Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Alder - et besynderligt fænomen!

Alder er et fænomen, som bliver iagttaget og håndteret særdeles forskelligt i de forskellige verdensdele.

Mens det i nogle dele af verden er en anciennitet omgærdet med respekt at blive ældre, betyder det modsat på vores breddegrader en mere eller mindre at blive kasseret, blive taget mindre alvorlig og samlet set tilhøre en gruppe af affældige liv. Og gruppen bliver større og større, for allerede fra starten af fyrrerne, bliver mange i ungdommens optik, betragtet som tilhørende den gamle gruppe.

Oveni det faktum at vi lever længere og længere, kan opfattelsen af affældighed og gammel mentalitet ikke fortsætte med at overleve, sålænge der i virkeligheden er tale om menneskeliv, som kun er nået måske halvvejs i livet!

Ungdommen er af gode grunde uden erfaring og af naturen ikke modnet til livets strabadser på samme måde, hvilket komplementært med alderdommens visdom vil kunne skabe en god og skøn forening.

Årsagen til opfattelsen af affældighed skyldes givetvis fysiske ændringer hos ældre samt tempoet i udviklingen, ikke mindst inden for teknologien.

Det handler om at være med på beatet, og det kræver en indsats hos det enkelte menneske, ung som gammel. Ældre har blot den fordel, at de i højere grad kan sammenligne med tidligere og dermed kan se udviklingen og fremskridtet. Derfor behøver og skal alder ikke være nogen hindring i alle livets perspektiver.

Et eksempel på dette præsenteres bedst med Iris Apfel. En fantastisk stærk, farvestrålende og ihærdig kvinde, som hele sit liv har arbejdet som iværksætter blandt andet inden for indretning.

Hun har indrettet Det hvide Hus for op til ni præsidenter, tegnet modelkontrakt i en alder af 95 år og turnerer med sit foredrag om, hvordan du holder dig kørende med succes i en høj alder.

Ifølge hendes sidste bog har hun ti korte forslag til dette:

1. Vær ikke besat af din alder!

2. Vælg en partner, som fejrer dine succeser.

3. Når noget ophidser dig, skal du prøve det.

4. For at forblive ung, skal du tænke ungt!

5. Vær bevidst om din egen mening fremfor andres! Prøv at være anderledes!

6. Pas ind på din egen måde!

7. Penge skaber ikke succes!

8. Stil handler ikke om at bruge penge.

9. Start nye ting med små skridt ad gangen.

10. Lad ikke som om, at du er yngre end du er!

Læs mere om hende på nettet - hun er alle pengene værd og et spark til dem, som er yngre!

Behov for at engagere dig i livet!

Succesfuld, tilfredshed med livet, karriere, familie, status osv, men oplever en tomhed!

Sætter mål, efterhånden også større mål, stræber efter disse, indhenter eller opnår dem, sætter nye mål, men oplever efterhånden en dalende interesse, engagement og lyst!

Energien ebber ud, motivationen daler og inspiration til nye mål virker ikke ægte.

Hvad er formålet, hvad vil jeg egentlig og hvordan beriger jeg mit liv på en autentisk , ægte måde, som er med til at skabe større livslyst og personlig oprigtig værdi?

Hvilke mål er personlige og en del af mig, hvilke mål er primært påvirkninger fra omgivelserne i forhold til økonomi, status eller ud fra fælles værdisæt?!

Covey spørger: ”Hvad er det vigtigste? Hvad giver livet mening? Hvad ønsker jeg at være og gøre i mit liv? Hvordan skaber jeg balance og synergi mellem de forskellige roller i mit liv? Hvordan kan jeg handle helhedsorienteret i det øjeblik, jeg skal vælge sandhedens øjeblik i hverdagen? Hvordan skaber jeg en opadgående spiral med mulighed for at lære, leve, elske, virke mere?”

Ja, der er forskel på livsbetydning og livsformål!

Vær vær tro mod dig selv!

”Det kræver mod at vokse op og vise sig at være den, du virkelig er” - EE Cummings

Hver og en af os har en skæbne, en ægte livssti, en dybt betydningsfuld sjælemission.

Når vi uskyldigt lytter til andre og prøver at tilpasse vores liv til deres forventninger, kommer vi i uoverensstemmelse med vores ultimative livsformål.

Det er ikke det, at vi vælger bevidst at gå den forkerte vej, i stedet er vores brudte liv resultatet af ubevidst betinget søvnig-levevis.

Som voksne er vi nødt til at lære at stå på egne ben og tage beslutninger, der kommer fra vores hjerte og sjæl, snarere end fra hvad andre (vores forældre, venner, elskere eller kultur) fortæller os - dette er et sandt voksenliv.

Hvis du higer efter at få forbindelse med din sjæl og være tro mod dig selv, kan du starte med at tænke over følgende:

1. Tag ansvaret for din lykke

Tænk alvorligt over dette: Er andre mennesker ansvarlige for at gøre dig lykkelig, eller er du ansvarlig for din lykke? Når vi ikke er tro mod os selv, har vi en tendens til at lade andre (eller skæbnen ) gribe fat i vores liv.

Denne passive tilgang avler intet andet end ulykke og skuffelse. Vær ikke en passiv forbipasserende: tag livstag på dit liv og tag styring!

2. Gå ud af dit sind og ind i dit hjerte

Vi har brug for både sindet og hjertet for at arbejde sammen med hinanden, men alligevel lærer vi at tilbede sindet og bagatellisere hjertet. Hvis dit sind konstant kører og er fuld af tanker, skal du tage et skridt tilbage.

Find en måde at slappe af på, så du kan lytte til dit hjerte igen. Husk, at dit hjerte er døren til din sjæl. Uanset hvad din sjæl ønsker at kommunikere vil du føle det i dit hjerte.

3. Fjern bevidst ikke-støttende og giftige mennesker

Det er vigtigt, at vi viser medfølelse med negative og fordømmende mennesker, men vi behøver ikke at holde dem ud i længden!

Tænk på mennesker, som du foretrækker ikke at være i selskab med, og eksperimenter med at distancere dig fra dem. Hvis du opdager, at dit liv er meget lettere med visse mennesker væk eller på afstand, skal du tage beslutningen om at skære dem ud af dit liv med venlighed. Vær taknemmelig for den rolle, de spillede, men gå videre og find nye venner eller familiemedlemmer.

4. Stop med at undgå dig selv

Genopdag, hvem du er. Sæt dig ned og udforsk dine tanker i en dagbog, eller find en måde at udtrykke dine følelser gennem kunst, bevægelse eller en eller anden form for kreativitet.

Du behøver ikke at være perfektionist: lad bare dig selv oprette forbindelse til dit indre jeg. Sørg for, at du planlægger en fast tid hver dag til at gøre dette.

Prøv at afsætte mindst ti minutter, men sæt som mål at øge disse selvopdagelsesessioner til en halv time eller mere.

5. Accepter dig selv og stop med at prøve at være "sympatisk"

Hvis du føler, at det at blive hadet eller ikke kunne lide det er en af de værste ting, der kan ske for dig, er du sandsynligvis ærekær. Mennesker med behov for at behage andre har en meget skrøbelig følelse af sig selv, da alt, hvad de gør, er centreret omkring at få godkendelse og anerkendelse fra andre.

For at bevæge dig væk fra denne behagesyge, er du nødt til at lære at finde værdighed i dig selv snarere end fra andre.

Når du elsker og accepterer dig selv, har du ikke behov for at behage andre og foregive at være en, du ikke er. For at elske dig selv, skal du vise venlighed, tilgivelse, medfølelse og ægte omhu overfor dig selv. Husk, at du, lige så meget som enhver anden, fortjener din opmærksomhed og kærlighed.

6. Lær hvordan du siger “nej” og gå væk

Når vi baserer vores egen værdighed på andres meninger, har vi en tendens til at kæmpe med at være påstående og trække grænser. At sige “ja” til mennesker og forpligtelser, når vi vil sige “nej”, er et af de mest udtømmende og nedslående valg, vi kan træffe.

Der er intet ædelt ved selvopofrelse, især når det er drevet af frygt. Jo mere vi ofrer vores behov i stedet for andres ønsker, jo mere bliver vi bitre. Undgå at opbygge denne vrede.

Lær hvordan du siger et respektfuldt og fast ”nej” på den bedst mulige måde. Prøv at forhandle og være diplomatisk, hvis du skal, men lad ikke folk overgå dig.

7. Forbind mere med dine følelser

Har du en vane med at undertrykke dine følelser? Hvis du har en følelse af indre følelsesløshed eller frakobling fra dig selv eller andre, skal du være opmærksom.

Jo mere du begraver dine følelser, desto mere fæstner det sig i dit ubevidste sind og manifesterer sig som sygdomme, nervøse sammenbrud, eksplosion af raseri og endda psykiske sygdomme. For at være tro mod dig selv skal du oprette forbindelse til dit hjerte.

Prøv at skrige, råbe, græde, grine eller noget, der aktivt fungerer for din krop (en fantastisk teknik kaldes dynamisk meditation). Når dine følelser begynder at komme ud, skal du være blid med dig selv. Tillad dig selv at føle dig ukomfortabel eller generet ved først at indse, at følelsesmæssigt udtryk er sundt og vigtigt for dit velbefindende.

8. Tilgiv dig selv

Føles en del af dig som om du er uværdig til at leve et helt fuldt og lykkeligt liv?

Tilgiv denne afskyelige del af dig. Hvis du har svært ved at tilgive, kan du starte med at tilgive din mangel på tilgivelse. At give slip på enhver vrede, som du holder mod dig selv, hjælper dig med at finde friheden til at foretage reelle ændringer og leve et liv, der føles autentisk.

Undskyld dig selv for den tilstand, du befinder dig i: du gjorde simpelthen det bedste, du kunne med den viden og det bevidsthedsniveau, du havde.

Fejl er en normal del af livet. Og virkelig… er der nogen fejl? Eller er der bare muligheder for at lære og vokse?

Nu, hvor du er vågnet op, er du velsignet med evnen til at tage bevidste beslutninger. Hvilken lettelse!

9. Vær ærlig over for dig selv

Fortæl sandheden: er du virkelig glad? Er det sådan, du havde forestillet dit liv? At lære at være tro mod sig selv handler om ærlighed og gennemsigtighed.

Du kan muligvis bedrage dig selv et lille stykke tid, men til sidst kommer sandheden, så du kan lige så godt være ærlig. Selvom sandheden kan være hård, er det som en eliksir for din sjæl.

10. Vov at drømme

Kast al social respektabilitet ud af vinduet! Ud over hvad enhver påtrængende stemme i dit liv nogensinde har fortalt dig at gøre ... hvad vil du virkelig gøre med dit liv?

Hvad kalder dit hjerte? Hvad brænder du for? Hvilken hemmelig drøm har du haft siden barndommen?

Selv hvis du ikke kan besvare nogen af disse spørgsmål, kan du eksperimentere lidt! Giv dig selv tilladelse til at være utraditionel og prøve nye ting.

Lad ikke andres meninger fastholde dig - kun du kan i sidste ende opdage, hvad din ultimative livssti er. Kun du kan lytte til din sjæls kald. Så vov at drømme lidt. Spred dine vinger og tag springet. Ja, du vil sandsynligvis lave "fejl." Men hver fejltagelse, du laver, hjælper dig med at lære og modnes. Intet i dit liv er meningsløst, hvis du ser og lærer af dette.

Forbind dig med dit sande Selv og stol på din styrke. Du er med dig selv 24/7, så det er vigtigt at lære at være tro mod dig selv, hvis du skal leve et levende og opfyldende liv.

Til sidst, glem ikke at grine. Vær legesyg. Latter er god medicin. Når du holder op med at tage dig selv så alvorligt, kan du nyde livets dans, ligesom den er, uden al drama.

Så glem ikke at nyde turen!

"Din eneste forpligtelse i enhver levetid er at være tro mod dig selv." - Richard Bach

 Stoisk ro!

 Et vigtigt aspekt af stoicismen er opnåelsen af sindsro.

De fleste mennesker udsættes hver dag for en masse påvirkninger, krav, forventninger, stress o. l. eller (i værste fald) ulykker.

Alt dette kan man ikke kontrollere. Men man kan lære at kontrollere sig selv. Denne selvkontrol kan opnås ved at skrue sine forventninger til livet ned.

Man må indstille sig på, at ting kan gå galt, planer kan gå anderledes, end man havde håbet, man kan miste det dyrebareste, man ejer.

Er man indstillet på det, vil man lettere kunne klare at blive ramt af mod- gang og ulykker. Dette går desuden lettere ved tanken om, at verden er styret af noget guddommeligt, og at der derfor er en højere mening med de ting, der sker. Herfra stammer udtrykket stoisk ro – at man må tage alle situationer med sindsro.

Den indstilling man har er afgørende for, hvordan man opfatter en situation.

Hvis man kan bevare roen eller ligevægten, selv når alting går én imod, så fremmer det forståelsen af situationen.

Men medens stoikerne opfordrer til at acceptere det der sker, bare fordi det er uundgåeligt eller umuligt at ændre, så er det vigtigt at huske på, at alle de situationer vi kommer ud for, har sin rod i os selv.

Vi kan ikke komme ud for noget, som vi ikke selv har skabt.

Overvejelser hos ”Jeg ét”!

”Hvad er meningen med mit liv?”

” Hvem er jeg?”

”Hvordan kommer jeg til at leve i overensstemmelse med mig selv og min natur”.

Mennesket har en to-delt natur: Det ydre og det indre.

Tankens refleksion over muligheder, handlinger og valg i livet, får mennesket til at svæve væk fra den konkrete situation, det er i lige her og nu, vi bliver fraværende. Og så sker det, at mennesket herved kommer til at fortvivle og føle angst.

I stedet for bare at leve, i stedet for bare at være til stede i nuét, sætter mange mennesker sig ned for at tænke over, hvilket liv de gerne vil leve. Tænker, at bare de dog kunne finde det rigtige, så ville alle problemer være løst.

Netop med tænkningen kommer angsten, fordi tænkningen går ud over den konkrete situation, hvorved ens liv ofte kommer til at stå i modsætning til de tanker, man gør sig om det.

 Angsten og fortvivlelsen er følelser, som kommer, når mennesket ikke lever i overensstemmelse med sin indre natur. Angsten er bevis på, at Gud er til. Desto mere intelligent /åndrig man er, jo mere lider man af angst, fordi man hele tiden forestiller sig alt muligt, der kan ske.

”Udsondrings-Akten”: At vælge sig Selv (ånd / personlighed)i den evige Gyldighed. At vælge sig Selv er at acceptere sig selv med sine mangler og fejl. Jeg må tilgive mig selv, først da kan jeg komme videre. Incl. acceptere de ydre omstændigheder, dvs. min sociale plads, mit arbejde, min uddannelse osv.

Når jeg accepterer mig selv kan jeg også acceptere andre. Ved at vælge mig Selv forpligter jeg mig også til at gøre det gode over for andre mennesker - Næstekærlighed.

Visse ting kan ikke fravælges / men jeg kan vælge at forholde mig til dem: At jeg lever.

At jeg skal dø

At jeg har en bestemt personlighed

Først når jeg har indset, at min livsopgave består i at vælge mig selv, først da kan jeg være noget for andre. Lever jeg omvendt – først for andre, så mig selv – så mister jeg mig selv – og dermed de andre.

Når Kierkegaard fremhævede vigtigheden af, at man ikke siger ét og derefter handler lige modsat, drejer det sig om etisk viden.

Etisk viden, og herunder valget af sig selv, er vigtigere end al anden form for viden. Derfor er selve problematikken med at forstå og forstå endnu mere aktuel i dag end på Kierkegaards tid.

Mængden af informationer forsinker vores beslutninger for handlinger – specielt, hvad angår valget af os selv. Jeg kan ikke være en anden, end den jeg er.

Prøver jeg på at være en anden, end jeg er, ved at spille roller, viser det sig med det samme i form af nervøsitet, angst og på længere sigt fortvivlelse. Vælger jeg derimod mig selv i kraft af den personlighed, som jeg har fået, vælger jeg samtidig meningen med livet.

Kærlighedsbegrebets to kategorier:

Betinget: Nogle betingelser skal være opfyldt, som kommer mig til gode, før jeg giver ud af min kærlighed. Jeg er beregnende i forhold til andre. Ubetinget: Jeg deler ud af min kærlighed, uden at tænke på, hvad jeg selv får igen. En del af dette er næstekærlighed, der omfatter sandhed, ærlighed og omsorg. Næstekærlighed betyder, at jeg skal overføre min selvkærlighed på min næste – en fordobbelse af sig selv.

Kierkegaard og forfatteren er én og samme person. – skriver under pseudonym. Gennem skrivningen kom han til selvbevidsthed. ”Man kan kun tænke noget, når man formulerer det”.

Kierkegaard beskæftiger sig ikke med politiske og sociale problemer. Derimod med de problemer, man har med at komme til rette med sig selv, sin skæbne, sin død, sin frihed og sin religiøsitet.

Han integrerer teologi, psykologi og filosofi i ét forfatterskab. Den ”Indirekte Meddelelse” er en måde, hvor man, i stedet for at sige tingene direkte formulerer nogle problemstillinger indirekte, så læseren selv må forholde sig til det. Uden at fremstille sin egen mening direkte.

At forstå og forstå er to ting.

Forstå, at man kan forstå noget med ord, uden det har nogen indflydelse på ens handlinger. I den anden betydning, betyder det, at man ikke kun har forstået ordene, men også har forstået dem i forhold til ens handlinger, dvs. omsat forståelse i handling.

Gennemgående tema i hans bøger:

Er der overhovedet nogen sandhed, som mennesker kan forholde sig til, når man sammenholder det med livet, som hele tiden ændrer sig?

Hvis sandhed findes, hvordan beskriver man den så?

Den sande virkelighed er ikke objektiv, men subjektiv.

Hvert menneske må søge sandheden for sig selv.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns. Vi kan ikke tænke os til fremtiden. Vores bevidsthed og liv peger i hver sin retning. Vores bevidsthed peger tilbage, hvorimod vores liv peger frem.

Kort sagt: Fremtiden kender vi ikke. Forsøger vi alligevel at forudsige, hvad der sker i fremtiden, sker det ud fra fortiden.

Tænk på nuét. Nuét er allerede blevet til fortid, når jeg har sagt det – også selv om nuet i hvert eneste øjeblik bliver skabt af fremtiden.

Æstetik / sansning: afhængig af noget udenfor én selv. Mennesker vælger sig selv gennem noget ydre. Forestillinger om nydelse, glæde og lykke stemmer overens med de ydre omstændigheder, Da disse omstændigheder kan forandre sig er denne livsanskuelse meget ustabil. Radar: Skifter retning alt efter, hvad de har lyst til. De følger ikke nogen lige kurs.

Etikeren: Sandhed, retfærdighed og Helligånd.

Overholder de ti bud, respektere andre mennesker, sit arbejde og samfundslovgivningen. Troskab i forhold. Lyst er blevet erstattet af pligt, som fylder en med energi.

Sandheden i etikerens liv er troen på Guds domstol. Gud er det punkt udenfor etikeren, mennesket kan orientere sig efter. Således er etikeren et missilmenneske. Himmel eller Helvede – den evige salighed...

Jeg skaber ikke mig selv – Jeg vælger mig selv.

Stoicismen i nutiden!

Der er en grund til, at stoicismen har vakt fornyet interesse inden for både filosofi, psykologi og psykoterapi de seneste år.

Stoicismen er en praktisk livsform, som skal sikre, at man opnår en tilstand af indre balance, uanset hvad man bliver udsat for i livet.

Hvordan skal man leve sit liv, for at det bliver et godt liv?

I Hellenismen og Romerriget bliver etikken forstået som en praktisk livskunst, der skal give mennesket en mulighed for at leve et godt liv uden lidelse og bekymringer.

Stoicismen er den dominerende filosofiske skole igennem Hellenismen og Romerriget. Den kan først og fremmest forstås som en bestemt form for livskunst. Det vil sige, at stoicismen ganske vist tilbyder en helhedsforståelse af verden og af mennesket, men samtidig udgør etikken og dermed den praktiske livskunst stoicismens hovedfokus.

Antikkens filosoffer forstår det gode liv med udgangspunkt i begrebet Eudaimonia (εὐδαιμονία). Det gode liv består i eudaimonia, eller målet med det gode liv er eudiaomina.

Ofte bliver Eudaimonia fejlagtigt oversat med begrebet ’lykke’. Ifølge den amerikanske filosof Martha Nussbaum er det mere korrekt at forstå Eudaimonia som ’menneskelig blomstring’.

Det vil altså sige, at antikkens filosoffer forstår det gode liv som en form for fuld livsudfoldelse som det menneske, man er.

At blomstre som menneske og dermed udfolde sin tilværelse og sine egenskaber på den bedst mulige måde. Direkte oversat betyder Eudaimonia at leve det gode liv med sin gode skytsengel eller daimon. Det vil sige med den lille eller indre Gud.

Eudaimonia kan altså også forstås som et åndeligt eller spirituelt begreb, der handler om at leve i overensstemmelse med sin intuition.

Stoicismen udgør en praktisk livsform. Det vil sige en bestemt filosofisk måde at leve sit liv på. En livskunst.

Grundtanken i livskunsten er, at mennesket kultiverer sit nøgne (naturlige) liv ved hjælp af et særligt ”livshåndværk”. At være livskunstner handler også om, at vi skaber vores eget liv som kunstværk. Det gør vi ved at få de muligheder og evner frem, der allerede hviler i os.

Tanken er med andre ord ikke, at man skal nå frem til et problemfrit liv. For stormen kommer på et eller andet tidspunkt.

Derimod skal man kunne blive stående, når stormen kommer. For stoikerne er der i den forbindelse tale om at udvikle sine moralske egenskaber, dyderne. Og dermed blive dygtig til at være menneske og leve sit liv på en god og smuk måde. Livskunsten indebærer desuden, at man lever sit liv efter et bestemt visdomsideal. At være vis er at være dygtig til at leve sit liv. På en måde, hvor man er i overensstemmelse med sig selv og verden. Det handler altså om at leve på en harmonisk og afbalanceret måde. Dermed er livskunsten ikke baseret på videnskab og teknologi, men på livserfaring og livsindsigt. Gennem livskunsten lærer man at drage omsorg for sin egen psyke. Så man kan leve et liv uden sjælelige lidelser og bekymringer.

Det indebærer, at man lærer at håndtere hverdagslivets udfordringer og ikke bliver revet med af dem.

Stoicismens mål beskrives også gerne med ordet sindsro. Målet er med andre ord at opnå en tilstand af indre balance og sindsligevægt. Uanset hvad man så end bliver udsat for i livet. Tanken er  ikke, at man skal nå frem til et problemfrit liv. For stormen kommer på et eller andet tidspunkt.

Nej, tanken er at man skal kunne blive stående, når stormen kommer. Ligesom fyrtårnet, der står imod havets rasen.

Stoicismens hovedtanke er, at det ikke er de begivenheder og omstændigheder, vi møder i livet, der er afgørende. Det væsentlige er måden, vi reagerer på. Og i den forbindelse er det vigtigt, at vireagerer på en afbalanceret og fornuftig måde.

Det vil sige, at vi ikke lader os styre af vort begær og ikke kommer i vores følelsers vold. Med andre ord handler det om, at vi ikke reagerer i affekt på dét, vi møder. Derfor kan ordet sindsro også forbindes med begrebet apateia. Det vil ikke sige apatisk i en moderne forstand, men at bevidstheden ikke bliver forstyrret af begær og affekter.

Eksempler på eksistentialismen

 ”Målet for etisk liv: er mangfoldigt i sin natur, og at det indebærer respekt og omsorg for andre, samt en pligt til at bruge sine gaver til glæde – ikke bare for andre – men også for kvaliteten af egne erfaringer” ”På en måde, der er uden fortilfælde i historien, går det moderne menneske tabt i masserne. Hans nedsatte optagethed af hans eget væsen, gør ham desuden i sygelig grad modtagelig for de meninger, der færdige sættes i omløb af samfundet og dets organer. Da nu samfundet på grund af sin indviklede organisation er blevet en hidtil ukendt magt i det åndelige liv, er hans uselvstændighed over for alt af en sådan art, at han næsten opgiver at føre en åndelig egen tilværelse. Han er som en bold, der har mistet sin elasticitet og varigt beholder hvert modtaget indtryk. Helheden har magten over ham. Fra den får han i færdig form de meninger, han lever på” Jens Otto Krag

Den lille prins!

Almindelig kendt og elsket er det forunderlige eventyr om den lille prins, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden, livet og døden at kende. Men som først og fremmest handler om omsorg for de nære ting. Den lille prins:  millioner af mennesker verden over er faldet for den vidunderlige lille fortælling om kærlighed og ægthed, som tiden aldrig synes at løbe fra. Den udkom i 1943.

”Den lille prins” er historien om piloten, alias forfatteren selv, der nødlander i Saharaørkenen. Han møder her den lille prins, som kommer fra rummet og fortæller piloten om sin egen hjemmeplanet, asteroide B612, ikke større end et hus, hvor man kan se hele 44 solnedgange på en dag. Han er kommet til jorden på sin rundtur til alverdens planeter for at få nogle venner og få hjælp til at redde sin elskede rose. På turen har han mødt kongen, der er herskesyg, forretningsmanden, der er begærlig, den forfængelige og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke – altså menneskelige dyder eller snarere mangel på samme - og er kommet til den konklusion, at voksne er mærkelige.

Historien rummer også et får, en talende blomst, en geograf, der ikke ved noget som helst om sin egen planet, en ræv, der gerne vil være tam og et sporskifte, der taler. Men den fineste og mest poetiske historie, prinsen fortæller piloten, er den om den smukke rose, som han vander hver dag, som han taler med og bruger tid og kærlighed på, og som netop derfor er speciel og smuk.

Den er han kommet for at hente hjælp til – den er ved at blive ”ædt” af baobabtræer i massevis. Der er megen visdom at hente, mange kloge budskaber, f.eks. disse: ”Det er kun med hjertet, man kan se klart” og ”Det væsentlige er usynligt for øjet”.

Der er ingen grund til, at en sti i sidste ende er den rigtige. Du er bare nødt til at tage ansvar for dine valg.

Når du står over for et uægte liv og ikke ønsker at tage ansvar for dine valg, har folk en tendens til at reagere på en af to måder: De begår selvmord, eller de nægter at absurditet eksisterer ved at sætte deres tro på et system (filosofisk, religiøst eller videnskabeligt) for at dække over eller bortforklare det absurde i eksistensen.

Accept af absurditet er rent intellektuelt. For at repræsentere det helt eller omfavne det – accepterer du det og skaber villigt mening i dit liv trods det absurde i at gøre det.

På en måde er du oprørt mod det absurde, men du nægter at overgive dig til fortvivlelse, det skaber værdi til dit værdige liv ved de valg du foretager.

Eksistentialismen er vejen til selverkendelse af selvet og den menneskelige tilstand, som manifesterer sig på flere måder: 

Absurditet 

Forladthed af livet 

Vigtigheden og vægt af valg 

Behov for at leve et passioneret og autentisk liv.

Den gode ensomhed!

Der er forbløffende få undersøgelser af ’den gode ensomhed’.

Fx har en række eksperter samlet den vigtigste viden om ensomhed i en Håndbog i ensomhed.

Redaktørerne priser ’den gode ensomhed’ i indledningen af bogen og nævner, at bogen aldrig havde set dagens lys, hvis de ikke hver især havde haft mulighed for at være alene under skriveprocessen. Men ikke desto mindre nævner de forbløffende få empiriske undersøgelser af ’den gode ensomhed’; vægten er på alenehedens onde svøbe; ikke på dens lykkelige og gode sider.

En af undtagelserne er Donald Winnicott. Han så, at det kan være en ressource at kunne være alene og udviklede et begreb for ’evnen til at være alene’, ’the capacity for being alone’, og trådte offentligt frem og forsvarede ’den gode ensomhed’ ved at fortælle om sit privatliv.

Han og ægtefællen havde et langt og lykkeligt ægteskab, men de havde perioder, hvor de var alene uden den anden.

Flere store tænkere som Descartes, Newton, Locke, Pascal, Spinoza, Kant, Leibniz, Schopenhauer, Nietzsche, Kierkegaard og Wittgenstein har ikke skabt familie og har haft glæde af at have levet størstedelen af deres liv alene.

Mange var udsat for fordømmelse på grund af deres trang til ensomhed og blev kaldt ’særlinge’, ’nørder’ og ’autister’, fordi de ikke delte sorger og glæder med andre.

Når livsglæden topper!

Undersøgelser har vist, at livsglæden topper hos den ældre generation og at den yngre omvendt ikke har megen lyst til livet.

Bundet i lavt selvværd, frustration over fremtiden og manglende strukturer og fælles kerneværdier, står disse således tilbage med en høj grad af sårbarhed.

Spørgsmålet er blot, hvornår nutidens menneske peaker i livet idag? Hvornår lykkes det enkelte menneske at blive betragtet som en del af konkurrence hierarkiet medfølgende status, samtidigt med en høj grad af selvværd og tilfredsstillelse i livet?

Der skal mod til at bryde disse samfundsnormer og der skal motivation til hos den enkelte før denne ellers bukker under for det ydre pres og lader sig føre ind i folden blandt flertallet.

Det synes, at vi i for høj grad lader indholdet af vort lov være styret af de ydre omgivelser, hvad en kunstig etableret norm måtte indeholde og en falskhed om livets indhold burde være.

Det synes som den enkelte ikke tager sit liv i egen hånd, kigger indad, stopper op og lytter til sine egne overbevisninger og værdier.

Frygten for at glide ud af den kunstige ramme for fællesskab, det medieoppustede hieraki med fællesnormer, værdisæt og grader for succes, betyder, at vi ikke tør vove det stykke at leve.

Vi tør ikke etablere, forsvare og stå inden for vores grundlæggende værdinormer, idet vi er bange for at adskille os - såfremt den enkelte har gjort sig tanker om dette, hvilket ikke bliver tilskyndet i nutidens samfund.

Vi tør ikke etablere en voksen holdning til livet, hvor vi træffer nogle voksne, ansvarlige og velovervejede valg, idet vi er bange for at komme i modvind og magter ikke at kæmpe for disse.

Når vi møder modstand, overvinder angsten og frustrationen bores projekt, hvorfor vi giver op. Det danner grundlag for en forsnævring, en ensidighed blandt mennesker og personligheder, en værdiløshed ved fælles oplevelser grundet manglende fælles kulturelle værdier.

Originalen har trange kår.

Fællesværdierne består primært i at pege de mennesker ud, som adskiller sig og overfor hvem, man kan være enige om tilsyneladende ikke lykkes, og derfor på forhånd er dømt uden for succes.

Det farverige, spraglede, nørdet, lidt akavet eller i bund og grund autentiske menneske er der ikke overskud og energi til.

Forkrampet i denne form for identitetsløshed betyder dette endvidere, at den voksne generation i et forkvaklet forsøg på fortsat at høre til og hæge sig til den yngre generation, vælger at følge deres spilleregler et langt stykke af vejen og please disse for ikke at blive udstødt.

Konflikten mellem det erotiske, det åndelige og det borgerlige;

Hermen Hesse skriver i bøgerne Steppeulven og Siddharta om problemerne med at forstå livet og finde balancen mellem livets tre store, konkurrerende værdiområder, der hver er forbundet med sin egen salige fryd, men som gensidigt har en tendens til at udelukke hinanden.

Det første område er det erotiske, det sansemæssige.

Det andet er det åndelige: fryden ved fordybelsen, erkendelsen, indsigten.

Det tredje er det ”borgerlige” område: fornøjelsen ved at udrette noget, professionelt såvel som i familien med at få og opdrage børn osv.

De nydelser, der hører til disse tre områder, er af meget forskellig natur og udelukker hinanden, sådan forstået, at de ikke kan forekomme samtidig. Tænker man på jobbet, mens man har sex eller leger med sine børn, fungerer det ikke.

Tænker man på sex, mens man forsøger at fordybe sig åndeligt i verden, kan man godt opgive at blive klogere.

Bekymrer man sig om sine ægteskabelige problemer på jobbet, er man ikke i stand til at give sig hen til og gøre sit bedste.

Hvad angår disse tre livsområder er kunsten at have et rummeligt liv, hvor der er plads til det hele, men hvor man kun gør én ting ad gangen, fuldt og helt.

Det er et paradoks, at man tilsyneladende ikke forstår disse livsområder til bunds, før man giver sig fuldstændigt hen til dem, men at dette samtidigt inviterer ulykken ved at trække livet skævt og ud af balance.

Man er nødt til at gå til yderligheder for at få erkendelse, men omvendt er man nødt til at leve balanceret for at blive lykkelig.

Dette paradoks løses imidlertid, når man kommer helt til stede i sit liv; man giver sig helt hen til alt, hvad man foretager sig, samtidig med at man balancerer livet ved hele tiden at gøre det, som man dybt i sig selv kan mærke er rigtigt.

Den seksuelle nydelse er nok den største sanselige nydelse, der findes. Men dén, der bliver besat af at jagte den, er mere eller mindre fortabt, fordi et sådant liv ikke bliver helt, rigt og balanceret. At det er en stor ulykke at leve en tilværelse, der ene og alene handler om seksuel tilfredsstillelse, er måske ikke vanskeligt at forestille sig. Men at der findes større fornøjelser end sanselig nydelse er en gåde for mange mennesker; Hvori kan sådan en glæde dog bestå?

