Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Er du sur?

“Nej” med et fnysende svar!

Kender du det!

At opleve en person, som svarer benægtende, men hvis kropssprog viser vrede, aggression og irritation?

Vi kan alle være ude for at være mere eller mindre i dårligt humør og svare “ nej” ved at blive adspurgt til dette. Men for nogen mennesker er der tale om en tillagt adfærd, som dybest set handler om en indestængt og dybdeliggende vrede, som de ikke vil tilkendegive eller indvie andre i.

Sålænge der er tale om kun midlertidige tilfælde, kan du blot slå det hen. Men såfremt der er tale om en personlighedstype, som tilbagevende udviser denne form for adfærd, skal du være på vagt.

Det kan være mennesker, som du oplever på jobbet, i den nære familie, men værst af alt, en person som du er i forhold med. Der er og kan være mange årsager til en sådan passiv aggression.

Det er en personlighedstype, som indtil midten af 90’erne var henlagt en diagnose, men da den var mere eller mindre almindelig i mildere og sværere grad blandt rigtig mange mennesker, blev den udelukket som et sygdomstegn, trods eksperternes bevidsthed om, at det var til stor gene for menneskene omkring sådanne mennesker.

Der er flere adfærdsmæssige træk hos denne type mennesker, og flere årsager til, at de indeholder denne form for indestængt vrede. (Du kan overveje, hvorvidt du selv har lignende træk).

I et mere eller mindre nært forhold til en sådan person, kan du følge nedenstående og blive mere klog på årsagen til deres adfærd.

Grundlæggende handler det om et usædvanligt lavt selvværd, som kanaliseres ud i en evindelig stor negativitet, pessimisme, vrede og til tider frustration over for omverdenen.

Årsagen til dette lave selvværd skal ses ud fra både biologiske og miljømæssige årsager. Der kan være tale om en dårlig barndom, selv om dette ikke altid skal have skylden, hvor vrede ikke er blevet en tilladt følelse.

Desuden er det typisk, at kærlighed ikke er blevet tilkendegivet på en åben og direkte måde, men kun i forbindelse med en følelse, som man har skulle gøre sig fortjent til.

Øvrige komplikationer og modgang i forbindelse med lavt selvværd og manglende harmoni og balance hos den enkelte kan naturligvis lægges oven i.

Det vigtigste i denne sammenhæng, hvor skaden ligesom er sket, er hvorledes disse træk viser sig hos en passiv aggressiv personlighedstype.

Først og fremmest vil en PA’ altid være grundlæggende negativ omkring tilværelsen og livet. De vil sjældent finde en positiv vinkel på tingene eller komme med opmuntring.

Såfremt du ikke hører noget, er tingene efter deres mening ok. De vil ofte bebrejde og anklage sine medmennesker for til tider urimeligheder og stille store krav uden at give noget igen.

De vil konsekvent finde fejl og mangler hos deres nærmeste, men udadtil og overfor andre vil de være høflige, til tider generte, og undgå konflikter.

De har ikke en naturlig måde at udvise vrede på, hvilke kan gøre det mere vanskeligt og kompliceret at leve med, da et konkret vredesudbrud ofte kan være mere ærligt og til at forstå.

De tager ikke imod forslag, men afviser eller neglicerer disse, trods det faktum, at de senere ofte gør brug af disse. I konflikter vil de til enhver tid forsvare sig ved at gå i offensiven og kritisere modparten som person – både i forhold til adfærd, værdier, udseende og moral.

De står ikke i vejen for at komme med sarkastiske og flabede bemærkning, og slår det hen i sjov, såfremt de bliver stillet til ansvar for disse.

De har et umådeligt stort behov for at nedgøre og så tvivl om deres nærmeste og undlader ikke at bore yderligere i tingene, trods den andens udtrykte lidelse.

De finder på at lyve og undlade at gøre aftalte ting, simpelthen fordi de forsøger at krybe uden om. De står ikke på mål for deres handlinger. Deres bedste madding er negativ omtale, vrede og bebrejdelser, hvor de selv kan fremstå som offer for handlinger, som de giver andre skylden for.

Der er med andre ord tale om en type menneske, som i værste fald kan hjernevaske og mere eller mindre psykisk ødelægge sine nærmeste.

Hvordan du håndterer en passiv aggressiv person?

Overordnet set handler det om, at du ikke fordrer trolden.

Du skal først og fremmest forstå, hvilket menneske, du står over for og handle ud fra dette uden at lade det påvirke dig i for høj grad, hvilket er nemmere sagt end gjort, men forsøg med følgende.

Såfremt det er et menneske, som du er tæt knyttet til og adfærdsmønstret er blevet en grundlæggende del af personligheden, skal du råde vedkommende til at søge professionel hjælp.

Desuden skal du sætte dig ind i personens egenskaber og årsager til disse - læs om dette på nettet, som supplement.

Derudover er der en række, til tider modsættende rådføre eksperterne, om handlemåder omkring dette.

Dels skal du først og fremmest fastholde din egen selvstændighed og forsøge ikke at blive for involveret og påvirket af typen. Udvis en voksen adfærd og ignorer eller træk dig tilbage, når det bliver for meget eller du ikke har mere energi.

Såfremt du har overskud, skal du stille og roligt fortælle vedkommende, hvorledes hans/hendes adfærd påvirker dig og hvorvidt du for eksempel bliver ked af det, når du bliver behandlet på den og den måde.

Desto mere konkret du kan henvise til eksempler, desto bedre vil det eventuelt blive modtaget. I forbindelse med konflikter og diskussioner, hvor du oplever et endeløst modangreb omkring din person, skal du såvidt muligt forsøge at fastholde årsagen til konflikten og fokusere konkret på, hvad der skal udredes.

De uanede og utallige angreb på din person, skal du konkret lægge til side og udelukkende tale om problemets indhold og årsag.

Dette skal du tydeliggøre overfor den aggressive og foreslå, at al øvrig vrede og utilfredshed kan tages op efterfølgende eller på et senere tidspunkt.

Brug humor, når det er lettere tilfælde af angreb.

Det er vigtigt, at du ikke ønsker at bekæmpe de enkelte hændelser ved at udvise samme adfærd, da det kun vil være med til at give den aggressive mere magt, idet deres forestilling af situationen og vrede dermed vil blive bekræftet.

Desuden er det vigtigt, at du glider af på deres nedslående kommentarer og ikke viser for megen sårbarhed eller “nederlag”, da det blot vil accelerer yderligere hos den aggressive og skabe yderligere kaos.

Du skal på ingen måde forvente ros eller opmuntring, når du lykkes med tingene og har succes. Kortvarigt måske, men ikke uden at du skal forvente, at der ligger en skjult dagsorden, hvor selvsamme kan blive vendt til et angreb mod dig. Søg derfor ikke efter bekræftelse, da du selvsagt vil blive slemt skuffet og måske ligefrem bukke under ved et senere angreb.

Du kan selvklart ikke forvente en særlig høj grad af modenhed hos en aggressiv person. Det ligger i sagens natur, at de ved en høj grad af modenhed efterhånden også ville få opbygget et større selvværd og ville kunne forstå og indse, hvorledes deres adfærd er destruktiv for deres omgivelser.

Konsekvenserne ved samværet kan udvikle sig til en fjendtlighed hos den aggressive person, som smitter sine omgivelser ved at fortælle om alle andres fejl og mangler.

På den måde kan du risikere at give afkald på venner og familie, da de dermed bliver et problem for bevarelse af jeres fremtidige forhold.

Et typisk motto hos en passiv aggressiv person overfor sin nærmeste vil typisk være”Jeg behandler dig dårligt, men jeg kan ikke undvære dig”. Og det er netop tilfældet.

De frygter at blive ladt alene, men evner eller ønsker ikke at vise deres behov for andre mennesker, mens tid er - vel og mærke.

Såfremt de har behov for hjælp, kan de være ganske medgørlige, i godt humør og udvise overskud, men når hjælpen er indhentet og de lykkes, falder de tilbage til deres gamle adfærd uden at føle eller vise, at de står i gæld til nogen.

Selv har de et udpræget behov for at “vise” at de hjælper andre, men det er af egoistiske årsager, da de dermed fremstår som et hjælpsomt menneske, der fortjener ros.

Det er ikke et grundlæggende udtryk for næstekærlighed, tag ikke fejl af dette.

Endelig vil de ofte føle behov og udtryk for en offermentalitet, hvor det først og fremmest er andre, livet, verden, som er årsag til deres situation og ikke dem selv, som på nogen måde har et ansvar. Deres finger peger frem mod andre, men de øvrige fingre peger tilbage til dem selv. Du kan ikke forvente, at du kan ændre disse mennesker, men du kan gøre en indsats for at formilde omstændighederne omkring samværet med disse.

Kognitiv terapi kan skabe rimelige resultater i forbindelse med arbejdet omkring passiv aggressive mennesker, hvilket dog skal trænes af en professionel psykolog.

Pas på med ikke at blive for psykisk påvirket og hjernevasket, find din egen selvstændighed og bevar overblikket, selv om det kan være udmarvende og svært i længden!

Eller - overvej, hvorvidt du er en passiv aggressiv person og tænk over, hvordan du måske påvirker og slider på dine omgivelser - søg professionel hjælp!

Hjernen bliver overset!

I de seneste årtier har vi haft utrolig stor fokus på vores krop. Vi mener, at motion er godt uanset om vi taber os eller ej.

Derimod har vi blot ladet hjernen leve sit eget liv under parolen om, at vi jo tænker hver dag.

Sammenholdt med det faktum, at flere og flere teknologier overtager diverse opgaver for os og dermed erstatter disse med vores hjerne, bliver vi dårligere til flere ting, for eksempel at huske.

På samme måde som maskiner i tidernes morgen nærmere bestemt i forbindelse med industrialiseringen overtog arbejdet for vores krop, har google i dag overtaget arbejdet for vores hjerne, og det kan skabe en rigtig dårlig udvikling hos den enkelte.

Efterhånden som vi bliver ældre, vil hjernen have et øget behov for at flere dele af den samarbejder for at få det bedste resultat.

Som børn bruger vi primært den ene halvdel af hjernen ved indlæring , mens det som voksen og ældre som sagt handler om et større samarbejde på tværs i hjernen.

Sammenholdt med at flere og flere celler dør i voksenalderen og at den skiller sig af med de celler, der ikke er så meget brug for mere. Derfor kan man som ældre kun håbe på, at dem som dør indeholder ungdommens fejltagelser!

Samlet handler det derfor om konstant at have aktivitet i hjernen, træne og øve de ting, som du vil blive bedre til og ikke mindst udfordre din hjerne, således at du på samme måde som med kroppen, kommer rundt i hjernen med forskellige former for læring ikke mindst leg og på den måde styrke samarbejdet på tværs.

Det gælder om at træne de ting, som du nødigt vil miste, men også at prøve nye ting for at bryde rutinen.

Hjernen skal også overraskes en gang imellem. Vi hverken kan eller skal tage hjernen for givet uanset ens alder - den er absolut afgørende for en væsentlig livskvalitet blandt andet som værn og forebyggelse mod demens, alzheimer og andre aldersrelaterede sygdomme.

Hvis hjernen har et godt miljø at fungere i, vil der ikke være grænser for, hvad vi kan også i en høj alder!

Det handler om at undgå at gå i stå, hvilket er et problem for mange - også i en tidlig alder. Eller blot at leve efter udtryk som, “godt nok” hvilket ikke altid er det bedste, da vi har godt af at øve os og sigte højt.

Prøv derfor med at aktivere din hjerne ved at lytte eller spille musik eller start med at lære et nyt sprog - det giver maks gas i hjernen!

Det handler om nysgerrighed – og du vil aldrig visne i tippen!

God fornøjelse!

Tankemylder - hvor går grænsen?

Kognitive effekter kan fordreje den måde, du tænker på, øge ængstelsen og føre til adskillige andre vanskeligheder.

Imidlertid er de normalt tankemønstre, der ser virkeligheden på en unøjagtig og typisk negativ måde.

Et eksempel kan være at tænke ”Jeg er den uheldigste person på planeten”.

Som et resultat af denne form for tænkning, eller når du oplever anden kognitiv effekt, er du mere tilbøjelig til at se tingene på en mere negativ måde.

Hvad er kognitive effekter?

De kaldes undertiden 'kognitive forvrængninger' og vedrører tankemønstre, der er snoede på en eller anden måde.

Undersøgelser viser, at kognitive effekter kan bruges som en mestringsmekanisme til at håndtere bivirkninger i menneskers liv.

De forvrænges normalt gennem en negativ linse og forårsager sædvanlige tankefejl ved nogle undersøgelser, der finder en øget sårbarhed over for depression hos mennesker, der lider af kognitiv forvrængning.

Som sådan kan de på lang sigt give anledning til problemer for vores mentale helbred, hvis de former den måde, vi tænker på.

6 kognitive effekter, der fordrejer den måde, du tænker på:

1. Overgeneralisering Dette refererer til at tage en tanke, der er plausibel i visse sammenhænge og antage, at den altid kan generaliseres til andre sammenhænge, lignende eller på anden måde.

Dette er en almindelig kognitiv effekt, som mennesker oplever efter offentlig tale.

Andre eksempler kan være at tænke, at det altid er / aldrig er godt at tage risici, eller at det at være optimistisk / pessimistisk er godt eller være forbundet med ting som Dunning Kruger-effekten osv.

Overgeneralisering på denne måde kan få dig til at se tingene på kun én måde og føre til gentagen opførsel, der muligvis ikke er sund.

2. Katastrofetanker

Dette vedrører altid at forvente, at det værste, der er muligt, vil ske. Eksempler kan omfatte tænkning "Jeg vil aldrig finde nogen, hvis min partner forlader mig" eller "Jeg vil være en fiasko i livet, hvis jeg ikke består denne test / får dette job".

Alle vil have haft lignende tanker som disse på et tidspunkt. Men hvis det dominerer din tænkning, kan det føre til depression.

Som sådan er det vigtigt at prøve at lægge mærke til disse tanker, hvis de opstår, så vi kan håndtere dem sundt. 

3. Personalisering

Hver gang vi beskylder os selv for noget, der ikke er vores skyld, oplever vi den kognitive virkning af personalisering.

Ligeledes kan personalisering involvere at være den forestillede årsag til en ekstern begivenhed, såsom at tænke "fordi jeg ikke havde en alkoholisk drink, alle andre havde det dårligere." Det har været knyttet til angstlidelser. I ekstreme tilfælde kan dette føre til, at folk tager alt personligt.

4. Forudsigelse med utilstrækkelig bevis

Nogle gange kaldet tidsmæssig kausalitet. Dette henviser til den tro, at fordi noget dårligt skete i en situation en gang, vil det nødvendigvis ske i den samme eller lignende situation i fremtiden.

Det var dog baseret på utilstrækkelig bevis.

Dette kan være en fejl ved en test og antage, at du er dårlig til det emne. Du kan dog aflægge den samme test igen og lykkes af forskellige forskellige grunde.

5. Selvreference

Effekten af denne kognitive forvrængning er at tro, at dine egne handlinger er centrum for alle andres opmærksomhed.

Dette er en almindelig følelse, som næsten alle oplever. Det er ofte knyttet til selvvurdering af dårlige resultater ved noget.

Ligeledes kan vi opleve det, når vi kommer ind i en situation og er usikre på, hvad vi skal hen eller hvad vi skal gøre. Vi kan føle, at alle lægger mærke til, at vores indre følelser ser vores dårlige præstationer.

Hvis vi oplever dette ekstremt, kan det forhindre os i at gribe ind for at undgå denne fornemmelse.

6. Dikotom tænkning

Dette kaldes undertiden 'polariseret tænkning' eller 'sort / hvid tænkning'. Denne kognitive virkning henviser til altid at forvente et ekstremt positivt eller negativt resultat.

For eksempel, hvis vi tror, at vi er bestemt til altid at være en succes i det hele, eller at vi uundgåeligt vil mislykkes, uanset hvad vi gør, oplever vi den kognitive virkning af dikotom tænkning.

Fordi disse ekstremer er urealistiske, kan dette føre til problemer, der opstår, når dette virkelighedskoncept brydes. Sådan håndteres kognitive forvrængninger

Dette er kun 6 typer kognitive effekter, der kan fordreje, hvordan vi tænker på verden omkring os. Der er dog mange flere.

Den vigtige ting at være opmærksom på er, at vi kan håndtere disse forvrængninger og korrigere deres virkning på vores handlinger over tid.

Du kan prøve følgende trin for at opnå dette:

Trin 1 - Identificer tanken

Den første ting du gør for at opnå dette er at identificere tanken i sig selv.

Er tanken, du har bemærket, der får dig til at føle dig mere ængstelig eller forværre dit humør på en anden måde?

Trin 2 - Identificer den kognitive virkning / forvrængning

Prøv at tænke på, hvilken kognitiv effekt du oplever.

Overgeneraliserer eller tænker du dikotomt? At forstå dette kan hjælpe dig med at se, hvordan det formes din analyse.

Trin 3 - Omdebatter debatten

Overvej hvordan du kan genopfriske din originale analyse. Hvilke andre beviser er der, der kan udfordre din oprindelige tanke?

Trin 4 - Overvej CBT Kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan give dig vejledning til at ændre, hvordan kognitive effekter forvrænger din tankegang.

Forskning har vist de positive effekter af denne teknik, og der er adskillige teknikker, du kan bruge, der vil berolige dit ængstelige sind.

Ekspressionisten over for realisten!

Ekspressionisme er en opfattelse af virkeligheden, hvor ekspressionisten - i klar modsætning til realisten - ikke søger en nøjagtig gengivelse af det, han ser.

Ved at ændre og forstærke de former og farver, han kan se, prøver han at udtrykke de følelser, han har haft.

Hvis du for eksempel står foran et bjerglandskab, der gør dig bange, vil du - hvis du arbejder ekspressionistisk - søge at udtrykke din angst gennem de farver, du benytter.

Ekspressionisme er, hvad du fortæller maleriet om det, du føler ved det, du ser. Og dine følelser udtrykker du bedst ved at forstærke farven og ændre formerne.

På den måde kommer maleriet også til at fortælle om dig selv. Kun ved at bringe dig selv og dit temperament ind i maleriet kan du udtrykke din personlige oplevelse af motivet og den sindsstemning, du er i, når du maler sit billede.

Hvornår lærer vi at lytte til os selv?

Mennesket forandrer sig.

Vores art kanaliserer sin energi og holder fokus på, hvad du vil. Alt forandrer sig konstant

Lever vi i hovedet og således uden følelser?

Hvordan påvirker det vores liv i dag?

Vi er komplekse individer. Vi er sind, krop, sjæl og, når der er pres på, har vi en tendens til kun at fokusere på det rationelle sind, og vi lukker os selv ned eller ude!

Hvis vi ikke kan se ind i os selv, kan vi ikke udnytte vores største evner og vores intuition kan aldrig udfolde sig. På det højeste niveau er alle beslutninger intuitive. Hvis de ikke var det, kunne vi blot køre dem på computer. Vi ville have alle svarene.

Intuition er menneskets våben og styrke i forholdet mellem kapløbet : menneske og computer. I de sidste 20-25 år har vi set en dominans af rationel tankegang.

Den har domineret ikke mindst mange af vores akademiske institutioner. Den har domineret i særdeleshed i medierne og den har fjernet vores kapacitet til at udvikle vores intuitive evner. Men vi begynder nu at indse for første gang, at problemerne ikke bliver bedre løst. Vi må tage et skridt tilbage og få en ny tilgang til disse problemer.

En af udfordringerne i forretningsverden er, at vi ved at gå helt over til den rationelle side og ved kun at fokusere på de kortsigtede mål, analytiske værktøjer, har vi udhulet eller udslettet kreativiteten fra vores virksomheder. Det er spild af penge!

Vi tror, at vi ved at arbejde mere får udført mere arbejde. Du giver ikke dig selv en chance for at trække dig tilbage. Vi tror at arbejde er en dyd. Vi brænder ud ,før vi indser det.

Akademisk er vi dannet til ikke at tro eller stole på vores intuition. Intuition som vejleder ved dømmekraft og beslutninger bliver ikke betragtet som pålidelig.

Mennesket er fastlåst i logik og venstrehjerne tænkning. Vi lever i den vestlige verden i en kultur domineret af venstre hjerner. Vores verden er som en masse fragmenteret og det er svært at se sammenhænge. Når du ikke kan se mønstre eller sammenhænge, bliver du afstumpet i din beslutningsproces og resultateterne bliver ikke effektive.

Den slags forståelse, der plejede at hjælpe os med at se, hvad ting betyder, er gået tabt, således at visdom er blevet erstattet med viden og viden er blevet erstattet med information - bunker af information. Det betyder også, at andre kulturer såsom de afrikanske, og ældre ikke er i høj kurs, da ældre ikke kan bibringe med ny information, og deres visdom for livet anvender vi ikke eller har vi ikke brug for.

Også et fænomen som empatien har det svært i den tid vi lever i. Forskning viser, at efter invaderingen af vort liv med sociale medier blandt andet i form af mobiltelefoner, er empatien især blandt unge mennesker faldet med op til 40%. Hvorledes dette måles, vides ikke, men det er signifikant, at vi søger fællesskaber blandt andet ved hjælp af vores mobiltelefoner, men vi magter ikke at fokusere på det nære, dette er også en form for fællesskab, om end den rigtige og levende af slagsen. At sætte sig i en andens sted fremfor at føle andre som modstandere. Det kræver overlevelsesmekanismer og styrke for at overvinde og ikke fremstå som den svage part, som ender med at bukke under for omverdenens pres. Stemple andre, angribe dem fremfor at sætte sig i deres sko.

At kende sig selv godt - empati - nok til at sætte sig i en andens sted og vise den bedste side af dig selv. Formålet er den dybere mening for menneskeligt liv, idet det sletter følelsen af tilfældigheder og er med til at gøre , at det giver en form for dybere mening og anerkendelse af mennesket i det hele taget. Og faktisk bidrager det til at holde intuitionen i live.

For hvis jeg har et formål ved jeg, at det ikke er nogen anden instans – det fortæller mig, at jeg har et formål.

Det er hele verden, der ser på mig som et væsen med et formål. Hvad vi oplever har et svar dybt inde i os og hvis vi bevæger os bort et øjeblik fra distraktionerne i denne verden og al den skrevne og usikre sandhed, der har at gøre med den eksterne verden, finder vi ud af, at der er subtile svar, der bliver hvisket til vores indre øre ved hjælp af vores intuitive kanaler. Derfor må jeg ind i mig selv for at aktivere min intuition, så den kan forklare det formål for mig.

At se indefra og ud er at have et stærkt indre kompas, så du kan navigere gennem en evigt foranderlig verden.

Naturen er det stille vidne til intuition.

Naturen taler mange forskellige sprog.

Naturen er interesseret i det indre øje, det indre øre, den indre kapacitet til at give mening ud af noget, den eksterne bevidsthed måske opfatter som kaotisk. Uden naturen kan vi ikke genoplive vores intuition.

Hvordan ville det være, hvis vi havde større tillid til vores intuition?

Hvis vi tillod vores intuition at være den platform, hvorpå vi skabte forbindelsen til vores fortid, vores nutid og vores fremtid? Intuitionen bruger hele hjernen og sætter denne i spil.

Vi tænker som venstrehjerne folk af den logiske side af hjernen. Men intuitionen er ofte bygget op af erfaringsgrundlaget -alle vores livserfaringer, som vokser over tid. Det er venstre side af hjernen, men den lader alle de kreative sider af hjernen udfolde sig, så du kan tænke kreativt om verden og hvordan du ser ting og være i stand til at tage en række relativt uforenelige tanker og sætte dem sammen til et eller andet slags interaktivt hele. Det er der storslåede beslutninger og ideer kommer fra.

Tænk selv videre med din egen intuition om hvordan det virker og kan hjælpe. De udfordringer vi ser i dag med fattigdom, overbefolkning, miljøproblemer, energi og miljø, uddannelse, krig og det globale helbred har alle været problemer, der har eksisteret i meget lang tid, fordi vi ikke har bragt ideer sammen fra forskellige discipliner.

Hvis vi prøver at løse problemet, som man plejer og man fejler, gentager historien sig blot. Vi bliver bombarderet med indtryk, og har svært ved at lytte til os selv!. Intuition er bevidsthed om alt det subtile, der ikke er genstand for vores opmærksomhed.

Alt det, vi er bevidst om subliminalt i underbevidstheden. Hvis vi bruger for meget tid på vores meget fokuserede bevidste sind, kan vi ikke se, hvorfor den er vigtig. Den synes ikke at eksistere eller have betydning, så vi ignorerer den. Men ved at ignorere den, fjerner vi det meste af alt det vi ved, for faktisk er meget få dele af vores mentale processer bevidste.

De fleste ca 98% er ikke bevidste overhovedet. Og det handler derfor om at advare os om ting, som vores lidt langsomme sind måske ikke er bevidste om. Det er derfor ofte implicitte og subtile ting.

Distraktion - vi kalder det underholdning.

Larmen i den eksterne verden dæmper lyden af den interne verden og derfor er det vores intuition, der betaler prisen. Vi må genoverveje, hvordan vi sanser verdenen.

Vores hjerner er koblet til vores omverden. Der er en mørkere side til denne forbundethed. Istedet for at bringe os tættere, sker det modsatte, ved at vi bliver mere adskilt fra os selv, hinanden og verden omkring os.

Tilstanden “flow” spiller en vigtig rolle i din evne til at være lykkelig.

For bedre at forstå en tilstand af “flow” kan det være hensigtsmæssigt først at analysere den fuldstændig modsatte tilstand.

Det ville være en tilstand, hvor der ikke er nogen orden i bevidstheden, hvor tanker fremstår og forsvinder med indfald. Vi kan ikke kontrollere dem.

Det er en meget ubehagelig tilstand, der har tendens til at være forbundet med andre problemer, såsom usikkerhed, depression eller angst. Og hvis det ofte gentager sig, kan det gøre folk meget ulykkelige.

Det modsatte af dette ville være en tilstand af strømning, hvor sindet flyder, og man føler sig helt opmærksom og kontrollerer sig selv. Du føler dig bekymringsfri og med en behagelig fornemmelse af at gøre det rigtige.

Alt giver mening.

De problemer, vi støder på, virker som spændende udfordringer, vi står over for med glæde. Vi ser dem ikke som trusler mod vores trivsel eller personlige sikkerhed.

Forskellige studier synes at tyde på, at nogle faktorer, såsom penge, faktisk har en relativ rolle i vores lykke. Penge er for eksempel vigtigt, når vi har en lille mængde. Det samme gælder mad. Det er meget vigtigt, når du sulter til døden. Men jo flere penge du har, desto mindre påvirker det vores lykke.

Med hensyn til niveauet af købekraft, vi nyder i udviklede lande, er der andre faktorer, der afgør vores lykke, som er meget vigtigere end penge. I stedet får det at nyde stadierne af flow en person til at føle sig mere selvsikker, mindre ængstelig og lykkeligere.

“Kunst og sport er kulturelle former, hvis eneste formål er at give flowtilstanden.” -Mihaly Csikszentmihalyi-

Lykke kan findes om mandagen!

Mandage har tendens til at være de værste dage i ugen. Det er næsten et bandeord for mange mennesker, fordi det betyder at vende tilbage til arbejdet. Men Csikszentmihalyi, professor i neurovidenskab ved Stanford University, har opdaget et paradoks. Arbejdet er mere ledende end fritid over for det, han kalder “flow”. Og denne tilstand er sammenlignelig med lykke.

Nøglen er, at for mange mennesker, er fritid spildt tid, og arbejde er det fuldstændig modsatte. At have klare mål, at kunne styre dem og modtage tilbagemeldinger er nøglen til at opnå “flow”.

Flow er det væsentlige.

