Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Nogle køer er åbenbart mere hellige end andre!

Så står han der, Mogens Jensen, den afgået fødevareminister, som mest af alt ligner en slagtekalv, hvis dage er talte. Og vel bør han træde af, alternativt ville det være en sag, som ville klæbe til ham i hans fremtidige politiske arbejde.

Anderledes overskudsagtig synes derimod departementschefen at være.

I hans tale til ex ministeren indrømmer han, at ministeriet har svigtet ham og i dette kan han kun have ret.

For der er tale om et grundliggende stykke fodarbejde, som har fejlet. Departementschefen er således ansvarlig for manglende tilstrækkelig vejledning og information til ministeren, hvorfor han også bør gå af.

Dette er også tilfældet, blot bliver han flyttet udelukkende til miljøministeriet, hvor han nu kan virke og om muligt foretage endnu flere fejl og give misvisende vejledning til denne minister.

Mogens Jensens øvrige ansvarsområder inden for ligestilling for eksempel, besynderlig rodet ansvarstildeling på en og samme person, bliver lagt under Beskæftigelsesministeriet, hvilke synes ganske naturligt.

Imidlertid undlod den siddende beskæftigelsesminister, i sin ellers udemærket tale , ikke at udelukke omtale af sexchikane, som et område ministeriet ville kigge på!

Endnu en gang skal dette på tale!

Hvorfor vælger man ikke i langt højere grad at gå målrettet ind i en indsats omkring ligeløn, kønnene imellem.

Her er der tale om regulering af loven, og netop på dette område kan man tale om, at vi befinder os på et “stenalderstadie”, der kræver en målrettet indsats i fremtiden.

Hvis blot den progressive indsats og energi, som har fokuseret på sexchikane, i langt højere grad var blevet brugt til en indsats for ligeløn og ligestilling på arbejdsmarkedet, ville vi som samfund være kommet langt og dermed også i vores kamp for lige ret til alle - uanset køn.

En start kunne være at udnævne flere kvindelige ministre i fremtiden!

Information og læring er to forskellige ting!

Vi lever i et informationssamfund!

På nettet kan vi indhente informationer om alt mellem himmel og jord. Og det er først når denne information sættes i relation til etableret personlig viden og erfaring, at det udmønter sig i konkret læring!

Mennesket i dag har en tilbøjelighed til at isolere informationer og tage disse for pålydende. Vi stiller ofte ingen krav om dokumentation, sammenhæng som bevis for disse informationer, men lader dem stå alene som et værdisæt, der ukritisk kan tilkendes som enten sandt eller falsk.

Imidlertid skal vi i højere grad supplere vores erfaring og grundlæggende viden for at sætte disse i perspektiv og samlet uddrage, hvorledes sammenhænge og udvikling er i overens med virkeligheden.

Et eksempel på at vi lever under disse forhold skal ses ud fra det utal af konspirationsteorier, som florerer på verdensplan i dag.

Rygter og smædekampagner bliver distribueret primært via medierne, og rigtig mange mennesker tager disse for pålydende i en grad, hvor det synes oplagt, at det er de færreste, som etablere sammenhængende kæder af erfaring og rationel tankevirksomhed for at vurdere sandheden omkring disse.

Informationer spredes i en grad, hvor kaos hersker, hvor udviklingen synes uoverskuelig og hvor det isoleret bliver nemmere for den enkelte udelukkende at skulle vurdere, hvorvidt det enkelte udsagn må siges at være sandt eller falsk!

Hyppigheden, den voldsomme spredning samt vægten bag disse rygtesmedier danne således præcedens for en upræcis konstellation af virkeligheden.

Såfremt det enkelte menneske i langt højere grad var i stand til at kombinere, supplere sin viden, ikke mindst på baggrund af erfaring, ville der automatisk blive etableret en større skepsis omkring sådanne informationer og vores verden ville på en langt række områder se væsentlig anderledes ud end tilfældet er i dag.

Hvorfor vi alle skulle overveje en mere bohemsk livsstil!

I nutidens verden er udtrykket “Boho” eller “Bohemian” for det meste forbundet med en modestil eller en bestemt måde at dekorere et hjem på. Faktisk er boheme stilen blevet en reel tendens i løbet af de sidste par år.

Den moderne betydning af den bohemske livsstil er at omfavne et liv fuldt af enkelhed og et liv uden den stress, der følger med materielle ejendele.

Den ukonventionelle måde er at udtrykke sig gennem kunst. Der er altid en tro på, at enhver positiv stemning, der sendes ud i verden, flyder tilbage til afsenderen.

Kærlighed har en vigtig rolle, der kommer i forskellige former hos mange bohemere. Det kommer fra at værdsætte forskellige livsformer, mennesker og kulturer såvel som traditioner.

Du må forstå disse ting ved at være fordomsfri over for nye ideer, især dem, der forbedrer din livskvalitet.

Bortset fra kærlighed har bohemere en dyb respekt for ældre og mennesker med anderledes livsformer.

En boheme livsstil handler også om at rejse og møde nye mennesker med nye utraditionelle rejsemål især med naturen som et vigtigt element.

"Bohemianism er ikke en tendens, det er en tidløs bevægelse, en livsstil, både flygtig og varig, der igen og igen dukker op som en tilbageslag mod vores borgerlige massemarked, let adgangskultur." Laren Stover, forfatter af Bohemian Manifesto: A Field Guide to Living on the Edge .

Bohemianism er en livsstil. Det står for de frie ånder, der lever et liv væk fra den sædvanlige hverdag, stress og pres, et liv, hvor vi forklæder vores egne følelser og personlighed for at passe ind i nutidens samfund og dets idealer.

Vi bliver den "perfekte" version af os selv og lever vores angiveligt "perfekte" liv, skynder os fra et sted til et andet, fordi disse 24 timer bare ikke er nok til at passe ind i ti timers arbejde, træne, spise, indkøb og afhentning af børnene fra skolen.

At leve et liv, der altid plager fra et sted til et andet, er ikke altid det, vi virkelig vil have. Vi gør det, fordi alle gør det.

Fra en tidlig alder gør vi vores allerbedste i skolen for at komme ind på et anstændigt universitet. Når vi er på universitetet, giver vi vores allerbedste for at få et godt job hos en eller anden større virksomhed en dag. Og når vi er på arbejde? Nå, vi giver vores allerbedste for at behage vores chefer, for at få en lønforhøjelse eller for at finansiere den næste ferie.

Samtidig arbejder vi konstant på os selv og prøver at rette vores mangler, komme i bedre form, få et bedre udseende.

Mens vi gør alt dette, har vi en tendens til at glemme vores talenter, vores drømme, vores sande selv. Vi glemmer de ting, der faktisk gør os glade og selvopfyldte.

Denne "perfekte" version af os selv er ofte ikke os selv. Det er her Bohemians er et skridt foran os. De lever det liv, de ønsker at leve, de kæmper for deres idealer, de er deres sande selv og formår at leve deres drømme ud.

Selvom det betyder, at de ikke har en stor økonomi. Selvom denne livsstil måske ikke passer til alle, involverer det tydeligt nogle aspekter, som nogen af os kan og måske endda skulle overveje at implementere mere i vores egne liv.

1. Hav modet til at følge dine egne idealer og leve dit liv fuldt ud.

For at leve livet fuldt ud skal du være villig til at tage en risiko en gang imellem. Hav mod og vid, at risikoen er det værd. ”At opgive sikkerhed kræver mod. Bohemere har modet til at afvise det almindelige samfund; at følge et ideal og opgive ros og sikkerhed, som Jack Kerouac udtrykte det, 'dig selv til enhver pris'. ”

2. Befri dit kunstneriske selv og overraske dig selv.

Tag fotos, tag noter, noter dine tanker, mal eller lav keramik. Der er en million måder, vi kan udføre vores følelser på. Bare prøv det.

”Kunst er en livsstil for bohemen, så det er svært at adskille kunst fra livet. “

3. Tal højt om det, du tror på.

Skjul ikke dine følelser og tanker, bare fordi de måske ikke synes passende for nogle mennesker. Vær tro mod dig selv.

”Oprør kommer naturligt for bohemerne; de er modsatte, irrelevante og ulydige. Bohemere gør oprør mod påklædningskoder, døgnuret, åbningstider, temperament, den konventionelle idé om en arbejdsmoral, etablerede kunstformer, politik, traditionelle leveordninger og institutioner. ”

4. Vov at leve et mere ukonventionelt liv.

Hvem fortæller os, hvordan vi skal leve vores liv? Gymnasiet, universitetet, arbejde, familie, børn. For nogle af os lyder det måske vidunderligt - hvilket er fint.

For nogle af os gør det det dog ikke. Det er bare ikke os. Så hvorfor skal vi tvinge os selv?

”Bohemen følger ikke de dyder, som det borgerlige samfund påtager sig: rutine, temperament, konvention, middelmådighed, materialisme og respektabilitet. Bohemere foragter autoritet, kapitalisme og forbrugerisme. ”

5. Vær stolt af at være anderledes.

Du kan simpelthen ikke identificere dig med den "normale", almindelige måde, folk omkring dig taler, handler, tænker og lever på? Du har lyst til at være lidt underlig på en eller anden måde? Anderledes? Ekstraordinær? Tillykke. Vær stolt af det.

”For bohemen er der ingen skam ved at opleve ændrede mentale tilstande og nogle gange endda en smule herlighed i det."

6. Omfavn din krop.

Bohemere har det godt med nøgenhed, fordi de er komfortable i deres kroppe. Forestil dig, hvor meget lykkeligere vi alle ville være, hvis vi bare kunne acceptere vores kroppe, som de ser ud, og se dem som de smukke ting, de er.

”Nøgenhed er befriende, fri for klasse, hæmning, foregivelse, rang og mode. Det er en mulighed for at vende tilbage til jorden for at skabe en utopi, der ikke er ødelagt af knapper, spænder, lynlåse, slips, bånd. "

7. Stop med at tro på materialisme.

At eje mange ting gør ikke nødvendigvis en glad. Tværtimod er det ikke en sjælden begivenhed, at disse ting bliver en byrde. Så hvad er egentlig pointen med alle de ejendele, vi samler gennem årene?

”Bohemen klarer sig - kreativt, ophidsende - og har ikke brug for det nyeste apparat, bil eller gadget for at imponere, føle sig hel, definere sig selv eller forfølge drømme. Den sande Bohemian er en kender af tekstur, farve og sensation. Mens borgerskabet kun kan opleve spænding, en følelse af opfyldelse kun gennem indtagelse, ophidses bohemen ved observation, ved skabelse, ved selve oplevelsen. ”

8. Rejs væk fra rejsebøgernes destinationer og turisthotspots.

Oplev nye lande, fremmede kulturer, frihed uden for alfarvej. Blive inspireret.

”De rejser uforholdsmæssigt, uophørligt, rastløst; observere, fri kærlighed, tager notater, tager fotos, skriver osv. Bohemians undgår turistattraktioner.

9. Genoprette forbindelse til naturen.

En tur i naturen kaldes ofte den bedste medicin. I nutidens moderne verden har vi dog en tendens til at glemme det og snarere henvende os til vores elektriske apparater eller endda piller for at berolige os, for at distrahere os fra vores problemer og de kampe, vi har.

Så næste gang du føler dig nede eller stresset, så prøv en tur i naturen. Det vil ikke kun hjælpe dig med at stresse ned, men også at få lidt fysisk træning.

”Boheme er mere oprindelige og tættere på naturen."

10. Vær ikke bange for at prøve nye, fremmede ting.

At prøve og lære om nye ting vil ikke kun åbne nye muligheder og chancer for dig i livet, det vil også gøre dig klogere og gavne din personlighed på en fantastisk måde.

”Bohemen omfavner, når det er muligt, ukonventionel mad og spisevaner. Boheme kan lide at spise og tilberede mad fra lande, der ikke er hjemmehørende i dem, eller fra en anden tidsperiode. ”

Mens du lever eller planlægger at leve dit liv, brug en stund og tænk over det. Hvad er for en følelse, du får?

Hvis det føles godt, tillykke, det er godt. Hvis det ikke gør det, kan der dog være et svagt sted i din måde at leve på. Tænk nu på de ovennævnte punkter.

De er alle vigtige elementer i en boheme livsstil. Måske finder du dig selv i en af dem, måske er der nogle små justeringer, du kan implementere i dit eget liv, og måske vil de hjælpe dig med at leve dit liv mere fuldt ud, mere lykkeligt og mere sandfærdigt.

Når alt kommer til alt, “der er bare noget om frihed, kunstneriske vision og åndelige pragt, der gør det spændende at prøve.”

Med inspiration fra Lifehack.com

Tid til farver, fornyelse og forandring!

I nyere tid har mennesket for hvert tiår været udsat for en række katastrofer, som har påvirket og udviklet den verden vi i dag er en del af.

I 60’erne frygten for en 3. Verdenskrig trods velfærdssamfundet.

I 70’ erne frygten for en atomkrig og med fokus på alternative livsformer.

I 80’ erne frygten for en ustabil verdensøkonomi med fokus på tid og effektivitet.

I 90’erne frygten for den teknologiske udvikling og hvor den ville bringe os hen.

I 00’erne frygten for terrorisme og finanskrise samt adskillige naturkatastrofer.

I 10’erne frygten for en ændret magtbalance både politisk og økonomisk samt teknologiens indflydelse.

Og starten af 20’erne frygten for virus og pandemier!

Mennesket har for hvert tiår måtte leve med en række skrækscenarier, som har påvirket det eksistentielle livsgrundlag.

Vi har efterhånden måtte leve et helt år med corona - et år, som de fleste ikke vil savne, men dog altid vil have med sig i fremtiden.

Et skelsættende år, hvor de fleste af os håber på en lysning - også inden vi starter et nyt år.

Det er forskelligt , hvordan vi alle har grebet denne uvisse situation an ! Nogle har valgt at træne, tabe sig, fordybe sig i nye hobbies og fundet andre fællesskaber og større nærvær med familien.

Vores psyke er blevet sat på en prøve af eksistentiel karakter, og ingen tvivl om, at det er begyndelsen til et nyt og anderledes liv for hovedparten af os.

Det betyder også, at det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at opholde sig i en ventepositition i håbet om snart at kunne vende tilbage til den gode gamle hverdag som vi kender den - for den vender aldrig tilbage i samme form og indhold.

Det bliver en skelsættende periode, hvor vi adskiller mellem tiden før og efter coronaen! Derfor er det også tid til at overveje det liv, som vi lever i dag!

Hvordan kan det passe ind i den nye samfundsstruktur, kultur, hensyn, værdier og hvordan får vi den fulde livsglæde ud af de nye forhold, som vi må affinde os med eller lære at leve med.

Tiden er inde til at overveje, hvilke værdier og livsstile vi vil sigte efter i fremtiden for at få det fulde ud af vores liv med et værdifuldt indhold, hvor vi mere eller mindre selv føler, at vi lever autentisk efter vores egne værdier og principper.

Et liv hvor vi i højere grad er selvbestemmende for dets indhold, fremfor hele tiden at opleve restriktioner og regler udefra, som er med til at begrænse vores følelse af frihed.

Der er naturligvis mange måder at gribe et eksistentielt vilkår an på, og naturligvis handler det om egenskaber, karakter og temperament - for ikke at tale om alder, men en måde kunne være at fordybe sig i forskellige hidtige tilgange til livet.

Et eksempel på dette kunne være boheme-stilen, hvor du som menneske i høj grad sigter efter at vælge og finde sin egen vej, være ens egen selv, leve sit eget liv.

Inspiration fra boheme-stilen til forandring i en ny tid!

o Gør dit hjem til en tryg base, hvor du inviterer verden inden for i form af for eksempel østens himmelstrøg og naturens materialer.

o Brug naturen og værdsæt den.

o Dyrk din krop og hold den sund for din egen skyld. Sørg for at den er modstandsdygtig - både fysisk og mentalt, da du psykisk er mere udfordret end vanligt af det omkringliggende samfund, som du ikke er selvbestemmende overfor. Et mentalt robust sind er vigtigere end fokus på fem kilo for meget!

o Find din lidenskab og tillad dig selv at fordybe dig i den uden at få dårlig samvittighed.

o Lær at holde af dit eget selskab uden at føle dig ensom. Det er et eksistentielt vilkår for os alle.

o Find alternative former for samvær med dine nærmeste og venner over hele verden. Brug teknologien.

o Sæt pris på kunst, det kan skabe nye vinkler på livet og fremme din æstetiske sans generelt.

o Fordyb dig i filosofi og forstå tanker om livet på tværs af tid og vilkår.

o Sæt pris på årstiden og traditioner omkring dette. Spis årstidens grøntsager og lær og vis dine børn vores traditioner omkring årets cyklus.

o Vær åben for den åndelige dimension i livet - der er mere mellem himmel og jord! Det er menneskets behov at tro på dette for vores egen selvopholdelseskraft. Vi behøver ikke en forklaring på alt - selv mennesket kan blive overrasket!

Selvom denne livsstil måske ikke passer til alle, involverer det tydeligt nogle aspekter, som nogen af os kan og måske endda skulle overveje at implementere mere i vores egne liv.

Mere om bohemens syn på livet følger!

Magten beruser - og det gælder begge veje!

Når der i denne tid finder en lynching sted vedr sexchikane blandt kendte mennesker, er der flere aspekter, som skal tages i betragtning.
For når magtfulde personer, mere eller mindre føler, at de hæver sig fra jordens overflade og at regler for almindeligt samvær ikke gælder dem, er der også andre perspektiver, som skal følge med.

Det ligger instinktivt hos rigtig mange mennesker, at de bliver draget af magt. Både hos krænkere, men også de såkaldte ofre. Rigtig mange føler sig draget, netop til magtpersoner, fordi disse tilsyneladende har valgt at interessere og have fokus på dem. Og hvorvidt der har fundet en tilnærmelse sted på et lummert værtshus for år tilbage, må blot være et mellemværende mellem de involverede.

Men når samfundet retter fokus på emnet, og når ofret i mellemtiden er blevet ond i sulet på vedkommende, måske også med et par politiske uoverensstemmelser med i bagagen, da kan hævnen være sød. Og det er hvad vi er vidne til i denne tid.

For såfremt det var tale om et konkret voldeligt overgreb mod ofrets vilje, skulle der en politianmeldelse til umiddelbart efter episoden - magt eller ej.

Efterfølgende kan det derfor diskuteres, hvorvidt krænkeren behandler efterslæbet korrekt, og der begynder det måske at halte. Ikke desto mindre er videnskabsfolk nået frem til, at årsagen til magtfulde personers behov for at foretage sådanne grænseoverskridende handlinger, kan sammenlignes med det adrenalinsus, som ludomaner har umiddelbart før en given gevinst i spil. Det er ikke selv resultatet, men handlingen op til og følelser omkring, hvorvidt det kan blive opdaget, som ophidser den enkelte.

Når en mand som Bill Clinton bruger hele sit liv på at blive USAs præsident og efterfølgende må leve med et eftermæle som en sexhungrende person, er det selve suset ved handlingen, der ligger til grund for dette faktum.

Debatten går nu på, hvorvidt kendte personer blandt andet inden for politik, skal opføre sig bedre end andre mennesker? Og svaret til dette er både ja og nej. For når du har brugt medierne til at eksponere din person og dermed opnå mere magt, skal du kunne stå inde for dine handlinger.

Du er i rampelyset, nyder godt af dette, men skal også agere rollemodel. Ingen kan tage en politiker alvorligt, såfremt vi skal kende til en rodebunke af personlige etiske ukorrekte adfærdsmønstre.

Almindelige menneskers handlinger får ikke samme fokus, men de har ikke bedt om at fremstå som rollemodeller! Desuden må det endvidere på den lange bane blive vanskeligt, hvorledes fremtiden for disse personer inkognito vil blive!
Såfremt du kan stå ved dine handlinger er der ingen problemer, spørgsmålet efterfølgende er blot hvor troværdig du vil blive fremover! Imidlertid skaber dette præcedens for vores samvær i fremtiden. Det giver bagslag, når debatten får dette forløb, hvor almindelige voksne og anstændige mennesker, som har en almindelig venlig og fornøjet omgangstone kønnene imellem, mere eller mindre skal være på vagt i fremtiden, fordi en mere eller mindre naiv tilgang betyder, at man kan blive beskyldt for alt mellem overgreb til almindeligt flirteri!

Egoet kommer til at fylde mere og mere!
Der er ingen tvivl om at afsløringerne omkring sexchikane inden for en række kendte brancher med angivelser af navne og handlinger er starten på en kaskade af fremtidige handlinger, hvor egoet kommer til at fylde mere og mere.
Respekten for et andet menneske både i bogstavelig kødelig forstand og materiel forstand kommer til at flytte grænser.

Vi kommer til at møde stribevis af overskridelser af intimiderende og krænkende adfærd blandt primært unge mennesker.

Når forældre således udtaler, “Jeg vil jo bare det bedste for mit barn” er spørgsmålet, hvad det bedste er og om ikke dette er på den korte bane.

For på den lange bane kommer det i fremtiden til at handle om, at der i langt højere grad skal opdrages til at respektere andre mennesker og fra tid til anden sætte sine egen behov i anden række.

Når det er blevet offentliggjort, at det blandt andet handler om en ung fyr, ja, ikke andet end en lømmel, som tilsyneladende har været årsag til sexchikane i dr, kan man kun konkludere, at det simpelthen handler om dårlig opdragelse, og at han blot trænger til en ordentlig opsang, før han skulle være kommet for godt i gang.

Hans fremtid er ødelagt og i spejlet af dette, skal vi være opmærksomme på, at det dels er aldeles krænkende ikke at respektere andre mennesker og slet ikke i en chikanerende grad, men også at det ikke på nogen måde er befordrende for nogen parter, såfremt vi i fremtiden ikke giver plads til hinanden.

Det kan være alt fra samarbejdsproblemer, behovsopnåelse ved grådighed og magtudøvelse samt overtrædelser i forbindelse med, hvad der er dit og mit!

Egoet kommer til at spille en altdominerende rolle i fremtiden og såfremt vi ikke formår at tilsidesætte dette, vil det være direkte ødelæggende i forbindelse med relationer mellem mennesker, såfremt forældre fremstår som rollemodeller overfor deres børn i en totalt misforstået tjeneste omkring at ville sit eget barn det bedste - hvad med de andre børn!

I virkeligheden er det et paradoks, at vi lever i en tid, hvor det er vigtigt og højprioriteret at efterleve en sund og korrekt livsstil - det kniber mere når det kommer til en korrekt og sund adfærd!

 

Ny vinkel i debatten om sexchikane!

 Der har tidligere været et indlæg på hverdagsfilosofi i forbindelse med debatten omkring sexchikane på arbejdspladser og evt lovgivning omkring dette.
Hensigten og budskabet i dette indlæg var, at vi skal fokusere på det enkelte voksne menneskes frihed og passe på med at lovgive hinanden en spændetrøje på!

Efterfølgende er det imidlertid kommet frem, at helt unge kvindelige medarbejdere i form af praktikanter også er udsat for sexchikane, hvilket er med til at skabe en helt anden vinkel på debatten!

Spørgsmålet er blot, hvorvidt det primært er inden for udvalgte brancher at sådanne adfærdsmønstre er typiske for mandlige chefer - måske endog enkelte virksomheder?

Generelt formodes det ikke at være gældende for de fleste store danske, seriøse erhvervsvirksomheder, idet konkurrencen simpelthen er for hård, de ville ikke overleve uden en fast og koncis personalepolitik.

Et andet lag i denne debat, og årsagen til den nye vinkel, er, at det er unge piger, som tilsyneladende mere eller mindre skal stå model for denne chikane, der dermed danner normen for generel og acceptabel opførsel blandt chefer!
Det skal ikke være normen, moralsk er det forkasteligt og den attraktive og styrende magt, disse chefer ligger inde med, bør der slåes voldsomt ned over for, såfremt de bliver afsløret - hvilket gerne skulle forhindre dem fremover, hvis de fortsat ønsker en karriere inden for branchen!

Vi er havnet i en ond spiral!
Det sidste pressemøde mandag omkring corona fortæller blandt andet, at smittettallet er størst blandt yngre og at vi skal dæmpe natteliv og sammenkomster.
Samtidigt bliver det efterhånden en regel at vi skal bære mundbind også ved indkøb.

Denne form for begrænsning af vores frihed, er med til at mennesket har brug for at knalde den af på for eksempel natklubber. Desto flere restriktioner, desto større behov for frihed ! Og så går det galt.

Hvilket er ensbetydende med, at lille Juliane vokser op med bevidstheden om, at hendes bamser skal afsprittes, mormor kan ikke se sine børnebørn, vi arbejder hjemme med fald i omsætning på grund af uvished, og dermed flere fyringer.

Vi forsamles i få grupper og får dermed ikke vores sociale behov dækket, vi begynder at se ondt på nogle grupper, fordi de bliver varslet som årsager til flere udbrud, hvad skal indvandrerfamilier med mange familiemedlemmer gøre, vores sølvbryllup kan ikke afholdes osv.

Vi skal mødes for at starte nyt studie, gamle på plejehjem savner deres børnebørn, fordi unge i byen ikke kan overholde grænserne, når alkoholen går ind! Hvad sker der!

Vil vi ikke hinanden eller kun os selv!

Hvorfor kan vi ikke tage disse hensyn?

Ministre, presse, arbejdspladser, WHO arbejder på højtryk, og hvad hjælper det, når Mette på første år af lærerstudiet vil i byen med sine nye studiekammerater og efterhånden som alkoholen indtages, bare udbryder “Fuck You” - ja, lige der påfører hun sundhedsvæsenet en kæmpe byrde både i økonomi og ressourcer!

Hvem skulle have forhindret Mette i dette udtryk?

Ikke myndighederne, for dem er hun pist up med, og megatræt af alle de restriktioner, som hun skal leve med. Og det er helt forståeligt - et stykke af vejen.

Mange af os andre kan se tilbage på, at være bange for en ny verdenskrig, en atomkrig eller andre faretruende indsatser, når fællesskabet skal prøve at fungere. Men et virusangreb af denne kaliber er svær at håndtere, for alle uanset alder.

Styringen og bekæmpelsen af smittetilfælde er dybest set også et angreb på vores demokrati, hvorfor mange i dag står i vildrede, dog uanet! Derom senere, men tilbage til Mette!

Hun er træt af det hele, hun tager hensyn i starten, hvor hun mødes med sine venner, men efterhånden som alkoholen tager over, bliver alle mere og mere kærlige og løsslupne med reglerne, som er ude af hovedet. De har behov for fællesskab!

Derfor virker det besynderligt, at man skærer ned med tidligere åbningstider og mundbind på i baren? Hvordan fungere det lige? Og hvem efterlever det?

Politiet kommer på overarbejde - adskillige borgere vil kontakte politiet, når forsamlinger bliver for store og ud over omkostninger i sundhedsvæsenet, kommer vi som skatteydere til at betale en kæmperegning til overarbejde hos politiet.

Fundamentalt går det dog ud over vores demokrati. En styreform som vi kan værdsætte i denne del af verden og egentlig ikke burde tage for givet. Adskillige mennesker i fortiden har kæmpet for lige præcis denne form for fri ytring og demokratiske værdier. Ikke desto mindre vil vi i forbindelse med en krisesituation som nuværende være tilbøjelige til flere mønstre, som på sigt kan være undergravende for vor styreform.

Vores frihed og sociale interaktion er sat under pres! Det vil givetvis komme til at præge vores samfund et langt stykke ud i fremtiden, og vi kommer aldrig tilbage til det grundlag, som vort oprindelige demokrati er bygget på. En udfordrende skæbne for samfundet, som vi som ansvarsfulde voksne borgere bør tage ansvar for uden at opdele os i dem og os.  

Først og fremmest læner vi os op ad myndighedernes anvisninger. Og i Danmarks tilfælde er dette en forlænget arm af regeringen, hvilket i foråret viste sig at være af stor betydning og nytteværdi, sammenlignet med Sverige, hvor regering og sundhedsvæsen arbejder adskilt og sætter forskelligt ind. Det betyder desuden, at vi mere eller mindre stoler på de anvisninger vi får fra regeringen og ikke stiller spørgsmål ved disse.

Vi er trods alt oppe mod hele verdens krisesituation, hvorfor tiden til alternative løsninger måske ikke ligger lige for! Vores tillid ligger til den siddende regering!

Vi bliver pålagt en række sikkerhedsforanstaltninger, som vi sætter vores lid til, er med til at afhjælpe krise, uden nogen har sikkerhed for dette! Mundbind på udvalgte områder, pålagt en bøde ved brud på denne regel, er konkret et eksempel på berøvelse af den personlige frihed og dermed også demokratiet regelsæt.

Dermed ikke en opfordring til at bryde dette!

I nuværende sammenhæng må vi handle forsvarligt, læne os op ad myndighederne, og måske lige tage en snak med vores familiemedlemmer om, at overholde reglerne. Ikke mindst forældre til unge mennesker, som bare har fået for meget - enten af regler eller alkohol!

Spørgsmålet er blot hvordan vi lander tilbage på demokratiets platform, hvor det ikke kun er myndighederne, som sætter retningsreglerne, men hvor vi i fællesskab kan skabe rammerne for et frodigt fælles samfund og fællesskab!

Hvad vi holder af, er dårligt for miljøet!

Bomuld er et af de stoffer, som vi holder af at i klæde os.

Ikke desto mindre, er det verdens næstmest giftige afgrøde, som forårsager kæmpe miljø katastrofer i de verdensdele, hvor bomuld bliver dyrket som afgrøde.

Afgrøden kræver enorme mængder af vand, som udtørrer naturen samtidigt med at kæmpe mængder af pesticider anvendes ved dyrkningen, hvilket er med til at forurene andre afgrøder, luften og dermed også indbyggerne i disse områder.

Årsagen til denne kæmpe eksploderende forurening og angreb på vort miljø skyldes ikke mindst begrebet Fast fashion.

Hvor vi tidligere blev præsenteret for tøjkollektioner efter de fire årstider, arbejder flere og flere tøjproducenter med mærkevarer efter det nye fænomen, som handler om 52 ugers fashion, endog inden for flere mærker med nye produkter flere gange om ugen. Og så længe præsentationen er inden for en meget snæver tidsramme, fremskynder det forbrugeren til at købe, uanset hvorvidt der reelt er et behov for produktet.

Samlet betyder dette, at modetøj indtager en anden plads mht forurening og miljøskader samlet! Mens mennesker i andre verdensdele mangler vand til almindeligt forbrug, anvendes kolossale mængder andre steder, blot for at vi kan forbruge uden oftest at have et reelt behov for dette!

Kun ny lovgivning må formodes at kunne tvinge branchen til at ændre på deres fremstillingsmetoder og omfang. Det går naturligvis mest ud over udviklingslandene, hvor disse produkter bliver produceret.

Når lovgivningen i disse lande bliver strammet op, sørger producenten blot at flytte produktionen anden steds, hvor lovgivningen er mindre stram. Lave priser og uansvarlige producenter og forbrugere er med til at fastholde og forstærke denne negative udvikling!

Miljøtosse eller ej, det handler om at være en bevidst forbruger, som kun køber efter reelle behov!

Vi bliver nødt til at forstå, indse hvor stor en skade denne industri udgør på kloden og hvor mange menneskers liv det går ud over på grund af mangel på vand og forurenet luft og vand - blot fordi vi vælger og shoppe disse enorme mængder af tøj.

Lad det blive mode at være mere miljøbevidst omkring dit tøj!

Et nyt miljøbevidst forbrugsmønster med færre køb, vil være den eneste løsning på problemet, idet producenterne dermed er nødsaget til at efterleve markedets krav.

Vi bliver nødt til at gøre noget, før det er for sent - hvad det for mange menneskers vedkommende desværre allerede er!

"Moral er de svages lov"

- udtaler Roger Stone, kampagnerådgiver og spindoktor for både Præsident Nixon og Donald Trump.

Det fortæller noget om, hvad det er for en tid vi lever i.

Det handler om magt og det handler om penge!

Det er et udtryk for at den kloge narrer den mindre kloge og at alle kneb gælder!

Det er et spørgsmål om manglende forståelse og accept for vores medmennesker og næstekærlighed er et udslettet begreb.

Spørgsmålet er blot, hvorledes dette fokus ændrer kurs, hvorledes menneskeheden kommer tilbage på et spor, hvor vi igen kan se hinanden i øjnene og ikke føle os bedraget og mangle tillid til hinanden.

Gennem tiderne har adskillige kloge og lærte folk gennemtænkt tanker, som vi i dag kunne lære af.

Demokratiets opståen i Grækenland, var oprindeligt en værdifuld og forudseende tanke og ideologi i forhold til datidens liv og levned.

Problemet i dag er blot at vi sætter dette over styr og fundamentet for vor eksistens vakler, sålænge selv retskafne mennesker kommer til kort og må lide nederlag på grund af magtsyge og griskhed i uanede dimensioner.

Menneskeheden er kommet til kort.

Vi praler af vores udvikling og fremskridt ikke mindst inden for teknologi og videnskab generelt, men vores adfærd og værdier gennemsyres af en fordærvelighed og forringelse på en måde, som er med til at udslette vores kulturarv.

Tilbage til hverdagen - og dog!

Ferietiden er ved at være ovre, skolerne er startet, nye uddannelser begynder og der hersker en sporadisk jobsituation, hvor udvalgte primært skal arbejde hjemmefra.