Men et eller andet sted dybt i livet findes den fineste sødme, livets største kvalitet, selve glæden ved at være i live, som kommer frem, når man er helt til stede og livet er i balance. Denne dybeste glæde ved livet for oplevelsen kaldes livets mening.

Spiritualitet i hverdagen;

Hermed følger en række statements, som ligger til grund for en dybere undersøgelse af, hvad spiritualitet betyder for de mennesker, som udøver denne som en vigtig del af deres hverdag.

Givetvis bygger megen af den nuværende udøvende spiritualitet på baggrund af Østens filosofi med forskellige former for meditation, reinkarnation og gurudyrkelse, som de vigtigste elementer.

Hensigten med disse eksempler, skal betragtes som inspiration til, hvor og hvordan den kristne tro kan bidrage til disse indsatser.

Eksempler på spiritualitet for den enkelte:

Hvad det spirituelle menneske søger:

• Det er et stærkt fundament i deres liv, som de er glad for. At leve bevidst.

• At turde gå ind i sig selv og ærligt mærke, hvad der sker indeni. Blive bevidst om den indre stemme. Lytte til den og stole på den.

• Vi har den frie vilje, vi kan bevidst ændre vaner og livsanskuelser og måden, vi griber vores liv an. Betyder flere overvejelser om, hvad det vil sige at være menneske, og at der er noget større end en selv.

• Handler om hvordan man er som menneske – og hvordan man opfører sig over for andre – om man er et ordentligt menneske.

• At ære det liv, som er blevet en givet, ved at leve det så smukt og fuldt ud, som man kan.

• Kreativitet og spiritualitet kan ofte være tæt forbundet.

• En erkendelse af, hvordan verden hænger sammen, og hvilke spilleregler man kan benytte sig af, hvis man vil realisere sine drømme.

Hvordan bruges spiritualiteten sted i hverdagen:

• Mærker efter, hvor de er, mærke deres krop og registrere deres tanker, når de vågner om morgenen.

• Evt. lave enkelte yogaøvelser eller åndedrætsøvelser.

• Meditation på et fast tidspunkt hver dag.

• Taler positivt og er positiv i deres adfærd overfor andre og undlader at bidrage til sladder og negativ snak.

• Roser sine omgivelser, så de bidrager til positiv energi.

• At få andre mennesker til at blomstre, at få dem i kontakt med dem selv, og hvem de selv er, og opleve glæden, når de bliver glade for, hvem de er.

• Tænder lys først eller sidst på dagen for at takke for det gode i ens liv.

• Tager ansvar for alt, hvad man siger og gør.

Hvad spiritualiteten giver den enkelte: Hvad betyder det for den enkelte at være spirituel:

• En mening med livet.

• At der er en mening med alt, hvad der foregår.

• Giver også en sammenhæng hele vejen rundt i deres liv.

• De lever deres værdier og tro både privat og på job. F.eks. med en god forretningsetik.

• De foretager bevidste, ærlige valg i deres liv, hvilket giver dem styrke.

• Giver dybde i livet.

• At have fokus på det, der er evigt.

• Enorm støtte, fordi der altid er noget, der holder en.

• I forbindelse med modstand, er der altid en støtte, man kan spørge til råds.

• Tillid til livet og troen på, at alt er godt.

Gode råd med på vejen:

• Meld dig evt til et kursus i meditation.

• Læs bøger om de emner, man gerne vil lære mere om.

• Omgås mennesker, som man bliver opløftet af.

• Undgå at bruge for meget tid på meningsløse ting og underholdning. Gå i stedet efter de dybe ting i tilværelsen såsom at læse digte eller høre musik, der får en i kontakt med dybere refleksioner, opsøg momenter af stilhed, hvor der ikke kommer impulser til en udefra. Her kan man høre det indre tale.

• Tænk over, hvordan man er sammen med andre mennesker. Er det overfladisk? Behandler I hinanden værdigt? Hold op med at kritisere andre og nedgøre andre. Find i stedet de gode sider hos dem, se deres evner og påpeg dem. Og øv sig i at indrømme egne fejl.

• Se ens evner efter i sømmene, og se, om de på en eller anden måde kan indgå i en større sammenhæng.

• Tag ansvar for alt i ens liv, så giver det en muligheden for at transformere alt det, som ikke fungerer og realisere sine drømme.

• Lev efter ens hjerte. Ens følelser fortæller hele tiden, om man er på rette vej.

• Sørg for at skabe plads til rolige stunder hver eneste dag, hvor man kan mærke en selv. Det skaber klarhed og ro i sindet.  

Tro på livet!

Selvmordsrisikoen er markant lavere for religiøse danskere end befolkningen generelt, viser større dansk studie.

Troen giver en fornemmelse af at være elsket lige meget hvad, siger psykolog

Fællesskab og en klar mening med livet.

Det er nogle af de forklaringer, som professor i eksistentiel og åndelig omsorg på Syddansk Universitet Niels Christian Hvidt umiddelbart vil pege på, når han skal forklare, hvorfor religiøse mennesker ifølge et stort studie har mindre risiko for at begå selvmord end danskerne generelt. ”Vi ved fra anden forskning, at et godt fællesskab betyder meget, og at det at tro på noget kan give håb og lindring. Inden for forskningen er det også veletableret viden, at tro kan være en stærk ressource, når man kæmper med svære ting. For eksempel vil man være mere tilbøjelig til at se modgang som en naturlig del af livet,” siger han.

Mere præcist har religiøse omkring 90 procent mindre risiko for at begå selvmord, lyder det i studiet, der sammenligner dødsårsager blandt over 6000 syvendedagsadventister og baptister i Danmark med dødsårsagerne for danskerne generelt.

Undersøgelsen, som er foretaget under Kræftens Bekæmpelse med datatræk fra cpr-registret, er næsten 10 år gammel og har tidligere ledt til flere videnskabelige artikler om risikoen for livsstilssygdomme som kræft.

Men først nu skal forskerne se nærmere på tallene for selvmord, som ifølge Niels Christian Hvidt er signifikante på grund af den store datamængde, og som viser en af de højeste risikoforskelle overhovedet i studiet.

”I det store hele handler det om at have værdier i livet, som kan bære en igennem tilværelsen. Troende eller ej, så påvirker det ens mentale helbred at have fokus på, hvad der er meningen med, at man lever,” siger han.

Ifølge sundhedspsykolog og ph.d. i religionspsykologi Peter la Cour skal man være opmærksom på, at religiøsitet er en diffus størrelse, hvorfor det kan være svært at gøre to konkrete trossamfund til repræsentanter for alle religiøse i Danmark.

Men undersøgelsens resultater stemmer overens med blandt andet amerikanske undersøgelser, som viser, at det er selvmordsforebyggende at have et trosliv, siger han.

”Troslivet er alt andet lige forbundet med en større meningsfylde, og meningsfylde er forbundet med en lavere risiko for selvmord.

Forskning peger for eksempel også på, at tankegangen om, at man er elsket lige meget hvad, og at der er et højere formål med ens liv, nedsætter risikoen for depression, som jo kan føre til selvmord.

Tro giver struktur og en fornemmelse af at høre til, selv når man ikke gør det,” siger han.

Kan man be´ uden at tro?

Det kan man faktisk godt.

På en måde.

Man kan sommetider møde mennesker, der egentlig gerne vil bede til Gud. Men de synes ikke rigtig, at de kan tillade sig det.

For de tror vist ikke. Men det er helt, helt bagvendt.

Tro er ikke altid en overbevisning af beton. Man kan godt tvivle på Gud – og stadig håbe på, at han findes og vil lytte. Og bare det, at man egentlig gerne vil bede, er tro nok til at begynde at bede. Og godt det samme.

For hvad nu, hvis det var en betingelse, at man skulle have denne klippefaste overbevisning, hvordan skulle man så egentlig opfylde det?

For man kan jo ikke bare vride armen om på sig selv og så pludselig være overbevist om noget i dag, som man ikke var overbevist om i går.

Jesus sagde: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort!”

Og det gælder også, selv om man kommer til ham med tvivl, med protest, af sære grunde osv. Der er ingen betingelser om så og så megen overbevisning eller så og så ædle motiver.

Denne sætning betyder meget.

For selv om vi er vidt forskellige i tro og viden, og vi befinder os helt forskellige steder i livet, så stiller den os på linie.

Uanset, hvor vi står, og hvad vi tror, så er næste skridt det samme for os alle sammen. Vi kommer til ham – og så viser han os ikke bort. Dét er at bede.

Dét er at tro. Og dét kan man! Jesus dikterer altså ikke, hvordan man skal komme til ham. Noget andet er, at man så heller ikke kan diktere Jesus, hvordan han skal være at komme til!

Man kan f.eks. ikke bestemme, at nu kommer jeg så til ham og vil ha´ham på min side imod alle idioterne f.eks. på arbejdet . For han holder også af idioterne .

Man kan heller ikke forlange, at nu får han højst lov til at være et godt og ædelt menneske, men aldrig i livet min Herre, og han får lov til at blande sig i dét og dét, men absolut ikke i dét osv.

Man må komme til ham, som man er. Ikke, som man burde være. Men så må man jo altså også komme til ham, som han er. Og ikke som man synes, han burde være.

Sorg!

Sorg kan for de fleste mennesker være en ganske ulidelig og uhåndgribelig følelse. Og hvis den forekommer i forbindelse med dødsfald blandt en af dine nærmeste, vil den være ekstra påvirkelig, idet det er et uopretteligt faktum, når et menneske afslutter livet og falder bort.

Det er også en del af livet, som vi alle må forholde os til, da vi ikke på nogen måde vil kunne undgå at støde på denne følelse. Imidlertid kan der objektivt set være forskellige grader af sorg.

Er der tale om et menneske, som dør mere eller mindre midt i livet, må det f.eks som forældre bogstaveligt føles som, at hjertet bliver revet ud af en.

Du kan synes, at det er uretfærdigt og strider mod al naturlov i forbindelse med de etaper, som livet udgør. I sådanne tilfælde, vil det givet være hensigtsmæssigt at søge om hjælp til at bearbejde en sådan følelse, da det kan være en uoverkommelig opgave for et enkelt menneske, også til trods for, at du måske har en samlever, som også står midt i denne sorg.

Omvendt vil du også komme ud for, at ældre familiemedlemmer afgår ved døden, hvilket naturligvis også kan være forbundet med en sorg af større eller mindre grad. Imidlertid vil det være et udtryk for, at sådan er livet, og at der er en mere eller mindre naturlig rækkefølge i vores proces som mennesker.

Det kan naturligvis være svært for eksempelvis børn at forstå, at morfar ikke længere lever og er tilstede på sin sædvanlige nærværende og kærlige måde. Ikke desto mindre kan man ofte i disse sammenhænge opleve voksne mennesker, som føler en overvældende sorg, som ingen ende vil tage.

Der er naturligvis mange årsager til dette.

Dels kan frembringelse af minder omkring ens forælder virke forstærkende, især hvis det er gode minder.

Dels kan det være et temperament spørgsmål, hvorledes du som menneske vælger eller formår at tackle sorg, samt vil det være et spørgsmål om, hvorledes den enecelle f.eks har afsluttet sit liv, hvilket du måske kan finde mere eller mindre uretfærdigt.

Et faktum er det dog stadig, at livet slutter på et tidspunkt, og såfremt ifald, at morfar har haft et rigt liv og dør mættet af dage måske i samvær med familien, da vil det være en kendsgerning, at du som voksen bør forholde dig til, hvori din store og uendelig sorg består.

Handler det om savnet over ikke længere at kunne tage kontakt til afdøde, ikke at have udtrykt måske kærlighed nok eller fortalt vedkommende væsentlige ting, mens dette menneske var i live eller er det noget helt andet, der indirekte lægger til grund for den primære del af din sorg.

Det kan også være et spørgsmål om, at du føler en ensomhed som menneske. Måske det var det sidste menneske i din familie, som repræsenterede en ære i forbindelse med din fortid. Det var måske et menneske hos hvem du søgte råd og vejledning hos, og hvor du nu står rådvild over, hvor du skal indhente disse i fremtiden, eller det er måske den kendsgerning du står over for, ikke længere at have måske hverken en far eller mor, hvilket kan mere eller mindre ubevidst kan føles som, at der lægges et pres på dine skuldre for at føre familien videre uden at have nogle aner at kunne støtte dig til.

Ofte kan man opleve, at ældre mennesker, som mister deres ægtefælle igennem mange år, også selv vælger mere eller mindre ubevidst at forlade livet.

Der kan være tale om ægtepar, som har været sammen hele livet, oplevet livet i fællesskab og mere eller mindre præget hinanden til at være den symbiose, som de er endt med at blive. I sådanne tilfælde er det ikke altid, at den efterladte hverken orker eller ønsker at fortsætte et liv alene, hvilket man må respektere.

Såfremt de i højere grad ønsker at bevare de gode mindre de havde med et andet menneske og ikke ønsker at tilføje yderligere til deres nuværende liv, må være op til den enkelte at vurdere.

Omvendt ses også ofte det modsatte finde sted. Ar den efterladte efter ægtefællens død mere eller mindre liver op, tager deres liv op til revision og vælger at foretage sig nogle af de valg, som de måske har båret rundt på hele livet, men uden at få gjort noget ved det.

Begge forholdemåder bør vi som mennesker respektere - også selv om vi som familiemedlemmer måske kan undres over disse valg og betragtninger af livet. Det er, har og vil altid være deres liv, indtil den dag, hvor de ikke længere er blandt os.

Tro i og om livet!

 Selvmordsrisikoen er markant lavere for religiøse danskere end befolkningen generelt, viser større dansk studie.

Troen giver en fornemmelse af at være elsket lige meget hvad, siger psykolog .

Fællesskab og en klar mening med livet!

Det er nogle af de forklaringer, som professor i eksistentiel og åndelig omsorg på Syddansk Universitet Niels Christian Hvidt umiddelbart vil pege på, når han skal forklare, hvorfor religiøse mennesker ifølge et stort studie har mindre risiko for at begå selvmord end danskerne generelt.

”Vi ved fra anden forskning, at et godt fællesskab betyder meget, og at det at tro på noget kan give håb og lindring. Inden for forskningen er det også veletableret viden, at tro kan være en stærk ressource, når man kæmper med svære ting. For eksempel vil man være mere tilbøjelig til at se modgang som en naturlig del af livet,” siger han.

Mere præcist har religiøse omkring 90 procent mindre risiko for at begå selvmord, lyder det i studiet, der sammenligner dødsårsager blandt over 6000 syvendedagsadventister og baptister i Danmark med dødsårsagerne for danskerne generelt.

Undersøgelsen, som er foretaget under Kræftens Bekæmpelse med datatræk fra cpr-registret, er næsten 10 år gammel og har tidligere ledt til flere videnskabelige artikler om risikoen for livsstilssygdomme som kræft. Men først nu skal forskerne se nærmere på tallene for selvmord, som ifølge Niels Christian Hvidt er signifikante på grund af den store datamængde, og som viser en af de højeste risikoforskelle overhovedet i studiet.

”I det store hele handler det om at have værdier i livet, som kan bære en igennem tilværelsen. Troende eller ej, så påvirker det ens mentale helbred at have fokus på, hvad der er meningen med, at man lever,” siger han.

Ifølge sundhedspsykolog og ph.d. i religionspsykologi Peter la Cour skal man være opmærksom på, at religiøsitet er en diffus størrelse, hvorfor det kan være svært at gøre to konkrete trossamfund til repræsentanter for alle religiøse i Danmark.

Men undersøgelsens resultater stemmer overens med blandt andet amerikanske undersøgelser, som viser, at det er selvmordsforebyggende at have et trosliv, siger han.

”Troslivet er alt andet lige forbundet med en større meningsfylde, og meningsfylde er forbundet med en lavere risiko for selvmord. Forskning peger for eksempel også på, at tankegangen om, at man er elsket lige meget hvad, og at der er et højere formål med ens liv, nedsætter risikoen for depression, som jo kan føre til selvmord. Tro giver struktur og en fornemmelse af at høre til, selv når man ikke gør det,” siger han.

Originaler er ægte!

Som forbruger foretrækker vi oftest originalvarer fremfor kopi- og piratvarer, såfremt økonomien og muligheden foreligger.

Men når det kommer til mennesker, ser det anderledes ud.

Vi foretrækker at være kopier og være en del af grupper, hvor vi er kopier af hinanden.

Dog vil vi gerne være en ener, men det er inden for gruppesammenhængen.

Vi har et grundlæggende behov for at kunne spejle os i hinanden, sammenligne og forholde os til hinanden sat op mod vores egen værdi og del i hierakiet.

At være original, og her tænkes ikke på mennesker med psykoser, men selve ordet betyder, at være 100 % ægte. Og det er originalen.

Det originale menneske adskiller sig ofte fra gruppen, er tættere på sin væsenskerne og formår at være tro mod sig selv.

Originalen har ofte en række drifter, i en så høj grad, at selv styrken til at kunne modstå omgivelsernes dom og gå mod strømmen opvejer disse drifter, energier og evner. Mennesker som skiller sig ud med et succesfuldt resultat, skal oftes fremstå med et konkret udbytte, før vi kan anerkende denne særegen egenskab.

Forinden  kan dette menneske dog have haft mange forhindringer både i relation til sig selv og ikke mindst omgivelserne, før en egentlig anerkendelse og til tider beundring kan finde sted.

Typisk sættes kunstnere i gruppen for originaler, men også alle de mennesker, som igennem tiderne er kommet med nye ideer og konkrete indfald om forbedringer af vores liv, er gennem tiden blevet betragtet som originaler under vejs i deres færd. Imidlertid er der tale dels om mennesker som er tro med sig selv og deres egen overbevisning, men det handler også om at se anderledes på livet og skabe udvikling.

At leve som kopi er det samme som stilstand, ikke engang er der tale om status quo, idet en sådan kræver tilretninger og justeringer for at kunne opretholdes. Denne stilstand er at sidestille med en langsom død, idet der ingen udvikling finder sted og når resten af verden er under stadig udvikling, vil det betyde tilbageskridt og den endelige død.

Originalen stiller spørgsmål, undrer sig og kommer med udtalelser, værdier osv, som ofte kan være med til at rokke til denne stilstand.

 

Det oplever vi, når vi betragter f.eks et kunstværk, hvor der ikke er nogen som kan bedømme, hvorvidt det er godt eller dårligt. Det er muligt at det rent håndværksmæssigt er godt, men selve indholdet, er der ingen som kan stille sig som smagsdommer over for.

Derfor kan kunst heller ikke kategoriseres efter, om der er tale om god eller dårlig kunst, men i sidste ende skabe en virkning hos modtageren, såfremt det enkelte kunstværk har "rykket" til noget i sindet. Vores afstandtagen overfor originaler skal netop ses i lyset af denne usikkerhed, som kan opstå hos mennesket.

I det øjeblik et andet menneske skiller sig ud fra mængden og evt stiller spørgsmålstegn eller vælger at gøre tingene anderledes, at leve et andet liv eller betragte sit liv fra en væsentlig anderledes synsvinkel end flertallet, etableres i form for usikkerhed som i sidste ende kan udmønte sig i angst.

Menneskets usikkerhed skyldes, at originalens adfærd og værdisæt adskiller sig i en så væsentlig grad, at vi ikke umiddelbart kan sætte vedkommende i en ramme for normalitet, hvorfor der bliver påført en etikette med påskriften original. Gruppen opfatter denne oprigtighed og unormale adfærd for farlig, når den ikke kan gennemskue og afkode originalens handlemønster. Der er tale om en såkaldt outsider. Nytænkning , kreativitet og anderledes syn på livet siger sig selv ,er og vil altid være berigende, hvorfor vi skal sætte pris på originalens ægthed og grundlæggende bestridelse med en pioneragtig mission.

Det handler om valg og ikke mindst fravalg!

Vi skal altid træffe et valg!

Der findes ingen 100% perfekt livssituation for nogen - alt andet lige, det er hvad livet handler om.

Der vil altid være et valg at skulle træffe og kun skæbnen og tiden kan afgøre, hvorvidt det ene valg er bedre end det andet.

Når du træffer et valg, fravælger du umiddelbart noget andet, og i vores tid synes mange valg at være kortsigtede for at opleve umiddelbar nydelse, hvorimod de mindre attraktive valg, med en større indsats indlagt og erkendelse samt belønning på længere sigt synes mindre attraktivt.

Det lange seje træk synes ikke at være attraktivt i forhold til de hurtige og kortsigtede løsninger. Det skaber en overfladiskhed, idet vi alle bliver middelgode til lidt af hvert.

Det virker uambitiøst, såfremt du ikke prøver så meget som muligt og ikke udvikler dig konstant og helst inden for en bred vifte af kompetencer.

Således synes der ingen grænser for, hvor med mange vælger at annoncere med supplerende uddannelser i forhold til deres felt, hvor det i grunden ville være gavnligt og mest formålstjenstligt, såfremt vedkommende blot forholde sig i til sin kernekompetence og dermed specialiserede sig i dette.

Hurtig succes, hurtig rig, hurtig slank, hurtig ideal osv. Imidlertid får de hurtige løsninger ofte også en hurtig overstået levetid, hvorfor de ikke er solide i samme grad som de mere tunge og langsigtede samt mindre attraktive valg.

 

Det handler om at vælge og kigge længere frem......samt hvad der passer til ens liv og kompetencer på nuværende tidspunkt.

Ved at gøre ophold i tiden, lukke eksterne forstyrrelser ude og tage udgangspunkt i dine styrker vil du stødt og roligt kunne bygge ovenpå.

Motivationen til at udvikle dit liv på denne måde, kan du blandt andet få dels ved at prise livet i højere grad, få øjnene op for dets gaver samt ikke mindst at lade dig inspirere ved at omgås positive mennesker.

Det er ikke et forsøg på at skabe en egocentrisk tilgang til livet og lukke andre ude, men i højere grad være koncis og fokuseret på dit nuværende liv med dets indhold, som du givetvis har skulle arbejde for i fortiden.

Glæd dig over resultatet, og lad der ske en udvikling, hvor du kan tage bestik af dit liv/situationen ved at fylde ny energi på i forbindelse med stjernestunder som et øjebliks væren. Ikke for at sammenligne med skrækeksempler på livets mulige indhold, men i højere grad et spørgsmål om at omfavne, acceptere og glæde sig over sit liv med styrker og svagheder fremfor at bekæmpe dette , jage febrilsk og hensynsløst efter andet indhold, som ikke stemmer overens med din egen dna for livet.

Stop op og glæd dig over dit liv idag, tænk nærmere over hvorledes du ønsker at glædes i fremtiden ved at sætte mål med udgangspunkt i din nuværende situation og byg langsomt ovenpå med ophold undervejs til at nyde dine indhentede resultater, og glæden over at de passer ind i dit etablerede livsmønster. Idag er vi tilbøjelig til at stræbe efter flere ting på en gang, at stræbe i forskellige retninger samt ikke gøre ophold i vores stræben, hvilket udhuler og gør vores sjæl fattig, det er en forrådelse af dit liv på en usund måde, som i sidste ende kan vise sig at være spild af liv.

En flue i en flaske, som ikke kan finde hvile.

Moderne mennesker har fundet sig godt til rette med tanken om udødelighed.

Vi løber, svømmer, cykler, hopper og danser, jagter likes og retter rynker ud og bryster op i en hovedkulds flugt fra døden.

Det er yt at være døende, og det har det været siden det 20. århundrede, så meget er sociologer, antropologer og historikere alle enige om. Døden er det sidste tabu, råber de i kor. Vi lukker ørerne.

Men måske er der et nybrud på vej.

Et nyt fænomen er kommet til landet, og fænomenet vil netop gøre op med virkelighedsfornægtelsen. Vi er her kun på træk, lyder det, og det kan vi nu diskutere og konfrontere i en særlig dødscafé.

»En dødscafé kan give et frirum til en åben samtale om døden i et ellers ret dødsfornægtende samfund. Det er et af flere tegn på, at vi måske er ved at se en ny åbenhed over for døden i samfundet, selvom det stadig er for de få,« siger han.

Dødscaféer dukkede op i England i 2010 og har været afholdt over 1.000 gange over hele verden. Menuen er død, kaffe og kage uden diskussionsemner eller terapi, og der har været venteliste til hver eneste af de danske, ligesom andre helt spontane initiativer også dukker op under navnet dødscafé rundt omkring i landet.

Tanker om hvordan vi skal herfra, begravelsen og gravsted optager folk, som har haft døden tæt på. »De romerske stoiske tænkere havde denne "memento mori"-tanke, som går ud på, at vi skal huske, at vi skal dø, for at vi kan leve et bedre liv.

Vi skal huske det negative i vores liv, helst også det ultimativt negative, for hvis vi ikke gør det, bliver livet nemt ligegyldigt, og døden bliver i øvrigt hård at komme igennem. Med det sagt skal man heller ikke helliggøre den eller romantisere over den, for det tjener heller ikke noget formål, at den overskygger livet,« siger Brinkmann.

Døden er generelt blevet mere tilstedeværende i vores samfund, mener han. Døden er ikke hyggelig

I medierne kører debatter om organdonation og aktiv dødshjælp, og i fjernsyn vises Anders Lund Madsen, der er på besøg på hospice, ligesom DR3 har tema om den gennemsnitlige død. Men hvis tabuet helt skal afblæses, afhænger det af den enkelte!

Livet handler også om at give andre mening!

 Det siger sig selv, at jo bedre du kender og accepterer dig selv, desto bedre bliver du i stand til at tage vare på andre.

Desto mere du er i harmoni med dig selv og kender dig selv med dine styrker og svagheder, desto bedre vil du være istand til at interagere med verden omkring dig og de mennesker, du måtte have kontakt med.

Hvis du derimod konstant har mentale sammenstød i dit sind medfølgende negativ kritik af din gøren og laden og en evig diskussion om at skulle leve op til noget, både for dig selv og i forhold til omverdenen, er det begrænset, hvor meget energi, du har tilovers for andre mennesker.

Ofte udtaler mennesker, at de ville ønske, at de kunne slippe kontrollen og bare være sig selv. Det skal der være plads til, og når du finder ind til din væsenskerne, lærer den at kende på godt og ondt, samt affinder dig med dens indhold, vil du kunne rette fokus til din omverden og dine medmennesker. I forbindelse med hele selvcentreringsindustrien, bliver det tit og ofte nævnt, at du skal elske dig selv for at kunne elske andre. Det er imidlertid blot et stykke af vejen.

For det siger sig selv, at din fokusering af dig selv vil være indadrettet mod dig selv, og hvor dit behov for at være noget for andre udelukkende handler om i sidste ende at gøre noget befordrende for dig selv.

Det handler om at hvile i dig selv, etablere et overskud som du øser af til andre og dermed skaber en udadrettet energi. Ved at du flytter fokus fra dig selv og din person, handler det derfor om, at du sætter dig i næstens sted, og ud fra dette spejler dig i, hvorledes din egen bibringelse af energi er mest optimal.

Du sætter dig ud over din egen eksistens og handler for næstens bedste, uden at forvente nogen form for konkret egen gevinst ud af denne indsats. Indirekte vil du i tilstrækkelig grad blive belønnet, idet du i længden efterhånden givetvis vil opleve en harmonisk tilfredsstillelse, også ved at se, at din indsats har fået et andet menneske til at komme videre, vokse eller komme på ret køl igen.

Dermed har du dels vist medmenneskelighed ved din næstekærlige gerning, vist et eksempel på interesse og engagement som kan fremstå som rollemodel for andre samt endelig gjort verden til et lidt bedre sted at være. Dybest set handler det om, at du har givet liv til livet! Med andre ord det er først, når du kender til dit eget selv og har fået afklaret dine bevægegrunde i forskellige situationer og med de erfaringer du har gjort dig i livet, at du har overskuddet og energien til at etablere en god kontakt til andre mennesker, og bidrage til, at disse mennesker oplever at du bidrager noget væsentligt til dem. Vi har alle et ansvar for at være med til at skabe en verden, hvor mennesker kan leve trygge og glade liv, hvilket for de fleste mennesker er meningen med livet. Og det er helt tydeligt, at det ikke kun handler om ens eget liv, men også om at indgå i en række fællesskaber og give mening for andre. Det handler om at være glad og have overskud samt give andre forudsætninger for at være glade og have et overskud. Det vil sige, at hvis man forsøger at bilde mennesker ind, at det meningsfulde liv handler om en selv, og at ens eget liv er løsrevet fra andre, er det udover en enorm selvfiksering og høj grad af egoisme, men også en fordrejet og misforstået opfattelse af meningen med livet. Det handler i lige så høj grad om at give andres liv mening. Et af hovedbudskaberne i kristendommen, er også, at vi skal være noget for næsten.

Derfor bør vi måske også i højere grad finde en ny respekt frem for dem, der har viet hele deres liv til at give andre et bedre liv, det være sig f.eks. pædagoger, sygeplejersker , politi ,lærere osv. Det er, som om vi er endt i en situation, hvor vi føler, at vi skal levere så meget på vores arbejde, at arbejdet næsten kan gå hen og blive en erstatningsreligion. Vi får forvekslet tingene og tror, at det er i arbejdet, vi skal udfylde vores opgave som menneske.

Eksistentialismen i kunsten

For når eksistensen ikke er noget på forhånd men først bliver til sammen med det enkelte menneske, kan man ikke sige, at der gælder almene regler, for hvad det gode liv er, hvad de rigtige værdier er og hvad meningen med det hele overhovedet er.

Det var disse tanker, der passede så godt ind i efterkrigstidens Europa: Atombomben og Nazi-lejrene fik mange til at miste troen på, at der er mening med livet, og i kølvandet på dette opstod den strømning, man kalder eksistentialisme.

Mest kendt er de franske eksistentialister i form af Jean-Paul Sartre og (til dels) Albert Camus. Sartre hævdede, at eksistens gik forud for essens, og at mennesket derfor var dømt til i frihed selv at skabe en mening med sit liv. Albert Camus skrev nok så kendt, at det eneste rigtige filosofiske problem var selvmordet: At afgøre om man fandt det værd at være i live eller ej.

Det er dog ikke alle, der accepterer, at man skal kalde Camus for eksistentialist, men de dele af tilværelsen, han tematiserer, er i hvert fald tæt beslægtet med andre eksistentialister.

Inden for teaterverdenen kom det absurde teater frem som en afart af eksistentialismen. De to mest kendte forfattere til eksistentialistiske skuespil er rumænsk-fødte Eúgen Ionesco og irsk-fødte Samuel Beckett. I deres skuespil tematiserede de begge ensomheden og angsten, som det, der præger livet. Hos begge fremstår også tiden som smertefuld, fordi den i et tomt og meningsløst univers fremstår som ventetid på ingenting.

Eksistentialismen har en lang og levende historie.

 Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på.

Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over begrebet om eksistens og forplantede sig til den brede kunst; især romanen og skuespillet.

Man kan både forstå eksistentialisme som en snæver filosofisk disciplin (ofte betegnet eksistensfilosofi) og som en bred kulturstrømning.

Der hersker bestemt ikke enighed om, hvorvidt de to er synonyme, men man kan som regel blive enig om, at eksistentialismen er baseret på eksistensfilosofiske tanker, der er noget ældre end eksistentialismen af 1945.

Begrebet eksistens Eksistensfilosofien opstod i 1800-tallet med Søren Kierkegaard, da han formulerede begrebet om eksistens som et problem. ’Eksistens’ havde været brugt længe, længe før Kierkegaard men ikke som et problem, der skulle løses.

Før Kierkegaard var det en del af den traditionelle metafysik, som er læren om, hvad der er til. Denne var i næsten 2000 år delt op, således at man mente, at man om enhver ting kunne tillægge den et væsen (hvad tingen er) og en eksistens (at tingen er).

Efter Platon (428-348) betragtede de fleste spørgsmålet om en tings væsen, som det vigtigste.

Det, som var uforanderligt og evigt, var en tings væsen og ikke dens eksistens: Det enkelte bord, jeg sidder ved, skal jo forgå på et tidspunkt og kunne derfor ikke være det sande, evigt bestående. I stedet blev bordets essens eller væsen betragtet som det evige: Bordets form (den egenskab, der gør et bord til et bord) var evigt, men dets eksistens var forgængelig.

På den måde er begrebet om eksistens i klassisk metafysik noget, der med Johannes Sløks ord ’føjes til’: Bordets essens er evig, og når et enkelt bord kommer til verden, er eksistens blevet føjet til det. Men når det enkelte bord igen forgår (taber sin eksistens), bliver formen for alle borde ved med at være.

Det samme gælder mennesket: Alle, der har været til som mennesker, har haft det fælles væsen, at vi er mennesker, og de af os, der er til lige nu, har så også tilfældigvis eksistens.

Visdom og livsduelighed!

Mange af verdens store religioner og mystiske systemer rummer dette som et kernebudskab :

Stol på dig selv!

Lev ikke blindt dit liv, som andre ønsker det!

At tro på sig selv betyder, at man bliver klogere på livet, og når man er klogere, træffer man bedre valg i livet og skaber sig et bedre liv.

Alle, der magter at gøre op med ydre autoriteter og sætte sig selv i stedet som autoriteten i sit eget liv, har muligheden for at blive den virkelige ekspert i sit eget liv og leve på livets første klasse.

Livsduelighed er når vi fungerer godt på alle områder i tilværelsen og lever på livets første klasse.

Livsduelige er vi, når vi magter systematisk at løse konflikter og tage problemer som udfordringer og læreprocesser, der ikke får os til at give op og resignere, men blot forpligter os yderligere til at gøre vores bedste.

Fem beslutninger for et godt liv; ”Bevidst vælge en livsstil, der skaber mere positiv energi og får større selvtillid”

Det er et valg at ville have et godt liv.