Det er evnen til at fokusere din mentale energi og opmærksomhed på planerne og målene efter eget valg. Du skal føle, at det er værd at udføre dem, fordi du har valgt denne type liv, og du nyder hvert sekund af det, du gør. “Udførelse af planer og mål efter vores valg er en grundlæggende del af flow” -Mihaly Csikszentmihalyi-

Lidenskab

Ved at have været igennem et flow og den proces med tid og sted holdt ude, kan absolut være afhængighedsskabende. Både i forbindelse med glæden over en koncentreret indsats og tilstedeværelse i processen sammenholdt med den ofte øget energi, som afstedkommes af dette. Det kan til tider opleves både som en surrealistisk tilstand, men også en svævende tilstand af ens tilstedeværelse.

Når du lidenskabeligt er optaget af en aktivitet, det være sig en hobby eller blot en situation, som du er fuldt koncentreret på, vil du fornemme flowfølelsen og efterfølgende vil du kunne resonere, hvilke af sådanne aktiviteter, som du kunne dyrke i højere grad, og på sigt bliver lidenskab, som du kunne få suppleret yderligere energi ved at gå helhjertet ind i.

Det er ofte på denne måde at den enkelte finder frem til en hobby eller blot en tilstand, som for dem er med til, at de kobler fra, slapper af og kan vende tilbage med fornyet energi.

At have en form for hobby er en ventil til det at være optaget af en ”alsidig” og anderledes form for udtryk, kan finde sted i forbindelse med en hobby.

Det kan være en aflastning – både for dig selv og dine pårørende. Det væsentlige er ikke hvilken hobby du finder interesse for, men i højere grad et spørgsmål om, at du fokuserer, koncentrerer og lader dit sind være optaget af et emne, som skaber en tilfreds følelse hos dig.

Ikke at have en tanke i hovedet!

Forskere er nået frem til, at tankevirksomheden er forskellig fra menneske til menneske. Generelt set har vi i snit 60.000 tanker i løbet af en dag. Ikke desto mindre kan dette variere hos hvert menneske.

For nogle gælder det om, at de konstant har en “radio” kørende i deres hoved, fra de vågner til de lægger sig til at sove. Den ene tanke overtager den næste og således går det dagen lang.

For andre kan der være ophold i deres tanker ,og de tænker bogstaveligt ikke på noget. Fordelingstallet omkring dette er 80% til 20%.

Det betyder derfor, at såfremt du spørger en person “Hvad tænker du på?” - og svaret er “Ikke noget”, da kan det enten handle om, at vedkommende ikke ønsker at indvie dig i sine tanker, men det kan faktisk også betyde, at det er sandt, og at vedkommende tilhører gruppen på 20%, som fra tid til anden ikke har en tanke i hovedet!

Hvordan selvrefleksion giver dig et tilfredsstillende liv!

Hvad er selvrefleksion?

Selvrefleksion er defineret som "meditation eller seriøs tanke om ens karakter, handlinger og motiver." Det handler om at tage et skridt tilbage og reflektere over dit liv, opførsel og tro.

Hvad sker der, når du ikke reflekterer?

Vi stopper ikke med at reflektere. Vi bliver i job, der (bogstaveligt talt) dræber os. Forhold der dræner vores energi. Omstændigheder, der efterlader os stressede, ulykkelige, frustrerede og trætte.

Vi fortsætter med at løbe på livets løbebånd og tænker, vi har ingen tid at spilde. Så vi fortsætter med at bevæge os for at holde os oppe. Men for ofte kolliderer vi bare og brænder ud. Det er fordi den eneste måde at holde trit med livets tempo er at stoppe. At hoppe af løbebåndet. At reflektere over, hvad der virker, og hvad der ikke virker. At identificere hvad du skal beholde og hvad der skal ændres.

Du har måske hørt ordspillet: “Tåber gør det samme igen og igen, men forventer forskellige resultater. "

Men det er det, som mange af os gør - fortsætter gennem livet med de samme ting og undrer os over, hvorfor vi ikke får et andet resultat.

Når et projekt eller andet ikke går godt på arbejde, hvad gør du? Du bruger et øjeblik til at træde tilbage og se, hvad der gik galt, og hvad du kunne gøre anderledes næste gang.

Det samme skal være tilfældet med livet, men vi tager ikke ofte tid til at reflektere. Hvorfor ikke?

Måske føler du, at du ikke har tid, og der er bare for meget andet at tænke på. Eller måske har du ikke den tilstrækkelige energi. Du er træt og føler, at det kun er muligt at gøre enkelte ting.

Måske forstår du ikke betydningen, og hvordan det kan ændre dit liv positivt.

Eller måske har du bare lyst til at det skal være svært.

Endelig ved du måske ikke, hvor du skal begynde eller hvad du skal overveje. Imidlertid kræver det bevidsthed, engagement og dedikation af tid. Betydningen af selvrefleksion

Mange mennesker finder selvrefleksion vanskelig eller besværlig. De forstår ikke, hvorfor de har brug for det, og de ser ikke fordelene ved selvrefleksion.

Fordelene ved selvrefleksion er følgende:

Forbedrer din selvbevidsthed

Det er vigtigt at forstå dig selv på et dybere niveau. Selvbevidsthed er afgørende for succes på alle områder af livet. At tage tid til selvrefleksion fører til større selvbevidsthed, hvilket igen fører til selvforbedring. Hertil kommer at en stærk følelse af selvtillid forbedrer din selvtillid og selvværd.

Giver perspektiv

Selvrefleksion giver dig mulighed for at forstå og se tingene fra et andet synspunkt. Når du tager et skridt tilbage fra en situation, får du en ny forståelse. Du kan se hele billedet, ikke bare stykker af puslespillet.

Tillader dig at agere og ikke blot reagere

Når du reagerer, tænker du ikke på de mulige konsekvenser af dine handlinger. Men når du tager tid til at reflektere over en situation, kan du agere med mere omtanke og ændre din adfærd til næste gang.

Tilrettelægger et dybere niveau af læring

Mange studier deler den fælles konklusion, at selvrefleksion letter et dybere niveau af læring og forståelse. Når folk får tid til at reflektere, fordøje og integrere, er de bedre i stand til at lave abstrakte forbindelser, samt beholde og genkalde informationer.

Forbedrer tilliden

Når du reflekterer, får du en bedre forståelse af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Dette giver dig mulighed for at træffe bedre beslutninger og ændre dine handlinger. Hver gang du forbedrer og udvikler dig, hjælper det med at opbygge din tillid med øget viden og perspektiv.

Udfordrer dine antagelser

Det, som du tror er sandt, er ikke altid sandheden. En af de bedste måder at tackle en begrænsende tro på er at gå tilbage og diskutere gyldigheden af denne tro.

Selvrefleksion giver dig mulighed for at udfordre overbevisninger og antagelser, der kommer i vejen.

Selvrefleksion i praksis

• STOPPE OP: Tag et skridt tilbage fra livet eller en bestemt situation.

• SE: Identificer og få perspektiv på, hvad du ser.

• LYTTE : - til din indre guide, den medfødte visdom, der bobler op, når du giver tid og rum.

• HANDLE: Identificer de trin, du skal tage fremad for at justere, ændre eller forbedre.

Hvad skal man tænke over?

Der er to vigtige komponenter til selvrefleksion.

1. Den første er at reflektere over dig selv. Dette omfatter hvem du er og hvilket liv du vil have. Dette er din bevidsthed. Mange gamle filosoffer fra Aristoteles til Sokrates og Pythagoras prydede fordelene ved at "kende dig selv".

Her er nogle spørgsmål du kan overveje, når du reflekterer over dig selv som menneske:

• Hvad er mine kerneværdier?

• Hvad er de overbevisninger, vejledende principper eller ideer, der er dybt vigtige for mig?

• Hvad er mine prioriteter?

• Hvad er mine unikke evner, færdigheder, styrker eller talenter?

• Hvilke svagheder eller blinde pletter skal jeg passe på?

• Hvem vil jeg være?

• Hvilken energi ønsker jeg at bidrage med ved alt, hvad jeg gør?

• Hvordan vil jeg tjene, bidrage eller tilføre værdi i mit liv?

• Hvad er mine lidenskaber? Hvad elsker jeg? Hvad får mig til at være engageret, motiveret og spændt og til tider også i flow?

• Hvad vil jeg have for mit liv? (trods alt, hvis du ikke ved hvad du vil have, hvordan forventer du at kunne opnå det?)

• Hvornår er jeg bedst? 2. Det andet er at reflektere over de områder af dit liv, der er vigtige for dig. Dette kan omfatte dine relationer, hjem og familie, karriere, sundhed og trivsel, økonomi, mål, spiritualitet og personlig vækst /- udvikling.

Her er nogle spørgsmål til at spørge dig selv på dette trin:

• Hvordan føler jeg mig generelt over dette område af mit liv?

• På en skala fra 1-10, hvordan ville jeg vurdere mine niveauer af tilfredshed og succes?

• Hvad vil jeg arbejde efter?

• Hvad er mine forhåbninger eller mål?

• Hvad er jeg taknemmelig for? • Hvordan forbedrer jeg dette område i mit liv?

• Hvilke beslutninger kan jeg tage? Hvornår skal man reflektere? Jo mere du kan gøre selvrefleksion til en vane og en del af din rutine, desto større er virkningen.

Nedenfor er nogle ideer til at komme i gang.

Identificer hvilke som vil fungere for dig. Så tag din kalender eller telefon og planlæg en påmindelse for at få det til at ske!

• Nye år - Der er en grund til, at nytårsfortsættere blev en tradition. Det er en god tid at reflektere over det år, der er gået, og identificere, hvad du vil (dine hensigter, mål, ønsker) i det kommende år.

• Milepæle - Du kan også vælge et jubilæum, en fødselsdag, forårets komme, en ferie eller enhver dato, der har betydning for dig.

• Månedlig eller ugentlig - Måske vil du gerne planlægge tiden i begyndelsen af måneden eller vælge en ugedag som søndag for at reflektere over ugen før.

• Dagligt - En daglig praksis med selvrefleksion er nok en af de bedste måder at skabe en vane på. Mange mennesker står tidligt op og reflektere over dagen før og dagens komme. Nogle foretrækker at bruge aftenen før.

• Efter en 'begivenhed' - havde lige et forfærdeligt arbejdsmøde? Et dårligt samspil med dine børn eller ægtefælle? Tag et øjeblik for at komme tilbage og reflektere over, hvad der skete. Gør dette for at hjælpe dig med at forstå, hvad der skete og forhindre fremtidige hændelser, der ligner denne.

• Når du er kørt af sporet - Når du har lyst til at være isoleret, ulykkelig, stresset eller depressiv og ønsker at reflektere over årsagen til denne situation.

Bonus ved selvrefleksion Her er nogle ekstra tips til dig vedrørende selvrefleksion:

• Skrivning har vist sig at lette nye forståelsesniveauer og reducere stressniveauet betydeligt. Når du ser noget, er du desuden i stand til at behandle det på en anden måde. Og når det er håndgribeligt, har du en større evne til at tackle det eller lade det gå.

• Planlæg tid - Planlæg uafbrudt tid hvor du har plads, føler dig stille og kan fokusere., Om det er 5 minutter om dagen eller en halv dag en gang om kvartalet. Hvis du tror, at det bare kommer til at ske, er det ikke. Du skal gøre noget for at få det til at ske.

• Ansvarlighed – Deltag i en gruppe, find en ven, fortæl din ægtefælle - find nogen til at gøre dette med.

• Vær en flue på væggen – Når du reflekterer over noget, især forhold, er det nyttigt at tage stilling til en neutral observatør. Når du træder tilbage fra en situation og ser på ting som om du var en flue på væggen, er det en utrolig indsigt. Prøv dette med noget i dit liv, du har svært med.

Tag et skridt tilbage og se situationen som om du var en flue på væggen, eller som om du så hele scenen på en filmskærm.

Bemærk, hvad du ser, hører og føler over, hvad du observerer. Det vil give dig et perspektiv, som du ikke havde set før!

• Meditere - Der er hundredvis af undersøgelser, der viser fordelene ved meditation. Noget kraftigt sker, når du ikke 'tænker' på noget. Du har en utrolig, medfødt visdom inde i dig og meditation gør det muligt at bryde igennem. Igen er det bare et spørgsmål om at give tid og plads til at klare det.

Gør selvrefleksion til en del af dit liv

Hvis selvrefleksion ikke er en regelmæssig del af dit liv lige nu, er det tid for dig at tage et skridt tilbage. Tid til at hoppe af livets løbebånd. Tid til at reflektere. Uanset hvilket næste trin du tager, er det perfekt. Der er ingen 'rigtige' eller 'forkerte' måde at gøre dette på. Det er kun hvad der virker for dig.

Refleksion i hverdagen

Følgende udsagn kan være en hjælpende hånd til at skabe refleksion over din hverdag og dit liv. De er hentet fra bogen “Ren lykke. Råd fra hjertet” forfattet af den benediktinske munk og åndelig vejleder Anselm Grun. Læs de enkelte udsagn igennem og vælg de udsagn, der vedkommer dig mest. Mediter og fordyb dig i dem og tag dem til dig og i dit hjerte. Brug og tænk over dem i din hverdag. ¨ Øv dig i at være bevidst om, at de gælder dig.

Lev hver eneste dag, som var den en gave til dig personligt.

Øv dig i ikke at være overalt og ville for meget på en gang.

Væren handler om at være i dit eget liv, lytte til dig selv og være åben for andre.

Der findes et sted i os, hvor Gud har taget bolig. Her er sjælens gnist. Det er kilden til livsglæde og lykke.

Jag ikke af sted. Lev, tag den med ro og hvil i dig selv.

Kun når du ser ud over dig selv på et mål, som er større end dig og som forvandler dig, da vil dit liv blive helt.

Lykke og glas - begge dele går meget let i stykker.

Den, der virkelig vil nyde livet, skal også kunne give afkald.

Når du intet besidder, ejer du alting.

Uanset hvad der sker, så bestemmer du selv, om du vil opfatte det som lykke eller ulykke.

Du kan ikke undgå modgang i livet, men det er måden du takler den på, som er afgørende for, hvorvidt du får succes.

Du har lov til at dumme dig.

Du behøver ikke være god til alting.

I ulykken genfinder du for det meste den ro, som frygten for ulykken fratager dig.

Når du bringer dit nærvær ind i det, du rører ved, omgås du det på en blid måde.

Den, der presser sig selv for meget og dermed overbelaster sig selv, står i vejen for sin egen lykke.

Vær god mod dig selv og vær opmærksom på, hvad din sjæl har brug for.

Lyt til din længsels sagte stemme, så vil dit liv lykkes

. Den, der i taknemmelighed tager imod det, som andre giver, er rig. Det er lykken.

Gennem hele vort liv må vi lade os føde på ny igen og igen, hvorfor vores liv bliver ved med at være levende.

"Hele verden er imod mig"

- er i virkeligheden et udtryk for, at du er imod dig selv.

For du er verden!

Det er dig og din virkelighed og dermed dit liv, som udgør verden.

Din verden er ikke det samme som min eller som nogen andens. Når du som menneske peger på verden som en enhed uden for dig selv, er der tale om en dualisme, hvor du holder dig som den ene part i forhold, eller imod, resten af verden.

Men dit liv og din væren udgør verden, hvorfor der heller ikke findes en klar definition for, hvad verden er.

Derfor er det også ensbetydende med, at verden er, som du ser den og som du er!

Verden er en fiktiv konstruktion, hvor der er etableret nogle fælles spilleregler, som nogle er bedre til at rette sig efter end andre. Men indholdet og opfattelsen af verden udgør dig som menneske og det liv som du lever.

En sådan konstatering er også med til at dit syn på verden måske i højere grad skaber en form for ansvarlighed, hvor du måske må indse, konkludere og erkende, at såfremt du ønsker en anderledes og måske bedre verden, fordrer det, at du tager udgangspunkt i dig selv og tager livtag nogle af de områder, som der skal ændres for, at vi alle kan få en bedre verden og i sidste ende for dig, at få et bedre liv.

Din måde at betragte verden på handler derfor om, hvordan du betragter dit liv og hvordan du følger de spilleregler, som er etableret for at vi mennesker kan leve i overensstemmelse med hinanden.

Naturligvis vil der altid være mennesker som ikke følger disse regler, det er naturgivet, når mennesket skal fungere sammen i grupper, hvorfor der også i samfundskonstruktionen er etableret regelsæt for, hvad dette skal afstedkomme, for at fællesskabet ellers kan fungere.

Din deltagelse i den samlet konstruktion af verden udgør derfor en faktor som samlet set er medvirkende til, hvorledes verden er sammensat.

Derfor betyder det også, at dit bidrag med dig som person er afgørende for, hvorledes den nuværende verden og ikke mindst den fremtidige kommer til at fungere. Udgangspunktet er derfor dig selv, og den rolle du spiller i samfundet, verden og hele verdenssamfundet med de tilhørende kulturer og værdier til følge.

Verden går i arv, som vi overtager fra tidligere generationer. Arvegodset indeholder både traditioner og værdier, som har en lang historie, hvilket vi ofte glemmer eller måske ligefrem "sælger ud af"! Vores opgave som menneske i nutiden er derfor at bevare denne arv, tilpasse den tidens udvikling samt overdrage den til vores efterkommere i form af næste generation.

Din plads og rolle i denne sammenhæng, med tanke om at dine børn skal overtage denne arv, vil derfor være værdifuld.

Din rolle som menneske, ene og alene, er dermed med til at skabe de værdier, som næste generation skal bygge videre på. Det gælder også i forhold til det at være menneske, at behandle og værdsætte livet samt ikke mindst, hvorledes livet for at opleve dets rigdom og modstå dets udfordringer, vise hvordan disse kan imødekommes. Det kræver en spejling.

En spejling ad dig selv som menneske i dit væsenskerne og omgivelsernes prægning af dig som menneske.

At styre vores liv!

Næsten hele vores liv er brugt i en søgen efter at få kontrol, tryghed, sikkerhed og komfort i vores liv. Dette er den vigtigste aktivitet i vores liv. Hvad ville der ske, hvis vi holdt op?

Vi kunne blive mindre begrænset af frygt, mindre angste, mindre drevet af behovet for komfort ... og mere forelsket i livet, som det er.

Nogle eksempler blandt mange på vores behov for kontrol:

• Vi går på Instagram, Facebook, Twitter, Reddit, Pinterest, da dette er komfortabelt og føles som om, at vi ved, hvad vi laver (en følelse af sikkerhed, af ting under kontrol).

• Vi udarbejder to-do lister eller endda følger hele produktionsplaner eller organisatoriske systemer, fordi det føles som vi dermed får tingene under kontrol.

• Vi rydder op på vores skrivebord.

• Vi besvarer e-mails i forsøget på at få al information under kontrol.

• Vi nøler med et projekt, der fylder os med usikkerhed, og giver os i kast med overspringshandlinger , hvilket skaber mindre usikkerhed for os.

• Vi bliver frustrerede over andre mennesker, endog vrede, fordi de handler på en måde, vi ikke kan lide.

• Vi forsøger at organisere apps på vores telefon, for at undgå at opleve ineffektivitet.

• Vi planlægger både på job og privat. Alt føles under kontrol, når vi planlægger.

• Vi  google ting, så vi føler, vi får kontrol over et emne.

• Vi køber bøger at få kontrol over et emne.

• Vi tilmelder os ekspertgrupper eller teams.

• Vi skaber systemer.

• Vi forsøger at få kontrol over vores sundhed ved at indtage en specifik kost og følge et træningsprogram.

• Shopping føles behageligt og giver for nogle et mindre adrenalinsus.

• Vi misbruger i form af alkohol og stoffer for at flygte fra frustrationer eller slappe af fra hverdagens ræs.

Der er tusindvis af flere eksempler på menneskets nuværende livsform og daglige behov for kontrol.

Undersøg alt hvad du gør: Spørg dig selv om denne aktivitet er en strategi for på en eller anden måde at få kontrol?

Disse strategier er ikke dårlige.

De hjælper os med at håndtere vanskelige følelser. Nogle af dem resulterer i et sundt liv.

De kommer alle fra et sted med kærlighed. Men det er godt at være opmærksom på dette behov for kontrol, og måske kan denne bevidsthed endda være en hjælpe til at befri os.

Så vi gør alt ovenfor, hele dagen lang, når tingene føles usikkert, ude af kontrol, usikre.

De er strategier for kontrol, sikkerhed, komfort.

Desværre virker det ikke hele vejen igennem.

Lad os sige, du laver en to-do liste, og en plan for at føle, at alt er under kontrol. Nu er du nødt til at gøre den første ting på listen. Men den gør, at du føler dig usikker, fordi det er en vanskelig opgave, og du ved ikke, om du kan udføre den.

Derfor går du til de lettere ting på listen ... men den vanskelige opgave er der stadig, bare udsat en smule, og du føler dig dårligt med det.

Til sidst tyr du til distraktioner, eller tjekker din e-mail, så du ikke behøver at udføre opgaven.

Eller du begynder at rydde op på dit skrivebord. Du laver nogle opkald. Følelsen er der stadig, dybt begravet i dit sind. Ingen af dine indsatser eller handlinger virker, du tænker stadig på den første opgave på listen.

Eller et andet scenarie: du føler dig ensom. Du ønsker ikke at have denne følelse, fordi det er ubehageligt, og du føler ikke du har kontrol over noget. Du spiser noget mad, handler på nettet, ser tv, men følelsen vil ikke forsvinde. Så du spiser. Eller du handler online. Eller du ser TV, Youtube. Følelsen går ikke væk.

Så du gøre det igen. Eller du tyr til alkohol eller stoffer.

Måske får du alt under kontrol - du er organiseret, har systemer til alt, er spot-on med din produktivitet, har kun sunde vaner.

Tillykke!

Du vinder!

Undtagen, når der dukker ting op, der ødelægger dit perfekte palads af kontrol.

Du får angst, indtil du beskæftiger dig med disse ting, og få kontrollen tilbage. Men når du udfører det, dukker flere ting op. Folk ringer, e-mails, afbrydelser , og du bliver irriteret, fordi alt bliver rodet.

Løsningen kan være at dyrke mindfulness, og lære at acceptere den ukontrollable karakter af hver øjeblik.

Start med bare at sidde stille, og forsøge at være opmærksom på de fornemmelser af dette øjeblik, omkring dig og i din krop, og selv i dit sind.

Bare mærke efter, hvad der foregår. Så opdager du, at dit sind ønsker at planlægge, bekymre sig eller få greb om tingene.

Vi flytter os  fra denne ukendte, ukontrollabel øjeblik til en strategi af kontrol.

Bemærk denne trang til at styre ... og ikke handle.

Gøre ingenting. Bare observere,  undlade at handle.

Tanker og energi!

Vi kan ikke altid påvirke, hvad andre kan sige eller gøre for os – men vi kan påvirke, hvordan vi reagerer på det.

Hvordan vi tænker påvirker, hvordan vi føler, hvordan vi føler påvirker, hvordan vi opfører os, hvordan vi opfører os påvirker, hvordan vi lever vores liv. Ifølge Albert Ellis (1913 - 2007) – som er krediteret for at have startet skolen inden for kognitiv terapi, forklares mental sundhed som et resultat af rationel tænkning.

Denne tilgang gør det muligt for mennesker at være tilfredse og have overskud til forskel for en depression, som er resultatet af en irrationel tænkning, der forhindrer glæde og skaber nedtrykthed.

Hans teori tog udgangspunkt i en ABC model:

A stod for aktivering eller en konkret begivenhed, hvor du er ude for en hændelse.

B (believes)stod for overbevisning - din tolkning af begivenheden - ofte fejltolkning forbundet med en grad af sårbarhed.

C (consequens) stod for konsekvens, hvor din fejltolkning eller irrationelle tolkning fører til usunde følelsesmæssige resultater - herunder depression. Mange af os er uvidende om, at vores tanker spiller en stor rolle ved at påvirke, hvordan vi føler.

Dette er et vigtigt begreb, idet vi ikke altid vil være i stand til at påvirke, hvad der sker for os, men vi har derimod en stærk indflydelse på, hvordan vi fortolker, hvad der sker med os, og hvordan vi kan håndtere det.

Hvordan vi vælger at handle ud fra disse fortolkninger udgør vores adfærd, og vores sind består af mange forskellige dele, som øver indflydelse på denne.

Du kan selv påvirke dit sind ved at udøve større selvkontrol i din adfærd. Det handler således om at tænke og forholde dig anderledes samt danne gode vaner i disse sammenhænge.

Du kan tage dig selv i at tænke på noget negativt, selv når du ikke ønsker det. Der er en række metoder, du kan bruge for at stoppe dit sind med at tænke negativt og dermed stoppe drøvtygning.

• Tænk det værst tænkelige scenarie, og hvorvidt du ville være i stand til at håndtere dette - således kan det reducere din bekymring for den eksisterende tanke.

• Planlæg tid til dig selv til at bekymre dig. Ved at afsætte tid til at tænke over dit problem, er du sikker på, at det vil få den opmærksomhed, der er nødvendigt, måske. Dermed kan det hjælpe dig med at stoppe med at tænke for meget på dit problem, når du ikke ønsker det.

• Kom ud og få luftet dit sind til at bruge andre sanser og fokusere på andet, som gør, at du bliver adspredt og tænker på andre ting.

• Tro på dig selv – og brug positiv tænkning ved at ændre og forbedre den måde, hvorpå du tænker.

• Vær optimistisk med hensyn til din styrke og dine evner. Sig til dig selv, at du vil lykkes - måske også selv om du tvivler på dette! Sig det højt til dig selv og bryd ikke dette løfte.

Du kan eventuelt tænke tilbage på andre situationer, hvor du er lykkes - måske også til trods for usikkerhed forinden.

• Stop med at generalisere – det bunder ofte i et negativt syn på fremtiden. Ved at minde dig selv om de mål du har nået trods forhindringer, vil du opdage, at du ikke har grund til denne negative forudsigelse.

• Undgå at føle dig personlig ansvarlig for ting, som rent faktisk er ude af din kontrol.

Tænk grundigt og logisk over, hvorvidt du kunne have gjort noget for at forhindre for eksempel en hændelse uden for din rækkevidde.

• Stop med at drage forhastede konklusioner.

Dette sker ofte, når vi ikke har tilstrækkelige beviser til at bakke disse op. Der foreligger med andre ord ikke dokumentation for denne påstand.

Du kan vise større tålmodighed, tænke tanken igennem og stille spørgsmål ved, hvorvidt dette eller hint kan være sandt samt søge efter beviser for at understøtte, hvorvidt det er sandt.

• Undgå katastrofetanker – som ofte betyder, at tingene ryger ud af proportioner.

Her handler det om at tænke fornuftigt og logisk med en positiv tilgang og uden at overdrive.

Ofte kan vi opleve hændelser, hvor vi umiddelbart opfatter, at alt er kaos og at vi aldrig kommer videre. Imidlertid er vi kommet videre og til tider også med et bedre forløb, hvilket måske ikke havde været tilfældet, hvis ikke vi var stødt på en forhindring undervejs.

Dine tanker styrer dine følelser, som blandt andet kommer til udtryk og danner grundlag for dine handlinger og samlet adfærd.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du tænker og sætter dig for at styre dine tanker.

Visdom og klogskab!

Der er forskel på at være intelligent og at være klog.

Når du er intelligent, er det ofte en evne, som er medført, mens klogskab opstår løbende gennem livet.

At være klog er et spørgsmål om, at du på baggrund af dine erfaringer i livet formår både at reflektere over disse , at anvende dem i dit liv, og på baggrund af denne visdom i højere grad evner og er dygtig til at leve et godt liv.

Ved at indse og forstå, vil du også blive bedre til at tilgive! Visdom er den personlige indsigt i læretiden som menneske.