I foråret blev vi mere eller mindre isoleret og lukket ned, nu starter vi alle op igen og uagtet mundbind eller ej, famler vi stadig i blinde.

I den seneste rapport fra Who fremgår det, at vi skal forvente at være ovre pandemien inden for to år! - hvad dette end måtte betyde og indebære. Vi er alle flagrende og overholder kun de foreskrevne regler, når vi kommer i tanke om dette - der i blandt findes der dog stadig nogle, som overhovedet ikke ønsker at følge disse regler!

Vi står mere eller mindre på en tømmerflåde, som vi ikke kender vejen for at sejle.

For hvad, hvordan og hvor meget kommer det til at berøre vort fremtidige liv, og hvad kommer det til at betyde for os som mennesker. Hvilke værdier må vi give afkald på midlertidigt og hvilke vil aldrig mere blive en del af vort samfund.

Uagtet en afslutning af pandemien, vil der hos nogle mennesker altid ligge en skræk for, at den kan opstå igen. Derfor skal vi i langt højere grad både respektere samt lære hinandens værdisæt, når dette er endeligt og afsluttet.

For eksempel vil der givetvis være mennesker i befolkningen, som ikke længere ønsker at trykke et andet menneske i hånden, som vil holde afstand og bevidst ikke vil færdes på og i visse situationer.

Indtil videre er vi i vildrede, og kun tiden og udviklingen vil sætte de spor, som skal være med til at føre vores omgangsform og kultur videre!

Vi må finde på nye måder at tilkendegive vores næstekærlighed!

Næstekærlighed, opmærksomhed og engagement er begreber, som har det svært i nutiden!

Fysiske udtryk og generel omtanke og opmærksomhed på vores medmennesker står sin prøve, sålænge vi fysisk ikke er i stand til at kunne tilkendegive dette!

Blot det faktum, at vi ikke længere kan stå tæt og se hinanden i øjnene, men må se “forbi” hinanden er udtryk for en afstand både fysisk, men også mentalt!

Derfor er vi nødt til at finde på nye tilkendegivelser, opmærksomhedsrammer for vor interesse over for andre mennesker - det være sig i den almindelige sociale kontekst samt i forbindelse med arrangerede sociale gruppekonstellationer!

Hvordan tilkendegiver og priser vi et andet menneske, når vi ikke kropsligt har muligheden for at tilføje dette til vor opmærksomhed?

Vi bruger sproget, vi lader lyse ud af os, at vi sætter pris på og forsøger at sprede en varme fra vort kropssprog, som er med til at skabe tryghed.

Mange mennesker oplever i disse tider en ubevidst afstandstagen, som de umiddelbart reagerer personligt på. Det er først, når fornuften træder til, og vi indser, at selv et mundbind forhindrer muligheden for at møde flere smil på vejen.

Desuden er afstanden med til at skabe usikkerhed om, hvilke regler afsender og modtager arbejder efter, samt hvor inklinerende vi ønsker dels selv at være samt, hvad den anden part ønsker.

Vort fællesskab i forbindelse med større grupper, hvor vi normalt vil kunne føle et tilhørsforhold, er endvidere ikke muligt, hvorfor ensomheden hos den enkelte ved manglende bekræftelse og underholdning kan slå grobund.

Vi opdeler vort samvær med dels de grupper, som vi naturligt færdes blandt såsom familie og kolleger og til de grupper, som udelukkende er kontakter på grund af ekspeditioner og lign.

Muligheden er naturligvis til at etablere nye kontakter, men vi vil hele tiden have i baghovedet, hvorvidt dette er uden risiko, samt spørgsmålet er, hvorvidt starten på sådanne kontakter, får de ultimative bedste rammer for at lykkes på længere sigt!

Vi er kommet til en tid, hvor vi skal etablere nye sæt af opmærksomhedsrammer for at vores kultur kan bæres videre med en næstekærlighed, som vil skabe værdi hos det enkelte menneske og os alle imellem!

Det bliver en ren farce!

Landet er i krise – ja, hele verden er i krise! Alene i USA er antallet af smittede i forbindelse med Corona oversteget 5 millioner mennesker, hvilket nærved svarer til Danmarks befolkning.

Ingen har en endelig og færdig plan, hvilket dog ikke forhindrer oppositionen til at udtale, at de efterlyser færdige planer og mere struktur fra regeringen i forbindelse med udviklingen af Covid-19!

Det er primært partiet Venstre, der har følt sig overset i hele foråret og som nu efterlyser dette på baggrund af de første tvivlspørgsmål omkring planer for natklubber mm. Og som de udtaler, det drejer sig om flere tusinder menneskers fremtid!

Ak, ja, der er efterhånden ikke den dansker, som ikke har måtte leve i en usikker tid, hvor alt har været under forandring, hvorfor det er tydeligt, at partiet nu søger at få mere mediedækning for på denne måde at kunne skabe flere ”billige” stemmer. I foråret var alle mere eller mindre i en fastlåst og lammet situation, men nu kommer vi til at opleve en sensommer og resten af året, hvor der går politik i alt. Og dette til trods for, at der er tale om menneskeliv, hvorfor man i langt højere grad kunne efterlyse, at der blev samarbejdet hen over midten for at tackle denne uvante situation, fremfor den sædvanlige form for mudderkastning.

Det er ganske enkelt for usmageligt og rent dilettanteri, såfremt vi i vores land ikke kan få tingene til at hænge sammen ved fælles hjælp – men omvendt er det også et udtryk for vort demokrati, som dog gerne skulle kunne overleve ved fælles hjælp i disse for vort land og vores verden usikre tider.

Umiddelbart kan man prise sig tilfreds med, at Venstre ikke er landets regering på nuværende tidspunkt, sålænge de primært går efter folks stemmer fremfor borgernes sundhed og sikkerhed! 

Hverdagens nye helte og rollemodeller bør være sundhedspersonale og relevante fagfolk - ikke kendte og kongelige!

Hvad er årsagen til at vi i stadig stigende grad har brug for at følge andres liv og bruge vores tid på deres gøren og laden?

Og hvad er årsagen til at andre vælger at dele deres gøren og laden med øvrige? Vi søger rollemodeller og søger væk fra vores eget liv, de søger at få fokus ikke mindst for at skabe opmærksomhed som i sidste ende handler om selvtilfredshed og succes for egen vinding oveni, at de sociale medier skaber dette behov!

Imidlertid må vi konstatere, at vi træder ud af vores egen væsenskerne og ind som betragter af andres liv, hvormed vi forsømmer vort eget liv.

Hvorfor vælge at følge med på sociale medier i absolut non relative forbindelser for at være vidne til deres liv?

Hvad søger vi?

Hvilken tilfredsstillelse søger såkaldte følgere at opnå ved til stadighed at være med ved sidelinjen til andres liv?

Umiddelbart skulle man mene, at vi efterfulgt verdens situation må komme til en erkendelse af, at for mange gælder, at vi er kommet tættere på mere eksistentielle værdier.

Derfor kan det også undre, at der stadig må være et publikum for nyheder om kendte og kongelige, som er totalt uvedkommende sat i relief til, hvad vi har måtte gennemleve i den seneste tid.

Såfremt der skulle være et behov for at fremhæve personer i vor verden i dag, bør eller kunne det være langt mere relevant at beskrive de mennesker, som har båret os igennem denne tid i form af sundhedspersonale, frivillige og eksperter på området.

Det virker “fattigt” og ubegribeligt, at mange stadig har et behov for denne totalt betydningsløse form for nyheder!

Hvornår bliver det moderne ikke at forbruge?

Vi lever i et forbrugssamfund, som har nået uanede højder. Vi forbruger i langt højere grad end vores reelle behov.

Den tekniske udvikling har gjort det muligt blandt andet at købe ind på nettet, hvilket synes at betyde en grænseløs handel. Post Nord indstiller alle fridage til deres medarbejdere i hverdagene efter Påske - årsagen er, at antallet af pakker er tredoblet på dette tidspunkt i forhold til juleposten. Vi forbruger, fordi vi keder os!

Påsken, som er den helligste i kirkeåret, og hvor familie og venner traditionelt mødes til frokost og for nogen inkluderer kirkegang, bliver brugt til at shoppe på nettet!

Vi oplever jævnligt og med øget opmærksomhed fra ungdommen en stigende interesse i vort miljø og den arv, som de næste generationer står rådvilde overfor at skulle forvalte.

Een ting er demonstrationer og opråb om, at vi skal gøre noget ved verdenshavene, luften, regnskoven osv., men vi bliver nødt til at starte et sted, og det kunne være hos os selv! Ofte vil løftede pegefingre ikke være befordrende og når der er tale om miljøet, hvor vi først over år vil se konsekvenserne over vores overforbrug, vil det istedet være hensigtmæssigt at etablere forskellige former for normændringer, som over tid vil kunne reetablere et mere velbevaret miljø.

Det kunne være et spørgsmål om, at vi i langt højere grad værdsatte bevarelse af eksisterende og det gælder både miljøet, men også vores egendele. At det i langt højere grad skulle signalere kedsomhed, at have et umætteligt behov for shopping, at vi i langt højere grad skulle prise genbrug - som dog paradoksalt nok er moderne, dog samtidigt med et øget forbrug også efter nye produkter - og at vi dermed kunne sortere og styre det adfærdsmønster som ligger til grund for overforbruget.

Blot den enkelte konstatering af, at den enkelte forbruger finder det mere værdifuldt at bestille varer på nettet i Påsken fremfor at udfylde sin tid med mere værdibetonede aktiviteter og værdier i tilværelsen, kunne være en normretning, som kunne brydes ved denne indsats.

Naturligvis er den generelle handel og omsætning i vækst på denne måde og div virksomheder gnider sig i hænderne over dette forbrugsmønster. Men vi kan ikke råbe efter et bedre miljø og nærmest gøre krav på dette, hvis vi ikke starter i det små - og det gælder hos os selv!

At lære os selv at kende!

Vi søger ind til vores kerne, vores type af personlighed og lader på denne måde en navlebeskuende adfærd være drivkraften i jagten på at lære os selv at kende.

Efterfølgende bliver vi opfordret til at arbejde med vores skyggesider, se dem i øjnene og målrettet ændre på disse efter en mainstream holdning om, hvad der måtte være det gode og det onde ved mennesket - eller det mindre gode ved mennesket.

Vi søger at vide og vende vores karakter for at få alle begreber ned i de huller hvor de hører til og dette til trods for, at brikken ikke altid passer i det format!

I vores jagt på personlighedstyper føler vi umiddelbart en stor tilfredsstillelse ved at kunne genkende det resultat vi er nået frem til eller har fået udleveret på baggrund af test.

Visse typer synes imidlertid at være mere fordelagtige og prestigeorienterede at kunne være, hvorfor en garvet testperson efterhånden vil kunne vide, hvorledes der skal svares for at denne person identifikation bliver en del af resultatet. Men hvad er det for karaktertræk som vi søger efter og som prestigemæssigt hører til i gruppen af eftertragtede i forhold til andre?

Hvilke fællesnævnere er der at syne i disse træk fremfor de mere skyggeagtige træk, som vi alle helst skal undslippe?.

Væsentligt er det i denne sammenhæng at påpege, at karaktertræk, hvor din egen person bliver fremhævet, hvor du styrker din egen person og magt, vil fremstå som eftertragtede træk, men fællestræk som kærlighed, opmærksomhed og empati over for andre synes at tendere mere naive træk, som den enkelte og omgivelserne godt nok registrerer, men som i længden ikke altid vil bære rigdom og succes med sig.

Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at flere af de træk, som normalt vil blive kategoriseret som skyggesider hos et menneske, rent faktisk er helt elementære karaktertræk, som i mange sammenhænge vil kunne sætte en skærpet og understregende karakter hos den enkelte.

Det kan netop være disse træk som gør, at den enkelte adskiller sig fra andre og er kendetegnet og specialiseret på dette område, hvilket i forhold til gennemsnittet eller standarden for almindelig menneskelig adfærd tilsyneladende ikke er at foretrække, men derimod et område, som bør bekæmpes.

Eksempler på sådanne træk kunne være perfektion, iver, stabilitet, ensartethed, gammeldags, mindfulness karaktertræk osv.

Har du fred i din sjæl?.

Flere karaktertræk som tidligere hørte til mennesker som beherskede situationen, som havde et overblik, passede sit og stødt og roligt havde etableret et harmonisk liv. Disse træk er i dag ikke at sigte efter, hvorimod træk som ændringsparat, afvekslende, energisk osv synes at være attraktive.

Endvidere lever vi i et samfund, hvor det er de både hurtige, lette og overfladiske løsnings tid, hvor der prales af, at tingene ikke har taget tid - underforstået at de ofte ikke er gennemtænkte - hvorfor der ikke lemmes megen plads for de mennesker, som i højere grad tænker efter og har behov for et overblik for at træffe den rigtige beslutning.

At være ekstrovert idag er ensbetydende med, at du tilhører den rigtige gruppe, at du smart og mere eller mindre dumdristigt kan styre tingenes gang, dog ofte uden at tænke på morgendagens efterkommende problemer. Hvorimod du som introvert, med et større behov for tid til eftertanke for beslutning, bliver betragtet som en gammel sjæl, der ikke er med på beatet.

Det gælder i tid, det gælder i indhold og det gælder i måden at beherske sig i dette samfund. Såfremt du ikke formår at stå på toget og køre med samme fart, vil du ikke være at betragte som en del af det hurtigkørende samfund. Det opleves som gammeldags, reaktionært og til tider en smule afstumpet, såfremt du har behov for enten tid, større perspektiv eller fordybelse, før du kan tilkendegive din tilstedeværelse i samfundet.

Grupper lader sig presse i denne sammenhæng, idet mindre bemidlede grupper er med til at lægge dette pres. Der er behov for resultater og det skal være her og nu. Ingen tid til eftertanke.

Således bliver de store grupper offer for den rastløshed, som er dominerende for disse grupper, som ikke hverken formår eller evner at tænke tingene igennem og som på længere sigt dette til trods, har modet og til tider overbevisende evner til at skylde skylden på øvrigheden, når tingene ikke flader ud som forventet.

Der er ingen som vil påtage sig det ansvar, der måtte være i slipstrøm, en af en dårligdom uhensigtsmæssig beslutning. Igen bliver samvittigheden sat i spil, idet denne forrykkes i og med, at graden af beskyldninger og overdragelse af ansvaret i sådanne sammenhænge ingen grænser kender - tit og ofte.

Ofte skal der dog ikke herskenogen tvivl om, at når den omvendte situation er aktuel, hvor udfaldet - mere eller mindre tilfældigt - falder heldigt ud, og hvor tingene rent faktisk udvikler sig til succes - da står samme gruppe forrest i håbet om at modtage hyldest og begejstring i omgivelserne og for en kort stund modtage denne regn af ros og opmuntring.

Langsommelighed - et fremmedord i dag!

Hvem vil være langsom?

Hvem ønsker at tingene trækkers i langdrag og ikke med vilje!

Måske det ville være godt en gang imellem. Om ikke andet ville det måske give tid til eftertanke.

Muligheden for at rette, ajourføre eller gøre tingene omhyggeligt. Undervejs ville der måske dukke tanker op, som kunne bruges til selv samme eller noget andet.

Oplevelsen af at kunne fornemme sin egen tilstedeværelse, fornemme dufte, lyde, stemninger, andre mennesker i nærheden. Oplevelsen af at høre og mærke sit eget åndedræt, mærke, hvordan koncentrationen stille og roligt følger rytmen i arbejdet.

Oplevelsen af, at et stykke arbejde langsomt tager form, at siden bliver skrevet, døren bliver malet, huset bliver bygget, opvasken bliver taget!

Oplevelsen af den monotone bevægelse, som jeg efterhånden ikke registrerer, da den sidder på rygmarven, og hvor bevægelsen skaber en zen agtig tilstand.

Hvordan min hjerne sitrer , summer for at fornemme   et øjeblik og få en pause! Den er tom og samtidigt parat til at tage imod.

Tage imod de tanker, som måtte dukke op og som inden længe går til angreb i kampen om, hvilken min forstand vælger at blive behandlet videre i tankerækken.

Tanken som vandt, som fyldte mest ,var denne overvejelse, som blev den endelige konklusion:

En ting er sikkert, denne tekst er ikke skrevet langsomt.

For mange tanker om langsommelighed trængte sig på.

Jeg håber, at det hele kom med?!

At turde være alene!

Fokus på ensomhed bliver skærpet mere og mere.

Der er prognoser, som vidner om, at dette fænomen vil blive mere fremherskende i fremtiden og komme til at udgøre et stort problem - både blandt unge og ældre.

Det er naturligvis et område, som skal tages seriøst ,og man kan spekulere lidt over, hvorfor det fylder mere og mere. Det er givetvis et spørgsmål om vores øget behov for kommunikation, og når denne ebber ud, bliver mindre eller helt stopper føler man ensomhed. Graden af kontakt kan desuden været øget til et højt niveau, hvorfor følelsen optræder måske hurtigere, såfremt dette niveau ikke fastholdes?!

Vi skal underholdes hele tiden, og når også denne står på stand by mangler der noget, tomheden tager over og den kan for nogle være dræbende, idet de ikke ved, hvad de skal fylde den ud med.

En anden ting kan være behovet for at drage sammenligninger og for at være som resten af gruppen. Når dette ikke er tilfældet, optræder en form for ensomhedsfølelse. Denne følelse kan være invaliderende, såfremt det går hen og bliver en besættelse, hvor en form for rastløshed og nedtrykthed overskygger ens eksistens og tilstedeværelse. Panikken kan indtræde og forgæves forsøg på at få brudt med følelsen kan medføre angst og depression.

Imidlertid kan det omvendte fænomen også optræde - behovet eller evnen til at være alene. Udelukkende at mærke en dybtfølt glæde ved at være i sit eget selskab med mulighed for at foretage sig, hvad man lyster.

Denne oplevelse og valg for eksistens kan muligvis i langt højere grad være frivillig, men samtidigt må det betragtes som et problem, såfremt den enkelte med dette behov, ikke har mulighed for at få det opfyldt eller dækket i tilstrækkelig grad.

At trække sig tilbage fra omverdenen uden at blive forstyrret, uden hele tiden at skulle forholde sig til noget og sidst ,men ikke mindst måske uden at skulle få dårlig samvittighed - det kan også være et behov, som kan være svært at få dækket i dag.

Flere vil givetvis mene, at sidstnævnte i højere grad er et valg den enkelte frivilligt træffer, samt tendere en form for egoisme. Men i virkeligheden kan mennesker, som evner at bestride alenetid og nyder deres eget selskab ofte i langt højere grad oparbejde en energi, som kommer andre til gode, når samværet indtræffer.

Alternativt vil evigt behov for samvær slide på mange relationer, såfremt tid alene ikke bliver dækket, idet der også hos alene mennesker opstår en rastløshed og irritation, som kan gå ud over andre. Det kan i sidste ende skabe stress.

Naturligvis kan dette eksempel også betragtes som et valg at trække sig for sig selv, når behovet opstår og søge kontakt, når ønsket for dette foreligger, hvilket dybt ensomme mennesker ikke har samme mulighed for. Men når først følelsen af at være ensom optræder, vil det for mange gå hen at blive en besættelse, som øger deres fokus for socialt samvær, hvilket kan skabe en kramagtig situation. I virkeligheden kunne man ønske, at disse mennesker i langt højere grad lærte at være i sit eget selskab, at planlægge dagen med aftaler overfor sig selv, at etablere vaner, hvor stille stunder med velvære er en del. Efterhånden vil kontakten til omverdenen blive etableret og langsomt vil følelsen af ensomhed glide ud.

I virkeligheden handler det om at holde af sig selv og sit eget selskab, for såfremt du tør være alene, vil du også have evnen og forståelsen for, at andre kan have samme behov og dermed forstå dine medmennesker i langt højere grad og have respekt for dem.

Det er et eksistentielt behov at være alene, men for nogle er dette blevet et mindre frivilligt behov, hvorfor de i langt højere grad kan arbejde med at fylde deres tid ud, fremfor at sammenligne sig med andre og dermed skabe en indre angst for ikke at kunne være i sit eget selskab! 

Til kirken os skiller!

Skilsmissetallet ligger på 46,5% og er mere eller mindre ensbetydende med, at nær ved halvdelen af indgået ægteskaber fører til skilsmisse.

Skal der gøres et kirkeligt ritual ud af denne kendsgerning- præsterne er uenige!

I en artikel i Kristeligt dagblad foreslår en protestantisk præst, at kirken i fremtiden nu også skal lade folk skille - på samme måde, som når folk bliver gift.

Umiddelbart en naturlig tanke, når først man er blevet gift i kirken , vil et skilsmisseritual være en naturlig måde at afslutte et forhold til hinanden som kirken har været vidne til ved indgåelse af ægteskabet.

En måde at tilkendegive, at den endelig kontrakt er ophævet!

Imidlertid kunne det være interessant at fundere over, hvorvidt det handler om, at skilsmissen skal have Guds velsignelse over deres valg om at ophæve ægteskabet? Og på den måde få syndsforladelse?

Givetvis vil der måske ikke være mange som finder denne øvelse tiltrækkende og naturlig på samme måde, som ved bryllup, men tanken er fin.

Alternativt til denne tanke og måske i forsøget på at drage mere anvendelse af folkekirken, kunne det være oplagt at tilbyde parterapi til ægteskaber, hvor det kniber med at få tingene til at hænge sammen.

En eller et par samtaler med en præst, hvor indsigter i emner som eksistens, næstekærlighed og accept kunne være oplagte, før et evt endeligt brud!

Sålænge kirken står for ritualet i forbindelse med indgåelse af ægteskabet, kunne det virke naturligt, at den også var med til at afslutte dette. Imidlertid er der tale om tro!

Troen på at ved indgåelse af ægteskabet, vil dette være til døden os skiller. Tanken om, at der kan finde et ritual sted, hvor dette bliver afsluttet - i selvsamme rum, skaber en hul oplevelse fra start til slut.

Det skal være troen, der skal være den bærende kraft - uden at være blind over for den virkelighed, at halvdelen af de indgåede ægteskaber bliver opløst, men stadig med en forhåbning om, at det vil ægteskabet vil bestå!

Omvendt har vi givet op på forhånd - endvidere skal det være en endelig erkendelse, når skilsmissen er den eneste udvej!

Rent lavpraktisk kan man spekulere over, hvorvidt de enkelte parter kan blive enige om dette ritual og om de overhovedet dukker op. Og hvem andre skal deltage ved denne “højtidelighed” - om nogen udover måske parternes nye kærester?!

Udøvende kreativitet kræver primært hårdt arbejde - som ikke er arveligt!

Man kan undres over, hvorledes ellers succesfulde mennesker kan blive besnæret og søge efter rollemodeller, som i virkeligheden ikke har et reelt grundlag for deres umiddelbare kreativitet.

Således var vi i sidste udgave af ”Løvens hule” vidne til, at et søskendepar godt og grundigt fik duperet hele rækken af løven ved indledningsvis at udtale, at de var børnebørn af møbelkunstneren Børge Mogensen!

Noget sådan bør dog ikke umiddelbart give adgang til millioninvesteringer, idet kreativitet i udøvende form ikke nødvendigvis er arveligt - arbejdsprocessen kræver træning og øvelse, som ikke kan hentes fra tidligere aner uden at skulle have afprøvet og disciplineret sig selv!

Det kræver en nærmere argumentation!

Skabende virksomhed er et særkende ved mennesket. Ingen dyreart producerer redskaber eller laver kunst.

Selv ikke de højerestående aber (måske lige undtagen chimpanserne) er i stand hertil.

Skabende virksomhed omfatter både en skabende erkendelse, altså opfattelse og forarbejdning af indtryk og det skabende udtryk, altså planlægning eller forberedelse og selve det skabende arbejde.

Skabende virksomhed eller kreativitet er således både evnen til at opleve kunstneriske udtryk og kunne skabe dem.

Det ”kreative menneske” er både den gode iagttager og den gode skaber. At opleve f.eks. kunst i form af billeder kræver evnen til iagttagelse af både kunst og form, evnen til at fortolke og indleve sig – som forudsætninger for at opleve. At opleve er en kreativ proces..

Det skabende arbejde – f.eks. maleren, der maler et billede – forudsætter evnen til at udtrykke oplevelser i et samlet spændingsfelt mellem at lade sig styre af helheden og detaljen ¨på samme tid.

Det kreative menneske udfolder sine muligheder i størst omfang ved både at kunne opleve og udtrykke – ligesom den gode sprogbruger både er en god læser og en, der kan udtrykke sig på skrift.

Den hollandske maler, Vincent van Gogh, skriver i et brev til broderen Theo i 1914: ”-kunsten er mennesket tilføjet naturen”

I netop malerkunsten er det muligt at iagttage spillet mellem det analoge og det digitale. I nogle perioder eller udtryksmåder er det meget tydeligt, f.eks. hos de spanske malere Salvor Dali og Joan Miró , hos Cobra-gruppens malere og hos ” de nye vilde” i dansk malerkunst fra 1980érne.

Skabende virksomhed: forudsætter en meget aktiv interaktion mellem de to specialiserede hemisfærer. Det er forudsætningen for det verbale sprog, for billedskabning, musik osv.

Det er denne dobbelte informationsbehandling og samspillet mellem de to slags informationsbehandling, der fører til skabning af nyt.

Hvor bliver så fantasien og det intuitive af på farten?

De er der som led i den skabende proces. Fantasien er det at sætte tingene sammen på nye måder ved hjælp af associerende processer.

Det at tænke i fritanke forløb, der følger konventionelle regler og vedtagen logik, er fantasien. Intuitionen er det at sætte tingene sammen på nye måder ved hjælp af umiddelbart opståede helhedsløsninger.

De er begge led i skabende virksomhed, fantasien med en fri form for sekventiel tænkning, intuitionen med en fri, dvs. spontan umiddelbar form for simultan tænkning.

Skabende virksomhed rummer fantasi og intuition. Intuition (eller fantasi) er lige netop halvdelen af en skabende proces.

Den analytiske tænkning er den anden halvdel, og den udgør et kognitivt syrebad for holdbarheden af den bratte, intuitive oplevelse af ny indsigt.

Den amerikanske psykolog Graham Wallas opdeler den kreative proces i fire trin:

Forberedelsen: hvor problemet udforskes.

Inkubationen: hvor den bevidste anstrengelse slippes for en tid.

Illuminationen: hvor løsningen brat melder sig. Verifikationen: hvor tænkningen testes og finpudses.

Inkubationen er anfægtet lige siden, og psykologer kan ikke finde den i laboratorieforsøg med digtere og billedkunstnere.

Den amerikanske psykolog Rudolf Arnheim og mange med ham fremhæver det langvarige minutiøse og slidsomme arbejde skridt-for-skridt og med stadig forandring, som det centrale i skabende virksomhed.

Kunstnere og videnskabsmænd peger imidlertid selv ofte på inkubationen og det ubevidste som en væsentlig del af deres skabende virksomhed.

I samfundet anskues udvikling af det skabende menneske både som et dannelsesideal og en kvalifikation.

Som dannelsesideal tilstræbes det kreative menneske for at få mennesker, der både har interesse for det musiske (æstetiske, sanselige) og det verbale og logisk-matematiske i tilværelsen.

Som kvalifikationer ses det kreative menneske som et menneske, der i sit hele liv, herunder også dets udfoldelse i arbejdslivet, er i stand til nytænkning, til at producere ideer, til fleksibilitet og til omstilling. Videnskabeligt er det bevist, at højre hjernehalvdel er nært knyttet til al ægte religion, ægte kunst og ægte medmenneskelighed samt barnlighed (spontan, tilfreds og skabende).

Således kan man kalde både religion og kunst som en erkendelsesform, blot udøvet på hver sin måde.

Videnskab og kunst komplementerer / eksisterer side om side og illustrerer deres virkning. Kunstens fundament er både intuition og indsigt.

Inspiration er lige nødvendig i geometrien som i poesien. Vores intellektuelle viden vokser på hjertets og følelsernes bekostning.

Vi er dog fra barnsben opdraget til frygt og dermed til at forsvare os. Og at vores intellektuelle viden hele livet igennem vokser på hjertets og følelsernes bekostning.

Det er de færreste børn, der får lov til – både i skolen og i hjemmet – at udvikle sig på deres egen måde og med de voksnes støtte at leve og virke ud fra deres inderste jeg.

Forældrenes ambitioner overskygger denne indsats. Det ligger også i ordet ”opdrage”, som kan fortolkes til: At drage barnet op til en voksen adfærd.

Først når videnskaben ikke er farlig, vil denne kunne gå hånd i hånd med kunsten.

Et menneskes adelsmærke må således være: kærlighed, styrke og selvtillid = den personlige autoritet.

For kun vejledt af kærlighed og mod, nærmer man sig for alvor friheden.

Ingen plads til morskab, galskab eller vildskab i dit klædeskab!

Det er egentlig uhyggeligt, hvor stor magt prægning fra de sociale medier kan gøre på menneskets indhold i livet!

Et eksempel er den umanerlige søgen efter at skulle rydde op.

Nu skal alle pludselig til at sætte deres liv i kasser, båse og rammer, i kølvandet af en japaners unaturlige behov for rengøring.

Marie Kondo har hele sit - ellers forholdsvise korte liv - haft et behov for at gøre rent og rydde op.

Hun har i den sammenhæng lavet en forretning ud af det ved udgivelse af bøger om emnet. Alene hos Saxo kan man købe over 30 bøger om emnet skrevet af hende. (Utroligt, hvor meget oprydning og rengøring kan fylde!)

Pludselig bliver behovet for oprydning en dille, hvilket naturligvis kan være en følge af vores behov for overblik og effektivisering af tid. Men konceptet indeholder blandt andet en ide om, at du max må eje 30 bøger!

Det ville for rigtig mange være at stjæle deres identitet at fratage dem bøger og muligvis også andre elementer, som tilsyneladende i forhold til Fru Kondo roder for meget.

Hvorvidt du har behov for en anvisning på,hvordan du skal folde dine underbukser for at skabe mest mulig plads - det er op til dig selv at afgøre, men når det kommer til at smide sine kære ejendele ud, må vi håbe ,at personligheden vinder over modedillen om at smide ud!

Hvem talte om genbrug?

Hun kom, hun så, hun sejrede - og så forsvandt hun!

Det handler om Helle Thorning Schmidt, hvis karriereforløb må siges at være en anelse atypisk efter danske forhold.

Hun lykkes med at toppe midt i livet på den øverste post en borgerlig dansker kan bestride, trække sig til en humanitær organisation i udlandet for efter sigende at have et nyt mål om i fremtiden at bestride forskellige bestyrelsesposter som levebrød.

Det må siges at være et særsyn specielt inden for dansk politik, at en person midt i livet vælger at trække sig ud af politik og efter egen udtalelse aldrig ønsker at vende tilbage til politik.

Man må derfor formode, at statsministerposten blot var et skridt på hendes karrierestige og at hun i bund og grund ikke har haft et politisk kald i sin personlige overbevisning, såfremt hun trækker sig og på et forholdsvist tidligt tidspunkt giver udtryk for ,at hun ikke vil vende tilbage.

Hvorvidt dette er godt eller skidt kan være svært at vurdere - uagtet personen, men en mellemting kunne måske være at foretrække!

Ofte oplever vi for mange levebrødspolitikere på borgen og som hun også udtrykte i interviewet med Meyerheim, havde hun efterfølgende oplevet, at andre i en privat organisation kunne supplere hende med nye kompetencer, som hun undrende ikke tidligere havde oplevet.

Umiddelbart en skræmmende udmelding, idet det blandt andet handlede om, at hun havde oplevet et personale, som var i stand til at se mere nuanceret på tingene og give en mere bred og iderig strategi og rådgivning.

Muligvis det politiske system er fastlåst i en grad, hvor der ikke er plads til nye og anderledes tænkemåder, hvorfor flere politikere burde få samme oplevelser ude i den virkelige verden!?

Samlet set må man -uagtet hendes indsats i statsministerperioden- konstatere, at hun er og vil blive blot et enkelt kapitel i dansk politik.

“Mændenes hule!”

I naturen lever hanløver og hunløver side om side - det samme gælder i forretningsverdenen!

Ikke desto mindre vælger DR i udsendelsesrækken “Løvens hule” at lade kvindekønnet være underrepræsenteret, hvilket er beklageligt og et skævt signal at sende om fremtidigt erhvervsliv! 

I en rundspørge omkring sidste sæsons deltagere, foretrak hovedparten af seerne Jesper Buch.

Det skyldes givetvis, at han er eksentrisk, provokerende og ofte fremstår forudrettet og irritabel, hvilket skaber god underholdning.

Hvorimod den strømlinede og glatte Christian Stadil ønsker en mere guruagtig fremtoning ,som den primære ordstyrer.

Blandt de kvindelige repræsentanter i sidste sæson udstrålede den ene en negativ attitude, hvilket ofte betød, at hun kom i diskussion med de øvrige paneldeltagere.

Den anden måtte af personlige grunde trække sig på grund af en mediestorm vedrørende hendes dårlige behandling af hendes medarbejdere.

Dette er forståeligt med et personligt firma og brand repræsenteret, hvorfor man må formode, at DR’s redaktion under alle omstændigheder måtte bede hende om at trække sig.

Ikke desto mindre udtalte hun i et nyligt interview, at hun havde susende travlt!