Det fordrer, at man deler smerte, vrede, frustrationer, problemer med andre.

Gør ikke ting, som du ved er forkert.

Det skaber dårlig samvittighed og dermed indre problemer

Det er vigtigt at gøre ting dagligt, der gør dig tilfreds.

1. Beslutning: Vælg at være en god ven.

Sorter i nuværende vennekreds og vælg de venner, som matcher de ting, du værdsætter i livet.

2. Beslutning: Tag ansvar for dit eget liv og vælg nogle gode elementer, som dit liv skal indeholde.

3. Beslutning: Vælg at passe på dig selv. Derfor kan det være vigtigt at tilgive folk, der påfører dig smerte.

For din egen skyld er tilgivelse vigtig, idet det dræner dig for energi ved at spekulere over situationen. Det samme gælder dårlige vaner – de kan påføre smerte og strider muligvis mod de værdier, som du har valgt at bygge dit liv på.

4. Beslutning: Sørg for at have den rette forventning til verden omkring dig.

Du er oftest selv herre over situationen og derfor selv må arbejde på at få opfyldt de forventninger du har.

5. Beslutning: Beslut dig for at have en værdi. Det skaber positiv energi og mindreværdskomplekser reduceres ved at skulle leve op til den værdi – eller flere.

Gør en forskel – og sig tre pæne udtalelser pr. dag foran spejlet.

Supplerende: ”Strømmen af væren forsøger altid at give”

De fleste af os har brug for at modtage eller give/vise godhed og omsorg.

Følg energien og lad din idealisme til en bedre verden – både konkret og generelt med andre ord både personligt og samfundsmæssigt. Lad det være centrum for din personlige udvikling.

Vær rollemodel for din omverden.

Din opfattelse af dine omgivelser og verden viser tydeligt, hvem du er.

Opfat og udvis en adfærd som rollemodel i alle de sociale systemer, som du er en del af. Lad dine uendelige energier, dit (evt.) overskud, din glæde for livet osv. genere som inspiration for dine omgivelser.

Men først fordrer dette naturligvis, at du kigger indad, anskuer dine nuværende værdier, vaner, behov og dit samlet syn på livet.

Hvorledes ser det idealbillede ud ,og hvilket billede ønsker du, at dine relationer skal tiltrækkes af, for at disse også kan vokse og udvikle sig i en positiv retning.

For at danne sig et indblik i denne (illusion) idealistiske forvaltning, er det dels nødvendigt:

1. At fornemme din refleksion, du har fra omgivelserne og omvendt. samt

2. At fornemme, hvilken projektion, der finder sted fra begge sider, og hvad angår årsagen/ indholdet af denne er.

Livsværdier (1:2)

 Måske er den vigtigste erkendelse en person kan gøre i sin søgen efter personlig vækst ,at der ikke er nogen enkelt formel, der definerer vejen til personlig succes.

Vi har alle forskellige mål og prioriteringer, hvilket betyder, at forskellige aktiviteter og holdninger vil være grundlaget for, at vi oplever tilfredshed med livet. Vi har også forskellige naturlige styrker og svagheder, hvilket er en del af vores iboende personlighedstype.

Det handler derfor om at forstå, hvad der er vigtigt for den enkelte. I den sammenhæng, er selverkendelse et fælles mål, der vil hjælpe alle til at opnå personlig succes.

Rigtig mange mennesker er hængt op på en andens idé om, hvad det betyder at være en succes, og de er uvidende om, hvad der er virkelig vigtigt for dem. Dette er helt normalt. Vi har alle vigtige rollemodeller og indflydelsesrige mennesker i vores liv, som kan have de grundlæggende værdier, som er helt forskellig fra vores egen.

Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt at erkende, at uoverensstemmelsen mellem, hvad vi har lært er vigtigt, og hvad vi mener personligt at være vigtigt skyldes en forskel i perspektiv.

Hvis vi bruger vores tid og kræfter i forsøget på at opfylde en andens idé om succes, og ignorere eller forklejne nogen modstridende budskaber fra vores egen psyke, så vil vi finde os udmattede og ulykkelig. Ved at indse, hvad der er virkelig vigtigt for os, er et vigtigt skridt i retning af personlig succes.

Livsværdier (2:2)

 Anerkend dine svagheder uden at skjule dig bag dem!

Trods indsats for at forbedre vores egen selvforståelse og at realisere vores sande mål kan være meget befriende, bør vi ikke kassere de samfundsskabte regler.

Vi må erkende, at andre menneskers værdisystemer er ikke mindre vigtige end vores egen. Og vi må erkende og acceptere, at vi lever i et samfund, hvor visse personlighedstyper og adfærd er mere velegnet mod bestemte opgaver.

Dette er den anden nøgle, der vil åbne døren mod personlig vækst.

For eksempel er der situationer, hvor det er mere hensigtsmæssigt og effektivt til at vise medfølelse og omsorg ,snarere end upersonlig logik (tænkning).

 

Ligeledes er der situationer, der kræver hjælp ved upersonlig logik at træffe en beslutning, hvori den mere subjektive synspunkt følelses funktion er uhensigtsmæssig og ineffektiv.

Personer med en præference for følelse vil have en naturlig fordel i forhold til tænkere i situationer, der kræver medfølelse og bevidsthed om andre følelser.

Omvendt vil personer med en præference for tænkning have en naturlig fordel i forhold til følelse i situationer, der kræver evnen til at gøre en beslutning baseret på upersonlige data.

Som vi lærer om vores personlighedstype og de typer af andre, er vi bemyndiget med en forståelse af, hvorfor mennesker reagerer forskelligt i forskellige situationer.

Når de sættes i forbindelse med en psykologiske type, kan vi bedre acceptere og forstå folks adfærd, der er forskellige fra vores.

Disse indsigter er ekstremt nyttige og kraftfulde for os som individer. Men hvis vi er bekymrede som enkeltpersoner, må vi passe på ikke at bruge en personlighedstype som en undskyldning for vores uhensigtsmæssig adfærd.

Mens det er kraftfuld og nyttigt at bemærke, at en anden persons upassende opførsel kan skyldes deres personlighedstype, kan vi ikke bruge det samme ræsonnement på os selv.

Vi bør anerkende, at vores personlighedstype har svagheder, men vi skal bruge den viden til at erobre disse svagheder snarere end at undskylde dårlig opførsel.

Vi kan ikke være ansvarlige for andre menneskers adfærd, men vi kan styre vores egen.

Derfor hvis vi opdager, at nogen synes at være ude af stand til at foretage en upersonlig beslutning, der er isoleret fra humant perspektiv bør vi sige til os selv, at der er tale om en følelsestype.

Denne person bruger ikke tænkning, og det er grunden til at de opfører sig på denne måde.

Men når vi som følelsestype bliver præsenteret med en situation, der kræver en upersonlig tilgang, bør vi ikke sige til os selv: "Jeg er en føler, og jeg kan ikke forventes at træffe beslutninger baseret udelukkende på upersonlige fakta og logik."

Denne form for rationalisering for adfærd, er helt sikkert en nem vej ud af en situation, men det gennemtvinger en svaghed, hvilket gør det svagere og svagere endnu.

Visdom af livet! 

Skabelsen af en identitet fordrer at styrker, svagheder samt personlige kerneværdier og strukturer giver retningslinier for at lykkes med livet.

Den erfaring - og for nogle - visdom på livet som den ældre generation ligger inde med, bliver ikke tilstrækkeligt værdisat, men skubbet væk som værdiløs, da den ikke fremhæves tilstrækkeligt af nutidens voksne generation, som istedet har travlt med at iscenesætte sig selv.

Vi kan ikke undgå at komme ud for kriser i livet - hvor nogle mere eller mindre kan defineres som skelsættende. I hvor høj grad disse kriser har brudt ind og været dominerende i den enkeltes liv. I hvor høj grad disse forhold spiller ind, afhænger i høj grad af det enkelte menneskes modstandskraft og ikke mindst forholdemåde til livet.

Nogle mennekser klarer modstand bedre end andre og kommer videre trods til tider dybe og store kriser, men det for andre kan være eksistentielt afgørende dels at gennemleve en krise, men også at have en forholdemåde, som kan oppebære en fortsat tilværelse med livsglæde.

Nogle mennesker formår at gå gennem livet uden at blive synderligt påvirket af de til tider intense livserfaringer, som vi bliver pådraget, mens andre bærer disse videre med sig og danner erfaring for det fortsatte liv.

Nutidens konkurrencepræget samfund og invasionen af de sociale medier betyder, at privatsfæren er blevet invaderet.

Privatlivets fred stopper ikke ved hoveddøren.

Impulser, strømninger, informationer og presset fra set omkringliggende samfund gør, at mennesket idag føler sig som en truet dyreart, der for mange afstedkommer en angst, som kan være svær at håndtere.

Før i tiden var det muligt at lukke den omkringliggende verden ude, når vi ikke fysisk var en del af denne.

Vi kunne ikke blive forstyrret i vores nattesøvn af en emsig chef, som lige ville påpege, at vores arbejde arbejde ikke blive udført tilstrækkeligt, eller vores adfærd i forhold til øvrige relationer ikke var tilfredsstillende generelt.

Dette pres er ensbetydende med, at nogle mennesker bukker under og ikke kan finde ro eller harmoni i tilværelsen og derfor pådrager sig stress, diagnostiseret angst og depression.

For det mere eller mindre sårbare mennesker er dette ensbetydende med, at de ofte er nødsagedet til at holde sine omgivelser på afstand eller stand by, og for nogle kan det endog udvikle sig til, at de må erkende, at de ikke kan beherske eller rumme disse påvirkninger til fortsat at være en del af fællesskabet.

Det er en væsentlig og eksistentiel beslutning, som for nogle kan være en kendsgerning for fortsat at lykkes med livet - det liv, som de føler en personlig tilfredsstillelse med at kunne leve.

Udelukkelse af samfundet er naturligvis ikke løsningen på lang sigt, men for en periode kan det være nødvendigt samtidigt med, at den enkelte gør sig overvejelser om sit livs indhold og mere eller mindre får ryddet op i sine kerneværdier og de aspekter i livet, som kan virke forstyrrende.

Desuden kræver det selvdisciplin og velovervejet omhu på denne måde at skulle sortere, idet flere elementer i tilværelsen ofte kan være forbundet med sorg og savn, at skulle skille sig af med.

Ensomheden kan derfor være et livsvilkår for mange, som har svært ved dels at vægte og konkretisere sine livs kerneværdier, sat op mod den idealiseret måde, omgivelserne betragter væsentligt for en høj grad af livskvalitet.

En smule pral er sundt og styrker selvbevidstheden!

 Når man har lært at tage imod ros, er man klar til at fortælle uopfordret om de ting, man er god til.

For eksempel:

“Du kan tro, jeg bagte en god kage i går. Vil du ikke smage?”

Eller ”Min søn var helt umulig i går, men jeg er heldigvis en tålmodig sjæl, så jeg klarer det”.

Men det er ikke nok, at man kender sine gode sider og udtrykker dem.

Man skal også lære at være god ved sig selv.

Man skal lære at forkæle sig selv og føle, at man fortjener det.

Det kan man gøre på mange måder, og her er det selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvad man har brug for.

Det vigtigste er, at man begynder at lægge mærke til, hvilke behov man selv har.

Hvad man virkelig har lyst til lige nu.

Og så kan man begynde med at opfylde de behov selv i stedet for at gå og vente på, at andre skal gætte ens ønsker og opfylde dem.

Man kan for eksempel lave noget rigtig lækkert mad til sig selv, købe noget smart tøj, sætte god musik på, købe blomster og tænde stearinlys.

Man kan også tage et dejligt skumbad, bestille tid hos en massør eller tage et par timers terapi for at støtte den udvikling, man er i gang med.

Eller måske er det noget helt syvende, man har brug for, og så gælder det om at finde ud af, hvad det er, man kan forkæle sig selv med og nyde det uden dårlig samvittighed. I samværet med andre er det ikke kun ros, man skal lære at modtage.

Det er også kærlighed, omsorg og varme, som måske udtrykkes med et knus, en handling, en gave eller en buket blomster.

Mange er alt for gode til at give og for dårlige til selv at modtage.

Det hænger også sammen med vores selvværd. Vi synes ikke, at vi er gode nok til at modtage noget fra andre.

Vi kender sætningerne ”Nej, det er da alt for galt!”

Eller

”Nej, det skulle du da ikke have gjort”.

Vi forudsætter, at vi ikke er værd at give noget og optræder måske med en overdreven beskedenhed, der kan virke som afvisning af andre.

Vi skal i stedet lære, at folk jo netop gør ting for os og giver os noget, fordi de mener, at vi er det værd. Derfor vil både giveren og modtageren nyde godt af, at vi i stedet siger:

”Tusind tak, det er jeg glad for”. Vi skal udskifte jantelovens budskab med budskabet

”Du skal tro, at du er noget”

Og vi må huske Bibelens ord ”Du skal elske din næste som dig selv” – vel vidende, at sidste halvdel af budskabet er lige så vigtigt som første halvdel!

Så vil vi udstråle glæde og selvværd, og det er sådan, vi har det bedst og er mest værd for andre mennesker.

At omgås positive mennesker!

 At være iblandt positive mennesker kan have mange gavnlige fordele.

Der er her ikke tale om personer som smider om sig med overfladiske superlativer uden hold i virkeligheden. Enten som en tillært adfærd eller for at opnå noget af sine medmennesker med andre ord ud fra en skjult dagsorden.

Positive mennesker både har og giver ofte energi til sine omgivelser, det ligger næsten i sagens natur!

De har en energi, som ofte smitter, et positivt og opløftende sprogbrug samt ser ikke de problemer, som de støder på som uovervindelige.

Dermed er det ikke ensbetydende med, at de på grund af deres adfærd ikke har akkurat lige så mange problemer at stå over for, men de vælger i højere grad at forholde sig til dem på en måde, hvor de altid føler at kunne finde en løsning.

De er gennemgående optimister i bund og grund og har et drive, som betyder, at de krusninger, som de måtte møde på deres vej forholder de sig realistisk og koncentreret til på en måde, hvor det blandet med deres energi betyder, at de får løst deres udfordringer.

Det betyder ikke, at du som måske mere sårbar eller nærtagende, skal pålægge dig selv en lignende adfærd, men det kan eventuelt give dig en inspiration og motivation til at være fokuseret på dit problem med en indstilling om, at tingene vil løse sig og at du efter dette vil komme videre en større grad af selvtillid og forøget energi til at tage fat på fremtidige udfordringer.

Desuden kan du både i samvær med denne type mennesker, samt med andre mindre positive øve dig i at tænke, tale og agere med en energi og optimisme, som kan afstedkomme, at du føler større energi og mod og dermed strammer dig an til at få et overblik til at løse dine problemer.

Det behøver nødvendigvis ikke blot at være i forbindelse med problemstillinger, at denne energi og syn på livet kan være værdifuld. Imidlertid findes der rigtig mange mennesker som endog i deres daglige adfærd synes at have enten et behov eller vane med næsten udelukkende at tale negativt.

Det gælder - i modsætning til den positive adfærd - i deres sprogbrug, deres forholdemåde og ikke mindst i forhold til de emner, som de vælger at samtale om.

Død, sygdom og alverdens rædsler synes at være faste punkter på deres dagsorden i mødet med andre mennesker, også uanset emnerne ikke handler om dette indledningsvis, formår de og har en evne til at dreje samtalen omkring de mindre spændende sider af tilværelsen. Det kan synes besynderligt, idet det ikke altid er med dem selv som omdrejningspunkt, men vedrører også andre perifere personer, som de kan referere om og deres sygehistorie.

Årsagen til denne hank til sladder og negative omtale, må formodes at skyldes et behov for at gøre sig selv interessant, spændende og et behov for at fremstå som værende informeret.

De eneste kommentarer til dette må være, dels ærgrelse over, at nogle mennesker tilsyneladende ikke kan holde fokus på mere livsbekræftende og lyse sider af livet, at deres liv grundlæggende må være fattigt, såfremt de har behov for at omtale andre i negative retninger samt, at deres fantasi ikke er tilstrækkelig til at opholde sig ved de mere positive ting i livet.

Du kan i sådanne tilfælde gøre dig selv en tjeneste ved at holde afstand til denne type menneske, idet du som sårbar vil suge den slags informationer til dig og mere eller mindre ubevidst ruge videre over deres udtalelser og bemærkninger.

Det er ikke gavnlig energi og vil i værste tilfælde skabe en dårlig stem ing i dit humør på en måde, som dræner dig for energi.

Derimod kan du suge energi til dig ved at omgås positive mennesker, lure deres sprogbrug af og notere dig, hvorledes de griber udfordringer eller problemer an.

Både med hensyn til deres måde at løse disse på, deres evne til at abstrahere fra dem løbende samt eventuelt deres fordeling af energi til andre af livets udfordringer.

Læg mærke til deres sprogbrug og anvend flere af de lyse ord, som ser fremefter og er energiske, i stedet for et ordvalg, som dels er negativt, men også med til at forplumre problemstillingen på en måde, hvor du til sidst mister overblikket og hvor det eneste resultat er, at du har fået om muligt et endnu større tankemylder.

Sørg for at forholde dig til problemstillingen med enkelthed uden at inddrage både små og store irrelevante problemer.

Fokuser på problemet, hvilke løsninger, som er mulige, hvilken rolle og ansvar du ligger inde med, og hvor og hvordan du sigter efter en løsning.

Det er og vil typisk være en måde positive mennesker angriber sådanne situationer oveni deres etablerede selvtillid og vanemæssige beherskelse af situationen.

Der er tale om både sprogbrug, men også selve kropssprogets lyser ofte af en selvtillid, som kan være afsmittende og som kan skabe den ekstra energi, som kan styrke dig af i den pågældende situation.

Sørg for at rette ryggen, hold hovedet højt og tale højt, tydeligt og med energi i en positiv vending.

Du kan i løbende lade dig motivere til at beherske dine fremtidige problemstillinger og uvante situationer fra disse mennesker, blot ved at spørge dig selv, hvad og hvordan X for eksempel ville gøre i det givne øjeblik.

At have en fri vilje til en ren samvittighed! 

 For at etablere gode vaner til i højere grad at kunne opnå og bestride sandheden, kræver både en fri vilje samt motivation.

Det fordrer at du med udgangspunkt i dine kerneværdier forholder dig til, hvad du oplever som en ordentlig adfærd i forhold til dine omgivelser og på sigt i forhold til dig selv og dit eget selvværd.

Den fri vilje kan imidlertid ikke stå alene, idet du kan være inspireret til at ville ændre på et adfærdsmønster, som du ikke er stolt over. Men i sidste ende betyder dette, at du skal være motiveret til at gøre noget konkret over denne form for handling.

Desuden handler det om, at du tilgiver dig selv.

Evnen til at tilgive dig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet.

For du kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører.

Men tilgivelse er at give dig selv fred.

At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, som i for lang tid er kommet i kølvandet på din fortrudte adfærd og som er kommet i kølvandet af dit indre tillidsbrud, der har påvirket det liv, du ønsker at leve.

I første omgang kan du efterrationalisere, hvorvidt du allerede lever et liv indeholdt en række løgne, som du kan forholde dels dig selv til og eventuelt indvie relevante personer i, såfremt det vedrører dem.

Det er en tillidserklæring, hvor du åbner for dine følelser og tanker omkring dette faktum og beder om hjælp til at få blotlagt disse, således at I kan komme videre på et eksistentielt grundlag.

Såfremt du føler behov for styrke eller hjælp i forbindelse med større forståelse, indsigt og tydning af dette mønster, kan du meditere over din situation.

Det er vigtigt i denne sammenhæng at fremhæve, at når du har truffet en beslutning om at ville ændre denne form for adfærd og bevidst arbejde på at få sandheden for dagens lys og fremover tage dig selv i ikke at lyve, da har du taget det første store skridt.

Valg i livet - del 1

Hvor mange aspekter af dit liv bygger på valg du reelt selv har foretaget og hvor mange er du mere eller mindre blevet styret af i forhold til dine omgivelser, dine relationer, tilfældigheder eller samfundet og den kultur vi lever i?

Havde du oprindeligt for et tiår tilbage gjort dig nogen overvejelser om, hvor megen tid du for eksempel i dag skulle bruge på de sociale medier?

Såfremt du havde fået denne oplysning på forhånd, hvorledes vil du forvente at have reageret?

Hvordan stemmer det overens med din virkelighed i dag?

Er der ting du kan gøre anderledes i forhold til, hvorledes du ønsker, at du får renset din samvittighed?

Har du god eller dårlig samvittighed, når du har enten brugt timer på disse medier uden et reelt udbytte eller når du mere eller mindre har sendt tekster ud, som du fortryder på et senere tidspunkt?

Hvor megen efterfølgende tid bruger du på samvittighedskvaler over en adfærd, som du fortryder og i hvor høj grad vælger du handlinger ud fra en velovervejet beslutning til forskel for en letkøbt løsning?

Vi fokusere på sundhed og kan via nettet indhente alle informationer om eksempelvis dette felt, og ikke desto mindre har vi aldrig haft så mange diagnoser som i dag.

Vi får informationer om eksempelvis søvn og alligevel sover folk med en aktiv mobiltelefon som afbryder deres søvn flere gange om natten.

Tv er proppet med livsstilsprogrammer med madlavning, vi køber flere færdigretter end tidligere, reality programmer for at vi kan få helte og heltinder, som vi kan beundre for deres underlødige holdninger, økonomi, hvor folk for åben skærm tilkendegiver, hvorledes de i en voksenalderen ikke har begreb om styring af deres økonomi, hvilket er talentshows, hvor rollemodeller (eller mangel på samme) kan trækkes frem osv, osv.

Deltagerne i disse programmer bliver trukket gennem mediemøllen og deres liv bliver analyseret, rapporteret, skrevet om på div medier, og har en meget stor del af befolkningen som deltagere.

Valg i livet - del 2

Aldrig har vi levet i en andedam som tilfældet er i dag og dette til trods for at vi taler om globalisering, ja, men dette strækker sig til, at vi i dag blot er kommet tættere på Hollywood stjerner og deres privatliv.

Det er ikke de store, tunge og mere principielle værdidebatter, som tynger mest i folks bevidsthed.

Der er begrænset politisk deltagelse eller tilkendegivelse, hvor man som tidligere gik på barrikaderne og demonstrerede, såfremt der var utilfredshed omkring konkrete sager eller områder.

Een ting er dog væsentlig at pointere, det synes at være en udvikling - eller mangel på samme - som er et fællestræk på tværs af generationer.

Ungdommens behov og tradition for oprør synes at være uddøet og alle generationer - ung som gammel - synes at have samme ugidelige og laden stå til holdning.

Endog kan det til tider synes, som om den ældre generation ligefrem synes at føle sig en anelse ungdommelig i og med, at de faktisk både gør og mener det samme som ungdommen.

Midtvejsgenerationer synes at føle en form for ungdommelighed så længe de synliggør deres deltagelse for eksempel på de sociale medier og til trods for at det er et for dem tilført medie i deres tilværelse eksempelvis mobiltelefonen, synes mange at fremstå som nogen, der er født med en mobiltelefon i hånden.

Derfor undres det, at der ikke umiddelbart fremstår enten en modstand eller måske blot en tøven over, hvor meget denne skal fylde i deres tilværelse, samtidigt med, at det må betragtes som at være et valg, som dermed også betyder et fravalg af tid til andre ting, hvilket med alderen går hen og bliver en om ikke en mangelvare, men dog et spørgsmål om prioritering.

Deltagelse på nettet kan et langt stykke af vejen være en nødvendighed, idet alternativet er mere eller mindre ens afskrivelse fra samfundets side, blot med tanke på informationer fra det offentlige og besværlighederne såfremt andre informationskilder ønskes.

Men en total opslugthed af at være forbundet med medierne i øvrigt, kan undre, muligvis et spørgsmål om ikke at ville stå tilbage og ikke fremstå synlig radikal og fjendtlig over for ændringsparathed.

Valg i livet - del 3

Vi kan ikke finde fodfæste i dette landskab, vi formår ikke at finde ord eller handlinger for dette, idet vi ikke tør se denne i øjnene.

Grunden til dette vil et langt stykke af vejen findes ved, at vi ikke føler, at det berører os, da vi endnu ikke er startet på at leve vores liv.

Vi lever illusorisk ud fra, at vi skal nå en masse i vores liv, hvorfor det blot forstyrrer, når vi bliver mødt med denne kendsgerning, at den vil indtræffe før eller siden.

Vi kan ikke forholde os til dette, da vi ikke grundigt har sat os ind i det liv vi lever i dag.

Vi lever med en overfladiskhed, som gør, at vi ikke føler at sætte tilstrækkelige spor til at kunne tage herfra på et sådan tidspunkt.

Vi har ikke et samlet værdigrundlag, hvor vores samvittighed har inddraget døden som en væsentlig medspiller til livet, hvorfor vi ikke vil se denne i øjnene.

Vi flygter fra den og på samme måde, som vi med flere af livets øvrige aspekter ikke har gjort os nogen væsentlige overvejelser, ikke har fundet ind til vores værdier og det menneske som vi oprigtigt kan stå inde for, vil vi ikke forholde os til, at dette menneske på et tidspunkt skal dø.

Vi kan ikke med sindsro forholde os til, at hændelser og oplevelser - dermed menes livet ikke vender tilbage, at det kun går en vej og at der dermed ikke tillægger flere år.

Vores samvittighed er underliggende bevidst om, at der vil være flere aspekter i vores liv, som skal falde på plads, ryddes op eller ændres før vi med sindsro og harmoni kan stille os over for det faktum, at vi en dag skal afslutte dette liv.

Vi skubber den understrømmende ubevidste tanke fra os, hvorfor det bliver ilde set eller hørt, når døden optræder og kommer i fokus.

Såfremt dit liv var harmonisk, hvor dit sind var i balance, hvor du åbent og ærligt havde taget tanken til sig og haft den indeholdt i dine overvejelser for hvilket liv du ønsker at leve, under dit ophold på jord, ville du opleve en højere grad af sjælefred ,som ville betyde en mere afslappet tilgang til det faktum, at du skulle dø.

Valg i livet - del 4

Den manglende ro, balance og indre harmoni er yderligere med til dels at skabe stress, men også en underliggende strøm af generel utilfredshed.

Hvor det blinde øje vendes til og forsøger at få en rasteplads for rastløshed og rodløshed, hvilket i mange tilfælde tilfredsstilles ved en eller anden form for misbrug.

Med en flugt, et drømmescenarie ved for eksempel shopping for at føle, at egoet stadig er i stand til at mærke og føle en glæde strømme gennem kroppen.

Eller ved at lukke øjnene og flygte fra virkeligheden ved at forbruge og flygte på ferie for eksempel uden reelt at have råd til det.

Det er en flugt samtidigt med, at den dårlige samvittighed nager i en grad, der bliver tolket fejlagtigt ved, at den enkelte overbeviser sig selv på en forfalsket måde, at det er for at være god ved sig selv, da man fortjener det.

Man har det dagligt hårdt for at få tingene til at hænge sammen og en nagende utryghed og utilfredshed opstår.

Mange voksne går med en underliggende fornemmelse og længsel efter, at der på et tidspunkt kommer en ”rigtig” voksen, tager dem i hånden og fortæller, at det alt sammen nok skal gå, blot de hjælper med at rydde op efter dette rod af et liv, de har skabt.

Det handler livet ikke om – det er en illusion, og når det går op for flere, at dette ikke kommer til at ske, og slet ikke, når den ældre generation falder bort og de ikke længere er der til at læne sig op ad, da går det for alvor op for mange, at der skal ske noget, at voksenlivet banker på, hvis du reelt skal eller overhovedet kan nå det, som du har gået og leget med den tanke om, hvad du ville på et tidspunkt, når du engang bliver voksen.

Du skal til at prioritere!

Flere og flere ting er forpasset - du ikke har mulighed for at genkalde dem længere, det er uigenkaldeligt forbi, og du må til at prioritere, hvordan du vil anvende din tid og hvilket indhold den skal have for at du føler, at du får noget ud af den.

Vælger du for eksempel at dyrke fitness seks timer om ugen for at holde dig i form, giver du samtidigt afkald på noget andet.

Hvorvidt det vil være vigtigt for dig at være den slanke på plejehjemmet, til gengæld for, at du ikke får besøg af dine børn, fordi du dyrkede din krop mere end dine relationer – kan indgå i dine prioriteringer.

“Vær den forandring, du ønsker at se i verden” Mahatma Gandhi 

Der findes ingen 100% perfekt livssituation for nogen - alt andet lige, det er hvad livet handler om.

Der vil altid være et valg at skulle træffe og kun skæbnen og tiden kan afgøre, hvorvidt det ene valg er bedre end det andet.

Når du træffer et valg, fravælger du umiddelbart noget andet, og i vores tid synes mange valg at være kortsigtede for at opleve umiddelbar nydelse, hvorimod de mindre attraktive valg, med en større indsats indlagt og erkendelse samt belønning på længere sigt ,synes mindre attraktivt.

 

Det lange seje træk synes ikke at være attraktivt i forhold til de hurtige og kortsigtede løsninger.

Det skaber en overfladiskhed, idet vi alle bliver middelgode til lidt af hvert.

Det virker uambitiøst, såfremt du ikke prøver så meget som muligt og ikke udvikler dig konstant og helst inden for en bred vifte af kompetencer.

Således synes der ingen grænser for, hvor med mange vælger at annoncere med supplerende uddannelser i forhold til deres felt, hvor det i grunden ville være gavnligt og mest formålstjenstligt, såfremt vedkommende blot at forholde sig i til sin kernekompetence og dermed specialiserede sig i dette.

Hurtig succes, hurtig rig, hurtig slank, hurtig ideal osv. Imidlertid får de hurtige løsninger ofte også en hurtig overstået levetid, hvorfor de ikke er solide i samme grad som de mere tunge og langsigtede samt mindre attraktive valg.

Det handler om at vælge og kigge længere frem......samt hvad der passer til ens liv og kompetencer på nuværende tidspunkt.

Ved at gøre ophold i tiden, lukke eksterne forstyrrelser ude og tage udgangspunkt i dine styrker vil du stødt og roligt kunne bygge ovenpå.

Motivationen til at udvikle dit liv på denne måde, kan du blandt andet få dels ved at prise livet i højere grad, få øjnene op for dets gaver samt ikke mindst at lade dig inspirere ved at omgås positive mennesker.

Det er ikke et forsøg på at skabe en egocentrisk tilgang til livet og lukke andre ude, men i højere grad være koncis og fokuseret på dit nuværende liv med dets indhold, som du givetvis har skulle arbejde for i fortiden.

Glæd dig over resultatet, og lad der ske en udvikling, hvor du kan tage bestik af dit liv/situationen ved at fylde ny energi på i forbindelse med stjernestunder som et øjebliks væren.

Ikke for at sammenligne med skrækeksempler på livets mulige indhold, men i højere grad et spørgsmål om at omfavne, acceptere og glæde sig over sit liv med styrker og svagheder fremfor at bekæmpe dette , jage febrilsk og hensynsløst efter andet indhold, som ikke stemmer overens med din egen dna for livet.

Stop op og glæd dig over dit liv i dag, tænk nærmere over hvorledes du ønsker at glædes i fremtiden ved at sætte mål med udgangspunkt i din nuværende situation og byg langsomt ovenpå med ophold undervejs til at nyde dine indhentede resultater, og glæden over at de passer ind i dit etablerede livsmønster.

I dag er vi tilbøjelig til at stræbe efter flere ting på en gang, at stræbe i forskellige retninger samt ikke gøre ophold i vores stræben, hvilket udhuler og gør vores sjæl fattig, det er en forråelse af dit liv på en usund måde, som i sidste ende kan vise sig at være spild af liv.

Det menneskelige sind er et forbavsende redskab, og tankerne, der aktiviserer det kan afgøre, hvordan det går det enkelte menneske og give det kraft til at skære igennem de større og mindre problemer, der daglig melder sig.

Det er i bogstaveligt forstand sandt, at vi en stor del af tiden er den, vi tror, vi er. I dette øjeblik er du den person, der er dannet efter det tankemønster, der har domineret dig måske inden for de sidste ti år.

Hvis du og jeg gerne vil vide, hvor vi står om ti år, kan det meget vel tænkes, at det afgøres af, hvad vi mener om udviklingen gennem de næste ti år.

Dertil kan det positive princip hjælpe, idet det er en videnskabeligt anlagt tankeproces beregnet på at gøre tingene stadig bedre.

Angstfyldte tanker kan nedbryde den kreative evne, eller de kan med endnu mere dyster virkning fremkalde det, der frygtes for.

Når du konstant er bange for at blive ramt af sygdom eller ulykke eller fiasko, animerer du stærke kræfter – eller skaber dem endda selv – og det frygtede kan ske.

På samme måde kan glædelige ting fremmanes af sindet: gode indtjeningsmuligheder, godt helbred, en særlig præstation med tilhørende succes.

Mens frygt og negativitet kan ødelægge, kan tro og et positivt syn skabe og udvikle. Det er derfor af allerstørste betydning, at du stædigt og aktivt holder fast ved eventuelt  din tro på livet, og især din positive indstilling.

Det skaber åndelig styrke på mere end én måde.

Vi er alle en del af gruppen!

Der er flere årsager til større grad af ensomhed og angst i forbindelse med fremtiden.