Man får meget tilbage, når du investerer i dig selv. Det er ikke ualmindeligt at intelligente mennesker har svært ved at takle livets genvordigheder.

Det er derfor også væsenligt, at du på baggrund af dine erfaringer omkring dit sårbare sind, og i forbindelse med planlægning af dit fremtidige liv, vælger at have visdom og klogskab, som dit overordnet mål for din nye livsfilosofi.

Følelsesmæssig intelligens !

Hvorfor roder nogle mennesker med deres liv, selv om de har en høj intelligenskvotient – mens andre med en mere ydmyg IQ klarer tilværelsen med bravur?

Følelsesmæssig intelligens kan læres

I modsætning til IQ er de sociale og følelsesmæssige færdigheder en kompetence, der kan læres.

Temperamentet er ikke en skæbne.

Færdigheder som vindende kontaktevne, selvtillid, optimistisk vedholdenhed i mødet med nederlag og frustrationer, at kunne lytte og se tingene fra andres perspektiver er noget, som du kan lære og opøve.

Alle kan få glæde af disse færdigheder. De er som en vaccination, der varer hele livet.

For at beherske den fø­lelsesmæssige intelligens skal du i grove træk arbejde med følgende fem hovedom­råder:

1. Selverkendelse - At kende dine følelser og være i stand til at genkende dem, mens de optræder, så du ikke bare følger dem blindt.

2. Håndtering af følelser - At kunne kontrollere angst, vrede og tristhed, så de ikke tager magten fra dig. At du for eksempel evner at berolige dig selv eller ryste vrede af dig.

3. At motivere dig selv - At kunne bevare håbet og op­timismen i modgang, så du kan opleve fiasko og tilba­geslag uden at lade dig slå ud. At kunne styre dine im­pulser og udsætte tilfredsstillelsen af behov.

4. Indlevelsesevne - At kunne leve dig ind i andre menne­sker. Kende deres følelser og se en sag fra deres side.

5. Social fornemmelse - At kunne omgås andre menne­sker. Forhandle med dem, løse konflikter og fungere.

Følelsernes magt

Følelsesmæssig in­telligens bygger på din evne til at kende dine følelser. At du kan håndtere stressfølelser, ik­ke at blive over­vældet af tristhed, nervøsitet og vrede. Og at du kan motivere dig selv og holde fast frem for at lade dig slå ud af nederlag. Følelserne er vores alarmsystem, forklarer Goleman.

En gang sikrede de os overlevelse i en farlig verden, men i det moderne menneskes ver­den er det næsten altid falsk alarm, når følelserne kobler fornuften fra.

Vi reagerer på små begiven­heder, som om de var livstruende. Og der står jo altså ikke længere en sabeltiger rundt om hjørnet og gør klar til at æde dig.

Alligevel er det de samme overvældende følelser, du oplever, når du skændes med din ægtefælle eller dine børn.

Vi bliver oversvømmet med stresshormoner, som svækker vo­res immunsystem. Og folk, der hyppigt er irritable og vrede eller triste og nervøse, har faktisk dob­belt så stor risiko for at pådrage sig alvorlige sygdomme, viser en ræk­ke undersøgelser.

Det er faktisk en større risiko end rygning. Vrede er en forførisk følelse. Og hukommelsen er selektiv, når du har stærke følelser. Uanset hvilket humør du er i, husker du lettere de ting, der passer med humøret. Når du er ked af det, husker du triste ting. Og når du er vred på din kone, husker du kun de ting ved hende, der gør dig vred. Ikke de ting, du holder af.

Livssyn

Folk, der går til livet med optimisme og håb kla­rer sig langt bedre både på arbejdspladsen og i friti­den. Flere undersøgelser viser, at optimisterne har ret.

Deres livssyn giver dem nemlig udholdenhed og dermed før eller siden de sejre, de tror på. Pessimisterne har sådan set også ret. Dem går det som regel dårligt.

Det afgørende ser ud til at være de forklaringer, du giver dig selv, når noget går galt.

Pessimisterne siger: ”Jeg fejlede, fordi jeg har en man­gel”. Og så giver de op.

Optimisterne siger: ”Jeg prøver noget an­det næste gang”. De ser ikke problemerne som en fejl ved sig selv. Og det er en meget vigtig forskel i livet, kan man se.

Heldigvis ser det ud til, at du kan træne dig op til at tænke anderledes.

Træning af den kreative tankegang!

1. Målet med den kreative tankegang er at finde løsninger på dine udfordringer. At bringe dig nye steder hen, hvor der er større sandsynlighed for at få skabt nye tankebaner.

2. Træn dagligt at være åben, nysgerrig, aktiv og begejstret. - og det kræver træning dagligt. Indhent så meget inspiration i dine omgivelser, dit samvær med andre og fokuser på din tankegang, når alternative løsninger dukker op i sindet.

3. Sig Ja til det nye som kommer og dukker op på din vej. Sig ja og.... - og videreudvikle de ideer, som opstår, hvor skøre og anderledes du umiddelbart synes at de måtte forekomme. Prøv noget nyt og tænk anderledes.

4. Vær målbevidst istedet for målrettet. Processen kan indeholde langt flere værdier og nye indsigter ,end målet i sig selv. Vær hele tiden parat til at give slip på egne tanker til fordel for nye bedre ideer, der måtte opstå. Det er i længden udviklende at være fleksibel i en sådan sammenhæng istedet for at være fastlåst i forstokkede tanker og ideer, som bare skal efterleves uden tilretning til udviklingen.

5. Lad drivkraften opstå af fornøjelse og fornemmelse samt af de ideer, der er mest energi i, dog altid ved også at være åben for nye ideer og tankebaner.

Positiv tankeadfærd kan blive en vane!

Mange af os forsøger at have en positiv holdning, men livet gør det til tider utrolig vanskeligt.

Det er en almindelig misforståelse, at store præstationer kun er et resultat af hårdt arbejde og held.

Faktisk er en positiv holdning den mest kritiske faktor for enhver succes eller for leve et lykkeligt, opfyldt liv.

Du kan ikke indse, men din holdning definerer den verden, du lever igennem nu.

Det er roden til alle dine succeser, fejl, handlinger og reaktioner.

Hvis du nogensinde har følt forvirret over, hvordan du er mere positiv, vil du være beroliget ved at vide, at det er meget under din egen kontrol.

At blive opmærksom på dine tanker og følelser vil give dig mulighed for at ændre dem på stedet. Man kan ikke bare skifte fra en negativ holdning til en positiv en nat, men det kan opnås af enhver, der er villig til at dedikere tid og viljestyrke.

Hvis du føler dig fanget af en negativ holdning lige nu, forstår du, at positivitet sjældent er en født gave, det kræver bevidste handlinger for at udvikle en positiv holdning. Der er en række vigtige vaner, du kan bruge til at styrke din transformation:

Hvordan du kan være mere positiv ved hjælp af følgende tre vaner:

Nøglen til at implementere alle disse vaner er at fange negative tanker, som de vises, og derefter bevidst erstatte dem med positive.

1. Vær taknemmelig selv når du står over for skuffelser Der vil altid være tider, når tingene går galt. Det er en kendsgerning i livet, en nødvendighed for vækst og eventuel velstand. Men i øjeblikket er det svært at se det større billede, i stedet synes verden at hule rundt omkring os!

Så næste gang du oplever en af dem, "Jeg ønsker jeg aldrig har gjort det" øjeblikke, ikke længe inden for negativiteten af beklagelse. I stedet accepterer du, at du ikke kan ændre fortiden. Det bedste du kan gøre lige nu er at lære af oplevelsen, være taknemmelig og gå videre.

"Lad os rejse sig og være taknemmelige, for hvis vi ikke lærte meget i dag, lærte vi i det mindste lidt, og hvis vi ikke lærte lidt, blev vi i det mindstesyg, i hvert fald døde vi ikke så lad os alle være taknemmelige. "- Buddha

2. Vær trofast, selvom alt er håbløst .

Tro er den mest kraftfulde drivkraft, det vil holde dig på vandet uanset bølger kastet på livets hav. Til tider kan du føle dig håbløs og vil give op, men du skal huske, at de kun er et momentum.

Der er ingen brug for at undre og bekymre sig ,om tingene nogensinde kommer til at fungere, acceptere det faktum, at hvad der skal ske, det sker.

Tror på dig selv og fortsæt med at gøre det bedste du kan. I stedet for at bekymre sig om fremtiden, bør du nyde og få mest muligt ud af dit øjeblik.

3. Giv kærlighed, selv når du bliver overset Ægte kærlighed skal altid være ubetinget, både for sig selv og for andre. Det bør ikke bruges som en belønning eller aktiveret af de rigtige følelser. Du er nødt til at lære at leve gennem kærlighed hele tiden, og positivitet vil strømme gennem dig. Hvis andre onde i deres adfærd eller handlinger, forbliv positive ved at acceptere det faktum, at du ikke kan styre handlinger eller følelser af andre, men kun dine egne. Lad ikke deres negativitet påvirke dine reaktioner.

Hvis du begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er galt med dig, husk at du er ,som du er, og hvis andre ikke kan se eller acceptere det så ,er det det!

Hvordan adfærd og samvittighed hænger sammen!

Samvittigheden er styrende for din adfærd, dine handlinger og er langsomt med til at bygge dine værdier op som kan være fejlagtige, hvis du ikke tør være ærlig over for dig selv.

Når du dybest set ved og er klar over, at du begår en handling, som strider mod en ren samvittighed, begår du sjælemord på dig selv og er dermed til at forråde dig selv.

Du vil til at begynde med forsøge at bortforklare din handling, give dig selv undskyldninger, idet du dybest i din bevidsthed er klar over, at din gerning eller handling strider mod din indre overbevisning og dermed påvirker din samvittighed i dårlig retning.

Denne flugt styrer din adfærd til at forsøge at indlemme overspringshandlinger for at undvige at se realiteterne i øjnene. Og til trods for at virkeligheden ofte kan være brysk og hård at være enten vidne til eller en del af, vil det oftes på længere sigt være et mere rent snit du vil opleve fremfor at etablere et spor som kan vildlede dig på længere sigt og styre dig længere og længere væk fra din væsenskerne.

Du undviger, tildrager dig overspringshandlinger og bortforklaringer, og tillægger nye værdier anderledes prioriteringer, hvilket afstedkommer at du fjerner dig fra din essens.

Din adfærd over for omgivelserne bliver fjendtlig ,idet du klart fornemmer og mærker, at du ikke hviler i sig selv, er i harmoni eller balancerer med dine øvrige værdier, hvilket betyder ,at felter som hobby, arbejde ,interesser for andre og sociale relationer bliver underordnede.

Du bliver mindre opmærksom og koncentreret på din egen person og pleje af denne eller selvcentreret i håbet om at klamre dig til en form for stamme, som ingen hverken kan , vil eller skal kunne tage fra dig.

Dit selvværd daler, troen på din egen formåen svækkes, din optimisme dør og tiltroen til dig selv og det at kunne lykkes daler kraftigt.

Du har ingen beviser for målopnåelse, succes store som små i livet og ingen livsbekræftende tiltag, som du kan bygge videre på.

Du har indfiltredes dig i et spindelvæv af løgne, falskhed, værdiløshed, dine interesser bliver overfladiske, idet du ike længere hverken har lysten, tålmodigheden eller evnen til at koncentrere dig til at gå i dybden.

Der hersker en overfladiskhed, som på samme måde kaster overfladisk glæde af sig, hvorfor det ikke er værd af bygge videre på. Hvorfor det handler om hurtigt at flyve videre som en anden bananflue til næste rådne frugt for finde ophold for et kort øjeblik.

Din vilje svækkes, og du kan ikke holde alle bolde i luften på samme tid. Du har forsøgt i mange år, men er ikke lykkes, hvorfor du nu har opgivet. Hvorfor holde gang i denne kamp, når det alligevel ikke harbogen formål, ikke fører til noget og hvor overhovedet ingen endog vil takke dig for dette forsøg.

Derfor har du givet op og har valgt de korte løsninger, de overskuelige valg, som du kan anvende og træffe, når du har lyst til det. Det skal være sjovt, det skal passe til dog både i tid og indhold og det skal på ingen måde udfordre dig mere end, hvad du måtte lyste eller have behov for.

Det skal være tilgængeligt, gerne moderne for slet ikke at tale om mainstream.

For sådan gør alle andre, hvormed du lægger dig i skyggen af en gyldighed for at dette må være OK.

Der er et kollektiv ansvar, skyld og kollektiv følelse for, at det er jo bare sådan det er! Hermed fravælger og fralægger vi også et ansvar for at kigge nærmere på dybden, indholdet og måden vi vælger at gribe dette an.

Er det ok i nutiden, i eftertiden og hvad vil det betyde for vort samfund på længere sigt? Hvad er det vi vil med at den kommunikation?

Har vi et øget behov idag for at informere hinanden end tidligere, hvordan lykkes vi tidligere med ikke at have kontakt med hinanden og hvad vil vi føle, når vort liv er opholdt måske samlet 8-10 år med at tale eller skrive SMS på en mobiltelefon.

Hvor blev børnenes opvækst af, hvis det ikke var med snuden nede i en mobiltelefon?

Kendetegn ved intuitive typer!

Intuition viser dig mening, sammenhænge og muligheder, der ligger ud over, hvad du opfatter med dine sanser.

Intuitive typer ser på helheden og søger at fatte de overordnede mønstre.

De bliver eksperter i at se nye muligheder, og de værdsætter fantasi og inspiration.

Nye udfordringer og muligheder er de fleste intuitive opmærksomme på, samtidig med, at de fokuserer på, hvorledes tingene kan forbedres.

I forlængelse af dette betyder det endvidere, at de ikke bryder sig om at gøre det samme gentagne gange.

Rutinearbejde eller for faste mønstre eller systemer er ikke attraktivt for den intuitive type. Og derfor er det naturligt, at disse mennesker kan lide at lære nye færdigheder;

De holder af at lære hele livet, og er i flere sammenhænge i løbet af livet på undervisningsbænken i form af studier eller generel information, som er brugbart.

Deres arbejdsfacon er kendetegnet ved udbrud af energi, drevet frem af entusiasme, med døde perioder ind imellem.

De har en tilbøjelighed til at springe til en konklusion hurtigt, hvilket muligvis skyldes den heftige tankeaktivitet, der har fundet sted før og under processen sammenkoblet med det faktum, at de følger inspirationen og deres fornemmelser.

Det betyder også, at de somme tider går fejl af kendsgerningerne, hvilket bla. kan skyldes , at de ikke bryder sig om at bruge tid på detaljer.

Den megen overvejelse og tankevirksomhed kan til tider medføre, at de gør en opgave for indviklet – men dette kan der reddes bod på, idet den intuitive desuden har en evne til at spørge, hvorfor tingene er, som de er.

Hvad er selvbekræftelse?

 I sin enkleste form er det en handling at have en positiv holdning til dig selv.

Det vurderer hvem du er og tror på, at du har et formål.

Det er selvtillid i dig.

Identifikation og praktisering af selvbekræftelse kan dog være meget vanskeligere end det lyder.

Heldigvis kan nogle få enkle spørgsmål hjælpe os med at lede os i den rigtige retning og hjælpe med at bekræfte, at vi arbejder mod det liv, vi altid har ønsket for os selv.

Hvilke spørgsmål skal vi spørge os selv hver dag?

Er jeg glad?

Er jeg begejstret for livet?

Er dette det liv, jeg forestillede mig selv?

Tager  jeg beslutninger i dag, der vil påvirke mit liv i morgen positivt?

Er min daglige rutine muligt for mig at krydse mine "bucket list" elementer (på lang sigt)? Er i dag et skridt, der hjælper mig med at nå de mål, jeg vil forfølge?

Får jeg mest muligt ud af mulighederne?

Er jeg stolt af, hvor jeg er i livet?

Har i dag fået mig til at blive opfyldt?

Du skal ikke spørge dig selv hver eneste af disse spørgsmål hver dag.

Men brug tid hver dag til at evaluere, hvordan du føler ved at vælge et par af disse spørgsmål, kan hjælpe med at holde din hjerne "trænet" for at tænke positivt.

At gøre denne daglige øvelse kan føre din tankeproces i en positiv retning.

Det hjælper med at holde dig fokuseret på, hvem du vil være. Det giver dig mulighed for at tænke positivt om dig selv og dine ønsker.

Hvad er grunden til visdom?

 Visdom er nødvendigt for menneskehedens overlevelse.

Visdom - Det kan lyde som noget uopnåeligt, gammeldags og passé.

I dag taler vi om fleksibilitet, kompetence og at være smart.

Intet kunne være mere forkert.

Aldrig før har individets valgfrihed været større, mængden af oplysninger mere omfattende og kravene til tilpasning og evne til at konvertere som selvindlysende.

I en sådan tid er adgangen til visdom vigtigere end nogensinde.

Men først og fremmest om, hvordan du kan vokse i visdom og drage fordel af det i alle aspekter af livet.

Mennesket står overfor store udfordringer i de kommende årtier.

Men vi kan også ødelægge forudsætningerne for hele menneskelivet.

Godhed og visdom to kvaliteter, vi skal stræbe efter for at overleve rejsen ind i fremtiden.

Opdag dig selv!

Bliv opmærksom på dine tanker og følelser.

Lad være med at vælge og vrage, men vær opmærksom på dem, hvor trivielle og usle, hvor ophøjede og afklarede de end er.

Når hver enkelt tanke eller følelse opstår, så tænk den igennem, føl den igennem, følg den til ende.

Mens du følger tanken eller følelsen, vil du hele tiden blive afbrudt af andre tanker og følelser, hvorved du begynder at opdage manglen på sand koncentration.

Ved at følge hver enkelt tanke eller følelse igennem, vil du blive opmærksom på, at du vurderer, fordømmer, og du vil opdage din ensidighed, dine fordomme, dine hemmelige forbehold og motiver.

Ved at følge det igennem opdager du dig selv, og denne opdagelse er befriende og kreativ.

På den måde befrier du bevidst sindet, og ind i det frie og åbne sind, hvor begrænset det end er i begyndelsen, vil det ubevidstes indhold, det skjulte, projicere sig.

Hver projektion må tænkes igennem, føles igennem, og således blive forstået, opløst og transcenderet. Ud af dette dybe selvkendskab er der visdommens ro, en kærlighed der ikke kan måles, realiseringen af det højeste.

Alt dette er en tålmodig og blid proces, der behøver ihærdig årvågenhed, en dyb og betydningsfuld opmærksomhed.

At føle glæde!

Du kan vælge i nuet at tage udgangspunkt i, at du ønsker mere glæde og være opmærksom på de ting som er livsbekræftende og positive samt understøtter en mere solid og mere vedvarende samt ønskelig form for livsindstilling.

Dit tankemønster er under ombygning, og dit arbejde med at få rekonstrueret dette kræver megen energi.

Energi smitter og øges, når den er positiv. Positiv energi opnår du, når du fylder dit sind med glæde og bliver bekræftet i, at der rigtig mange ting i livet, som er værdifuldt og værd at glæde sig over.

Ofte vil det være de gratis glæder, som fylder mest og varer længst.

Det vil være krammet fra dit barn, den søde hilsen fra din ægtefælle osv som vil skabe varme i kroppen, når og hvis du kan mærke det.

For der er visse neuroner som bliver påvirket i disse sammenhænge, og de lagres i din hukommelse og er med til at understøtte de øvrige glæder til et mere glædesfyldt grundlag for en ny tankerække i et lysere perspektiv.

Sindet er kun i ro, når det forstår sig selv!

Et menneske ,som virkelig skal forstå sandheden må have et roligt sind, og den ro kan kun komme ved, at du forstår dig selv.

Sindsro kommer ikke gennem disciplin, gennem kontrol eller undertrykkelse, den kommer kun når de problemer ,som er ens egne projektioner, forstås fuldt og helt.

Virkeligheden findes kun når sindet er stille, når det ikke projicerer sig selv.

At være tilstede her og nu! 

Du kan ikke unddrage dig alle dine tanker , både de store og små, men du kan tage udgangspunkt i her og nu situationen og fastholde en stemning, der tager udgangspunkt i nuet og følelser for, hvad der sker med dig.

Du kan fokusere på at føle, mærke og observere, hvad der sker omkring dig.

Det betyder, at alle dine sanser kommer i bevægelse og bliver aktive.

Det kan i en depressiv tilstand være svært, idet dele af sanseapparatet kan være skåret fra eller være mere inaktivt end normalt. Det kræver øvelse, og det er i denne sammenhæng vigtigt at starte i det små.

At se, lytte og f.eks lugte til den positive situation du kan være i, skærper dine sanser i en grad som er med til, at du bogstaveligt lever dig ind i situationen.

Det kan til tider være udmattende over længere tid, men det øjebliksbillede din underbevidsthed opfanger etableres i hjernens hukommelse og vil langsomt kunne opbygges til genkendelse og samlet være fundamentet til at bygges videre på og langsomt betyde, at din bevidsthed arbejder ad mere positive veje samlet set.

Intuitionens skjulte gaver!

 Intuition - et fænomen eller kundskab, som kan være være svær at holde styr på og forklare konkret!

Hermed en tilnærmelse for dette. Intuition viser dig mening, sammenhænge og muligheder, der ligger ud over, hvad du opfatter med dine sanser.

Intuitive typer ser på helheden og søger at fatte de overordnede mønstre.

De bliver eksperter i at se nye muligheder, og de værdsætter fantasi og inspiration. Nye udfordringer og muligheder er de fleste intuitive opmærksomme på, samtidig med, at de fokuserer på, hvorledes tingene kan forbedres.

I forlængelse af dette betyder det endvidere, at de ikke bryder sig om at gøre det samme gentagne gange.

Rutinearbejde eller for faste mønstre eller systemer er ikke attraktivt for den intuitive type. Og derfor er det naturligt, at disse mennesker kan lide at lære nye færdigheder;

De holder af at lære hele livet, og er i flere sammenhænge i løbet af livet på undervisningsbænken i form af studier eller generel information, som er brugbart.

Deres arbejdsfacon er kendetegnet ved udbrud af energi, drevet frem af entusiasme, med døde perioder ind imellem.

De har en tilbøjelighed til at springe til en konklusion hurtigt, hvilket muligvis skyldes den heftige tankeaktivitet, der har fundet sted før og under processen sammenkoblet med det faktum, at de følger inspirationen og deres fornemmelser.

Det betyder også, at de somme tider går fejl af kendsgerningerne, hvilket bla. kan skyldes , at de ikke bryder sig om at bruge tid på detaljer. . . Den megen overvejelse og tankevirksomhed kan til tider medføre, at de gør en opgave for indviklet – men dette kan der reddes bod på, idet den intuitive desuden har en evne til at spørge, hvorfor tingene er, som de er.

Tankemylder - Del 1

Bekymrende tanker kan være nyttige, når det ansporer dig til at gribe ind og løse et problem.

Men hvis du er optaget af, hvad ”hvis'er" og worst-case scenarier, bliver bekymring et problem.

Vedholdende tvivl og frygt kan være lammende.

De kan dræne din følelsesmæssige energi, gøre dine angst niveauer skyhøje og forstyrre dit daglige liv.

Men at være kronisk bekymrende er en mental vane, som kan brydes.

Du kan træne din hjerne til at bevare roen og se på livet fra et mere positivt perspektiv.

Konstant bekymrende tanker kan være svære at håndtere.

Det kan holde dig oppe om natten og gøre dig anspændt og irritabel i løbet af dagen.

Du hader at føle dig som et nervøst vrag. Så hvorfor er det så svært at stoppe de svære tanker?

For de fleste kroniske bekymrede tænkere, er de ængstelige tanker næret af tro - både negativt og positivt.

På den negative side, kan du tro, at din konstante bekymrende tanker er skadelige, at det kommer til at drive dig til vanvid eller påvirke din fysiske sundhed.

Eller du kan bekymre dig over, at du kommer til at miste al kontrol over din bekymrende tanker -at det vil tage over og aldrig stoppe.

På den positive side, kan du tro, at din bekymrende tanker hjælper dig med at undgå dårlige ting, forebygger problemer, forbereder dig på det værste, eller føre til løsninger.

Negative overbevisninger eller det at bekymre sig , tilføjes din angst og holder bekymringen vedlige.

Men positive overbevisninger om bekymring, kan være lige så være skadeligt.

For at stoppe bekymring og angst , skal du opgive din tro på, at bekymringer har et positivt formål.

Når du indser, at bekymringen er problemet, ikke løsningen, kan du genvinde kontrol over dit bekymrede sind. Du kan have blandede følelser omkring dine bekymringer.

På den ene side, at dine bekymringer generer dig-du kan ikke sove, og du kan ikke få disse pessimistiske tanker ud af hovedet. Men der er en måde, at disse bekymringer giver mening for dig.

For eksempel når du tænker:

• Måske vil jeg finde en løsning.

• Jeg ønsker ikke at overse noget.

• Hvis jeg fortsætter og tænker lidt længere, vil jeg måske finde ud af det.

• Jeg ønsker ikke at blive overrasket.

• Jeg ønsker at være ansvarlig.

# 1: Opret en bekymringsperiode

Det er hårdt at være produktiv i dit daglige liv, når angst og bekymring dominerer dine tanker.

Hvis du ligesom mange kroniske bekymrede, føler at dine ængstelige tanker er ukontrollable. Du har prøvet masser af ting, fra distraherende dig selv, ræsonneret over dine bekymringer, og forsøgt at tænke positivt, men intet synes at virke.

At fortælle dig selv at du skal stoppe bekymringerne virker ikke-i hvert fald ikke længe ad gangen.

Du kan distrahere dig selv eller undertrykke ængstelige tanker et øjeblik, men du kan ikke forvise dem for altid.

Faktisk vil et forsøg på dette ofte gøre dem stærkere og mere vedholdende.

Men det betyder ikke, der er ikke noget, du kan gøre for at styre din bekymring.

Du skal blot prøve en anden tilgang.

Det er her, strategien om at udskyde bekymrende tanker kommer ind.

I stedet for at forsøge at stoppe eller slippe af med en ængstelig tanke, skal du give dig selv lov til at have dem, men udskyde tanken til et senere tidspunkt.

At lære at udskyde bekymrende tanker:

1. Opret en "bekymringsperiode." Vælg et tidspunkt og sted for bekymrende tanker.

Det bør være den samme tid hver dag (f.eks i stuen 6:00 til 06:20), og tidligt nok, at det ikke vil gøre dig ængstelig lige før sengetid. I løbet af din bekymringsperiode, har du lov til at bekymre sig om ,hvad der er i dit sind. Resten af dagen, er imidlertid en bekymringsfri zone.

2. Udsæt din bekymring. Hvis en ængstelig tanke eller bekymring kommer ind i dit hoved i løbet af dagen, lav en kort note om det på papir og udskyd det til din bekymringsperiode. Mind dig selv om, at du har tid til at tænke over det senere, så der er ingen grund til at bekymre dig om det lige nu. Gem det til senere og fortsæt din dag.

3. Gennemgå din "bekymringsliste" under bekymresperioden. Reflekter over de bekymringer, du skrev ned i løbet af dagen.

Hvis dine tanker stadig generer dig, tillad dig selv at bekymre sig om dem, men kun for den tid, du har angivet for din bekymringsperiode.

Hvis dine bekymringer ikke synes vigtige mere, kan du reducere din bekymringsperiode og nyde resten af din dag. Udsættelse af bekymrende tanker er effektivt, fordi det bryder den vane med at dvæle ved bekymringer i nuet.

Alligevel er der ingen kamp for at undertrykke tanke eller bedømme det. Du skal blot gemme den til senere.

Efterhånden som du udvikler evnen til at udskyde dine ængstelige tanker, vil du begynde at indse, at du har mere kontrol over din bekymringer.