Man må formode, at det primært er i forbindelse med eksport af hendes varer, da ingen vel vil understøtte et firma, som behandler sine medarbejdere dårligt med flere retslige domme af samme årsag.

I denne sæson har man imidlertid valgt at indskrænke den kvindelige repræsentation til blot een deltager, hvilket giver et skævt udtryk inden for forretningsverdenen og i ligestillingens navn - netop når det gælder iværksætteri og fremtidens forretningsmodeller og deraf repræsentation af kønnene.

Blandt de håbefulde ansøgere, synes fordelingen af kønnene at være nogenlunde ligeligt fordelt!

Konceptet er hentet fra England (Dragons den) ,hvor hunkønnet også var i mindretal. Dog er det efterhånden flere år tilbage, hvorfor der må være sket en udvikling!

Spørgsmålet er således, hvorfor man vælger denne konstellation.

Er det fordi, der ikke er en tilstrækkelig repræsentation i forretningslivet af kvindelige ledere og iværksættere?

Er de ikke succesfulde nok?

Ønsker de generelt ikke at deltage?

Er der større underholdningsværdi, når det er mandlige deltagere?

Flere handelsgymnasier i landet anvender udsendelsen i undervisningen, hvor pigerne efterhånden er en stor del af elevgruppen, hvorfor det for fremtidigt iværksætteri strider mod en ligelig repræsentation - både af rådgivere og udøvere inden for en succesfuld forretningsverden.

Udsendelsen kan derfor på det område ikke siges at være udtryk for en rollemodel af et fremtidigt driftigt erhvervsliv.

Depression er ikke en sygdom, men en manglende evne til at håndtere lidelse i sjælen. 

En manglende evne til at håndtere det mørke, som har hobet sig op i den enkelte og som ikke får nogen form for forløsning.

Og hvorfor opstår denne form for elendighed foranlediget af sjælelige sorger?

Vi ser det som eksempler i vort samfund eksempelvis i form af skilsmisser, dysfunktionelle familier, ensomhed, flere former for diagnoser, selvmord, mindre selvværd og generelt en dårlig livskvalitet for flere og flere mennesker.

Disse eksistentielle kriser foranlediger tab, afsavn, afmagt ,hvilket udmøntes blandt andet i sorg, mindre selvværd, frustration og opgivenhed.

Det synes som værende skamfuldt at udvise denne form for følelser, idet de ikke passer ind i den idealiseret model, som den enkelte ønsker at være en del af eller sammenligne sig med.

For at undgå den evindelige smerte som flere af livets aspekter indeholder, forsøger den enkelte at undgå disse, hvilket betyder, at den enkelte betaler en høj pris, da dette over tid kan udmønte sig i en depression.

Det er med andre ord ikke den sjælelige smerte, der giver det sygdomsligende problem, men modstanden mod den.

Depressionen bør anskues som en tilstand af elendighed, hvilket det enkelte menneske naturligvis skal hjælpes ud af, da denne situation er særdeles pinefuld. Imidlertid bør denne hjælp kun finde sted for at komme ind til den egentlige smerte som depressionen er symptomerne på, den bagvedliggende smerte eller lidelse, og støtte den enkelte igennem den korsvandring, som mange mennesker allerede har vandret i en årerække, og som i sidste ende er blevet et resultat af systemets opgivenhed og afmagt.

I det omfang man kan assistere den enkelte i at identificere den bagvedliggende smerte og bistå i forløsningen ved udtryk og gennemlevelse af denne, letter depressionen, da der ikke længere er så meget brug for den længere.

Diagnosen depression kan være en lettelse for den enkelte, idet der dels kommer en etikette eller forklaring på den enkeltes problem her og nu, samtidigt med, at en fagmand udsteder denne, hvorfor den depressive mere eller mindre overlader ansvaret for sin tilstand til den lægefaglige. Det er at flygte fra sin egen eksistens og håndteringen af denne bliver overdraget til en anden person, som af naturlige årsager ikke kan tage det eksistentielle ansvar.

Medicinering kan for en periode indledningsvis være med til at skabe en bedring, hvormed den enkelte får dels et håb samt tildelt energi for at kunne overskue situationen. Men en fortsat medicinering vil i sagens natur være ensbetydende med, at man lægger låg på den egentlige smerte - den som er årsag eller har udmøntet sig i depressionen.

Dette skal også ses i lyset af, at det enkelte menneske bliver fjernet fra sin sjælelige smerte og kommer længere og længere væk fra sit kerneproblem, samtidigt med en lang række bivirkninger fra medicinen kan dels tilføje flere sygdomsfølger samtidigt med, at den enkelte bliver mindre og mindre bevidst og fokuseret og dermed fjernet fra at komme sit kerneproblem til livs.

Stigmatisering

Der er inderst inde ikke mange som har det godt med at være syg i sindet, og til trods for, at man forsøger at føre propaganda for at gøre det “normalt” at være sindslidende, vil det aldrig nogensinde lykkes. Det vil aldrig lykkes at bilde folk ind, at det , man mener er sygt eller unormalt , er normalt. Det vidnes i den statistik, som fortæller, at hver femte dansker ikke tror, at man kan blive helbredt af en psykisk sygdom!

Endvidere kan det underbygges i debatten omkring raslmelding af psykisk syge, hvor det fra flere ønskes gradbøjes til at være et spørgsmål om, at den enkelte for en periode er konstateret symptomfri.

Det er derfor væsentligt i denne sammenhæng, at anvende begreberne i den rette sammenhæng og ikke forvride disse til samlet set at give en fordrejet version af virkeligheden. Der er tale om mennesker, som eksistentielt har en krise, der kræver behandling, men set ud fra et grundlæggende eksistentielt udgangspunkt.

Der er tale om sjælesmerter, der skal kunne mødes og rummes.

“Hvis vi skal hjælpe et medmenneske, må vi først gå hen, hvor dette menneske er” skrev Søren Kierkegaard. Disse mennesker skal have et trygt miljø og føle smerten, den smerte, som de har prøvet at undgå.

En behandling af sådanne smerter kræver behandlere som kan forstå og møde den enkelte ,hvilket forudsætter at behandlerne er fortrolig med sin egen sjælesmerte.

Det hjælper hverken med yderligere medicinering eller omsorgsfuldt og flinke plejepersonale. Der må være en særlig evne og ikke mindst vilje til at forstå disse lidelsesfrekvenser. At kunne spørge ind, lytte, forstå og forklare, hvad livet også indeholder.

Danskerne har ondt i livet!

Vi ser det ved stigning i antallet af skilsmisser, højere grad af ensomhed, større gæld, alkoholproblemer, fertilitetsproblemer, øget antal selvmord osv. osv.

Grundlæggende betyder det, at flere og flere stiller spørgsmål ved

Hvem er jeg?

Og hvad vil jeg med mit liv?

Flere og flere mere eller mindre seriøse fagfolk ser i denne sammenhæng sit snit til at give et bud eller svar på :

Hvad formålet eller meningen med livet er!

Disse personer må mere eller mindre betragtes som kvaksalvere, for på en useriøs måde at komme med banale svar, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Vi bør i langt højere grad stille spørgsmålet :

Hvad livet er!

Og på denne baggrund få svaret på, hvordan det stemmer overens eller betyder for den enkelte.

Et svar omvendt til hvad livet er, vil betyde, at det for den enkelte vil kunne afstedkomme overvejelser om, hvad det betyder og hvordan den enkeltes liv dermed kan leves på en individuel tilfredsstillende måde.

At være menneske rummer lige fra fødslen mange smertefulde oplevelser. Imidlertid hober mange eksistentielle følelser sig op uden nogensinde at blive forløst, da de ignoreres eller undertrykkes af det enkelte menneske samt af omgivelserne. For den enkelte kan en sådan ophobning betyde, at vedkommende bliver afmægtig og oplever en større og større grad af ensomhed i sit eget liv.

At blive “krænket” over, at nogen føler sig krænket!

 At blive krænket og krænkelse generelt må siges at være et stort ord!

Konkret betyder det inden for dansk sprogbrug: at overtræde, ikke respektere (el. overholde), forsynde sig imod, bryde, misligholde, støde an imod; tilsidesætte, forurette, fortørne, støde; fornærme, offendere, såre, ydmyge; vanære, voldtage, (skam)skænde; jf. håne Ikke desto mindre fylder det mere og mere i den offentlige debat, og det synes som om, at den krænkede “får sin vilje” og får gennemført de forbud, som ligger til grund for krænkelsen.

Senest i forbindelse med CBS udelukkelse af “Den danske sang er en ung blond pige” , som en underviser af anden etnisk herkomst følte sig krænket over skulle synges på skolen.

Et andet eksempel er få studerendes krænkelse over, at andre elever havde klædt sig ud som mexicanere til en udklædningsfest på universitetet! Jamen, det er da helt galt afmarcheret!

Grundlæggende må det vel siges, at disse situationer på ingen måde er hverken en hån eller en synd mod andre. Det er, har og vil forhåbentlig altid være en del af vores danske identitet!

Hvor er vi på vej hen, og i hvor høj grad skal de få, der føler sig krænket, have gennemtrumfet deres modstand foretaget på demokratiet alter.

Hvordan fastholder vi vores værdier, hvis enkelt personer både kan skabe debat om deres fornærmelse samtidigt med, at vi i skræk for repressalier lytter til dette og forbyder sådanne kulturværdier.

Konsekvenserne af disse udviklinger kan betyde, at der skal etableres flere og flere regelsæt af frygt for ikke at krænke nogen, og som ingen i sidste ende kan stå inde for, samtidigt med at vi bliver en regelrettet formynderstat, som ikke har plads til vores egne værdier, og hvor alle i sidste ende ikke vil kunne finde sin egen identitet.

Vi lever i et demokrati, hvorfor flertallet har mandat til at gennemføre de værdier, som vi vægter, såfremt mindretallet ikke kan argumentere tilstrækkeligt - andet end at ved at føle sig krænket!

Hold igen med et nytårsforsæt;

Ligesom fjollede hatte, ulovligt fyrværkeri og beduggede kammertjenere i tv hører nytårsforsætter til de traditioner, som er uløseligt forbundet med skiftet fra den 31. december til den 1. januar.

Desværre er det for mange mennesker en næsten lige så fast tradition, at de gode forsætter om at kvitte tobakken, betale gælden og reducere vægten efter nogle uger er brudt, glemt og borte.

Nu har sundhedsforskere fra University of Maryland i USA imidlertid undersøgt nytårsforsættets psykologi og kortlagt, hvad der skal til, for at de mange gode intentioner bliver til virkelighed gennem hele det efterfølgende år.

”Fokusér på realistiske mål med målelige resultater og del projektet op i små bidder, der er til at overskue”, lyder konklusionen fra psykiateren Jill Rach Beisel ifølge universitets hjemmeside.

Forskerne har fundet ud af, at nytårsforsætter, som bygger på en længsel om med et trylleslag at blive et helt perfekt menneske, er dømt til at mislykkes.

Derfor skal man hellere gå efter små skridt i den rigtige retning end efter absolutter.

For eksempel er det klogere at love, at man vil skælde mindre ud på sine børn, end at man aldrig vil skælde ud på dem.

Men selvom små nytårsforsætter således er klogere end store, skal man gøre et stort nummer ud af dem.

Både over for sig selv og omgivelserne.

Nytårsforsætter skal skrives ned, og vennerne skal høre om dem.

Og selv den mindste landvinding skal markeres og fejres – om end det næppe er klogt at feste over hvert tabt halvkilo med en bedre middag.

At nytårsforsætter er vanskelige at efterleve, er en veldokumenteret kendsgerning.

Sidste år viste en undersøgelse fra analyseinstituttet GfK Danmark således, at halvdelen af danskerne har haft et nytårsforsæt, men kun fem procent synes, de selv har været gode til at holde løfterne.

Selve traditionen med at formulere nytårsforsætter er ældgammel, idet den kan spores helt tilbage til de gamle babyloniere for mere end 4000 år siden.

Mens det mest udbredte forsæt dengang var at levere lånte landbrugsredskaber tilbage til naboerne, er det moderne menneske i den vestlige verden mest optaget af sin egen sundhed. Fire af de mest udbredte nytårsforsætter går ud på at motionere mere samt at spise, drikke og ryge mindre. Andre klassiske forsætter handler om at tilbringe mere tid med familie eller venner, at hjælpe andre, at lære noget nyt , at rydde op i og få betalt sin gæld.

Vi lever i en tid, hvor alder og erfaring ikke tæller!

Og skellet mellem den ældre og yngre generation bliver større og større, idet der idag ofte skelnes mellem, hvorvidt du er vokset op før eller efter den teknologiske tidsalder.

Det synes ganske uforståeligt for den yngre generation at forestille sig, hvorledes livet kunne fungere før invasionen af it og herunder de sociale medier.

Som ung vil man givetvis altid betragte de ældre generationer som værende gamle, men førhen var der dog en respekt for de ældre.

Det sker ikke idag, idet det efterhånden er selektivt, hvad råd og erfaringer den yngre generation vil kunne indhente , når der er tale om metoder og fremgangsmåder.

Ikke desto mindre står der en lang række eksistentielle spørgsmål tilbage, som i bund og grund handler om, hvordan man takler livet - og der synes der ikke at være den store interesse udadtil.

Dermed ikke sagt, at der ikke hersker tvivlspørgsmål omkring dette - endog måske mere end nogensinde før. Idet det også for den yngre generation dels kan være svære spørgsmål, men også fordi der idag er større behov for at få afklaret disse spørgsmål i en ellers hektisk og kompliceret tilværelse.

Ikke desto mindre vælger man ikke at forhøre og drage fordel af den ældre generations erfaring. Istedet går man til fagfolk, slår det op på nettet eller brænder inde med disse spørgsmål for i sidste ende at gå ned med stress på grund af hoben af uforløste spørgsmål.

Et andet kendetegn ved den manglende og falmende interesse for den ældre generation kan ses i medierne og her tænkes for eksempel på reklamekampagner.

Der er et miskmask i forhold til forbrug og afsætning.

Således ses en række reklamer med unge smukke og succesfulde mennesker henvendt til den yngre generation ved salg for eksempel ofte af luksusvarer.

Et udbud og en vare, som nutidens ungdom ofte ikke er tilstrækkelig købestærk til at erhverve sig, hvorimod samme produkter givetvis i langt højere grad med fordel vil kunne henvende sig til de lidt ældre købestærke forbrugere.

Det er primært medicin og smertebehandling samt vitaminer, som synligt anvender ældre modeller, til trods for at både biler, rejser og tøj med fordel i langt højere grad kunne appellere til de ældre generation.

Der er ikke plads til originaliteten!

 Lørdag aften sendte DR2 et par udsendelser med overskriften “Gal eller normal” - som er genbrugt fra en tidligere useriøs udsendelsesrække for år tilbage.

Jakob Haugaard var den naturlige repræsentant og vært, og man fulgte og hørte om hans tid som rengøringsassist- skal det nævnes - på Risskov sindsygehospital.

Årsagen til denne udsendelse skulle ses på baggrund af det faktum, at hospitalet skal lukkes og erstattes af et nyt , moderne hospital beliggende andet steds i byen.

Hans beretninger indeholdt blandt andet fortællinger om svært psykisk syge mennesker, og hans værdige , underfundige og mindesfulde beretninger skal prissættes.

For vel var disse mennekser svært syge, men hans humoristiske og positive skildringer skabte en forståelse for, at naturligvis skulle der tages hånd om disse mennesker, som tilsyneladende levede i deres egen verden, både fysisk og mentalt.

Ikke desto mindre var disse beretninger med til endnu en gang at skabe opmærksomhed imellem begrebet gal eller normal.

For hvad er forskellen og i hvor høj grad er vi blevet bedre til at sondere og ikke mindst give accept på, at vi ikke alle tilhører den såkaldte normale gruppe?

I dag er skellet desværre blevet større, hvilket primært skal ses ud fra det faktum, at vi søger en diagnose, sålænge afvigelser finder sted.

Sålænge vi ikke indordner os under normaliteten ,som er bundet op på en lang række formynderiske tendenser, bliver den enkelte erklæret gal.

Det sker både i det små og over tid også med flere og flere eksempler i det store.

Flere og flere behov, holdninger og værdier bliver i dag afskrevet fra det såkaldte normale og erklæret for gale.

Formynderiet hersker for fuld udblæsning og vi er som befolkning hurtig til at spotte disse og dermed udelukke den enkelte fra samfundet.

Tolerancen over for det enkelte menneske er mindsket i en grad, hvor den enkeltes frihed er blevet indskrænket i en grad, der eksistentielt er grænseoverskridende.

Hvis du eksempelvis ryger, drikker for meget, er overvægtig, arbejdsledig, på overførselsindkomst eller konkret har fået en diagnose, som psykisk syg, er du dømt ude fra det store fællesskab.

Vi skal tilpasses i en grad, der bliver farveløs og leverpostejsagtigt, og hvor værdier bliver skabt af hul - og mere eller mindre hjerneløse rollemodeller. Idealiseringen søges efter behov som succes, magt, rigdom, skønhed - hvilket grundlæggende ikke giver svar for den enkelte til spørgsmål som “Hvem er jeg?”

Og “Hvad vil jeg med mit liv?”

Vi lever i en tid fyldt med paradokser.

Stigmatiseringen over for psykisk sygdom er stadig stor i nutidens samfund.

Ikke desto mindre finder vi det succesfuldt og prestigerelateret at investere i dyre værker fra for eksempel maleren Michael Kvium, som vælger at lade sine værker indeholde pølser, tamponer eller citronmænd, hvilket han er blevet inspireret til på baggrund af sin barndom!

Givetvis et synligt bevis for en psykisk belastning, som kan karakteriseres som afvigende i forhold til den såkaldte normalitet.

“Jeg finder min største inspiration og kreativitet fra de sorte huller” skulle Per Kirkeby have udtalt.

Endnu et tegn på, at kreativitet og psykiske belastninger hænger sammen. Ikke desto mindre, er offentligheden stadig kritisk i forhold til psykiske afvigelser, hvorfor det i sig selv er et paradoks, at vi idag ikke er nået længere med en større accept over for denne kendsgerning.

 

Vi lever i en tid, hvor robotten overtager menneskesindet!

 Vi oplever teknologiske udviklinger i vor samtid, samtidigt med at vi er kørt fallit i forhold til menneskets udvikling og forståelse for livet.

Som reaktion på dette, stiller flere og flere mennesker sig selv spørgsmål som

“Hvem er jeg?”

“Hvad vil jeg med mit liv?”, hvilket i dag er blevet et selvisolerende projekt.

Der søges i højere grad svar på disse spørgsmål, hvorfor usikkerheden stiger og trygheden til livet savnes.

Kristendommen med folkekirken som repræsentant har spillet fallit, og formår ikke i tilstrækkelig grad at give svar på disse eksistentielle spørgsmål.

Når biskoppen for Københavns stift Peter Skov-Jakobsen, som svar på, hvad folkekirken i dag gør for at nå ud til befolkningen med det kristne budskab, er hans svar:

“Ja, vi har for eksempel fået lysgloben, som står opstillet i kirken til lys for respekt overfor afdøde familiemedlemmer, samt fået indført babysamling - det havde vi ikke for 40 år siden”

Ja, så siger det sig selv, at der ikke på denne baggrund synes at have fundet nogen grundlæggende udvikling sted.

Derfor søger den enkelte til alternativer i junglen af religioner og spirituelle emner iøvrigt, dog stadig med en frustration over ikke at kunne finde svar og især ikke med et mellemmenneskeligt ophav, som kan deles og udvikles med andre.

Hvad med næstekærligheden?

 Anden sæson af “Herrens veje” har været vist på dr de sidste par måneder, og man må formode, at der stadig en seerinteresse - da den sendes i primetime.

Ikke desto mindre er der denne gang et eksistentielt emne, nemlig sorg, men også et væsentligt tema, idet det primært handler om relationen Gud og mennesket imellem.

Samtidigt synes der ud fra et kristent synspunkt at mangle en højere grad af næstekærlighed, såfremt dette kulturelle billede skal være retningsgivende for vor eksistens.

Samtlige medlemmer af familien bærer og bearbejder sorgen på deres egen facon, hvilket givetvis også er meget menneskeligt.

Imidlertid synes de alle at lukke sig inde og ikke indvie andre i deres tanker.

Det bliver meget intellektuelt og en højere grad af medmenneskelighed ville klæde serien godt.

Således også i forhold til de sammenstød hjælpepræsten og menighedsformanden har i forhold til Svend (kirketjeneren) - faktisk den mest menneskelige og næstekærlige i serien. Han bliver negligeret og talt ned til på en måde, som ikke tjener noget formål, og som virker en smule forstokket i nutidens samfund.

Endvidere synes der at være en gennemgående snor, hvor tingene og omstændighederne i handlingen udspinder sig særdeles akademisk og for snævert intellektuelt.

Eksempelvis i relationen Johannes og sønnen Christian, som naivt fastholder, at han ikke behøver hjælp fra sin far til at skrive speciale.

Undervejs flyver der udsagn og citater fra diverse filosoffer gennem luften, som givetvis skal eksemplificere hans intellektuelle frustration, men det bliver en anelse letbenet, når han til sidst kryber til korset - og beder om faderens hjælp.

Johannes står som patriarken og vinder respekt, fordi han har hjulpet i sidste øjeblik!

Vel ikke overraskende, at dette skulle være den naturlige gerning.

Mange spændende emner inddrages i serien, men den mangler den menneskelige nerve, hvor den naturlige relation til Gud vil kunne skabe en højere grad af medmenneskelighed.

“Palle alene i verden “ - er ikke alene!

Titlen referer til DR serie om Forsvundne arvinger, hvor en journalist og en arkivar på Rigsarkivet forsøger at finde arvinger til folk, som er blevet “glemt”.

Ovenstående titel undtaget efter bindestreg handler således om en mand som fra fødslen har været på institution blandt andet Ebberødgård på grund af både et mentalt og fysisk handicap.

At finde de rette arvinger viser sig at være en længere udredning, men endelig lykkes det at finde frem til halvbrødre fra både moderens og faderens side.

Ved interview med disse kommer det imidlertid frem, at de for år tilbage er blevet kontaktet af Ebberødgård, da personalet opfordrede familien til at besøge pågældende. Det fandt man desværre ikke nyttigt, og da slet ikke sålænge han ikke engang havde noget sprog!?

Ved nærmere information om hvilke vilkår deres pårørende er vokset op under og har levet sit liv blandt andet med spændetrøje og muffer, finder de pårørende dette naturligvis beklageligt. Ikke desto mindre lyser deres ansigter op, når arvens størrelse bliver offentliggjort hos advokaten, for det bedste af det hele har da været ,at de har fundet hinanden og endog er brødre -logebrødre , hvorfor de også ville skåle for Palle nede i logen!

Usmageligt, hvordan kan slægtninge og familier - og det gælder både i forhold til handicapinstitutioner, psykiatriske afdelinger, plejehjem og lign institutioner, som er afskåret fra samfundet, afbryde kontakt og undlade at besøge sine slægtninge?

Ens umiddelbare tanke i forbindelse med den konkrete arvesag er, at arvingerne burde få bondeanger, hvilket absolut ikke var tilfældet, hvilket kom til udtryk i form af deres synlige griskhed. Istedet for personligt at inddrage arven, fremfor at støtte statskassen, ville det måske være på sin plads at donere pengene til den institution den afdøde sidst havde opholdt sig eller et andet velgørende formål!

To skridt frem og et tilbage!

Det er et besynderligt paradoks at vi til stadighed i den vestlige verden er storforbrugere af slankeindustrien samtidigt med ,at vi bliver tykkere og tykkere.

Alene i USA omsættes årligt for 66 milliarder dollars inden for denne industri i form af produkter, bøger, kurser osv.

Alverdens slankekure er efterhånden blevet lanceret for at komme dette livsstilsfænomen til livs og desto mere specialiceret disse fremstår, desto mere er forbrugeren tilbøjelig til at købe produktet. Det være sig kure lige fra Atkinson til blodtypekuren.

Desuden er det også blevet almindeligt at udelukke specifikke fødevarer fra tid til anden for over tid at lade disse indgå som værende særdeles sunde!

Naivt rider forbrugeren med på disse bølger, læser om den ene succeshistorie i ugebladene efter den anden og dette til trods for, at undersøgelser har vist, at blot en trediedel af folk med vægttab holder dette.

Det betyder, at hovedparten af de mennesker, som gennemfører en kur og taber et antal kilo efterfølgende endog tager flere kilo på.

En forklaring på dette kan være, at man psykologisk føler en sejr ved at have gennemført kuren og derfor mener, at det vil være let til en anden gang og efterfølgende stiller sin sult med alt det, som ikke var tilladt eller indeholdt i kuren.

En årsag til forskellige udfald i disse kure skal ifølge videnskaben ses i vores gener. Således har nogle mennesker sværere ved at tabe sig i forhold til andre på grund af dette faktum - og dette til trods for deres ihærdighed i forbindelse med diverse kure.

Det siger sig selv, at såfremt en person er svært overvægtig og dette skyldes indtag af mad og drikke, kan det være direkte sundhedsskadeligt, hvorfor en eller anden form for livsstilsregulering er nødvendig. Men for hovedparten af alle vil der ikke være slankekure som er relevante, idet kroppen automatisk tilpasser sine behov i form og størrelse efterhånden som virkningen af en kur ebber ud.

Derfor er det bedste råd: Spis varieret, kroppen  har brug for det , drop  at tælle kalorier og tilpas indtaget af føde i forhold til aktivitetsniveauet!

Julegaver til alle!

 “Hvad er sparet - er også tjent!”

December kan ofte være en tung måned med hensyn til økonomien!

Hermed følger 14 gode spareråd, som over tid kan implementeres i din dagligdag, og dermed evt. give lidt luft i økonomien til muligvis en opsparing eller andre sjovere ting som for eksempel en julegave til dig selv!.

Forsikringer:

Såfremt det er muligt, er det en god ide at lade betaling af forsikringer ske blot en gang om året, i stedet for f.eks. pr. kvartal. Således opnår du renter af dine penge.

Børnebidrag:

Hvis der er hjemmeboende børn, hvor der ydes børnebidrag, er det en god ide at lade bidraget indgå i det samlet budgetskema fordelt over div. måneder. Således undgås at der i de måneder, hvor bidraget udbetales bliver et overforbrug efterfulgt af to måneder med færre penge.

Dankort:

Sørg for at hæve ekstra penge i div. butikker, hvor dette er muligt f.eks. supermarkeder, hvis du har brug for ekstra kontanter. Dermed spares bankens gebyr.

Faste indkøbsdage:

Det er dyrt at handle hver dag. Risikoen for flere impulskøb stiger, og der kommer flere ting i indkøbsvognen end muligvis nødvendigt. Sørg for at have faste ugentlige indkøbsdage og få brugt de varer over ugen, som der er handlet.

Endvidere er det en god ide at have en standard for indkøbsseddel. Vi mennesker er utrolig traditionelle og konservative med, hvad vi køber ind, og samtidig er sedlen med til at minde en om, hvad der evt. mangler.

Lav en liste over dine almindelige indkøb, hvor der blot skal krydses af i margen og evt. skrive antal. Endelig kan det svare sig at købe stort ind, såfremt det er varer, som kan holde sig. Skriv den ind på computeren , print en stak ud og brug den, hver gang du eller I skal handle.

Tilbudsterminer:

Måske har du lagt mærke til det! Der er faktisk et mønster i de tilbud, som flere supermarkeder annoncerer med.

Således gælder, at det primært er i starten af måneden, at der er tilbud på luksusvarer, mens der i slutningen af måneden primært er tilbud på husholdningsvarer. Det skyldes naturligvis, at vi har flest penge i starten af måneden og har mulighed for at købe dyrt, mens vi i slutningen af måneden kan have svært ved at modstå tilbud på husholdningsvarer som f.eks. toiletpapir, vaskepulver osv., nu hvor det er så billigt, og der er penge at spare på varer, vi ved , at vi kommer til at skulle bruge.

Kassebon:

Sørg for altid at tjekke din kassebon. Der er ifølge statistikken risiko for, at hver anden bon er forkert, så vær opmærksom på detteBag selv brødet:

For et par år siden fik brødpriserne en prisstigning med den begrundelse, at høsten havde været dårlig. Efterfølgende er priserne ikke faldet, hvorfor et brød i dag ligger på mellem kr. 30-40, og hvis man både skal have lyst og mørkt brød, kan det være en mindre formue at gå til bageren. Ved selv at bage sit brød, kan man spare rigtig mange penge.

Bag flere brød ad gangen, det sparer både tid og el og de kan sagtens fryses ned til senere brug.

Vand:

Efterhånden kan man købe et utal af forskellige typer dansk vand – nogle mere dyre end andre. Det er ofte blot en vanesag, hvorfor man med fordel kan benytte sig af den luksus, vi har i vores del af verden, hvor vandet fra hanen faktisk kan drikkes uden nogle gener. Put evt. en limeskive i vandet, og det smager friskt.

Tørretumbler:

En meget stor el-sluger er tørretumbleren, hvorfor der er rigtig mange penge at spare ved enten delvist at reducere brugen af denne eller helt udelukke det. Såfremt man i øvrigt ønsker at spare penge på sit el-forbrug, er det muligt på ens hovedbibliotek at låne et el-sparemeter. Der kan angive, hvor i huset, der bruges meget el og dermed også skabe mulighed for at spare.

Abonnementer:

En rigtig stor post i mange familier, er de mange abonnementer, som man har oparbejdet over evt. flere år. Reklamer, annoncer i medierne osv. lokker med tilbud på større køb, hvor der kan finde en afdragsordning sted. Imidlertid er det ikke altid, at renten på disse afdrag nævnes ,og samtidig er de ofte behæftet med f.eks. administrationsomkostninger, fakturaomkostninger osv., hvilket betyder, at det enkelte bidrag kun betaler minimum af den samlet sum.

Betal alle disse former for ”køb” ud og sørg for i fremtiden ikke at lade dig lokke af denne form for forretningsmetode. Der er rigtig mange penge at spare, såfremt man i stedet betaler hele beløbet, hvis det er en vare, man bare ikke kan leve foruden.

Telefon:

Har man valget mellem en stationær og mobil telefon, er den stationære langt billigere at bruge, når man opholder sig hjemme. Lad derfor mobilen ligge og brug kun den, når du er ude.

Fastfood:

En rigtig stor post på mange husholdningsbudgetter er køb af fastfood. Ofte regnes det ikke for noget særligt, men hvis det finder sted op til flere gange om måneden, kan det sprænge et budget, hvor der skal holdes øje med udgifterne. Når denne sult efter noget snackmad kommer over en, er det en god idet at have f.eks. pølser, pomme frite eller pizza liggende i fryseren. Det er måske ikke lige så spændende, men kan ind imellem dække denne form for sult.

Madrester:

Ifølge de seneste tal smider en gennemsnitfamilie hvert år for kr. 10.000,- mad ud. Det er næsten kr. 1.000,- hver måned, hvilket absolut er penge, som kan dække meget især i et stramt budget. Udover det miljømæssige, velfærdsbetonede er det også principielt en uskik.

Der er alle mulige grunde til at anvende al sin mad – og med det utal af opskriftsbøger, behøver det ikke være ensbetydende med, at man absolut skal servere den samme ret to dage i træk. Det er blot fantasien, som sætter grænser for, hvorledes et 2. dags måltid kan forberedes.

Opsparing:

Ofte vil der være behov for at spare op. Det er de færreste, som kan foretage sig alt, hvad de ønsker, ud fra den daglige økonomi. Det gælder f.eks. i forbindelse med opsparing til ferie, selskaber, bilkøb og andre større udgifter. Det er i den sammenhæng en god ide at oprettet en opsparingskonto til samme formål.

Rent psykologisk er det endvidere en god ide at flytte det beløb, som man ønsker at spare op for den konkrete måned over på kontoen FØRST i måneden. Derved har man et overblik over, hvor mange penge, der er til rest og til forbrug resten af måneden. Hvis man derimod først flytter pengene sidst på måneden, bliver det blot ”resten” af månedens forbrug, som står tilbage, og som oftest er et væsentligt mindre beløb.

God fornøjelse med jagten på en forbedret økonomi.

Nutiden fordrer en ny morallære!

Nutidens rollemodeller bygger på ungdom, skønhed, rigdom og succes og grænsen fra ung til gammel bliver indskrænket ikke mindst sålænge man ikke af blandt andet naturens vej kan leve op til disse idealer.

Et yderligere gab mellem ung og gammel er etableret i forbindelse med den teknologiske udvikling ,hvor der for mange unge idag ikke synes hverken at have været en verden og slet ikke en interesse for en verden , før den teknologiske tidsalder.Det skaber en afstand, et vakuum for den del af befolkningen som er født før teknologiens tidsalder, og hvor eksistensens indhold havde en betydning på en helt anden måde.

Til forskel fra østens filosofi, er der i dag ingen interesse nær sagt respekt omkring alderdommen fra den yngre generations side. Og dette til trods for at de ældre kan give svar på en lang række spørgsmål vedr. eksistensen og livet og som de yngre i dag leder febrilsk efter at få svar på eller blive hjulpet på vej med.

Samlet betyder dette en forfladigelse af vor eksistens ,idet det bliver de tomme værdier som er indeholdt i vores liv, hvorfor vi kan efterlyse nye værdier for vores moral. “

Klogskab er evnen til at gebærdet sig i livet. Visdom er evnen til at drage nytte af sine erfaringer i livet”

Er det sjovt?