Vi spejler os i hinanden og med firsernes etablering og nutidens dyrkelse af bla. fitness betyder dette dels, at vi går efter den ideelle krop samtidigt med ,at vi i overvejende grad går fra et fællesskab med holdsport til en individuel aktivitet, hvilket optager vores tid og vi har ikke tid til andre.

Denne udadvendte spejling og sammenligning samtidigt med, at vi står alene med vores mål og egen manglende formåenhed for at nå vores mål, skaber frustration og dermed angst for ikke at ligne andre.

Medierne er med til yderligere at cementere denne mangelfuldhed i form af fremhævelse af idealet samtidigt med fornægtelse og udstødelse af de mennesker som ikke slår til, som ikke formår at efterleve dette. Desuden betyder dette en fordømmelse af dem, som ikke lykkes oveni en formynderisk holdning til de mennesker, som blot vælger ikke at deltage i disse trends.

Denne afstandstagen øges, når vi ikke tør vise vores inderste følelser for ikke at miste ansigt i frygt for at blive udstødt af gruppen. En politisk korrekthed danner grundlaget for disse kunstige og grupperelaterede værdier, hvor ingen tør gå imod eller stille spørgsmål.

Ved indestængte følelser, i forsøget på at dække over vores svagheder, som vi vægter i forhold til flertallet, etableres i højere grad negativitet og pegen fingre af de ukorrekte.

Vores forståelse og accept overfor andre bliver mindre, vores tolerancetærskel bliver lav og vi vælger istedet at hyle blandt de ulve vi befinder os for på denne måde at få styrket vores selvværd, sålænge vi dermed føler, at vi tilhører gruppen. Det er vores eksistentielle livsgrundlag at føle os som en del af gruppen, hvorfor alle, som står udenfor og som afviger, ikke er politisk korrekte.

Paradokset ligger imidlertid i, at vi omvendt ikke drages og finder interesse for den fysiske og her og nu deltagelse af gruppers aktiviteter. Når børn vælger at spille spil på deres IPad fremfor at lege med andre børn, er der grund til at kalde dette for en krise.

Over tid har denne udvikling betydet, at ikke længere har nogle fælles værdier. Som grupper har vi ikke etableret nogle fælles kerneværdier, idet mennesket i dag ikke ved selvstændigt, hvad det skal stå for og skal eller kan læne sig op ad.

Ved at være blevet revet væk fra de naturligt etablerede grupper i forbindelse med livsprocessen i form af institutioner med pasning, uddannelse, arbejde har vi flået disse værdier væk, hvorfor vi ikke kan drage fordel eller læne os op ad disse for at finde vores egen identitet.

En grundlæggende frygt for ikke at fylde og være en del af gruppen med fælles kerneværdier har betydet, at vi ikke opbygger relationer af vedvarende karakter i disse sociale grupper, hvorfor vi bliver rastløse og søger fra padde til padde uden at bruge tid og energi på at bære de sociale relationers værdier med os.

Vi bliver hjemløse i vores eget liv, ting når ikke at konsolidere sig på en vægtig og betydningsfuld måde, hvorfor vi drager videre i forsøget på at passe ind i de nye grupper, som vi måtte støde på i vores færd. Mennesker som fastholder gamle kerneværdier som lang ansættelsestid, faste forhold, fast vennekredsen osv bliver at betragte som stilstående og uden for udvikling.

Overfladiskhed bliver gennemsyret for vores sociale relationer og fordybelsen finder udelukkende sted i forhold til dyrkelsen af os selv. Vi søger indad, fordi vi oplever frustration og til sidst ikke ved eller kan kende os selv, idet vi dagligt bliver udfrittet og relateret til et utal af sociale konstellationer, som vi mere eller mindre succesfuldt forsøger at passe ind i.

En manglende bevidsthed om sin egen identitet sideløbende med et bombardement af idealiserede mønstre for den til enhver tid perfekte livsførelse og adfærd betyder stress og angst hos den enkelte, hvilket for nogle kan skabe faretruende konsekvenser.

Et enkelt og fredeligt liv ved psykisk pres!

 Ofte kan pres og urealistiske forventninger både udefra og hos dig selv sætte sit præg på både dit helbred, dine relationer med andre og dit liv generelt.

Det kan til sidst ende med ønsket om et mere enkelt og fredfyldt liv, hvor du i højere grad er bevidst om, hvad der for dig giver mening i dit liv.

Konkrete og praktiske råd:

Overordnet set handler det om at omprioritere dine værdier, styre din tid og muligvis ændre dit fysiske miljø, således at du får mere råderet over din tid, mere energi og i sidste ende det liv, som du ønsker.

Først og fremmest handler det om at sætte farten ned.

Det gælder både under selve processen og for de fleste mennesker givetvis også efterfølgende.

Fokuser på en opgave ad gangen.

Det er bevist, at såfremt du er aktiv med flere opgaver på samme tid, falder kvaliteten tilsvarende.

Begræns så vidt muligt antallet af dine opgaver og sørg for evt. at give disse til andre, såfremt det er muligt.

Væsentligt i dit tilfælde er, at du udfører dine opgaver godt, holder fokus på disse, således at det efterlader dig følelsen af, at du har udrettet noget.

Tag løbende pauser.

Det kan være psykisk udmattende at være f.eks i en eksistentiel krise, men da det ikke er synligt, vil du og andre opfatte, at du ikke er produktiv, ihvertfald ikke synligt. Ikke desto mindre har dit sind og din krop brug for pauser af mere eller mindre længde i løbet af dagen.

Forsøg at reducere antallet af dine forpligtelser.

Det kan være svært at følge dette råd, men ikke desto mindre kan det være nødvendigt i forbindelse med en krise, og det er bedre at du selv vurderer og vælger, hvilke forpligtelser før det gælder alle, hvis du ikke forholder dig til din situation.

Efterfølgende vil du måske erfare, at du ikke er nødigt at overtage disse igen, når du har overstået din krise, hvilket kan skabe mere fri- og råderum til dig selv.

Samlet set er det en del af målet mod at etablere også et mere fredfyldt liv. En reduktion af forpligtelser kan både være i private som i jobmæssige sammenhæng. Tag dig tid til at vurdere, om det er opgaver du vil bruge din tid på og undlad at indlede dig på nogle opgaver, som strider mod dine overbevisninger om at passe på dig selv - såfremt det er muligt.

Begræns dit forbrug.

I virkeligheden kan dine forbrugsvaner og dit behov for at forbruge fortælle rigtig meget om dit liv. Uagtet krise eller ej, vil det være signifikant med et mere eller mindre enkelt og fredfyldt liv, i hvor høj grad du forbruger.

Naturligvis handler det også om prioriteringer. Generelt set kan vores forbrug opdeles i blokke. Ved et forbrug med overdådighed eller spild af midler, kan det ofte skyldes, at du forsøger at vise over for andre, hvilken person (du ønsker at og ikke) er.

Ved et forbrug med køb af overfladisk underholdning, usunde mad og drikkevarer og lign. kortvarige fornøjelser, er der ofte tale om måske ikke misbrug, men et forbrug som syner af erstatninger for andre mere jordnære og vitale oplevelser af livet.

Ved et forbrug på ferier og oplevelser kan det også synes som en form for flugt fra hverdagen og ind i fantasien og følelsen af lykke for en kort stund.

Samlet set handler det om konsekvent at vurdere ud fra ordet "ekstra" - har du f.eks. mere af en af elektroniske aggregater, som alle virker!

Eller køber du nyt og skifter ud, selv om det gamle stadig fungerer og er brugbart! Summen er, at skære de ekstra udgifter fra, som i sidste ende kan gøre, at du bliver mindre fiansielt afhængig med færre forpligtelser.

Det kan være en svær øvelse. Ikke mindst fordi det ikke altid er den konkrete vare, som du har behov for, men også selve handlingen at shoppe, som du føler dig et ekstra speed. Imidlertid kan der følge en række økonomiske , langvarige tømmermænd med denne kortvarige oplevelse.

Hvis du generelt har svært ved at begrænse dit forbrug, handler det derfor om at fokusere på at foretage dig andre aktiviteter, således at din svaghed ikke bliver udfordret i for overvældende grad. Efterhånden oplever du, hvorledes du i højere grad får fred i sindet, sålænge du ikke i samme grad bærer rundt på samme byrde i form af økonomiske belastninger og spekulationer.

Brug tid sammen med venner, i naturen eller find en hobby, som ikke er for kostbar.

Der findes rigtig mange gratis måder at nyde livet på. Du kan overføre en simplificering af dit forbrug til også at gælde dine omgivelser.

Sorter ud i dit hjem, sæt ting i system og få organiseret din hverdag, så det passer sammen.

Smid gamle ubrugelig ting ud, det forstyrrer på samme måde, som når du får med ubrugelige og formålsløse tanker. Der er ikke tale om at skulle leve spartansk grænsende til det kedelige, men for at få klarhed over dine tanker fordrer det, at dine omgivelser er organiseret og at du har styr på dine ting.

Omvendt vil du bruge uforholdsmæssig lang tid på at lede efter ting,hvilket kan skabe irritation, unødig energi og ligefrem frustration fra tid til anden.

Samlet kan de konkret praktiske råd involvere andre, hvorfor du kan planlægge disse i samråd med dem. En anden ting er, at når du evt. er psykisk påvirket i forbindelse med en krise, vil nogle af ovenstående råd være mulige at udføre, idet der ofte vil være tale om fysiske og praktiske foranstaltninger, som ikke altid kræver et særdeles stort psykisk overskud.

Find dine kerneværdier!

Prøv denne øvelse - som en slags meditation -for at finde ind til ,hvem du er som person og hvilke værdier du dybest set indeholder.

Sæt dig et rart sted, luk alle ydre forstyrrelser ude som støj og andre mennesker, luk øjnene og træk vejret dybt i maven.

I første omgang kan du prøve denne øvelse for en kort stund for efterfølgende at afprøve og efterleve dine tanker på længere sigt ved at efterleve nogle af dine tanker over en weekend, hvor du er alene.

Dermed får du et kendskab til dig selv, som kan danne grundlag og give dig en viden om, hvad du er for et menneske, og hvilke værdier, du dybest  set ligger inde med. 

Forestil dig, at du lukker alle dine roller ude, at du ikke har nogen roller at skulle udfylde og stå til ansvar overfor.

Alle de roller, som du udfylder idag , som du har et ansvar overfor og som der bliver stillet forventninger til.

Det kan være rollen som ægtefælle, forældre, barn, søskende, kollega, ven osv.

Forestil dig, at du er alene og selv kan bestemme:

Hvad du vil bruge din tid på, hvad du vil spise, hvornår du vil sove, hvilke områder i livet, du er nysgerrig på, hvilket tøj du ville gå i, hvilke prioriteter du ville have, hvordan du ville udfylde din tid osv.

Tænk over, hvor stor en afstand der er fra disse tanker og til det liv du lever idag.

Hvor stor en del af dit liv, bruger du på at udfylde en rolle, som er præget og værdisat af ydre omstændigheder og forventninger i forhold til din inderste kerne, det oprigtige selv?

Overvej for eksempel:

Hvordan du ville opdrage dit barn, hvilke værdier du ville give dit barn, såfremt du ikke skulle lægge under for det pres du oplever fra andre forældre i dit barns institution?

Hvilke interesser du ville dyrke, såfremt du havde tiden til dette?

Lav en liste over disse og det kan udvikle sig til en hobby eller lidenskab, som kan give dig mere energi.

Hvordan ville du omgåes andre mennesker, såfremt du ikke følte, at du hele tiden skulle være opmærksom på ikke at blive såret over et pres udefra eller en negativ attitude? Hvordan ville du udfylde den tid, som udgør måske en trediedel af døgnet, og som idag udfyldes af dit job?

Hvilken ægtefælle ville du være med, hvilke værdier til den person, som du har valgt at dele dit liv sammen med, såfremt du ikke hele tiden følte, at du skulle gå på kompromis for at bevare husfreden?

Hvilke værdier vægter du selv i forholdet til at blive gammel og hvordan vil du selv gerne opfattes og behandles af dine børn?

Lever  du idag op til dette i relationen til dine forældre?

Hvad vægter du højt i betragtningen af at være en god ven/veninde og efterlever du selv disse overfor dine venner?

Holder du af at bruge flere timer på for eksempel fitness fremfor andre mere lystbetonede aktiviteter?

Holder du af den adfærd, som du udviser andre? 

Ville du selv bryde dig om en person som dig selv?

På det mere generelle og principielle plan kan du endvidere stille dog spørgsmål som:

At forbruge uden økonomiske midler?

At skifte ting ud trods længere holdbarhed?

At følge en mode, som ikke passer til din stil?

At bruge flere timer på for eksempel fitness fremfor andre mere lystbetonede aktiviteter?

Din adfærd over for andre, hvordan ville du opleve og bryde dig om en person med din adfærd, holdninger og attitude?

Efterfølgende kan du gennemføre en skriveøvelse, hvor du nedfælder alle de tanker, du har gjort dig.

Lad det blot komme spontant uden en bestemt rækkefølge - du kan efterfølgende sortere i dette, når inspirationens og kreativitetens ånd har sluppet dig.

På baggrund af dine notater kan du gøre dig nogle overvejelser om, hvad du ønsker fremover, at dit liv skal indeholde og hvad indholdet skal være i din livsfilosofi.

Såfremt du arbejder seriøst med denne øvelse, betyder det, at du skal træffe nogle valg, som på sigt kan få konsekvenser.

Muligvis du kommer frem til den erkendelse, at du for eksempel vægter andre værdier end din ægtefælle i væsentlig grad, og som i bund og grund er ensbetydende med, at du lægger bånd på dig selv og din person og derfor ikke lever det liv, som du ønsker.

At du for eksempel hyppigt og mod din inderste vilje, bøjer af i forbindelse med konflikter af hensyn til omgivelserne og for at få fred.

Eller at du grundlæggende har et andet og grundlæggende mere positivt syn på tilværelsen end din ægtefælle, hvilket fylder mere end du vil indrømme i jeres generelle måde at tackle tilværelsen på.

På sigt vil dette kunne smitte af på dine børn og betyde, at de vil overtage dels opfattelser af disse stridigheder og uoverensstemmelser kan være en del af livet  samtidigt med at deres syn på livet generelt bliver mere negativt end du inderst ønsker, at de skal have.

Måske du oplever at din tid i altoverskyggende grad bliver anvendt til at udfylde roller, som er udefra styrende, idet disse er bundet op på ansvar, forpligtelser, forventninger samt ikke mindst andre menneskers opfattelse af, hvordan lige præcis du bør og skal udfylde særskilte roller.

Såfremt du ikke selv i nævneværdig grad supplerer og udfylder dine roller efter egne livsprincipper, men primært i forhold til omgivelsernes normer, vil du miste dig selv på sigt - hvis ikke dette allerede er undervejs. I sidste ende betyder dette, at du prostituerer dig selv som menneske! Du lever på andre menneskers præmisser og ikke dine egne.

Med udgangspunkt i dine overvejelser for dine kerneværdier, etablering af disse samt arbejdet med at efterleve, vil du opleve, at du kommer tættere på dig selv og dine værdier, som du vil stå inde for.

Det giver sig selv, at du ikke blot med dette tankeeksperiment kan ophæve din nuværende tilværelse i håbet om at genopstå i en illusorisk og ønskelig eksistens.

Du er idag bundet op på en lang række forpligtelser i dine roller, din deltagelse som menneske både på nær og mere overordnet sammenhæng. Imidlertid kan dette være med til, at du i langt højere grad finder fundamentet for dit dit liv på en måde,hvor du styrer og både tillægger dit liv energi, men også glæde og værdier til dine omgivelser.

Med andre ord betyder det, at du vender din egen selvopfattelse fra at være udefra styret til i højere grad at blive fæstnet ud fra indefra overbevisninger.

 

“Mennesket er dømt til frihed”

- udtalte Sartre, og med det mente han bla. at vi som mennesker havde friheden til at træffe valg ud fra enhver given livssituation. 

Umiddelbart kan en sammensætning af ord som dømt og frihed virke som en antitese.

Oftest forbinder mennesket ordet frihed som et positivt begreb, som vi kæmper for, hylder, forsvarer osv.

Men spørgsmålet er dels hvad indeholder frihed og hvordan vælger vi at bruge den frihed, som vi har i denne del af verden?

Er vi, som Sartre mener, dømt med denne frihed og hvis tanken og sindet er frit, hvordan vælger vi så at anvende den frihed. I bund og grund handler livet om at sætte mennesket frit og ikke at lade det være indespærret af sociale, kulturelle, samfundsmæssige og etiske restriktioner.

Den klareste form for frihed kun opleves i forbindelse med det gab som eksisterer mellem din sandhed - sandheden om dit liv - og dit sind! I det vakum, hvor eksistensen af et fænomen er tilstede, men uden det er blevet navngivet eller har fået en etikette, deri ligger den reneste og klareste form for frihed.

Denne betragtning er diffus og abstrakt, hvorfor en forholdemåde til begrebet frihed skal være mere håndgribelig - sat i relief til dit sind.

Overordnet set betyder dette: Frihed vil sige at være moden nok til at træffe beslutninger hver eneste dag så dit sind kan forblive frit. Ikke desto mindre har folk ofte et meget begrænset og stereotype syn på, hvad det vil sige at være frisindet - at have et frit sind.

Hvis du virkelig ønsker at have et frit sind og være sikker på at være på vej til at dette finder sted, kan du stille dig selv en række spørgsmål, som kan klarlægge for dig i hvor høj grad dit sind er frit og i hvor høj grad du ønsker det i fremtiden.

Overvej, hvad det betyder for dig at være fri!

Tre trin til ny retning i livet!

 1. Opdag dine styrker

Vi har alle individuelle styrker, men nogle gange er det svært at identificere dem selv.

Fordi vores styrker kommer naturligt til os, er vi ikke altid klar over, at ikke alle har et bestemt træk eller færdigheder, som vi tager for givet.

2. Fokus på dine værdier

Ligesom vi alle har individuelle styrker, har vi også et sæt kerneværdier, der er dybt vigtige for, hvordan vi lever vores liv.

Jo mere vi lever i overensstemmelse med vores kerneværdier, jo mere lykkelige vil vi være. Hvis vi ikke er bevidste om, hvad disse værdier er, tager vi ikke nødvendigvis de bedste beslutninger om vores livs retning.

For at finde ud af hvilke værdier der skal findes i dit liv, skal du lave en liste over værdier og indsnævre top 10 til top tre, der passer til dig.

Når du er klar over dem, vil du være bedre rustet til at træffe vigtige beslutninger baseret på disse værdier.

3. Omgå dig selv med støttende og positive mennesker

At finde den rigtige retning i livet er en givende udfordring, der kan indebære en masse forsøg og fejl.

For at give dig den bedste chance for at finde din rigtige retning, skal du omgive dig selv med støttende og positive mennesker.

Fokuser på, hvad folk gør, snarere end hvad de siger.

Find en gruppe af ligesindede mennesker, der vil respektere din integritet og som stadig vil være der, når du har brug for dem.

Når svagheder bliver til styrker!

Som mennesker har vi alle en lang række styrker og svagheder både generelt som mennesker, men også for den enkelte.

Vær dog opmærksom på, at svagheder ikke altid behøver at være udtryk fortsat for en svaghed, om ikke andet kan en svaghed vendes til en styrke.

Måske er du bevidst om nogle af dine svagheder, men har svært ved at gøre noget ved dem.

Et eksempel kunne være, at du har svært ved at modtage kritik fra andre.

Du føler måske at kritik umiddelbart er med til, at du forsvarer dig vel vidende at du dybest set er klar over, at det både bunder i en grundlæggende usikkerhed over for dig selv og dit eget værd, men også fordi du føler dig angrebet og vil forsvare dig til det yderste.

Der kan være mange lag at arbejde med i en sådan overbevisning, og i første omgang handler det om, at vende din svaghed til en styrke på længere sigt.

Hvis kritikken er berettiget og det er en pålidelig person, som du respekterer iøvrigt og som du ønsker at lytte til, er det vigtigt at du flytter fokus fra at bore dig længere ned i en utilfredshed både i forhold til dig selv og den person som kommer med kritikken.

Er kritikken berettigede kan du gøre op med dig selv, at du ønsker at lære af kritikken og dermed se positivt på det udbytte du kan lære af en kritik og evt fejl du har begået.

Alternativt kan du se bort fra kritikken og dermed fravælge at gøre noget ved fejlen eller indholdet i kritikken iøvrigt, uden dog at lade det udvikle sig til at modangreb over for afsenderen af kritikken.

Men det er klart at konstant kritk med alt mellem himmel og jord fra en evig brokkende person, er ikke værd at bruge tid og energi på, hvorfor du vælger fra ved at lade vedkommende holde inde fortsat med lign udtalelser.

Det er dit valg og dermed også, hvorvidt du ønsker at være mere eller mindre tro over for dig selv.

Hvis du svigter dette for mange gange ender det med, at du svigter dig selv.

Ofte kan det dog forekomme at være den lette løsning og lade kritikken fortsætte ubønhørligt, men på et tidspunkt er det også et kendetegn på, at du som person lader stå til og dermed måske også undlader at træffe valg på andre af livets påvirkninger.

Det handler om at prioritere og ingen af os kan tage fat på alle de områder, som vi ønsker at justere, rette op på eller konkret ønsker dybdegående at ændre - ihvertfald ikke inden for kort tid.

Men du kan i første omgang overveje, hvilke adfærdsmønstre, blokeringer eller andre klumper i dit sind, som har behov for at du stiller skarpt og gøre en aktiv indsats i forhold til dit arbejde af selvet og dermed sætte nogle grænser.

Den mutation som dermed finder sted er i teorien et spørgsmål om, at der langsomt og sikkert bliver skrællet lag for lag af din kerne af selvet for at etablere nye lag, som i højere grad danner grundlag og fundament for dine ønsker om et mere værdifuldt og tilfredsstillende omend lykkeligt liv.

Jeg og Du!

 “Ånd er ikke i Jeget, men mellem Jeg og Du. Den er ikke som blodet, der cirkulerer i dig, men som luften du ånder i."

Sådan skrev filosoffen Martin Buber, der forstår mødet mellem mennesker som der, hvor ånden spirer op og lever.

I 1923 udgav den østrigsk-israelske eksistentialist Martin Buber det korte essay, “Jeg og Du” der i dag regnes for hans filosofiske hovedværk.

 “Jeg og Du” kredser omkring mødet (og mismødet) mellem mennesker, og mellem mennesket og Gud.

Her kan du læse 10 citater fra “ Jeg og Du” .

Citaterne viser de to grundlæggende positioner, Buber mente, det ene menneske kunne indtage over for det andet:

Det autentiske og meningsfylde Jeg-Du-forhold, og det instrumentelle, objektiviserende og reserverede Jeg-Det-forhold.

Det vil sige, at hvis mennesket forholder sig til den anden som til et menneskeligt Du opstår ånden og relationen.

1. Kærlighed er et Jegs ansvar for et Du.

Heri består alle elskendes lighed – som ikke kan bestå i nogen slags følelse – fra den mindste til den største, og fra den saligt trygge, hvis liv er indesluttet i et elsket menneskes, til den, der livslangt er naglet til verdens kors og som formår og vover det vældige: at elske menneskene.

2. Så længe kærligheden er ’blind’, det vil sige så længe den ikke ser et helt væsen, står den endnu ikke virkelig under forholdets grundord.

Hadet forbliver ifølge sin natur blindt; kun en del af et væsen kan man hade. Den, der ser et helt væsen, og må afvise det, er ikke mere i hadets rige, men i det rige, hvor evnen til at sige Du er begrænset af selve det menneskelige.

3. Følelser ’har’ man; kærligheden sker. Følelser bor i mennesket; men mennesket bor i sin kærlighed. Det er ingen metafor, men virkeligheden: Kærligheden hænger ikke fast ved Jeg’et men mødes i Du’et.

4. Alt virkeligt liv er et møde.

5. Og med hele sandhedens alvor – du: Uden Det kan mennesket ikke leve. Men hvem der kun lever med Det, er ikke menneske.

6. Det, vi skal give os af med og bekymre os om, er ikke den anden side, men vores egen; er ikke nåden, men viljen.

7. Der findes ikke to slags mennesker; men der findes to poler i menneskets væren. Intet menneske er udelukkende person, intet udelukkende ego. Ingen er helt virkelig, ingen helt uvirkelig. Enhver lever i et tvefoldigt Jeg.

8. Kun ét Du hører ifølge sit væsen aldrig op med at være Du for os. Vel kender enhver, der kender Gud, også til Gudsfjernhed og til tørkens pinsler over det ængstede hjerte; men ikke til præsensløshed. Det er kun os, der ikke altid er tilstede.

9. Ånd i sin menneskelige manifestation er menneskets svar til sit Du. Mennesket taler i mange tunger, sprogets, kunstens, handlingens tunger, men ånd er ét: at svare det Du, der kommer fra det skjulte, tiltaler fra det skjulte. Ånd er ord.

10. Ånd er ikke i Jeget, men mellem Jeg og Du. Den er ikke som blodet, der cirkulerer i dig, men som luften, du ånder i.

Grundlæggende eksistentielle teser!

1. Eksistensen går forud for essensen!

Det er ikke hvem vi er, som definerer vores valg, det er vores valg, der definerer hvem vi er.

Der er ikke nogen given essens i os, der determinerer, hvem og hvad vi er!

Opfordring til at tage ansvar!

Stå ved dine personlige valg!

2. Selvet er et spændingsfelt

Vilkår uden indflydelse -fakticitet - biologi, sociohistoriske situation, opvækst etc. - men vi er også selvbevidste og kan overskride disse begrænsninger ved at tage standpunkt, fortolke dem på en bestemt måde og dermed skabe vores egen identitet.

“Sådan er jeg” er bagudrettet” men eksistentialisten er fremadrettet og siger “ Jeg er alt det, jeg ikke er endnu”, som er afhængig af de valg, der bliver truffet

Lige om lidt, men endnu ikke er truffet.

To typer mennesker : fokus på essensen (fastlåst)og fokus på fremtiden.

3. Frihedens kvaler

Vi er frie og ansvarlige for hvad vi gør.

Vi er ene ansvarlige for vores liv - eksistentiel angst.

Der er ingen moralske absolutter eller naturlove, der kan retfærdiggøre vores handlinger.

Todelt svar på frihedens kvaler: humor og forpligtelse.

4. Det indre perspektiv

Vi forstår kun os selv fra et indre perspektiv og ikke anskues fra en position af objektiv afsondrethed.

Kroppen er i centrum, subjektiviteten i centrum.

Et objektivt standpunkt er en lidenskabsløs position.

Det er lidenskaben og intensiteten af mine valg, ikke korrektheden af dem, der bestemmer deres sandhedsværdi.

Kun subjektiv passion kan oppebære og overbevise den enkelte om værdien i at tro.

5. Stemninger er afslørende

Det er følelsesmæssige erfaringer, som giver os indsigt.

Angst, kvalme, absurditet er særligt vigtige, da de kan hjælpe med at ryste os fri af vores selvtilfredse hverdagsliv ved at afsløre vores fundamentale frihed og endelighed i enhver situation.

Først når vi møder muren og vi bliver rystet fri af vores forestilling om os selv og verden, bliver vi opmærksomme på, hvad der er vigtigt for os.

Depression sorg osv - ældre mennesker har prøvet lidt af hvert og forholder sig ikke nævneværdigt til småproblemer.

6. Muligheden for autenticitet

At være ærlig over for sig selv, og ikke tilpasse sig en offentlig identitet og tilpasset sig en rolle.

Afviser at tilpasse sig en konform rolle i samfundet.

Normen for, hvad der er socialt acceptabelt er blevet indsnævret og har skærpet angsten for at falde ved siden af!

Skabt forvirring, psykisk dårligdom og meningsløshed.

At slippe fri og blive autentisk ved at omfavne sin egen død!

7. Forpligtelse

At tage sit eget liv på sig og forpligter sig til et projekt : tættere på Gud, at overvinde sig selv, at leve absurditeten uden appel, eller autentisk.

Desto mere du er optaget af dit eget ego, desto mindre frisættes du.

Desto mere du er optaget af andre mennesker, desto mere frisættes du.

Forpligte sig til noget større end en selv, noget der ligger ud over en selv, det være sig et andet menneske, Gud, projekter.

Forpligtelsen absolut afgørende, for at forstå og efterleve Eksistentialismen.

Vi er altid sat til i relation til noget andet eller nogle andre, man kan ikke frasige sig sin subjektive bundethed.

Tro, forpligtelse til at tage ansvar for eget liv!

Tanker med afsæt i Søren Kierkegaard!

 ”Hvad er meningen med mit liv?”

” Hvem er jeg?”

”Hvordan kommer jeg til at leve i overensstemmelse med mig selv og min natur” .

Mennesket har en to-delt natur: Det ydre og det indre.

Tankens refleksion over muligheder, handlinger og valg i livet, får mennesket til at svæve væk fra den konkrete situation, det er i lige her og nu, vi bliver fraværende.

Og så sker det, at mennesket herved kommer til at fortvivle og føle angst.

I stedet for bare at leve, i stedet for bare at være til stede i nuét, sætter mange mennesker sig ned for at tænke over, hvilket liv de gerne vil leve.

Tænker, at bare de dog kunne finde det rigtige, så ville alle problemer være løst.

Netop med tænkningen kommer angsten, fordi tænkningen går ud over den konkrete situation, hvorved ens liv ofte kommer til at stå i modsætning til de tanker, man gør sig om det.

Angst.

Angsten og fortvivlelsen er følelser, som kommer, når mennesket ikke lever i overensstemmelse med sin indre natur.

Angsten er bevis på, at Gud er til.

Desto mere intelligent /åndrig man er, jo mere lider man af angst, fordi man hele tiden forestiller sig alt muligt, der kan ske.

At vælge sig Selv (ånd / personlighed)i den evige Gyldighed.

At vælge sig Selv er at acceptere sig selv med sine mangler og fejl.

Jeg må tilgive mig selv, først da kan jeg komme videre incl. acceptere de ydre omstændigheder, dvs. min sociale plads, mine interesser, min uddannelse osv.

Når jeg accepterer mig selv kan jeg også acceptere andre.

Ved at vælge mig Selv forpligter jeg mig også til at gøre det gode over for andre mennesker.

Deraf kommer Næstekærligheden. Visse ting kan ikke fravælges / men jeg kan vælge at forholde mig til dem: At jeg lever.

At jeg skal dø

At jeg har en bestemt personlighed

Først når jeg har indset, at min livsopgave består i at vælge mig selv, først da kan jeg være noget for andre.

Lever jeg omvendt – først for andre, så mig selv – så mister jeg mig selv – og dermed de andre.

Når jeg fremhæver vigtigheden af, at jeg ikke siger ét og derefter handler lige modsat, drejer det sig om etisk viden.

Etisk viden, og herunder valget af sig selv, er vigtigere end al anden form for viden.

Derfor er selve problematikken med at forstå og forstå endnu mere aktuel i dag end tidligere.

Mængden af informationer forsinker vores beslutninger for handlinger – specielt, hvad angår valget af os selv.

Jeg kan ikke være en anden, end den jeg er.

Prøver jeg på at være en anden, end jeg er, ved at spille roller, viser det sig med det samme i form af nervøsitet, angst og på længere sigt fortvivlelse.

Vælger jeg derimod mig selv i kraft af den personlighed, som jeg har fået, vælger jeg samtidig meningen med livet.

Kærlighedsbegrebets to kategorier: Jeg vælger betinget kærlighed fra, idet dette betyder, at nogle betingelser skal være opfyldt, som kommer mig til gode, før jeg giver ud af min kærlighed.

Jeg er således beregnende i forhold til andre. Derimod vil jeg til alle tider vise og yde en ubetinget kærlighed, idet jeg ønkser at dele ud af min kærlighed, uden at tænke på, hvad jeg selv får igen.

En del af dette er næstekærlighed, der omfatter sandhed, ærlighed og omsorg.

Næstekærlighed betyder, at jeg skal overføre min selvkærlighed på min næste – en fordobbelse af mig selv.

At forstå og forstå er to ting.

Forstå er, at man kan forstå noget med ord, uden det har nogen indflydelse på ens handlinger.

I den anden betydning, betyder det, at man ikke kun har forstået ordene, men også har forstået dem i forhold til ens handlinger, dvs. omsat forståelse i handling.

Det betyder også at jeg - og det gælder også øvrige - må forholde mig til om der overhovedet er nogen sandhed, som mennesker kan forholde sig til, når man sammenholder det med livet, som hele tiden ændrer sig?

Hvis sandhed findes, hvordan beskriver man den så?

Den sande virkelighed er ikke objektiv, men subjektiv.

Hvert menneske må søge sandheden for sig selv - og det gælder også for mit vedkommende..

Livet leves forlæns, men forstås baglæns vi kan ikke tænke os til fremtiden.

Vores bevidsthed og liv peger i hver sin retning.

Vores bevidsthed peger tilbage, hvorimod vores liv peger frem..

Kort sagt: Fremtiden kender vi ikke.

Forsøger vi alligevel at forudsige, hvad der sker i fremtiden, sker det ud fra fortiden.

Tænk på nuét. Nuét er allerede blevet til fortid, når jeg har sagt det – også selv om nuet i hvert eneste øjeblik bliver skabt af fremtiden.

“Jeg skaber ikke mig selv – Jeg vælger mig selv.”

At tro på det usynlige!

Tro forbindes oftest som begreb med religion, hvor der er tale om tro på en Gud. Og for nogle mennesker kan religion og troende inden for en bestemt religion være ensbetydende med et behov for at føle tryghed og tro på noget ud over en selv for at kunne overkomme og overleve livet og dets udfordringer.