Tankemylder - Del 2

# 2: Spørg dig selv, hvorvidt problemet kan løses .

Forskning viser, at mens du bekymrer dig, føler du dig midlertidigt mindre ængstelig.

Når problemet optager dig, distraheres du fra dine følelser og fra følelsen af, at du får udrettet noget.

Men bekymrende tanker og problemløsning er to meget forskellige ting.

Problemløsning indebærer evaluering af en situation, at komme op med konkrete skridt til at håndtere det, og derefter sætte planen i værk.

Bekymrende tanker derimod fører sjældent til løsninger. Ligegyldigt hvor meget tid du bruger ved at dvæle ved worst-case scenarier, er du ikke mere parat til at håndtere dem, hvis eller når de rent faktisk sker.

At skelne mellem løselige og uløselige bekymringer

Hvis en bekymring dukker op i dit hoved, start med at spørge dig selv, om problemet er noget, du rent faktisk kan løse.

Følgende spørgsmål kan hjælpe:

• Er problemet noget du i øjeblikket står over for, i stedet for en imaginær hvad-hvis?

• Hvis problemet er en imaginær hvad-hvis, hvor sandsynligt er det , at det vil ske? Er din bekymring realistisk?

• Kan du gøre noget ved problemet eller forberede dig til det, eller er det ude af din kontrol? Produktive, løsbare bekymringer er dem, du kan tage hånd om med det samme.

For eksempel, hvis du er bekymret for din økonomi, kan du ringe til din bank for at få styr på denne.

Uproduktive, uløselige bekymringer er dem, der ikke er nogen tilsvarende handling. "Hvad hvis jeg får kræft en dag?"

Eller "Hvad nu, hvis mit barn kommer ud for en ulykke?"

Lav en liste over alle de mulige løsninger, du kan tænke på.

Fokuser på de ting, du har magt til at ændre, snarere end omstændighederne eller realiteter uden for din kontrol.

Når du har vurderet dine muligheder for en løsning, kan du lave en handlingsplan.

Når du har en plan og begynder at gøre noget ved problemet, vil du føle dig mindre bekymret. At beskæftige dig med uløselige bekymringer

Men hvad hvis den bekymring ikke er noget, du kan løse?

Hvis du kronisk bekymrer dig, vil langt de fleste af dine ængstelige tanker formentlig falde i denne lejr.

I sådanne tilfælde er det vigtigt at fokusere på dine følelser.

Som tidligere nævnt, bekymringer hjælper dig med at undgå ubehagelige følelser. Bekymringer opholder sig i dit hoved, og dermed dine tanker om, hvordan man løser problemer i stedet for at lade dig selv føle de underliggende følelser.

Men du kan ikke bekymre dig dine følelser væk.

Mens du er bekymret, er dine følelser midlertidigt undertrykt, men så snart du stopper dine bekymringer, vil spændingen og angsten komme tilbage.

Herefter vil du givetvis begynde at bekymre dig om dine følelser,

"Hvad er der galt med mig? Jeg skal ikke føle på denne måde! "

Den eneste vej ud af denne onde cirkel er ved at lære at omfavne dine følelser.

Det kan virke skræmmende i første omgang på grund af de negative overbevisninger du har om dine følelser.

For eksempel kan du tro, at du altid skal være rationel og i kontrol, at dine følelser altid skal give mening, eller at du ikke skal føle visse følelser, såsom angst eller vrede.

Sandheden er, at følelser er rodet på samme måde, som livet er.

De har ikke altid en mening, og de er ikke altid lige behagelige.

Men så længe du kan acceptere dine følelser som en del af at være menneske, vil du være i stand til at opleve dem uden at blive overvældet og lære at bruge dem til din fordel.

De følgende tips vil hjælpe dig med at finde en bedre balance mellem dit intellekt og dine følelser.

Tankemylder - del 3

#3: Accepter usikkerhed!

Den manglende evne til at tolerere usikkerhed spiller en stor rolle i forbindelse angst og bekymringer.

Kronisk bekymrede mennesker kan ikke håndtere tvivl eller uforudsigelighed.

De har brug for at vide med 100 procent sikkerhed, hvad der vil ske.

Bekymringer ses som en måde at forudsige, hvad fremtiden har i vente- en måde at forhindre ubehagelige overraskelser og kontrollere resultatet.

Problemet er, at det ikke virker. At tænke på alle de ting, der kunne gå galt gør ikke livet mere forudsigelig.

Du kan føle dig mere sikker, når du er bekymret, men det er bare en illusion.

Men fokus på worst-case scenarier vil ikke forhindre at dårlige ting sker.

Det vil kun holde dig fra at nyde de gode ting, du har i nutiden.

Så hvis du ønsker at stoppe med dine bekymringer, start med at tackle dit behov for sikkerhed og umiddelbare svar.

Spørg dig selv følgende spørgsmål og skrive dine svar ned.

Se om du kan komme til en forståelse af de ulemper og problemer ved at være intolerant over for usikkerhed.

• Er det muligt at være sikker om alt i livet?

• Hvad er fordelene ved at kræve sikkerhed, versus ulemperne?

• Har du tendens til at forudsige , at dårlige ting vil ske, bare fordi de er usikre?

• Er dette rimeligt at gøre?

• Hvad er sandsynligheden for positive eller neutrale resultater?

• Er det muligt at leve med den lille chance for, at noget negativt kan ske, givet sandsynligheden er meget lav?

Tankemylder - del 4

# 4: Udfordring af ængstelige tanker

Hvis du lider af kronisk angst og bekymringer, er der stor risiko for, at du ser på verden på måder, der gør den synes mere farlig end den egentlig er.

For eksempel kan du overvurdere muligheden eller risikoen for, at tingene vil falde uheldigt ud eller behandle hver negativ tanke, som var det et faktum.

Du kan også miskreditere din egen evne til at håndtere livets problemer, forudsat at du vil falde fra hinanden ved det første tegn på problemer.

Disse irrationelle, pessimistiske holdninger er kendt som kognitive forvrængninger.

Selvom kognitive forvrængninger ikke er baseret på virkeligheden, er de ikke lette at opgive.

Ofte er de en del af et livslangt mønster af tænkning, der er blevet så automatisk, at du endda ikke helt er klar over det.

For at bryde denne dårlige tankeadfærd og vane samt for at stoppe din bekymring og angst, som de medfører, skal du omskole din hjerne.

Start med at identificere den skræmmende tanke ved at være så detaljeret som muligt om, hvad der skræmmer eller bekymrer dig.

Så i stedet for at se dine tanker som fakta, kan du behandle dem som hypoteser du tester ud. Når du undersøger og udfordrer dine bekymringer og frygt, vil du udvikle et mere balanceret perspektiv.

Stop bekymringer ved at sætte spørgsmålstegn ved dine tanker:

• Hvad er beviset for, at tanken er sand? At det ikke er sandt?

• Er der en mere positiv, realistisk måde at anskue situationen?

• Hvad er sandsynligheden for, at det, du er bange for ,faktisk vil ske?

• Hvis sandsynligheden er lille, hvad er et mere sandsynligt udfald?

• Hvad ville du sige til en ven, der havde denne bekymring?

Tankemylder - del 5

# 5 Kognitive forvrængninger, der øger angst, bekymring og stress

• Alt-eller-intet tænkning - Ser på tingene i sort eller hvid-kategorier, med ingen mellemvej. "Hvis jeg ikke lever op til perfektion, er jeg en total fiasko."

• Generalisere fra en enkelt negativ oplevelse, og forventer at det vil være tilfældet for evigt. "Jeg fik ikke jobbet. Jeg vil aldrig få noget job. "

• Fokus på negativitet, og frasorterer alle positivt. Bemærker den ene ting, der gik galt, i stedet for alle de ting, der gik rigtigt

• Formindske det positive. Kommer op med grunde til, at positive begivenheder ikke tæller. "Jeg gjorde det godt på præsentationen, men det var bare held og lykke."

•Hoppe til konklusioner - Konkludere negative fortolkninger uden egentlige beviser. Du opfører dig som et sind læser: "Jeg ved, at hun i virkeligheden hader mig”.

•Katastrofetanker - Forventer det værst tænkelige scenario vil ske. "Piloten sagde, at vi er i for noget turbulens. Flyet styrter ned! "

• Følelsesmæssig ræsonnement - mener, at den måde, du føler afspejler virkeligheden. "Jeg føler mig bange lige nu. Det må betyde jeg er i reel fysisk fare. "

• Bør - Laver lister over, hvad du bør og ikke bør gøre og slår dig selv i hovedet , hvis du bryder nogle af de regler.

• Mærker efter - Oplever dig selv baseret på fejl og konstaterede mangler. "Jeg er en fiasko; en idiot; en taber. "

• Personalisering - at tage ansvar for ting, der er uden for din kontrol. "Det er min skyld min søn var ude for en ulykke. Jeg skulle have advaret ham om at køre forsigtigt i regnvejr. "

Vær opmærksom med, hvordan andre påvirker dig .

Hvordan du føler du er påvirket af den situation, du er udsat for.

Undersøgelser viser, at følelser er smitsomme.

Vi er hurtige til at “fange" stemninger fra andre folk-selv fra fremmede.

De mennesker, du bruger en masse tid sammen med har en endnu større indflydelse på din mentale tilstand.

Forslag:

•  Hold en bekymringsdagbog.

Du skal være klar over, hvordan mennesker eller situationer påvirker dig. Måske er det en måde, det har altid været i din familie, eller du har været stresset sålænge, at det føles normalt.

Du ønsker måske at beholde en bekymringsdagbog for en uge , måned eller eller længere tid, indtil du har fået mere styr på dine tanker.

Hver gang du begynder at bekymre sig, noterer du den tanke, og hvad der udløste den. Over tid, vil du begynde at se et mønster.

• Brug mindre tid med mennesker, der gør dig ængstelig.

Er der nogen i dit liv, der trækker dig ned eller altid synes at give dig følelsen af stress? Tænk på at skære ned på den tid, du tilbringer med denne person eller etabler sundere grænser.

For eksempel kan du indstille visse emner , hvis du ved at tale om dem med denne person ,vil det gøre dig ængstelig.

• Vælg dine fortrolige omhyggeligt. Vid hvem du skal tale med om situationer, der gør dig ængstelig. Nogle mennesker vil hjælpe dig med at få perspektiv, mens andre vil indgå i dine bekymringer, tvivl og frygt og skabe mere frugt og bekymring.

• Eller bed en bøn, hvor du lægger ansvaret for din frustration over til Gud!

Tankemylder - del 6

# 6: Øv mindfulness

Bekymrende tanker er normalt fokuseret på fremtiden-og hvad der kan ske, og hvad du vil gøre ved det.

Den århundredgamle praksis af mindfulness kan hjælpe dig med at bryde fri af dine bekymringer ved at bringe din opmærksomhed tilbage til nutiden.

I modsætning til de tidligere teknikker til at udfordre dine ængstelige tanker eller udsætte dem for en bekymringsperiode, er denne strategi baseret på at observere disse og derefter lade dem gå.

Sammen kan de hjælpe dig med at identificere, hvor dine tanker skaber problemer, og samtidig hjælpe dig med at komme i kontakt med dine følelser.

• Anerkend og observer dine ængstelige tanker og følelser. Prøv ikke at ignorere, kæmpe, eller kontrollere dem, som du normalt ville. Istedet blot observere dem, som fra et ydre perspektiv, uden at reagere eller dømme.

• Lad dine bekymringer forsvinde. Bemærk, at når du ikke forsøger at kontrollere de ængstelige tanker, der dukker op, passerer de snart, som skyer der bevæger sig hen over himlen. Det er kun, når du optaget af dine bekymringer, at de bliver fastholdt.

• Hold fokus på nutiden. Vær opmærksom på den måde, din krop føles, rytme din vejrtrækning, dine stadigt skiftende følelser, og de tanker, der glider over dit sind. Hvis du oplever at sidde fast i en bestemt tanke, bring din opmærksomhed tilbage til nuet.

Brug mindfulness meditation til at holde fokus på det nuværende. Det er et simpelt koncept, men det tager praksis for at høste fordelene.

Først, vil du sandsynligvis opleve, at dit sind vandrer tilbage til dine bekymringer.

Prøv ikke at blive frustreret. Hver gang du trækker dit fokus tilbage til nutiden, er du styrke en ny mental vane, som vil hjælpe dig med at bryde fri af den negative bekymrescyklus.

Tankemylder - del 7

# 7Mere hjælp til at stoppe bekymrende tanker

Næste skridt...

Forskellige typer for negativ tænkning, som også kan være forbundet og fremherskende med for eksempel depression:

1. Filtrering: Du ser og hører kun de ting, du har valgt. Din opmærksomhed er vakt kun af bestemte former for information såsom tab, afvisning, uretfærdighed, og så videre. Du har blinde pletter, der forvrænger en dokumentation for dit værd. Det er som om du kun opfatter den information, der matcher den måde, du føler om dig selv.

2. Polarisering: Dette er ofte omtalt som "sort og hvid 'tænkning. Dette kan være særligt skadeligt for dit selvværd, da du vil se dig selv som værdiløs, hvis du ikke er helt perfekt. Hold øje med selv-snak, der lyder som "Hvis jeg får ødelagt dette , er jeg en håbløs fiasko."

3. Overgeneralisering: Dette er en fælles forvrængning, som plager en masse af os. Det har at gøre med at tage én isoleret kendsgerning eller begivenhed og gøre en generel regel ud af det. Når du hører disse ord i din selv-snak, skal du være opmærksom. De er spor til Overgeneralisering : aldrig, altid, alle, hver, ingen, alle, ingen, etc.

4. Mind Reading: Det er, når din self-snak antager, at alle andre er præcis som dig. Mind læsning er ødelæggende for dit selvværd, fordi du er særligt forpligtet til at tro, at alle er enige med dine negative udtalelser om dig selv. Når du noget imod at læse, at du tror din opfattelse er rigtig, og du handler, som om det er rigtigt, aldrig stoppe for at tjekke, hvad andre folks virkelighed er. Sige du har en ven, der ikke altid synes at ville hilse på dig. Du springer til konklusioner uden nogen reel dokumentation for, at han er gal på dig.

5. Selvbebrejdelser: Du bebrejde dig selv for alt, uanset om det er din skyld eller ej. Du føler ansvaret for ting, der er ude af din kontrol.

6. Personalisering: Dette er "det handler om mig" selv-snak. Den måde, dette viser sig i negativ selv-snak og skader dit selvværd er, at til enhver tid er der omtale af et problem, hvor du automatisk antage, at de taler om dig. Du sammenligner dig selv negativt til andre

7. Kontrol med fejlslutninger: Du kæmper for at kontrollere alle aspekter af enhver situation. Du holder dig ansvarlig for alt, hvad der går galt. Du enten føler, at du har det fulde ansvar for alt, eller føler, at du ikke har kontrol og er et hjælpeløst offer , som altid venter på en anden til at ordne tingene.

8. Skyld: Du har en liste over regler om, hvordan du og andre mennesker bør handle. Folk, der bryder reglerne gør dig vred, og du føler dig skyldig, hvis du overtræder reglerne.

9. Fejlslutning ved ændringer: Du forventer, at andre mennesker vil ændre sig, så den passer dig, hvis du bare lokker dem nok. Du synes at være nødt til at ændre folk, fordi dine håb for lykke synes at afhænge helt af dem.

10.Generalisering: Du generalisere en eller to kvaliteter til en global dom. Hvis du fanger dig selv i at sætte etiketter på alt, hvad der én gang for alle definerer dem i et negativt lys.

11. Følelsesmæssig ræsonnement: Du mener at det du føler skal automatisk være være sandt og ægte. Hvis du føler dig dum og kedelig, er du dum og kedelig - hvis du føler dig ubrugelig, skal du være ubrugelig.

Tankemylder - del 8

# 8 Udfordring ved negativ tænkning

Depression igangsætter ofte en negativ spiral , herunder den måde, du ser dig selv, de situationer, du møder, og dine forventninger til fremtiden.

Men du kan ikke bryde ud af denne pessimistiske sind ramme med "bare at tænke positivt." Positive tanker eller ønsketænkning, vil ikke droppe det.

Snarere er det vigtigere at erstatte negative tanker med mere afbalancerede tanke.

Måder at udfordre negativ tænkning:

• Tænk uden for dig selv.

Spørg dig selv, hvad du tænker om dig selv til en anden. Stop med at være så hård ved dig selv. Tænk over mindre barske udsagn, der indeholder mere realistiske beskrivelser.

• Tillad dig selv at være mindre perfekt.

Mange deprimerede mennesker er perfektionister, holder sig til håbløst høje standarder og derefter slår sig selv i hovedet, når de ikke lever op til dem. Bekæmp denne kilde til selvvalgt stress ved at udfordre dine negative måder at tænke

• Vær sammen med positive mennesker.

Bemærk, hvordan mennesker, der altid ser på den lyse side beskæftiger sig med udfordringer. Så overvej, hvordan du ville reagere i samme situation. Selv hvis du er nødt til at foregive, prøv at indtage deres optimisme og vedholdenhed over for vanskeligheder.

• Hold en "negativ tanke log."

Når du oplever en negativ tanke, noter den ned og hvad der udløste den i en notesbog. Gennemgå din log, når du er i godt humør. Overvej om den negativitet virkelig var berettiget. Spørg dig selv, om der er en anden måde at se på situationen. For eksempel, lad os sige at din kæreste var kort for hovedet over for dig, og du automatisk antog, at jeres forhold var i vanskeligheder. Det er muligt - eller måske han bare har en dårlig dag.

Er du et skabende menneske?

Skabende virksomhed er et særkende ved mennesket. Ingen dyreart producerer redskaber eller laver kunst. Selv ikke de højerestående aber (måske lige undtagen chimpanserne) er i stand hertil. Forudsætningen for skabende virksomhed er den løbende vekselvirkning mellem to specialiserede hemisfærer: højere hjernehalvdel med dens analoge kodningsprincip og med dens  kodningsprincip.

 

Skabende virksomhed omfatter både en skabende erkendelse, altså opfattelse og forarbejdning af indtryk og det skabende udtryk, altså planlægning eller forberedelse og selve det skabende arbejde.

Skabende virksomhed eller kreativitet er således både evnen til at opleve kunstneriske udtryk og kunne skabe dem. 

 

Det ”kreative menneske” er både den gode iagttager og den gode skaber. At opleve f.eks. kunst i form af billeder kræver evnen til iagttagelse af både kunst og form, evnen til at fortolke og indleve sig – som forudsætninger for at opleve. At opleve er en kreativ proces..

 

Det  skabende arbejde – f.eks. maleren, der maler et billede – forudsætter evnen til at udtrykke oplevelser i et samlet spændingsfelt mellem at lade sig styre af helheden og detaljen ¨på samme tid. Det kreative menneske udfolder sine muligheder i størst omfang ved både at kunne opleve og udtrykke – ligesom den gode sprogbruger både er en god læser og en, der kan udtrykke sig på skrift.

 

 Den hollandske maler, Vincent van Gogh, skriver i et brev til broderen Theo i 1914:

 

”-kunsten er mennesket  tilføjet naturen”

 

I netop malerkunsten er det muligt at iagttage spillet mellem det analoge og det digitale. I nogle perioder eller udtryksmåder er det meget tydeligt, f.eks. hos de spanske malere Salvor Dali og Joan Miró , hos Cobra-gruppens malere og hos ” de nye vilde” i danske malere i 1900 tallet.

Skabende virksomhed: forudsætter en meget aktiv interaktion mellem de to specialiserede hemisfærer. Det er forudsætningen for det verbale sprog, for billedskaben, musik osv.

 

Det er denne dobbelte informationsbehandling og samspillet mellem de to slags informationsbehandling, der fører til skabning af nyt. Hvor bliver så fantasien og det intuitive af på farten? De er der som led i den skabende proces.

Fantasien er det at sætte tingene sammen på nye måder ved hjælp af associerende processer. Det at tænke i fritanke forløb, der følger konventionelle regler og vedtagen logik, er fantasien.

 

Intuitionen er det at sætte tingene sammen på nye måder ved hjælp af umiddelbart opståede helhedsløsninger.

 

De er begge led i skabende virksomhed, fantasien med en fri form for sekventiel tænkning, intuitionen med en fri, dvs. spontan umiddelbar form for simultan tænkning. Skabende virksomhed rummer fantasi og intuition.

 

 

Intuition (eller fantasi) er lige netop halvdelen af en skabende proces. Den analytiske tænkning er den anden halvdel, og den udgør et kognitivt syrebad for holdbarheden af den bratte, intuitive oplevelse af ny indsigt.

 

Den amerikanske psykolog Graham Wallas opdeler den kreative proces i fire etaper:

 

Forberedelsen: hvor problemet udforskes.

Inkubationen: hvor den bevidste anstrengelse slippes for en tid.

Illuminationen: hvor løsningen brat melder sig.

Verifikationen: hvor tænkningen testes og finpudses.

 

Den amerikanske psykolog Rudolf Arnheim og mange med ham fremhæver det langvarige minutiøse og slidsomme arbejde skridt-for-skridt og med stadig forandring, som det centrale i skabende virksomhed.

 

Kunstnere og videnskabsmænd peger imidlertid selv ofte på inkubationen og det ubevidste som en væsentlig del af deres skabende virksomhed. 

 

I samfundet anskues udvikling af det skabende menneske både som et dannelsesideal og en kvalifikation. 

Som dannelsesideal tilstræbes det kreative menneske for at få mennesker, der både har interesse for det musiske (æstetiske, sanselige) og det verbale og logisk-matematiske i tilværelsen.

 

Som kvalifikationer ses det kreative menneske som et menneske, der i sit hele liv, herunder også dets udfoldelse i arbejdslivet, er i stand til nytænkning, til at producere ideer, til fleksibilitet og til omstilling. 

Videnskabeligt er det bevist, at højre hjernehalvdel er nært knyttet til al ægte religion, ægte kunst og ægte medmenneskelighed samt barnlighed (spontan, tilfreds og skabende).

 

Således kan man kalde både religion og kunst som en erkendelsesform, blot udøvet på hver sin måde.

 

Videnskab og kunst komplementerer / eksisterer side om side og deres virkning. 

Kunstens fundament er intuition og indsigt. Inspiration er lige nødvendig i geometrien som i poesien.

 

Vores intellektuelle viden vokser på hjertets og følelsernes bekostning. 

Vi er dog fra barnsben opdraget til frygt og dermed til at forsvare os. Og at vores intellektuelle viden helt igennem vokser på hjertets og følelsernes bekostning.

 

Det er de færreste børn, der får lov til – både i skolen og i hjemmet – at udvikle sig på deres egen måde og med de voksnes støtte at leve og virke ud fra deres inderste jeg. Forældrenes ambitioner overskygger denne indsats. Det ligger også o ordet ”opdrage”, som kan fortolkes til: At drage barnet op til en voksen adfærd.

 

Først når videnskaben ikke er farlig, vil denne kunne gå hånd i hånd med kunsten. 

 

Et menneskes adelsmærke må således være: kærlighed, styrke og selvtillid = den personlige autoritet.

 

For kun vejledt af kærlighed og mod, nærmer man sig for alvor friheden.

 

Den kreative person:

 

• Det er vigtigt for dig ikke at være almindelig.

• Du kan lide luksus, det unikke, det særlige, kvalitet

• Du ønsker det uopnåelige, det, der er svært at få. Du drømmer gerne.

• Du søger intense oplevelser og du føler ofte, at der mangler noget.

• Dit følelsesliv er dybt

• Du er ofte optaget af, hvordan andre oplever dig.

• Du bidrager gerne med et unikt særpræg.

• Du forsøger at gøre det almindelige liv mere spændende ved at handle anderledes  og ved at fantasere.

 

Den kreative person vil gerne være noget særligt, og er original, kreativ og opfindsom. De vil gerne bidrage med noget originalt – for eksempel noget kunstnerisk, skæve ideer osv.

 

Værdier:

 

• Jeg er følsom og noget ganske særligt, noget unikt

• Jeg bidrager med inspiration, med idealer

• Jeg værdsætter det ægte

• Jeg kommer i kontakt med autenciteten.

• Jeg stimuleres ved at være kreativ og skabende

• Jeg bruger min intuition og følelsesintensitet.

• Jeg søger ægtheden. Udtrykker idealiseringer og særpræg.

 

 

Er du en martyr?

 

Hermed følger10 veje ud af martyriet!

 

1 Sæt ord på dine ønsker

2 Tal dine ønsker ud i stedet for at råbe dem ud

3 Hold op med at tro, at dit hoved er lavet af glas - din partner kan ikke se, hvad du tænker

4 Tag dit eget liv i dine egne hænder

5 Stop med at være bange for kritik

6 Stop med at føle dig som anklager eller offer. Føl dig som en vinder

7 Lær at skelne mellem selvtillidsopmærksomhed og selvværdsopmærksomhed og hav fokus på sidstnævnte

8 Når du ofrer dig, så gør det af et ærligt hjerte og ikke i et forsøg på at få noget igen

9 Giv kærlighed, og du modtager kærlighed

10 Smil - når du smiler, kan du ikke være martyr!

 

Erkendelse
"Rent idealterapeutisk," siger Lis Annet Christiansen, "handler det om at erkende, at du har gang i et martyrium, og så sige det højt: Hov, der slap en skruptudse ud af munden på mig, jeg spiser den igen, nu skal du høre, hvad det egentlig var, jeg mente:

Det er mig, der har problemet og ikke dig. Jeg kom til at bebrejde dig, det er ikke det, jeg vil, undskyld." Og så få sagt til dig selv i en fart, at du er et rigtigt dejligt menneske, men at der bare lige er nogle agendaer, du skal have omskrevet. Lis Annet Christiansen siger videre:

 

"Tal problemet igennem med en god veninde, som virkelig kan holde dig fast, når du forsøger at tale dig væk fra problemet. Og det er ikke helt ligegyldigt, hvem du henvender dig til. Det skal være en, du har et tæt og ærligt forhold til. Nogle gange er det nødvendigt med professionel hjælp."

 

Tænk anderledes
Tænk anderledes, end du plejer. Stil dig selv spørgsmål, der starter med 'hvad' og 'hvordan', i stedet for 'hvorfor'.

"Hvordan møder jeg min partner med glæde og kærlighed", giver uden tvivl et bedre afkast end at tænke "hvorfor er det igen mig, der skal tage ansvaret alene for vores fælles forpligtelser."

Eller "hvad kan vi gøre for at få startet dagen på en god måde" i stedet for at tænke: "Hvorfor er det altid mig, der skal sørge for, at dagen starter på en god måde?" Og hver gang, du havner i et martyrium, er det vigtigt, at du tænker: "Hvem ejer problemet lige nu?"

 

Din selvværdsfølelse bliver kun styrket af, at du hele tiden ved med dig selv, at du er god nok. Ikke kun god nok i kraft af de ting du kan, men god nok i kraft af den du er. Og husk det lille ord 'er'.

Der er nemlig en kæmpe forskel på at give dig selv opmærksomhed for de ting, du 'gør', og for den, du 'er'. Og prøv så lige her til sidst at sige det højt inden i dig selv - du kan faktisk mærke forskellen på følelsen af de to ord.

 

Samtaleterapi

Det er selvsagt svært at forestille sig, hvorledes en ny behandler af en sindslidende skal finde sted, uden komplikationer, hvis den sindslidende ikke kan forklare sig og sit forløb. 

Det kræver faktisk et ganske stort overblik og en plan på forhånd for samtalen, hvis der skal komme bare et nogenlunde udbytte ud af denne.

Årsagen til dette skyldes naturligvis, at vi er underlagt beskyttelsen om overførsel af patientdata. Det skyldes både efter forlydende manglende IT-teknologi , imidlertid er et sådan system blevet udarbejdet. 