- kan man spørge sig selv om!

Senest i forbindelse med filminstruktøren (+ et hav af andre titler) Hella Joof, som i et åbent brev skriver til Britta Nielsen.

Hun giver udtryk for at have medlidenhed med kvinden, som har svindlet for millioner.

Hun opfordrer hende til at skulle have givet den max gas og drukket champagne, nu hvor hun alligevel har stjålet og bedraget for millioner tiltænkt sociale grupper, hvor det alligevel ikke hjælper. Istedet skulle hun have taget fra den rige gruppe, som alligevel svindler og bedrager.

Nu er rig et relativt begreb, og man kan efterhånden opleve, at Hella Joof med en massiv pr selv tilhører denne gruppe, hvorfor hun bliver fanget i sit eget net.

Hun har i de seneste år gjort sig til talskvinde om danskernes liv, holdninger og værdier, og denne gang synes hun at være gået for langt - hendes alt for store synlighed i det offentlige rum ,synes at være steget hende til hovedet.

Sjældent har man været vidne til en person, som vælger at udtale sig om etik og moral uden selv at følge sine egne holdninger.

Folkekær bliver fra tid til anden sat i forbindelse med hendes person, hvilket der nu kan stilles spørgsmålstegn ved?

Brevet har skabt røre på de sociale medier, og heldigvis for det, da det udtrykker et signal om, at den almindelige dansker ikke har en anløben moral og stadig kan blive forarget.

Omvendt er det ærgerligt, at vi skal bruge tid og energi, når kendispersoner føler, at de kan udtale sig om alt mellem himmel og jord, uden dog at have belæg for dette.

Satirikeren Hella Joof vil dog altid have en kattelem, idet hun ved sådanne udtalelser og muligvis med bevidstheden om, at hun er gået for langt , vil kunne udtale, at hun blot mente det for sjov!

Men det er ikke sjovt, og man kan håbe på, at hun fremover vil tænke over følgende: Kvinde, bliv ved din læst. Du laver gode film og hold dig til det i fremtiden!

Vi må lære af fortiden!

For øjeblikket sender drk en dokumentarserie under titlen “Hitlers brutale indercirkel”, som giver et portræt af de fortrolige medarbejdere, som Hitler havde i forbindelse med opbygningen af Naziriget.

Den fortæller om, hvorledes disse personer gav deres bidrag til den uhyggelige historiske omvæltning, som skete for Europa.Umiddelbart kan det måske ikke undre, at partiets indflydelse over næsten tyve år blev større og større set i lyset af finanskrise og høj inflation, og hvor den almindelige tysker ikke havde til dagen og vejen på grund af arbejdsløshed og fattigdom.

Imidlertid er det aldeles skræmmende at konstatere, hvorledes enkeltpersoner i denne inderkreds har været årsag til millioner af menneskers skæbne, på grund af personligt had primært rettet mod jøderne.

Goebbels havde således opbygget et personligt had mod jøderne på grund af, at han som ung journalist havde fået afvist en række artikler på flere redaktioner, hvor jøder sad som ansvarshavende redaktører af avisen.

Himmler havde endvidere et personligt projekt om, at riget udelukkende skulle opbygges af den ariske race, hvorfor der ikke var plads til jøder andre racer samt handicappede.

At sådanne ekstreme enkelt psykopater i den grad har sat sit præg på verdenshistorien er ganske ubegribeligt og særdeles skræmmende at være vidne til, hvorfor eftertiden må drage en lære af dette og bede til at noget sådan aldrig mere måtte ske for menneskeracen!

Serien giver et stærkt billede af anden verdenskrig med insiderviden fortalt af historikere og samlet opleves en udvikling og forløb, som giver et væsentligt anderledes indblik i krigen end de historiske informationer, som tidligere har været  tilgængelige.

Du kan streame hele serien på DR.dk

Ære være de faldnes minde!

Samvittighed i forbindelse med kommunikation!

Samvittigheden er styrende for din adfærd, dine handlinger og er langsomt med til at bygge dine værdier op som kan være fejlagtige, hvis du ikke tør være ærlig over for dig selv.

Når du dybest set ved og er klar over, at du begår en handling, som strider mod en ren samvittighed, begår du sjælemord på dig selv og er dermed til at forråde dig selv.

Du vil til at begynde med forsøge at bortforklare din handling, give dig selv undskyldninger, idet du dybest i din bevidsthed er klar over, at din gerning eller handling strider mod din indre overbevisning og dermed påvirker din samvittighed i dårlig retning.

Denne flugt styrer din adfærd til at forsøge at indlemme overspringshandlinger for at undvige at se realiteterne i øjnene. Og til trods for at virkeligheden ofte kan være brysk og hård at være enten vidne til eller en del af, vil det oftes på længere sigt være et mere rent snit du vil opleve fremfor at etablere et spor som kan vildlede dig på længere sigt og styre dig længere og længere væk fra din væsenskerne.

Du undviger, tildrager dig overspringshandlinger og bortforklaringer, og tillægger nye værdier anderledes prioriteringer, hvilket afstedkommer at du fjerner dig fra din essens.

Din adfærd over for omgivelserne bliver fjendtlig ,idet du klart fornemmer og mærker, at du ikke hviler i sig selv, er i harmoni eller balancerer med dine øvrige værdier, hvilket betyder ,at felter som hobby, arbejde ,interesser for andre og sociale relationer bliver underordnede.

Du bliver mindre opmærksom og koncentreret på din egen person og pleje af denne eller selvcentreret i håbet om at klamre dig til en form for stamme, som ingen hverken kan , vil eller skal kunne tage fra dig.

Dit selvværd daler, troen på din egen formåen svækkes, din optimisme dør og tiltroen til dig selv og det at kunne lykkes daler kraftigt. Du har ingen beviser for målopnåelse, succes store som små i livet og ingen livsbekræftende tiltag, som du kan bygge videre på.

Du har indfiltredet dig i et spindelvæv af løgne, falskhed, værdiløshed, dine interesser bliver overfladiske, idet du ikke længere hverken har lysten, tålmodigheden eller evnen til at koncentrere dig til at gå i dybden.

Der hersker en overfladiskhed, som på samme måde kaster overfladisk glæde af sig, hvorfor det ikke er værd af bygge videre på. Hvorfor det handler om hurtigt at flyve videre som en anden bananflue til næste rådne frugt for finde ophold for et kort øjeblik.

Din vilje svækkes, idet du som Sofilys kravler op af jorden og ikke kan holde alle bolde i luften på samme tid.

Du har forsøgt i mange år, men er ikke lykkes, hvorfor du nu har opgivet.

Hvorfor holde gang i denne kamp, når det alligevel ikke har noget  formål, ikke fører til noget og hvor overhovedet ingen endog vil takke dig for dette forsøg.

Derfor har du givet op og har valgt de korte løsninger, de overskuelige valg, som du kan anvende og træffe, når du har lyst til det.

Det skal være sjovt, det skal passe til dig både i tid og indhold og det skal på ingen måde udfordre dig mere end, hvad du måtte lyste eller have behov for.

Det skal være tilgængeligt, gerne moderne for slet ikke at tale om følge mainstream.

Du griber efter din mobiltelefon- da du føler tryghed ved denne og umiddelbart er det din nærmeste overspringshandling. Du ønsker kontakt med din omverden, da du ikke kan være alene med den dårlige samvittighed og du føler behov for at blive bekræftet!

For sådan gør alle andre, hvormed du lægger dig i skyggen af en gyldighed for at dette må være OK.

Der er et kollektiv ansvar, skyld og kollektiv følelse for, at det er jo bare sådan det er!

Hermed fravælger og fralægger vi også et ansvar for at kigge nærmere på dybden, indholdet og måden vi vælger at gribe dette an.

Er det ok i nutiden, i eftertiden og hvad vil det betyde for vort samfund på længere sigt?

Hvad er det vi vil med at den kommunikation?

Har vi et øget behov idag for at informere hinanden end tidligere, hvordan lykkedes  vi tidligere med ikke at have kontakt med hinanden og hvad vil vi føle, når vort liv er opholdt måske samlet 8-10 år med at tale eller SMS pr mobiltelefon.

Hvor blev børnenes opvækst af, hvis det ikke var med snuden nede i en mobiltelefon?

Rådgivning fremfor ledelse!

Helt nye tal fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil viser, at dårligt mentalt helbred er stigende blandt unge – især kvinder mellem 16 og 24 år.

Det formodes dog at være såkaldte mørketal, idet man kan forvente, at også mænd i samme aldersgruppe har et dårligt mentalt helbred, men måske i højere grad har svært ved at give udtryk for dette.

Det er faretruende og ensbetydende med, at der må gøres noget.

Ingen tvivl om, at det evige pres, som de unge mennesker er udsat for, den evige jagt efter lykke og succes, samt en generel opfattelse af livet som kun bør indeholde fremgang, er med til at skærpe denne udvikling. Og ej heller nogen tvivl om, at det primært er medierne og politikerne, som står til ansvar for dette, for der er tale om et ansvar og en skyld. Imidlertid har forældrene også et ansvar, og deres opgave kunne i fremtiden i højere grad være at lade deres børn både få oplevelsen af, at livet også har mere kedelige sider , hvorfor der er forskel mellem lys og mørke, men også at lade de unge få en opfattelse og følelse af, at de er gode og sagtens kan klare sig.

Som forældre påhviler der derfor i højere grad en opgave til at gøre de unge selvdrevne, lade dem hvile i sig selv og ikke presse dem mere end, hvad den unge vægter og beslutter i samråd med forældrene.

Fremfor som forældre at lede og styre sit afkoms liv i et desperat forsøg på succes, må det derfor være en væsentlig opgave dels at indvie deres afkom i, at livet har op-og nedture, indeholder succes og fiasko, og ruste dem til dette samtidigt med, at lade de unge nyde det liv de har og lære at sætte pris på det!

 

Selvudvikling, velvære og spiritualitet!

Der er sket en opblomstring af en særpræget religiøsitet, der kobler verdslige teknikker og åndelig længsel. 

 

Hvilke fællestræk er der bag tidens fokus på selvudvikling og velvære? 

Hvilken menneskelig og åndelig sult ligger bag?

 

Det særprægede består både i, at ”jeg har fundet min egen måde at være religiøs på,” og især i, at de religiøse rødder under den pågældende praksis ofte nedtones. 

 

Derimod bruges det vagere ord spiritualitet i langt højere grad for ikke at signalere et bestemt religiøst tilhørsforhold.

 

Derudover skiltes der med, at mindfulness, yogaen, terapien eller den alternative behandlingsform er teknikker. 

Den åndelige sfære og den verdslige sfære er ikke længere skarpt adskilt, men er sammenvævede med hinanden. Spiritualitet bliver koblet med teknik, gerne med videnskabelige ord, ”facts” og undersøgelser.

 

Teknikker med et ikke-kristent verdensbillede invaderer dermed vores hverdag i sundhedsvæsenet, i skolen og i erhvervslivet. Det sker med terapiformer, alternative behandlingsformer og selvudviklingskurser, der ”sælges” som religiøst neutrale teknikker.

.

Den nye spiritualitets rødder

Østens religiøsitet har sat sit præg på nutidens spiritualitet i form af meditation, yoga og elementer fra alternativ behandling, men har dog radikalt ændret karakter fra pessimismens benhårde karma og genfødelse til et positivt budskab om menneskets uanede muligheder. 

Samtidig er gnosticismens dualitet mellem ånd og legeme også en vigtig inspirationskilde.

Olav Hammer skriver i sin bog ”New Age – En ny folketro?” 

”Tilhængere af det nyåndelige verdensbillede søger gerne deres idéhistoriske rødder i Indien eller blandt naturfolks religioner. For en udenforstående er der i virkeligheden ved første øjekast meget stor afstand mellem fx hinduistiske filosofiske systemer og nutidens New Age. Til gengæld har et bestemt vestligt idéunivers…slående ligheder med vores tids nyreligiøsitet: romantikken” 

 

Med romantikken tænkes der på  fokuseringen af følelser og intuition, naturen og ånden samt tilværelsens ubrudte helhed. Olav Hammer nævner teosofien som det, der samler og nytolker de ellers meget forskellige traditioner, og på den måde leder frem til den nye religiøsitet.

Overraskende nok deler New Age-bevægelsen derudover fælles forestillinger om individet med neoliberalismen:

Individet bestemmer selv sin virkelighed

Individet skal kun regne med sin egen autoritet

Individet har selv det fulde ansvar for sit liv

Individet har et enormt potentiale i sig, som kun venter på at folde sig ud

 

Positiv tænkning

Bogen ”The Power of Positive Thinking” helt tilbage fra 1952, skrevet af den amerikanske præst Norman Vincent Peale, viser det overraskende forbindelsesled mellem fremgangsteologien og mange moderne terapiformer. Kenneth Hagin, som er en af Trosbevægelsens kendteste ledere, anerkendte, at han stod i gæld til Peale.

Når man læser bogen, står det hurtigt klart, at mange af dens tanker er alment accepterede ’sandheder’ i dag. Peales tanker er da også blevet en del af et mainstream-tankegods op igennem sidste halvdel af det 20. århundrede videreført i første del af det 21. århundrede. 

 

En række terapeutiske retninger står hver især i gæld til Peales ”tænk positiv-holdning”:

”… alt fra en række humanistiske psykologer, kognitive psykologer, anerkendende ledertrænere, coaches, NLP-udøvere, psykoterapeuter, stresshåndteringseksperter og kursusudbydere af spirituelle livsanskuelser på arbejdsmarkedet, der alle sætter fokus på, hvordan man tænker om et problem, i stedet for at fokusere på problemet i sig selv” 

Både selvudviklingsteknikkerne og fremgangsteologien fokuserer på de mentale billeder – frem for den ydre verden; de strukturer og rammer, vi som mennesker er undergivet. Den egentlige virkelighed er inde i dig selv. Derfor kan du fremmane det, du gerne vil have af succes og positive oplevelser, gennem dine positive ord.

Det betyder, at det er op til dig selv, hvordan dit liv skal forme sig.

Den kognitive psykologis – i øvrigt nyttige – indsigt i vores tankemønstres påvirkning af handlemønstre og vores velvære forvandles dermed til et skyldfrembringende og stressende pres på den enkelte. 

Det sker, når de ydre rammer og strukturer, hvori vi som mennesker indgår, nedtones i terapien, og hvor den enkelte derfor alene har ansvaret for, at den ønskede forandring lykkes.

 

Ingen plads til originaler!

Det farverige, spraglede, nørdet, lidt akavet eller i bund og grund autentiske menneske er der ikke mere overskud og energi til i vores tid og samfund.

 

Forkrampet i denne form for identitetsløshed betyder dette , at den voksne generation i et forkvaklet forsøg på fortsat at høre til og hæge sig til den yngre generation, vælger at følge deres spilleregler et langt stykke af vejen og please disse for ikke at blive udstødt.

 

Ansvaret som forældre med glæde og sorg, ansvaret for at iklæde og påtage sig en voksenadfærd, som til tider kan møde modstand, tilkommer ikke disse generationer.

 

Derimod forsøger disse kunstigt at forlænge ungdommen, at tillægge sig den yngre generations værdier og have disse som forbillede, fremfor selv at træde i en rollemodel for den yngre generation.

 

Denne spejling og komplementære adfærd, betyder desværre, at manglende ansvarsfølelse og hævdelse af menneskelige kerneværdier blandt voksengenerationen skaber frustration blandt unge, som har brug for disse at støtte sig til, trods modstand ind imellem.

“Jeg savner min sygdom”

I går viste DR 1 første afsnit af to om Peter, som lider af en affektiv sindslidelse - bipolar to - eller nærmere kendt som manio depressiv med perioder med hypermani og perioder med depression. 

Filmens titel referer til, at han grundlæggende - efter medicinsk behandling - savnede sine perioder med hypermani' hvor han følte sig mere fri, uovervindelig og kreativ. et alternativ til den leverpostejsagtige tilværelse han følte at han levede.

Det var på mange måder en både rå, stærk , ærlig og livsbekræftende film, hvor hovedpersonen ønskede at finde ud af, dels årsagen til sin sygdom, men som også tog fat i problemstillingen omkring medicinering. For givet er det, at medicin kan anvendes i behandlingen af en lang række sygdomme, men spørgsmålet er, hvorvidt bivirkningerne er af en sådan grad, at det tager personligheden fra den enkelte.

Til trods for det seriøse emne og de mange spekulationer både filmens hovedperson, familie og øvrige måtte stå overfor i forbindelse med indspilningen af filmen, er det et særdeles stærkt budskab den sender og problemstillinger omkring sygdom og misbrug.

Dette  til forskel for øvrige nutidige grænseoverskridende tåbelige indslag, hvor folk mener at grænser skal overskrides ved at date nøgen eller have sex for åben skærm.

 

Når vi omgås sandheden lemfældigt!

Et amerikansk forskerhold under ledelse af Dan Ariel har specialiseret sig i den menneskelige adfærd og primært i de senere år mennesket i forhold til uærlighed eller direkte løgn.

 

Hvad sker der med os, når vi lyver, hvorfor lyver vi og lyver vi mere i nogle end i andre tilfælde?

Som en fælles benævnelse omkring løgn, taler de om en såkaldt  fudgefaktor, hvor nogle naturligvis har en højere faktor  end andre ved at lyve mere.

 

Ofte bruger mennesket en undskyldning omkring løgn ved at udtale eller mene “Alle gør det”, hvorfor det for rigtig mange betyder, at de i højere grad lever med løgn, da det dermed bliver mere legitimt med en mere uetisk livsførelse.

 

Imidlertid gælder det for alle, at vi i virkeligheden ved vores eksistens foretager og lægger en form for selvbedrag for dagen, hvilket i virkeligheden også hører under uærlighed. Over 80% bedrager sig selv og mener for eksempel, at de ikke kan få livstruende sygdomme, at de er dygtigere end de fleste eller om ikke andet smartere end de fleste. Naturligvis vil denne form for selvbedrag også have sine fordele, idet vi på denne måde, kan opretholde en livsgejst og vilje, som måske ikke ville findes, såfremt vi skulle være 100% ærlige også over for os selv.

 

Samlet set betyder det, at alle, store som små samt dyr som mennesker, er istand til at bedrage, idet det oprindeligt og grundlæggende handler om overlevelse. Desuden ved man, at desto større hjerne det enkelte individ ligger inde med, desto bedre er det til at lyve, naturligvis ikke dermed sagt, at de gør det, men grundsubstansen skulle kunne gøre det muligt. Også børn vælger fra tid til anden at lyve, hvilket dog inden for rimelighedens grænser menes at være et sundhedstegn, idet dette er med til at stimulere deres fantasi og begrebsverden. Men når de før det i for høj grad og det primært er i et forsøg på at udgive sig for et individ, som de ikke er, men føler, de bør være, er det mere alvorligt.

 

Desuden kan der være forskel på, hvad vi finder ok at lyve omkring. Således finder der ikke de store udslag sted i en løgnedetektor, såfremt vi lyver for at forsvare os i forbindelse med en sag omkring velgørenhed. Vores følelser bliver dermed ikke oprørte som er typiske for løgn, og som danner grundlag og slår ud på detektorer.

 

Omvendt synes vi i højere grad at være tilbøjelige til at snyde eller lyve, når vi indgår i et samarbejde med andre, såfremt det er til gavn for gruppen samlet set. Foruroligende, når man tænker på grupper inden for både politik, finansverdenen PR og marketing og andre sammensatte sociale grupper. Og det gælder både mænd og kvinder, idet der ikke er forskel mellem kønnene i, hvor meget de lyver. Men, og det er også værd at notere sig, ifølge eksperimenter viser det sig, at desto mere et individ lyver, desto mere fortsætter det med at lyve. Det skyldes, at hjernen til at begynde med responderer over den enkelte løgn, hvilket efterhånden udebliver ved fortsat løgn. Derfor er sjældne eller de første løgne også mere mærkbare , og som virker mere mærkbare ved hyppige gentagelser.

 

Desuden synes der også at være forskel på løgnen sammenholdt med tætheden af en udført handling. Såfremt du foretager en konkret handling i forbindelse med løgnen vil det i højere grad påvirke din samvittighed. Det betyder blandt andet, at der er konkret forskel mellem, hvorvidt du snyder over for en anden person, når du ser vedkommende i øjnene og eksempelvis skal have et pengebeløb sat i forhold til, hvorvidt du overfører eller snyder i forbindelse med en overførsel.

 

I Skandinavien har folk generelt større tillid til andre mennesker, således har mere end 60% tillid til andre, mens tallet er under 10% i lande som Sydamerika og Afrika. Naturligvis handler det om kultur og eksempler  fra tidligere, men flere af de resultater, som eksperterne er kommet frem til, vil dog selv med mindre ændringer kunne påvirke menneskets adfærd.

 

I England har man nedsat en gruppe af mennesker, som generelt inden for systemet har skulle arbejde på at højne moralen blandt indbyggerne over for systemet. Ved at indføre en sætning som “De fleste betaler deres skat” i breve for skatteopkrævning udsendt til skyldnere, har betydet 30% flere betalere.

 

Endelig har man på to universiteter bedt flere hold af elever skrive de ti bud, som de kunne huske. Efterfølgende var der mindre snyd i div. tests , det samme var tilfældet, når eleverne forinden test havde skrevet under på universitetets æreskodeks. 

 

Det er et særdeles spændende forskningsarbejde, og det kan danne grundlag for mange overvejelser om, hvilke farer samfundet eller systemet måske vil kunne være indeholdt i fremtiden i forbindelse med moralsk fordærv i forbindelse med et mere uetisk adfærdsmønster blandt mennesker - hvorfor det handler om at starte med sig selv og ikke læne sig op af “det gør alle!”

 

 

Vi multilaller vor egen konformitet ind i nydelsens bedrag!

Vi forsøger på alle måder at tilsidesætte smerter og ugerninger, men søger det optimale. Vi søger at være vores egen slave af det konforme.

 

Af det nydelsesmæssige som på ingen måde kan retfærdiggøre eller være tilstrækkeligt selvopfordrende i forhold til, hvad vi egentlig vil.

 

Vi mødes fredag aften, glæder os til samværet, drikker spiser nyder for et splitsekund livet som det vel bør eller kan nydes for at lade denne følelse blive afløst af praktiske foranstantnonger, børn skal passes, hentes ordnes alt går op i tid. Vi vælger at lade det hele skride, slipper alle tøjler og lader tiden følge med.

 

Vi vågner dagen efter og føler umiddelbart et ragnarok. Hvor blev tiden af, hvorfor kunne den ikke stå stille, hvad var vi i gang med, hvorfor kunne vi ikke blive. Blive ved den hyggelige samtale, nærværet, følelsen, luften, duften glæden omfavnet af alkoholens varme for opstemthed.

Hvorfor kunne verden ikke for en stund blot stå stille.

 

Nu står vi her, lørdag formiddag, praktiske ting, børn på kryds og tværs og hvad og hvornår kan vi få denne glædesstunder, hvor vi dog blot for en gangs skyld mærker, at vi lever.

 

Weekend med indkøb og praktiske gerninger vi slæber os igennem indkøb, havearbejde og praktiske ting i øvrigt . Vi planlægger og bliver negative, når vi ikke når cores mål. Vi forsøger at overholde alle planlagte ting og bliver mere eller mindre stresset, når det ikke lykkes, 

Vi putter mere oveni når vi ser vores snit til det og føler samtidigt at vi hele tiden er bagud.

Vi løber en uanet mil  i løbet af weekenden, som vi mere eller mindre ved ikke kan nåes samtidigt med at vores samvittighed vokser sig større og større. Vi er fra start hele tiden bagud. Vi finder ingen forløsning i vores jagt efter at nå de gerninger og praktiske ting, som vi har sat os for. Og dette til trods for at vi til sat os for.

Vi slipper ikke taget, vi hviler ikke i os selv, men ser det som en bedrift, at vi formår at overskue og komme overens med de opgaver, som vi har planlagt.

 

Vores eget åndedræt fornemmer vi ikke, vi forventer ar både krop og sjæl følger med, som den mest naturlige ting. Det er vores livsledsagere, og Gud forbyde om de måtte slå fejl eller blot stoppe op og sige stop.

 

Lørdag formiddag på indkøb i supermarkedet - det skal bare overstået. Børn med på vejen og den mest pædagogiske vinkel med overbærenhed skal da følge, men det er svært. Det handler nu om ren overlevelse. At få disse indkøb på plads og være sikker på at alt er kommet i havn for at kunne overleve denne weekend.

 

Hurtigt hjem , børn fordelt, børn hjem og børn til fritidsinteresser, og så bare afsted!

 

Lidt af et frirum men også en overgang,hvor alle skal til at tilpasse og affinde sig med en anderledes og ny verden.

 

Puha! Aftensmad, med eller uden venner forbi! Ja, okay, det handler om niveauet og graden af konformitet.

 

I et forsøg på at det vel er forståeligt for alle, at vi alle er i den situation, må det vel være okay, at løse det på en mere eller mindre overkommelig måde. Men hvor overkommeligt skal det virke og være?

Hvor afslappet kan det tillades at være, det er vel spørgsmålet?

Vi orker ikke det helt store, omvendt vælger vi ikke at stå tilbage, det skal og bør også se godt ud!

 

Fedt med venner og stor forståelse og tryghed ved at de forstår situationen. Er det mon okay blot at lave den mad eller er det for ordinært.

For mange tanker om mad og drikke, til trods for at det vel handler om samværet, men ved gud, hvor det fylder uforholdsmæssigt meget forhold til samværet.

Gerne at ville fremstå med styr på det hele trods gevaldig træthed, og et drømmescenarie om at ligge med pyjamas foran tv.

 

Søndag morgen, for at det skulle blive en hyggelig stemning lørdag, krævede det rigeligt med alkohol, hvorfor søndagmorgen byder på tømmermænd.

 

Børn skriger, bleer skal skiftes, og midt i oasen falder hammeren om, hvad er det jeg befinder  mig i, og er det hvad jeg vil?

 

 

 

 

 

 

Altid at ville det modsatte!

Det gælder om at indtage tiden, dvæle ved den og gøre sig bevidst om, hvad du ønsker at fylde den med. Skal det være frustrerende og stressede aktiviteter i jagten på dine mål eller/og skal den bruges til at fornemme livet nu som det er med glæden over, hvad du rent faktisk har nået.

 

Det handler derfor om at blive bedre til at anvende og sortere i tiden - endog for også at have tid til at gøre ingenting. Du kan styre din tid, men indhold i livet, kan du ikke altid styre, hvorfor det handler om at stoppe op og lade livet fylde mere i dit sind, hvor du i højere grad lærer at lytte til dig selv for at beslutte dig for, hvorledes du vælger at fortsætte i livet.

 

Lyt til din intuition, brug naturen og glæd dig over, hvilke styrker du har samt hvilket indhold dit liv har idag.Bedre til at sortere tiden til også at gøre ingenting og gøre sig bevidst om det som du ikke kan styre i lovet, eks brug naturen, intuition lave ingen ting.

 

Kig på hvad du har af styrker og glæd dig over dem, fremfor at have fokus på, hvad du ikke har eller som er dine svagheder og derfor bruger tiden på at jage.

 

Vejen til succes og indhold samt opfattelsen af succes er lige så forskellig som der er mennesker på jorden, derfor definer dine egne rammer for succes ud fra, hvad du allerede i dag har som fundament for at opnå dette.

 

Hvad er du god til , byg videre på dette og dine svagheder vil langsomt blive udlignet til styrker.

Kig på hvad mennesker som mislykkes ikke kan i forhold til dig og etabler mål for at lade dette være dine guidelines.

 

 Vi vil ofte det modsatte af, hvad vi er! Vi misunder ofte det modsatte og stræber efter at opnå dette, uden dog at tænke nærmere over, hvorvidt vi med denne søgen og evt opnåelse af dette, er indstillet på at give afkald på det eller de egenskaber vi allerede indeholder. Vi søger det uopnåelige og bruger vores liv og tid på dette fremfor at glæde os over, hvad vi har, kan underbygge og bygge ovenpå samt ved afvigelser fra den store mængde evt kan bruge som originalt og specielt. Alle mennesker har og er noget specielt - noget som afviger fra andre, og som de kan vælge at bygge videre på for at adskille sig og optræde som original med de styrker, glæder og mål dette kan indeholde.

 

Du kan ikke til alle tider styre indholdet i dit liv, men du kan skabe nogle rammer, hvor du i højere grad er forberedt mere eller mindre på primært de svære ting i lovet samtidigt med at din styrke til at overvinde disse hændelser, konflikter endog kriser ved at glæde dig over indholdet i dit nuværende liv. Du kan etablere en højere grad af harmoni ved at være tilfreds med situationen, vel vidende at du gerne vil bygge ovenpå, men først når du føler at du kan stå inde for det. 

 

Et utal af eksempler kunne fremhæves omkring nutidens konstante stræben efter et anderledes og mere tilfredsstillende liv. Det være sig lige fra skilsmisser, forbrug, urealistiske målsætninger, osv. Det slider mennesket op i en grad, hvilket udmønter sig i stadig stigende stress, depression og højere grad af psykisk sårbarhed også blandt helt unge ned til teenagealderen. Unge bliver idag i langt højere grad gjort til forbrugere med hvad dette fører med sig i en evig jagt efter at skulle fremstå som idealbilledet af perfektion og succes.

 

Ansvaret for denne fremmedgørelse af menneskets naturlige udvikling med de behov hvert trin i lovet måtte indeholde, kan i overvejende grad tillægges politikerne samt medierne. Imidlertid kan vi ikke alene gøre op med denne udvikling af systemet, men må i forbindelse med for eksempel vore børn være ansvarlige forældre, som støtter vores børn og efterkommere på en måde,hvor de i højere grad hviler i sig selv på baggrund af dannelse fra vores side. 

 

For at være selvdrevne skal børn have en følelse af kontrol over deres liv og er energiske over at lede deres liv i den retning, de måtte ønske.

På nogle måder er det også respektløst for barnet. Du ved, jeg starter med antagelsen om, at børn har en hjerne i hovedet, og de vil have deres liv til at arbejde. De vil gøre det godt. Derfor ønsker vi at ændre energien, så energien kommer fra barnet, der søger hjælp fra os, snarere end at vi forsøger at lede barnet og sender meddelelsen: "Du kan ikke gøre det alene."

 

Hvori ligger skønheden?

Vi spiser fredagsslik hele ugen, jordbær hele året og udtryk som gør din pligt og kræv din ret har byttet plads.

Tilliden til hinanden i forhold til hvilken tiltro vi har til hinanden er reduceret.

Øget kriminalitet har nedbrudt denne tillid, idet privatsfæren er blevet overskredet. 

Svindel og bedrag er blevet mere synligt og grovere i en grad, hvor det handler primært om at finde huller i lovgivningen

Sjælen, samvittigheden, kærligheden - skæringspunkt fra bevidstheden til underbevidstheden som indeholder kreativitet, intuition og sundhed.

 Som samlet udgør underbevidstheden .

Dog opvejet i forhold til sundhed, da denne primært afskygges i form af fysisk sundhed, og hvor den mentale sundhed bliver præget dels af vores indtryk, men desuden af de påvirkninger vi får samlet gennem resten af kroppen i forhold til underbevidstheden samt vort væsenskerne udadtil med kommunikation, samvittighed og sjæl. 

Kreativitet og æstetik skal til for dels at påskønne livet ,men i lige så høj grad for at provokere, lade os provokere mentalt på en måde, hvor vi flytter os som mennesker og dermed er med til at få et anderledes syn på livet. 

Vores værdier bliver sat på en prøve og endevendt i forhold til at opleve en refleksion for eksempel, når Ib Nørgård vælger at hugge hovedet af en hest og lade dette fremstå som et kunstværk. Vi bliver rykket i vores inderste instinkter og påvirket i en grad, hvor vi får svært ved at tackle de følelser, som denne form for happening udløser.

At svindle og bedrage betyder endvidere at det handler om, hvorvidt den smarte og ikke nødvendigvis den kloge ,narrer den mindre smarte.

Ens medmennesker vælger ofte fra tid til anden højlydt at frembruse med eksempler på, hvorledes de har snydt eksempelvis deres forsikringsselskab eller skattevæsenet uden tanke på, at det går ud over os andre. Det er os andre der bliver snydt i og med, at vi enten skal betale højere præmier eller skattemæssigt bliver unddraget mere med mindre til de mindrebemidlede. Denne forståelse og indsigt synes ikke at lægge bedrageren nært, hvorfor det nærmest bliver fremhævet som en mere ellermindre heltemodig gerning.

“ Der er sku ingen der skal tage røven på mig.”

Spørgsmålet er blot hvorvidt det overhovedet bliver moderne eller tiltrækkende at blive eller være et anstændigt menneske. Hvorvidt det ikke også i fremtiden vil være kendetegnende for en person, som enten fremstår lettere naiv eller indfoldig, såfremt du måske tror eller vælger at tro det bedste hos dine medmennesker, eller om den fjendtlighed og agtpågivenhed over for andre mennesker altid vil være tilstede. Grundlæggende handler det om en eksistentiel angst for, hvorvidt vi er istand til at bestride tilværelsen, at være i harmoni med vores oprigtige og grundlæggende værdier og med en tro på, at give og gøre denne verden til et bedre sted at være både for en selv, os andre og i sidste ende til næste generation som skal overtage den jord, vi mere eller mindre sætter vores aftryk på.