Ofte har mennesket et behov for denne form for tro, når der er tale om frygten for døden og det faktum ,at vi alle ikke er udødelige.

Imidlertid kan der i religionerne findes noget guddommeligt, som også kan relateres til det åndelige eller spirituelle. Og netop det spirituelle har ofte en diffus klang i mange menneskers ører.

Det betragtes til tider, som værende hippieagtig eller langhåret overtro, som har frembragt adskillelige eksempler på de såkaldte medier, som synes at have overnaturlige kræfter i form af benene til at se spøgelser, tale med afdøde og kommer tættere på de begreber, vi forbinder med det ydre univers.

Det afstedkommer fra tid til anden hævede øjenbrynn og rysten på hovedet, og for ikke indviede kan det også synes som det rene volapyk.

Derfor må det også synes at være en særdeles ensom gerning at være et menneske, som betragter sig selv som medie, evt på baggrund af spirituelle oplevelser, som disse personer måske ingen gang vover at indvie andre udefra kommende i, i frygt for at blive betragtet som gal eller ihvertfald særdeles anderledes.

Man må formode, at disse medie mennesker imidlertid indhenter et fællesskab med deres guruer eller andre mestre fra universet.

Hvorvidt der er tale om en tro som udmønter sig spirituelt enten i form af en speciel spirituel levevis eller erfaring ,om der er tale om en religiøs tro eller noget helt tredie, er det et faktum, at vi som mennesker alle har et behov for at tro på noget.

Alle mennesker i hele verden tror på noget, det har vi som mennesker behov for.

Det er blot forskelligt, hvad denne tro indeholder og i hvor høj grad troen præger vores person og liv.

I al vor tid har videnskaben ligget i åben strid med religion, her tænkes på det guddommelige, men det er klart, at selv videnskaben har måtte give op i forhold til at give en uddybende forklaring på, hvorledes liv er skabt samt hvorledes mennesket præcist har udviklet sig.

Det eneste som videnskaben har endeligt bevist er, at vi ved, at der er ting vi ikke ved noget om. Oveni kan dette derfor afstedkomme det udsagn, at der er plads til en eller anden form for skabende kraft id over fysik og kemi, som videnskaben anvender som grundlag.

Spiritualiteten eller ånden i denne guddommelige kendsgerning kan derfor anvendes eller betragtes som, at der findes hermed inspiration til at anskue eller belyse nye veje for det uforklarlige. Spiritualitet får hermed en plads, når videnskaben hører op!

Hvor overbevisende troen og aktiviteten inden for spiritualitet er forskelligt for hvert menneske. Fra personer som lever og bygger hele deres tilværelse ud fra spirituelle overbevisninger og praksis til personer, som kun er overbevist, når tingene fremstår i fysisk form.

Men alle mennesker tror og har derfor også en overbevisning om det uhåndgribelige. Vi er alle åndelige. Nogle mennesker har blot et behov for at have en Gud at tro på gennem religiøse dogmer.

Troen kan være på sig selv, sit ægteskab eller opnåelse af sine mål.

F.eks. indtræder troen på flere niveauer i forbindelse med ægteskab. Dels er der en tro på ægteskabet som institution, en tro på tilliden til et andet menneske og netop den person, du ægter, samt troen på at det fælles løfte skal og vil holde til døden jer skiller. Desuden offentliggøres troen i forhold til vielse f.eks i kirken, hvor gæsterne er vidner på denne bekræftelse om tro.

Derfor er der ingen som sige sig fri fra at tro - uanset hvorvidt det står i forbindelse med religion, overbevisning eller spiritualitet.

Det er flere benævnelser for det samme begreb. Som med tro generelt, kan spiritualitet (oprindeligt det engelske ord for åndeligt) gradbøjes.

Fra en inkarneret spirituel livsførelse med både mentale og fysiske aktiviteter samt evt troen på reinkarnation til en tro på den åndelige tilgang, som kan være aktuel f.eks i forbindelse med dit arbejde med din underbevidsthed og dermed troen på at kunne fremhæve disse egenskaber og dermed troen på dig selv.

Åndelig virksomhed har særdeles mange værktøjer, som kan bruges i denne sammenhæng, men udbyttet af disse afhænger naturligvis af din egen overbevisning. Med konkrete øvelser findes dermed konkrete indsatser, som mentalt vil kunne give dig et udbytte. Og igen handler det om at tro.

For tror du ikke på det, og er du ikke modtagelig i forbindelse med spirituel praksis, hjælper det ikke.

Derfor er det også tydeligt, at hvad der hjælper for den ene, preller af på en anden person. Og det er netop troen i sin kerne.

Hvorfor det også kan være underordnet og måske endda uvedkommende, hvorvidt det hjælper for dig og måske ikke for en anden. I hvor høj grad du oplever at der finder en gavnlig virkning sted, bevirker derfor ofte også, i hvor høj grad du ønsker at udøve disse former for praksis.

Hvor ofte du vælger at gøre forskellige øvelser og aktiviter samt graden af disse. Hvor meget det er styrende for dit liv og hvorledes det evt påvirker dine vaner. Derfor er det også op til dig selv, at arbejde ud fra netop dit behov og dine overbevisninger, men som med de øvrige øvelser indeholdt i egologi, bygger denne udelukkende på tro, en tro på at din indsats og fokus vil fremme dig som person. Og tilføjet til dette kan være, virker det for dig, er det det rigtige for dig!

Der er derfor ingen grund til at lade dig afskrække af spiritualitet, idet du kan finde dit eget niveau og anvende de værktøjer, som du finder anvendelige.

Meditation for at få ro i sindet, visualisering for at etablere dine mål og yoga for at forene krop og sind til at være i harmoni.

Det er blot konkrete øvelser du kan lave og efterhånden kan du vurdere, hvorvidt du ønsker at udforske denne disciplin yderligere til at berolige dit sind.

“Verden får sin mening gennem det enkelte menneske”

- udtalte Sartre og mente dermed, at verden ikke havde en mening i sig selv.

Verden får sin mening gennem det enkelte menneske. Mennesket er i stadig forandring i og med, at det er, hvad det vælger at gøre sig selv til.

Mennesket er summen af sine allerede udførte handlinger, og de projekter, det strækker sig frem mod: Eksistens går forud for essens, siger Sartre.

Mennesket er altså frit stillet til at vælge sine handlinger.

Eller, som Sartre udtrykker det: Mennesket er frihed. Dette gælder, selvom vi til enhver tid befinder os i en begrænset situation.

Mennesket kan nemlig vælge, hvordan det vil forholde sig til situationen – og de begrænsninger, vi opstiller som undskyldninger for vores tilværelse, er et resultat af vores oprindelige valg.

På den baggrund bliver det tydeligt, at mennesket ikke er givet nogen undskyldning for sine valg.

Mennesket er dømt til frihed. Med frihed følger ansvar: Den enkelte fremstår gennem sine handlinger som eksempel for andre. I bevidstheden herom oplever mennesket angst: Hvilket valg er det rette?

For Sartre er det rette valg, det valg, der medfører størst mulig frihed for det størst mulige antal mennesker. Sartres etik viser sig således som en frihedens etik: en etik, der vælges af det redelige menneske, som bestræber sig på at føre en autentisk eksistens.

En autentisk eksistens foregiver ikke over for sig selv eller andre at være andet, end den er. Den er en levende ansvarlig frihed, som vælges på ny hvert øjeblik. Det vil egentlig sige, at autenticitet ikke handler om at være (forblive), men om at (til)blive.

Man kan derfor hævde, at Sartre talte for oprør i og med, at eksistensen er et vedvarende oprør mod tilværelsens meningsløshed.

Men Sartres omtale af volden må betragtes som et forsøg på at forstå de processer i den menneskelige bevidsthed, der får volden til at manifestere sig som handling, og handlingen til at manifestere sig som vold.

Sartre taler om den onde tro eller falske bevidsthed, som er modstanderen i forhold til en autentisk eksistens. Ond tro er en tilstand, i hvilken man bedrager sig selv.

Mennesket foregiver for sig selv, at tingene forholder sig på en given måde, skønt det ved, at de i virkeligheden forholder sig anderledes.

Sådan lever de fleste individer det meste af deres liv – trygge ved de illusioner, som forhindrer, at angsten overvælder dem.

Vi er alle med til at opretholde den onde tro i os selv og hinanden. Vi definerer hinanden ud fra bestemte karakteristika eller roller, hvormed vi indirekte afviser tanken om mennesket som en fortsat tilblivelse og forandring.

Vi opfatter i højere grad hinanden og os selv som ting end som liv. I et sådant determineret socialt landskab er det lettere at navigere.

Vi undgår at sætte spørgsmålstegn ved vor egen eksistens og ved vore menneskelige relationer. Men vi mister samtidig muligheden for at udnytte vort fulde potentiale som frit vælgende individer.

I efterkrigstidens rystede og desillusionerede vestlige samfund slog Sartres tanker an i intellektuelle og kunstneriske kredse: Eksistentialismen blev en modefilosofi.

Avantgarden tillagde sig Sartres og livsledsagersken Simone de Beauvoirs vaner: Man hang ud på caféer, røg franske cigaretter og anlagde en kritisk spekulativ holdning til bestående systemer, som ivrigt blev debatteret.

Med tiden bredte eksistentialismens frihedstanke sig til større dele af samfundet og blev fulgt af et mere aktivt udadvendt engagement, som fandt et eksplicit udtryk i 1960'ernes ungdomsoprør. I tiden, der fulgte, blev den vestlige verden stadig mere frigjort. Eksistentialismen havde sejret.

Men var det en pyrrhussejr?

På paradoksal vis synes eksistentialismens udbredelse at have medført en udvanding og forvanskelse af dens grundbegreber.

Eksistentialismen kendes nu kun som en vulgær-eksistentialisme, der til gengæld har gennemsyret samfundet.

Følgelig fremstår friheden i dag som frihed for ansvar og autenticiteten som en ny form for ond tro eller falsk bevidsthed. At vælge sig selv er blevet til det at iscenesætte sig selv, for derigennem at postulere en autentisk eksistens uafhængig af udefrakommende moraldomme og grænsesætninger.

De mange reality-shows på tv, hvor menigmand kan "træde i karakter" foran kameraet, kan siges at eksemplificere dette fænomen. I sin oprindelige form er eksistentialismen en ansvarlighedens og humanismens filosofi, som også i dag taler til den, der søger en brugbar tilværelsestolkning og en global etik uafhængig af religiøse og politiske tilhørsforhold.

Eksistentialismen viser os, at autenticiteten skal søges i det enkelte subjekt og udfolde sig i forhold til medmennesket. I dag har vi ikke den angsterfaring at bygge på, som var udgangspunktet for efterkrigstidens eksistentialister.

Autenticitetsspørgsmålet trænger sig imidlertid så meget desto mere på, idet den tryghed, som opleves på basis af en forøget ydre frihed, synes at have befordret den falske bevidstheds fortræng-ning af det autentiske autenticitetsbegreb.

Hvorvidt Sartre i forbindelse med sit politiske engagement traf de rette valg, kan vel fortsat diskuteres. Men så bør man diskutere en hel generations holdning til samme ideologi.

Til gengæld kan det næppe diskuteres, at det lykkedes Sartre gennem sit engagement i udarbejdelsen af den moderne eksistentialisme at påvise almengyldige strukturer i den menneskelige bevidsthed og dermed i forholdet mellem mennesker.

Derfor har Sartres livsværk eviggyldig karakter, uanset om man deler hans ateistiske syn på verden eller bekender sig til en religion.

Teorien bag Bevidsthedsvinduet!

Umiddelbart synes denne teori at være sammenfaldende med andre teorier inden for dybdepsykologi fra Freud, Jung, Maslow og andre pionerer inden for psykologi.

Imidlertid adskille nævnte teori sig ved at have fået tilføjet et ekstra lag, personlig bevidsthed. Det er nutiden, din bevidste nutid og arbejdsfeltet både i forhold til dig selv og dit forhold til den kollektive bevidsthed.

Et eksempel er f.eks slankekur, som er lidt "tyndslidt", men som går på tværs af køn , men hvor mål, indsatser metoder eller forskellige fra individ til individ. Det kan du naturligvis også overveje, men vi skal grave dybere endnu.

Spørgsmålet er hvorfor du ønsker at tabe dig?

Der kan du stille en række overvejelser op!

Er det af helbredsmæssige årsager, og du er blevet bedt om det af din læge, da giver det sig selv.

Er du opdraget til, at f.eks du som kvinde ikke aldrig kan blive "tynd og rig", er det fordi du spejler dig i dine idealer og ønsker at være lige så tynd som idealkvinden, er det fordi dit tøj strammer og du ikke vil bruge penge på noget nyt, er det fordi du er træt af mad med mange kalorier.

Overvejelserne er mange, og det er både små og store indsigter, du skal forholde dig til. I første omgang er det vigtigt, at du stiller skarpt på, hvorfor du ønsker at træffe et valg om at slanke dig.

Hvis du ønsker at leve op til idealerne, skal du også gøre op med dig selv om, hvorvidt du for ikke at tage på, må sidde alene ved middagsbordet og spise de grøntsager, som du mest af alt foragter, mens resten af familien spiser, som det passer dem.

Vil du betale den pris?

Muligvis du føler dig irriteret over dette og hæmmet i forhold til at være en del af gruppen. Muligvis du simpelthen ikke bryder dig om den samme mad eller de samme store portioner, men det er en anden ting.

Det handler om valg og om egen fri vilje.

Når du har truffet dit valg f.eks. om at ville tabe dig, er det vigtigt, at du ikke opstiller restriktioner op over for dog selv om, hvilken form for føde du må indtage for at tabe dig.

Istedet skal du rette fokus og træffe et valg om f.eks ønsket om ændring af din livsstil til i fremtiden at leve sundt.

Dermed stiller du skarpt på sundhed og undgår alt det, som i bund og grund er kritik, og som er det du skal gå udenom.

Når du indstiller dig på at leve sundt responderer kroppen også ved at blive slankere og dit naturlige stofskifte regulerer sig naturligt efter det.

Forudsætningen er naturligvis at det er inden for rimelighedens grænse.

Hvis du efter at have født tre børn og i en alder af 45 år ønsker at få den samme vægt soldater du bar 17 år, har det naturligvis både nogle fysiologiske betingelser, men kræver også en aktiv indsats, hvor du skal overveje om de aktiviteter i form af øvelser og træning skal fylde måske mere end godt er i forhold til samvær med de børn du har fået i mellemtiden.

Omvendt er det også oplagt at hvis du er særdeles overvægtig og hvor det kan kræve særdeles store anstrengelser og fokus for at nå dit mål, og hvor mad fylder en unaturlig stor del af dit liv, kan der være tale om et psykologisk dybere problem, hvor en professionel skal rådgive dig til denne omlægning.

Senest har inden for sundhedssektoren valgt at diagnostisere ekstrem overvægt som en sygdom og behandler dette ikke ud fra et valg for den enkelte, men som en nødvendighed til at komme sygdommen til livs ved at opstille konkrete mål.

Der er i Bevidsthedsvinduet med andre ord indlagt et arbejdsfelt som er din personlige bevidsthed og som tager udgangspunkt i nutiden, din her og nu situation.

Både med hensyn til udvikling af din person, din kontakt med omverdenen, ofte i form af den kollektive bevidsthed.

Den personlige bevidsthed er central i forhold til, at du dels søger tilbage i din personlige underbevidsthed, hvor dit ophav danner grundlag samt skaber synergi til din bevidsthed som er dit handlings og udøvende felt.

Det kan også sættes synonymt med et refleksionsfelt, som du tager udgangspunkt i som værende nutiden, lærer af fortiden (det personlige ubevidste) og planlægger dine aktiviteter for fremtiden i din bevidsthed.

Læs mere om Bevidsthedsvinduet i bogen “Når sindet er sandt - en vej til en ny livsfilosofi”.

Glæden ved gentagelsen!

 I en tid, hvor mange er optaget af at søge nye impulser og indtryk, er der noget befriende ved at komme hjem til sine rødder.

At bede Guds ord er som at stå på et fjeld omgivet af sjælens kaos-vrimmel, siger den svenske forfatter Magnus Malm

"Du vil aldrig nå frem til en fuldkommen indre fred og afklaring, hvis du ikke får frigjort dig fra selve begæret efter fred og afklaring. Du kommer aldrig til at kunne bede fuldkomment, før du har frigjort dig fra bønnens nydelse. "

Vi lever i en kaotisk tid og med et mediestress, som gør det sværere end nogensinde at samle vores opmærksomhed. Der er hele tiden signaler, som kalder på vores opmærksomhed og tvinger os til at fokusere på det ydre. "

Vi må alle finde vores egen vej, og jeg siger ikke, at andre skal droppe mobiltelefon og computer, men vi har en større frihed til at vælge, end vi sædvanligvis tror, vi har. Og det er en myte, at vi skal være på hele tiden. Jeg tror, mange undervurderer, hvad det gør ved os, at man altid skal være orienteret mod en flimrende verden. Jeg undrer mig over, hvor mange som nærmest naivt siger, at smartphone og internet bare er en neutral teknik," siger han.

Gentagelsen gør noget godt ved os.

Når sjælen går i alle retninger, er det godt gennem gentagelsen at vende tilbage til centrum.

Du kan sammenligne det med, hvad der sker, når du siger til din ægtefælle: ' Jeg elsker dig'. Det giver mening igen og igen," siger han.

" I en tid, hvor vi er optaget af at søge nye impulser og indtryk, er der noget befriende ved at komme hjem til sine rødder. At bede Guds ord er som at stå på et fjeld omgivet af sjælens kaos-vrimmel. Det giver mig retning, og når jeg beder Guds ord, åbner jeg mit indre for den levende Guds berøring," siger Magnus Malm.

Forskere og flere medier har undersøgt danskernes forhold til bøn.

Godt halvdelen svarer, når de bliver spurgt i store interviewundersøgelser, at de beder.

Kristeligt Dagblad har tidligere gennemført undersøgelser, som viser, at mere end hver fjerde beder dagligt.

Men Magnus Malm møder ofte mennesker, som er frustrerede over deres bønsliv. " Det er en udbredt misforståelse, at forstyrrende tanker vil forsvinde, hvis man beder. Men vi kan ikke slå vores tanker fra. Bøn er mere menneskelig, end vi måske tror," siger han.

Han oplever, at bønnen i nogle tilfælde fører til en øget selvoptagethed.

" Bøn kan blive endnu en måde at beskæftige dig med dig selv på, hvor du hele tiden arbejder med din egen udvikling og dine egne oplevelser. " Bønnen er en lydighedsnægtelse over for de magter, som kræver, at vi hele tiden gør os synlige for andre. Bøn giver os ro til endelig at blive de mennesker, vi inderst inde er.

Mange mennesker lever i eksil fra sig selv. Når vi beder, slipper vi for at arbejde med vores image og kan i stedet optage vores sande identitet. '' Vi må alle finde vores egen vej, og jeg siger ikke, at andre skal droppe mobiltelefon og computer, men vi har en større frihed til at vælge, end vi sædvanligvis tror, vi har. Og det er en myte, at vi skal være på hele tiden.”

Overvejelser i forhold til at arbejde med selvet/sindet - Part 1

Som menneske bliver vi præget hele vores liv og det "selv" som vi kender og forholder os til, er et resultat af denne prægning og af i hvor høj grad vi har ladet dette påvirke vores væsenskerne. 

 

Vi er et resultat, til enhver tid, af de omstændigheder hvorunder vores liv har formet sig. Det være sig i forhold til vores holdninger, værdier, mål, erfaringer, viden osv, som alt sammen er lagret i vores hukommelse.

Denne prægning giver sig til udtryk både i form af vores bevidste handlinger samt ligger som grundtone i vores underbevidsthed og er dermed med til at skabe indholdet, kraften og værdien af vores kreativitet og intuition. 

 

Vi er et samlet produkt af den forarbejdning ,som livet har skabt indtil videre. 

Nogle stiller sig tilfreds med dette, men status quo i denne sammenhæng betyder ikke, at der ikke kan eller bør finde en videre tilretning sted. 

 

Vi er omgivet af sociale relationer, samfund og prægninger iøvrigt i forbindelse med alle former for sociale konstellationer, ikke mindst medierne. 

 

Det betyder, at for at opretholde status quo skal der løbende finde tilretninger af din væsenslkerne sted dels præget af omgivelserne for at være tilpasset og en del af samfundet og omgivelserne.

 

Overvejelser i forhold til at arbejde med selvet/sindet - Part 2

 Omvendt vil du som menneske stå stille og i sidste ende blive betragtet som anderledes, i bedste fald, og som original og en outsider, hvilket vil være det typiske udfald og dom fra omgivelserne. 

 

Det betyder, at vi som mennesker lever i en tid, hvor du som enkeltperson ikke kan stille dig tilfreds med dig og dit uden at skulle arbejde med denne indstilling. 

 

Du er et produkt, som hele tiden skal produktudvikles. Det skel eller gab som ofte optræder mellem omgivelsernes krav eller prægninger og det enkelte menneskes oprigtige grundopfattelse af liv, kan og vil ofte i disse år være stort.

Det skaber frustration og ensomhed, idet afstanden mellem hvad mennesket oprindeligt ønsker af sit liv flytter sig mere og mere fra omgivelsernes krav og forventninger. 

 

De udefrakommende værdier overtages og indlemmes i højere grad i det enkelte menneskes samlet værdisæt og vi lader os i høj grad styre af de norm og trendssættende værdier, uden hensyntagen til vores egen værdi og grundholdning.

De idealer som bliver opsat bliver normgivende og findes som det eneste korrekte og kriterierne for, hvad der er korrekt og forkert strammes mere og mere op i strid med en egentlig grundopfattelse af liberalisering. 

 

Det betyder også, at såfremt du vælger disse normer fra, vil du i højere grad blive betragtet som afvigende fra gruppen, blive holdt ude og blive betragtet som en outsider og original. 

 

Tidligere var der i forbindelse med den sociale klasseopdeling af samfundet en naturlig opdeling for, hvor den enkelte hørte til i hierakiet. Denne opsplitning er blevet mere flydende idag, idet mulighederne i højere grad for både uddannelse, karriere og brydninger af sin sociale arv, er blevet mulig. 

 

Det er naturligvis en positiv udvikling. Imidlertid har dette afstedkommet en anden form for opsplitning i henholdsvis den korrekte og ukorrekte levevis. Det skyldes vores behov for at have en formynderstat, hvor det synes at være myndighedernes opgave at bestemme, hvordan det enkelte menneske, her den enkelte borger i DK, ønsker at leve sit liv. 

 

Årsagen til denne opgave tildeling kan muligvis søges i, at de generationer, som vokser op i dag, i højere grad har haft en institutionaliseret opvækst. De er institutionsbørn, som har været vant til at leve under regler og krav, som er stillet af et centralt organ, hvilket er nødvendigt for at vi som sociale grupper kan fungere sammen. Det er nødvendigt med fælles spilleregler, for at få spillet til at fungere. Imidlertid fratager det også det frie intiativ og mulighed for udvikling af selvstændighed samt bevidst ansvar for denne. 

 

Overvejelse i forhold til at arbejde med selvet/sindet - Part 3

Autoritetstroen har flyttet sig. Fra at være et feudal samfund til et industrisamfund, hvor politikerne og fagforeningerne havde den overordnede magt til at sætte retningslinierne for pligter, normer og værdier, er vi endt op med et institutionssamfund.

 

Tidligere havde den enkelte en fuld overbevisning om, at de overordnede instanser havde svaret på, hvorledes retningslinierne skulle lægges, og tiltroen til deres indsats var stor.

 

Det var almindeligt at tilhøre et bestemt parti med en fast politisk overbevisning hele livet igennem. Idag stemmer den enkelte i højere grad ud fra, hvad der er fordelagtigt for vedkommendes til enhver tid gældende livssituation.

 

Opbakningen til fagforeningerne, som er de enkelte politiske værdiers udfarende organer i arbejdssammenhæng,  er også dalet stærkt, hvilket igen er et udtryk for at den ike længere finder en solidarisk opbagning sted, men primært et udtryk for den enkeltes egen kamp, der dermed er blevet overtaget.

 

Denne institutionaliseret prægning af individet, har dels betydet, at den enkelte har været tvunget ind i gruppefællesskabet med dets retningslinier, hvilket har betydet en fjernelse fra selvet med større usikkerhed om sin egen værdi og grundholdning, samt en overbevisning om, at ansvaret for livet og dets udfordringer skal søges i hjælp udefra.

 

Hjælpen ses i forhold til et åbenlyst større behov for at få bogstaveligt talt diagnostiseret, hvad der er galt, bår individet ikke føler, at det marcher og passer ind i fællesskabet.

 

Overvejelser i forhold til at arbejde med selvet/sindet - Part 4

Behovet for at kunne tilhøre gruppen, betyder en omlægning af værdier.

For at leve op til de normer og værdier, som bliver etableret af medierne og over tid er frataget de traditionelle instanser, følger individet / den enkelte borger i højere grad, hvad der bliver fremhævet som "det korrekte". Et eksempel er begrebet sundhed!

Der bliver etableret normer for idealet for sundhed, medierne oversvømmes af anvisninger til dels, hvad sundhed betyder, hvorledes den opnået, hvordan det fremstår i form af idealet og såfremt den enkelte ikke lever op til dette, er du blevet dømt uden for gruppen og det fælles normsæt.

 

Du afviger. Og dette til trods for, at du måske grundlæggende har en helt fundamental anderledes holdning til, hvad sundhed måske i bund og grund betyder for dig.

Vi lader os styre i et spor, hvor sandheden bliver etableret, og hvor den enkeltes sandhed bliver tilsidesat. I en sådan sammenhæng kræver det opmærksomhed, mod og styrke at mene noget andet og have en anden overbevisning.

 

For at "styre" denne sandhed, træder samfundets organer til, og retningsgivende, under hvilke forhold og på hvilken måde, vi skal leve vort liv for at opnå denne sundhed. Og der er i denne sammenhæng tale om en magt, som er med til at præge normdannelsen på en måde, hvor afvigere bliver tabuerisering i en grad som betyder udskillelse og dermed fratagelse af det enecelle menneskes eget værdigrundlag og fjernelse fra selvet. 

 

Sandheden omkring sundhed fokuserer i megen høj grad omkring det fysiske, hvorimod det mentale har mindre opmærksomhed og værdi. Igen er det medierne som værdisætter disse normer og understøtter dermed opfattelsen af, hvornår du som menneske lykkes og ikke lykkes.

 

Det bunder i vores evige behov for som mennesker i at opnå succes. At opnå det som i almenvellets optik udgør formen og opskriften på det gode liv. Og igen er det en samlet betragtning ud fra den social konstruerede gruppe.

Det betyder, at det enecelle menneske dels fjerner sig mere og mere fra sin egen identitet og selvet, og den evige søgen i at finde tilbage til de grundlæggende ting i tilværelsen og livet søges udadtil.

 

Selvhjælpsbøger har gennem årtier hersket det danske og udenlandske bogmarked, for ikke at tale om indhold på Internettet.

Generelt for denne form for information er imidlertid, at det er en form, en måde, som bygger på iagttagelser fra afsender, i form af forfatteren og til modtageren, læseren, som hver især har sit værdigrundlag og baggrund, hvorfor indfaldsvinklen fra start ikke vil matche hinanden.

 

Det er ofte en generel formel , som punktvis muligvis vil kunne passe på et gennemsnitsmenneske, men hvem ønsker at være det?! Naturligvis kan det være grundlag for inspiration og motivation ud fra sit eget afsæt til at komme videre, men den krystalklare opskrift vil aldrig passe ind til den enkelte.

 

 

Overvejelser i forhold til at arbejde med selvet/sindet - Part 5

Oveni bliver budskabet også oftest præsenteret isoleret, hvorfor der ikke er taget højde for det væld af parametre den enkelte læser står over for i forhold til den enhver tid givne livssituation.

Det siger sig selv, at et begreb som lykke ikke kan, vil eller bør blive betragtet og arbejdet med, alt efter om er i en livssituation som nybagt mor og til at være pensionist.

Naturligvis kan det indeholde en række retningslinier og gode råd om, hvordan vi som mennesker almindeligvis og fundamentalt kan og vil opfatte begrebet lykke og hvad der skal til for at opnå dette, men måden at opfatte, implementere og komme videre derfra vil være forskelligt, hvilket muligvis også er meningen. Ikke desto mindre har det en negativ psykologisk sideeffekter, idet læseren i forsøget på at arbejde med sin egen lykke efter de angivne forslag kan opleve en manglende opnåelse af værdien, hvilket kan afstedkomme en nedtrykthed ved ikke at kunne opleve og erfare en værdi af sin indsats.

 

Det skyldes at det er en naturlig menneskelig grundholdning, som den enkelte søger råd om udefra, istedet for at gå ind i sig selv og på ærlig vis spørge ind til sit selv om, hvilke opfattelse vedkommende selv har omkring lykke og hvad det vil betyde for netop "mig" eller mit "jeg" at være lykkelig.

 

Endvidere bærer hjælp ude fra også præg af - for at skabe optimal omsætning - at love succes ved den rette måde at betragte og arbejde med begreberne ud fra de anviste opskrifter.

 

Dermed lægger læseren sit lid til, at såfremt dette eller hint opnået, vil den hellige grav være velforvaret, eller vejen til succes er banet! Det mås siges at være et øjebliksbillede og situation - alt andet lige. Livet er foranderligt, og til trods for, at hjælpen også bærer præg af og giver anvisninger på, hvorledes du kan opnå dette eller hint også i fremtiden, vil det være en form for utroskab at importere denne slags holdninger værdier. Du er åndeligt utro over for dig selv og din egen person, og har på denne måde skabt splid mellem hvem du ønsker at være og hvem du i virkeligheden er!

 

Overvejelser i forhold til at arbejde med selvet/sindet - Part 6

At få mere tiltro til dig selv og dine grundholdninger og værdier, er derfor et væsentligt fokus, som du i længden kan skabe en større tillid til, efterhånden som du oplever at du lykkes med tingene og kan stå inde for dem.

 

Men det kræver, at du spørger ind til dig selv, danner dine egne overbevisninger og i forbindelse med omgivelserne også ønsker, tør og kan gå imod strømmen. Det handler om, at du er som du er og måske ikke nødvendigvis, hvad du gerne vil være i omgivelsernes optik. Det er det faktiske!

 

Det som du tænker, føler og gør fra øjeblik til øjeblik. Det kræver opmærksomhed, årvågenhed og et opfattende sind, og med som mange andre ting, vil du opleve, at træning og øvelser i dette gør mester!

Når først du forstår og lærer dig selv at kende, finder der en langsom mutation eller transformation sted, hvor du ved at lykkes bliver nysgerrig på, hvordan denne videre proces vil udvikle sig og blive bygget ovenpå.

 

Du oplever måske i hvor høj grad du langsomt fjerner dig fra det fiktive billede, som omgivelserne har af idealet, og du finder på tæt hold nye værdier i din selvopfattelse og opdagelse.

 

Det gælder om at stille spørgsmål, undres og forstå det som er.

Der finder en udvikling sted, som er frugtbar ved at det er en stadig strøm og nye opdagelser, til forskel for at søge idealet, som kun er en vej frem og hvor opskriften er givet på forhold, hvorfor der ikke finder nogen forandringer sted. Og det er netop forandringer, spørgsmål til det eksisterende, undren og overvejelser om anderledes måder, som danner grundlaget for enhver udvikling.

 

Det ses i forhold til alverdens udviklinger af enhver art som f.eks i forbindelse med fysiske opfindelser. Såfremt mennesket gennem tiden ikke havde stillet spørgsmålstegn og havde undret sig samt overvejet at gøre tingene anderledes og dermed afviget fra normen, ville vi aldrig være kommet fra stenalderstadiet. Og givet er det, at de mennesker, som har stået for de store opfindelser, som virkelig har betydet noget for menneskeheden, på deres samtid har været betragte som afvigere og originaler, som ofte er blevet udstødt af den store fælles gruppe.

 

Derfor! Vær din egen opfinder, grundlaget er dit sind/selv, nu gælder det om at finde ud af, hvad det indeholder og hvordan det fungerer!

 

At styre vores liv!

En stor del af vores liv bruger vi på en søgen efter at få kontrol, sikkerhed og komfort i vores liv. 

Desværre synes det at være svært for os, hvorfor vi fortsætter denne jagt ubønhørligt. Men i virkeligheden kunne vi vende dette faktiske og spørge os selv, hvad der ville ske, hvis vi stoppede med konstant at styre vores liv. Vi ville leve! Vi ville måske opleve en mindre grad af frygt, mindre angst og at være mindre drevet af behovet for komfort og i sidste ende blive mere forelsket i livet, som det er uden vores indblanden.

 

Der ligger et paradoks i vores behov for kontrol, vel vidende ,at livet veksler hele tiden og ikke kan kontrolleres hele tiden. Når vi således tror, at vi har stabilitet i livet, bliver vi alligevel mødt af det uforudsete, som minder os om, at der ikke hersker nogen stabilitet. Vi bryder os ikke om denne ustabilitet eller tab af kontrol, hvorfor vi prøver at forudse og gøre alt klart - simpelthen af hensyn til os selv.

 

Vi går på de sociale medier, laver to-do lister osv. Der er med andre ord en lang række aktiviteter i hverdagen, som vi primært varetager for at have kontrol og overblik over vores liv. (Prøv at overvej fremover, hvorvidt en vane primært skyldes et behov for at have kontrol eller er et ønske om at føle livet nærmere).