 

Man har fra dansk lovgivning imidlertid besluttet, at overførsel af patientdata fra den ene instans eller behandler til den anden ikke skal være muligt. Det er i de fleste tilfælde noget af en hæmsko – både for patienten og behandleren. Det er kun i få tilfælde, at en borger ikke vil lade disse oplysninger være tilgængelig.

Derfor bliver behandlingsformen besværliggjort både for den syge samt for det samlede behandlingsforløb fra en instans / behandler til en anden. 

Det er de færreste, som er ramt af en psykisk lidelse, og som nu i forbindelse f.eks. med regionernes behandlingstilbud nærmere sagt metoder, er i stand til at beskrive sin situation og årsag til, at de har brug for behandling.

Hvorfor er der brug for denne berøringsangst  og misbehandlet omsorg ved at lade disse oplysninger være uden for rækkevidde. Det bør være muligt at indføre teknologien, lade det være op til den enkelte eller pårørende at beslutte, at oplysninger ikke må gives videre, men ellers lade et fortløbende behandlingsforløb finde sted, ikke mindst i betragtning af, at flere og flere bliver henvist til privatpraktiserende, som ikke kender til vedkommendes sygdomsforløb.

Derud over er det af afgørende betydning, at selve behandlingsforløbet – evt. ind og ud af det offentlige system – tager højde for det enkelte menneske.

Således også behandlingen  hos evt. privatpraktiserende læge eller psykiater, som i høj grad bør sætte sig ind i klientens problemområder. En måde at imødekomme dette kan være, at man som udøvende praktiserende psykiater eller psykolog på forhånd annoncerer elle informerer om, hvilken behandlingsteoretiske begreber, man arbejder med.

Der er en væsentlig forskel på, hvorvidt det handler om den behovsmæssig, kognitive eller narrative terapi, der anvendes – hvilket kan afstemmes efter den enkelte patients temperament.   

 

 

At se sagen fra flere sider!

Kender du det at være i tvivl om, hvad du mener, når du er sammen med et bestemt menneske?

Du føler dig mere end almindelig kejtet og tænker hele tiden over dine ord og din adfærd. Det er som om, det andet menneske bestemmer, hvad du skal mene og tænke, uden at det behøver at blive sagt. 

Eller kender du det at være mere klar over andre menneskers behov end dine egne?

Du fornemmer straks, at du kommer ind i et lokale, at den eller de tilstedeværende personer har konkrete behov. Det kunne være, at du er bedre end de fleste til generelt at kende andre menneskers behov for ro, varme eller et glas vand endda til tider mere end dine egne behov? 

Eller har du oplevet at se dig selv gennem andre menneskers øjne og mærke de følelser, det giver? 

Kort sagt at opleve det at kommunikere som svært.

Der er grundlæggende tre måder at betragte verden på:

Man kan se tingene fra sit eget perspektiv (1. position), hvor man iagttager verden gennem sine egne øjne, fra en anden persons perspektiv (2. position), hvor man sætter sig i andres sted, eller fra et neutralt synspunkt (3. position), hvor man betragter tingene udefra, som var man en flue på væggen.

(De samme positioner og vinkler bliver brugt i forbindelse med beskrivekunsten i forbindelse med bogtekster og lign.)

Vi kan skifte mellem disse tre positioner i forskellig grad. Det naturlige, ønskelige og optimale er at være fleksibel og til enhver tid skifte til den mest hensigtsmæssige position.

Det almindelige er at have vænnet sig mest til én af positionerne og grundlæggende at betragte verden derfra. De mennesker, som har vænnet sig mest til position 1, er gode til at kende egne behov, at mærke egne værdier og at tage beslutninger, som tilgodeser sig selv. De er til gengæld ikke gode til at forstå andre mennesker, og de vil ofte blive betragtet som egoister.

Hvis man har vænnet sig til at se verden fra 2. position har man god indføling med og forståelse samt omsorg for andre mennesker. Man vil dog så til gengæld have tendens til at glemme sine egne behov, og i hvert fald på længere sigt blive frustreret over at fravælge sig selv.

I 3. position er fordelen at have overblik og ikke tage direkte parti for nogen. Ulempen er at have svært ved at mærke sig selv og sine følelser. Hvis man bliver mishandlet som barn, har det været praktisk at arrangere sig i en position, som ikke giver anledning til at mærke så mange følelser.

For at være fleksibel, centreret og i god kontakt med sig selv, må man kunne skifte mellem disse tre positioner.

 

 

 

 

At være ensom - uden at være alene!

Ensomhed er et fænomen, som rammer flere og flere mennesker - ikke mindst blandt unge, hvilket i sig selv er en katastrofe og trist erkendelse i livet.

Oftest bliver ensomhed forbundet med det at være alene og ikke have nogle at tale med og omgåes med, men dette behøver ikke altid at være tilfældet.

Folk føler sig ensomme af en række grunde, herunder simpel social klodset og forsætlig isolation.

Nogle mennesker kan endda føle sig ensomme, når de er omgivet af mennesker, fordi de mangler meningsfulde forbindelser med disse mennesker.

Alle oplever ensomhed nogle gange, men det er aldrig behageligt.

Håndtering af ensomhed kan tage mange former, herunder møde nye mennesker, lære at sætte pris på din egen tid og genforbinde med din familie.

Forstå dine følelser af ensomhed .

Identificer grundene til, at du føler dig ensom.

For at foretage ændringer, der virkelig hjælper dig, skal du tage lidt tid til at finde ud af, hvorfor du føler dig ensom.

For eksempel, antager du, at du er ensom, fordi du ikke har nok venner, og du går ud og får flere venner.

Du kan stadig føle dig ensom efter at have fået nye venner, hvis din ensomhed er resultatet af at have for mange venner og mangel på meningsfulde forbindelser.

Overvej nogle af de følgende spørgsmål for at hjælpe dig selv med at afgøre, hvorfor du føler dig ensom:

Hvornår føler du dig mest ensom?

Gør visse mennesker dig mere ensom, når du er omkring dem?

Hvor længe har du følt på denne måde?

Skriv dagbog for at spore dine tanker og følelser.

Dagbogen kan hjælpe dig med at forstå dine følelser af ensomhed bedre, og det er også en god måde at lindre stress på.

For at komme i gang med dagbogsskrivningen skal du vælge et behageligt sted og planlægge at bruge ca. 20 minutter om dagen til at skrive.

Du kan starte med at skrive om, hvordan du føler eller hvad du tænker, eller du kan bruge et eksempel.

Nogle sætninger du kan bruge kunne være:  

”Jeg føler mig ensom når ..."

"Jeg føler mig ensom fordi ..."

Hvornår begyndte du først at føle dig ensom?

Hvor længe har du følt på denne måde?

Øvelse med meditation.

Nogle undersøgelser har antydet, at meditation kan lette følelser forbundet med ensomhed og depression.

Meditation er også en god måde at komme i kontakt med dine følelser af ensomhed og begynde at forstå, hvor de kommer fra.

At lære at meditere tager tid, praksis og vejledning, så din bedste indsats er at finde en meditationshold eller grundig anvisning på CD.

For at komme i gang med meditation skal du finde et roligt sted og være komfortabel.

Du kan enten sidde i en stol eller på en pude på gulvet med dine ben krydsede. Luk dine øjne og koncentrere dig om din vejrtrækning. Når du fokuserer på din vejrtrækning, så prøv ikke at blive distraheret af dine tanker.

Lad dem bare ske og gå forbi.

Uden at åbne dine øjne, observere verden omkring dig.

Vær også opmærksom på, hvordan du føler. Hvad hører du? Hvad lugter du? Hvordan har du det? Fysisk? Følelsesmæssigt?

Overvej at tale med en terapeut om, hvordan du føler.

Det kan være svært at finde ud af ,hvorfor du føler dig ensom og hvordan man bevæger sig væk fra disse følelser.

Følelsen af  ensomhed kan indikere, at du er deprimeret, eller at du har en anden underliggende mental sundhedstilstand. At tale med en terapeut kan hjælpe dig med at forstå, hvad der foregår og beslutte dig om det bedste handlingsforløb.

Når bekymringerne fylder hele dagen!

 Bekymrende tanker kan være nyttige, når det ansporer dig til at gribe ind og løse et problem. Men hvis du er optaget af, hvad ”hvis'er" og worst-case scenarier, bliver bekymring et problem.

Vedholdende tvivl og frygt kan være lammende. De kan dræne din følelsesmæssige energi, gøre dine angst niveauer skyhøje og forstyrre dit daglige liv. Men at være kronisk bekymrende er en mental vane, som kan brydes.

Du kan træne din hjerne til at bevare roen og se på livet fra et mere positivt perspektiv. Konstant bekymrende tanker kan være svære at håndtere. Det kan holde dig oppe om natten og gøre dig anspændt og irritabel i løbet af dagen. Du hader at føle dig som et nervøst vrag. Så hvorfor er det så svært at stoppe de svære tanker?

For de fleste kroniske bekymrede tænkere, er de ængstelige tanker næret af tro - både negativt og positivt.

På den negative side, kan du tro, at din konstante bekymrende tanker er skadelige, at det kommer til at drive dig til vanvid eller påvirke din fysiske sundhed.

Eller du kan bekymre dig over, at du kommer til at miste al kontrol over din bekymrende tanker -at det vil tage over og aldrig stoppe. På den positive side, kan du tro, at din bekymrende tanker hjælper dig med at undgå dårlige ting, forebygger problemer, forbereder dig på det værste, eller føre til løsninger. Negative overbevisninger eller det at bekymre sig , tilføjes din angst og holder bekymringen vedlige.

Men positive overbevisninger om bekymring, kan være lige så være skadeligt. For at stoppe bekymring og angst , skal du opgive din tro på, at bekymringer har et positivt formål.

Når du indser, at bekymringen er problemet, ikke løsningen, kan du genvinde kontrol over dit bekymrede sind. Du kan have blandede følelser omkring dine bekymringer.

På den ene side, at dine bekymringer generer dig-du kan ikke sove, og du kan ikke få disse pessimistiske tanker ud af hovedet.

Men der er en måde, at disse bekymringer giver mening for dig.

For eksempel når du tænker: • Måske vil jeg finde en løsning.

• Jeg ønsker ikke at overse noget.

• Hvis jeg fortsætter og tænker lidt længere, vil jeg måske finde ud af det.

• Jeg ønsker ikke at blive overrasket.

• Jeg ønsker at være ansvarlig.

# 1: Opret en bekymringsperiode

Det er hårdt at være produktiv i dit daglige liv, når angst og bekymring dominerer dine tanker.

Hvis du ligesom mange kroniske bekymrede, føler at dine ængstelige tanker er ukontrollable. Du har prøvet masser af ting, fra distraherende dig selv, ræsonnement med dine bekymringer, og forsøge at tænke positivt, men intet synes at virke.

At fortælle dig selv at stoppe bekymrende virker ikke-i hvert fald ikke for længe. Du kan distrahere dig selv eller undertrykke ængstelige tanker et øjeblik, men du kan ikke forvise dem for altid.

Faktisk vil et forsøg på dette forsøger ofte at gøre dem stærkere og mere vedholdende. Men det betyder ikke, der er ikke noget, du kan gøre for at styre din bekymring. Du skal blot prøve en anden tilgang.

Det er her, strategien om at udskyde bekymrende tanker kommer ind. I stedet for at forsøge at stoppe eller slippe af med en ængstelig tanke, skal du give dig selv lov til at have det, men udskyde tanken til et senere tidspunkt.

At lære at udskyde bekymrende tanker:

1. Opret en "bekymringsperiode."

Vælg et tidspunkt og sted for bekymrende tanker.

Det bør være den samme hver dag (f.eks i stuen 5:00 til 05:20), og tidligt nok, at det ikke vil gøre dig ængstelig lige før sengetid. I løbet af din bekymringsperiode, har du lov til at bekymre sig om ,hvad der er i dit sind. Resten af dagen, er imidlertid en bekymring-fri zone.

2. Udsæt din bekymring. Hvis en ængstelig tanke eller bekymring kommer ind i dit hoved i løbet af dagen, lav en kort note om det på papir og udskyd det til din bekymringsperiode. Mind dig selv om, at du har tid til at tænke over det senere, så der er ingen grund til at bekymre dig om det lige nu. Gem det til senere og fortsæt din dag.

3. Gennemgå din "bekymringsliste" under bekymresperiode. Reflekter over de bekymringer, du skrev ned i løbet af dagen. Hvis dine tanker stadig generer dig, tillad dig selv at bekymre sig om dem, men kun for den tid, du har angivet for din bekymringsperiode. Hvis dine bekymringer ikke synes vigtige mere, kan du reducere din bekymringsperiode og nyde resten af din dag. Udsættelse af bekymrende tanker er effektivt, fordi det bryder den vane for at dvæle ved bekymringer i nuet.

Alligevel er der ingen kamp for at undertrykke tanke eller bedømme det. Du skal blot gemme den til senere.

Efterhånden som du udvikler evnen til at udskyde dine ængstelige tanker, vil du begynde at indse, at du har mere kontrol over din bekymringer, end du tror.

Flow! Når tiden står stille!

Når du er opslugt af det, du er i gang med, når tiden står stille, og du glemmer dig selv!

Vi kender det alle. Du er fordybet i en god bog, søger efter noget bestemt på nettet, og inden du ser dig om, er du kommet ud af en ”sti”, som fører til noget helt andet – og der er gået flere timer.

Eller du løber, leger, strikker, arbejder på en opgave, ser TV eller, hvad det nu måtte være.

Alt sammen aktiviteter, hvor du har glemt både tid, sted og dig selv – denne tilstand kaldes flow. Alle kan komme i flow, men nogle er bedre til det end andre. Dog er der håb forude for alle, da det kan læres.

Grundlæggende kræver flow, at du kan koncentrere dig og fastholde opmærksomheden – hvilket kan foregå over kortere eller længere tid – alt efter den enkelte og interessen for aktiviteten.

Når først flowtilstanden indtræffer, og du fuldstændig er opslugt af aktiviteten, er der ikke længere behov for bevidst styring og fastholdelse af den psykiske energi. Nu sker det af sig selv – du har ”givet slip”.

Ved frigørelse af aktiviteten, frigøres der en række resurser i det psykiske system. På denne måde skaber flowsituationer nye muligheder for vækst hos os alle. Ifølge forskningen gør flowtilstande det nemmere for os at få gode ideer, kreativ inspiration, dyb indsigt, aha-oplevelser, tilgang til ”glemte” erindringer og stemninger samt grænseoverskridende associationer. Du skal blot følge dit hjerte og gøre ting, som er lystbetonet, som gør dig glad og som interesserer dig så meget, at du kan fastholde fokus.

Teoretisk lægges der flg. begrebsramme for udvikling af flow, der betegnes som:”(Flow er) en fornemmelse af, at ens færdigheder står i et passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, der giver tydelige signaler om, hvor godt man kan klare opgaven.

Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller at bekymre sig om problemer.

Bevidstheden forsvinder, og tidsfornemmelsen ændres.” (Csikszentmihalyi 2008 – ophavsmanden til flow-begrebet).

Hvorfor er flow godt for psyken? Der findes negative mentale tilstande, der er præget af koncentration, men som overhovedet ikke er i nærheden af flow.

F.eks. kan tvangstanker og angst lægge beslag på bevidstheden, men så er der tale om et ubehageligt indre fænomen, der fastlåser personen i sig selv og dermed forhindrer et positivt engagement i verden og med andre mennesker.

Vores psyke er skruet sammen på den paradoksale måde, at det styrker ”selvet” ikke at have for megen fokus på sig selv.

Moderne forskning i positiv psykologi – hvorunder flow hører til – bekræfter den gamle danske talemåde om, at ”den sjæl er syg, der kun ser sig selv”. Hvilket også kan understøtte teorien om, at fokus på næstekærlighed og omsorg for andre mennesker er positivt og givtigt for psyken hos den enkelte.

Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller at bekymre sig om problemer. Når vi følger det, som bevæger os indeni, åbner vi os for flow og for dets hjælp til at udfolde vores potentiale. Det er en åbning til personlig udvikling og indsigt. Alt er i udvikling og bevægelse. Bekymringer og stress er væk, tiden går helt af sig selv, uden du tænker over det.

Forskellen mellem flow og mindfulness.

Både i sidste og nuværende årti, er mindfulness et modeord.

Begrebet indeholder bla. øvelser som meditation, klarhed, tilstedeværelse ved at fastholde fokus på nuét, og hvor målet i sidste ende er ”grounding” – hvilket betyder nærvær og tilstedeværelse i krop og rum – her og nu. Der er forskel på mindfulness og flow, selv om de har mange fællestræk.

Fælles er en fastholdelse af en koncentreret tilstand, hvor opmærksomhedsfunktionen er vedvarende og fokuseret på noget bestemt. Alligevel har begreberne hver deres retning, idet flow er udadvendt og mindfulness er indadvendt. Flow ses ofte i en arbejds- uddannelses- eller fritidssituation, mens mindfulness mere bruges som en meditationsteknik samt som et filosofisk og selvudviklende begreb.

Til forskel for mindfulness er flow mere tidsløs, hvorfor fortid, nutid og fremtid ophæves og går op i en højere enhed i en sammenhængende proces. Hvorfor flow er godt ved humørsvingninger?

Netop forskellen mellem mindfulness og flow er årsagen til, at flow som begreb er særdeles givtigt i forbindelse med svingninger eller fastholdelse af eks. negative tanker.

Når man er mindful, styrker man sin indre kerne, og man får en større bevidsthed om sin egen psyke og det, som foregår i ens tankeverden. Og da denne tankevirksomhed f.eks. i forbindelse med depression kan bære præg af et tankemønster med selvdestruktive tanker som manglende selvtillid, sort/hvid tanker og negative tankespiraler i det hele taget, er flow en god metode til at stoppe denne tankerumination og fokusere på noget ”udenfor” sig selv.

Midt mellem ”burnout” (udbrændt) og ”boreout” (kedsomhed) viser forskningen, at alle kan finde en flowzone, som lukker alle de negative ude og skaber positive følelser, fordybelse og engagement i aktiviteter og i andre mennesker. Ved at være i kontakt med den indre uro i krop og sind, som mange i ubalance oplever, kan der skabes en dyb form for flow, som i sidste ende kan være ensbetydende med en grundlæggende livsholdning og evt. livsændring. Forskellen mellem mænd og kvinder.

Forskerne er uenige om, hvorvidt flow er forskellig hos mænd og kvinder. Nogle mener, at mænd bedre er i stand til at være i flow, idet de primært fokuserer på få ting ad gangen, hvorimod kvinder i højere grad multitasker. Andre er dog uenige i denne påstand og mener, at det ikke handler om køn, men i højere grad er op til den enkelte og evnen til at koncentrere sig og holde fokus for at opnå flowtilstanden.

Flow rimer på flower.

For nogle er det væsentligt, at omgivelserne er indbydende og smukke at opholde sig i i forbindelse med at opnå en flowtilstand. Således kan smukke blomster, indbydende duft, evt. god musik osv. Være med til i højere grad at skabe en flowtilstand for den enkelte og fastholde denne tilstand. Øvelse : Kom i gang med flow.

Flow bliver ofte sammenholdt med en oplevelse, som kun kan opnås, når du har medgang, har overskud og føler harmoni. Det behøver nødvendigvis ikke altid at være tilfældet.

• Prøv at lave en liste over de ting, som du holder af at gøre. Det kan være alt såsom at læse en god bog, se TV, strikke, ordne haven, reparere ting, spille på din Ipad osv.

• Lav derefter en aftale med dig selv om at afsætte tid for dine valgte aktiviteter mao. lav en aftale med dig selv, som du evt. lægger fast hver dag eller på et bestemt tidspunkt.

Der vil ikke – såfremt du virkelig har fundet den rette aktivitet – være et positivt ”fravær”, som du vil opleve betyder, at du får ny energi opfyldt af. God fornøjelse ud i flow!       

Fem trin til træning af mental robusthed!

1.    Tænkefælder og problemløsning

Tankefælder er de negative bekymringer og tanker, der kan opstå, når man kommer ud i en presset situation.

Det kan tage meget psykisk energi at bekymre sig om ting, vi ikke kan ændre på. Derfor skal vi forsøge at sætte et komma imellem tankerne og følelserne.

Vi skal blive bedre og stærkere til at fokusere på de ting vi kan kontrollere, og se bort fra vilkår og ting som vi ikke kan gøre noget ved. 

For hvis man er under pres, kan det være svært at holde fast i realistisk håb, optimisme og fremtidsorientering. Her hjælper det at prøve at se ud i fremtiden og tænke over, om der er sammenhæng imellem vores bekymringer og virkeligheden. 

Stil dig selv de nedenstående seks spørgsmål til at analysere den udfordring, du står overfor.

1.  Undgå tankefælder

1.    Overvej om du drager forhastede konklusioner. Er der bevis for, at det hænger sammen, som du frygter?

2.    Spørg dig selv, om der kan være noget, du har overset?

3.    Når man er presset, har man en tendens til tunnelsyn. Prøv at se tingene fra andre vinkler.

4.    Hvad har du bidraget med til udfordringen?

5.    Vi kan have en tendens til at generalisering. Prøv at være mere konkret. Det kan du gøre ved at kigge på din egen og andres adfærd, er der her noget konkret, som kan være forklaringen?

6.    Stil dig selv spørgsmålene: mangler jeg en uddybning? Har jeg spurgt efter den? Eller omvendt, har jeg udtrykt mig tydeligt nok?

2.  Positive følelser

Når vi oplever udfordringer, svære hændelser eller stress, så kan det være svært at holde fast i de positive følelser. I forskningen taler man om, at vi har velcro flex i forhold til negative følelser og teflon i forhold til positive følelser. 

Vi behøver ikke at gøre os meget umage for at holde fast i det negative. Derimod kan de positive følelser og tanker have en tendens til at kræve mere af os, hvis vi gerne vil holde fast i dem. Det er heldigvis noget, der kan trænes.

Denne øvelse kan hjælpe til at få positive følelser og tanker til at fylde mere - så du er bedre til at håndtere modgang.

Øvelse: tre gode ting

Denne øvelse går ud på, at man skriver tre gode ting, der er hændt en i løbet af dagen. Det kaldes også en positivitetsjournal eller taknemmelighedsdagbog.

For det første giver det os en motivation til at lægge mærke til de positive i løbet af dagen. Om aften bliver vi igen mindet om de gode ting, når de skal skrives i journalen. Skriv tre gode ting ned, du har oplevet igennem dagen. Skriv også hvorfor det skete og hvad din rolle var i det.

Der vil ofte være tre ting i løbet af en dag, det handler bare om at lægge mærke til dem - så man kan ikke vente med at skrive listen til sin bryllupsdag eller den dag, man vinder i lotto.

3.    Positive relationer

Når man er under pres, er det almindeligt at isolere sig og ikke have overskud til at kontakte andre og til at snakke. Men der er netop her, at det er vigtigt at søge andre, række ud og bruge sit netværk.

I en arbejdesrelateret kontekst, giver det er en beskyttende faktor, at bruge sin kollegaer og netværk. 

  Vi investerer både vores psykiske heldbred og vores psykologiske robusthed, når vi bruger tid på hinanden. Derudover er det med til at styrke samarbejdet.

Øvelse: Brug dit netværk

-    Snak om det, som du er optaget af med dine kollegaer - men øv dig også i at lytte. Det skal ikke kun være sniksnak.

-    Se om du kan afsætte lidt tid både formiddag og eftermiddag til at tage en snak med en kollega.

-    Sørg for at spise frokost sammen. 

4.    Selvregulering

Dyrk de ting der giver dig glæde og energi. Det er ikke egoistisk, tværtimod er det med til at øge den mentale robusthed. Hvis vi kan berolige os selv, har vi også nemmere ved at bevare overblikket og passe på os selv under pres.

Øvelse: meditation

5-10 minutters meditation om dagen er nok til at lave en ændring.

Når man ikke føler at man har tid til noget, plejer det at være en god indikator på, at man har behov for at tage lidt tid til sig selv.

5.    Fokus på styrker

Ved at gøre det vi er bedst til, bliver vi mere engagerede og får højere arbejdsglæde. Bruger vi fire styrker eller ting om dagen, som vi er gode til i arbejdssammenhænge, har vi lettere ved at komme i flow med vores arbejde.

Flowtilstanden kan være med til at beskytte os mod stress. 

Når vi er i flow, har vi travlt på den gode måde. Når vi kommer i flow, så stimulerer vi hjernens belønningscenter og derved frigives stoffet dopamin i vores kroppe. Dopamin er det perfekte modstof til stresshormonet cortisol. De to stoffer udligner hinanden.

Øvelse: Læg mærke til egne og andres styrker

-    Øv dig i at registrere styrker hos dine kollegaer

-    Tænk tilbage på nogle af dine succeshistorier, hvad var det du gjorde som var godt?

-    Når du er sammen med dine kollegaer eller venner, så fortæl dem, hvad du har observeret

 

 

 

Fra negativ til positiv!

Det tilkommer alle mennesker at have negative tanker. De mennesker som bliver psykisk påvirket og pådrager sig en lidelse er dem som borer i disse tanker og som har svært ved at slippe disse tanker.

Derfor handler det ikke om at undgå eller fordybe sig i årsagen til negative tanker, men i højere grad at acceptere deres tilstedeværelse, afsætte fast tid for disse, fokusere på noget andet og komme videre. 

Finde ind til dine personlige værdier. Skemalæg eventuelt din hverdag for at finde værdifuldt indhold, opbygget robusthed og voksenadfærd som skaber energi og overskud samt bevidsthed om, at du også skal tage de mere sure opgaver.

Acceptere livets genvordigheder og etablere undvigelsesmanøvre.

Etablere mål og fokusere på disse. 

Find en lidenskab enten som hobby eller en del af dit arbejde, og du vil opleve at dine negative tanker bliver optaget af tanker som skaber energi og gå på mod!

 

 

Styrkelse af sindet!

Vi søger alle at få et indholdsrigt og livsbekræftende liv. 

Imidlertid kan det til tider være svært at opnå dette, hvis vi har et uroligt og ustabilt sind.

Det er derfor at afgørende og vital betydning, at vi kan tænke klart og ikke i for høj grad lade vores følelser blive involveret i en grad som er destruktiv.

Der findes forskellige måder, hvorpå du kan berolige dit sind og dermed opnå klarere tanker.

Mindfulness er dybest set at få alle dine tanker og følelser ud i det fri istedet for at lade dem erobre dit sind. Det handler om at finde fred og ro til at få klarhed over dine tanker på en måde,hvor du kan sortere i dine tanker og ud fra dette afgøre, hvorledes du stiller dig i forskellige situationer. I forbindelse med dit øjebliks væren oplever du denne form for mindfulness, hvor du på din rene tavle har mulighed for at nedfælde de konklusioner, erfaringer eller beslutninger, som du er nået frem til.

Meditation er en anden form for tilgang til dine tanker. Der findes flere former for meditation. Der kan være tale om at etablere et andet fokus i dit sind for at vejlede dine tanker til at opholde sig ved måske mere berigende områder. Eller der kan være tale om, at du tømmer hovedet for tanker for efterfølgende at etablere nye tankerækker, som erstatning for tidligere destruktive tanker. 

Suppression handler om at du med din viljestyrke bevidst vælger at ignorere, parkere eller overse ubehagelige tanker i dit sind, således at tanken ikke længere volder dig problemer. Imidlertid hænger tanker og følelser sammen, hvorfor det ofte afhænger af din karakter og temperament, hvorvidt du er istand til at undertrykke følelser, som ellers vil kunne overvinde dine tanker.