Det handler om, hvorvidt din egen adfærd stemmer overens eller lever op til dine idealer for andre mennesker, hvorvidt du helt nøgternt og i dit inderste vil kunne leve med og føle oprigtig kærlighed til et andet menneske, som ville være en tro kopi af dig selv. Både i form af din adfærd, dine værdier og din måde at forholde dig til livet på i al almindelighed.?

 

Hvor er folkekirken i dag?

Flere og flere mennesker -og heriblandt mange unge - søger i dag efter svar på de store spørgsmål i livet!

Rent lavpraktisk ses det blandt andet nu i nær fremtid, når aftenskolernes udbud af foredrag og kurser dumper ind af brevsprækken.

Efterspørgslen på svar om sin egen eksistens, på mål og midler i livet samt ikke mindst måder til at anskue og gennemleve dette, søges der svar på. Og det kan ikke undre, at det er de store spørgsmål, som flere og flere stiller både sig selv, men også i forhold til sine omgivelser.

Den enkelte er i langt højere grad overladt til sig selv for at få svar -om end de findes? - på disse spørgsmål.

Men hvad er det, som gør at der søges svar på dette? Umiddelbart synes svaret at være åbenlyst, idet vores tempofyldte samfund distancerer sig mere og mere fra den enkelte samt har nogle idealer, som et menneske umuligt kan leve op til.

Svaret vil derfor være for stort at komme ind på her, men en enkelt flig kan dog løftes for, hvori vi i dag adskiller os fra tidligere på disse områder, og hvorfor det netop også trænger sig mere og mere på at få svar på den slags spørgsmål. Det handler om, at vores kulturelle værdier omkring primært etik og moral tidligere i langt højere grad blev udstukket af kirken.

Alt hvad der i samfundsmæssig sammenhæng ikke umiddelbart blev lovgivet omkring, hørte under kirken. Imidlertid synes der i dag at være meget få røster fra kirkens side om, hvad det enkelte menneske kan gøre for at føle og leve en livsbekræftende tilværelse.

Det synes som om tressernes frigjorthed medfølgende reduktion af religionens betydning har afstedkommet en polarisering inden for den danske folkekirke.

Få præster hverken tør eller evner at være stemme for kirken.

At give udtryk for, hvad kirken mener om de store spørgsmål og i sidste ende kan man have en formodning om, at det er et internt stridsspørgsmål i de teologiske kredse.

Umiddelbart behøver alle ikke at være enige, men der synes at være en skræk eller tilbageholdenhed for at udtrykke og sige de store linjer for, hvad danske kultur og deri religion står for.

Der er i dag et åbenlyst behov for at få en indsigt i, at det er fint at udvise næstekærlighed, at det ikke er en skam fra tid til anden at føle sig enten anderledes, ensom eller nedtrykt. At livet både kan være særdeles hårdt, men også kan ændre sig til at blive en kæmpe bekræftelse, når man har gennemlevet kriser. Kirkens repræsentanter vil kunne give svar og opmuntring på den slags spørgsmål også inden de udvikler sig til psykiske lidelser hos den enkelte på grund af manglende overblik.

Nogle af svarene eller inspiration til at takle disse spørgsmål - vil teologer henvise til, at du delvist kan hente i kirken.

Problemet er blot, at der ikke kommer nogen mennesker i kirken - udover til jul og barnedåb. Derfor er det i dag af stor betydning for nutidens samfund, såfremt flere repræsentanter fra folkekirken - her tænkes primært præsteskabet - i langt højere grad var synlig i debatten i medierne om, hvorledes vi kan få svar på disse spørgsmål.

Der hersker ikke desto mindre en afstandstagen, som tilhørte de en loge, hvor kun de indviede bliver orienteret. Vi har en statskirke og er det land i verden, hvor flest indbyggere tilhører den samme trosretning, hvilket som udgangspunkt må betragtes at være et stærkt fundament for kirkens folk.

Kulturelle skred, debatter om også andre religioner og deres tilstedeværelse har imidlertid betydet, at kristendommen er blevet gemt væk.

Demokratiet spiller fallit, når vi bliver berøringsangste ved at skulle forholde os til flere kulturer i samfundet uden også at give den enkelte svar på livet og udviklingen i vores kultur.

Ikke desto mindre er det væsentligt at spille med åbne kort og give de næste generationer svar på livets store spørgsmål og dermed muligheden for at træffe et valg om, hvad de vælger i livet også med hensyn til begrebet at tro - om ikke andet på livet!

Psykiske lidelser primære årsag til manglende værnepligt!

Nye tal viser, at psykiske sygdom er den væsentligste årsag til at unge mænd bliver kasseret ved session. For blot få år tilbage var det primært overvægt, som var årsag til at de fleste blev kasseret, men dette er nu afløst af psykiske lidelser, hvilket må siges at være langt mere alvorlige indikationer om, hvordan de unge har det i dag! 

Således bliver 48% kasseret og blandt disse er det hver femte som har en psykisk lidelse. Det er primært unge mænd med ADHD, depression og angst.

Der kan naturligvis være mange årsager til denne udvikling, men een ting er imidlertid , at det afspejler nutiden og det samfund vi lever i i dag. Netop ved at foretage en kontrol på denne måde, giver det et snit af, hvorledes et udsnit af befolkningens helbredstilstand er - og i dette tilfælde unge mænd.

Til dette skal føjes, at de unge bliver yderligere kasseret , såfremt de er i medicinsk behandling, hvorfor der er grund til at tage disse tal seriøst, idet også dette er et udtryk for hvor mange i den unge generation, som rent faktisk lever et liv både med en diagnose, men desuden er afhængig af medicin. 

Udover den kliniske tilgang til denne problemstilling, er det endvidere en indikation af, at rigtig mange personlige skæbner har det svært i nutidens samfund. Unge mennesker som står foran livets voksne tilværelse og som tilsyneladende finder livet svært at håndtere i en grad, hvor fagfolk har måtte være indblandet og hvor deres videre fremtid vil stå frem i det uvisse om, hvorvidt og hvor længe de måtte være behandlingskrævende!

Netop på dette stadie i livet synes det åbenlyst, at en åben, lys og forventningsfuld fremtid med planlægning og udvikling som skal danne fundamentet for det fremtidige liv er afgørende for, hvorledes den enkeltes samlet liv måtte blive, hvorfor det er katastrofalt, såfremt de unge står overfor svære psykiske problemer og er afhængige af medicin blot for at kunne opretholde deres nutidige liv.

Det vil være et samfundsproblem mange år frem, såfremt der ikke bliver gjort noget!

Vi rører hinanden med ord!

Uanset hvor sårbar, oversensitiv eller overstimuleret du er, vil der gælde for alle mennesker, at vi bliver påvirket af andre mennesker.

Ingen kan sige sig fri for at andres meninger betyder noget og påvirker os – i mere eller mindre grad.

Men der er ingen tvivl om, at vi som sensitive har et kerneproblem omkring dette, idet vi er så nærtagende for, hvad der både sagt og ikke mindst det der ikke bliver sagt. Og uanset om vi siger, at vi er ligeglade, overreagerer til tider eller blot reagerer vi forskelligt på komplimenter og kritik. Og dette til trods for at vi ikke vil lade andre menneskers meninger påvirke os – træffer vi altid vore beslutninger ud fra de oplysninger, vi til enhver tid har.

Livet er et samspil mellem mennesker – hvor vi udveksler meninger og erfaringer samt hvor vi rører og inspirerer hinanden. Det er en balance, hvor det handler om ikke at være for rigid ej heller at være amoralsk og ikke have personlige værdier, du bygger dit liv på. Og det er netop i balancen – i vort samvær med andre mennesker – vi finder fornøjelsen ved at være sammen med andre mennesker og oplever en personlig udvikling, vi til tider også kan påvirke vores omgivelser med – ikke mindst vore børn.

Ikke desto mindre kan der ofte være en barriere for primært introverte, sårbarepersoner, som finder det vanskeligt at etablere og bevare en kontakt med andre mennesker – ikke mindst set ud fra at kontakten evt. skal bevares og udvikle sig, så samværet bliver dybere og dermed også giver større indsigt hos den enkelte – ikke mindst for den sårbares vedkommende.

Sommer - studenterne spirer frem!

Flere ugers læseferie (for nogen mere læsning end for andre!) kulminerer i disse dage med nye studenter.

Dagen hvor huen skal sættes på ,og festen kan begynde.

Forældre kommer slæbene med store kurve med glas, flasker, roser i cellofan for at overvære det store øjeblik, hvor deres lille pode får sat huen på!

Første skridt gennem nåleøjet for en lys og spændende fremtid er endelig nået.

Een ting er imidlertid, hvad de unge mennesker har indhentet af teori på gymnasiet, noget andet er hvorvidt de er rustet til det liv som ligger forude?

Nedenfor en række gode råd, skrevet af Chefredaktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad, som studenterne vil kunne drage nytte af i forhold til livet generelt, med andre ord det liv som de skal leve i praksis ,uanset hvilken retning de måtte vælge at gå!

Flere af rådene vil den unge givetvis umiddelbart rynke på næsen af og finde aldeles uinteressante og givet er det endvidere, at de ikke skal præsenteres for dem op til festen. Men når tømmermændene har lagt sig, hverdagen skal til at tage form, da kan det være, at netop disse vil være den bedste gave du som forældre kan give dem!

Tillykke til alle!

1. Læs mindst 20 minutter hver dag. Du må ikke lade dumhedens åg sænke sig over dig og tro, at du kan klare dig med Google, Facebook og Twitter. Det er udmærket med de nye medieplatforme. Men du må gerne stille større krav. Læs bredt og læs alment. Læs også om det, der interesserer de andre. Læs romaner. Læs faglitteratur. Læs avis. Læs i Bibelen. Læs!

2. Engager dig i din samtid og sæt dig ind i din fortid. Bliv klogere. Livet er ét langt efteruddannelseskursus.

3. Sæt dig ind i politik, både globalt og lokalt. Det kommer også dig ved, hvad der sker i Iran og oppe på rådhuset.

4. Spis sundt, motioner, drik alkohol med måde og lad være med at ryge. Så bliver det sjovt også om 30 år, for så undgår du en masse sygdomme til den tid.

5. Gør en indsats for at blive lidenskabeligt optaget af noget. Det kan være dit arbejde, guitarspil, fodbold eller fiskeri. Lidenskab i hverdagen er med til at give mening.

6. Vær varsom med et andet menneske, hvis dette andet menneske viser dig kærlighed. Også hvis du ikke gengælder den kærlighed.

7. Gift dig godt. Det er det måske vigtigste valg i dit liv.

8. Få en masse børn, hvis du får muligheden. Det kan blive en af de største glæder i dit liv, selvom børn også fører bekymring med sig. Spørg bare dine forældre!

9. Bær ikke nag. Begynd på en frisk hver dag.

10. Drop pseudolivet foran skærmen. Get a real life.

11. Løb dig en tur, men pas på knæene. Du vil savne dem, når de ikke længere duer.

12. Rejs og bosæt dig i et andet land i et stykke tid. Måske skal du holde sabbatår. Men sørg for at få dig en uddannelse inden alt for længe. Man glemmer så let alt det, man har lært.

13. Lad være med at bekymre dig om fremtiden. Det er aldeles nyttesløst.

14. Gør dig aldrig til offer for omstændighederne. Du har næsten altid et valg.

15. Vær handlekraftig. Det er modtrækket til apati og fortvivlelse.

16. Sig tak hver dag. Sig tak til din gamle tante, fordi hun huskede din fødselsdag. Sig tak til Gud.

17. Kom hellere galt af sted end slet ikke af sted.

18. Chill out. Men kom op af sofaen igen.

19. Nyd din ungdom og din styrke. Når du om 30 år ser tilbage på fotos af dig selv, vil du erkende, at noget gik tabt undervejs. Til den tid gør det heldigvis ikke så meget mere.

20. Bryd dit mønster og spræng dine grænser. Gør noget, som overrasker dig, glæder dig og måske gør dig en smule utryg.

21. Værn om venskaberne. Nogle kommer og går, men de mest værdifulde består.

22. Prøv, om du kan få mindst én ven, der er meget ældre end dig selv.

23. Giv dine forældre og søskende en chance. Giv dig tid til at lære dem at kende som de mennesker, de også er.

24. Respektér de ældre.

25. Syng hver dag. Hvis du er genert, så gør det under bruseren.

26. Lad være med at brokke dig. Det er så let at spilde sit liv og være sur. Vær på livets ja-side.

27. Vær tillidsfuld.

28. Vær generøs.

29. Tro det bedste.

30. Stol på Gud.

Held og lykke med fremtiden!

Når flere - ismer står i vejen for behov i virkeligheden!

Vi bliver åndeligt fattige, når vi fravælger inspiration og impulser som grundlag for eksistensens skønhed!

Moden skifter hver tredvte år og den dagligstue vi gjorde brug af for halvtreds år siden er nu hot ,funky og det sidste nye. Men hvad med åndeligheden? 

Begreber som kulturradikalisme, modernitet og naturalisme, som prægede slutningen af attenhundrede tallet og som dannede grundlag for en brydningstid, har efterfølgende i nævneværdig grad sat dagsordenen for dansk og europæisk kulturliv. 

Som en reaktion på industrialiseringen og med Georg Brandes som fortaler, var det nu et spørgsmål om at forholde sig til virkeligheden og fakta, mens begreber og fænomener som tro, religion, fordybelse og skønhed ikke længere havde plads - eller burde have det i folks bevidsthed. 

Med kulturradikalismen fulgte senere fri sex, social lighed, udsyn til verden og ligestilling for blot at nævne nogle af disse begreber i ideologien. 

Mange af dens tilhængere og talsmænd var intellektuelle sværvægtere inden for dansk kultur, og hvor flere af dem endog hørte til på den yderste venstrefløj og tilsluttede sig ideologien bag marxisme. 

Det blev moderne og tidssvarende at følge med udviklingen og de mennekser - primært kunstnere - som i højere grad så indad, følte, fornemmede og begreb sig om eksistensen var beåndet på en måde, som naturalisterne og senere kulturradialerne betragtede som nerveadelen med feber i blodet.

Tidens strømninger og ideologiers opståen samt behov for ideologier opstår i kølvandet af den tid vi lever i og ofte med en forkæmper eller talsmand eller kvinde, som danner fortrop for at oplyse masserne.

Denne form for radikalisering og opråb finder ikke sted i dag i samme grad, og udviklingen er ved at overtage i en grad, hvor mennesket mister grebet om denne.

Imidlertid vil vi som mennesker stadig have de samme eksistentielle behov og vores søgen efter at blive tilfredsstillet kunstnerisk og deraf lade os inspirere for et mere meningsfyldt liv findes og vil altid findes.

Vores sanser skal tilfredsstilles, og som musikken fryder øret, parfumen fryder næsen, maden og vinen fryder munden, litteraturen og  maleriet fryder øjet, således har vi også et behov for at lade os samlet set fryde af skønhed. 

Vi har brug for en helhedsoplevelse for stimulation af sanserne og som et bevis for vores eksistens og en bekræftelse samt mening med livet. 

Vi har brug for at få besvaret nogle af de eksistentielle spørgsmål, som danner grundlagt for vort liv og som kan være ens stillet, men forskelligt og individuelt svaret. Og til dette har vi netop kunsten.

Den kunst som primært symbolismen udtrykte og hvor skønheden, symbolikken og motivet måtte være op til et forhold mellem kunstneren og beskueren, som fik en individuel oplevelse af denne kunst ved sin egen fortolkning.

Når symbolister som Cézanne med sin verdensopfattelse af cirkler, kegler og flader, når Paul Gauguin  med sine enkle flader og stærke farver samt Emil Nolte med sin udtryksfuldt kunst bundet i angst i dag sælges til skyhøje summer, er det givetvis de færreste, som analyserer deres kunstværker ud fra symbolikken i disse, men i langt højere grad ud fra ,at det er en god investering samt banalt sagt, hvorvidt farverne passer til omgivelserne.

Men der lå fra kunstnerens side en langt dybere mening bag disse motiver og maleform og det er givetvis her kunsten - og det gælder al ekspressionistisk kunst - vil kunne få ny betydning!

Ofte kan det være tilfældigheder, som er afgørende for en udvikling eller afvikling, men der synes ikke desto mindre grundlæggende at spores et behov for en radikalisering eller nærmere erkendelse af, at der eksisterer et behov for at lade kunst eller almindelig mainstream i langt højere grad være incitamentet for det enkelte menneskes livsopfattelse og eksistens. 

Mange mennesker tager endvidere i dag en afstand og føler en berøringsangst, når talen kommer på tro - og hermed tænkes troen på Gud. Og givet er det, at med vores mentalitet vil vi givetvis aldrig komme til stadie, hvor alle vil være interesseret eller bryde sig om at annoncere en åbenlys tro på en religion. Imidlertid er en søgen efter behovet for at tro på noget - om ikke andet på os selv - åbenlys. Vi har gennem de sidste to - tre årtier brugt uanede og enorme kræfter, energi, tid og ikke mindst økonomi på udvikling af selvet i form af Selvhjælpsindustrien. Det være sig i bøger, kurser og andet tilgængeligt materiale for den almindelige dansker i håbet om at finde ind til sig selv. Påvirkningen og presset samt udbuddet har været så enormt, at protester og modstanden mod dette i dag viser sig åbenlyst, når en forfatter med succes udgiver litteratur om netop at gå imod disse tendenser og former for ideologier.

Selv i denne sammenhæng er budskabet også at se at betragte som noget udefra kommende. 

Magtfordelingen er fra starten sat på plads , idet forfatteren gør sig til “overmenneske”, som i bogstavelig forstand har opskriften på, hvorledes du skal leve dit liv for at hjælpe til dig selv og dermed leve det perfekte liv. 

Det synes hult, og burde fra starten være dømt til at mislykkes, men det har skabt kæmpe summer og rigdom hos diverse guruer, som er nutidens talsmænd og kvinder for en brydning, en modernitet og en fortolkning af, hvorledes du bør og skal leve dit liv for at det passer ind til “alle de andres liv” med dig selv som den udvalgte til at skabe succes.

Tiden er måske inde for, at vi i langt højere grad tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Lader det enkelte menneske blive inspireret til at kunne få svar på Hvem er jeg? Hvad handler livet om? Hvad er lykke for mig?

Lader det enkelte menneske mærke og føle efter, hvad der betyder noget, hvad der vækker dets sanser og hvordan livet er at betragte netop med sin egen væsenskerne og essens!

Kunstnerens bidrag kan være med til at vække disse sanser, at åbne for nye inspirationer og lade fortolkninger danne grundlag fra sin egen eksistens overført til beskueren. Fra tid til anden lade en provokation være indeholdt netop for at ruske op i fasttømrede normer og konformitet. Kunst vil for mange være et fænomen, som netop har til formål at rykke ved formodninger, forventninger og sætte tingene på kanten i forsøget på at skabe ny inspiration. 

Smagsdommere i form af kunstkritikere hører ikke til i denne sammenhæng!

Skelettet eller rammen for denne eksistens og denne søgen  kan for nogen findes  i troen, som vil kunne danne grundlag for en tolkning og åbenbaring af livets indhold og måder til håndtering.

Det kræver mod at lade sig inspirere af dette og give udtryk for dette, idet religiøse overbevisninger oftest bliver modtaget som naive og formynderiske , hvilket også kan være tilfældet ,såfremt denne bliver fundet på baggrund af missionær arbejde. Men den private tro, den selvstændige overbevisning og den personlige tilgang for at forstå grundlaget for eksistensen kan ofte være den fineste, mest sarte men også dybdeliggende tro, som ingen kan gøre sig til dommer over!

Originalen, den skæve og anderledes eksistens - ofte med en kunstnerisk åre - bliver et langt stykke af vejen latterliggjort og holdt for nar. På akkurat samme måde som tidligere indtil gennembruddet skete for den enkelte! 

Anderledes vinkler på tilværelsen og påskønnelse af alternative værdier har trange kår i nutidens samfund. Den verden som du lever i forholdt til det system, som du er en del af!

Det er dit liv - uanset hvilken tid du lever i! 

Du har kun dette bevidste liv, og  du er nu om dage ofte underlagt en mainstream som dikterer, hvad der måtte være bedst for dig, og hvordan du bør og skal leve dit liv for at DU kan blive lykkelig? 

Du lader dig således måske inspirere, motivere, i særdeleshed presse og ikke mindst flyder med de tendenser og påvirkninger, som hersker i samfundet ofte uden at stoppe op og spørge dig selv, hvad du vil! 

Tydeligvis er vi påvirket af omgivelserne, sålænge vi også skal og vælger at spørge udadtil, hvordan vi kan blive lykkelige. 

Hvordan vi skal hjælpe os selv for at finde vort eget eksistensgrundlag med indeholdte værdier.

Muligvis kreativiteten og opfindsomheden ikke er stor, men vores søgen efter at blive forklaret og tilfredsstillet viser sit tydelige spor. 

Surrogater for denne behovsopnåelse ses i vores evige søgen efter nydelse, tilfredsstillelse og underholdning. 

Vi søger med en rastløshed og rodløshed, som ingen ende vil tage på jagten efter en harmoni, balance og følelse af eksistens!

Dog uden at det tilsyneladende lykkes. 

Korte øjeblikke kan glimtvis give os en smag for dette inden vi iler videre i vores endeløse jagt på illusionen kaldet lykke!

Det er en evig jagt, hvor vi grundlæggende føler os rodløse, ensomme og isoleret, idet det handler om, at den kloge narrer den mindre kloge. 

Det handler om at sejre over øvrigheden, at bevise og være et vidnesbyrd på succes med tilhørende evner, materielt forbrug og desværre ofte en åndelig fattigdom ,som ikke lader meget tilovers for masserne eller øvrigheden - de grupper som ikke klarer sig succesfuldt på samme måde. 

Kulturradikalismens vægt på social lighed og klarhed for fakta er blevet erstattet af en evig søgen efter selvbekræftelse og selvformåen. 

Vores afhængighed for andre samt taknemmelighed over dette er blevet reduceret - vi har nok i os selv. 

Såfremt du udviser menneskelige træk som empati, godhed og næstekærlighed bliver du nærmest betragtet som naiv og godtroende. Bag dette  gemmer sig tanker, som “har du ikke forstået, at der intet udbytte eller gevinst er ved din adfærd?” eller “hvad er din skjulte dagsorden for at være givende over for et andet menneske?”. 

Med tidens strømninger er der dog flere og flere som tilsyneladende har et behov for at vise næstekærlighed ved deltagelse i frivillige organisationer. Imidlertid bliver dette ofte fremhævet som givtigt for yderen selv, hvilket også er en væsentlig pointe i budskabet inden for Selvhjælpsindustrien. 

Igen et tydeligt bevis for ,at vi primært står os selv nærmest og udelukkende vælger at være noget over for andre mennesker, såfremt vi selv får noget igen!

Ikke desto mindre vil en tro på sit eget værd med hjælp fra den øverste kilde kunne danne grundlag for en højere grad af oprigtig medmenneskelighed og, hvor livets regnskab ikke handler om at give og tage, men også om i perioder at være giveren, der ikke umiddelbart får noget igen på den jordiske konto.

Lad derfor kunsten, skønheden - denne evige længsel vi som mennesker har for denne - samt eksistensens dybtliggende store tvivlspørgsmål danne grundlag for livet og lad gerne netop kunsten være et forhold mellem dig som modtager og kunstneren som afsender!

 

“Meningen med det hele - om at være, elske og dø”,

- er titlen på Jakob Holms nye bog, som bliver udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag. Og det er ikke misundelse, men et dybt og grundlæggende ønske om at have været forfatter til denne bog, som har skærpet nysgerrigheden.

For hvordan vælger man som forfatter at gribe dette emne an?

Omtalen af bogen tegner lovende og det er lidt med ærefrygt og spænding, at læsningen af bogen kan begynde. For med netop denne titel og dette indhold, kan spørgsmålet vel ikke blive mere konkret, fint og samtidigt meget stort!

Svaret vil være lige så forskellligt, som vi er mennekser, men blot at læse et bud på dette vil være med til - forhåbentlig- at lade sig inspirere og tænke flere og store tanker.

Hvis blot man selv lå inde med svaret! Eller der er måske ikke noget svar?

Om ikke andet er det befriende, at der er mennesker som tør og vælger at bevæge sig ud i at give et bud - enig eller ej- ingen har løsningen på det og det er vel heller ikke meningen!

”Meningen med det hele - Om at være, elske og dø”

Jakob Holm

Kristeligt Dagblads Forlag

Antal sider 362

Kr 240,-

 

Sommer og sol!

Feriesæsonen står for døren og for de fleste, som skal afsted på sommerferie, betyder det alenlange lister med de ting, som skal huskes! 

Som en sårbar og følsom sjæl, er det imidlertid vigtigt, at du ikke glemmer dig selv!

Med et par enkelte tips kan du planlægge og holde ferie uden at skulle have en hektisk periode op til ferien og ikke mindst omend være stresset, når du kommer hjem, fordi en hav af nye indtryk ikke har fået tid til at blive bearbejdet!

Hermed følger nogle rejsetips, som eventuelt kan betyde, at du får nydt din ferie og kan vende tilbage med ny energi!

Overordnet må det siges, at hvis du er en følsom person, kan rejser være noget af en udfordring. Især i forbindelse med nye steder kan det skabe en højere grad af stimulation.

Oveni betyder rejser også ofte forventninger om sightseeing, hvor det ofte handler om at klø på indtil man signer.

Her er et par tips, som måske kan omdanne din rejseoplevelse.

1. Læg en plan;

Som led i at blive klar, skal der skabes en plansikkerhed. På den måde er du ikke overstimuleret med detaljer, når det er tid til at gå. Hvis f.eks. I kan lægge en plan en eller to dage før, kan det skabe mere ro hos dig. Sørg for at få dækket alle vigtige punkter for turen og sæt tid af både før og efter, så der er lidt tid at løbe på uden at planen helt går i stykker.

2. Lav en rejsetaske/rygsæk;

Sørg for ved rejser og mindre ture at pakke en mindre taske eller rygsæk, hvor du medbringer et par ekstra elementer, som kan gøre turen behagelig for dig. Akkurat på samme måde, som når man pakker en pusletaske til sin baby.

Her er et par forslag, som du kan medbringe:

- En flaske vand

- Frugt

- Kiks

- Vådservietter

- Cd-afspiller eller Ipod

- Papirlommetørklæder

Bed evt. om et tæppe ombord på flyet, da du kan være følsom over for forskellige temperaturer.

3. Overvej at skabe bekvemmelighed;

Sørg for at give dig selv tilladelse til at medbringe, hvad du ønsker, blot du føler dig godt tilfreds, når du kommer frem. Det vil sige, der skal være balance mellem overvejelser og vægt, idet overvægt eller det der nærmer sig overvægt ofte kan være et stress element.

Endvidere skal du huske på, at du måske køber ting og sager på din ferie, du også skal have plads til. Nøglen ligger i at eksperimentere med, hvad der bedst støtter dig med det største velbehag uden at det vejer for meget.

I den sammenhæng kunne det være en god ide at medbringe f.eks. forskellige olier eller dufte, der kan være behagelige at bruge efter en lang dag på farten. Endvidere kan et par shorts – hvis det er varmt – og en T´shirts være rart at gå rundt i “hjemme”.

4. Sov godt;

For mange følsomme sjæle, er en af de største rejseudfordringer at få tilstrækkelig hvile. 

Mange aspekter på en rejse kan gøre det vanskeligt at få sovet – det være sig støj, lys og vibrationer i f.eks. de store hoteller for ikke at nævne den spænding og bekymring, der er forbundet med at være et nyt sted. 

Følgende kan  måske sørge for, at du får en længere og bedre søvn:

Få en god nats søvn ,før du forlader stedet:

Som nævnt, sørg for at være i god tid, så du ikke står og falder i staver over detaljer i sidste øjeblik, og dermed får en kortere søvn. Gå tidligt i seng, hvis du skal tidligt af sted.

Overvej at overnatte på et bed and breakfast eller mindre hotel;

Desto mere hjemme-lignende miljø desto bedre i mange sammenhænge. Ofte er det også nemmere at lave aftaler efter ens behov med de små hoteller eller kroer.

Ophold hos en ven eller familiemedlem kan have samme fordele – dog også mange ulemper.

 

Medbring dele fra din egen seng! Ja, okay – det er måske så voldsomt , men måske noget af det du plejer at sove med som for eksempel en pude, som du også kan bruge i flyet.

Når du sover skaber den en tryghed, som gør, at du falder til ro på samme måde som hjemme, hvor du også bruger den.

Tag små hvil og lav en realistisk plan;

Når du bliver overstimuleret – har planlagt for meget – er det sværere at falde til ro. Tag f.eks. en middagslur, så du falder helt ned inden resten af dagens aktiviteter. På den måde sover du givetvis også bedre, når du skal sove for natten.

Sørg også for gennem dagen at være realistisk i hvilke aktiviteter du forpligter dig til.

Det kan være en god investering at bruge lidt tid alene i løbet af dagen, selv om du er på ferie med din familie, som du holder af at være sammen med. Såfremt din familie har respekt for dette , vil de se at det kan være en god investering, når du vender tilbage. Tiden alene er vigtig for at du kan få styr på alle de indtryk som du har og for at du kan samle ny energi til at fortsætte.

 

5. Spis og drik godt;

Sørg for at spise godt – ikke i kvantitet men kvalitet – og drik rigeligt vand. Selv på udflugter er det vigtigt at medbringe vand og evt. nødder eller kiks. Blodsukkeret kan falde og i værste fald kan du besvime, især i forbindelse med et varmt klima.

Generelt skal du drikke masser af vand hele dagen, da du evt. også drikker kaffe, alkohol eller sodavand, som er vanddrivende. Endvidere kan vand sørge for, at du holder dig vågen og ikke bliver døsig, som tilfældet tit er under varmere himmelstrøg. 

6. Giv dig selv en chance for fuldt ud at komme hjem;

Når du kommer hjem, så giv dig selv en chance for at komme ordentlig hjem. Udpakning og det at lægge rejsetasker og elementer på plads, er en måde at ”lande” på.

Ofte er den tid vi har brug for i forbindelse med udpakning direkte proportional med den tid vi har været væk. F.eks. kan en fem-dages tur sagtens tage en dag at pakke ud og slappe af i – og dermed få dig til at føle, at du er kommet helt hjem.  

Rigtig god ferie! 

 

 

 

 

 

Tror du på en Gud?

Til hverdag bruger vi Guds navn i flæng. Udtryk som Gudfaderbevares, Gud hjælpe mig og Gud bedre det . 

Men når det kommer til troen på Gud og begrebet Gud bliver der ofte “stille”. Mange mennesker har en berøringsangst i forbindelse med at skulle forholde sig til Gud enten som fænomen eller endog som en person i himlen. 

Vores kultur flytter sig længere væk fra at anvende gudsbegrebet og åbenlyst give udtryk for et tilhørsforhold til Gud. 

I andre dele af verden fylder Gud langt mere i kulturen, hverdagen og den enkeltes liv, end tilfældet er i vores samfund. 

Kritikere vil givetvis påpege, at dette et langt stykke af vejen kan skyldes den  sekteriske  holdning, der har fundet sted inden for fænomener som religion og det at tro på en bestemt Gud. 

Endvidere skyldes det givetvis den ekstreme fundamentalisme, som religion i mange sammenhænge i dag viser som den for nogen eneste måde at oppebære og udøve en tro.

Når det er sagt, vil næste skridt naturligt være at stille spørgsmålene:

Hvad er årsagen til den synlige afstandstagen eller manglende mod til at synliggøre troen på en Gud og eventuelt følge en tro i hverdagen. 

Danmark er et af de lande i verden, hvor flest mennesker offentligt tilhører en bestemt religion (protestantismen) og hvor 66% udtaler, at de tror på Gud. Til sammenligning tror knap 40% svenskere på Gud. 

Men når folk bliver spurgt direkte, hvorvidt de tror på Gud, er svaret oftest “Nej, jeg tror måske ikke på Gud, men jeg tror på, at der er noget mellem himmel og jord”. Og det er faktisk også, hvad flere og flere videnskabsmænd er kommet frem til i deres forskning inden for en lang række eksistentielle felter.

Som en engelsk videnskabsmand udtalte for nyligt “Når først troen på Gud er indeholdt, får du flere og flere beviser for hans eksistens!”.

Det er særdeles overbevisende tal, som andre verdensdele ville lægge stor vægt på at kunne tage udgangspunkt  fra, når det handler om at være fælles i troen.

Et andet spørgsmål kan naturligvis være: Hvem er Gud? Hvordan påvirker og er Gud en del af min hverdag? Hvilken vinkel har jeg for en tro på Gud eller en Gud?

Der kan være mange måder og vinkler samt årsager til at have en tro muligvis også på overordnet at have en tro på Gud. 

Spørgsmålet er blot, hvordan det enkelte menneske forholder sig til gudsbegrebet. 

Er der tale om en person til hvem den enkelte ønsker eller ser sig selv i en direkte kontakt eller relation med? 

Er der tale om ,at Gud er jordens skaber, hvorfor alt på denne jord indeholder Gud i overført betydning? 