 

Det er fint at have kontrol og på den måde føle sikkerhed, imidlertid kan disse indsatser ofte enten tage overhånd eller direkte være destruktive for at komme til kernen af, hvor livets puls oprigtigt befinder!

 

Et eksempel på dette kunne være:

Du laver en to-do-liste, som en del af en plan for at føle, at du har dit liv under kontrol. Nu er du nødt til at gøre den første ting på listen. Men du føler dig usikker, da det er en vanskelig opgave, og du ved ikke om du kan udføre den. Så går du til de lettere ting på listen. Men den vanskelige opgaver er der stadig, blot udsat for en stund, hvilket du har det dårligt med. Den sidder og gnaver i din samvittighed, optager dit sind og tærer på din energi. Til sidst bliver du distraheret, tjekker e-mails eller andre ting for ikke at løse opgaven. Følelsen er der stadig, dog i din underbevidsthed og du kan ikke slippe denne tanke.

 

Et andet scenarie kunne være, at du føler dig ensom. Du ønsker ikke at forholde dig til denne følelse, da du finder det ubehageligt og har ikke rigtigt følelsen under kontrol. Du begynder måske at spise, shoppe på nettet, se TV eller You tube, men følelsen vil ikke forsvinde, hvorfor du gør de samme eller andre ting, for at flygte fra følelsen. Eller du begynder at drikke alkohol , tage narkotika eller andet, hvilket er en flugt.

Det er muligt, at du får eller har alt under kontrol - at du er organiseret, har systemer til alt, er spot on med hensyn til din produktivitet, har sunde vaner og alt hvad der hører sig til for at have overblik og kontrol. Tillykke til dig! Lige indtil der dukker uforudsete hændelser op, der ødelægger dit perfekte univers for kontrol. I de sammenhænge kan du opleve angst og usikkerhed, indtil du får kontrollen tilbage. 

Men ikke alle ting i livet er mulige og kan resultere i følelsen af komfort og kontrol. Dødsfald, sygdom, uheld, kriser er alle eksempler på hændelser på ,at livet ikke er til at kontrollere, hvilket kan skabe kvaler for selv den bedste, som søger evig stabilitet.

Løsningen kan være at acceptere dette faktum og derfor træne dig selv i acceptere den ukontrollable karakter af ethvert øjeblik.

Når du sidder helt stille og blot søger at være opmærksom på de fornemmelser du har omkring dig selv, din krop og dit sind, vil du fornemme din krop.

Uværgeligt vil dine tanker givetvis søge at planlægge, bekymre sig eller finde et plan for denne ukontrollable situation. 

Foretag dig intet - trods dine tankers behov - vær blot tilstede.

 

Læg mærke til, hvorledes denne følelse af at være ude af kontrol føles. Hvor denne følelse ligger i din krop? Hvad er følelsen af det i din krop? 

Vær stille med denne fornemmelse i kroppen.

Prøv denne øvelse et par gange om dagen i et par uger og du vil efterhånden kunne finde ind til roen i dit sind samtidigt med, at du vil stole på situationen uden ,at du behøver at have kontrol. Du oplever og erfarer, at dette øjeblik ikke fører til et resultat, som du ønsker og er dermed uden for din kontrol. Men blot være et eksempel på at du eksisterer og livet går videre. Efterhånden vil du kunne erfare, at du vil kunne gøre færre ting for at være i kontrol!

 

Nogle aktiviteter skal dog vedligeholdes for at bevare kontrollen, men med en reduktion i indsatserne for at bevare kontrollen ,kan du bruge din nye resterende tid til i højere grad at handle ud fra kærlighed og med højere grad af tillid til livet.

 

Livet handler om balance!

At være produktiv og opnå succes er den ene halvdel af ligningen, men der er en lige så vigtig anden halvdel, og det er at finde fred i dit liv.

 

At leve i fred handler om at leve harmonisk med dig selv, andre, og alle levende væsener omkring dig. Et liv med fred er både en udgående og en indadgående proces. Udadtil er det en livsstil, hvor vi respekterer og elsker hinanden på trods af vores kulturelle, religiøse og politiske forskelle. Indadtil har vi alle brug for at søge i vores hjerter og sind og forstå den frygt, der giver impuls til vold.

Ved at fortsætte med at ignorere raseriet indeni vil stormen udenfor aldrig stilne af. Selvom du har din egen mening om en fredelig eksistens i henhold til dine overbevisninger og livsstil, er der nogle basale ting, der ikke kan overses. Her er de trin, der kan hjælpe dig til at opdage din rejse mod at leve i fred med dig selv og andre.

 

9 enkle måder at skabe et mere fredeligt liv

 

1. Søg at elske, ikke kontrollere andre

Det første store skridt til at leve fredeligt er at ophøre med at søge magt over mennesker og resultater i dit liv. Når du forsøger at kontrollere folk handler det om at forsøge at påtvinge din vilje og virkelighed på andre uden at stoppe op for at se deres side af tingene. En kontrollerende tilgang til relationer vil holde dig i konflikter med andre. At gå fra en vilje til at kontrollere til en bred tilgang med at elske andre i stedet, herunder deres fejl og forskelle, er vejen til et fredeligt liv.

 

2. Find din indre fred

Tilbringe ti minutter et fredeligt sted, såsom under et skyggefuldt træ eller i parken, overalt hvor du kan sidde stille og roligt uden distraktioner, mindst en gang om dagen. Uden indre fred, vil du føle dig i en konstant tilstand af konflikt. Du vil være konstant ulykkelig, hvis du forsøger at fylde dit liv med ejendele eller forsøger at fremstå perfekt uden at stoppe og værdsætte dine indre værdier. Find et dejligt roligt sted at stoppe op, når du er vred, tag en dyb indånding og slap af. Sluk for fjernsynet og computeren. Kom ud i naturen, hvis det er muligt, eller tag en god, lang gåtur. Sæt noget roligt musik på eller skru ned for lyset. Når du føler dig rolig igen, stå op og fortsæt med dit liv.

 

3. Moderer dine overbevisninger

At tænke i absolutter og fastholde holdninger uden at overveje andre synspunkter er en sikker måde at leve et liv uden fred. Denne type af ekstremistisk tænkning fører som regel til reaktiv, forhastet og drevet adfærd, der er uden refleksion. Denne tilgang kan let føre dig i konflikt, når andre folk ikke er enige med dine overbevisninger. Forbliv fordomsfri og klar til at overveje dine holdninger. Det er mere givende, fordi du vil vokse som person og leve i større harmoni med dem omkring dig.

 

4. Vær tolerant

Tolerance i alt, hvad du tænker og gør, vil gøre en forskel i dit liv og i andres liv omkring dig. Tolerance for andre handler om at værdsætte forskellighed, mangfoldigheden i det moderne samfund, og være villig til at leve og lade andre leve også. Når du undlader at tolerere andres overbevisninger, måder at være på, og udtalelser, kan slutresultatet være diskrimination, undertrykkelse, dehumanisering og i sidste ende vold.

 

5. Vær freden selv

En fredelig person bruger ikke vold mod en anden person eller et dyr (som også omfatter små modbydelige insekter). Mens der er meget vold i denne verden, kan du træffe et valg om ikke at lade vold, drab og krig være en del af din livsfilosofi.

 

6. Refleksion og eftertanke

Undgå at reagere med vrede eller vold, hvis nogen sårer dig fysisk eller mentalt. Stop op og tænk. Vælg i stedet at reagere fredeligt.

 

7. Søg tilgivelse, ikke hævn

Lev i nuet, ikke i fortiden. At dvæle ved det, der burde have været og genopleve tidligere sår vil holde negativitet fra fortiden i live og bringe konstant indre konflikt. Tilgivelse giver dig mulighed for at leve i nuet, at se frem til fremtiden, og at lade fortiden lægge sig forsigtigt. Tilgivelse er den ultimative sejr, fordi det lader dig nyde livet igen ved at slutte fred med fortiden.

 

8. Lev i glæde

Det er en modgift til vold, at vælge at se verdens vidunder. Det er svært at være voldelig over for det, som du ser som smukt, vidunderligt, fantastisk og glædeligt. Den største fortvivlelse ved krige kommer fra ødelæggelsen af uskyld, skønhed og glæde. Glæde bringer fred til dit liv, fordi du altid er parat til at se, hvad der er godt i andre og verden, og at være taknemmelig for de vidunderlige aspekter af livet.

 

9. Vær den forandring, du ønsker at se i verden

Vold starter med din accept af det som en mulig en løsning. Det er i dig selv, at du nødt til at stoppe volden og blive fredelig. Du må ændre dig selv, før du kan ændre verden. Når alt kommer til alt, er det dit eget bevidste valg at ville leve i fred. Du er fri til at vælge din egen vej, men uanset hvilken vej du vælger så husk på, at alle dine handlinger vil påvirke dem omkring dig.

 

Grader af sorg!

 

Sorg kan for de fleste mennesker være en ganske ulidelig og uhåndgribelig følelse. Og hvis den forekommer i forbindelse med dødsfald blandt en af dine nærmeste, vil den være ekstra påvirkelig, idet det er et uopretteligt faktum, når et menneske afslutter livet og falder bort. 

 

Det er også en del af livet, som vi alle må forholde os til, da vi ikke på nogen måde vil kunne undgå at støde på denne følelse.

Imidlertid kan der objektivt set være forskellige grader af sorg.

 

Er der tale om et menneske, som dør mere eller mindre midt i livet, må det f.eks som forældre bogstaveligt føles som, at hjertet bliver revet ud af en. Du kan synes, at det er uretfærdigt og strider mod al naturlov i forbindelse med de etaper, som livet udgør. I sådanne tilfælde, vil det givet være hensigtsmæssigt at søge om hjælp til at bearbejde en sådan følelse, da det kan være en uoverkommelig opgave for et enkelt menneske, også til trods for, at du måske har en samlever, som også midt i denne sorg.

 

Omvendt vil du også komme ud for, at ældre familiemedlemmer afgår ved døden, hvilket naturligvis også kan være forbundet med en sorg af større eller mindre grad. Imidlertid vil det være et udtryk for, at sådan er livet, og at der er en mere eller mindre naturlig rækkefølge i vores proces som mennesker.

Det kan naturligvis være svært for eksempelvis børn at forstå, at morfar ikke længere lever og er tilstede på sin sædvanlige nærværende og kærlige måde. Ikke destomindre kan man ofte i disse sammenhænge opleve voksne mennesker, som føler en overvældende sorg, som ingen ende vil tage.

 

Der er naturligvis mange årsager til dette. Dels kan frembringelse af minder omkring ens forælder virke forstærkende, især hvis det er gode minder. Dels kan det være et temperamentspørgsmål, hvorledes du som menneske vælger eller formår at tackle sorg, samt vil det være et spørgsmål om, hvorledes den enecelle f.eks har afsluttet sit liv, hvilket du måske kan finde mere eller mindre uretfærdigt.

 

Et faktum er det dog stadig, at livet slutter på et tidspunkt, og såfremt ifald, at morfar har haft et rigt liv og dør mættet af dage måske i samvær med familien, da vil det være en kendsgerning, at du som voksen bør forholde dig til, hvori din store og uendelig sorg består. Handler det om savnet over ikke længere at kunne tage kontakt til afdøde, ikke at have udtrykt måske kærlighed nok eller fortalt vedkommende væsentlige ting, mens dette menneske var i live eller er det noget helt andet, der indirekte lægger til grund for den primære del af din sorg.

 

Det kan også være et spørgsmål om, at du føler en ensomhed som menneske. Måske det var det  sidste menneske i din familie, som repræsenterede en ære i forbindelse med din fortid.

Det var måske et menneske hos hvem du søgte råd og vejledning hos, og hvor du nu står rådvild over, hvor du skal indhente disse i fremtiden, eller det er måske den kendsgerning du står over for, ikke længere at have måske hverken en far eller mor, hvilket kan mere eller mindre ubevidst kan føles som, at der lægges et pres på dine skuldre for at føre familien videre uden at have nogle aner at kunne støtte dig til. 

 

Ofte kan man opleve, at ældre mennesker, som mister deres ægtefælle igennem mange år, også selv vælger mere eller mindre ubevidst at forlade livet. Der kan være tale om ægtepar, som har været sammen hele livet, oplevet livet i fællesskab og mere eller mindre præget hinanden til at være den symbiose, som de er endt med at blive. I sådanne tilfælde er det ikke altid, at den efterladte hverken orker eller ønsker at fortsætte et liv alene, hvilket man må respektere. Såfremt de i højere grad ønsker at bevare de gode mindre de havde med et andet menneske og ikke ønsker at tilføje yderligere til deres nuværende liv, må være op til den enkelte at vurdere.

 

Omvendt ses også ofte det modsatte finde sted. Ar den efterladte efter ægtefællens død mere eller mindre liver op, tager deres liv op til revision og vælger at foretage sig nogle af de valg, som de måske har båret rundt på hele livet, men uden at få gjort noget ved det. 

 

Begge forholdemåder bør vi som mennesker respektere - også selv om vi som familiemedlemmer måske kan undres over disse valg og betragtninger af livet. Det er, har og vil altid være deres liv, indtil den dag, hvor de ikke længere er blandt os.

 

 

Den gyldne regel!

Humanister forsøger at omfavne det moralske princip kendt som den "gyldne regel", også kendt som den etik om gensidighed, hvilket betyder, at vi mener, at folk bør sigte mod at behandle hinanden, som de gerne vil blive behandlet selv - med tolerance, hensyntagen og medfølelse . 

 

 Humanister ser den gyldne regel på grund af sin universalitet, fordi det stammer fra menneskelige følelser og erfaringer, og fordi det kræver folk af at tænke over andre og prøve at forestille sig, hvordan de kan tænke og føle.  

 

Det er en enkel og klar standard position til moralsk beslutningstagning. 

 

Sommetider hævder mennesker ,at den gyldne regel er ufuldkommen, fordi det gør den antagelse, at alle har de samme smag og meninger og ønsker at blive behandlet på samme måde i enhver situation.  

 

Men den gyldne regel er et generelt moralsk princip, ikke en ufravigelig regel, der skal anvendes på alle detaljer af livet.  Behandling af andre mennesker, som vi ønsker at blive behandlet betyder ikke den antagelse, at andre føler sig præcis som vi gør om alt.  

 

Den behandling, vi alle ønsker, er erkendelsen af, at vi er individer, hver med vores egne meninger og følelser og til disse udtalelser og følelser skal ydes respekt og omtanke.  Den gyldne regel er ikke et påbud om at påtvinge sin vilje på en andens! 

 

Forsøg at leve i overensstemmelse med den gyldne regel betyder at forsøge at leve sig ind i andre mennesker, herunder dem, der kan være meget forskellige fra os.  

 

Empati er roden af venlighed, medfølelse, forståelse og respekt - kvaliteter, som vi alle sætter pris på at blive vist, uanset hvem vi er, hvad vi tænker og hvor vi kommer fra.  Og selv om det ikke er muligt at vide, hvad det egentlig føles at være en anden person eller leve under forskellige omstændigheder og med forskellige livserfaringer, er det ikke svært for de fleste af os til at forestille sig, hvad der ville få os til at opleve lidelse og til at forsøge at undgå at forårsage lidelse for andre. 

Af denne grund finder mange mennesker den gyldne regel er konsekvens - "ikke behandle folk på en måde, du ikke ønsker at blive behandlet dig selv" - mere pragmatisk. 

 

Den gyldne regel kan ikke påberåbes for nogen filosofi eller religion;  

 

 

 

Intuition - en svævende oplevelse!

Det er  ikke helt nemt at forholde sig til det sammensurium af blandede energimæssig påvirkning man i sin hverdag får fra alle mulige leder og kanter. Udgangspunktet er dog altid at tillade sig selv at tro på noget, som man ikke kan se. Tillade sig selv at handle ud fra en følelse, som man ikke helt kan forklare og argumentere for. Det tætteste man kommer et ord, der umiddelbart kan beskrive det, er ordet intuition.

 

Når man er klar til at tillade sig selv at tro på energiernes tilstedeværelse, er det næste skridt at blive bedre til at opfange dem og handle derudfra. Men hvordan i alverden kan man handle ud fra noget, som der ikke er hverken en logisk forklaring på, eller som man måske er i tvivl om hvordan man skal tolke? Det er ikke helt nemt at agere ud fra den påvirkning som energierne giver os. Det er ikke blot således at når noget ubetinget giver en god fornemmelse i maven, så skal det vælges til og når noget giver en ubehagelig fornemmelse, så skal det vælges fra. Så var det hele meget nemmere !

 

Man skal øve sig selv i at tolke sine fornemmelser, sin intuition. Men dette er ofte er en meget svær vej at gå, idet følelsen jo, som omtalt, kommer fra et væld af minder, oplevelser etc. og det derfor ville tage en psykiater og to supercomputere tre år at udregne en tilnærmelsesvis logisk forklaring på dens opståen. Vi kan kun beklage at det desværre ikke ender med at man pludselig får en åbenbaring og er i stand til at se energierne svæve rundt som en hvid usynlig tåge. Men efterhånden som man bliver bedre til at være opmærksom på energierne og bedre til at tillader sig selv at tro på dem, bliver ens fornemmelse for dem skarpere og man bliver i stand til at handle ud fra disse i lige så høj grad, som man tidligere har reageret ud fra synlige fysiske konkrete påvirkninger.

 

"Man bliver gradvist i stand til at tro og handle udelukkende udfra, at det man fornemmer er rigtigt for en"

 

Den energi, der opstår i ens relationer til omverden er meget en projektion fra vores indre. Tingen, personen, stemningen eller hvad man nu står overfor vækker nogle mere eller mindre ubevidste følelser, minder, ønsker, drifter etc. i en selv og ud fra et sammensurium af dette dannes der et energifelt mellem dig og tingen, personen, stemningen, eller hvad du nu står overfor. Derfor kan det være svært at finde de logiske argumenter for følelsens opståen, de energier man mærker. 

 

Men der en anden vej at gå. Nemlig ind i sig selv og klargøre sine egne grænser. Overordnet at finde ud af ,hvad man vil tillade og ikke tillade af tilstedeværelse i sit liv. At definere sine egne grænser handler om ,hvad man vil tillade i den ene og den anden situation. 

 

Udfordringen er især at koble disse grænser sammen med den følelse som opstår. Man kan umiddelbart trække de grænser op ,at man ikke vil tillade en fremmed at frembringe en dårlig fornemmelse i maven, uanset om man så kan finde ud af hvoraf den følelse kommer. Ud fra dette valg kan man eksempelvis tillade sig selv at gå midt under en samtale - naturligvis under et eller andet påskud - simpelthen bare fordi vedkommende giver dig en dårlig fornemmelse i maven. 

 

Mere nuanceret skal man naturligvis være i andre sociale relationer, f.eks. dem man har med sin bedre halvdel, eller chefen ! Men principielt skal man opøve sig selv i at reagere ud fra de følelser, som de forskellige energimæssige påvirkninger giver en. Det hjælper lidt hvis man tror på at universet grundlæggende vil en det godt og at man vil få det på sin vej, som man har brug for, når man har brug for det. Hvis man tillige vil tillade sin skytsengel at komme lidt på banen, og tror på at man bliver beskyttet, så er det lidt nemmere at træffe de rigtige valg, udelukkende ud fra sin intuition. 


 
 

 

 

 

En selvisolerende proces!

Selv om man måske har kone / mand og børn, foregår der alligevel en selvisolerende proces i en selv. Man lever sammen, bor i det samme hus, men alligevel har hver og en isoleret sig og har sine egne ambitioner, sin egen frygt, sin egen sorg. Du har dit billede af hende/ham , og hun /han har sit billede af dig, og du har også dit eget billede af dig selv! 

 

Forholdet er mellem disse billeder og er derfor ikke et virkeligt forhold.

 

Fra bogen: Beyond Violence

 

“Når jeg siger ”jeg kender dig”, mener jeg, at jeg kendte dig i går. Jeg kender dig faktisk ikke nu. Det eneste jeg kender er mit billede af dig. Dette billede er sat sammen af det du har sagt om mig, hvad enten det er rosende eller sårene, af det du har gjort mod mig – det er sat sammen af alle de erindringer jeg har om dig – og dit billede af mig er sat sammen på samme måde, og det er disse billeder som har et forhold, og som forhindrer os i virkelig at blive et med hinanden.

 

Derfor er det vigtigt at forstå, ikke intellektuelt, men virkeligt hvordan du i dit dagligliv har opbygget billeder af din kone, din mand, din nabo, dit barn, dit land, dine ledere, dine politikere, dine guder – du har ikke andet end billeder.

 

Disse billeder skaber afstanden mellem dig og det du iagttager, og i den afstand er der konflikt: spørgsmålet er om det er muligt at være fri for den afstand vi skaber, ikke kun uden for os selv men i os selv, den afstand som splitter folk i alle deres forhold.

 

 

 

“Hele verden er imod mig!”

"Hele verden er imod mig" er i virkeligheden et udtryk for, at du er imod dig selv. For du er verden. Det er dig og din virkelighed og dermed dit liv, som udgør verden. 

Din verden er ikke det samme som min eller som nogen andens. 

 

Når du som menneske peger på verden som en enhed uden for dig selv, er der tale om en dualisme, hvor du holder dig som den ene part i forhold, eller imod, resten af verden. 

 

Men dit liv og din væren udgør verden, hvorfor der heller ikke findes en klar definition for, hvad verden er. Derfor er det også ensbetydende med, at verden er, som du ser den og som du er!

Verden er en fiktiv konstruktion, hvor der er etableret nogle fælles spilleregler, som nogle er bedre til at rette sig efter end andre. 

Men indholdet og opfattelsen af verden udgør dig som menneske og det liv som du lever. En sådan konstatering er også med til at dit syn på verden måske i højere grad skaber en form for ansvarlighed, hvor du måske må indse, konkludere og erkende, at såfremt du ønsker en anderledes og måske bedre verden, fordrer det, at du tager udgangspunkt i dig selv og tager livtag nogle af de områder, som der skal ændres for, at vi alle kan få en bedre verden og i sidste ende for dig, at få et bedre liv.

 

Din måde at betragte verden på handler derfor om, hvordan du betragter dit liv og hvordan du følger de spilleregler, som er etableret for at vi mennesker kan leve i overensstemmelse med hinanden. Naturligvis vil der altid være mennesker som ikke følger disse regler, det er naturgivet, når mennesket skal fungere sammen i grupper, hvorfor der også i samfundskonstruktionen er etableret regelsæt for, hvad dette skal afstedkomme, for at fællesskabet ellers kan fungere. 

 

Din deltagelse i den samlet konstruktion af verden udgør derfor en faktor som samlet set er medvirkende til, hvorledes verden er sammensat. Derfor betyder det også, at dit bidrag med dig som person er afgørende for, hvorledes den nuværende verden og ikke mindst den fremtidige kommer til at fungere. 

 

Udgangspunktet er derfor dig selv, og den rolle du spiller i samfundet, verden og hele verdenssamfundet med de tilhørende kulturer og værdier til følge. 

 

Verden går i arv, som vi overtager fra tidligere generationer. Arvegodset indeholder både traditioner og værdier, som har en lang historie, hvilket vi ofte glemmer eller måske ligefrem "sælger ud af"! Vores opgave som menneske i nutiden er derfor at bevare denne arv, tilpasse den tidens udvikling samt overdrage den til vores efterkommere i form af næste generation.

 

Din plads og rolle i denne sammenhæng, med tanke om at dine børn skal overtage denne arv, vil derfor være værdifuld. Din rolle som menneske, ene og alene, er dermed med til at skabe de værdier, som næste generation skal bygge videre på. Det gælder også i forhold til det at være menneske, at behandle og værdsætte livet samt ikke mindst, hvorledes livet for at opleve dets rigdom og modstå dets udfordringer, vise hvordan disse kan imødekommes. 

 

Det kræver en spejling. En spejling ad dig selv som menneske i dit væsenskerne og omgivelsernes prægning af dig som menneske. 

 

 

 

At have et sensitivt eller sårbart sind

At være sensitiv er et fænomen som inden for de sidste ti år har bredt sig mere og mere, afstedkommet af bogen “Sensitive mennesker". 

 

Der er egentlig ikke noget nyt forbundet med disse karakteregenskaber, som sensitivitet udgør og rigtig mange mennesker har altid haft dem, må man formode og  - nu er der blot blevet sat en etikette på dem. 

 

En lang række kurser, bøger, hjemmesider kan således teste dig for, hvorvidt du skulle være sensitiv og i bekræftende fald, hvordan du kan planlægge dit liv for at leve efter dette.

 

Som sårbar vil du givetvis opleve, at du har mange fællestræk og er givetvis mere sensitiv end gennemsnittet, men at være sårbar er ikke det sammme som at være sensitiv.

Der er umiddelbart en række forskelle, både i indhold og form. Når der er tale om sensitive mennesker, bliver disse ofte testet, for at få konstateret, at deres karaktertræk eller egenskaber er sensitive og bliver dermed en type. 

De får gode råd til, hvorledes de må tage hensyn til deres sensitivitet og leve efter dette. 

Måske en anelse på samme måde som ved en sygdom. Deres fordele i form af styrker og svagheder bliver fremhævet og efterhånden får man opfattelsen af, at det er blevet mere eller mindre moderne at have en grad for ikke at sige megen sensitivitet i sin personlighed.

Det er forståeligt at den type mennesker kan have det svært med den verden af kaos, støj, afbrydelser og tempo som vi lever i i dag og som er den sensitivs ofte værste fjende. Vi kan imidlertid ikke lave om på verden, men vi kan prøve at indrette os efter den og få det bedste ud af vores deltagelse.

 

Når du er sårbar i sindet, vil du med fordel kunne drage nytte af mange råd vedr. sensitive, men du skal samtidigt være opmærksom på, at ved at arbejde med et sårbart sind handler det om at der sker en udvikling til, at du bliver mere robust til netop at kunne få styr på dine tanker og energi på en måde, hvor du kan modstå og være en aktiv del af verden omkring dig. 

 

Det handler om at få bearbejdet nogle af de ar, som du måtte have på sjælen fra fortiden, at få kendskab til din sårbarhed på en måde, hvor du kan fokusere på de områder som udvikler dig mest som menneske, samt at du etablerer en række principper, som fremover bliver en del af dit liv for et værdisæt til en farvestrålende og glædesfyldt livsførelse med sindet mere i ro og en robusthed over for omgivelserne.

 

Det er derfor også vigtigt, at du arbejder målrettet med din sårbarhed, således at den ikke overtager og i for høj grad styrer dit liv med de begrænsninger dette måtte afstedkomme. Der er ikke tale om, at du skal vælte verden omkuld og have skabt succes inden for en kort periode. 

 

Derimod handler det om, at de værdier som du opstiller for et godt liv bliver mere mulige for dig at arbejde efter og i sidste ende implementere i dit liv, som en naturlig, og meget personlig del af dit liv. Det er dit liv det handler om, og det er derfor også dig, som styrer både form og indhold.

 

Sorgen kan have mange ansigter!

Sorg kan for de fleste mennesker være en ganske ulidelig og uhåndgribelig følelse. Og hvis den forekommer i forbindelse med dødsfald blandt en af dine nærmeste, vil den være ekstra påvirkelig, idet det er et uopretteligt faktum, når et menneske afslutter livet og falder bort.

Det er også en del af livet, som vi alle må forholde os til, da vi ikke på nogen måde vil kunne undgå at støde på denne følelse. Imidlertid kan der objektivt set være forskellige grader af sorg.

Er der tale om et menneske, som dør mere eller mindre midt i livet, må det f.eks som forældre bogstaveligt føles som, at hjertet bliver revet ud af en.

Du kan synes, at det er uretfærdigt og strider mod al naturlov i forbindelse med de etaper, som livet udgør. I sådanne tilfælde, vil det givet være hensigtsmæssigt at søge om hjælp til at bearbejde en sådan følelse, da det kan være en uoverkommelig opgave for et enkelt menneske, også til trods for, at du måske har en samlever, som også står midt i denne sorg.

Omvendt vil du også komme ud for, at ældre familiemedlemmer afgår ved døden, hvilket naturligvis også kan være forbundet med en sorg af større eller mindre grad. Imidlertid vil det være et udtryk for, at sådan er livet, og at der er en mere eller mindre naturlig rækkefølge i vores proces som mennesker.

Det kan naturligvis være svært for eksempelvis børn at forstå, at morfar ikke længere lever og er tilstede på sin sædvanlige nærværende og kærlige måde. Ikke destomindre kan man ofte i disse sammenhænge opleve voksne mennesker, som føler en overvældende sorg, som ingen ende vil tage.

Der er naturligvis mange årsager til dette. Dels kan frembringelse af minder omkring ens forælder virke forstærkende, især hvis det er gode minder. Dels kan det være et temperamentspørgsmål, hvorledes du som menneske vælger eller formår at tackle sorg, samt vil det være et spørgsmål om, hvorledes den enecelle f.eks har afsluttet sit liv, hvilket du måske kan finde mere eller mindre uretfærdigt.

Et faktum er det dog stadig, at livet slutter på et tidspunkt, og såfremt ifald, at morfar har haft et rigt liv og dør mættet af dage måske i samvær med familien, da vil det være en kendsgerning, at du som voksen bør forholde dig til, hvori din store og uendelig sorg består.

Handler det om savnet over ikke længere at kunne tage kontakt til afdøde, ikke at have udtrykt måske kærlighed nok eller fortalt vedkommende væsentlige ting, mens dette menneske var i live eller er det noget helt andet, der indirekte lægger til grund for den primære del af din sorg.

Det kan også være et spørgsmål om, at du føler en ensomhed som menneske. Måske det var det sidste menneske i din familie, som repræsenterede en ære i forbindelse med din fortid. Det var måske et menneske hos hvem du søgte råd og vejledning hos, og hvor du nu står rådvild over, hvor du skal indhente disse i fremtiden, eller det er måske den kendsgerning du står over for, ikke længere at have måske hverken en far eller mor, hvilket kan mere eller mindre ubevidst kan føles som, at der lægges et pres på dine skuldre for at føre familien videre uden at have nogle aner at kunne støtte dig til.

Ofte kan man opleve, at ældre mennesker, som mister deres ægtefælle igennem mange år, også selv vælger mere eller mindre ubevidst at forlade livet.

Der kan være tale om ægtepar, som har været sammen hele livet, oplevet livet i fællesskab og mere eller mindre præget hinanden til at være den symbiose, som de er endt med at blive. I sådanne tilfælde er det ikke altid, at den efterladte hverken orker eller ønsker at fortsætte et liv alene, hvilket man må respektere.

Såfremt de i højere grad ønsker at bevare de gode mindre de havde med et andet menneske og ikke ønsker at tilføje yderligere til deres nuværende liv, må være op til den enkelte at vurdere.

Omvendt ses også ofte det modsatte finde sted. At den efterladte efter ægtefællens død mere eller mindre liver op, tager deres liv op til revision og vælger at foretage sig nogle af de valg, som de måske har båret rundt på hele livet, men uden at få gjort noget ved det.

Begge forholdemåder bør vi som mennesker respektere - også selv om vi som familiemedlemmer måske kan undres over disse valg og betragtninger af livet. Det er, har og vil altid være deres liv, indtil den dag, hvor de ikke længere er blandt os.

Livet skal også gøre ondt!

Når man taler om perfektionisme sættes denne egenskab hyppigt i forbindelse med ydre omstændigheder. 

Der er tale om et ønske om perfektion i forbindelse med et ideal omkring livsstil og fremtoning. Imidlertid vil du som menneske kunne stå i situationer, hvor dit sind i høj grad etablerer en højere grad af robusthed, såfremt du vælger og gør dig umage for at efterleve et princip om også at tackle livets udfordringer på den bedst mulige måde i forhold til din til enhver tid mulige indsats. 

Vi kommer alle ud for situationer i livet, som vi umiddelbart ikke bryder os om. Det kan være psykisk ubehagelige omstændigheder, hvor vi umiddelbart har mest lyst til at vende det ryggen, undvige det og krybe i os selv, som en snegl kryber i sit hus. Konstellationer af hændelser, hvor ci ønsker at være foruden, og hvor vores umiddelbare reaktion er at undvige og flygte fra dette. Vi oplever ikke, at vi magter at tage gøre en indsats for at komme ud på den anden side med en god samvittighed, hvor vi efterfølgende konkluderer, at vi gjorde vores bedste efter de ydre omstændigheder i den givne situation med de evner og formåen vi lå inde med. 

Rigtig mange mennesker undviger sådanne hændelser og undskylder over for sig selv med, at det ikke evner at stå ansigt med denne ubehagelighed. Overfor omgivelserne udtrykkes dette ofte med, at man ikke gider, behøver eller orker at forholde sig til dette. Ikke desto mindre vil sådanne forhold være små dryp af dårlig samvittighed være ensbetydende med, at sindet langsomt gøres skyldig på en modarbejdende måde og i længden betyde, at vi slår fra os og gør vores sind mere sårbart, når vi ikke tør møde livet på godt og ondt. 

Denne modstand mod de negative aspekter i livet vil gro i sindet, ubehag og afstandstagen over for større og større problemer vil betyde afvisninger fra vores side og i sidste ende betyde, at vi bliver mere eller mindre ligeglade i forbindelse med vores afmagt. 

Vi vælger endog ikke at imødekomme og forholde os til givne ubehagelige omstændigheder , vi gør os ikke umage, og vi visner som mennesker. Vigtigt er det at turde stå ansigt til de konfrontationer, du måtte møde, gennemleve dem efter bedste evne for i sidste ende at konkludere og tænke tilbage på, at du gjorde, hvad du kunne efter bedste evne under de givne omstændigheder. Efterhånden vil du langsomt gro som menneske og opnå en højere grad af robusthed ved at træne dig deltagelse i livet med dets mod- og medgang.