Substitution går ud på at erstatte de uønskede tanker med de tanker, som du i højere grad ønsker og værdsætter. De nye positive tanker bliver således lagret i din hukommelse, hvormed du ved at fastholde og minde dig selv om disse i sidste ende vil tro på dette mere positive aspekt og være en del af dine tanker generelt, som samlet vil gøre dig til en gladere person. Denne teknik er dog mest brugbar, hvis du på forhånd har en livlig og god fantasi. Det kan også tolkes som dagdrømmeri, omkring hvilket vi kan erfare ikke er skadeligt, sålænge det forholder sig til virkeligheden og ikke bliver for ekstremt.

Distraktion er på samme måde som substitution en måde at glemme eller forskyde de tanker, som volder problemer i dit sind. Distraktion er afhængigt af ydre stimuli, da det gælder om at henlede din opmærksomhed væk fra, hvad der sker i dit sind. 

Et eksempel på dette kan finde sted, når du f.eks. i forbindelse med en krise, som fylder op i dit sind og lægger beslag på dine ranker, taler med en fortrolig ven. I løbet af samtalen konkludere du måske på baggrund af de emner, som I har talt om, at livet stadig er OK. Det samme gælder i forbindelse med motion, en hobby eller andre måder at flytte fokus fra dine tanker og udenfor dit sind, for at holde fokus på eksterne områder.

Hvilken metode du vælger at arbejde med og praktisere kan være et spørgsmål både om det pågældende tankesæt, dine vaner og dit temperament - det er helt op til dig!

 

Kognitive vanskeligheder!

Foruden nedtrykthed, mindre energi og negative forventninger til sig selv ,  omgivelserne og fremtiden, påvirker depression også vores tænkning med de processer  og funktioner, som denne udgør . 

Den faglige betegnelse for tænkning er kognition.

Mange depressive oplever mangler inden for følgende evner:

Opmærksomhed

Koncentration

Hukommelse

Igangsættelse af en handling

Løsning af et problem

At bevare overblikket

Også efter en sygdomsperiode med depression, kan enkelte af disse evner stadig være  svækket og volde problemer.

I praksis viser dette sig ved, at den depressive har svært ved at målrette og fastholde  sin opmærksomhed og oplever stort besvær med at igangsætte, gennemføre og  afslutte almindelige aktiviteter i hverdagen. Mange har også problemer med indlæring og oplever, at deres evne til at huske er betydeligt svækket.

Mange går rundt med kognitive vanskeligheder igennem længere tid, hvilket kan skyldes, at det umiddelbart er svært både for den enkelte og omgivelserne at få øje på dem. 

Det betyder, at den depressive selv opfatter disse vanskeligheder som tegn på  dumhed, dovenskab eller evt. begyndende demens. Det kan føre til selvbebrejdelse, lavt  selvværd og bekymringer over, at man evt fejler noget andet eller aldrig vil få hjernen til  at fungere bedre. 

Også omgivelserne kan reagere ved at opfatte disse vanskeligheder  som tegn på manglende motivation og interesse.

Der findes imidlertid en række øvelser og strategier, som kan afhjælpe disse kognitive  vanskeligheder og dermed skabe en positiv betydning for ens livskvalitet.

Først og fremmest er der to områder -søvn og alkohol -man bliver nødt til at forholde  sig til for at forbedre sine kognitive vanskeligheder uanset graden af disse. Læs om disse  områder under KRAMS.

Opmærksomhed og koncentration

Mange depressive oplever, at de har svært ved at fastholde opmærksomheden og  koncentrere sig. Både ydre og indre indtryk får lettere adgang til bevidstheden- også  mere end normalt. Det kan være i form af støj, forstyrrende tanker og fysisk ubehag,  hvilket gør det svært at sortere i alle indtrykkene.

Det er naturligvis individuelt, hvorledes dette skinner igennem, men hermed nogle nedslag som eksempler:

Mange kan opleve, at evnen til at være opmærksom og koncentrere sig længere tid ad gangen svækkes, og man kan have problemer med at gøre mere end een ting ad gangen.

Man kan have svært ved at holde  fokus på én opgave og bliver efter korttid ukoncentreret.

Man kan have svært ved at foretage sig flere ting ad gangen f.eks både lytte og tage notater

Man kan have svært ved at skifte opmærksomheden , hvis f.eks telefonen ringer midt i en  samtale.

Svært ved at føre en længere koncentreret  samtale.

Svært ved at lytte.

Svært ved at læse eller koncentrere sig til at se TV.

Svært ved af fastholde opmærksomheden i omgivelser med mange forstyrrelser  f.eks en stor fest med mange mennesker eller meget støjende omgivelser.

Som depressiv føler du måske også… :

Mange oplever desuden vanskeligheder ved at sætte sig i andre menneskers sted og  situation og fejlkonkluderer derfor, at deres personlighed har ændret sig til at være  mere egoistisk.

Efter sådanne oplevelser kan man som depressiv føle dårlig samvittighed, bekymringer  over sin hjernes manglende og utilstrækkelige funktion samt være umådelig træt.

Strategier for øget opmærksomhed og koncentration

Sørg derfor så vidt muligt for:

• at holde pauser i løbet af dagen og mellem dine aktiviteter. 

• at der er ro omkring dig, når du skal koncentrere dig, og sluk for al  baggrundsstøj såsom radio eller TV.

• at  undgå steder med for meget larm eller mennesker. Undgå myldre trafik og indkøb , når der er mange mennesker.

• at begrænse antallet af opgaver og løs een opgave ad gangen.

• Ikke at lade dig  forstyrre under en opgaveløsning.

• Hvis telefonen ringer, skal du ikke afbryde din opgave, men lade svareren tage imod besked.

• at finde  læsevenlige tekster, som læses på tidspunkter af dagen,  hvor du har mest energi. Det kan være ganske frustrerende at læse bøger over længere tid for at finde ud at, at du ikke kan huske, hvad du har læst.

Hukommelse

Problemer med hukommelsen er en konsekvens af problemer med opmærksomheden. Depressive mennesker kan have svært ved at holde opmærksomheden, hvormed div  informationer ikke bliver indkodet og du kan have svært ved at finde dem frem i din hukommelsesopgradering.

Det betyder, at du:

• Har svært ved at huske aftaler.

• Har svært ved at huske navne

• Har svært ved at huske information, selv om den er givet kort forinden.

• Glemmer dine ting, gøremål og aftaler.

• Fortæller de samme ting flere gange.

• Glemmer hvad familien har fortalt og informeret om.

Det kan afhjælpes ved:

• At lave faste rutiner, hvor det er muligt. Når dine rutiner er kørt ind, behøver du ikke  bruge så megen koncentration og dermed huske at udføre dem.

• Finde faste pladser til dine ting i hjemmet f.eks mobiltelefon og nøgler. Det vil også  spare dig for tid til at lede efter dine ting.

• Brug en kalender flittigt, både hvad der er sket og hvad der skal ske. Få evt en  samlet månedsoversigt på køleskabet til hele familiens gøremål, så du kan følge  med og ikke hele tiden skal spørge familien om deres gøren og laden.

Igangsætning

I forbindelse med depression kan der til tider være langt fra tanke til handling. Det kan  dels skyldes, at den depressive tænker handlingen grundigt igennem før start , hvilket  trætter den enkelte i en grad, hvor udførelsen føles overvældende. 

Det gælder også  hverdagens opgaver, der dermed bliver udskudt. Det kan give dårlig samvittighed og  giver ofte anledning til, at du tænker negative tanker om dig selv. Omverdenen kan  opleve det som dovenskab og manglende motivation.

Som eksempler kan nævnes:

• Man udebliver fra aftaler.

• Man hjælper ikke frivilligt til i hjemmet med dagligdagens huslige opgaver.

• Man overkommer ikke at genoptage fritidsaktiviteter, man havde før  sygdomsperioden.

Udeblivelse af igangsætning kan vise sig ved :

Lige fra dagens start kan det være svært for den depressive at komme igang. Det  gælder lige fra at komme ud af sengen om morgenen og til at komme i gang med dagens  gøremål. Der kan også være tale om, at hverdagens struktur skal genopbygges på grund  af en længerevarende sygdomsperiode. Det kan være udfordrende for de kognitive  vanskeligheder.

Strategier for en øget igangsætning

• Prøv så vidt muligt at få struktur på din hverdag. I første omgang kan det anbefales, at du starter og slutter dagen på samme måde hver dag.

• Brug en kalender til at planlægge og strukturere din dag. Lav evt en liste over, hvilke gøremål du har for dagen.

• Bed andre om at hjælpe dig med at få sat dine gøremål i system, hvis du selv har  svært ved at strukturere din dag. Afstem evt med dine pårørende, hvem der er  ansvarlig for de praktiske gøremål og hvornår disse skal udføres.

• Lav aftaler med andre -familie, venner, kollegaer -om at I laver ting sammen og  følges ad til aktiviteter.

• Giv dig selv belønninger for at komme i gang med aktiviteter.

Overblik og problemløsning

Under og efter en depression kan mange give udtryk for manglende eller svækket evne  til at strukturere, overskue og planlægge opgaver, som kræver overblik, styring og  timing. Det gælder både på jobbet og i privat regi. 

Man har svært ved at tilrettelægge en aktivitet såsom indkøb til middagsgæster, studieplan eller almindelige huslige opgaver.

Det kan bl.a. komme til udtryk ved :

• Man kan have svært ved at strukturere rækkefølgen af de opgaver, som man  sætter i gang.

• Man kan have svært ved at planlægge og overskue, hvad man skal i løbet af  dagen.

• Man efterlader opgaver halvfærdige

• Man har svært ved at håndtere uventede situationer, som ikke indgår i ens  planlægning.

• Man har problemer med at skille væsentlige fra uvæsentlige ting.

Et manglende overblik eller struktur i planlægningen , kan skabe frustration hos den  depressive og dermed humørsvingninger. Man mister modet eller besindelsen, hvis  tingene ikke går som man har planlagt eller hvis man bliver forstyrret kan det være  svært at vende tilbage til der, hvor man kom fra.

Når opgaverne bliver uoverskuelige medfører det ofte, at de bliver udskudt og desto flere halvt eller helt uløste problemer kan skabe utilfredsstillende og kaos hos den depressive.

Strategier for øget overblik og opgaveløsning

Også i denne sammenhæng er faste rutiner og struktur en god måde at få øget din evne  til at skabe overblik og løse opgaver. Du kan evt bede andre om hjælp til denne struktur  og muligvis få støtte undervejs. 

Når man er lykkes med en opgave skaber det en stor  tilfredsstillelse og langsomt kan man oparbejde flere og mere komplicerede opgaver og  overblik til løsning.

Brug en kalender med alle dine gøremål og medbring den såvidt muligt over alt.

• Forsøg ikke at have for mange opgaver i gang på samme tid. Start stille og roligt  og sæt langsomt antallet af opgaver op. Selv om du måske er kommet ud af din  depression, er det vigtigt at du arbejder dig langsomt frem og ikke har for mange  bolde i luften. Du ender med at tabe dem alle og risikerer at gå ned med stress og depression til følge.

• Vær ikke bange for at søge hjælp og støtte hos en pårørende eller kollega, særligt  i starten. Du ville givetvis yde den samme hjælp, hvis du blev spurgt.

• Lav en aftale med den person, som støtter dig, om hvilke opgaver, der skal løses  først osv med andre ord lav en prioritering i fællesskab, så du ikke bliver stresset  over at tænke på alle opgaverne på samme tid.

• Lav afgrænsede sociale aktiviteter, som ikke stiller store krav til forberedelse og  planlægning. En kop kaffe midt på dagen med en god ven eller kollega, kan være  rigeligt for en stund.

• Sørg for at fornemme, hvor mange eksterne aftaler, du vil have f.eks i løbet af en  uge. I starten vil måske to-tre aktiviteter være rigeligt for at forhindre, at du  bliver træt, føler dig udbrændt og dermed mister dine kognitive evner.

 

At tænke i ånden!

Det menneskelige sind er et forbavsende redskab, og tankerne, der aktiviserer det kan afgøre, hvordan det går det enkelte menneske og give det kraft til at skære igennem de større og mindre problemer, der daglig melder sig. Det er i bogstaveligste forstand sandt, at vi en stor del af tiden er den, vi tror, vi er. I dette øjeblik er du den person, der er dannet efter det tankemønster, der har domineret dig  måske inden for de sidste ti år. 

Hvis du og jeg gerne vil vide, hvor vi står om ti år, kan det meget vel tænkes, at det afgøres af, hvad vi mener om udviklingen gennem de næste ti år. 

Dertil kan det positive princip hjælpe, idet det er en videnskabeligt anlagt tankeproces beregnet på at gøre tingene stadig bedre.

Angstfyldte tanker kan nedbryde den kreative evne, eller de kan med endnu mere dyster virkning fremkalde det, der frygtes for. 

Når du konstant er bange for at blive ramt af sygdom eller ulykke eller fiasko, animerer du stærke kræfter – eller skaber dem endda selv – og det frygtede kan ske.

På samme måde kan glædelige ting fremmanes af sindet: gode indtjeningsmuligheder, godt helbred, en særlig præstation med tilhørende succes. 

Mens frygt og negativitet kan ødelægge, kan tro og et positivt syn skabe og udvikle. 

Det er derfor af allerstørste betydning, at du stædigt og aktivt holder fast ved evt. din tro, men især din positive indstilling. Det skaber åndelig styrke på mere end én måde.

Derfor kan vi også konkludere, at vores tankeproces er mere end intellektuel træning. 

Der er noget, som kan betegnes som sindets ånd, som har både forpligtelse, troskab og fornyelse i sig og kan med andre ord kaldes inspiration, der som bekendt er beånding. 

Eller sagt på en anden måde dvs. en form for liv, som aldrig lader sig hæmme, men som fortsætter for fuld kraft, hvad den end udsættes for af prøvelser.

 Det betyder med andre ord, at vi ud fra dette kan opstille følgende punkter for at bevare motivationen, som jo er udledt af ovenstående:

1. Jeg må til enhver tid bevare indstillingen ”Bliv ved med det”

2. Jeg må hæge om mine åndelige værdier, så jeg kan holde fast ved den først nævnte indstilling i gode tider så vel som i dårlige.

3. Jeg er nødt til at forny mig selv på åndeligt grundlag, hvis jeg ønsker at blive fornyet til stadighed i ”mit sinds ånd”.

4. Jeg må og skal tro og bekræfte, at intet længere kan tage duften af min ånd.:

Måske en smule abstrakt og vel åndeligt, men selve budskabet er, at såfremt fokus fastholdes på et positivt livtag, vil tingene ofte udvikle sig positivt. 

Eller helt undlade spekulationer og de behæftede former for angst. 

Det siges, at såfremt vi undlader at gøre noget overhovedet vil i snit 80% af vores problemer løse sig selv!

Måske værd at tænke nærmere over.

At leve et enkelt og fredeligt liv!

At have et sårbart eller følsomt og modtageligt sind kan også betragtes som at have en mental skrøbelighed. Denne skrøbelighed kan gøre sig gældende i alle livets facetter og kan for rigtig mange mennesker betyde, at de ikke lever det liv, som de inderst ønsker samt at de hele livet igennem mere eller mindre må tage hensyn til denne skrøbelighed. Det kan i mange sammenhænge være en stor belastning, som både påvirker deres tanker og energi, og i sidste ende deres adfærd som person.

"Vi kan ikke altid påvirke, hvad andre kan sige eller gøre for os - men vi kan påvirke, hvordan vi reagerer på det".

Hvordan vi tænker påvirker, hvordan vi føler, hvordan vi føler påvirker, hvordan vi opfører os, hvordan vi opfører os påvirker, hvordan vi lever cores liv.

Ifølge Albert Ellis (1913 - 2007) - som er krediteret for at have startet skolen inden for kognitiv terapi, forklarede mental sundhed som et resultat af rationel tænkning. Denne tilgang gør det muligt for mennesker at være glade og smertefri til forskel for en depression, som er resultatet af en irrationel tænkning, der forhindrer glæde og at være smertefri. Hans teori tog udgangspunkt i en ABC model:

A stod for aktivering eller en konkret begivenhed, hvor du er ude for hændelse.

B (believes)stod for overbevisning - din tolkning af begivenheden - ofte fejltolkning i forbundet med din sårbarhed.

C (consequens) stod for konsekvens, hvor din fejltolkning eller irrationelle tolkning fører til usunde følelsesmæssige resultater - herunder depression.

Mange af os er uvidende om, at vores tanker spiller en så stor rolle i at påvirke, hvordan vi føler. Dette er et vigtigt begreb, idet vi ikke altid vil være i stand til at påvirke, hvad der sker for os, men vi har derimod en stærk indflydelse på, hvordan vi fortolker, hvad der sker med os, og hvordan vi kan håndtere det. 

Hvordan vi vælger at handle ud fra disse fortolkninger udgør vores adfærd, og vores sind består af mange forskellige dele, som øver indflydelse på denne.

Du kan selv påvirke dit sind ved at udøve større selvkontrol i din adfærd. Det handler således om at tænke og forholde dig anderledes samt danne gode vaner i disse sammenhænge.

Stop  drøvtygning. Du kan tage dig selv i at tænke på noget negativt, selv når du ikke ønsker det. Der er en række metoder, du kan bruge for at stoppe dit sind med at tænke negativt og dermed stoppe drøvtygning. 

Tænk det værst tænkelige scenarie, og hvorvidt du ville være i stand til at håndtere dette, således kan det reducere din bekymring for den eksisterende tanke.

Planlæg tid til dig selv til at bekymre dig. Ved at afsætte tid til at tænke over dit problem, er du sikker på, at det vil få den opmærksomhed, der er nødvendigt, måske. Dermed kan det hjælpe dig med at stoppe med at tænke for meget på dit problem, når du ikke ønsker det.

Gå en tur. Kom ud og få luftet dit sind til at bruge andre sanser og fokusere på andet, som gør, at du bliver adspredt og tænker på andre ting.

Tro på dig selv - og brug positiv tænkning ved at ændre og forbedre den måde, hvorpå du tænker.

Vær optimistisk med hensyn til din styrke og dine evner. Sig til dig selv, ar du vil lykkes - måske også selv om du tvivler på dette! Sig det højt til dig selv og bryd ikke dette løfte. Du kan eventuelt tænke tilbage på andre situationer, hvor du er lykkes - måske også til trods for usikkerhed forinden.

Stop med at generalisere - det bunder ofte i et negativt syn på fremtiden. Ved at minde dig selv om de mål du har nået trods forhindringer, vil du opdage, at du ikke har grund til denne negative forudsigelse. 

Undgå at føle dig personlig ansvarlig for ting, som rent faktisk er ude af din kontrol. Tænk grundigt og logisk over, hvorvidt du kunne have gjort noget for at forhindre for eksempel en hændelse uden for din rækkevidde.

Stop med at drage forhastede konklusioner. Dette sker ofte, når vi ikke har tilstrækkelige beviser til at bakke disse op. Der foreligger med ande ord ikke dokumentation for denne påstand. Du kan vise større tålmodighed, tænke tanken igennem og stille spørgsmål ved, hvorvidt dette eller hint kan være sandt samt søge efter beviser for at understøtte, hvorvidt det er sandt.

Undgå katastrofetanker - som ofte tingene ofte ryger ud af proportioner. Her handler det om at tænke fornuftigt og logisk med en positiv tilgang og uden at overdrive. Ofte kan vi opleve hændelser, som vi umiddelbart opfatter betyder, at alt er kaos og at vi aldrig kommer videre. Imidlertid er vi kommet videre og til tider også med et bedre forløb, hvilket måske ikke havde været tilfældet, hvis ikke vi var stødt på en forhindring undervejs.

Tanker, som kan støtte dig på vejen!

Det er de små skridt, der giver de store forandringer!

Det første skridt er at begynde, så har du allerede gjort halvdelen!

Evnen vokser med øvelse!

Det største mod er tålmod!

Tilbageslag er en del af processen!

Vær åben for det, livet har at tilbyde!

Vær ikke bange for at ønske dig det, du gerne vil have!

Vær lydhør over for dine signaler!

Lyt til andres signaler!

Lær af hinanden!

Integrer dig selv ved at møde dig selv - hvor du er nu!

Vær dig selv - så giver du andre mennesker friheden til at være sig selv!

 

Tro på dig selv - lev dit liv nu!

 

At samle på gode lykkestunder!

Når du efterhånden bliver bedre til at registrere øjeblikkets væren, dit væren, vil du opleve, at du føler nærvær i en grad som samlet set, kan være særdeles værdifuldt for dig.

 At du registrerer i et kort sekund eller for en lille stund en glæde ved din blotte tilstedeværelse. Der er tale om en umiddelbar varm følelse, hvor du inden for et kort sekund fornemmer glæden ved din blotte tilstedeværelse og eksistens. Det kan f.eks være i forbindelse med andre, hvor du uden nogen former for ydre påvirkninger pludselig oplever glæden ved dit umiddelbare væren. 

Et eksempel kunne være, at du i samvær med din familie, hvor stemningen er god, I sidder sammen og foretager jer måske ting, som skaber fællesskab, hygge og glæde.

I sådanne situationer, kan du for et splitsekund måske fornemme en glæde, som strømmer gennem kroppen, og hvor der er tale om en form for liv og følelse, hvor du fornemmer glæde ved blot at være. 

Du er uafhængig af din rolle som enten ægtefælle, mor eller forsørger, men blot en følelse af, at du som menneske og individ nu befinder dig i en stund uafhængigt af tid og rum, som er ophævet, men hvor du får en strøm af tilfredshed over at være en del af denne situation og dette værenssted. 

Sådanne stunder er værdifulde, idet de er med til at etablere en energi og glæde, som på sigt kan munde ud i en lykkefølelse, som kan være gavnlig for dig i fremtiden. 

Når en sådan følelse opstår etableres den mere eller mindre ubevidst i din hukommelse, hvor den lagres, og hvor du på et senere tidspunkt, når tingene måske ikke opleves lykkelige på samme måde, kan tage følelsen frem og analysere, hvad var det, der gjorde, at du fik denne oplevelse af glæde i dit inderste. 

Du vil aldrig kunne genskabe dette øjeblik af væren, omstændighederne vil altid skifte, men du kan finde nogle af de elementer, som udgjorde rammen for følelsen og ud fra dette etablere lign. situationer og handlinger, så du er med til at skabe grundlaget for at stemningen kan reetableres, med din nye energi som input. 

En god måde, at huske lige præcis, hvad din umiddelbare bevidsthed lagde mærke til i disse stunder, er ved at sætte ord på, at prise dette. 

Det kan du gøre enten for dig selv, hvor du i forbindelse med denne følelse i dit indre stiller skarpt på, hvor stor en glæde du oplever, hvor du fokuserer på dette, ved at sige det til dit indre, eller du kan naturligvis også åbent give udtryk for din glæde over, at du oplever en glæde for blot dette at være en del af denne oplevelse. 

Denne udtrykte glæde, skal ikke være en konstatering og bekræftelse af, at du fremhæver dig enten som en god mor, som er god til at finde på at hygge om familien, eller at det altid er bedst at hygge, når I har noget at tygge, men blot som et neutralt udsagn om at dette øjeblik er godt, forstået som, at du priser glæden ved jeres samvær og de andre medlemmers eksistens og tilstedeværelse. 

En samling af disse stunder, lagret i din hukommelse, vil i længden være med til at skabe en positiv energi, som du mere eller mindre ubevidst vil kunne bruge, når du har mindre energi og hvor du synes, at det er svært at komme videre. 

At planlægge og holde ferie er ofte et forsøg på at etablere rammerne for oplevelsen af sådanne lykkestunder. Imidlertid er en sådan fastlagt ramme på forhånd ofte forbundet med etableringen af en række forventninger. Og når forventningerne ikke bliver indfriet oplever vi som mennesker en utilfredshed, som kan være afsmittende på vores adfærd. 

At afholde ferie er på forhånd en forventning som både er afhængig af den enkelte , voksen eller barn og med forskellige indfaldsvinkler til, hvad indholdet måtte være i forbindelse med værdien af en god ferie. Skal den være aktiv, afslappende, storbyferie eller natur, er underordnet, såfremt I blot kan blive enige om et fælles afsæt, udfra hvilke forventningerne kan etableres. Imidlertid er de høje forventninger tit og ofte ensbetydende med, at lykken og følelsen af tilstedeværelse ofte overskygges. I første omgang kan det være praktiske foranstaltninger såsom økonomi, tid og sted, som danner rammen og dermed et på forhånd billede af, hvorledes ferien vil komme til at forløbe. 

Oveni kommer planlægning af, hvilket indhold rammen måtte have for at få opfyldelsen af en for alle parter god ferie. 

Sjældent sker det, at samtlige parametre med spiller sammen med lige stor tilfredsstillelse for alle deltagere.

Der er tale om en mere eller mindre kunstig etablering af lykke, idet de fastlagte rammer, skal udfyldes af dine på forhånd formodninger om, hvordan du er og vil modtage en lykkefølelse. Ingen tvivl om, at såfremt du etablerer rammer, som er væsentligt anderledes end de haverdagspræget, vil muligheden for at opleve nye sider af hinanden også være til stede, men hvis dine forventninger til dette overstiger dit nærvær, vil du ikke kunne få øje på, hvilke impulser, strømninger og inspiration, som strømmer til dig i de nye omgivelser. 

Hvis du ikke er i stand til at tage et øjebliksbillede for din indre skærm, vil du ikke få det udbytte af denne aktivitet, som du måske på forhånd havde en forventning om. Det er ofte i sådanne situationer, at vi forsøger at købe os til lykkefølelsen, at vi køber os til oplevelser og vi køber os til ønsket om en værenstilstand, men hvor vi ikke får dette opfyldt fordi vi ikke er tilstede i situationen, da vi på forhånd har etableret en række sammenlignelige parametre for værdien af denne oplevelse, og hvor højt den måtte blive værdisat på lykkeskalaen. 

Muligvis føler og mener du, at du vil nærme dig følelsen af lykke på en strand på Bali, men der kan også opstå en væsentlig og berigende lykkefølelse ved at se dit barns umiddelbare glæde ved at lege med blade i skoven. 

Det er naturligvis for at trække et mere ekstremt eksempel op, for givet er det, at vi ofte forsøger netop at skabe mere fremmedartede omgivelser for at få oplevelsen af disse, men samtidigt også for at opleve hinanden i anderledes omgivelser, under fremmede himmelstrøg og med nye oplevelser, store som små.

Væsentligt er det dog at gøre dig bevidst om at observere og absorbere disse oplevelser på en måde, hvor du får konkrete eksempler på, f.eks hvordan dit barn agerer i anderledes omgivelser, hvordan din ægtefælle måske hviler mere i sig selv, hvordan I får talt om ting, som der ikke er tid til i hverdagen, og hvordan det blot at være sammen om en fælles oplevelse, og til tider udfordring som at holde ferie, fylder dit sind. Og hvor du reflekterer i en grad, hvor du måske ønsker at overføre nogle af disse oplevelser og dannede erfaringer til hverdagen, når at kommer hjem. 

Du har måske oplevet, at dit barn ikke har problemer med at henvende sig til fremmede for at bede om hjælp, finde vej eller få råd, hvorfor du nu har en viden, som både kan gøre dig stolt, men også kan være nyttig til at rykke ved det billede du mere eller mindre ubevidst havde dannet dig omkring dit barn på dette område, som måske et tilbagetrukket og lidt genert barn, hvilket du måske har haft bekymringer over. 

I det øjeblik, hvor du ikke sætter etikette på dine forventninger, hvor du på forhånd ikke planlægger, hvad du vil opleve som værende en succes hvad angår ferie, da vil du ofte blive positivt overrasket, både med hensyn til mængden af glæde, men også ud fra uventede indtryk, som du ikke på forhånd havde kunne planlægge en indfrielse af. 

Det fordrer dog, at du er åben, nærværende og ikke mindst at du opsnapper disse stunder på en måde, hvor du varsomt bærer værdien af disse videre i dit mentale sind - med andre ord vær opmærksom på livets små gaver, det er ofte dem, som fylder mest og holder længst.