Er der tale om at læse Guds ord i Bibelen og drage paralleller til nutiden og hverdagen ud fra livets udfordringer og lade bogen give læresætninger. 

Eller er det en dødsangst som det enkelte menneske ønsker at kunne tackle og i højere grad blive fortrolig med, således at frygten ikke overstiger glæden ved at leve?

Det er individuelt og særdeles privat, hvad og hvordan hvert enkelt menneske tænker og er overbevist. 

Imidlertid synes der at være et behov for at nedjustere denne offentlige afstandstagen og eventuelt i langt højere grad få etableret et mere afslappet syn og holdning til at drage Gud ind i hverdagen. 

Det synes besynderligt, at mange finder det ok og ligefrem trendy at udtrykke deres tro og læsning af Buddha, eller andre nulevende eller fortidige guruer, eller tro på et udefinerbart og usynligt univers, uden kommentarer fra omgivelserne. 

Men når talen kommer på Gud, opleves det oftest, at modtageren får billeder for sit indre blik om missionærer, indre mission, super religiøse kristne, som efter sigende ikke har føling og som flygter fra nutiden.

Som med alt andet her i livet - mellem fødsel og død - vil alt kunne betragtes og behandles i nuancer. Og det samme gælder forholdet til at tro. 

Hvorvidt du tror på Gud, dig selv, din partner, din købmand eller hvem pokker dette måtte være, vil oftest være underordnet. 

Væsentligt er det, at du har en tro på noget i dit liv og som eventuelt enten ved at være foregangsmand eller kvinde eller ved at bidrage med vise ord, vil være dig behjælpelig, således at du kan læne dig op ad denne person eller fænomen.

Bibelen, som er den mest solgte bog på verdensplan, kan naturligvis være en indirekte indikator for, at der på verdensplan er flere og flere mennesker, som tror på Gud, hvilket givet også for mange er en nødvendighed for at have en form for redningsplanke i den verden vi lever i. 

Desuden forudser man, antallet af kristne i år 2050 vil stige til 3 milliarder fra 2,2 milliarder i dag, hvoraf 800 millioner er protestanter. 

Bibelen indeholder en lang række af de spørgsmål og svar vi som mennesker kan stille i forhold til livet, og givet er det, at det naturligvis kan være op til den enkelte både at tolke dens indhold samt være fortrolig med dette, da det kan være en særdeles privat sag, hvorledes troen skal leves. 

Ikke desto mindre kan det for det enkelte menneske være en stor trøst og hjælp at have et fast pejlemærke gennem livet og på denne måde kunne læne sig op ad en overbevisning ud fra den filosofi, som troen bygger på og fra denne blive bekræftet i sin egen eksistens og opleve glæden ved livet.

Lad det derfor være individuelt, hvor meget og hvordan en tro kan udøves, sålænge det blot er med til at det enkelte menneske kan finde en bekræftelse ved sin egen eksistens og give svar på, de spørgsmål, som flere og flere mennesker stiller sig i forhold til deres liv og tid på denne jord.

 

Stor ros til rektor på Slagelse Gymnasium

Lotte Büchert, rektor på Slagelse gymnasium har valgt at aflyse sidste skoledag for de store klasse simpelthen fordi eleverne trods advarsler er mødt fulde op og har terroriseret skolens inventar!

At tage konsekvensen af dette og holde sit ord ved at afluse den traditionsrige dag er både modigt og et godt til ungdommen om at deres opførsel har konsekvenser - akkurat som når de skal videre ud i livet.

Nu er der naturligvis ingen grænser for proteser med læserbreve og lign på grund af denne handling, men oprigtig talt, hvor er forældrene henne i denne sammenhæng og hvordan forventer disse elever, at deres adfærd vil kunne passe ind i det fremtidige uddannelsessystem, hvis de ikke evner at modtage en kollektiv besked og rette sig efter den?


Panik før lukketid?

Det er et paradoks, at vi lever i en tid, hvor videnskaben kan være behjælpelig med gode råd til, hvorledes vi kan forlænge vores levealder.

Vi dyrker vores krop primært fysisk og er også i de seneste par år kommet i gang med mental træning. Vi spiser sundt og muligheden for at kunne leve i rigtig mange år - måske endog 100 år vil ikke længere være en sjældenhed. 

Ikke desto mindre vælger man inden for public service at kalde et nyt program på DR for “Panik før lukketid?”, hvor spørgsmålet er, hvilken lukketid? 

De fysiske udfordringer diverse deltagere står eller har stået overfor - absolut på nær en blodprop i hjertet, som dog ikke behøver at have med alder at gøre - hører til de hormonelle forandringer i kroppen. 

Ikke desto mindre virker det som om, at deltagerne står foran de sidste år og skal have det bedste ud af disse. Med tanke på, at de muligvis blot er halvvejs i livet, synes denne form for reaktion og måde at forholde sig til livet at være både hysterisk, men udtrykker også en form for opgivenhed. 

Den positive vinkel på denne reaktion er imidlertid, at det kan være et wake up call til den yngre generation - hvis de er seere til dette program?!

 Udtalelser om, at tiden er gået hurtig, at livet kan ændre sig på et splitsekund, og at vi skal passe på det. 

Imidlertid synes deltagerne at være mere eller mindre opgivende og mildest talt panikagtige, hvilket uagtet træning fysisk og mentalt, absolut må siges at være nedslidende. Med andre ord et mere optimistisk og velfunderet syn på livet, vil absolut kunne gøre, at der ikke behøver at være panik, sålænge lukketid først er på tale om en mindre menneskealder, hvis du får et mere afslappet forhold til livets gang.

Tak - en ildsjæl er på banen!

Hvor er det bekræftende og opløftende, når en ildsjæl som Blachman er på banen med fokus på mere kreativitet i folkeskolen. En institution som må regnes og betragtes som værende den vigtigste i samfundet og muligvis det også er nødvendigt, at et sådan indspark skal komme fra en særdeles kreativ og kompetent person som Blackman.

Omvendt er det en smule rystende, når en  skoleklasse i ottende klasse, blandt andet har problemer med hans sprog og store ordforråd samtidigt med at de klip som er vist tydeligt giver udtryk for en generation, som er ved at falde sammen af træthed.

Muligvis dette udover almindelig ungdomssløvsind handler om, at eleverne simpelthen ikke er vant til at skulle udtrykke sig kreativt, hvilket i sig selv er en katastrofe. Vi er som samfund tilbøjelig til at fokusere på facit fag, som i sidste ende skal udmønte sig i en eksamen med en karakter. 

Således et tegn på, at venstrehjerne absolut bliver prioriteret højere end den højre del af hjernen, hvor der gerne et langt stykke af vejen skulle være ligevægt.

Oven i er det et faktum, at vi som mennesker dels er udstyret med en stærkere del af hjernen, hvorfor det for kreative mennesker åbenlyst kan være svære forhold at skulle arbejde under i den nuværende folkeskole.

Lad der gerne være flere typer med originalitet som budskab komme til syne for at lade institutionen folkeskolen og politikerne få øjnene op for et stort potentiale givetvis hos flere elever i folkeskolen med en kreativ fremtid.

Stigning af psykiske diagnoser blandt børn og unge!

Nye tal viser at antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose er fordoblet inden for de sidste syv år.

Det betyder i dag, at hvert tiende barn har en psykiatrisk sygdom som blandt andet ADHD og angst. 

Det er ganske foruroligende tal og nu står specialisterne i kø for at udtale sig om, hvad årsagen til dette kan være samtidigt med, at ansvaret mere eller mindre skal placeres.

Endvidere bliver der som altid talt om økonomi, samtidigt med, at det tilsyneladende betragtes som en tilfredsstillende løsning, når en diagnose bliver stillet for det enkelte barn.

Givet er det, at det er væsentligt, at der findes en evt årsag til, at det enkelte barn mistrives, og eventuelt sættes i medicinsk behandling, hvilket dog må betragtes, som værende en nødløsning inden for en kort periode.

Men et andet aspekt i disse lappeløsninger er en mere vidtrækkende konsekvens, idet dette barn mere eller mindre ved udstedelse af en diagnose, bliver stigmatiseret i samfundet.

Tilsyneladende har man i skoleregi ikke tilstrækkelige midler til at kunne varetage opgaver i sammenhæng med mere skrøbelige eller adfærdsvanskelige børn, såfremt der ikke stilles en diagnose, hvilket givetvis også ligger til grund for denne stigning.

Omvendt kan man måske overveje, hvorvidt man i skolerne ikke har tilstrækkelige kapaciteter til evt at tage sig af de til enhver tid mere eller mindre almindelig urolige elever, men i stedet søger en hurtig forklaring på denne form for adfærd ved at udstede en diagnose.

Imidlertid kan det få katastrofale konsekvenser og langvarige men, såfremt barnet først får diagnosen og ikke på sigt bliver ført ind til en så normal som mulig opvækst, fremfor at blive betragtet som afvigende og dermed blive isoleret fra sine jævnaldrende.

Oveni kommer naturligvis hvilke følgevirkninger disse børn vil få og skulle slås med i fremtiden og under deres videre opvækst og voksentilværelse - ikke mindst taget samfundets stigmatisering generelt i betragtning i forbindelse med psykisk sygdom.

Når begreberne bliver misbrugt!

Når en radikal lokalpolitiker udtrykker i medierne, at han ofte og altid har følt sig ensom, er det et udtryk for at et begreb bliver misbrugt. 

Sålænge han er politiker, kan man naturligvis have en mistanke om, at han ønsker at åbne en debat omkring dette ofte tabubelagte område i forsøg på at få flere stemmer og større sympati omkring sin person. 

Udtalelsen har afstedkommet en lang række kommentarer på de sociale medier, idet mange har spurgt om det ikke i langt højere grad handler om, at han har brug for alenetid. Og det er netop dette der synes at være tale om. Omvendt kan man sige, at han er lykkes med sin mission ved at få omtale og dermed fokus på sin person. 

Imidlertid er det at sammenblande tingene.

Han nævner i sin udtalelse, at han har kone og børn, men at han alligevel kan have brug for tid alene til at tænke over blandt andet sine venner osv.

Således fremhæver han netop en lang række omstændigheder, som intet har med ensomhed i sin dybeste forstand at gøre. 

I stedet er der tale om et menneske, som givetvis har brug for tid alene til at tænke over sin egen eksistens og med et udtryk for en glidende depression fra tid til anden.

Ensomme mennesker er oftest ufrivilligt alene og har hverken familie eller venner, som de kan betro sig til.

Omvendt kan et menneske også føle sig ensom uden at være alene, men selve tanken om at føle sig alene kan være overskyggende.

Alle mennesker kan fra tid til anden føle sig ensomme, og det er naturligvis værst i de tilfælde, hvor ensomheden mere eller mindre ikke er selvvalgt og efterhånden tager overhånd i livet, hvilket i sidste ende kan udvikle sig til en eksistentiel krise.

Når der er tale om unge mennesker, er det naturligvis forfærdeligt, såfremt de hverken har familie, forældre eller venner de enten kan være sammen med og der føle en mening med tilværelsen eller betro sig til.

Når der er tale om ældre mennesker, kan ensomheden ofte skyldes dels en ægtefælles død, ikke at have familie, tanker om deres liv og død samt den nære realitet af, at vi som mennesker ikke er udødelige.

Det er et stort problem for mange mennesker og ofte også et tabubelagt område, som stiller det enkelte menneske i en skrøbelig situation, som det ikke ønsker at omverdenen skal indvies i. 

Derfor er det også at drive rovdrift på emnet, når man er et menneske, som både er aktiv og har familie og nære relationer, hvis man bevidst vælger på denne måde at stille de virkelige ofre i skyggen ved at gøre emnet  kontroversielt med en sådan udtalelse i forbindelse med sin egen person. 

Derimod ville det være væsentligt mere oplagt, at han udførte en politik, hvor han aktivt gjorde en indsats for de mennesker, som føler sig ensomme.

Fra multitasking til monotasking!

Når du har en fuld tidsplan, ser multitasking ud som en god og oplagt måde til at frigøre tid på. 

Næsten alle gør det. Børn spiser ,mens de ser tv eller spiller på en iPad. 

Voksne skriver og surfer på internettet. Går du ned ad enhver bygade, vil du se folk, der forsøger at gå og bruge deres smartphones på samme tid.

Multitasking er blevet normen. 

Vi er endda stolte over, hvor mange ting vi kan gøre med flere ting på én gang. Jo flere opgaver vi kan jonglere, jo mere værdifulde føler vi os i forhold til vores virksomhed, familie og venner. Dette kan dog være fejllogik.

Når du tænker på dine erfaringer med multitasking, har du virkelig udført mere? Vores besættelse med multitasking bekræfter vores kærlighed til produktivitet, men kvaliteten af ​​vores arbejde kan fortælle en anden historie.

Multitasking er en vane, ikke en kunstform

Intet slår en arbejdsdag med en ryddet tjekliste. 

Det føles godt at opnå så meget på én gang. 

Multi-tasking er blevet en vane for de fleste af os. 

Det forventes af os, og vi tænker ikke to gange over at tackle flere projekter på én gang.

Vaner er lavet af tre dele: en sag, en rutine og en belønning. 

1 En sag eller område lægger op til, at vi skal gøre noget, rutinen er adfærden ved at udføre den og belønningen er den udbetaling, vi får fra rutinen. 

Vaner er svære at bryde, fordi når du fuldfører din rutine, frigiver din hjerne følsomme neurotransmitter kaldet dopamin.

Ifølge nogle undersøgelser frigiver vores hjerner masser af dopamin, når vi multitasker. 

Din hjerne belønner dig mere, når du multitasker, fordi du opfylder flere rutiner på samme tid. 

 Alt det dopamin - og følelserne af tilfredshed, der følger med det - får dig til at tro, at du er god til multitasking. 

Det er derfor vanen er så svær at ændre.

Mere er ikke nødvendigvis bedre!

Den "mest er bedst” mentalitet er en myte, der har brug for at blive undersøgt. Forskning har vist, at multi-tasking ikke er godt for os, og vi er ikke så gode til det, som vi tror. 

Din hjerne er simpelthen ikke bygget til at fokusere på flere ting på samme tid.

Når du står over for at gøre to ting på én gang, er det ikke muligt for dig at fokusere helt på begge punkter. 

I stedet skifter din hjerne hurtigt mellem de to opgaver, hvilket skaber illusionen, at du investerer 100% opmærksomhed i to aktiviteter på samme tid.

Når dit sind skal jonglere, kan det ikke være så effektivt som, når du giver din uindividede opmærksomhed. 

Det tager længere tid at gøre ting, fordi du hele tiden forstyrrer dig selv. 

Du får flere fejl, fordi hver gang din hjerne skifter opgaver, skal du fokusere. 

Du vil også føle sig mere stresset, når du skifter mellem jobs.

At skifte frem og tilbage påvirker din hukommelse og kvaliteten af ​​dit arbejde. Givet er det, at flere elementer kan være afsluttet i slutningen af ​​en multitaskingsdag, men har du haft mulighed for at tænke på dem med tilstrækkelig dybde?

Hvis  du vil gøre dit bedste arbejde, er det tid til at bryde multi-tasking vane og fokusere på at gøre én ting af gangen.

Monotasking giver bedre resultater!

Det kan lyde kontraintuitivt at skifte fra at lave flere ting på samme tid for at begrænse dig til en opgave. 

Monotasking, eller kun én ting, er bedre for os, og det forbedrer således arbejdsresultaterne.

Vi skal omskole vores hjerner for at gøre monotasking til en vane. 

Ved at lægge din fulde opmærksomhed på en opgave, kan du opretholde fokus længere, arbejde med mere dybde og producere arbejde af høj kvalitet.

Forskning viser, at når du gør en bevidst indsats for at refokusere med et vandrende sind, øger du din evne til at styre din opmærksomhed. 

Dit fokus og hukommelse forbedres, og du har bedre kontrol over dit sind.

Nemme tips til at opbygge din monotasking muskel

Åben en fane ad gangen. Hvor ofte har du 15-20 faner åbnet på din computerskærm på én gang? 

Begræns dig selv med at have en fane åben. Dette forhindrer dig i at blive fristet til at vende mellem faner og tabe koncentration.

Start i det små. Med drastiske ændringer i din livsstil kan få dig til at føle dig frustreret. 

Tag små skridt for at gøre mindfulness til en naturlig del af din dag. 

Ved måltider fjerner du for eksempel alle andre distraktioner. 

Når du er i et møde, skal du slukke for din telefon og lægge den væk. 

Når du kører bil, skal du køre bil og ikke andet!

Disse mindre ændringer kan tilføje op til flere dage fyldt med mere fokus.

Indstil dine prioriteter. 

Du kan have en mile lang liste over ting, der har brug for din opmærksomhed, men du skal være realistisk om, hvad du kan nå. 

Tænk på, hvad der er vigtigst, og hvornår du arbejder bedst, så du stadig kan være produktiv uden at slække på  kvaliteten.

De fleste af os har for meget støj og rod i vores liv. 

Tænk på, hvad du har brug for for at fuldføre opgaven foran dig, og sæt alt andet væk. 

Modstå trangen til at overdrive ved at sige "ja" til for mange ting og have ang i alle dine projekter på én gang. 

Når du arbejder på noget, skal alt andet sættes til side.

Lad folk vide, hvad du laver. 

Hvis dine kolleger er vant til at droppe ind for at tale løs snak, kan de være chokerede over at finde ud af, at du prioriterer din tidsplan og dit fokus på en ny måde. 

De vil være mere tilbøjelige til at respektere og støtte dine bestræbelser, hvis de ved hvad du forsøger at gøre.

Alle disse tips hjælper dig med at genopbygge dit eftertænksomme sind. 

Hver gang du er i stand til at stoppe distraktion og refokusere, opbygger du din opmærksomhed. 

Jo mere kontrol du har over at være opmærksom på, desto mindre bliver du distraheret. 

Til sidst vil fokus blive din nye vane.

Enkelt opgave er den næste store ting

Det er på tide at grøfte multitasking myten, som vi har efterstræbt i årevis. 

Vi mennesker er ikke så gode til multitasking som vi tror. 

Denne vane berøver os fra vores fokus og mulighed for at gøre et grundigt stykke arbejde.

Hvis ideen om at ændre din arbejdsgang fuldstændigt synes overvældende, kan du prøve et par af de gode tips i denne tekst for at komme i gang. 

Når du har følt, hvordan det er at bruge din energi til én ting ad gangen, kan du gøre monotasking til en vane. 

Vær overbevist om, at du bliver afhængigt af det, såfremt du griber det rigtigt an.

 

 

Når vores adfærd konflikter!

Det kan synes som et paradoks, at vi i de sidste mange år har fremhævet multitasking som en udsøgt kompetence, når vi samtidigt har søgt at fokusere på nu’et for i højere grad at være tilstede og mærke os selv. Umiddelbart synes de to discipliner ikke at kunne følges ad!

Tre trin til en ny retning i livet!

Opdag dine styrker

Vi har alle individuelle styrker, men nogle gange er det svært at identificere dem selv. Fordi vores styrker kommer naturligt til os, er vi ikke altid klar over, at ikke alle har et bestemt træk eller færdigheder, som vi tager for givet.

Fokus på dine værdier

Ligesom vi alle har individuelle styrker, har vi også et sæt kerneværdier, der er dybt vigtige for, hvordan vi lever vores liv. Jo mere vi lever i overensstemmelse med vores kerneværdier, jo mere lykkelige vil vi være. Hvis vi ikke er bevidste om, hvad disse værdier er, tager vi ikke nødvendigvis de bedste beslutninger om vores livs retning.

For at finde ud af hvilke værdier der skal findes i dit liv, skal du finde en liste over værdier og indsnævre top 10 og top tre, der passer med dig. Når du er klar over dem, vil du være bedre rustet til at træffe vigtige beslutninger baseret på disse værdier.

Omgå dig selv med støttende og positive mennesker

At finde den rigtige retning i livet er en givende udfordring, der kan indebære en masse forsøg og fejl. For at give dig den bedste chance for at finde din rigtige retning, skal du omgive dig selv med støttende og positive mennesker.

Fokuser på, hvad folk gør, snarere end hvad de siger. Find en gruppe af ligesindede mennesker, der vil respektere din integritet og som stadig vil være der, når du har brug for dem.

Investeringer i fremtiden!

Velfærdsstat, god sundhedssektor, høje skatter - vi praler af vort sundhedssystem over for udlandet og anser det selv for et af verdens bedste. Det er muligt, men når det kommer til investeringer på den lange bane, synes  vi at halte bagud. 

Et langt stykke af vejen går megen af økonomien inden for områder til lappeløsninger og ikke prævention eller investering i de næste generationer.

Således er det i dag kun en fjerdel af landets kommuner som tilbyder unge mellem 15 - 25 år gratis psykolog hjælp, når de har psykiske problemer, som påvirker deres hverdag.

Det må siges at være en kortsigtet løsning, og udelukkende et spørgsmål om at skubbe omkostningerne både økonomisk og menneskeligt ud i fremtiden.

Vi kan ikke fremstå som en velfærdsstat, hvis ikke psykologhjælp indgår som en naturlig del af sundhedssystemet, som skal stå til rådighed for den yngre generation, når det i den grad går ud over deres hverdag.

I modsat fald vil det koste samfundet enorme summer, når unges mentale tilstand ikke bliver hjulpet på vej ved professionel hjælp, idet flere øvrige felter som uddannelse, arbejdsdeltagelse og som skatteydere vil blive usikre parametre, som kan komme samfundet til at koste dyrt.

Lad os håbe, at nogle kommuner ser længere frem end til i morgen, men også i fremtiden.

Sæt tingene på hovedet

Rådgivning om, hvordan man skal lykkes, er allestedsnærværende. På et tidspunkt, da meget af det indeholder næsten de samme med grundlæggende retningslinjer, kan det føles som støj og forstyrrelser. 

Hvor mange bøger lærer dig hvordan du skal være modsat - at være mislykket? Forestil dig, om du vidste, hvad det var, kan du efterfølgende undgå disse trin for at øge dine chancer for succes i processen. 

1. Brug tid til at diskutere problemer istedet for løsninger.

At diskutere problemer har tendens til at frembringe yderligere negative følelser. Da mennesker oplever en enorm mængde negative tanker på en dag blandt andet grundet dårlige vaner, skaber dette ingen veje til oprydning af yderligere negativitetsfordele. Analysere et problem og foreslå løsninger til at forbedre det. Ved konsekvent at  pege på problemerne og hvorfor det aldrig kan løses er ikke særlig befordrende og løsningsorienteret. Ved konsekvent at fokusere på problemer, vil derfor ikke løse disse!

2. For stolt til at lære noget uden for din komfortzone.

1 Folk, som tror at de allerede er gode nok eller allerede ved nok, vil sandsynligvis blive efterladt. Husk: 90% af "store data" genereres hvert andet år.

2 Oplysningerne bevæger sig meget hurtigt i disse dage, og alle har brug for at blive indviet i, hvad der ligger uden for deres eksisterende viden for at holde sig ajour.

3. Kan ikke nyde ensomhed

Nogle mennesker føler sig ikke komplette, medmindre andre er omkring dem. Uanset om det er arbejdspartnere, en ægtefælle eller andre såsom børn, venner eller endda tilfældige fremmede , har de brug for andre til at føle sig støttet.

At være alene er faktisk et stadie i livet for selv at vokse. Virkeligheden er, at vi alle er på vor egen rejse, og ikke alle har en partner hele tiden. Selv i ægteskaber, er det tidskrævende råd at tildele tid for dig selv.

Alene tid kan være meget reflekterende: du kan meget bedre forstå, hvad du gør og ikke ønsker, dine styrker og svagheder, og hvad du leder efter i hele livet.

4. Utilfreds med at lave fejl

Dette taler normalt til frygt. Folk, der frygter at lave fejl, gør en stor indsats for at undgå eller skjule fejl.

Da fejl (og overordnet fiasko) er uundgåeligt, er det i sidste ende spildt energi, der bruges til at undgå fejl.

Indsatsen kan i stedet bruges til at gøre flere forsøg og faktisk forventer flere fejl. Fejl er omdannet til "Første forsøg i læring". Det er en lille kliché, men det er sandt. Hvis du fejler, men lærer af det, er det ikke en fejl, det er vækst.

Mennesker, der bruger for meget tid på at undgå fejl, forhindrer sig i at nå frem til muligheder, der hjælper med deres vækst.

5. Slave for en øjeblikkelig fornøjelse

Det er jo blevet mere kompliceret med udviklingen af ​​sociale medier, men mennesket efterspørger øjeblikkelige belønninger  og løsninger på hurtig succes samtidig med, at den indsats der kræves for en virkelig succes bliver undervurderet.

Øjeblikkelig glæde kommer næsten altid på bekostning af fremtidige muligheder!

Som følge heraf bliver det næsten umuligt at nå sine mål, hvilket altid indebærer en vis grad af langsigtet ofring.

6. Lev i fortiden eller fremtiden

Folk der lever i fortiden fokuserer på, hvad de har gjort eller kunne have gjort tidligere. De beklager sig over deres tidligere fejl i fortiden. De sidder og diskuterer storheden af ​​noget fra mange år siden.

Folk, der lever i fremtiden, er afhængige af deres fremtid for at blive bedre. De taler om, hvad de kunne opnå i fremtiden, hvis de kun havde den rette timing eller de rigtige muligheder.

De er ikke klar over, at det, de gør nu - som delvis er formet af hinanden - bliver deres fremtid.

7. elsker at konkurrere med andre

Konkurrence er sund i afstemte doser.Men i en personlig og professionel forholdsopbygning bliver konkurrencen for meget af en stræben efter ekstern anerkendelse, dvs. et fokus på, hvordan man enten kan slå andre eller blive dem

Som Theodore Roosevelt sagde,

"Sammenligning er glædens tyv."

Overdreven sammenligning demotiverer også enkeltpersoner, fordi de i stedet for at se deres unikke styrker ser sig selv gennem et prisme hos andre. 

Denne motiverende kilde er ustabil, hvilket gør en præstation unikt hårdt.

Alle bør stræbe efter en grad af succes, tilfredshed og lykke omkring deres eget liv og deres prioriteter. 

Der er millioner af forslag og lovprisninger om vejen til succes samt, hvordan man bliver vellykket. Nogle er naturligvis mere levedygtige og resonans end andre. Dette er med omvendt fortegn og dermed over , hvad man skal undgå.

Målet er stadig det samme. Undgå ovennævnte adfærd, og succes vil følge, eller i det mindste en større følelse af velvære og motivation. Nogle gange går du mod nord ved at begynde at gå sydpå, og det er sådan, at denne negativ liste over mislykkede adfærd kan lede dig.

Solskin, varmere vejr og positive mennesker - foråret er på vej!

At være blandt  positive mennesker kan have mange gavnlige fordele. Der er her ikke tale om personer som smider om sig med overfladiske superlativer uden hold i virkeligheden - enten som en tillært adfærd eller for at opnå noget af sine medmennesker med andre ord ud fra en skjult dagsorden.

Positive mennesker både har og giver ofte energi til sine omgivelser, det ligger næsten i sagens natur! 

De har en energi, som ofte smitter, et positivt og opløftende sprogbrug samt ser ikke de problemer, som de støder på som uovervindelige. Dermed er det ikke ensbetydende med, at de på grund af deres adfærd ikke har akkurat lige så mange problemer at stå over for, men de vælger i højere grad at forholde sig til dem på en måde, hvor de altid føler at kunne finde en løsning.

De er gennemgående optimister i bund og grund og har et drive, som betyder, at de krusninger, som de måtte møde på deres vej forholder de sig realistisk og koncentreret til på en måde, hvor det blandet med deres energi betyder, at de får løst deres udfordringer. 

Det betyder ikke, at du som måske mere sårbar, skal pålægge dig selv en lignende adfærd, men det kan eventuelt give dig en inspiration og motivation til at være fokuseret på dit problem med en indstilling om, at tingene vil løse sig og at du efter dette vil komme videre en større grad af selvtillid og forøget energi til at tage fat på fremtidige udfordringer.

Desuden kan du både i samvær med denne type mennesker, samt med andre mindre positive øve dig i at tænke, tale og agere med en energi og optimisme, som kan afstedkomme, at du føler større energi og mod og dermed strammer dig an til at få et overblik til at løse dine problemer.

Det behøver nødvendigvis ikke blot at være i forbindelse med problemstillinger, at denne energi og syn på livet kan være værdifuld. Imidlertid findes der rigtig mange mennesker som endog i deres daglige adfærd synes at have enten et behov eller vane med næsten udelukkende at tale negativt. Det gælder - i modsætning til den positive adfærd - i deres sprogbrug, deres forholdemåde og ikke mindst i forhold til de emner, som de vælger at samtale om.

Død, sygdom og alverdens rædsler synes at være faste punkter på deres dagsorden i mødet med andre mennesker, også uanset emnerne ikke handler om dette indledningsvis, formår de og har en evne til at dreje samtalen omkring de mindre spændende sider af tilværelsen. Det kan synes besynderligt, idet det ikke altid er med dem selv som omdrejningspunkt, men vedrører også andre perifere personer, som de kan referere om og deres sygehistorie.

Årsagen til denne hank til sladder og negative omtale, må formodes at skyldes et behov for at gøre sig selv interessant, spændende og et behov for fremstå som værende informeret. 

De eneste kommentarer til dette må være, dels ærgrelse over, at nogle mennesker tilsyneladende ikke kan holde fokus på mere livsbekræftende og lyse sider af livet, at deres liv grundlæggende må være fattigt, såfremt de har behov for at omtale andre i negative retninger samt at deres fantasi ikke er tilstrækkelig til at opholde sig ved de mere positive ting i livet. 

Du kan i sådanne tilfælde gøre dig selv en tjeneste ved at holde afstand til denne type menneske, idet du som sårbar vil suge den slags informationer til dig og mere eller mindre ubevidst ruge videre over deres udtalelser og bemærkninger. Det er ikke gavnlig energi og vil i værste tilfælde skabe en dårlig stem ing i dit humør på en måde, som dræner dig for energi.

Derimod kan du suge energi til dig ved at omgåes positive mennesker, lure deres sprogbrug af og notere dig, hvorledes de griber udfordringer eller problemer an. Både med hensyn til deres måde at løse disse på, deres evne til at abstrahere fra dem løbende samt eventuelt deres fordeling af energi til andre af livets udfordringer. 

Læg mærke til deres sprogbrug og anvend flere af de lyse ord, som ser fremefter og er energiske, istedet for et ordvalg, som dels er negativt, men også med til at forplumre problemstillingen på en måde, hvor du til sidst mister overblikket og hvor det eneste resultat er, at du har fået om muligt et endnu større tankemylder. Sørg for at forholde dig til problemstillingen med enkelthed uden at inddrage både små og store irrelevante problemer.

Fokuser på problemet, hvilke løsninger, som er mulige, hvilken rolle og ansvar du ligger inde med, og hvor og hvordan du sigter efter en løsning. Det er og vil typisk være en måde positive mennesker angriber sådanne situationer oveni deres etableret selvtillid og vanemæssige beherskelse af situationen.

Der er tale om både sprogbrug, men også selve kropssprogets lyser ofte af en selvtillid, som kan være afsmittende og som kan skabe den ekstra energi, som kan styrke dig af i den pågældende situation. Sørg for at rette ryggen, hold hovedet højt og tale højt, tydeligt og med energi i en positiv vending.

Du kan løbende lade dig motivere til at beherske dine fremtidige problemstillinger og uvante situationer fra disse mennesker, blot ved at spørge dig selv, hvad og hvordan X for eksempel ville gøre i det givne øjeblik.

 

En måde at række ud efter hjælp!

At følge en religion eller trosretning er for mange mennesker et udtryk for en sårbarhed i forhold til livet. En usikkerhed og skrøbelighed over for livet som fænomen og eksistensensgrundlag. 

De har et behov for at følge en måde, en tro, nogle ritualer, som dels sætter livet i et større perspektiv, samtidigt med at de følger nogle retningslinier, som for dem gør det muligt at forvalte livet og lader dette liv gå op i en højere enhed.

Religion eller en tro behøver dog ikke at være fundamentalistisk - som skaber en kedelig genklang - for at kunne være et middel til at forvalte livet. 

Både filosofi og religion kan være særdeles berigende at søge viden og inspiration fra uden dermed at blive betragtet som hverken religiøs eller bedrevidende. 

Ofte bliver buddhisme og hinduisme betragtet som religioner, men hvor der i højere grad er tale om en livsfilosofi. Derfor er der også inden for disse to filosofier - med andre østlige filosofier - en lang række berigende og eftertænksomme læresætninger, som du personligt kan drage stor nytte. 

I forbindelse med de traditionelle religioner følger en lang række ritualer, som underbygger og opbygger den enkeltes tro i hverdagen og på forskellige tidspunkter på året. Også i denne sammenhæng, kan du lade dig inspirere både med hensyn til form af indhold. 

I forhold til vesten og den kristne tro, som mange af os tilhører, indeholder denne en række elementer som kan bruges efter behov og temperament. Således er Bibelen for rigtig mange mennesker daglig eller lejlighedsvis læsning til stor inspiration - til trods for, at de ikke er grundlæggende troende og ellers følger den katolske eller protestantiske religion. Det samme gælder med hensyn til at bede. 