Ignorerer vi eller flygter fra livets strabadser og til tider ubehagelige hændelser, for stedet at søge nydelse og den lette tilgang, får vi ikke variation i livet og alt bliver efterhånden middelmådigt.

 

 

 

 

 

Det enkle liv!

SIMPEL LIVING - det enkle, rolige, orden og harmoni, afklaring, overblik, rydde op, hvis det giver mening, fri af frygten for ikke at kunne leve op til andres materielle standard, efterleve sin indre sandhed, less is more, både materialistisk og åndeligt, livsholdning, prioriteringer, dine valg bliver mere bevidste uanset om du skærer ned eller omfordeler, modsatte af overflod og grådighed, mæthedspunkt, bevidste valg i hverdagen, signaler til vore børn, større bevidsthed om, hvad du vil i livet og hvad dit liv skal indeholde, få tid til de ting, som virkelig betyder noget for dig, psykisk ro f.eks i forbindelse med forenkling af hjemmet, gradvis ændring, ventrering af din væsenskerne og til stede i, hvad du gør.

Kaos opstår, når du spejler og relaterer dig til omgivelserne. Når du etablerer sammenligninger og stiller krav til dig selv i forhold til omgivelserne, til dig selv i forhold til omgivelserne og din formodning om, hvilke krav omgivelserne stiller til dig. En måde at komme dette kaos til livs, er at strukturere, rydde op og se nærmere på, hvilke krav og spejlinger der er tale om, for efterfølgende at komme tættere på dit egentlige selv.

Simpel Living var et begreb, som havde sin opgangsbølge for omkring ti år siden og det blev ofte forbundet med en livsstil, som tog højde for miljøet, tiden og forbrugsvaner. Imidlertid er simpel Living også et begreb som med fordel kan anvendes, når der er tale om den psykologiske tilgang til livet, og alle de påvirkninger, som du dagligt udsættes for, og som er med til at skabe forstyrrelser og kaos i dit sind. Ofte er en kompleks livsstil også ensbetydende med depression og stress, hvilket du ved en mere enkel livsform, derfor kan være med til at forhindre. 

Det er naturligvis et spørgsmål om temperament, hvor enkel en livsstil, du ønsker, men en del af de elementer som kan gøre indeholdt i en mere enkel livsform kan dels være med til at overveje, hvilken nuværende adfærd og handlemønstre, du har idag samt er det er faktum, at en forenkling desuden kan sprede sig som ringe i vandet og have en afsmittende effekt på andre områder af dit livsindhold, hvilket kan skabe en komplementær effekt. 

Det handler om indsatser, som både er af såkaldt neurologisk karakter samt områder, hvor du direkte kan se en fordel ved et konkret resultat, eks besparelser og f.eks. overskud i økonomien. Med andre ord handler det om vaner, tid og

Et eksempel kan være omkring økonomi. Et fokus på din måde at bruge penge, kan ved en forenklet tilgang muligvis forhindre, at du fremover får svære bekymringer omkring manglende økonomisk overblik med frustrationer om gæld og forbrug generelt, hvorfor du dermed kan rense dit sind for sådanne bekymringer. Derfor kan en tilgang være, f.eks :

Nedsætte dit privatforbrug, og her er der tale om hele husstanden forbrug.

Kreditkort: Er en god og praktisk foranstaltning. Imidlertid er det så nemt, at det ofte medfører dels at du mister overblikket over din økonomi samt at det har den psykologiske effekt, at vi agerer og handler som om, der er uanede midler at gøre brug af. For at få et overblik over, hvor mange penge, du rent faktisk har til rådighed, er det en ide - måske for en periode - at hæve kontanter til betaling. Dermed får du en fornemmelse for, hvad tingene koster, hvor meget du har til rådighed samt måske nærmere overvejelser om køb, såfremt du skal få dine penge til ar strække ud fra, hvad du har i pungen. Dine prioriteringer kan dermed evt. blive anderledes, hvorved du kun køber, hvad du reelt har brug for.

Undlad at medbringe dit kreditkort/penge, såfremt dit primære ærinde ikke er at skulle købe noget. Hvis du f.eks skal til lægen, på biblioteket, gå en tur i skoven osv. har du ikke brug for dit kreditkort, hvorfor du ikke bliver fristet til at forbruge.

Af andre eksempler på en mere simpel livsstil kan nævnes:

Holde mobilfri zoner og tider i dit hjem.

Udskift kun ting, som er i stykker.

Mental som fysisk fitness vægtes lige højt Krop og sjæl

Ferier

Hold en enkel garderobe, samme farver, enkel stil , tøj med flere kombinationer.

Forenkle husholdningen og de daglige rutiner

Køb årstidens grøntsager - billigere, sundere, varieret, 

Brug naturen - det er gratis og god mentale træning.

 

 

 

 

Livet efter i dag!

 

Der er flere årsager til større grad af ensomhed og angst i forbindelse med fremtiden.

Vi spejler os i hinanden og med firsernes etablering og nutidens dyrkelse af bla. fitness betyder dette dels at vi går efter den ideelle krop samtidigt med at vi i overvejende grad går fra et fællesskab med holdsport til en individuel aktivitet, hvilket optager vores tid og vi har ikke tid til andre. Denne udadvendte spejling og sammenligning samtidigt med, at vi står alene med vores mål og egen manglende formåenhed for at nå vores mål, skaber frustration og dermed angst for ikke at ligne andre.

Medierne er med til yderligere at cementere denne mangelfuldhed i form af fremhævelse af idealet samtidigt med fornægtelse og udstødelse af de mennesker som ikke slår til, som ikke formår at efterleve dette. 

Desuden betyder dette en fordømmelse af dem, som ikke lykkes oveni en formynderisk holdning til de mennesker, som blot vælger ikke at deltage i disse trends.

Denne afstandstagen øges, når vi ikke tør vise vores inderste følelser for ikke at miste ansigt i frygt for at blive udstødt af gruppen. En politisk korrekthed danner grundlaget for disse kunstigt og grupperelaterede værdier, hvor ingen tør gå imod eller stille spørgsmål. Ved indestængte følelser, i forsøget på at dække over vores svagheder, som vi vægter i forhold til flertallet, etableres i højere grad negativitet og pegen fingre af de ukorrekte. Vores forståelse og accept overfor andre bliver mindre, vores tolerancetærskel bliver lav og vi vælger istedet at hyle blandt de ulve vi befinder os for på denne måde at få styrket vores selvværd, sålænge vi dermed føler, at vi tilhører gruppen. Det er vores eksistentielle livsgrundlag at føle os som en del af gruppen, hvorfor alle, som står udenfor og som afviger, ikke er politisk korrekte.

Paradokset logger imidlertid i, at vi omvendt ikke drages og finder interesse for den fysiske og her og nu deltagelse af gruppers aktiviteter. Når børn vælger at spille spil på deres IPad fremfor at lege med andre børn, er der grund til at kalde dette for en krise.

Over tid har denne udvikling betydet, at ikke længere har nogle fælles værdier. Som grupper har vi ikke etableret nogle fælles kerneværdier, idet mennesket idag ikke ved selvstændigt, hvad det skal stå for og skal eller kan læne sig op ad.

Ved at være blevet revet væk fra de naturligt etablerede grupper i forbindelse med livsprocessen i form af institutioner med pasning, uddannelse, arbejde har vi flået disse værdier væk, hvorfor vi ikke kan drage fordel eller læne os op ad disse for at finde vores egen identitet.

En grundlæggende frygt for ikke at fylde og være en del af gruppen med fælles kerneværdier har betydet, at vi ikke opbygger relationer af vedvarende karakter i disse sociale grupper, hvorfor vi bliver rastløse og søger fra padde til padde uden at bruge tid og energi på at bære de sociale relationers værdier med os. Vi bliver hjemløse i vores eget liv, ting når ikke at konsolidere sig på en vægtig og betydningsfuld måde, hvorfor vi drager videre i forsøget på at passe ind i de nye grupper, som vi måtte støde på i vores færd. Mennesker som fastholder gamle kerneværdier som lang ansættelsestid, faste forhold, fast vennekredsen osv bliver at betragte som stilstående og uden for udvikling. Overfladiskhed bliver gennemsyrede for vores sociale relationer og fordybelsen finder udelukkende sted i forhold til dyrkelsen af os selv. Vi søger indad, fordi vi oplever frustration og til sidst ikke ved eller kan kende os selv, idet vi dagligt bliver udfrittet og relateret til et utal af sociale konstellationer, som vi mere eller mindre succesfuldt forsøger at passe ind i.

En manglende bevidsthed om sin egen identitet sideløbende med et bombardement af idealiserede mønstre for den til enhver tid perfekte livsførelse og adfærd betyder stress og angst hos den enkelte, hvilket for nogle kan skabe faretruende konsekvenser.

Idag lider 400.000 dansker af angst - diagnostiseret angst vel og mærke. Sålænge denne er diagnostiseret vurderes den til at være af en svær grad, som grundlæggende påvirker den enkeltes livskvalitet i nævneværdig grad. Derudover må det formodes at rigtig mange mennesker lider af den såkaldte generelle angst, hvilket flere sammenfaldende og symptomatiske sygdomme viser tydelige tegn på. Således er depression, stress og andre psykiske lidelser også udtryk for en grundlæggende angst hos den enkelte i forsøget på at slå til og være angst for at dette ikke lader eller vil komme til at lade sig gøre.

Angst er et grundvilkår for mennesket i livet, men når denne bliver overskyggende i en ødelæggende grad, som forhindrer den enkelte i at leve sit liv efter egne valg i forhold til arbejde og relationer, bliver dette til en sygdom, som kræver behandling.

Generaliseret angst eller eksistentiel angst er udpræget en tilstand som rigtig mange mennesker kan nikke genkendende til. Vores evige bekymring for både ydre og indre forhold i verden og som en del af livet betyder, at der etableres en frygt for fremtiden, som den enkelte ofte står alene med. Denne grundlæggende usikkerhed bliver yderligere styrket ved, at vi har sværere og sværere ved at tale og udtrykke disse følelser og denne usikkerhed i frygt for ikke at slå til, være ukorrekte i forhold til gruppen samt ikke mindst i forhold til den dybt cementerede tabuerisering der er omkring psykiske lidelser, hvilket den enkelte hurtigt i almenhedens optik kan blive diagnostiseret med.

Konkret betyder den generaliseret angst, at du har svært ved at koncentrere dig , give slip og være tilstede i nuet, da du er optaget af at opnå en eller anden form for kontrol.

Imidlertid er der grænser for inden for og på hvilke områder du kan opnå kontrol. Vi kan som mennesker idag bekymre os om verdensfreden, forurening, miljøet, vores videre eksistens som menneske og under hvilke vilkår. Det kan være en naturlig angst som er en del af det at være menneske og som en del af livets vilkår. Ikke desto mindre kan dette for særligt sårbare blive suppleret med en indre personlig bekymring omkring vores børns opvækst og videre færd i en usikker verden, frygten for sygdom i forhold til de skrækeksempler vi dagligt bliver bombarderet med i medier, og som formynderisk påtaler, hvad vi kan og ikke kan i jagten på evig sundhed og undgåelse af sygdom. Oveni i dette kommer vores koncise og daglige angst i forhold til vores sociale relationer og frygten for ikke at være en del af gruppen. Desuden vil især psykisk sårbare ofte have et grundlæggende eksistentielt behov for at have kontrol over disse tilstande og i forsøget på dette udvises og etableres et behov for perfektion. Sålænge vi kan styre vores eget liv efter en perfekt livsførelse, vil dette skabe et overblik, som vi vil føle en tryghed omkring. Imidlertid er livet ikke en isoleret proces, hvor ci til alle tider selv kan styre dets indhold, men ved stød og involvering af udefrakommmende strømninger, krakelerer dette overblik og vi begynder at frygte for vores egen deltagelse og ansvarlighed.

Nogle mennesker kan mere eller mindre affinde sig med dette til tider kaosligende liv, og lader sig ikke påvirke i nævneværdig grad, mens andre har et udpræget og grundlæggende større behov for overblik og perfektion, hvilket ofte hænger sammen med hvorvidt den psykiske styrke eller sårbarhed er af en høj eller lille grad.

Mennesker med stor modstandskraft overfor sådanne fænomener kan endog føle et kick og større lyst , gejst og spænding ved livet, netop når der synes at herske kaos. Men når angsten over for det uforudsigelige, livets hændelser og splittelse og kaoslignende  tilstande til tider i livet, kan skabe en høj grad af angst hos de mennesker, som er udpræget sårbare psykisk og etablere en sygelig angsttilstand, som forringer deres livskvalitet generelt.

De sociale medier er med til yderligere at fremdyrke denne form for perfektion. Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det er vigtigt - især for den yngre generation - at sammenligne og opnå sympati, at blive målt og vejet i forhold til gruppen. Frygten for hele tiden at skulle efterleve disse høje forventninger og det pres som ligger på den enkeltes skuldre, kan udvikle sig til en sygelig angst for ikke at være god nok og slå til som menneske.

Det skaber stress, lav livskvalitet og en frustration over, hvorledes det skal gå på sigt, for de unge, som er nået til at tænke på den lange bane.

Mistrivsel, angst, stress og uro er dominerende hos menneskeheden idag, og det faretruende i dette faktum er, at det primært findes blandt den yngre generation. Dette har en selvforstærkende virkning, idet de ældre, voksne generationer føler en bekymring over dette, hvilket isolerer sig til at være en proces med en vekselvirkning af stress og angst, idet bekymringer over fremtiden måske ikke gælder for det enkelte, men på vegne af et andet menneskes liv og fremtid.

Sålænge vi som samfund ikke længere har faste grundlæggende værdier, normer og strukturer, som vi kan læne os op ad, samt noget at tro på og være fælles om, kommer den enkelte til at stå meget alene i sin bekymring over fremtiden. Dette forstærker den individualisering, som allerede idag har fundet sted! Den enkelte står mere eller mindre bevidst og efter eget ønske alene med sin bekymring eller angst.

Det betyder, at det bliver alles kamp mod alle og den mindste enhed er mig, og dette bliver til mig, mig, mig. Vi hverken tør eller tror på fællessskabet. 

Vi mister evnen til empati og får et endnu mere udvendigt og ligegyldigt forhold til hinanden. Praktisk betyder dette og kan ses ud fra det faktum at vi lever i en brug og smid væk kultur, hvor det ikke berører den enkelte, hvorvidt ting er holdbare, brugbare eller værdifulde, såfremt det ikke passer ind i den enkeltes liv/hverdag. Vi vægter ikke at holde fast i traditioner, og såfremt dette kommer i fokus, bliver det primært via medierne blæst op til at skulle udfylde perfekte og identitetsløse rammer, som på forhånd er dømt til at mislykkes for den enkelte. Vi formår ikke at vægte og sætte pris på de dele af vores kultur, som blandt andet vores tro bygger på, som kan være med til at etablere stolper og milepæle for det eneste menneskes liv, som holde- eller fixpunkter i livet.

En forringelse af vores kulturarv, vores almindelige omgang og respekt for andre mennesker samt en styrket individualisering betyder endvidere, at vi vægter og inddrager kun de elementer og dele i vores liv, som er til fordel for den enkelte. Når det begynder at blive vanskeligt, når der kommer modstand eller tingene ikke fungerer , vælger mange at kassere det i jagten på selvopfyldende tilfredsstillelse. Vi ser det i forhold til parforhold, arbejde, studier og så videre. Dette betyder blandt andet fra samfundets side, at for at fastholde en højere grad af disciplin og tilknytning samt kontinuerlighed for flertallet, vælger man overordnet at slække på kravene til den enkelte. Dette er ensbetydende med, at den enkelte ikke bliver udfordret tilstrækkeligt, hvorfor der etableres en utilfredshed, som ikke bliver erstattet.

Det handler om at være sig selv nærmest, at den kloge narrer den mindre kloge i jagten på succes og dyder som næstekærlighed, empati og solidaritet forsvinder. Der er en opstand, opsplitning og forråelse sted, som ingen kender fremtiden for.

Konkret i forbindelse med angst handler det for den enkelte om at kunne rumme usikkerhed, uro og angst for at det ikke skal udvikle sig til en psykisk lidelse. Imidlertid er psykisk sårbare mennesker ofte meget følelsesfulde mennesker, for hvem dyder som empati, næstekærlighed og forståelse for andre, ikke ligger dem fjernt. En forståelse for andres adfærd og evnen til at sætte sig i næstens sted, en såkaldt mentalisering, er ofte fremherskende og yderligere forstærket hos psykisk sårbare personer. Denne værdifulde evne betyder , at psykisk sårbare med denne indlevelsesevne er bedre til at sætte sig i en anden persons sted, og derfor ofte også bedre er istand til at tilgive dem. Desto bedre vi er og bliver til at læse og forstå andre menensker, det gælder både med hensyn til vores familie, kolleger, men også i trafikken , i supermarkedet, desto større accept og overbærenhed ligger vinde med. Den kemiske aflukning, der finder sted i hjernen i forbindelse med flugt, som er menneskets grundindstilling i forbindelse med angst, skaber psykiske spændinger, som betyder at vi skubber andre væk og vores medmenneskelige relationer bliver rå og ubearbejdet. 

(Såfremt disse karaktertræk blev styrket, såfremt modet var hos den enkelte til at dette kunne ske og blev synligt, sålænge den enkelte turde bryde ud af den form for forrådelse som finder sted i vores kultur, da vil det styrke ikke mindst den enkelte, men i særdeleshed fællesskabet. Værdien i dette vil yderligere konsolidere værdien hos det enkelte menneske til et øget selvværd - i samvær med andre.)

Det er angsten for tab af kontrol og for at miste vores plads i hierakiet, der kan aktivere vores følelser af at være truet og dermed kamp-flugt reaktioner. Det kan ske for os alle. Imidlertid kan dette udvikle sig til en sygdom eller et psykisk sårbart træk, når denne reaktion ikke kan styres, og hvor vi ikke kan styre denne i forhold til det pres den enkelte støder på i hverdagen. Når det bliver uoverskueligt at vurdere hvor og hvordan vi skulle tage hånd om tingene og hvordan vi i givet fald skal forholde os i den pågældende situation. Det skaber en konstant uro og bekymring, idet vi hele tiden er på vagt og føler os truet, uden nødvendigvis altid at kunne sætte en etiket på dette.

Sålænge der ikke hersker faste regler og strukturer, siger det sig selv, at det bliver sværere for den enkelte at navigere i et kaos. Vores forhold til andre bliver overfladisk og komplicerede, både fordi vi skal konkurrere, fordi det handler om den enkelte isoleret set og i forlængelse af dette står vi med en ensomhedsfølelse, idet vi ikke dyrker fællesskabet, som kunne være med til at afhjælpe mennesket med denne angst over sin egen og menneskets fremtid generelt.

For den enkelte handler det derfor om at starte med sig selv. At turde skille sig ud af mængden, adskille sig fra den forrådelse, som finder sted og etablere en rollemodel for, hvorledes en højere grad af psykisk stabilitet kan styrkes samtidigt med et ønske om en fælles følelse og solidaritet om samhørighed med næsten.

På baggrund dyder som næstekærlighed, empati, forståelse og accept af næsten, gælder det om at skille sig ud og lade en eksistentiel vækst finde sted.

Eksistentielle kriser et således et spejl af de skel og forstyrrende reaktioner, som menneskeheden står over for. Kriser af eksistentiel karakter fortæller den enkelte, hvor dennes essens i nævneværdig grad adskiller sig fra det for den enkelte til enhver tid eksisterende samtidige samfund. Det giver pejlemærker om, at der både kan finde en introperspektiv samt eksternt påvirket vækst sted, som er gavnligt for det enkelte menneske i krise, og som på sigt betyder et tættere og dybere indsigt i essensen. Ved en kreativ tilgang med et intellekt, som motiveres, vil det betyde en kamp, hvor væksten finder sted i niveauer, alt efter det enkeltes modstandskraft overfor omgivelserne samt de påvirkninger og den modstand, der måtte være indeholdt i livet.

En sårbarhed, der kan vendes til en styrke, og som grundlæggende er et udpræget tegn på, at det enkelte menneske er påvirkelig i flere af livets facetter. Der er en livsnerve, som lader sig påvirke, og for den lydhøre og modige, betyder dette mulighed for eksistentiel vækst. Intellektet spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng, idet det fordrer, at den enkelte er istand til at dels opfange, sortere og drage nytte af de erfaringer, som er dannet i forbindelse med processen i forbindelse med en krise. Dels er og har modet til at adskille sig fra mængden til trods for at dette kan og vil skabe modstand samt har en kreativitet og lydhørhed over for sit eget selv til at gå nye veje. Til at udvikle sig på baggrund af indhentede erfaringer fra tiden før, under og efter krisen samt gøre disse handlingsorienterede i en grad, som er stærke nok til at etablere vækst som menneske og dermed i højere grad finde ind til sine kerneværdier. Disse kan danne grundlag for etiske fælles grundværdier, som bunder i almindelig menneskelig adfærd i forbindelse med social omgang med ligestillede. Moralske værdier og strukturere som fælles grundlag med fælles spilleregler vil dermed skabe en højere grad af tryghed samt ønske om bevarelse af fællesskabet samt accept for de mennesker, som skiller sig ud, i og med, at værdien for den enkelte er indeholdt blandt flertallets sympati.

At turde bryde ud, at skabe værdi ved de nære og medmenneskelige elementer i tilværelsen og samtidigt være ærlig omkring vores eksistentielle vilkår som menneske, vil være med til at etablere en samhørighed for fællesskabet samt tryghed hos individet.

Vi kan alle beundre de mennesker, som skiller sig ud, såfremt de lykkes med denne proces, vel og mærke. Vi vægter originaliteten, når den indebærer succes set ud fra flertallets vurdering af begrebet succes. Men når det kommer til den enkelte, når denne bliver presset og står over for valget at følge sit hjerte eller følge flokken, er det i vor samtid desværre oftest sidstnævnte, som bliver aktuelt, i frygt for at missionen ikke vil lykkes. Vi mister os selv på denne måde, og bliver styret udefra i en grad, hvor det bliver vanskeligt for ikke at sige umuligt at kende os selv indefra.

Hvem er vi? Hvad vil vi med vores liv - det liv som er vort helt og holdent og som vi hver især står til ansvar over for? Lever vi de andres liv, eller bliver vi aldrig forbundet med cores eget liv?

Eksistentiel krise er et tegn på, at du lever, at der er en livsnerve, som ønsker at føre dig opmærksom på, at du har muligheden for at reagere og såfremt evnerne og kreativiteten er tilstede har en eksistentielt forpligtelse til at gribe til handling i respekt over for dig selv og dit liv.

 

 

En eksistentiel krise!

En eksistentiel krise kan opstå, når de svar, som du tidligere havde til spørgsmål om meningen med livet - samt din plads i det - ikke længere giver tilfredsstillelse, retning eller fred i dit sind. 

En krise af eksistentiel karakter er ofte forårsaget af utilfredsstillende forhold, magtesløshed eller kedsomhed. Det kan også skyldes psykiske sygdomme, især depression, som ofte fratager et menneske oplevelsen af mening med livet. 

For at kunne forholde og beskæftige dig med en eksistentiel krise, kræver det, at du kender eller genkender din sindstilstand. Ved at foretage en opgørelse af de kriser, du har haft og forsøge en fælles nævner, et aspekt eller sammenhæng. At vide hvorvidt de alle udpræget har en fælles årsagssammenhæng. På baggrund af denne kan du omdefinere betydningen af dit liv bla. ved at forankre dig i din tro på livet, ved at fokusere din energi på produktive eller kreative opgaver samtidigt med, at du analyserer, hvorledes din situation er, og hvad der kan have været årsag til din krise.

Første trin på dette arbejde er, at du indrømmer og erkender over for dig selv, at du er i en krise af eksistentiel karakter. 

Hvis du stiller spørgsmålstegn ved meningen eller formålet med din eksistens, eller hvis grundlaget for dit liv synes usikkert og forbigående, kan du evt. Være ude i en eksistentiel krise!

Denne erkendelse kan have mange årsager, men der kan være et par fællestræk, som kan berøre mennesker, når de står i en sådan situation.

Det kan dreje sig om følelsen af at være alene og isoleret i verden, en større bevidsthed og forståelse om din egen dødelighed, at tro at dit liv er beregnet til et bestemt formål eller betydning, hvilket du måske ikke har fornemmet endnu. 

Det kan desuden være et måske mere filosofisk præget spørgsmål, som kan dreje sig om en større bevidsthed om din frihed og deri accepten af de konsekvenser, som du lever under ved ikke at benytte eller ligefrem afvise al den frihed, vi i bund og grund har som mennesker.

Endelig kan det naturligvis være konkrete vitale begivenheder, gode såvel som dårlige, hvor livet banker på, og hvor det kan dreje sig om fødsel eller død.

Uanset årsag og til dels også graden af din eksistentielle krise, er det formålstjenstligt at føre dig nogle overvejelser om,hvad dit eget liv betyder i denne sammenhæng. 

Eksistentialismen postulerer, at hvert enkelt menneske er bemyndiget til at vælge parametrene for sin egen eksistens. Ved at du tilføjer den enkelte eksistentielle krise som en del af dit liv, kan i sidste ende hjælpe dig selv med at løse den.

Den menneskelige bevidsthed er til enhver tid bevidst om den undertrykkelse, som finder sted over for det skadelige overskud af bevidstheden. Det betyder med andre ord, at vi i vores bevidsthed, altid er bevidst om, at der ligger en skadelig påvirkning, som kan underminere overskuddet i vores bevidsthed.

Du kan arbejde med denne indirekte kendsgerning og dermed enten forkorte eller ligefrem forhindre at du havner i en krise af eksistentiel karakter.

Undgå så vidt muligt at isolere dig psykisk, hvilket i overført betydning betyder, at du skal såvidt muligt undgå at lade din bevidsthed blive opfyldt af negative eller rystende tanker og følelser. Prøv så vidt det er dig muligt at skyde sådanne impulser fra dig, hvilket du bla. mere eller mindre bevidst kan gøre ved at være aktiv fysisk eller opholde dig i positive stemningsladede situationer. 

Det siger sig selv, at dit sind givetvis netop vil være fyldt med sortsyn, nedtrykthed, opgivelse og opgivenhed, hvilket oftest er symptomerne i forbindelse med sådanne kriser. Imidlertid er det afgørende for længden og prægningen af dig som person, hvor god du er og ihærdigt arbejder på at komme ud af sådanne fastlåste situationer. 

Ofte er evnen til at komme videre og undgå disse negative stemninger sammenfaldende med flere episoders eller måske et helt livs træning. Mennesker som f.eks ofte oplever depressive perioder kan mellem disse perioder mere eller mindre bevidst og koncentreret arbejde på at forebygge disse episoder. 

Såfremt du ikke tidligere har oplevet en krise af nævneværdig grad og måske ikke over så lang en periode, giver det sig selv, at det kan være en stor opgave, oveni den eksisterende krise. 

Imidlertid er det derfor også vigtigt at du fokuserer på, hvad der evt kan have været udslaget for krisen og dermed måske årsagen til dette. Dette behøver dog ikke til alle tider at være sammenfaldende. Ofte kan depression bryde ud, i forbindelse med en detalje, som personen bliver udsat for, men som blot var dråber, der fik depressionen i udbrud. Men at der i bevidstheden ligger en lang række af årsager til den egentlige årsag til depressionens udbrud. Det er derfor grundlæggende stor betydning at komme helt til bunds i den form for krise, for om ikke andet at forhindre fremtidige udbrud af kriser.

Når du kender den grundlæggende årsag til din krise, vil du kunne tage dine forholdsregler for at det skal i fremtiden, samtidigt med at du i langt højere grad bliver bevidst om, hvor og hvordan du kan rehabilitere dig selv. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med din bevidsthed, fundet ind til din væsenskerne f.eks ved brug af bevidsthedsmodellen, og fundet og klargjort dine værdier og holdninger til dit liv, kan det være en stor opgave at skulle komme igennem en eksistentiel krise. Og meget vil tyde på, at det netop vil være tilfældet for de fleste, sålænge de er havnet i en eksistentiel krise. Ikke desto mindre er det et faktum, at du derfor på starte op på denne proces og langsomt få dannet et overblik over dit liv og dine værdier for dette. En dyb krise kan dermed være den grundlæggende årsag til at starte på denne proces, hvilket naturligvis betyder, at du må skabe nogle prioriteter og etablere et mønster, som du langsomt kan gå frem efter - med dig selv i behold. 

Det kan også udtrykkes ved at være et spørgsmål om, at du ikke bygger mure omkring din bevidsthed i forsøget på ikke at skulle forholde dig til dine værdier og idealer. De grundlæggende aspekter, som vi mennesker står over for i forbindelse med livets gang, kan være overvejelser ,bevidsthedsgørelse og beslutninger omkring din skæbne, dine moralske overbevisninger, relationen til andre mennesker, livets love og gang samt din fremtid. Ved at tvinge din bevidsthed til at fokusere din bevidsthed på disse områder, uanset hvor enig eller uenig tingene synes at stemme overens med dine grundlæggende meninger, kan du erfare, at din bevidsthed er aktiv , levende og mere eller mindre under kontrol.

For ikke at få etableret eller komme på for mange destruktive tiltag, ideer og aktiviteter, vil det desuden være gavnligt, at du mere eller mindre distraherer dig selv fra disse indfald. Dette kan ske ved at bruge din energi på overfladisk underholdning, en hobby, evt. dit job eller andre distraktioner, som kan fjerne dit fokus for en periode.

Vend og søg istedet dit fokus bevidst mod mere positive og livsbekræftende aktiviteter, som ofte kan have kreative aspekter såsom musik, kunst, litteratur eller enhver anden aktivitet, som du enten kan bruge til at udtrykke dig i ord eller handling, og som ikke er af livsafgørende karakter.

For at kunne bearbejde en eksistentiel krise, er det væsentligt at du forstår, hvad der kan være årsagen til, at du er havnet med disse problemer som er indeholdt i din krise. I denne sammenhæng konkret dine tanker, men i højere grad din forholdemåde til dine tanker. Dine tanker og dine indre dialoger tager udgangspunkt i din livssituation, dine omgivelser og din reaktion over dine erfaringer. 

Prøv at forholde dig til, hvor din plads er i den sammenhæng. 

Stil spørgsmålstegn ved dette, mens du ser bort fra sociale, politiske, åndelige og personlige sandheder og usandheder.

Prøv at nå til den erkendelse, at det kan være et mere eller mindre fælles problem for os som mennesker. Gør dig bevidst, at som mennesker ofte eller fra tid til anden kan og vil føle, at vi sidder fast i livet. Det kan være mere eller mindre selvskyldt. 

Ikke desto mindre fortsætter livet sin gang, om ikke andet så på mikroniveau. 

Lys, mørke, tidligt, sent - livet har sin gang og fortsætter uhindret, at du måtte befinde dig i en krise!

Ret fokus mod dig selv og udelad verden omkring dig. Stop med at sammenligne dig med andre, og du vil åbne en lem for at kunne opleve oprigtig glæde ved kun at sammenligne dig med dig selv - hvis du overhovedet har brug for at sammenligne på nuværende tidspunkt. Erkend at det for en periode er din skæbne og forsøg om muligt at lade denne iboende tanke ophøje sig til en form for stoisk ro og subjektivitet.

Tag ikke afstand for at udforme dine egne regler. Prøv at slække på dine normale begrebsnormer såsom erstatning af ord bør og skal i din indre dialog. Lad disse blive afløst af et vil og kan. Du er for en periode hægtet af dit normale normsæt, men disse eksisterer og ligger stadig i din bevidsthed, hvorfor du ikke skal frygte, at du udraderer dem for altid, men sætter dem på stand by for en periode.

Prøv at komme ind til kernen af, hvad det altoverskyggende problem måtte være og som har været årsagen til din situation. Alt efter temperament kan du skrive dine overvejelser ned. Det kan være i form af lister, udgang, digte eller blot i din dagbog, for på den måde at få afløb for dine tanker. 

Forestil dig hvad en person, som du respekterer meget, måske ville give dig af råd. Eller lad dig inspirere af en rollemodel, som du beundrer meget, og hvis egenskaber du kender tilstrækkeligt til. 

Sæt dig uden for dig selv, og iagttag hvad du ville sige til et andet menneske, som var i samme situation. Til tider kan det være gavnligt at etablere denne form for dualisme for at få sin situation sat i perspektiv istedet for at grave sig længere og længere ned i sin egen magtesløshed.

Hvis de løsningsmodeller, som du når frem til, kræver store ændringer og ikke mindst hvis det vitalt berører andre mennesker, vil være formålstjenstligt at vente et par dage og tænke nærmere over dine beslutninger før du tager aktion.

Hvis du ikke kan gøre noget ved din situation lige her og nu, må du acceptere dette og i så høj grad som muligt acceptere dette og muligvis parkere det for en stund.

Ofte vil beslutninger truffet f.eks i løbet af natten stå i et helt andet lys, når dagen bryder frem. Det kan også være med til at påvirke din beslutningskraft og dermed værdien af dine beslutninger.

Gør status over, hvad du har erfaret indtil videre  - og inddrag evt de overbevisninger, som du har arbejdet med i forbindelse med bevidsthedsmodellen. Såfremt du stadig oplever, at du sidder fast efter gennemgang af disse, skal du dog vide, at du trods alt har lært af situationen, og at også den har og er med til at præge dig som menneske.