Det er ofte i forbindelse med uindfriet forventninger, at konflikter opstår, både i dit indre og i forbindelse med dine omgivelser.

 

 

Et øjebliks væren!

Umiddelbart vil du måske ikke opleve, at der er den store forskel i et øjebliks væren og begrebet mindfulness. 

Begge situationer arbejder ud fra din mentale tilstand og de synes også at være sammenfaldende, såfremt du ser på dem udefra. 

Imidlertid ligger der en forskel, idet mindfulness er etableringen af en situation, hvor du for en stund, kort eller lang, etablerer en stilstand, gerning eller øvelse, hvor du bevidst vælger at sætte dit sind på stand by. 

Du vælger måske nogle omgivelser, redskaber og planlagte indsatser, som er rammen for ,at du kan skabe muligheden for at du får henført dit sind til at blive koblet fra for en kortere eller længere tid. 

Dermed sætter du også din verden og de ydre påvirkninger på stand by og holder dem på afstand. 

Efterfølgende tager du tilbage i den fysiske verden for at fortsætte, hvor du slap. 

Det kan være særdeles nyttigt og befordrende for dit sind i længden at tage tider for sådanne mentale åndehuller, ingen tvivl om det, og det kan også for rigtig mange mange være en form for renselse af sindet. 

Du ser måske forskellige situationer på en anderledes og mere energisk måde, hvor du har mere overskud til at tackle disse. 

Et øjebliks væren er et spørgsmål om at søge ind i dig selv, mere eller mindre bevidst ,og hvor du får oplevelsen af en umiddelbart nærvær, tilstedeværelse og hvor tid og rum ophæves, og hvor det kun er dit umiddelbare væren, som er tilstede. 

Hensigten med denne luftagtige og flydende tilstand er, at når du mere eller mindre ubevidst har tænkt tanker, som du har lagret i din bevidsthed, vil et øjebliks væren være med til at skabe og lade opstå et mønster i din ubevidsthed. 

Du har måske din konkrete livssituation og ved din fulde bevidsthed et ønske om at udtrykke mere kærlighed overfor dine børn. 

Du synes måske ofte at have tanker om, hvor meget du holder af dem, men uden at du får det udtrykt tilstrækkeligt. 

Derimod er du måske rigtig god til at påpege fejl og mangler over for dem. 

Ofte bliver dine følelser derfor udtrykt ved konkrete ting og handlinger hos dem, som mentalt bliver målt og vejet, og hvor du måske føler, at såfremt du udtrykker følelser overfor dem, er det ofte i forbindelse med korrektioner, tilretninger osv. 

Din umiddelbare glæde over at de blot eksisterer og er til, at du som mor/far har givet dem liv og at de er lige præcis som de nu engang er, også med deres fejl og mangler, som alle mennesker har, får du ikke sagt tilstrækkeligt eller prist ofte nok, ihvertfald i din optik. 

Med andre ord, der er tale om et behov for at udtrykke mere kærlighed. 

I en sådan situation, kan du bevidst foretage en øvelse, hvor du afkoder dit mønster for, hvorfor du måske ikke lever op til dit eget behov for at udtrykke disse følelser. 

Du kan mere eller mindre konkret finde et mønster for, hvad det er i din bevidsthed, som ligger en hindring til at opfylde dit behov ved at kigge på din baggrund, din personlige ubevidsthed, hvor du konkret skriver ned, hvor meget f.eks kærlighed fyldte i din barndom. 

Hvordan den kom til udtryk, hvordan du måske lærte at læse i dine forældres adfærd, hvorvidt, der var tale om kærlighed fra deres side over for dig osv. Dette notat vil lagres i din hukommelse, og det er et vigtigt arbejdsdokument til at afkode, hvorledes der kan være opstået en gab mellem dit konkrete behov for kærlighed fra dine forældre til dit umiddelbare behov for at udvise kærlighed, nu med dig som forældre. 

Forbundet med dit grundlæggende mønster fra fortiden, begravet i din personlige underbevidsthed ligger dybe spor, som du på en bevidst måde nu er ansvarlig og forpligtet til at ændre, såfremt du ønsker, at kærlighed f.eks skal udtrykkes og fylde mere. 

De mønstre som du har erfaret fra tidligere kan du derfor bruge til at justere og bevidst sætte dig for at gøre konkrete indsatser for at ændre. 

Når du erfarer disse mønstre, sker det ofte bevidst f.eks i forbindelse med øvelsen at nedfælde disse fra din barndom, men ofte ser du et større mønster i forbindelse med et øjebliks væren. 

Den viden du har indhentet i din bevidsthed, får din underbevidsthed til at arbejde på en måde, hvor flere parametre spiller sammen og danner et større mønster. 

Følelser kan ikke altid isoleres til at være upåvirket af hinanden. 

Således vil der, når du oplever dette mønster, få en oplevelse af, at disse parametre har et samspil, som bevæger sig både i tid, men også spiller ind i forhold til, hvem du i sidste ende er blevet som person. 

Det kræver i starten måske, at du konkret sætter dig som mål at sige de tanker højt, som falder dig ind, når du får følelsen af kærlighed omkring en given adfærd, udtryk eller situation hos dit barn. 

Over tid vil dette blive en vane, en følelse, som har bundfældet sig på en måde, hvor du ubevidst får et behov for at udtrykke dig med overskud af kærlighed og hvor de tidligere bemærkninger om dette eller hint i forbindelse med opdragelse og dannelse i al almindelighed glider mere i baggrunden eller bliver sagt i en mere kærlig tone, som har en meget større virkning for barnet, som modtager.

 

At tage det sure med det søde!

Det tilkommer alle mennesker at have negative tanker. De mennesker som bliver psykisk påvirket og pådrager sig en lidelse er dem som borer i disse tanker og som har svært ved at slippe sådanne tanker.

Derfor handler det ikke om at undgå eller fordybe sig i årsagen til negative tanker, men i højere grad at acceptere deres tilstedeværelse, afsætte fast tid for disse, fokusere på noget andet og komme videre. 

Finde ind til personlige værdier. Skemalæg eventuelt din hverdag for at finde værdifuldt indhold, opbygge robusthed og voksenadfærd som skaber energi og overskud samt bevidsthed om, at du også skal tage de mere sure opgaver.

Acceptere livets genvordigheder og etablere undvigelsesmanøvre.

 

Kedsomhed er ikke kedeligt!

Det virker i dag, som om, at vi er i konstant krig med kedsomhed. 

Vi er næsten bange for det, ja næsten alle bærer enheder i deres lommer, som vi udtrykkeligt bruger til at bekæmpe kedsomhed. Tænk over , hvad du gør, når du er på en kedelig rejse eller venter på noget? Du bruger din smartphone eller en anden transportabel enhed. Du kan lytte, læse, søge og spille spil for at udfylde tiden med disse enheder.

Det forværres af, at vi nu har flere former for stimulering end nogensinde før. Derfor søger vi forskellige og mere spændende måder at bekæmpe kedsomhed.

Grundlæggende kan det være en opfattelse af, at menneskelige hjerner hader at kede sig

Hjernen er hardwired for at søge stimulanser. Hver gang vi nyder en ny oplevelse, brænder neuroner i vores hjerne ud og vi oplever glæde eller en kort pause fra kedsomhed. 

Men efter et stykke tid ophører den samme oplevelse med en sådan virkning, og som sådan keder vi os. Cyklussen fortsætter, da vi leder efter andre ting at kæmpe mod kedsomhed.

Sagen er, selv om vores hjerne søger disse erfaringer, har vi ikke brug for dem. Vi har ikke behov for at blive stimuleret hele tiden, og helt ærligt, at søge stimulanter kan hele tiden have en negativ indvirkning på os og vores produktivitet.

Arbejde, som vi finder svært, gør at vi ofte keder os, når vi står over for at skulle arbejde på en vanskelig opgave i et stykke tid, bliver vi let distraheret, vores sind beder om stimulation. Manglende interesse for noget, og et ønske om forandring eller nyheder er hovedårsagerne til kedsomhed.

Distraktion er således et kedsomhedsmiddel

Når vi står over for kedsomhed, føler vi straks, at vi skal slippe af med det. Vi skifter opgaver eller aktivitet til noget, der vil gøre os mindre kede af det eller vi bliver let distraheret.

Dette kan være et stort problem, hvis opgaven du skal gennemføre er af stor betydning. Forestil dig dette scenarie, at du skriver en rapport til dit job, der skal udføres den følgende morgen. Mens du skriver det, begynder du at kede  dig og beslutter at se Youtube i et stykke tid. Et skifte som dette kan være katastrofalt, hvilket skaber en risiko for at du mislykkes med opgaven, eller endda hvis du fuldfører det, vil den være af en ringere kvalitet end den ville have været, hvis du havde fokuseret fuldt ud på indholdet og var fortsat. 

Det er kun nogle af de farer, vi står over for hver dag, ved at underkaste sig kedsomhed.

din kedsomhed

Dette er ikke en artikel om, hvordan man fjerner kedsomhed. I stedet er det en artikel om, hvordan man styrer den og  får styr på den, samt lærer at acceptere og leve med kedsomhed.

For det første skal du antage, at du vil kede dig. Det er helt naturligt og er ofte uundgåeligt. I stedet for at kæmpe imod dette  og blive distraheret, skal du byde det velkomment. Det eneste du skal gøre er, at give det tid og lad det være en naturlig del af hverdagen. Det er sundt for krop og sjæl og ikke mindst sindet at kede sig og ofte lade tankerne hvile uden noget bestemt formål eller indhold.

Planlæg tid for distraktioner og læg tid ind til kedsomhed.

Overvej specielt at gøre tid til dine øjeblikke af kedsomhed og distraktion, og betragt dem som pauser. At gøre dette betyder, at du i din faste arbejdstid er mere tilbøjelige til at være fokuseret på dit arbejde end at bekæmpe kedsomhed eller blive distraheret.

Forskning har vist, at ved at tage  regelmæssige pauser under dit arbejde kan du faktisk øge din produktivitet og holde dig længere uden at blive udbrændt, fremfor at knokle på uden nogen former for pauser.

Overvej at arbejde i cirka 52 minutter og hvile i 8 minutter.

Træn din tolerance over for kedsomhed

Du vil endvidere opleve, at løbende pauser vil forbedre din evne til at fokusere, og selve tiden under pauserne kan næsten virke som en form for mental træning. 

For eksempel, hvis du har afsat noget tid til en pause i tredive minutter, vil de næste tredive minutters arbejde være en øvelse i koncentration. Ikke alene vil din produktivitet øges, men din koncentration og evnen til at arbejde vil blive bedre. Det samme gælder i forbindelse med læring. 

For voksne gælder, at deres hjerner kan optage koncentreret læring i ca 45 minutter, hvorefter koncentrationen begynder at dale eller svækkes for en stund. 

For børn i forbindelse med indskolingen med træning af regning og læsning, er denne periode på ca 20 minutter, hvorefter der enten skal eller bør være en pause i undervisningen eller fokus bør rettes til et andet emne med mindre grad af indlæring.

En arbejdsdag vil således også være en dag med læring af koncentration.

Til sidst kan du endda finde ud af, at din koncentration vil være fokuseret i en grad, hvor , du ikke keder dig så ofte.

Næste gang du keder dig på arbejde, må du ikke straffe dig selv så meget, men acceptere det som naturligt. Det er nemt at blive frustreret over dig selv, hvis du bliver distraheret. Men med ovenstående forslag kan du mestre din kedsomhed, ændre den og gøre den til et værktøj til at forbedre din produktivitet og gøre arbejdet nemmere. 

Endvidere skal du være opmærksom på, at kedsomhed ofte kan være anledning til at åbne for underbevidstheden og dermed også for din intuition, der pludselig kan forsøge at fortælle dig noget på de mest besynderlige og tilfældige tidspunkter - hvor du også har tid til at lytte.

At have hver tanke til sin tid! Part 1

Det er ofte de ting og aktiviteter, som vi ikke får gjort, som ligger som en understrømmende tanke i vores bevidsthed og som stresser os. Hvis du konkret tænker over, hvor meget tid du rent faktisk anvender på en enkelt opgave overstiger dette oftest næppe den tid du rent faktisk har brugt på at tænke over den.

Mere eller mindre bevidst kan tanken om ting du skal have gjort dukke op i din bevidsthed og du vil opleve at du planlægger, tænker aktiviteter igennem fra start til slut, hvorledes du vil gribe den an, hvilke forhold du skal være opmærksom på osv.

Rent faktisk vurderes vi til at bruge omkring 90% af vores tid på at tænke opgaver igennem og 10% i tid for udførelsen - naturligvis alt efter hvor eftertænksom du er som person. Og dermed er der blot tale om tiden, for ikke at tale om, hvor megen energi, vi samtidigt bruger på både tanke og udførelse.

Det gælder naturligvis ikke alle former for planlagte aktiviteter. Som regel vil måske ikke nødvendigvis have denne tidsfordeling i forbindelse med din sommer på to uger.

Omvendt vil du måske til gengæld anvende en stor del af din tid på ferien med at planlægge, hvad du skal, når du kommer hjem.

Formålet med denne øvelse er, at skabe fokus på og i den situation du befinder dig i, og undlade i for høj grad at planlægge frem, således at du populært sagt ikke kan være tilstede.

Der synes ikke umiddelbart at være nogen ide i at bruge tid og energi for slet ikke at tale om penge på en sommerferie, hvis du alligevel vælger at bruge tiden på denne til at spekulere over dine gøremål, når du kommer hjem.

Måske umiddelbart en øvelse, som synes indlysende og mere tilgængelig at gennemføre end tilfældet behøver at være i praksis. 

Imidlertid kan du hjælpe dig selv på vej ved at isolere disse stunder, forholde dig til dem, når de er aktuelle og skærpe dit fokus ved at være deltagende og aktiv i forbindelse med deres afvikling.

Det gælder også i forbindelse med mindre behagelige fremtidsudsigter eller prognoser. Du venter måske svar fra lægen efter en test, hvor du er usikker på udfaldet.

Du frygter det værste og dine tanker kredser om både pest og kolera uden du hverken kan gøre fra eller til inden for det nuværende tidspunkt.

Du kan vælge at aftale med dig selv, at du etablerer en plan A og en plan B, alt efter udfaldet af dine test - hvorefter du beslutter din endelige plan, når du får resultatet.

Eller du kan vælge at træffe en beslutning om, hvad der skal gøres , når du får resultatet og derefter tage en beslutning for det videre forløb.

Typisk er vi mennesker tilbøjelige til at lade vores tanker og ofte bekymringer vokse i en grad, hvor de ingen ende vil tage. Fortsættes......

At have hver tanke til sin tid! Part 2

Det dræner os dels for energi, er tidsspilde, er årsag til, at vi ofte er fraværende i den eksisterende situation samt ,at det rent faktisk kan slide os op i en grad, hvor vores sind mere eller mindre ubevidst søger efter faresignaler, negative tanker, etablerer bekymringer og katastrofetanker, som i længden vil stresse os ud over den sunde grænse. 

Sideløbende med dette, vil de tanker, som fylder vores sind ofte skabe et behov for at tale med sine omgivelser om, hvad man går og tumler med og som går en på.

I et forsøg på at få aflad for sine bekymringer ved at tale og vende dem med andre for eventuelt at blive beroliget, trøstet eller få gode råd, kan dog i visse tilfælde vise sig at danne kimen til endnu flere bekymringer. 

Således vil man ofte opleve at der fra nogle typer af personer blot blive suppleret med enten spørgsmål eller supplerende kommentarer om alle de faresignaler der måtte være og som den enkelte ikke selv har fået øje på endnu. 

Ofte vil modtageren kunne supplere med flere rædselshistorier for eksempel om oplevede lignende tilfælde for at drage sammenligninger og med hysterisk grelle udfald.

Tilbage står blot at den tanke, der fyldte uforholdsmæssigt meget i dit hoved, pludselig er blevet overdimensioneret i en grad, hvor du efterhånden hverken ved frem eller tilbage om, hvorledes du skal forholde dig til dette.

Supplerende til denne kan yderligere dagligsdagstanker optage dit sind, hvilke i mange tilfælde kan resultere i, at du til sidst ikke er istand til dels at vægte, men også prioritere disse tanker.  

Du kan på baggrund af din erfaring for, hvilke mennesker som er tilbøjelige til at påføre dig ekstra bekymringer eller tanker omkring dine overvejelser, overveje, hvorvidt du ønsker at indvie dem i dine tanker og overvejelser.

Såfremt du vælger noget sådan, kan du udtrykke, at du ikke har brug for flere mulige konsekvenser fra din vens forfejlede forsøg på at hjælpe.

Alternativt kan du beslutte for dig selv, at du ønsker at løse dine bekymringer eller overskyggende tanker ved at forholde dig til dem i den rækkefølge, som de optræder. 

At have hver tanke til sin tid! Part 3

Ofte vil du opleve, at virkeligheden ikke altid holder stik med din fantasi. Dette kan du eksempelvis få bekræftet, hvis du skriver dine tanker og bekymringer ned.

Når episoden eller situationen bliver aktuel og resultatet falder ud anderledes end forventet - måske mindre dystert - kan du gennemlæse dine datidige tanker og dermed få et bevis for, at dine negative tanker og anelser var mere eller mindre nytteløse. 

Enten munder det ud i en mindre negativ konsekvens eller har sagen fået et anderledes islæt, som har gjort at dine tanker under alle omstændigheder ikke holder stik. Hvis du selv lytter til en vens bekymringer, vil det derfor ofte være formålstjenstligt at berolige din bekymrede ven ved at foreslå, at I kan se tiden an, tage tingene i den rækkefølge som de optræder eller simpelthen skrive bekymringerne ned og vælge at prioritere, hvilke indsatser der skal gøres for, at vedkommende får et overblik og mere ro i sindet.

Vær derfor opmærksom på, hvem du indvier i dine tanker, især hvis de indeholder bekymringer, og hvor du har brug for opbakning. 

I sådanne tilfælde kan du vælge at gøre flere ting:

At udføre opgaven med det samme, hvis det er muligt.

At parkere tanken om dens udførelse og sige til dig selv, at du vil tænke og forholde dig til det, når du står og skal udføre opgaven.

Planlægge at sætte det på en liste med mål f.eks for den efterfølgende dag og såfremt det er en større opgave, som fylder meget i din bevidsthed, sørge for at få løst opgaven som det første på dine gøremål. “Eat the frog” som amerikanerne siger.

Du kan vælge at lade tiden gå og se om opgaven bliver løst af sig selv, uden du behøver tænke mere over den.

At lade opgaven være en del af en samlet situation eller flere sammenfaldende opgaver, som du kan samle i en bunke og gøre på samme tid.

Eksempelvis kan skrivning af mails med fordel samles til et bestemt tidspunkt på dagen.

Blot kan du notere dig, at du skal have sendt denne mail og dermed har du parkeret denne tanke.

At have hver tanke til sin tid! Part 4

Endelig kan det anbefales, såfremt det lader sig gøre, at du etablerer en atmosfære og stemning omkring dit gøremål, som vil føre til, at du føler dig tiltrukket af at skulle udføre opgaven.

Hvis du har sat dig for at starte med at gøre gymnastik, kan du etablere nogle hyggelige omgivelser med musik, duft og ro, således at du føler dig godt tilpas med at være en del af denne situation. Dermed er du deltagende på en måde, hvor du får det fulde udbytte af situationen, stresser af og vil givetvis efterfølgende opleve dels, at det har været gunstigt for dig samt ,at du har nydt denne session og måske endog fået mere og ny energi.

Omvendt vil du ved at presse dig selv, for at gennemføre det mål du havde sat på din liste, opleve en spænding og stress, som ikke umiddelbart vil være befordrende hverken for din krop eller dit sind.

Det samme kan gælde i forhold til at gøre rent, hvor du kan sætte god musik på og eventuelt aftale med dig selv, hvor lang tid du vil bruge på denne aktivitet. Samlet handler det om at udvælge de opgaver, aktiviteter eller mål, som du oplever ,at du har svært ved at få gennemført til trods for, at du har valgt at sætte dem på din liste over mål, som du skal nå. 

Ikke alle opgaver og mål er lige spændende, men det er op til dig at gennemføre disse på en måde, hvor du får yderligere energi, også når du har fuldført disse.

Det gælder desuden om at være omhyggelig, således at du ikke føler ,at du efter gennemførelse af en opgave har fået for mange løse ender, som er med til, at du ender med at have flere nye opgaver du skal forholde dig til, når du er færdig.

Såfremt du støder på ting, som du bør fordybe dig i eller som du skal få ordnet på et senere tidspunkt, kan du vælge at sætte dette på din huskeliste og tage fat på disse, når du har fået et fornyet overskud. 

 

Du er ikke en diagnose!

At være psykisk sårbar kan betragtes som en karakteregenskab, som kan udvikle sig med forskelligartet symptomer, som for nogle i sidste ende kan udløse forskellige diagnoser såsom depression, angst, ADHD, bipolar osv. 

Vigtigt i denne sammenhæng er det ikke at identificere dig med din diagnose, men i højere grad tage udgangspunkt i dine overordnede træk som psykisk sårbar.

Det betyder, at du må tage hensyn til denne sårbarhed i din tilværelse blandt andet for at forhindre at flere sammenfaldende symptomer bryder ud og dermed skaber grundlaget for en diagnose, såsom depression.

Omvendt kan du også vælge dels at betragte din psykiske sårbarhed, som en del af dig, som måske har haft en depression eller flere, hvilket har lært dig, hvordan du skal leve med din sårbarhed og givet dig indsigt i, hvorledes du præventivt kan leve for at forhindre depressioner i fremtiden.

Du er ikke din diagnose i form af for eksempel depression, du er et menneske, som i forhold til flere andre, føler større sårbarhed omkring flere ting i tilværelsen.

Du føler, oplever og sanser måske mere intenst, hvilket isoleret set, kan opfattes som, at du sanser livet mere intenst!

Umiddelbart ikke uvæsentligt sammenholdt med, hvorledes du omvendt må modstå og flygte fra din identifikation i form af en diagnose, som afviger fra normalen!

Det handler derfor om, at du erkender din psykiske sårbarhed, tager den til dig, forholder dig til den, tager hensyn til den og fokuserer på de ting i tilværelsen, som kan være med til at udfylde dit liv med mening.

Ofte oplever psykisk sårbare mennesker at skulle bruge uanede mængder af energi på at takle omgivelserne og deres reaktion, at skulle undslippe, undskylde og forsmå sin egen tilstedeværelse og slå deres diagnose hen som en beklagelig situation, som de hurtigst muligt ønsker sig kureret for og undslippe for at komme videre.

For i højere grad at kunne tilslutte sig flokken og blive kaldt og erklæret normal! 

Det er at være utro over for dig selv og din egen identitet samt eksistensgrundlag.

Den energi som du anvender for at flygte fra dette faktum, kan du i langt højere grad anvende ved at dyrke og pleje din sårbarhed.

Dermed ikke ment, at du skal lulle dig ned i en sårbarhed, hvor du som en sommerfugl ikke kan flyve, når frosten sætter ind. 

Ved at styrke din psyke til at kunne modstå de ydre pres du oplever fra verden omkring dig, at takle livet for dig på en meningsfuld måde samt komme videre med fokus på dine styrker, vil kunne danne grundlag for et liv fyldt med glæde og mening.

Sålænge du tør og vil se dette i øjnene, har styrken til at turde afvige fra normalen og være tro over for dig selv, desto bedre vil du mentalt kunne blive stærkere både i relation til dig selv og dine omgivelser.

I sidste ende vil dine omgivelser i højere grad respektere denne udviste grad af selvtillid og selvrespekt og dermed i højere grad sætte pris på dig som menneske. Du vil vokse som menneske, og føle en højere grad af umiddelbar glæde ved livet, hvilket også vil afstedkomme, at de perioder hvor du måtte få symptomer af din sårbarhed i form af depression eller angst vil bliver kortere, idet du ikke modarbejder disse, men i højere grad acceptere deres tilstedeværelse, som et overgående fænomen.

Det betyder ikke, at du skal identificere dig med din sårbarhed og gøre det til et varemærke, hvor du forventer og lægger op til omgivelsernes opmærksomhed og hensynstagen, fordi du føler dig speciel ved at afvige eller adskille dig fra normalen.

Livets omstændigheder kan være hårde og rammer os alle, hvorfor vi mentalt er nødsaget til at have styrker at trække på fra tid til anden.

Forskellen kan blot ligge i, hvorledes og hvor længe samt hvor meget dette påvirker os.

Således forekommer det ofte for psykisk sårbare, at sådanne omstændigheder påvirkes i højere grad over længere tid med større ar på sjælen, såfremt de ikke får den nødvendige tid til at restituere sig. Omvendt vil en for stor fokusering på din sårbarhed skabe en identitet, som du kan have svært ved at løsrive og flytte dig fra.

Omgivelserne vil ofte reagere ved at identificere dig med denne sårbarhed enten ved at tage specielle hensyn eller støde dig fra dem. Umiddelbart kan det forekomme besnærende og belejligt for dig at leve i denne offerrolle, idet du måske har savnet en opmærksomhed for eksempel i din opvækst, hvorfor din sårbarhed yderligere kan være blevet styrket.

Eller du føler, at dine omgivelser identificere dig med denne sårbarhed og efterhånden har lært at leve med denne.

Det kan i sidste ende betyde, at du ved at løsrive dig fra denne rolle umiddelbart støder på om ikke modstand men måske undren i dine omgivelser, såfremt du ønsker at arbejde på at styrke din psyke og mentalt blive mere robust i fremtiden. (Alternativt tilretter du dit liv efter omgivelsernes forventninger og mere eller mindre accept, hvor du ikke drager nytte af dine specielle karaktertræk og egenskaber, men i højere grad lever andres liv med dig som medpassager. )

Dette skal ikke få dig til at give op for at søge dette mål, idet du som menneske må gøre dig overvejelser om , blandt andet ud fra din livsfilosofi, hvilket liv med hvilken person som hovedrolleindehaver, du ønsker at have.

Det handler derfor om at fokusere på dine styrker og i første omgang acceptere dine svagheder.

Du oplever givetvis i dag, at du primært fokuserer på dine svagheder, som er sat i relation til, hvor disse måtte være i forhold til normalen.

Du arbejder og lægger megen energi i at øve vold over for din egen personlighed for at tilstræbe en adfærd, et følelsesregister samt værdier og holdninger som i så høj grad som muligt læner som op ad det normale eller gennemsnittet for mennesket idag.

Såfremt du vælger at vende dette syn, tage udgangspunkt i dine styrker, vil du over tid opleve, at dine svagheder langsomt svinder ind for at blive afløst af nye og anderledes tyrker til at takle tilværelsen på.

Videnskaben har i de senere år etableret en række indsatser, du kan gøre af for i højere grad at etablere mental robusthed.

Disse er naturligvis etableret med udgangspunkt i menneskets naturlige instinkter for opnåelse af et tilfredsstillende liv med både dets op- og nedture.

For at kunne flytte de store mængder inden for normalitetsgraden betyder det blandt andet, at socialt samvær prioriteres blandt de tre vigtigste indsatser og værdier for mental sundhed. I den sammenhæng er det naturligvis vigtigt af afveje, hvor meget dette skal fylde i den enkeltes tilværelse for at opnå et tilfredsstillende liv med mental sundhed eller styrket psykisk robusthed.

For det er naturligvis individuelt i hvor høj grad omgang med andre mennesker i sociale sammenhænge bibringer den enkelte værdi. Det skyldes naturligvis opfattelsen af, at ensomhed er karakteristisk for mennesker med en lav livsværdi, men her er der tale om ufrivillig ensomhed.