At praktisere bøn indeholder en lang række elementer, som er at sammenligne med mere moderne former for mindfulness. Du forholder dig til noget (Gud eller et punkt) uden for dit sind. Dermed mediterer du over din situation, holder fokus på denne samtidigt med at du søger om hjælp eller taknemmelighed. Denne "overførsel" er med til at synliggøre, hvad du ubevidst har på hjerte og dermed hvad der rører sig i dit sind.

At bede er at betragte som at række ud efter hjælp og tro på at dette vil blive indfriet - og i første omgang kan det have bragt fred i dit sind, sålænge du har fået sat ord på dit behov for hjælp.

“Det er ikke fordi bøn nødvendigvis ændrer virkeligheden, men fordi bøn ændrer mennesker, og vi mennesker kan ændre virkeligheden gennem fornyet livsmod og engagement og ikke mindst igennem den vinkel, vi vælger at anlægge på tingene”.

Sundhed - hvad er det?

Der er ved at ske en polarisering i den danske befolkning, når det kommer til sundhed.

Den ene pol bliver sundere og sundere, mens den anden bliver mere og mere syge.

Argumentationen blandt den mere syge del er, at de ikke ved, hvordan de skal blive mere sunde!

Umiddelbart kan dette virke paradoksalt, når vi er vidne til at alle former for medier overøser os med informationer om, hvad der er sundt og hvad vi skal undgå.

Imidlertid synes dette at være en jungle, hvor det kan være svært at finde rundt, måske også netop sålænge den sunde del er mere eller mindre besat af sundhed, hvorfor de som gruppe umiddelbart synes at være en idealiseret rollemodel for almindelige mennesker. 

Spørgsmålet er blot, hvorledes vi vælger at definere sundhed?

Såfremt der er tale om den fysiske sundhed, skal der ikke herske tvivl om, at den sunde gruppe er kommet i mål og lykkes med dette rent fysisk.

Imidlertid er der også tale om en mental sundhed, og givet hænger disse ting sammen, men tid er i denne sammenhæng også en vigtig faktor.

Muligvis kan du bevise en super form fysisk, men såfremt du vælger at bruge et utal af timer i hverdagen for denne sundhed, er spørgsmålet, hvor sundt det er for din eksistens på længere sigt? Du vælger din personlige sundhed og vælger måske samvær og aktiviteter med andre fra?

Det handler naturligvis om at finde en balance. Både med hensyn til de vel velmenende råd fra medierne, som dog ændrer sig konstant, men også i forhold til at opnå en fysisk sundhed.

Almindelig bevægelse og daglig fysisk aktivitet , er en udemærket måde at etablere og fastholde en fysisk sundhed. 

Du kan gennemgå dine daglige vaner for bevægelse og lægge flere fysisk krævende ind eller erstatte dem med nuværende motoriserede vaner. Køb en skridttæller og hold øje med om du får gået tilstrækkeligt i løbet af dagen. Gå en tur om aftenen, såfremt du ikke får gået 10.000 skridt i løbet af dagen.

Vi behøver ikke alle at følge en fanatisk idealisme for at være fysisk sunde. Nogle er eller kan måske blot blive bedre til at afbalancere både fysisk og mental sundhed!

Og det er vel på sigt den sundeste løsning for os mennesker!

Længsel - En ung piges erkendelser!

Blot at være som jeg er, og ikke  foregive noget!

Være doven, varm, kærlig, skrøbelig, stærk, svag!

Tør jeg være den jeg er!?

Tænk at kunne skrælle alle lagene af - forventninger, forestillinger, illusioner, drømme, idealer osv og være det menneske, som jeg er

Være åben, modig, modtagelig, skrøbelig og hudløs, når jeg møder verden

Slippe for alt den falskneri , den utopi om, hvordan mennesker, ting og situationer er eller skal eller bør være i livet, men møde livet råt og usødet, blot som det er.

Slippe for mine egne eller andres forventninger og pres, og stille mig åben, nøgen og tilkendegivende overfor verden og møde livet på godt og ondt.

Hvorfor prøve at være smartere, hurtigere, klogere, kønnere end jeg er? Hvem er det jeg snyder? Hvorfor skal nogen bestemme, hvem jeg skal være, hvad jeg skal mene, tænke og gøre? Hvorfor må jeg ikke bare være mig med alle mine fejl og mindre gode sider. Hvem er jeg egentlig? Hvad er jeg for et menneske? Er der overhovedet nogen som kender mig inderst inde, og hvis de gjorde, ville de så elske mig? Hvem skal egentlig bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv? Hvem har retten over det ud over mig selv? Det er vel mit liv, mine valg og min måde at vælge at eksistere!

Hvorfor kan jeg ikke bare være, leve og føle mig selv inderst inde?

Er jeg et dårligere eller bedre menneske end andre? Er de valg jeg har truffet indtil videre rigtige? Måske ikke for andre, men måske og jeg mener måske - for jeg ved det ikke. Men har jeg ikke haft tillid til mig selv, da jeg træf de valg? Det mener jeg at jeg havde, hvorfor det vel også er et tillidsbrud mod mig selv, når jeg idag ikke lever godt med disse valg. Hvorfor bliver jeg ved med at klantre og brokke mig over mig selv og mine valg. Lader jeg mig i for høj grad påvirke af andres valg om mig? Er det fordi de vil mig det bedste? Inderst inde har de vel også travlt med at træffe deres egne valg. Og hvis jeg er usikker på, hvorvidt de overhovedet holder af mig, hvorfor skulle de så interessere sig for, hvilke valg jeg burde træffe?

Det snurrer i min krop og mine tanker er ved at koge over. Jeg har svært ved at være i min egen krop. Den krop som jeg ikke kan mærke og som bare er så forkert. Den er grim, tyk og jeg gider ikke slæbe rundt på den mere. Hvorfor kan jeg ikke ligne alle de smarte, kønne og selvsikre piger? Hvorfor kan jeg ikke være tilfreds og lykkes? 

Hele tiden skal jeg præstere, vise mig fra min bedste side, hele tiden gøre, som jeg enten bliver fortalt eller føler, at andre forventer, at jeg gør.

Hvorfor kan jeg ikke blot for et kort øjeblik være i fred. Få stilhed til at mærke mig selv, min krop, holde styr på mine tanker og finde ud af, hvad jeg vil. 

Hvem jeg er, hvad jeg kunne tænke mig og finde frem til, hvordan jeg skal forholde mig til det evige pres, som jeg føler.

 Et pres som kommer både udefra og er selvforstærkende indefra. Den evige negative og strenge tone i mit hoved, som fortæller mig, at jeg både kan og bør gøre tingene bedre. At jeg skal være mere perfekt, få bedre karakterer, holde mere af min kæreste og være sødere og mere kærlig over for mine søskende og forældre.

Bare i dag, vil jeg opleve og nyde hver time til det yderste og ikke forsøge at tackle alle mit livs problemer på én gang. Bare i dag vil jeg forsøge at forbedre mit sind ved at lære mere, end jeg allerede nu ved. 

Jeg vil læse noget, der kræver indsats, koncentration og forpligtelse. Bare i dag vil jeg være flink. Jeg vil se pæn ud, tale pænt, være høflig og tage hensyn til andre. Bare i dag vil jeg ikke finde fejl ved andre eller prøve at ændre eller forbedre dem, men i stedet kun mig selv. Bare i dag vil jeg have en plan og et mål. 

Måske vil jeg ikke følge dem helt, men jeg vil have dem alligevel. Ved at gøre det, vil jeg redde mig selv fra mine fjender

stress, ubeslutsomhed og minperfektion!

Bare i dag vil jeg træne min karakter. Jeg vil vende om og holde det hemmeligt; hvis nogen opdager det, tæller det ikke.

Bare i dag vil jeg gøre noget, jeg ikke har lyst til, og derved lære min ånd at herske over mit legeme, og min vilje vil styre mine følelser. Bare i dag vil jeg ikke være bange for at elske eller tage chancer; 

Det er sådan jeg vil leve – bare i dag!

Jeg vil :

Være legelysten

Tage pauser

Værdsætte min indre verden.

Være ægte.

Være  nysgerrig.

Nyde ensomheden i fulde drag.

Være taknemmelig.

Være mig - BARE VÆRE MIG!

Når himmelflugten overskygger verdsligheden!

Hvor er det befriende og samtidigt betryggende at se, at der stadig findes mennesker, som følger deres kald og ikke lader sig rive med af systemets strømninger.

Når sognepræst Christian Roar Pedersen udtaler, at han i forbindelse med en eventuel nærstående lock out ikke vil lade andre mennesker blive sat som gidsler, men fortsætter sit virke som præst, vidner det om, at der stadig findes mennesker som vælger at hæve sig over systemet og mener, at der er noget, som eksistentiel er vigtigere, end hvor meget den enkelte får i løn.

Det er bekræftende og et vidnesbyrd på, at der faktisk opstår situationer i livet, som går på tværs af samfundets strømninger og den til enhver tid eksisterende kultur, som for nogle mennesker er vigtigere at holde fast i, end hvad der måtte presse sig på for den enkelte periode. 

Samtidigt er det dog nedtrykkende at få en oplevelse af, at de fleste præster tilsyneladende ikke føler sig tilskyndet af dette kald, hvilket naturligvis både kan skyldes manglende interesse i kaldet og simpelthen en grundlæggende holdning til, at præstegerningen blot er et almindeligt lønarbejde, som kræves aflønnet i forhold til indsats med forestående af gudstjenester, menighedsarbejde og andet under præstegerningen hørende.

For givet er det at også præster skal aflønnes i overensstemmelse med fastlagte retningslinier og lønniveauer og at disse over tid kan findes utilfredsstillende, men når det gælder den enkelte situation, ligger dette langt fra virkeligheden for en præsts virke.

Og hvordan skal det ellers lykkes for deres hverv at blive aflønnet tilfredsstillende!

I første omgang kunne et emne som folkekirkens fremtid, måske vække interesse for nogle præster i tilstrækkelig grad til at være innovative fremfor blot plejende i forhold til vores religion og menighed.

Det kunne muligvis for den enkelte præst betyde, at der fra systemet blev etableret en form form for belønning i forhold til, hvorledes den enkelte greb præstegerningen an. 

Vi har gennem tiderne set, hvorledes karismatiske præster har været i stand til at fylde kirken og på den måde formået at at puste liv i kristendommen hos den almindelige dansker. Det skulle vel også kunne lade sig gøre, såfremt den enkelte præst var i stand til at tænke på sin gerning som et kald og ikke som en statsansat, som burde aflønnes tilstrækkeligt efter dette er hint lønramme. 

 Når en familie mister et familiemedlem og står foran en begravelse, synes en sådan lock Out at ligger langt væk fra deres begrebsverden i forhold til ønsket om, at få stedt deres pårørende til hvile. Og hvis systemet med fagforeningsrettede personer, og deri blandt præster nægter at foretage denne begravelse, synes dette at være uoverskueligt for familien. 

Der er himmel og hav mellem den virkelige verdens problemer og ønsket om at få en pårørende stedt ordentligt til hvile!

Omvendt vil et brudepar, som har arrangeret festen og hvor alt ligger klart også være frustreret over ,at vielsen ikke kan finde sted, men i disse sammenhænge, kan der trods alt finde andre glædelige løsninger sted.

Og så endelig konfirmationen, som de unge mennesker har glædet sig til, men som eventuelt må blive aflyst, såfremt en tjenstemand i form af en præst ikke træder istedet og  står for denne. Ja, det er et vidnesbyrd for de unge får oplevelsen af , hvordan samfundet og systemet virker og at det  derfor ikke altid kan gå, som de havde forventet, idet samfundet arbejder anderledes. 

Når folkekirken klager over manglende deltagelse og opbakning i forhold til vores religion, kan dette skyldes, at de fleste præster betragter præstegerningen som et lønarbejde og ikke i tilstrækkelig grad som et kald, hvor menigheden kommer og lytter af interesse!

Mental sundhed!

Vi har siden 80'erne haft en overordentlig stor fokus på fysisk sundhed. Siden etableringen af de første fitness centre har flere og flere mennesker lagt træning af deres krop ind som en naturlig del af deres liv. Derimod har der ikke været nogen speciel megen  opmærksomhed på den mentale sundhed. 

Dette er dog ved at ændre sig og i fremtiden vil også denne del af mennesket søge flere og flere informationer for at træne. Det skyldes givetvis en langt større viden og erkendelse af, at foruden at leve et sundt liv fysisk gælder det også om at holde hjernen igang og træne denne for at undgå typiske aldersrelaterede sygdomme som demens, alttzheimer og andre former for åndsfraværelse. En ting er at få et langt liv, et andet er at få et godt liv med en god alderdom.

"Hvorfor dyrke kroppen, hvis du er vissen i toppen?"

Sundhedsstyrelsen og andre sygedomsforeninger har i denne tid haft større og større fokus på mental sundhed og har på den baggrund etableret nogle retningslinjer for, hvad der er en generel betragtning og rettesnor for mental sundhed. 

Overordnet set handler det om:

At gøre noget aktivt

At gøre noget sammen

At gøre noget meningsfuldt

Det er vejledende råd for opnåelse af en mental sundhed, når der er tale om den brede befolkning. 

Disse råd skal dels være den enkelte behjælpelig med at danne sig et indblik i, hvad der menes at være sundt og livsbekræftende mentalt for den enkelte samtidigt med, at det gerne skulle forebygge psykisk sygdom. 

Således har bla også psykiatrifonden udarbejdet megen information omkring disse tre indsatser for opnåelse af psykisk sundhed og dermed fravær af sygdom i fremtiden.

Imidlertid tages der her udgangspunkt i, hvad der ud fra et normperspektiv er sundt for et menneske og dets værdier for opfyldelse af et værdifuldt og bekræftende liv med en sund alderdom til følge. 

Det betyder ikke, at det gælder alle mennesker. Som for eksempel psykisk sårbar, introvert eller meget eftertænksomt menneske kan du måske leve et efter forholdene tilfredsstillende liv uden at være specielt interesseret i overvejende at gøre noget sammen med andre. 

Du kan i forvejen have dine udfordringer ved samvær med andre, hvorfor tid alene for dig, er værdifuldt og bekræftelse på et for dig godt liv med en høj grad af mental sundhed. 

Det er vigtigt at have for øje, at du isoleret set tager udgangspunkt i din egen situation og ikke lader dig distrahere af begrebet Mental sundhed skal være et mål i sig selv, og at det først er når du har opnået dette, at du kan etablere og opleve et værdifuldt og meningsfuldt liv - både i længde og indhold.

At leve med psykisk sårbarhed eller behovet for at være alene kan ofte handle om at afbalancere sit samvær med andre mennesker for at have tilstrækkelige energi og overskud til også at fornemme og føle livet optimalt. 

Tid alene for at restituere og skabe ny positiv energi, kan derfor være en vigtig del af livet ,hvorfor du ikke skal føle manglende mental sundhed, når dit behov for alene tid mere eller mindre melder sig.

Det er individuelt og de tre nævnte indsatser skal udelukkende betragtes som vejledende for den enkelte.

Mental sundhed i nærværende sammenhæng skal derfor betragtes som den indsats du kan gøre for at styrke dit sind, din mentale tilstand - og dermed øge din livskvalitet også til i fremtiden at kunne have overskud til at gøre noget værdifuldt både alene og sammen med andre - men det er dit valg!

 

At styre vores liv!

En stor del af vores liv bruger vi på en søgen efter at få kontrol, sikkerhed og komfort i vores liv. Desværre synes det at være svært for os, hvorfor vi fortsætter denne jagt ubønhørligt. Men i virkeligheden kunne vi vende dette faktiske og spørge os selv, hvad der ville ske, hvis vi stoppede med konstant at styre vores liv. Vi ville leve! Vi ville måske opleve en mindre grad af frygt, mindre angst og at være mindre drevet af behovet for komfort og i sidste ende blive mere forelsket i livet, som det er uden vores indblanden.

Der ligger et paradoks i vores behov for kontrol, vel vidende ,at livet veksler hele tiden og ikke kan kontrolleres hele tiden. Når vi således tror, at vi har stabilitet i livet, bliver vi alligevel mødt af det uforudsete, som minder os om, at der ikke hersker nogen stabilitet. Vi bryder os ikke om denne ustabilitet eller tab af kontrol, hvorfor vi prøver at forudse og gøre alt klart - simpelthen af hensyn til os selv.

Vi går på de sociale medier, laver to-do lister, rydder op og organiserer, tjekker e-mails, lægger planer, etablerer systemer både bevidst og ubevidst. 

Der er med andre ord en lang række aktiviteter i hverdagen, som vi primært varetager for at have kontrol og overblik over vores liv. (Prøv at overvej fremover, hvorvidt en vane primært skyldes et behov for at have kontrol eller er et ønske om at føle livet nærmere).

Det er fint at have kontrol og på den måde føle sikkerhed, imidlertid kan disse indsatser ofte enten tage overhånd eller direkte være destruktive for at komme til kernen af, hvor livets puls oprigtigt befinder!

Et eksempel på dette kunne være:

Du laver en to-do-liste, som en del af en plan for at føle, at du har dit liv under kontrol. Nu er du nødt til at gøre den første ting på listen. Men du føler dig usikker, da det er en vanskelig opgave, og du ved ikke om du kan udføre den. Så går du til de lettere ting på listen. Men den vanskelige opgaver er der stadig, blot udsat for en stund, hvilket du har det dårligt med. Den sidder og gnaver i din samvittighed, optager dit sind og tærer på din energi. Til sidst bliver du distraheret, tjekker e-mails eller andre ting for ikke at løse opgaven. Følelsen er der stadig, dog i din underbevidsthed og du kan ikke slippe denne tanke.

Et andet scenarie kunne være, at du føler dig ensom. Du ønsker ikke at forholde dig til denne følelse, da du finder det ubehageligt og har ikke rigtigt følelsen under kontrol. Du begynder måske at spise, shoppe på nettet, se TV eller You tube, men følelsen vil ikke forsvinde, hvorfor du gør de samme eller andre ting, for at flygte fra følelsen. Eller du begynder at drikke alkohol , tage narkotika eller andet, hvilket er en flugt.

Det er muligt, at du får eller har alt under kontrol - at du er organiseret, har systemer til alt, er spot on med hensyn til din produktivitet, har sunde vaner og alt hvad der hører sig til for at have overblik og kontrol. Tillykke til dig! Lige indtil der dukker uforudsete hændelser op, der ødelægger dit perfekte univers for kontrol. I de sammenhænge kan du opleve angst og usikkerhed, indtil du får kontrollen tilbage. 

Men ikke alle ting i livet er mulige og kan resultere i følelsen af komfort og kontrol. Dødsfald, sygdom, uheld, kriser er alle eksempler på hændelser på ,at livet ikke er til at kontrollere, hvilket kan skabe kvaler for selv den bedste, som søger evig stabilitet.

Løsningen kan være at acceptere dette faktum og derfor træne dig selv i acceptere den ukontrollable karakter af ethvert øjeblik.

Når du sidder helt stille og blot søger at være opmærksom på de fornemmelser du har omkring dig selv, din krop og dit sind, vil du fornemme øjeblikket.

Uværgeligt vil dine tanker givetvis søge at planlægge, bekymre sig eller finde et plan for denne ukontrollable situation. 

Foretag dig intet - trods dine tankers behov - vær blot tilstede.

Læg mærke til, hvorledes denne følelse af at være ude af kontrol føles. Hvor denne følelse ligger i din krop? Hvad er følelsen af det i din krop? 

Vær stille med denne fornemmelse i kroppen.

Prøv denne øvelse et par gange om dagen i et par uger og du vil efterhånden kunne finde ind til roen i dit sind samtidigt med, at du vil stole på situationen uden ,at du behøver at have kontrol. Du oplever og erfarer, at dette øjeblik ikke fører til et resultat, som du ønsker og er dermed uden for din kontrol. Men blot være et eksempel på at du eksisterer og livet går videre.

Efterhånden vil du kunne erfare, at du vil kunne gøre færre ting for at være i kontrol!

Nogle aktiviteter skal dog vedligeholdes for at bevare kontrollen, men med en reduktion i indsatserne for at bevare kontrollen ,kan du bruge din nye resterende tid til i højere grad at handle ud fra kærlighed og med højere grad af tillid til livet.

 

At være fornuftig og ansvarlig!

Begrebet "fornuft" er en besynderlig størrelse. Det gælder både graden og feltet.

Når en person tager paraply med på tur, selv om solen står højt på himlen, kan  det måske betragtes som pessimistisk.

Omvendt ser man i adskillige tv-programmer, hvordan mennesker er kommet ud i økonomisk ruin, fordi de som forældre vælger at bruge penge på spil og slik, fremfor at give deres børn ordentlig mad at spise. Det er direkte uansvarligt.

Det gælder derfor om at afpasse fornuften inden for disse rammer og som voksen bør fornuften være grundstammen i vores adfærd ,såfremt vi ønsker et værdifuldt liv, idet vi er kommet fra barnestadiet, hvor det handler om at leve efter umiddelbare behov - med andre ord fra hånden til munden. 

Oveni ligger nydelsen som et dejligt afspekt af livet, og i forbindelse med nydelse, er der ofte tale om begrebet "synd". 

Uanset graden af nydelse, vil vi altid kunne opleve, at vi synder ved at have truffet dette valg. Det gælder endog uskyldige handlinger og aktiviteter som at gå tur i skoven, som umiddelbart kan synes uskyldigt, men hvor vi kan resonere, at vi måske istedet burde arbejde. 

Fornuften udelukker derfor ikke synden, men de er medspillere på en måde, hvor deres gavn og effekt bliver mere virkningsfuld, når vi har overblik og formår at lade disse være i spil på en harmonisk måde i vores liv.

Når fornuften er dit grundlæggende karaktertræk i din voksenadfærd, betyder det også, at du ved at synde, har en grundkarakter, som du kan falde tilbage til og læne dig op ad i din tilværelse. Når du for eksempel vælger at synde ved impulsivt at bruge af din opsparing blot fordi du føler et behov for noget , vil glæden og nydelsen over denne synd være større, end hvis du havde levet dit liv uansvarligt og ingen opsparing havde. Du har et økonomisk overblik, som din fornuft råder dig til, samtidigt med at du kan nyde din handling. Såfremt du havde foretaget samme handling, uden en opsparing, vil din nydelse ved din investering for de fleste blive blandet med bekymring og dårlig samvittighed over i virkeligheden ikke at have råd til dette. 

Det kan derfor fra tid til anden være livsbekræftende og fornuftigt at være ufornuftig. 

Det handler i bund og grund om, hvordan vi vælger at definere fornuften. 

Når der er tale om fornuft i forbindelse med at leve sundt og muligvis en nærmest asketisk livsførelse, kan dette ofte afstedkomme, at andre, som ikke lever på samme måde, bliver betragtet som ufornuftige. Det handler derfor om, at forholde sig fornuftigt til fornuften være bevidst om, at den kan og bør gradbøjes, samt at vi alle har forskellige indfaldsvinkler til dette begreb. 

Det betyder også, at mennekser, som oplever, at de opfylder en fornuftig livsstil ved at leve efter samfundets foreskrevne om et sundt liv, ikke bør nedværdige andre mennesker og føle sig mere værdifulde end andre, som har en anden betragtning og anderledes måde at betragte en måde til en sund livsstil.  Fortsættelsen af dette er naturligvis ens overvejelser om, hvilke retningslinjer, vi alternativt skal følge for at få et godt og sundt liv. Imidlertid kan den vigtigste opgave være blot at leve, men det kræver et konsolideret sind i harmoni med balance, hvilket ikke altid er tilfældet i forbindelse med et sårbart sind. Det skal ikke betragtes som at ville løbe fra sit eget ansvar for at få et godt liv, men udelukkende betragtes, som en model eller trinbræt til over tid at kunne indhente og opnå følelsen af at have et godt liv med stor selvkontrol.

Uagtet antal eller hvilke mål du måtte vælge at sætte i dit liv, vil der intet være til hinder for at opnå og øge din livskvalitet. Overordnet set, vil det være et spørgsmål om, at du ikke blot søger at opnå dit mål, men også er bevidst om livet undervejs. 

Derfor bør fokus ikke udelukkende være for eksempel at leve længst muligt, men også spørge os selv, hvordan vores liv er. 

"Vi bør ikke frygte døden, men derimod et dårligt liv!"

 

Det kan være svært at være en ener!

Undersøgelser har vist, at livsglæden topper hos den ældre generation og at den yngre omvendt ikke har megen lyst til livet. Bundet i lavt selvværd, frustration over fremtiden og manglende strukturer og fælles kerneværdier, står disse således tilbage med en høj grad af sårbarhed. Spørgsmålet er blot, hvornår nutidens menneske peaker i livet idag?

Hvornår lykkes det enkelte menneske med dels at blive betragtet som en del af konkurrencehierakiet medfølgende status, samtidigt med en høj grad af selvværd og tilfredsstillelse i livet?

Der skal mod til at bryde disse samfundsnormer og der skal motivation til hos den enkelte før denne ellers bukker under for det ydre pres og lader sig føre ind i folden blandt flertallet.

Det synes, at vi i for høj grad lader indholdet af vort liv være styret af de ydre omgivelser, hvad en kunstig etableret norm måtte indeholde og en falskhed om livets indhold burde være.

Det synes som den enkelte ikke tager sit liv i egen hånd, kigger indad, stopper op og lytter til sine egne overbevisninger og værdier.

Frygten for at glide ud af den kunstige ramme for fællesskab, det medieoppustede hieraki med fællesnormer, værdisæt og grader for succes, betyder, at vi ikke tør vove det stykke at leve.

Vi tør ikke etablere, forsvare og stå inden for vores grundlæggende værdinormer, idet vi er bange for at adskille os - såfremt den enkelte har gjort sig tanker om dette, hvilket ikke bliver tilskyndet i nutidens samfund.

Vi tør ikke etablere en voksen holdning til livet, hvor vi træffer nogle voksne, ansvarlige og velovervejede valg, idet vi er bange for at komme i modvind og magter ikke at kæmpe for disse. Når vi møder modstand, overvinder angsten og frustrationen vores projekt, hvorfor vi giver op.

Det danner grundlag for en forsnævring, en ensidighed blandt mennesker og personligheder, en værdiløshed ved fælles oplevelser grundet manglende fælles kulturelle værdier. Originalen har trange kår. Fællesværdierne består primært i at pege de mennesker ud, som adskiller sig og overfor hvem, man kan være enige om tilsyneladende ikke lykkes, og derfor på forhånd er dømt uden for succes ifølge flertallet!

Vi kan altid lære af fortiden!

Sidste sommer var der ingen grænser for, hvorledes mediemøllen var ved at koge over , da HKH Prins Henrik annoncerede, at han ikke ønskede at blive stedt til hvile ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke, som er sædvanen inden for kongelige i Danmark. Muligvis har hans filosofi været, at han i højere grad ønskede at være til gavn i live fremfor at skulle ligge til åbent skue og blive betragtet som et fortids levn.

Således har han istedet valgt at blive brændt, hvilket må siges at være usædvanligt set ud fra hans oprindelige katolske tro. Desuden ønskede han, at hans aske skal spredes dels i omkringliggende danske farvande samt sat til hvile i Fredensborgs private slotshave. 

Som aktiv sejler i ungdomsårene og med mange gode stunder i hans urtehave på slottet, må dette være et udtryk for hans kærlighed og tilknytning til landet og en betragtning af, at han følte at han hørte til i Danmark. 

En sympatisk handling, som givetvis ikke havde afstedkommet samme turbulente overskrifter, som tilfældet var på daværende tidspunkt.

Med ønsket om, at han må hvile i fred - ikke mindst fra mediernes bevårgenhed!

Selvudvikling er blevet til selvafvikling!

Vi lever i en tid, hvor fokus på selvudvikling er større end nogensinde før. 

Selvhjælpsindustrien i form af bøger, kurser, rejser osv har gyldne tider. 

Udsagn som, at “Du skal elske dig selv, før du kan elske andre”- synes at være hovedbudskabet!

Dyrkelsen af selvet kender ingen grænser. Vi spejler os i hinanden i jagten på idealet, hvilket primært skyldes medierne. Det sker i form af dyrkelsen af den perfekte krop, den korrekte livsstil og den smarte og fulde udnyttelse af tiden.  Denne idealisering af livet betyder også, at vi har indtaget en formynderisk holdning til de mennesker, som ikke ønsker at følge disse idealer. Vores forståelse og ikke mindst accept af, at andre vælger eller ønsker at leve et liv, som ikke følger masserne betyder, at vi ser skævt til disse og i nogle tilfælde skubber dem væk fra os med en negativ attitude. 

Ikke desto mindre synes denne selvcentrering ikke at have båret værdi, idet menneskers ringe selvværd er et generelt problem blandt mange. Desuden er antallet af depression stigende i en faretruende grad, hvilket er et udtryk for en generel frustration over livet. Det har udviklet sig til en negativ spiral, hvor vi hverken har accept af os selv eller vore medmennesker, hvorfor frustrationer opstår. 

En årsag til dette kunne være, at udvikling af selvet og dets værdier  er introperspektiv . Der finder en form for navlepilleri sted, hvor der ofte søges efter en form for diagnose, såfremt adskillelsen fra mængden er for stor eller ikke til at bære. 

Et eksempel er i forbindelse med såkaldte HSP - særligt sensitive mennesker. Det vurderes, at ikke mindre end en femtedel af befolkningen er særligt sensitive!

Denne påstand er ikke desto mindre med til at fylde auditorierne på landets folkeuniversiteter med nysgerrige tilhører, mens en flok af såkaldte terapeuter gnider sig i hænderne over den store målgruppe. 

Spørgsmålet er blot, hvorvidt denne form for såkaldt karaktertræk med høj følsomhed hos disse mennesker bliver en begrundelse for ikke at ville engagere sig i livet? Hvorvidt denne form for at være sart bliver en måde, hvorpå den enkelte kan trække sig tilbage med begrundelsen, at de er for sarte til at deltage? - og hvor denne selvcentrering er med til at hindre personlig vækst og selvstændig udvikling?

Tiden er inde til, at lade selvudvikling ske på en mere udadrettet måde, hvor en række gamle dyder kommer i fokus. Begreber som næstekærlighed, hjælpsomhed, forståelse og accept for næsten, respekt for andre mennesker samt udadrettet livsglæde og begejstring kunne være en vej frem, hvor den enkelte givetvis vil få tifold tilbage til opbygning af selvværdet. 

Såfremt den enkelte vælger blot at være et ordentligt menneske sine relationer imellem, at etablere en god samvittighed både over for os selv og andre samt have en generel medmenneskelig adfærd, vil dette givetvis skabe en større forståelse og accept både af os selv og vore medmennesker. 

Denne hjemmeside kan umiddelbart bære præg af netop hjælp til selvhjælp, senest med undersiden Livsprincipper, hvor emnet på det seneste har været etablering og gennemførelse af mål.  Ikke destomindre skal disse råd samt generel information på hjemmesiden modtages i en medmenneskelig ånd, hvor arbejdet med eksempelvis mål både kan være personlig udvikling samt skabe en udadrettet adfærd til glæde for omgivelserne. 

At være on og off!

Der er idag et udpræget behov for i høj grad at være mere eller mindre on eller off. Og det er både metafysisk og i bogstavelig betydning. Rigtig mange mennesker bruger deres tid overfladisk ved både at være on og off på samme tid, hvilket betyder at de ikke er 100% tilstede, hverken på den ene eller den anden måde. 

Det kan skabe en utilfredshed og et dårligt resultat, når du for eksempel skal afgøre, hvorvidt du oplever at have haft en god dag eller, hvorvidt du føler at have nået noget, vigtigt eller stort.

I længden kan denne mellemting og spredning af tanker og energi føre til stress, idet du ikke føler dels at være tilstede eller gøre en ordentlig indsats. Midt i denne frustration føler du ej heller, at du får ny energi, da du ikke får slappet af i tilstrækkelig grad.

Mindfulness har arbejdet med fænomenet om at være tilstede i din tilværelse skåret helt ned til øjeblikket eller nuet for en given handling. 

Ikke desto mindre vil  en bevidsthed om at være on eller off på et højere niveau fordre, at du bevidst vælger ,hvornår og hvor meget du ønsker eller har mulighed for at være i de nævnte situationer og ud fra dette handle derefter.

Det kan for rigtig mange mennesker være svært at adskille disse to tilstedeværelser sålænge primært de sociale medier er med til at danne bro og være være forstyrrende mellem dem. 

Det gælder naturligvis primært i forbindelse med overgangen fra at være on til off. For at få det fulde udbytte af at være off handler det derfor om vitterlig at være off og dermed det modsatte af at være on. Igen et spørgsmål om at være tilstede og bevidst om din situation med ydre omstændigheder på plads for at lykkes til fulde. 

Det er naturligvis individuelt og et spørgsmål om temperament, hvor meget såkaldt on og off, du ønsker at være. For nogle mennesker vil off være ensbetydende med absolut ingen former for forstyrrelser af for eksempel sociale medier, mens det for andre vil betyde kedsomhed, såfremt disse ikke kan være indeholdt i off perioden. Desuden vil det være forskelligt hvor meget, hvor længe og hvor disse henholdsvise on og off perioder eller situationer kan eller skal finde sted. Som psykisk sårbar kan du have behov for længere perioder med off, med stilhed og eventuelt mulighed for hvile og lignende restitution, før du føler dig oplagt til at være on. Ikke desto mindre skyldes dette også, at du givetvis er fuldt tilstede, når du er on med alle sanser i arbejde, hvorfor du har brug for at lade op i off perioder. Omvendt vil det for andre betyde, at netop samvær med andre giver ny energi, hvormed de er on og dermed ikke har brug for lang tid off. 