Paradokset ligger i, at du kan føle ensomhed trods samvær med andre og du kan omvendt føle stor livsværdi ved at være alene. Desuden kan for megen social omgang med andre mennesker - mere eller mindre frivilligt - være grundstenen til stress, og hvor tid til eftertænksomhed, refleksion og meditation alene kan være at foretrække for at opnå mental sundhed - både generelt samt i samvær med andre.

Samlet betyder det, at du ved at flytte tanken om din psykiske sårbarhed fra at være en svaghed til at være en styrke, er med til at styrke din umiddelbare svaghed!

Du kan blive rask efter en sygdom - ikke et karaktertræk!

Indre fred!

Føler du en indre fred i dit sind? Hermed følger nogle kendetegn for dette. Muligvis du kan nikke genkendende til udvalgte af disse og muligvis du kan sætte fokus på de træk, som du kan søge mod for at opnå yderligere fred i sindet!

1. Spontanitet

Du vil i tanke og handling være spontan, Du er villig til at springe ud i “det” uden tanke på fortidens oplevelser og tidligere erfaringer.

Du gør ting som føles rigtigt i det pågældende øjeblik, uden altid at have planlagt og gennemtænkt det.

2. At nyde ethvert øjeblik

Du er i stand til, at se, få øje på og nyde det der er i ethvert øjeblik i dit liv. Uanset omstændighederne og uden at dømme.

3. Du dømmer ikke andre

Du har ingen lyst til eller behov for at dømme eller kritisere andre mennesker. Fordi når du dømmer et andet menneske, så siger det ikke noget om dem, men om dig. Det definerer hvem du er.

Du har indset at det ikke har nogen værdi eller betydning at finde fejl hos andre.

Du er i stand til at respektere hvert eneste menneske på din vej, og i dem få øje på deres lys og potentiale.

Du ved, at der i alle er et spirituelt væsen som er en del af Universet, også selvom den fysiske form nogle gange viser dig et helt andet billede af vedkommende.

Du leder bevidst efter den del i alle der fortjener respekt.

4. Du tolker ikke andres handlinger

Du har ikke brug for at sætte ord på hvorfor han / hun gør dit eller dat.

5. Du har ikke lyst til konflikter

Du har ikke brug for at “have ret”. Du ønsker ikke at være en del af konflikter og ubehagelige stemninger. Du begynder at rydde op i situationer og mennesker hvor der er konflikter, dårlig stemning, manglende respekt, negativ tale.

Du “går udenom det” og lader dig ikke påvirke og vælte af det.

Når du er i en tilstand af indre fred, så kan modparten ikke komme i krig med dig.

Hvis folk konstant forsøger at skændes med dig, og du ikke går med på den, så opgiver de til sidst, for der kommer ikke den negative modstand tilbage som de forventer. (Bemærk, at det ikke er det samme som at ignorere vedkommende).

Du er også opmærksom på hvad du bruger din tid på. Du har f. eks ikke lyst til at se nyhederne hvis de altid er spækket med dårlig energi. Du læser heller ikke aviser eller blade, hvor fokus ligger på at sprede et negativt budskab eller frygt.

Med andre ord: Du har ikke lyst til gøre noget, som skaber en ubalance / konflikt i dig selv.

6. Du bekymrer dig ikke

Hvis du bekymrer dig om noget som du reelt kan gøre noget ved, så vil du gøre det.

Hvis du bekymrer dig om noget, hvor du reelt ikke kan gøre fra eller til, så er det spild af din tid og energi.

Det giver nemlig ingen mening at gå og bekymre sig om noget, som man alligevel ikke har nogen indflydelse på.

At bekymre sig, er altså ikke noget du bruger tid på.

7. Du er ofte i en tilstand af påskønnelse og taknemmelighed

Følelsen kan være overvældende, og fylde dig fra top til tå. Den kan opstå helt spontant.

Du er god til og det er let og naturligt for dig, at påskønne og at være taknemmelig.

I denne tilstand bliver hele dit indre fyldt med styrke og glæde.

8. Du føler dig forbundet med andre

Du føler dig forbundet med andre, og en dyb samhørighed med dyrene og naturen.

Du føler dig som en del af Universet / en højere bevidsthed.

Du ved at fællesskab, frem for adskillelse, er vigtig.

9. Du smiler uden nogen grund!

Mennesker der har opnået indre fred, smiler en masse. De er lattermilde og udstråler en energi af glæde.

Dette er også et kendetegn hos højt spirituelle mennesker.

10. Du er god til at berige andre med kærlighed og du er lige så god til at tage imod den selv.

Når du føler dig fuldstændig i kontakt med indre fred, så overvældes du af en følelse af kærlighed. En følelse som du har lyst til at dele med hele verden.

Refleksion i hverdagen!

Nytåret indebærer ofte nytårsfortsæt og gode intentioner. Og med bevidstheden om, at blot 8% af alle overholder deres nytårsfortsæt, vil det måske være et spørgsmål om at gribe et fortsæt anderledes an og ikke jage et mål, som i sidste ende hverken bliver indhentet, overholdt eller bibringer større glæde i livet.

Følgende udsagn kan være en hjælpende hånd til at skabe refleksion over din hverdag og dit liv. De er hentet fra bogen “Ren lykke. Råd fra hjertet” forfattet af den benediktinske munk og åndelig vejleder Anselm Grun.

Læs de enkelte udsagn igennem og vælg de udsagn, der vedkommer dig mest. Mediter og fordyb dig i dem og tag dem til dig og i dit hjerte. Brug og tænk over dem i din hverdag. Øv dig i at være bevidst om, at de gælder dig.

  • Lev hver eneste dag, som var den en gave til dig personligt.
  • Øv dig i ikke at være overalt og ville for meget på en gang.
  • Væren handler om at være i dit eget liv, lytte til dig selv og være åben for andre.
  • Der findes et sted i os, hvor Gud har taget bolig. Her er sjælens gnist. Det er kilden til livsglæde og lykke.
  • Jag ikke af sted. Lev, tag den med ro og hvil i dig selv.
  • Kun når du ser id over dog selv på et mål, som er større end dig og som forvandler dig, da vil dit liv blive helt.
  • Lykke og glas - begge dele går meget let i stykker.
  • Den, der virkelig vil nyde livet, skal også kunne give afkald.
  • Når du intet besidder, ejer du alting.
  • Uanset hvad der sker, så bestemmer du selv, om du vil opfatte det som lykke eller ulykke.
  • Du kan ikke undgå modgang i livet, men det er måden du takler den på, som er afgørende for, hvorvidt du får succes.
  • Du har lov til at dumme dig. Du behøver ikke være god til alting.
  • I ulykken genfinder du for det meste den ro, som frygten for ulykken fratager dig.
  • Når du bringer dit nærvær ind i det, du rører ved, omgås du det på en blid måde.
  • Den, der presser sig selv for meget og dermed overbelaster sig selv, står i vejen for sin egen lykke.
  • Vær god mod dig selv og vær opmærksom på, hvad din sjæl har brug for.
  • Lyt til din længsels sagte stemme, så vil dit liv lykkes.
  • Den, der i taknemmelighed tager imod det, som andre giver, er rig. Det er lykken.
  • Gennem hele vort liv må vi lade os føde på ny igen og igen, hvorfor vores liv bliver ved med at være levende.
  • RIGTIG GODT NYTÅR!

Hvad er selvbekræftelse?

I sin enkleste form er det en handling at have en positiv holdning til dig selv. Det vurderer hvem du er og tror på, at du har et formål. Det er selvtillid i dig.

Identifikation og praktisering af selvbekræftelse kan dog være meget vanskeligere end det lyder.

Heldigvis kan nogle få enkle spørgsmål hjælpe os med at lede os i den rigtige retning og hjælpe med at bekræfte, at vi arbejder mod det liv, vi altid har ønsket for os selv. Det betyder, at vi beklager, at vi måske har 20 år på vejen.

Hvilke spørgsmål skal vi spørge os hver dag?

Er jeg glad?

Er jeg begejstret for livet?

Er dette det liv, jeg forestillede mig selv?

Giver jeg beslutninger i dag, der vil påvirke mit liv i morgen positivt?

Er min daglige rutine muligt for mig at krydse mine "bucket list" elementer (på lang sigt)?

Er i dag et skridt, der hjælper mig med at nå de mål, jeg vil forfølge?

Gør jeg mest muligt ud af mulighederne?

Er jeg stolt af, hvor jeg er i livet?

Har i dag fået mig til at blive opfyldt?

Hensigten er ikke, at du skal spørge dig selv hver eneste af disse spørgsmål hver dag. Men at tage tid hver dag til at evaluere, hvordan du føler ved at vælge et par af disse spørgsmål, kan hjælpe med at holde din hjerne "trænet" for at tænke positivt. Det hjælper med at holde dig fokuseret på, hvem du vil være. Det giver dig mulighed for at tænke positivt om dig selv , dine ønsker og dine mål.

 

Disposition af energi og tid!

Hvis du har et sårbart og modtageligt sind, hvor du bruger megen energi på for eksempel at aflæse og afkode dine omgivelser, er det vigtigt, at du disponerer din energi rigtigt for at undgå at blive udmattet og træffe forkerte eller irrationelle beslutninger.

Du kan opleve at være inde i perioder - for eksempel efter en stresset tid, hvor du har tænkt og lavet mange ting - hvor du ikke orker meget.

Det skal du respektere og mildest talt lytte til dit sind. På samme måde som vi fysisk slapper af, når kroppen er træt, spiser, når vi er sultne, skal du være opmærksom på din psykiske sundhed.

Sørg for at passe på dig selv, hvil dig efter behov og gør de ting, som muligvis er højest nødvendige. Undgå at gå i panik over følelsen af, at du ikke når nogen ting. 

Du må have og give dig selv accept på, at således kan både energi og humør være svingende. Når du efterhånden får mere energi, kan du skrue tempoet op, dog stadig med en opmærksomhed på ikke at forsøge at indhente alt det, du ikke nåede under din mere sløve eller stille periode.

Det er et spørgsmål om at skabe en balance, hvor du ikke brænder ud på kort tid og bliver yderligere modtagelig, fordi du søger at indhente dine idealer for en indsats, men vurder din energi fra dag til dag istedet.

Du kan eventuelt lave en liste over, hvilke områder du vil fordybe dig i, når du har den tilstrækkelige energi. 

Det skal ikke blot være praktiske gøremål og andre mere uinteressante ting, men også være hvilke områder du kunne føle interesse for at kigge nærmere på og eventuelt lære noget om, når energien er tilstede.

Du vil opleve, at når du har valgt tilstrækkeligt spændende og lystbetonet ting på din liste, vil din nysgerrighed blive skærpet, som betyder, at sin energi bliver skærpet og du kommer videre.

At være kreativ og original!

Som mennesker har vi alle såvel en logisk som kreativ tankegang. Oftest er den ene form for tænkning mere udviklet frem for den anden hos den enkelte. 

Kendetegn ved særdeles kreative personer er overordnet, at de ofte ser og virker som om de lever i en anden verden, hvilket også er tilfældet. Et forsøg på at ændre dette er formålsløst, hvorfor det er mere fordelagtigt for alle parter istedet at forsøge at forstå denne kreative tænkning.

Der er en række kendetegn, som er typiske for kreative mennesker:

De har et sind, som aldrig stopper.

Deres kreative sind er som en maskine, som aldrig stopper og som er drevet af en intens nysgerrighed. De har ingen pause i deres sind og ingen måde at dæmpe denne aktivitet. Naturligvis kan dette være udmattende for den enkelte, men er også med til at etablere både sjove aktiviteter og en stor personlighed.

De udfordrer status quo.

Hvad nu hvis? Og hvorfor ikke? Er spørgsmål, som andre måske ofte tager for pålydende, men det er netop disse, at den kreative syner en mulighed for at omdefinere, hvad der er muligt.

De holder af deres evner eller geni, selv om andre måske ikke gør det.

Det betyder også, at de i højere grad har et behov for at være autentiske end for at være populære. På den måde er de særdeles tro over for ,hvem de er helt uden kompromis og deres definition på succes kan være anderledes end omgivelsernes vurdering, såfremt tankerne og midlerne bliver misforstået eller marginaliseret.

De har svært ved at blive på opgaven.

Meget kreative mennesker er aktiveret ved at tage store mentale spring i sindet og opstarte nye ting.

Eksisterende projekter kan hurtigt blive kedelige, når de øjner noget nyt og spændende, som kan fange deres opmærksomhed. Det betyder også, at de ofte starter nye projekter uden at færdiggøre tidligere. Desuden betyder det også at finpudsning og efterbehandling af det kreative arbejde ofte ikke har deres store interesse eller bevågenhed.

De skaber i cyklusser.

Kreativitet har en rytme, der flyder mellem perioder med høj, undertiden manisk aktivitet og langsomme perioder, der kan føles som nedture. Hver periode er nødvendig og kan ikke springes over, men er afhængige af hinanden.

De har brug for tid til at føde deres sjæle.

Kreative mennesker skal ofte forny deres kilde til såvel inspiration som drive eller energi.

De har brug for plads til at skabe.

Det er vigtigt for kreative at befinde sig de rette omgivelser, hvor de kan toppe kreativt.

De fokuserer intenst.

Meget kreative mennesker tuner hele verden ude, når de er fokuseret på at arbejde. De kan ikke multitaske effektivt, og det kan tage påfaldende lang tid før de er fokuseret igen, såfremt de bliver afbrudt i den kreative proces og tankegang.

De er dybtfølte.

Kreativitet handler om menneskelige udtryk via kommunikation. Det er umuligt at give, hvad du ikke har, og du kan kun tage nogen så langt, som du selv er gået! Derfor skal et kreativt menneske føle dybt, såfremt kommunikationen skal være dyb.

De lever på kanten af glæde og depression.

De dybe følelser er desuden med til, at de ofte hurtigt kan skifte fra glæde til sorg eller endda depression.

De tænker og taler i historier.

Fakta kan ikke på samme måde påvirke det menneskelige hjerte, som storytelling. Særdeles kreative mennesker har denne evne til at væve historier ind i alt, hvad de gør. Derfor kan det ofte tage længere tid for dem at forklare noget, da det ikke pointen som er vigtig fremfor selve oplevelsen.

De kæmper med modstand hver dag.

For særligt kreative mennesker gælder at de har to liv. Det liv de lever og det levede liv i dem. De er klar over behovet for at vokse og presse sig selv, hvilket afstedkommer en frygt, som aldrig forsvinder. Frygten for ikke at have kreativiteten, som kræves etablerer en daglig frygt, og dette er uanset hvor vellykket de end måtte være med deres virke. 

De tager deres arbejde personligt.

Kreativt arbejde er et råt udtryk af den person, som skabte det. Ofte er kreative mennesker ikke i stand til at adskille sig fra det, hvorfor hver kritik ses og modtages som en forringelse eller fordømmelse af deres selvværd.

De kan have svært ved at have ro  på sig selv.

Trods succes kan kreative mennesker ofte overveje, hvorvidt de er gode nok?! De sammenligner konstant deres arbejde med andre og undlader at se deres eget genialitet, som ellers kan være indlysende for alle andre.

De er dybt intuitive.

Videnskabeligt kan det ikke klarlægges, hvorfor nogle mennesker er mere kreative end andre. Men kreative mennesker ved instinktivt, hvordan den kreative følelse opleves og flyder gennem sindet igen og igen. Og det er en følelse, som skal opleves for at kunne forstå og sætte sig ind i.

De bruger ofte tøven som værktøj.

De arbejder ofte bedst under pres. De vil ubevidst og nogle gange målrettet, udsætte deres arbejde til sidste øjeblik blot for at opleve suset af udfordringen.

De er afhængige af kreativt flow.

En flow tilstand kan være en særdeles vanedannende tilstand. Derfor er det mentale og følelsesmæssige udbytte en lidelse kreative vil opleve for at opnå kreativitet i forbindelse med op- og nedture. Det er en reel følelse, de er afhængige af ved spændingen at skabe.

De har svært ved at efterbehandle projekter.

Den indledende fase af den kreative proces er en hurtig bevægelse - et hurtigt øjeblik - som er ladet med spænding. Ofte vil de opgive projekter, der er for bekendte eller oplagte fra starten for at opleve det oprindelige flow, der ofte følger i starten og er kendetegnet for opstarten af den kreative proces.

De ser sammenhænge.

Kreative mennesker er ofte bedre end andre istand på forhånd at se mønstre, før de bliver indlysende for alle andre.

Særdeles kreative mennesker er derfor også istand til at opnå, opleve og indhente en perlerække af "øjeblikkets" værdi i forbindelse med den kreative proces.

At være inspireret og/eller motiveret!

I daglig tale anvender vi ordene motivation og inspiration tilfældigt og i flæng. 

Men der er forskel på betydningen af disse. Vi bliver motiveret og lader os inspirere, hvilket henviser til, at motivation sker i hovedet, mens inspiration sker i hjertet, i åndelig betydning. Motivation er udefra kommende og påvirker os udefra, mens inspiration opstår indefra, dog kan vi lade os inspirere fra noget udefrakommende.

Det betyder også, at når vi motiverer nogen er det ofte med det sigte at ændre eller kontrollere en adfærd, hæve en ydeevne eller udnytte et potentiale. Det er noget vi gør for andre  eller får andre til at gøre for os.

Sideløbende med motivation følger ofte en eller anden form for belønning eller pris. Ofte kan udsigten til at opnå nåde eller falde i unåde bruges som motiverende våben. Groft sagt kan det sidestilles med belønning /straf teorien, hvor frygten ligger til grund for at yde sit bedste, motiveret fra enden part.

Inspiration derimod er iboende. Den kommer ikke af frygt på samme måde som motivation, men i højere grad fra glæde og kærlighed. Dygtige ledere , trænere eller andre mennesker med sådanne karaktertræk har evnen til at inspirere sine medmennesker  til at vokse, hvilket sker på baggrund af en oprigtig glæde ved at se det finder sted. At inspirere andre til at nå deres mål, vokse som mennesker og i sidste ende føre verden til et bedre sted at være.

Derfor:

Motivation er baseret på et behov for hinanden - Inspiration er baseret på kærlighed og opmærksomhed til hinanden.

Motivation er derfor ego og personlighedscenteret, det er baseret på mig, på mine behov og opnåelse af mine mål, ud fra den som motiverer.

Inspiration er sjælscentreret, der er baseret på dig og på at betjene dine behov. 

Ikke desto mindre kan det til tider være svært at kende forskel på brugen af ordene, og i en overordnet betydning kan de - selv om de umiddelbart synes at være modsatte i deres betydning - siges at kunne være anvendelige i forlængelse af hinanden. Således kan du blive inspireret, såfremt du bliver motiveret og du kan blive motiveret ved at være inspireret.

 

At forebygge stress ved selv at tage styring!

Stress er et fænomen som er styrende for de fleste. Der kan være perioder med megen stress og andre, hvor det ikke er styrende i farlig grad. Hvis du for eksempel er psykisk sårbar indebærer dette for de fleste en høj grad af stress. 

Dine sanser er udsat og dermed også din tærskel for stress. Din modstandskraft over for stress kan være både svag og til tider også dukke op på de mest uforklarlige tidspunkter. Det kan være udefrakommende årsager og begivenheder, men du er givetvis også selv skyld i dit høje stressniveau på grund af dine tanker, følelser og adfærd.

Det er et område, som der både forskes, arbejdes og informeres om, og hvor der kan gives en række overordnet retningsregler for, hvor og hvor meget stress må fylde. Ikke desto mindre er det særdeles individuelt både hvor modtagelig og på hvilke måder vi bliver stresset og hvor det til tider kan gå over i sygelig grad.

Ved at følge disse retningslinjer kan du reducere din stress til en vis grad, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at en måde du hvorpå du kan leve med dette, er ved at tage ansvar og styring i dit liv. 

Du kan naturligvis ikke administrere alle påvirkninger fra omgivelserne, men du kan indefra etablere en robusthed, som gør dig mere modstandsdygtig i forhold til de påvirkninger, som skaber stress hos dig. 

Mindfulness er en måde, hvorpå du kan arbejde med din indefra kommende stress i forbindelse med de selv etablerede tanker og følelser, men på det konkret overordnede plan kan du sætte dig for at stå til ansvar for din gøren og laden og dermed styre din stress.

Når du står til ansvar for din tilstedeværelse i form af dine handlinger udadtil og dine tanker og følelser indadtil, vil du også i højere grad kunne styre indholdet i dit liv og dermed også i hvor høj grad du ønsker at stress skal fylde i din tilværelse. Det vil også kunne gøre sig gældende i forbindelse med dit arbejde med mål.

At bruge kunsten til at bevæge dig ud af problemer!

Kunstterapi er en måde til at komme ned i din underbevidsthed og tage hånd om dine problemer. Umiddelbart kan det lyde lidt langhåret, men det har stor udbredelse i både Tyskland, England og USA, hvorimod vi herhjemme er lidt sene til at komme igang med det. 

Der er flere lag i denne form for "terapi", hvis vi vælger at anskue det, som sådan. Dels kan du udtrykke dig kunstnerisk på flere forskellige måder, det være sig inden for maleri, sang, dans, skrift, keramik eller noget helt andet. Det er alt efter interesse og umiddelbare temperament. Og det gode i denne sammenhæng er desuden, at du ikke fra start behøver at være specielt kreativ anlagt, idet du mere eller mindre dykker ned i din underbevidsthed, hvor dine umiddelbare hæmninger i forbindelse med fantasi og kreative evner ofte løses op og går op i en højere enhed, når først du tager hul på denne del af din bevidsthed. 

En anden vigtig del i forbindelse med denne proces - for det må det siges at være - er, at der er flere delelementer, som kan afløse samtalen med en terapeut, idet din kreative proces er din alene. Sammenlignet med en terapisession, hvor det ofte kan være svært at sætte ord på hverdagens problemer.

Efterfølgende vil dit færdige produkt muligvis blive forholdt til en terapeut eller denne kan være opgavestiller forinden, men den mellemliggende proces med udførelsen er din alene. 

Når du således dykker ned i underbevidstheden, er det derfor en helt ny verden, som du tager fat på og som kan fortælle dig særdeles meget om dig selv. Både med hensyn til, hvad der muligvis optager dit sind, hvem du er som person, men også kan give svar på mange af de spørgsmål og overvejelser, som du fylder dit sind med for en periode. 

Gennemgangen af det færdige produkt med en terapeut fordrer naturligvis at du er tilkoblet en sådan på den ene eller anden måde, men du kan udemærket selv udøve din egen Kunstterapi, idet du kan for eksempel enten give dig til at male eller skrive, når dine tanker enten flagrer eller kører i ring.

Dermed får du holdt dine tanker i udstrakt hånd ved at synliggøre dem på lærred eller papir og ud fra dette analysere, hvad det er, som fylder dit sind, samt hvordan du mener at kunne finde frem til an løsning for dette. Du vil ofte blive overrasket over, hvordan svaret fremtoner i det færdige produkt.

Det kan i forbindelse med maleri være et spørgsmål om valg af motiv, farver eller dybde i malerier. Og i forbindelse med en skriveøvelse, vil du ofte, når du skrive dine umiddelbare tanker, selv kunne finde svaret og bogstaveligt skrive dig til svaret, idet du langsomt tømmer sit sind og dermed også sidder inde med svaret i din egen underbevidsthed.

Det er samme teknik, som ligger til grund for coaching.

 

Du kan eventuelt supplere dine sanser i denne sammenhæng ved at opholde dig i æstetiske rare omgivelser, tænde et lys, lytte til god musik og ikke mindst sørge for at være uforstyrret, mens din øvelse står på.

At rose oprigtigt kommer fra hjertet!

Nogle mennesker er generelt mere positive end andre. Det er et faktum. Og en synliggørelse af denne positivitet finder vi i forbindelse med deres evne til at skabe energi i omgivelserne.

Det finder tit sted i forbindelse med deres evne til uophørt at rose og påskønne deres omgivelser, og dermed give og øse af deres energi.

De flyder over med energi og har ubegrænsede mængder af energi, udslynger den ene superlativ efter den anden og ser ikke umiddelbart, at der skulle være noget at beklage sig over, når de finder sig i harmoni med situationen.

Omvendt er der mennesker, som absolut ikke finder grund til at påtale eller udtrykke nogen form for tilkendegivelser i positiv retning bla i form af ros eller understøttende bemærkninger.

Dette er en form for tillidsbrud, idet de ikke er oprigtige, ikke vil åbne og tilkendegive sig og dermed lægger mere eller mindre en afstand til sine medmennesker.

Endelig findes der mennesker, som oplever, at de mere eller mindre er tvunget ud i at rose for at skabe den - for dem at se - rigtige energi.

De er muligvis blevet præget af de input, som de har indhentet på kurser eller i forbindelse med div. selvhjælpsbøger om positivismens gavnlig effekt. Ros som ikke kommer fra hjertet, er uoprigtighed og i værste fald en slags hån over sine medmennesker. I forbindelse med bølgen omkring positivismen, udtalte flere modstandere, at der er tale om en slags positivitetsnarcissisme.

Det kommer til udtryk i både oprigtigheden, ordvalget, attitude og kropssprog. I sidste ende handler det om at have situationsfornemmelse.

 

Når tiden bliver en vane!

Anvender du din tid effektivt, eller er der sneget sig en række overspringshandlinger ind, som i sidste ende er med til at du oplever følelsen af ikke at få nået noget. 

Kører du i de samme rutiner som for blot et par år tilbage. 

Under tiden er vi nødt til et justere vores vaner og finde ud af, om vi dels stadig er vort ansvar bevidst eller om vi ubevidst har "bygget" ovenpå og fyldt tiden ud med værdiløse handlinger. Både i relation til dig selv og evt din familie. F.eks har du måske afleveret og hentet dine børn i institution hver dag, men nu hvor de er blevet store kan de selv varetage den opgave. 

Som erstatning har du mere eller mindre ubevidst valgt at blive længere på arbejde - også uden aftale med din leder. Måske du skulle overveje, hvorvidt du kunne bruge den tid til f.eks. at gå eller løbe en tur eller gøre andre ting, som kan give dig ny energi fra en mere inspirerende vinkel. 

Det samme gælder, hvis du f.eks. altid sætter dig foran tv og åndløst sidder tre til fire timer hver aften for til sidst at dejse om i seng.

Måske du skulle overveje ,dels hvor meget tid du fremover vil bruge på tv samt sortere i programmerne og se de programmer, som interesserer dig eller som noget helt tredie samle flere udsendelser og se dem, når du vil og har lyst.

Det handler om planlægning og om, at du bliver mere kritisk med, hvad du reelt har lyst til og ikke blot gør det, fordi det er en indgroet vane.

Du kan evt. også tale med familien og komme med ideer til at I sammen kan gøre nogle ting enten anderledes eller supplere med nye aktiviteter.

Du vil ofte blive overrasket over, hvordan det kan have en afsmittende effekt på familiens humør og faktisk understøtte jeres sammenhold på en udviklende måde. 

 

Du står selv til ansvar for dit liv og hvordan det leves!

Derfor er dine grundlæggende værdier og holdninger også fundamentet for din færd i livet.

Ofte bliver vi snæversynet og skruer os ind i en nedadgående spiral, som vi har svært ved at komme ud af. 

 Fortærsket, indgroet og intolerante holdninger og værdier kan danne grundlag for din adfærd, hvorfor det fra tid til anden kan være nyttigt at anskue disse fra en anden vinkel for at få disse op til overvejelse og evt. ændre holdning og dermed adfærd. 

 Lader du dig for ofte i højere grad styre af følelser efter situationen fremfor fornuften, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at du føler dig usikker over for de fundamentale overbevisninger i livet?

 "Tankeadfærd" fremhæver en række begreber, som kan bruges som eksempler på, hvordan du kan forholde dig til dine overbevisninger, holdninger og værdier og dermed skabe refleksion over, hvorvidt du lever et ærligt liv.