Det er individuelt, men givet er det, at du vil opnå størst tilfredsstillelse og det bedste resultat i længden, såfremt du formår at beherske begge situationer indeholdt dine måder at være i henholdsvis on eller off situationer med dine personlige behov. Desuden vil det have en større effekt desto mere du adskiller disse situationer og ikke lader dem flyde ind i hinanden på en måde, hvor du hverken føler tilstedeværelse eller en indsats på den aktive eller inaktive måde. 

Gør din pligt , Joachim - og kræv din ret!

Ifølge statistikken har det danske kongehus de færreste officielle pligter af Europas monarkier. Det betyder naturligvis, at antallet af opgaver reduceres desto længere vi kommer ned i hierakiet. Det fremgik også af gårdsdagens udsendelse på TV2 “Den anden prins”. Det var en tveægget proces Prins Joachim havde bevæget sig ud på i denne udsendelse. Formålet var fra starten, at han ønskede at give folket et anderledes indtryk af ham i forhold til hans oprindelige (egne) opfattelse af sin person. Samlet set, må det konkluderes, at missionen mislykkedes! 

På den ene side ønskede han at fremhæve vigtigheden i, at hans børn fik en god og tryg barndom, hvor han viste sin faderrolle i form af afhentning fra institutioner, fælles ture og indkøb. På den anden side, ønskede han i interviews at fremhæve, hvor følsom han var som person, hvilket efter eget udsagn  blev mistolket af befolkningen. Konklusionen på alle hans livs fejltagelser var, at det var alle andres skyld. Han pegede fingre og var grundigt fornærmet over folks behandling og opfattelse af ham, men dog helt uden at tænke på, at det faktisk er befolkningen som i den grad er og har været bidragsydere til hans underhold.

Årsagen til denne misforståelse betød grundlæggende  ifølge hans eget udsagn, at han fra barnsben var blevet opdraget til at tage afstand, hvilket var blevet mistolket som, at han var en stivstikker og dermed arrogant.

Udefra set, har dette i løbet af hans liv været synligt ved: Hans skilsmisse fra Alexandra, hvor oprindeligt hun ikke skulle have underhold ved skilsmisse,  hvilket han fik ændret. Hans drift og overlevering af Schackenborg, som han pointerede havde gæld ved hans overtagelse. Dette til trods formåede han ikke at ændre dette. Familiens permanente flytning til hovedstaden, på grund af officielle pligter - så stort er Danmark dog ikke! Hans millioninvesteringer i virksomheder med venner samt huse flere steder, dette til trods for annonceret spinkel økonomi!

I udsendelsen fremhæver han sin glæde ved militæret, hvilket også tydeligt fremgik af hans sprog over for de ellers søde børn. De skulle opdrages ordenligt, idet de altid skulle være en del af “reserven”.

Hans kommentar om sin broder var ej heller gennemsyret af kærlighed og et tæt familiebånd.

Ingen tvivl om, at han føler sig dårligt behandlet, nedprioriteret og ønsker at klantre alle andre for sit liv indtil videre! Spørgsmålet er blot, hvorvidt det er passende, at han i den grad er selvstyrende i forhold til sine opgaver og ansvar som repræsentant for kongehuset?

Væsentligt ville det være, at han fremfor at bruge tid og energi med en udsendelse om, hvordan en kongelig både kan smøre en madpakke og snøre sine støvler selv, i langt højere grad skulle vise sit værd med en effektiv indsats og i form af et samlet ansvar ved en repræsentation på et udvalgt felt.

En udvidelse af opgaver i militæret, repræsentant for interesser i Sønderjylland eller som repræsentant for at bygge bro mellem land og by - han må jo kende alle faldgrupperne! - kunne være eksempler.

Det var om muligt  i langt højere grad en udsendelse som  underbyggede den opfattelse, mange givetvis har af HKH fremfor at bløde op for dette image. Hårdt synligt arbejde fremover vil være den eneste accept for landets dyreste kongelige “førtidspensionist”.

 

Når julen får ny betydning!

Hvor er det livsbekræftende at være seer til DR’s store juleshow med blandt andet pigekoret, som synger julen ind. Gamle, traditionsrige salmer, som står i et helt nyt perspektiv, når koret bliver dirigeret af den unge og energiske Phillip Faber. Den gejst og oprigtig glæde han udstråler over musikken giver en ny lyst til både at høre koret, men også fordybe sig yderligere i klassisk musik, hvor han har været vært på flere programmer i Tv.

Det er frisk og fornyende at en ung fyr optræder i rollen som dirigent inden for et ellers halvstøvet og gråhåret felt, men som hermed får giver energi og glæde spredt ud til publikum, når den stråler fra Phillip Faber. Måtte han blive betroet mange gode kunstneriske opgaver i fremtiden, som kan være med til at tilfredsstille hans kreativitet, så vi får glæde af ham i fremtiden inden for landets grænser. 

At bære sorgen sammen!

Hvorfor gælder det for de fleste mennesker, at de selv først skal have været udsat for en ubærlig sorg, før de kan sætte sig i et medmenneskes sted - dybt berørt af sorg over at have mistet!. 

Når det blot er en tanke eller en refleksion , der skal til for at forestille sig den ubærlige smerte for eksempel en forældre må opleve ved at miste sit barn. Det var og er ikke Guds værk, at rækkefølgen skal være på denne måde, hvorfor smerten må være ubeskrivelig.

I dr.k’s nye miniserie på fire afsnit om sorg tages der fat i denne manglende forståelse, og hvad der kan ligge til grund for denne afstandstagen fra omgivelserne, når et medmenneske mister. 

Vi kommer alle ud for sorg, og givet er der forskel på savnet og smerten alt efter relationen i både alder og nærhed. Imidlertid er de de færreste, som vil bære sorgen med det menneske som mister. “Du kan bare ringe!” - en typisk bemærkning fra et samfund , en nutid, hvor afsenderen af denne bemærkning oplever sig selv som den alt ofrende og som dermed mener, at tilbuddet hermed er givet! Og netop at ringe eller selv tage kontakt er den kraft den sørgende ikke ligger inde med. Tidligere relationer i form af venner og familie udebliver og tilbage sidder den sørgende, som dermed oplever selv at skulle bære sorgen, hvilket i sidste ende betyder eksistentiel ensomhed. 

Årsagen til denne afstandstagen eller umenneskelige reaktion blandt omgivelserne har givetvis mange psykologiske vinkler, som på forhånd ikke er til at forudse. Men et bud fra en hospitalspræst i programmet er blandt andet, at du som den der mister står med en magtesløshed, som andre ikke ved hvordan de skal håndtere. Magtesløsheden er ikke håndgribelig og der opstår en fremmedhed. Endnu en gang er det måske blot en tanke eller forestilling om, at sætte sig i den sørgende sted. 

Et andet bud er, at fortiden ikke vender tilbage, at tingene og livet i al almindelighed aldrig bliver det samme som før, hvilket skaber utryghed og afstandstagen! 

Det er givetvis korrekt og alligevel måske en meget teoretisk betragtning, hvilket også blev bevist ved en far i programmet, som havde mistet sin teenagedatter, som havde begået selvmord. 

Hans meget lille lokalsamfund var fra starten trådt til med både det praktiske og den menneskelige støtte, og netop vist at for at komme videre og overleve, måtte de bære sorgen sammen.

Ikke dermed sagt at førstnævnte primært skulle være et storby fænomen, idet andre ,som bliver ramt af sorg enten ved dødsfald eller sygdom, ofte udtrykker, at de har oplevet støtte og hjælp, men ofte fra en mere uventet kant. Når mennesket står i livets svære situationer, hvor eksistensen lider en krank skæbne i form af de efterladte, er det derfor spørgsmålet, hvorvidt de relationer, som du læner dig til i dagligdagen og sætter din lid til, også vil være at finde ved din side på en medmenneskelig og forstående måde, eller om de blot svinger en bemærkning om, at du bare kan ringe, når du står i Irma næste gang, og netop er dybt ramt af sorg over at have mistet en nært menneske.

Det handler om en afstandstagen og frygt over, hvor grumt livet kan være og er således et billede på den grundlæggende frygt vi alle går rundt med i skræk for selv at skulle opleve noget lignende.

Et tredie bud kunne være en kejtethed, generthed eller simpelthen frygt over, hvorledes den sørgende tænker og handler. Det ses også ofte i forbindelse med svære sygdomme herunder psykiske. 

Mennesker som ellers synes at have styr på tilværelsen kommer ofte til kort, når det handler om at tackle de nære menneskelige dybe, eksistentielle spørgsmål, livet måtte byde på. 

Fra tanke til handling bør der derfor ikke være langt, idet det oftest ikke handler om at skulle yde en kæmpe indsats, men være et spørgsmål om nærhed. Blot at være tilstede og sammen med. Naturligvis kan der opstå praktiske opgaver i sådanne skelsættende situationer, men blot en nærhed endog ofte i stilhed til at begynde med, alt efter behovet hos den efterladte.

 

Det gælder derfor som medmenneske ikke om at præstere, men blot være og på den måde bære sorgen sammen med den efterladte!

 

Når publicity og virkeligheden støder sammen!

Det er med en udefinerbar og blandet følelse, at man kan sidde tilbage som seer, efter at have set TV2’s udsendelse fra psykiatrisk afdeling på Glostrup hospital. Det er stærke scener og for de medvirkende eller nærmere de psykiatriske patienter må det siges at være både krænkende og grænseoverskridende, at de skal deltage i disse optagelser.

Spørgsmålet er, hvorvidt de dels har indvilliget i at deltage og dette til trods, har været klar over, hvad de har skulle stille op til. Desuden kan det virke en smule besynderligt, at fagfolk på dette felt ønsker at disse optagelser skal finde sted. Det er naturligvis vigtigt, at vi bliver gjort bekendt med forholdene på og for de svært psykisk syge patienter, men det er med et meget stort ønske om en forståelse og en indsigt fra seernes side, når de bliver præsenteret for denne barske virkelighed, som desværre er tilfældet for rigtig mange uheldige sjæle.

Nu hvor vi alle har været vidne til disse vilkår, må det være op til politikerne at tage hånd om at forbedre vilkårene for disse kranke skæbner, og sørge for, at de som minimum får en tålelig tilværelse under behandling eller på trygge bosteder. 

Tredobling af retspsykiatriske patienter!

Antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet i de sidste 15 år, hvilket umiddelbart ikke kan være overraskende, men ikke desto mindre er en forfærdelig udvikling. I 2014 blev en en større satspulje afsat til psykiatrien med en samlet plan til år 2020. Indeholdt i denne plan er det dog primært de lettere psykiske patienter, som er blevet hjulpet med flere sengepladser. Det er diagnoser som depression, angst og andre mere gængse diagnoser i befolkningen. Derimod viser tallene at de tungere psykiatriske sygdomme med psykotiske tanker ikke er blevet tilgodeset i tilstrækkelig grad. En af årsagerne til dette skyldes blandt andet dels en manglende indsats på et tidligere tdspunkt samtidigt med, at det ofte kan være svært for behandlere at skille den psykiatriske del fra eksempelvis hallucinationer i forbindelse med stoffer.

Det er en skræmmende udvikling. Ikke primært i forbindelse med økonomi, men mere i menneskelig sammenhæng. Dog er det klart, at økonomi skal der være for at kunne bedre denne situation -både på kort og lang sigt. Og det være sig for den enkelte behandlingskrævende, men også deres pårørende. Det er ufattelige omkostninger af menneskelig karakter, der lider under sådanne forhold -også taget i betragtning, at den enkelte er uden realitetssans for virkeligheden og sin egen person.

De mennesker lever i et sandt helvede, hvorfor der absolut både bør og skal være midler til at give dem et blot nogenlunde værdigt liv.

Folkekirken lukker sig inde!

Hans Raun Iversen, lektor i teologi ,undrer sig i artiklen "Folkekirken har brug for en medlemsundersøgelse" i Kristeligt Dagblad 08.08.2017 over folkekirkens manglende gennemførelse af en brugerundersøgelse om betydningen af medlemskabet for nuværende (og eventuelt) tidligere medlemmer.

Folkekirken har brug for en medlemsundersøgelse - ingen tvivl om det. Både blandt nuværende medlemmer samt de danskere som har valgt at melde sig ud. Tyskland har tilsyneladende foretaget sådanne undersøgelser i mange år, og trods vores forskellige tilgang til religion, synes det åbenbart, at der foreligger en skabelon, om ikke andet for forslag til den videre proces i forbindelse med implementering og tiltag ud fra de endelige  resultater.

Ved gennemførelse af en sådan, vil det dog fordre, at folkekirken er forberedt på at høre sandheden, at tænke utraditionelt samt istand til at arbejde videre med resultaterne på en mere fleksibel og tidssvarende måde. Der bør ikke være en berøringsangst for at prøve nye ting, som umiddelbart kan synes at være utraditionelt for kirken som institution. Oveni kan der nævnes en lang række indsatser, som den enkelte menighed naturligt kan sætte i værk og som på forhånd synes at være en naturlig del af en kristelige handling.

"Danskerne gider bare ikke religion" er en kommentar med på vejen i artiklen. Nej, men det skyldes at alle ord, som ender på - isme efterhånden har fået en kedelig og odiøs klang - også i religiøs sammenhæng. Måske de ikke gider religion, i den traditionelle forstand, men de gider at opsøge en coach, som udelukkende bliver honoreret for at stille hv-spørgsmål om livet og eksistensen - områder som en præst i langt højere grad med flere livsaspekter, vil kunne svare på. Med udgangspunkt i samme spørgeteknik i forbindelse med folkekirkens fremtid, kunne det derfor lyde:

Hvad er problemet? Problemet er, at der ikke kommer nok kunder i butikken.

Hvad vil kirken?

Ja, allerede her begynder det at blive svært! For ud over et ønske og mål  om et fortsat og fremtidigt højt medlemstal, synes det at være meget svært at spore en fælles retning for, hvordan dette skal ske samt , hvad kirkens virke og betydning har idag. Sporadiske tiltag finder sted i panik,  uoverensstemmelser blandt præsterne og kritik af hinanden samt en ualmindelig tavshed i debatten omkring religion og kultur i Danmark er de umiddelbare observationer og indtryk  - eller mangel på samme - når det kommer til kirkens ansigt udadtil og debatten generelt. En højere grad af synlighed i forbindelse med vores religion, dens påvirkning af vores kultur og indirekte årsag til vores hverdags sammensætning, kunne efterlyses. Fokus går i for høj grad på, hvorledes vi adskiller os fra andre religioner , fremfor hvorledes vores kultur i høj grad bygger og udspringer af vores religion og hvorfor den derfor er af større betydning end givetvis mange tidligere medlemmer forinden har gjort sig af overvejelser!

Derimod forekommer folkekirken efterhånden som en tung bastion, som ikke er tilstrækkelig fleksibel til at tage udgangspunkt i den enkelte danskers behov og etablere en naturlig sammenhæng mellem vores tro i vores daglige virke. Havde det været en virksomhed, var denne lukket og slukket forlængst.

Hvad kan man gøre?

Man kan starte med at åbne kirken og lade den være tilgængelig for alle!

Kirkerummet skal give en mulighed for at søge fred og ro. Det skal være rent, friskt og stille at gøre ophold i, og ikke lugte af karrysovs og pommes frites fra fællesmiddag dagen forinden. Desuden skal det være muligt at opleve denne ro i alle landets kirker, hvorfor de skal være åbne og til rådighed, når ens behov for dette opstår. Vi betaler kirkeskat og skal have mulighed for at drage nytte at kirken. Da begrundelsen for låste kirker er tyveri af værdigenstande - hvor grotesk og samvittighedsløst dette forekommer - må disse udstyres med alarmer eller gemmes væk til kirkelige højtider.

Drop In silence - stilhed uden mobiltelefoner, computere eller andre forstyrrende elementer evt. efterfulgt af samvær eller samtale med en præst. Det er et udbredt koncept i udlandet og kirken synes at være et oplagt sted for dette. 

Hvem er kirken til for?

Næstekærlighed er et af de vigtigste budskaber i vores kristne tro og  denne skal gives til mennesket. Det gælder på alle tider, og hvor kirken skal være et eksempel for denne gerning. 

Spørgsmål som " Hvem er jeg, hvad vil jeg med mit liv og hvordan takler jeg mit liv?" - er alle eksistentielle tvivlspørgsmål, som optager danskerne mere end nogensinde før, idet almindelige forholdemåder til livet, forekommer svært med den kaotiske verden vi lever i. 

Det kan være foranlediget af sygdom, stress, dødsfald, ensomhed eller andre aspekter af livets op- og nedture, men det kan også være et spørgsmål om at være "klædt på til livet" , at få indsigt og læring om livets forskellige faser. Det må siges at være både aktuelle og oplagte emner, som kirken kunne forholde sig til, formidle og rådgive omkring. 

Kirken må opfordre og invitere til det fællesskab vi savner i en  individualiseret verden!

Hvordan gør vi?

Åbner for en mere synlig og naturlig adgang til for eksempel præster i form af samtaler. Udsender nyhedsbreve til menigheden om aktiviteter og informationer om kirkeåret osv. Anvender kirkerummets naturlige akustik til mere brug af sang og musik. Etablerer drop in kirke med mini gudstjenester eller samtaler med præsten samt drop in silence.

Og mere specifikt:

Studiegrupper med tolkninger af bibelens tekst over kirkeåret samt de ti bud på nu-dansk, hvad betyder indholdet idag og hvordan kan vi bruge det. 

Kristen mindfulness - udfylde gabet mellem traditionel vestlig religion med østlig - såsom yoga, meditation, bøn, sorggrupper, parterapi eller info før bryllup, kirkens ritualer og forklaringer  til disse, lære at skrive en ikon, fortolkning af religiøs kunst, filmaftener, foredrag om filosofi med bestemte retninger, temaer eller filosoffer, forholdemåde til døden, information om forskellige faser i livet, hvad vil det betyde at blive forældre, inviter fagfolk til at fortælle om disse emner eller lad erfarne medlemmer i menigheden yde en frivillig indsats ved at fortælle om, hvorledes de har handlet i forbindelse med for eksempel eksistentielle livssituationer og som er kommet videre.

Livet skal foldes ud og aktiviteter skal spredes til alle aldersgrupper og ikke kun de trofaste kirkegængere.

Hvem skal udføre dette?

Ideer kan der være mange af, men hvem skal varetage disse opgaver? Præster har - for de flestes vedkommende - idag et stort arbejdspres både med hensyn til tid og indhold. Derimod kan man med fordel efterlyse almindelige mennesker blandt menigheden, som ønsker at yde et frivilligt stykke arbejde. Det kan være den pensionerede skolelærer, som kan give lektiehjælp, arrangementer af loppemarkeder, filmaftener eller mennesker, som kan fortælle om, hvorledes de har valgt at tackle livet enten i svære situationer såsom sygdom, død lære lign. eller eventuelt har truffet en beslutning om at leve livet på en væsentlig anderledes måde. 

I sidste ende handler det om, at kirken skal være til for det enkelte menneske, udgøre et fællesskab for stor som lille og dermed lade det være en naturlig del af hverdagen.

Årsagen til de enkeltes tilhørsforhold vil således være mangeartet og forskellig, og hvor religion ikke spiller den dominerende rolle. 

Religion er en privatsag - men et fælles ansvar!

"Fuck dig " - okay, og hvad betyder det!?

Ja, det måtte jo komme, og disse udmeldinger bør ikke være overraskende.

Når tiltalen i de nye børnehaveklasser er "Fuck dig" og generel ualmindelig dårlig opdragelse med manglende respekt for læreren og en egoistisk opførsel, kan det ikke komme som nogen overraskelse, når disse børns forældre selv er institutionsbørn. 

Almindelig dannelse og evnen eller forståelsen for at kunne og skulle fungere i et socialt fællesskab kan muligvis være sået hos disse forældre, men med den generelle udvikling hvor alting skal handle om opmærksomhed og individet selv, er dette næste led i arven efter sammestuvning af børn i institutioner i døgnets vigtigste og fleste vågne timer.

Nu vil disse institutioner skulle bruge uanede tid på blot at opdrage disse børn, som givetvis kommer hjemmefra totalt uden forståelse.  Det siger sig selv, at det både vil skabe konflikter, men ikke mindst fratage en tid, som i højere grad kunne bruges til leg og udvikling. Derfor må det også endnu en gang være forældrenes opgave at forberede deres børn til at være en del af en gruppe og med respekt for de personer, som har ansvaret for deres trivsel. Alternativt fortsætter dette yderligere i skoleårene, hvilket desværre allerede er tilfældet, og betyder fremadrettet, at deres udbytte ved denne bliver fagligt forringet. Dannelse er et særskilt fag i forbindelse med læreruddannelsen, men niveauet ligger højere end at skulle tage afsæt i en sådan adfærd blandt eleverne. 

 Ærgerligt at mange forældre ikke selv "ser" denne adfærd hos deres børn og koncentrerer sig om at få opdraget dem ordentligt. Gad vide hvor mange af disse forældre, som dagligt ville acceptere i jobmæssig sammenhæng at blive tiltalt med et "Fuck dig"?

 

Livslang læring - om livet!

I denne tid dumper de nye kataloger med div aftenskole tilbud ind ad døren og det er tilfredsstillende fysisk at sidde med et katalog i disse ellers elektroniske tider. Og trods et "nej tak" til reklamer, er det som borger en ret og et krav at få disse oplysninger!

Grundlaget for denne tradition , der efterhånden har mange år på bagen, er det faktum, at vi med Grundvig som ophavsmand bærer fænomenet videre om "livslang læring". Gratis er denne læring dog ikke - ved valg af flere tilbud synes det at blive lidt pebret at tilmelde sig.

Flere af de traditionelle emner såsom Gotvedgymnastik og sprogkurser er naturligvis indeholdt i disse tilbud, men indholdet fortæller desuden, hvilken kultur vi lever i og hvor den bevæger sig hen. Det afhænger af, hvad vi interesserer os for og derfor efterlyser i forhold til vores tilstedeværelse i samfundet.

Et af de områder som især er blevet efterlyst, er ønsket om at lære gamle håndværksfag såsom bogbinding, hækling, strikning og porcelænsmaling, hvilket synes at være udtryk for, at vi som mennesker har et øget behov for at skabe med hænderne i en tid, hvor vi ellers sidder det meste af dagen foran en skærm.

De emner som fylder mest og hvor der dannes flest hold handler således om madlavning, familieaktiviteter, body og mind samt 

Umiddelbart er det således ikke traditionelle fag som xxx,men i højere grad personlige behov for læring inden for tilpasning til det samfund vi lever i samt det trin vi befinder os på i livet!

Der synes at være en tendens til, at læring for livet idag handler om ,hvordan vi kan gebærde os i livet , være i livet og få det bedste ud af det. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt vi idag står overfor eksistentielle grundvilkår, som vi generelt har sværere ved at takle end blot et behov for at finde nye specialområder for specifik viden. 

Forskerne forudser desuden, at der fremover vil være øget behov for oplysning om, hvordan vi kan fungere som mennekser, for hvem er vi, hvilken værdi vi har og hvordan vi ønsker at finde værdier sammen med andre - samt hvilken plads vi har i samfundet!

 Umiddelbart både spændende information, men også en smule skræmmende, at vi søger tilbage til livets grundlæggende principper for eksistensen og har behov for at få information og viden om at leve livet!

Nu koster det penge at sove! 

Napercise - er et nyt fænomen eller form for træning, som er under udvikling og etablering i en fitnesskæde i England. Det går ud på, at et fitnesshold sover tre kvarter i samme rum før træning. Ideen bag denne "øvelse" skal ses i lyset af, at flere og flere mennesker sover dårligt hjemme - ikke mindst småbørnsforældre - som ofte sober under fire timer om natten?!

Spørgsmålene kan naturligvis hobe sig op i denne sammenhæng, men et par af dem kunne være:

Hvornår kommer fænomenet til Danmark?

Hvorfor kan vi ikke sove - også til trods for små børn?

Kan man sove på kommando?

Hvad sker der, hvis en deltager snorker til gene for de andre?

Og sidst men ikke mindst:

 Får man sine penge igen, hvis man ikke kan falde i søvn?

Mobiltelefon!

Nu er der foretaget undersøgelser blandt elever i 2. Klasse, som viser, at børnene føler sig overset og tilsidesat på grund af forældrenes opmærksomhed og optagethed af mobiltelefonen!?

I den sammenhæng kan man naturligvis frygte, hvad sådanne observationer kan føre til i længden ved manglende tilstedeværelse over for  børnene. Ikke mindst set ud fra den viden, at fokus på mobiltelefonen skulle udløse dopamin i hjernen på samme måde som i forbindelse med sex, kaffe og shopping. Desuden kan vi givetvis forvente - såfremt det ikke allerede findes - at der vil blive stillet en diagnose ved for megen brug og behov for fokus på mobiltelefonen!

At undre sig – er lærerigt og skaber klogskab!

For at undren kan være lærerigt, kræver det, at du er modtagelig. Hvis du blot undrer dig og stiller spørgsmålstegn uden at være interesseret og søge indsigt, vil det blot være en form for udtryk, hvor du indirekte stiller spørgsmålstegn ved en for dig at se forkert , anderledes og uforståelig situation. Det kan ofte opfattes som en måde at skabe opmærksomhed omkring sin person, når mennesker med et måbende blik, en pegefinger på kæben og en hovedrysten stiller sig undrende. Hvis du derimod oprigtigt undrer dig seriøst, vil du ofte føle behov for at søge nærmere information om situationen for primært at få udredt, hvorfor netop du står i vildrede og hvorledes du dels vil søge dybere information og forholde dig til denne for at danne dig en mening i den pågældende situation. På den måde indhenter du ny viden, du forholder dig til de forskellige aspekter og etablerer din egen mening, som enten kan være sammenfaldende med din grundholdning eller måske ændre denne mere eller mindre væsentligt.

Ofte aftager det at undre sig med alderen. Børn er de bedste eksempler på dagligt flere gange om dagen at undre sig. Det hænger naturligvis sammen med, at de er igang med en læreproces til det blot at være menneske. Imidlertid er der flere ting i forbindelse med børns adfærd, som du som voksen kan tage til dig, såfremt du ikke har holdt fast i denne nysgerrighed som voksen. Børn observerer, afprøver og stiller spørgsmålstegn. Mange voksne har en attitude i form af, at de ved om ikke det hele, så det der er nødvendigt for dem. Ikke desto mindre er det netop, når du begynder at være nysgerrig og inden for flere områder, at du erfarer, hvor lidt du i virkeligheden ved. Verden og livet som sådan udfolder sig på en prangende, farverig og ikke mindst detaljeret og værdifuld palet, hvor viden er en uendelig størrelse. Du vil altid finde områder, som du kan fordybe dig i, få mere viden om og dermed være med til at tilføre dit liv et bredere perspektiv. Med denne viden vil du desuden skabe en højere grad af styrke mod de genvordigheder, som livet må bringe dig og skabe større robusthed hos dig, så længe du har erfaret måske, at andre har været i samme situationer eller at der findes mere end een måde at betragte livet og forholde sig til det på.

 

Vi er alle filosoffer!

Vi tænker alle fra tid til anden om betydningen af livet og dets indhold , dets op- og nedture.

Vi stiller alle spørgsmål om hvordan, hvorfor og hvornår omkring livets store og små spørgsmål. Det er ikke kun forbeholdt de uddannede filosoffer.

Forskellen mellem dem og alle andre er groft sagt blot, at de ved, hvem der tidligere har stillet de samme spørgsmål, hvilke forslag til svar de har givet samt hvornår de rent tidsmæssigt stillede disse spørgsmål.

Men når du stiller spørgsmål, er det til DIT liv og i den tid du lever i, hvorfor du også er filosofisk!

Hverdagstanker skal ikke betragtes som hverken rebelske, samfundsrevsende, konservative eller moralsk formanende holdninger.

Det er indlæg, hvor jeg stiller spørgsmål til de ting, som er en del af livet, om hvordan vi vælger at forholde os til dem samt hvilke konsekvenser dette kan få.

Det er blot skrevne tanker, som måske kan virke provokerende, som du er enig eller uenig i - hvilket er underordnet.

Hensigten er blot kort at stille skarpt på et område eller emne, som måske får dig til at reflektere og endog stille endnu flere spørgsmål og skabe større undren!

For filosofi er netop, når mennesket undrer sig! 

 

Lav aftaler med dig selv og overhold dem!

Som et samvittighedsfuldt menneske har du givetvis altid været omhyggelig med at overholde aftaler over for andre. Det samme skal du gøre over for dig selv.

Umiddelbart føler du måske ikke behov for at overholde disse, men på sigt vil du opleve, at både mht langsigtede aftaler og mindre og korte aftaler vil det være med til at indhente dine mål og skabe større fokus for dine indsatser og dermed hvor du vælger  at lægge din energi.

Det er en stor tilfredsstillelse at overholde disse aftaler og indirekte er du ved egen kraft igang med at opbygge en større selvtillid og dermed bekræftet selvstændighed. Det vil styrke dig i troen på, at dine tanker kan realiseres og gøres nyttige i din hverdag.

 

At sætte mål

Hellere sætte et lille mål du lykkes med, fremfor et stort du ikke lykkes med, da det skaber selvkritik og utilstrækkelighedsfølelser.

Når du efterfølgende har nået flere af dine mål, kan du danne dig et skøn over, hvor realistiske dine mål er, og ud fra dette vurdere, hvor store dine fremtidige mål skal være. 

 

Mere famous - mindre fakta!

Forleden googlede jeg et personnavn, hvis relation jeg ikke umiddelbart kunne finde. Jeg fandt, hvad  jeg søgte, og så til min overraskelse, at vedkommende også holdt foredrag. En udbyder af foredrag indeholdt disse oplysninger. Men ud over min "kendis" væltede den ene side efter den anden ud med hele Danmarks kendiskatalog. (Når eventbureauer taler om hel- eller semi kendte lister formoder jeg, at det var dem jeg nu så billeder af.) 

Okay, tænkte jeg, spændende at så mange kendte mener at ville øse af deres viden og erfaring inden for deres felt - der var blandt andet en del tidligere cykelryttere!

Ved nærmere gennemlæsning fandt jeg imidlertid ud af, at det ikke handler om at være specialist inden for sit felt - at kunne bibring en skare med erfaringer eller lign. 

Nej, det handler om at være et kendt ansigt, og så synes der ikke at være grænser for, hvad disse personer anser sig selv for at være såkaldte "specialister" i og dermed optage andres tid med et på forhånd måske tvivlsomt indhold.

 Nu synes det muligt, at nogen vil sige, "Nå rønnebærrene er sure! "Nej, det er absolut ikke tilfældet. Jeg ville nødigt stå over for 300 mennesker og tale om et emne, som jeg dels ikke var kendt inden for eller som jeg derfor også havde en begrænset viden om.

Omvendt, når jeg så, hvad disse udbydere tager i pris for et sådan arrangement, kan det måske være, at selv den mest besindige begynder at føle sig fristet.

En hel del af foredragsholderne er naturligvis nuværende eller tidligere studieværter, og med en journalistisk baggrund, må man formode. Og i denne sammenhæng er kommunikation naturligvis et kerneområde, de synes at kunne bestride. 

Det kan derfor også finde sted som mødedirigenter, konferencier osv., men at gøre sig til talsmand eller kvinde for at vide noget inden for dette og hint, hm.  

Hvis det ikke er ud fra en supplerende personlig erfaring!?

Afslutningen på denne vinkel er naturligvis, at et kendt ansigt tæller mere end, hvilken varm luft der måtte komme ud af dette kendte ansigt!

Den pris som virksomhederne betaler for et i bedste fald middelmådigt indhold, givetvis pakket ind i en humoristisk version, kunne måske være brugt mere målrettet ved.......?

En anden vinkel af denne sag er, at det oftest er de veletablerede virksomheder, med ressourcestærke medarbejdere som er i stand til og har tiden til at entrere med en sådan "underholder", og spørgsmålet er, hvad med de grupper, som det virkelig berører! Taler vi her om at udbud og efterspørgsel matcher hinanden meget godt, og fred dermed være med det!

Når emner som f.eks depression, stress og angst står på dagsordenen, bliver disse alvorlige emner pludselig gjort til underholdningsstof. For hvad angår de medarbejdere som er blandt publikum, og for hvem det berører, bliver denne overfladebehandling alligevel ikke brugbar. 

Og de grupper som vitterlig sidder med disse problemer, vil aldrig få et personligt dybt udbytte, samtidig med, at de ikke altid har muligheden for at lytte til disse kendisser. Hvad med den depressive studerende, den enlige forældre, som ikke har tid nok og er stresset, den angstplaget husmor, som ikke tør købe ind alene?

Hvis disse kendisser virkelig vil stå inde for deres budskaber, synes det mere troværdigt, såfremt de måske fokuserede på deres eget felt, gik ud til den bredere offentlighed med deres budskaber, hvis de brænder for dem og ellers lade fagfolk tage sig af de mere dybdegående og seriøse emner, så befolkningen kan blive ordentligt informeret og ønsker at lytte efter, selv om det er et mindre kendt ansigt.