Langsomt kan du sætte fokus og finde mening med nogle af de enkle og små glæder i livet - hvilket kan forstærkes, når du anvender alle dine sanser. Duft til blomsterne, kig på træerne i skoven, lyt til en fugl eller lign. Vær for en stund betragter af livet og dets eksistens. Forestil dig at du trækker dig lidt tilbage for blot at være iagttager uden at kommentere noget, uden at have en mening om noget og uden overhovedet at involvere dig i noget. Blot lyt og se.

Selv om det kan være særdeles hårdt at befinde sig på dette stadie, er det dog stadig et faktum, at imorgen er en ny dag - og hvor du kan forestille dig, at du visker din tavle rent og tager udgangspunkt i en ren tavle, som du nu kan udfylde som du vil.

For at blive motiveret til dette, skal du være konsekvent. Du kan f.eks. lave en overskrift som indeholder ord som: "Hvad betyder sandheden for mig og hvad er meningen med mit liv?".

Arbejd dig langsomt frem efter disse overskrift, noter hvilke overvejelser du gør dig og start ud fra dette at udarbejde dine mål Et mål i denne sammenhæng kan også være at du afsætte den nærmeste tid til at passe på dig selv og lade dine tanker få frit løb. Til inspiration kan du endvidere fordybe dig i en række filosoffer såsom Sartre, Nietzsches eller Camus, som alle har skrevet om eksistentialismen og deres overvejelser om den.

 

 

 

 

Angsten er menneskets grundlæggende vilkår!

Skrev Kierkegaard og dette udsagn må siges at være sandt.

Vi lever alle med angsten som fænomen i mere eller mindre grad.

Det kan på kort sigt være angsten for at komme for sent til et møde, til den grundlæggende angst, hvor vi er bange eller angste for ikke at være en tilstrækkelig god partner, forældre eller angsten for ikke at nå vores mål i tilværelsen til angsten for at eksistere og i sidste ende kan dette udmønte sig i angsten for angsten.

Din tilværelse kan bære præg af denne angst i mere eller mindre grad, og hvor meget dette præger dit liv , vil i høj grad være ensbetydende med, hvad du oplever som styrende i forhold til et godt eller mindre godt liv.

Såfremt angsten fylder for meget i dit liv og er styrende for din adfærd, dine handlinger, holdninger og syn på livet, vil en vigtig øvelse i første omgang være at forholde dig til denne angst.

At tage den ud i strakt arm og spørge dig selv, hvad du reelt er angst for, hvor dyb din angst er og dermed finde frem til, hvad du bør gøre for at denne ikke får herredømmet over dit liv. 

Som menneske er der ingen tvivl om, at dit påvirkelige sind er overskygget mere eller mindre synligt af denne angst. Din tilgang til tilværelsen og dit liv bærer præg af dens styrke i en grad, hvor du selv er nødsaget til dels at forholde dig til den samt gøre en aktiv indsats for at gøre noget ved den. 

Når du forholder dig til din angst, kan det være formålstjenstligt at komme til bunds i den, nøje at overveje, hvor dybt den ligger i dit sind samt eventuelt hvoraf den stammer.

Har du en grundlæggende angst, som primært er etableret i forhold til din opvækst, er den vokset i løbet af din ungdom og er den til stede grundlæggende i alle dine forholdemåder til livet?

Eller er det en angst, som er kommet i voksenalderen, hvor du har været udsat for eksistentielle problemområder, som har etableret dit grundlæggende angstpræget syn på livet , som gør det vanskeligt at komme videre i tilværelsen efter sådanne oplevelser? 

Hensigten med en sådan årsagssammenhæng skal ses ud fra det faktum, at din indsats for at bekæmpe eller underminere din angst kan være forskellig at angribe, alt efter dels hvor dybt angsten er en del af dig som person i form af en egenskab eller hvorvidt det er et enkeltstående problemområde, som du kender den dybere årsag til.

For rigtig mange psykisk sårbare, vil angsten være en skygge, som ligger over ens liv, og som det kan være svært at både forholde sig til, men også at sætte ord på og være konkret over for. Med et sind, hvor alle sanser mere eller mindre konstant er modtagelige og hvor påvirkninger udefra præger ens tanker, vil der løbe en understrøm af angst i både tanke og gerning. 

Den generelle angst præger derfor hele tilgangen til tilværelsen, hvorfor den dybere årsag til dens oprindelse kan være en svær opgave at bearbejde konkret. 

Det gælder derfor om i første omgang, at etablere et fokus, som bevæger sig væk fra denne angst. At skabe et fokus, som betyder, at sindet bliver optaget og opholder sig i forhold til nogle områder, hvor koncentrationen bliver øget og hvor din interesse for dine indsatser bliver skærpet i en grad, hvor du mere eller mindre bevidst får fyldt hjernen op med emner, som udskifter dine negative, bekymrende og angstprægede tanker. 

Du vælger bevidst at have skyklapper på, at springe ud på det dybe vand og prøve dine egne grænser af for at give pokker i den snærende angst. 

Når du bevidst vælger at fokusere på konkrete indsatser, når din koncentration og interesse er på sit højeste, vil du uværgeligt skubbe angsten til side, parkere den for en stund og over tid opleve mere eller mindre at tilsidesætte den, for ikke længere at lade den præge dit liv i samme grad.

Vi kender alle til, at vi kan lulle os ind i en rytme, som snører os mere eller mindre ind i en enten komfortzone eller mindre verden, og hvor vi ikke prøver grænser af. Mere eller mindre ubevidst gør vi de samme ting dag ud og dag ind. Inden vi ser os om, har vi fået etableret en række af vaner, som hverken udfordrer tanker eller handling.

Pludselig dukker en uventet begivenhed eller situation op, som kommer udefra, og som vi ikke selv har været ophavsmand til.

Vi kan blive mere eller mindre rystet i vores grundvolde, idet denne pludselig kommer på tværs af vores ellers fredfyldte hverdag. I sådanne situationer, kan du ofte støde på at blive grebet af angst og din umiddelbare reaktion kan være, at du trækker i dig selv.

Du mister overblikket, bekymrer dig om både fortid, nutid og ikke mindst fremtid, samtidigt med, at du febrilsk søger til en løsning her og nu for din nye og ukendte situation. Din handlemåde vil ofte bære præg af, at du netop bliver revet ud af din bevidsthed i en grad, hvor du ikke umiddelbart føler sikkerhed og slet ikke kan forholde dig klart og nøgternt til den nye situation. 

Desto oftere og mere du gror fast i sådanne livsmønstre og indhyller dig i en række af vaner, hvor du ikke udfordrer dig selv, desto sværere er det, når du bliver udsat for nye og anderledes påvirkninger.

Dette kan afspejle sig i din adfærd og dine tanker vil etablere spiraler af bekymringer, frustration, overlevelsesmekanismer som bunder i din angst for det nye, hvilket kan præge dit videre liv i en grad, hvor du til sidst ikke kan mærke dig selv og handle ud fra dine egne overbevisninger. Angsten har taget over, og du lader dig styre af den i en grad, hvor du ikke føler , at du har dig selv med i din adfærd, som mere er blevet præget af dine undvigelser for ikke at lade angsten fylde mere i dit sind eller liv.

Du lever som et forjaget dyr, som ikke kan finde hvile, idet du flygter for denne angst, som hele tiden viser sit ansigt, uanset i hvilken retning du ser.

For i første omgang at undvige disse episoder og undgå etableringen af disse tankemønstre, er det derfor vigtigt, at du ignorer angsten og bevidst vælger at etablere et fokus, som er fremadsynet og som du umiddelbart har en interesse i at forholde dig til.

For at blive løsrevet fra din overskyggende angstpræget tilværelse, vil det derfor være formålstjenstligt, at du gør dig en række overvejelser om, hvorledes du ønsker at dit liv fremover skal være. Hvad det skal indeholde,,hvordan du ønsker at være som person - givetvis mindre præget af angsten - samt hvordan dit liv vil kunne se ud, når du når til disse ønskesituationer. Det gælder derfor om at sætte mål! 

Ved at etablere mål, vælger du bevidst for en kort stund at ignorere din her og nu situation, som er underbygget og præget af din angst. Du vælger at visualisere en situation, hvor angsten ikke spiller en alt for dominerende rolle og helst ikke er en betydelig medspiller.

Således skal du i første omgang ikke lade den udfylde en rolle og du skal ikke tage hensyn til dens eksistens. Det gælder derfor om, at du etablerer en ønskesituation, hvor du ser bort fra angsten og dermed ikke lader dig præge eller styre af dens tilstedeværelse. Det er således også ensbetydende med, at du ikke kan eller skal holde dig tilbage på grund af bekymringer over angsten og lade din tilbageholdenhed være båret oppe af angsten. Noget sådan kan ofte være dækket inde under en række af dårlige undskyldninger, hvor du fra start enten er negativ eller bekymrende, idet du ser dit mål som umuligt eller for svært at nå, når angsten tager over, og du føler, at du ikke vil formå at nå dine mål. 

I første omgang skræller du alle disse bekymringstanker væk og forestiller dig, hvorledes du ser dig selv i situationen, når du har nået dit mål. Det kan umiddelbart synes at være en anden person du får at se for dit indre blik, men såfremt du har dette ønske om denne situation i fremtiden og vitterligt ønsker at gå efter dette mål, da vil det også være muligt for dig i dit sind at arbejde for at nå dertil.

Dit fokus på målet er etableret, og du ser ikke angsten som en del af dit mål. Angsten dukker op undervejs, men din koncentration og dit fokus vil betyde, at du mere eller mindre vil kunne afværge angsten for i sidste ende ikke at gære tilstede isoleret inden for din proces til målet.

En sådan øvelse vil på længere sigt bevirke, at du oplever episoder, handlingsforløb og en adfærd, hvor angsten udebliver og efterhånden vil disse situationer overtage og overskygge den grundlæggende og tidligere altoverskyggende angst, som til sidst vil miste taget i dit liv.

Du vil blive bedre og stærkere til at tackle udefrakommende påvirkninger uden i for høj grad at blive præget af angst, samtidigt med at du vil opleve, at din sårbarhed vil blive mindre påvirkelig i første omgang i forhold til din omverden og senere i forhold til dine tanker og dermed også din adfærd generelt.

Du har vundet over angsten og dens greb er svækket således, at det er dig, som styrer dit liv. Ikke destomindre er det med angst på samme måde som med stress, hvilket umiddelbart kan synes at være i forlængelse af hinanden, vi skal alle have en vis del for at overleve som menneske.

Du hverken kan eller skal forsøge helt at undgå angst, det vil bogstaveligt betegnes som værende dumdristigt! En vis portion angst skal du have for at være på vagt og ikke hovedløst bevæge dig ud i gerninger, som kan være farlige for dig eller dine omgivelser. Men på samme måde som stress er dette fænomen relativt, hvorfor det i første omgang handler omgang handler om at styre din angst, således at du styrer dit liv og ikke lader dig styre af den.

Generelt kan man sige, at dette fænomen optræder i alle former for nuancer og grader alt efter, hvem du er som menneske. Nogle mennesker kan være angste for konkrete ting eller inden for bestemte områder, mens andre kan leve med en generel angst.

Nogle har taget angsten til sig, og lever med den som en del af deres karakter, mens andre bliver præget og for hvem angsten styrer i en grad, at de har fået en diagnose. Uanset hvor udpræget din angst måtte være og hvor meget den fylder i din tilværelse, vil der ikke herske nogen tvivl om, at du som psykisk sårbar bærer på en angst, som fylder mere end godt er. Umiddelbart føler du måske ikke, at du konkret kan udpege, hvor og hvordan denne angst spiller ind i dit liv, men undertonen i din adfærd, dine tanker og din forholdemåde bærer præg af, at den fylder i dit liv! 

Du har blot ikke konkret udpeget inden for hvilke områder eller på hvilken måde denne spiller ind! 

Umiddelbart udmønter dette sig måske i tanker som:

 ”Jeg kan ikke klare det”

”Jeg mister kontrollen”

”Jeg dummer mig helt sikkert”

”Jeg bliver helt til grin”

”Der er ikke nogen, der kan lide mig”

”Jeg siger altid noget forkert”

”Jeg besvimer foran dem alle sammen”

”Jeg dør”

Det er katastrofetanker, som du vil erfare over tid bliver afløst af en højere grad af selvtillid efterhånden som du lykkes med dine mål.

"Livskvalitet er at vælge og tage konsekvenserne af sine valg" Fernando Salvater

 

Gør tingene 100% uden at brokke dig i tide og utide!

Træf bevidste valg!

Vi vælger hele tiden, men langt de fleste valg er ubevidste.

Jo mere bevidste vi bliver om de valg, som vi foretager og at vi faktisk vælger hele tiden, jo nemmere bliver vores liv. 

Vores liv kan opdeles i 3 + 1 væsentlige faser:

Barndommen, familie, job/karriere + selvrealisering, som er sideløbende de tre første.

De store beslutninger i relation til disse såsom uddannelse, arbejde, bolig, partner mm er ofte bevidste valg. 

Ikke destomindre kan de ofte give os kvaler, især hvis vi har svært ved at træffe en beslutning. 

Når vi handler mere ubevidst, er vi som regel slet ikke klar over, at vi vælger. Men det gør vi ikke destomindre. 

Det er hele tiden valg, som vi selv træffer.

Nogle af de mere ubevidste valg, træffer vi f.eks ud fra gamle holdninger og overbevisninger, ubevidst modstand, angst eller andre gamle forsvarsmekanismer. 

Desto mere vi bliver bevidste om, hvad der er på spil, når vi reagerer på bestemte måder, jo lettere bliver det at vælge mere frit - ud fra den reelle situation og vores dybere lyster og behov.

En ting, der nogle gange kan gøre det svært, når vi står i en valgsituation, er, at vi ikke kan beslutte os til, hvad vi skal vælge. 

Vi overvejer måske frem og tilbage, og kan blive helt stressede af at forsøge at finde ud af, hvad der er det bedste valg. 

I sådanne situationer skyldes det ofte, at vi er mere tilbøjelige til at spørge hovedet og fornuften fremfor kroppen og fornemmelserne og vores intuition, når vi foretager et valg. 

Hvis vi ikke er vant til det, kan det kræve træning, at begynde at mærke, hvad vi har lyst til, på samme måde som vores umiddelbarhed som børn. 

Men det er aldrig for sent at genvinde den evne. 

Det handler om opmærksomhed og fokus på bevidstheden.

Det er heller aldrig for sent at finde frem til de holdninger, overbevisninger og gamle mønstre, som vi ubevidst reagerer ud fra. 

Det er især vigtigt at finde frem til vores overbevisninger, værdier og holdninger. Mao det vi går og tror på - bevidst eller ubevidst. 

For det påvirker vores tanker og følelsesmæssige reaktioner, som igen påvirker kropslige reaktioner og handlinger.

Der er rigtig mange måder, hvorpå vi kan opdage mønstre og overbevisninger. Du kan starte med at skærpe opmærksomheden i hverdagen, så du bliver opmærksom på, hvordan du reagerer i forskellige situationer. 

Du kan endvidere spørge andre, hvordan de oplever dig. 

Du kan reflektere over dine drømme og deres budskaber. 

Du kan arbejde og ligefrem træne din intuition for at få øjeblikke af væren samt flere andre indfaldsvinkler.

Hvis du er mere eller mindre ubevidst om, at du i virkeligheden har et valg, risikerer du ofte at havne i en offerrolle, hvis du ikke før dig dette klart. 

Det kan afstedkomme, at du føler at livet er hårdt, samfundet er uretfærdigt eller at alle mennesker er urimelige eller ligefrem imod dig. 

Men det er en del af livet, og det er som det er! 

Det altafgørende er derfor, hvordan du har det med dig selv og dine omgivelser, og hvordan du vælger at se på de ting, som finder sted i dit liv.

Det handler ofte om en række ubevidste valg, der bunder i gamle ubevidste overbevisninger, værdier og holdninger. 

Når du kender indholdet af disse, kan du forholde dig til dem og ændre på dem, hvis du ønsker det. Du kan naturligvis ikke ændre på alle livsforhold, men du kan ændre dit syn på dem og dermed, hvordan du vil forholde dig til dem i fremtiden. 

Når du bliver bevidst om, at du selv kan vælge hele tiden, kan du også komme ud af offerrollen.

 

Ensomhed og angst - i fremtiden!

Der er flere årsager til større grad af ensomhed og angst i forbindelse med fremtiden.

Vi spejler os i hinanden og med firsernes etablering og nutidens dyrkelse af bla. fitness betyder dette dels, at vi går efter den ideelle krop samtidigt med ,at vi i overvejende grad går fra et fællesskab med holdsport til en individuel aktivitet, hvilket optager vores tid og vi har ikke tid til andre. 

Denne udadvendte spejling og sammenligning samtidigt med, at vi står alene med vores mål og egen manglende formåenhed for at nå vores mål, skaber frustration og dermed angst for ikke at ligne andre.

Medierne er med til yderligere at cementere denne mangelfuldhed i form af fremhævelse af idealet samtidigt med fornægtelse og udstødelse af de mennesker som ikke slår til, som ikke formår at efterleve dette. 

Desuden betyder dette en fordømmelse af dem, som ikke lykkes oveni en formynderisk holdning til de mennesker, som blot vælger ikke at deltage i disse trends.

Denne afstandstagen øges, når vi ikke tør vise vores inderste følelser for ikke at miste ansigt i frygt for at blive udstødt af gruppen. 

En politisk korrekthed danner grundlaget for disse kunstige og grupperelaterede værdier, hvor ingen tør gå imod eller stille spørgsmål. 

Ved indestængte følelser, i forsøget på at dække over vores svagheder, som vi vægter i forhold til flertallet, etableres i højere grad negativitet og pegen fingre af de ukorrekte. 

Vores forståelse og accept overfor andre bliver mindre, vores tolerancetærskel bliver lav og vi vælger istedet at hyle blandt de ulve vi befinder os for på denne måde at få styrket vores selvværd, sålænge vi dermed føler, at vi tilhører gruppen. 

Det er vores eksistentielle livsgrundlag at føle os som en del af gruppen, hvorfor alle, som står udenfor og som afviger, ikke er politisk korrekte.

Paradokset ligger imidlertid i, at vi omvendt ikke drages og finder interesse for den fysiske og her og nu deltagelse af gruppers aktiviteter. 

Når børn vælger at spille spil på deres IPad fremfor at lege med andre børn, er der grund til at kalde dette for en krise.

Over tid har denne udvikling betydet, at ikke længere har nogle fælles værdier. Som grupper har vi ikke etableret nogle fælles kerneværdier, idet mennesket i dag ikke ved selvstændigt, hvad det skal stå for og skal eller kan læne sig op ad.

Ved at være blevet revet væk fra de naturligt etablerede grupper i forbindelse med livsprocessen i form af institutioner med pasning, uddannelse, arbejde har vi flået disse værdier væk, hvorfor vi ikke kan drage fordel eller læne os op ad disse for at finde vores egen identitet.

En grundlæggende frygt for ikke at fylde og være en del af gruppen med fælles kerneværdier har betydet, at vi ikke opbygger relationer af vedvarende karakter i disse sociale grupper, hvorfor vi bliver rastløse og søger fra padde til padde uden at bruge tid og energi på at bære de sociale relationers værdier med os. Vi bliver hjemløse i vores eget liv, ting når ikke at konsolidere sig på en vægtig og betydningsfuld måde, hvorfor vi drager videre i forsøget på at passe ind i de nye grupper, som vi måtte støde på i vores færd. 

Mennesker som fastholder gamle kerneværdier som lang ansættelsestid, faste forhold, fast vennekredsen osv bliver at betragte som stilstående og uden for udvikling. 

Overfladiskhed bliver gennemsyret for vores sociale relationer og fordybelsen finder udelukkende sted i forhold til dyrkelsen af os selv. 

Vi søger indad, fordi vi oplever frustration og til sidst ikke ved eller kan kende os selv, idet vi dagligt bliver udfrittet og relateret til et utal af sociale konstellationer, som vi mere eller mindre succesfuldt forsøger at passe ind i.

En manglende bevidsthed om sin egen identitet sideløbende med et bombardement af idealiserede mønstre for den til enhver tid perfekte livsførelse og adfærd betyder stress og angst hos den enkelte, hvilket for nogle kan skabe faretruende konsekvenser.

At være ensom uden at være alene!

Ensomhed bliver oftest forbundet med, at et menneske er alene og oplever en krise ved denne situation. I sådanne sammenhænge og for at komme denne ensomhedsfølelse til livs, gælder det naturligvis primært om at opsøge sociale konstellationer, hvor samværet med andre mennesker er med til at afværge denne følelse.

Ikke desto mindre findes der også rigtig mange, som lever i parforhold, og som i høj grad oplever en ensomhedsfølelse. 

De enkelte parter indvier ikke hinanden i deres tanker og følelser og ofte er det først i forbindelse med en konflikt, krise eller lign skelsættende ting, som kan ryste i livets grundvolde, at de får fortalt, hvad der ligger dem på sinde. Desværre viser det sig ofte, at det er for sent med disse tilkendegivelser, da tingene har eskaleret i en grad, hvor parterne enten må hver til sit eller ikke kan støtte hinanden i fremtiden.

Men som psykisk sårbar eller følelsesmæssig modtagelig kan du opleve ensomheden i mange aspekter, som intet har at gøre med deltagelse i socialt samvær. 

Det gælder blandt andet etableringen af denne følelse i forbindelse med din sårbarhed og de begrænsninger og følelser, som er forbundet med dig som person. 

Du kan opleve, at du kan have svært ved at forholde og indvie andre i dine tanker, følelser og ofte tilknyttede bekymringer samt overvejelser, som fylder dit sind. 

Samtidigt gælder det for alle mennesker, at de fra tid til anden eller måske endog konstant oplever ensomheden trods deltagelse og samhørigheden med andre mennesker. 

Det gælder både i forbindelse med dine forhold, familie, kolleger osv. 

Blot tanken om at delagtiggøre dine omgivelser i din sårbarhed og hvordan denne løbende måtte udmønte sig, kan afholde dig fra at betro dig og dermed opstår følelsen af ensomhed, idet du føler, at du står alene med dette.

Endvidere kan du have en grundlæggende frygt for, at såfremt du netop udviste tillid og inddrog dine relationer i dine tanker forbundet med sårbarhed, ville de måske dels ikke kunne forstå dig, eller endog tage afstand fra dig og dermed holde mindre af dig.

Det er vigtigt at du kommer over denne tilbageholdenhed, ihvertfald hvad angår dine nærmeste, hvilket skyldes flere ting. 

Dels udviser du ikke dine nærmeste den tillid, som gerne skulle være tilstede i jeres relation. 

Såfremt din sårbarhed og tanker/følelser indeholdt i denne ikke tåler at komme frem eller bliver modtaget negativt eller slået hen, skal du overveje, hvorvidt du befinder dig i det rigtige forhold. 

Desuden går du måske alene med disse tanker, hvorfor de kan hobe sig op i dit sind og efterfølgende skabe tvangstanker som kan komme ud af proportioner, hvilket kan afstedkomme øget sårbarhed eller en konkret krisesituation. 

Når du indvier andre i disse, vil du ofte opleve enten at de bliver modtaget med forståelse og kærlighed og desuden kan en tilkendegivelse fra modtageren om, at vedkommende oplever det samme eller lign. være med til at berolige dig, og måske stoppe disse.

Hvor meget, hvornår og hvordan du får tilkendegivet din sårbarhed og sat ord på er naturligvis en balancegang, idet din sårbarhed givetvis også indeholder aspekter af mindre selvværd, hvorfor omgivelsernes umiddelbare reaktion eller kommentarer, kan være sårende i en grad, hvor du kan føle dig såret og krænket. 

Det kan være irritation, aggression eller kommentarer som, at du altid er sart. Imidlertid vil du ofte finde en balance og ofte kunne afkode dine nærmestes handle- og adfærdsmønster, hvorfor du dermed kan mærke, hvor åben du både ønsker og kan være. 

Du må prøve dig forsigtigt frem i forhold til din egen udvikling og ikke trække dig for meget ind i dig selv, såfremt du skulle være ude for at blive misforstået og dermed have fået krænket din integritet.

Omvendt vil din sårbarhed og din indsigt i livets nuancer ofte kunne indvie dine nærmeste om forholdemåder, som de ikke tidligere havde fået øje på eller havde responderet sig frem til. 

Det kan være en værdifuld gave, hvis du evner at danne mønstre, hvor du med din menneskelige og følelsesladet indsigt i sindet, kan dele dine overvejelser og indsigter med dine nærmeste på en for alle berigende og frugtbar måde.

Samtidigt må du indse, at dine tanker, følelser og adfærd udgør dig som person, hvorfor din sårbarhed med ord, også er dig og dit sind, hvilket vil være den eneste måde, at dine omgivelser får det fulde indblik i dig som menneske og derned også den kærlighed, der måtte være mellem jer.

Ofte vil dine tanker og følelser og i visse tilfælde din adfærd, kunne anspore dine relationer til at få indsigt i,hvorledes dit velbefindende er, og hvorvidt du er inde i en mere eller mindre sårbar periode eller står over for en situation, hvor din sårbarhed kan komme på en prøve. 

På denne måde kan du bede om hjælp, således at dine nærmeste kan række hånden frem og hjælpe dig på vej og videre trods en svær situation eller periode i dit liv. 

Det åg, som du uværgerligt bærer på dine skuldre ved at være tavs, vil uvilkårligt blive lettet, hvilket på længere sigt vil være ensbetydende med, at du vil blive styrket i fremtiden, idet du muligvis med hjælp fra dine nærmeste er kommet igennem en svær periode, og dermed er blevet styrket.

 

Depression og angst!

Nogle af de mest kendte og udbredte psykiske lidelser er depression og forskellige former for angst. Alkoholmisbrug regnes også af mange med til de psykiske sygdomme, siger Jes Gerlach, speciallæge i psykiatri. 

Sygdommene følges i vid udstrækning ad og optræder hos en og samme person.

»Hvis du f.eks. har en depression, vil du også tit lide af angst. Og så vil du være mere tilbøjelig til at dulme din angst med alkohol. Og omvendt: Hvis du drikker, så kan de andre sygdomme følge med, fordi alkohol både fremmer angst og depression,« siger Jes Gerlach.

Han anslår, at de tre lidelser depression, angst og alkoholisme hver især har tag i omkring 200.000 mennesker. Skizofreni, dvs. et spaltet sind, en ubehagelig splittelse af tanker og følelser, ofte domineret af hallucinationer og følelsen af at være forfulgt, er der til sammenligning kun 20.000, der har.

De mange overlapninger gør, at der samlet set stadig »kun« er 500.000 psykisk syge i Danmark.

Hvorfor bliver nogle af os ramt af psykiske lidelser?

»Enkle forklaringer findes der ikke. Men helt overordnet kan man sige, at psykisk sygdom opstår på baggrund af to faktorer: En medfødt sårbarhed kombineret med en senere belastning, den såkaldte sårbarhed-stress-model,« siger Jes Gerlach.

Det vil sige, at mens nogle mennesker tilsyneladende er født robuste og nærmest kan klare al slags modgang, så er de mennesker, der risikerer at blive psykisk syge, mere sårbare og følsomme fra begyndelsen. Og når de så udsættes for en hård belastning, kan det udløse en psykisk lidelse.

Et eksempel er den såkaldte panikangst, som ca. fire pct. af befolkningen lider af på et tidspunkt i deres liv.

»Pludselig kommer angsten. Hjertet hamrer afsted, du har svært ved at få luft, du tror næsten, du skal dø. Mange drøner på skadestuen, andre sidder som forstenet og tænker: Nu er det sket med mig. Denne tilstand udløses ofte af en eller anden form for stresssituation, en forestående præstation, en eksamen eller en samtale, man skal til,« forklarer Jes Gerlach.

Perfektionisme

Menneskers sårbarhed kan også komme til udtryk som perfektionisme, hvilket i sig selv gør en udsat.

»Netop depression kan bunde i den stressbelastning det er at skulle være perfekt på alle leder og kanter og tjekke alt muligt for at være tilfreds med sig selv.«

Der findes også fysiologiske forklaringsmodeller på nogle af de psykiske lidelser. Bl.a. kan depression forklares med underskud af et bestemt stof i hjernen.

Hvad gør man, hvis man selv får nogen af de symptomer, du har nævnt?

»Man skal altid starte med at gå til sin egen læge. Han eller hun kan se, om man skal videre i systemet, eller om det er noget, man kan klare selv, evt. sammen med lægen,« siger Jes Gerlach.

Når det gælder behandling, kan de psykisk syge forenklet sagt deles op i tre omtrent lige store grupper:

»En tredjedel kan klare deres symptomer selv, med hjælp fra familie og venner. Her er der ofte tale om lettere angst og depression, ofte udløst af stress, og man finder ud af, at familien har haft for travlt, været for ambitiøs og præstationsorienteret, både når det gjaldt jobbet, fritiden og børnene. Man har måske drukket for meget rødvin om aftenen og derfor sovet dårligt, hvilket har forværret situationen. En god nattesøvn er faktisk den bedste medicin mod den stress, som kan udløse de fleste psykiske problemer« siger Jes Gerlach.

En anden tredjedel kan behandles med samtaler eller terapi hos enten den praktiserende læge selv eller en psykolog eller psykiater, som lægen henviser til.

Og endelig er der den sidste tredjedel, som ud over samtaleterapi har brug for medicin og/eller må indlægges i perioder.«

Jes Gerlach understreger, at det for alle mennesker med psykiske vanskeligheder er vigtigt, at de selv sætter sig ind i, hvad deres problem er, hvornår det opstår og hvad der kan gøres ved det.

»Viden om sygdommen giver tryghed, og det er en del af behandlingen,« siger Jes Gerlach.

Uddrag af artikel fra Kristeligt Dagblad.

Eksistentiel krise!

En eksistentiel krise kan opstå, når de svar, som du tidligere havde til spørgsmål om meningen med livet - samt din plads i det - ikke længere giver tilfredsstillelse, retning eller fred i dit sind. 

En krise af eksistentiel karakter er ofte forårsaget af utilfredsstillende forhold, magtesløshed eller kedsomhed. Det kan også skyldes psykiske sygdomme, især depression, som ofte fratager et menneske oplevelsen af mening med livet. 

For at kunne forholde og beskæftige dig med en eksistentiel krise, kræver det, at du kender eller genkender din sindstilstand. Ved at foretage en opgørelse af de kriser, du har haft og forsøge en fælles nævner, et aspekt eller sammenhæng. At vide hvorvidt de alle udpræget har en fælles årsag eller sammenhæng. På baggrund af denne kan du omdefinere betydningen af dit liv bla. ved at forankre dig i din tro på livet, ved at fokusere din energi på produktive eller kreative opgaver samtidigt med, at du analyserer, hvorledes din situation er, og hvad der kan have været årsag til din krise.

Første trin på dette arbejde er, at du indrømmer og erkender over for dig selv, at du er i en krise af eksistentiel karakter. Hvis du stiller spørgsmålstegn ved meningen eller formålet med din eksistens, eller hvis grundlaget for dit liv synes usikkert og forbigående, kan du evt. Være ude i en eksistentiel krise!

Denne erkendelse kan have mange årsager, men der kan være et par fællestræk, som kan berøre mennesker, når de står i en sådan situation.

Det kan dreje sig om følelsen af at være alene og isoleret i verden, en større bevidsthed og forståelse om din egen dødelighed, at tro at dit liv er beregnet til et bestemt formål eller betydning, hvilket du måske ikke har fornemmet endnu. 

Det kan desuden være et måske mere filosofisk præget spørgsmål, som kan dreje sig om en større bevidsthed om din frihed og deri accepten af de konsekvenser, som du lever under ved ikke at benytte eller ligefrem afvise al den frihed, vi i bund og grund har som mennesker.

Endelig kan det naturligvis være konkrete vitale begivenheder, gode såvel som dårlige, hvor livet banker på, og hvor det kan dreje sig om fødsel eller død.

Uanset årsag og til dels også graden af din eksistentielle krise, er det formålstjenstligt at føre dig nogle overvejelser om,hvad dit eget liv betyder i denne sammenhæng. 

Eksistentialismen postulerer, at hvert enkelt menneske er bemyndiget til at vælge parametrene for sin egen eksistens. Ved at du tilføjer den enkelte eksistentielle krise som en del af dit liv, kan i sidste ende hjælpe dig selv med at løse den.

Den menneskelige bevidsthed er til enhver tid bevidst om den undertrykkelse, som finder sted over for det skadelige overskud af bevidstheden. Det betyder med andre ord, at vi i vores bevidsthed, altid er bevidst om, at der ligger en skadelig påvirkning, som kan underminere overskuddet i vores bevidsthed.

Du kan arbejde med denne indirekte kendsgerning og dermed enten forkorte eller ligefrem forhindre at du havner i en krise af eksistentiel karakter.

Undgå så vidt muligt at isolere dig psykisk, hvilket i overført betydning betyder, at du skal såvidt muligt undgå at lade din bevidsthed blive opfyldt af negative eller rystende tanker og følelser. Prøv så vidt det er dig muligt at skyde sådanne impulser fra dig, hvilket du bla. mere eller mindre bevidst kan gøre ved at være aktiv fysisk eller opholde dig i positive stemningsladede situationer. 

Det siger sig selv, at dit sind givetvis netop vil være fyldt med sortsyn, nedtrykthed, opgivelse og opgivenhed, hvilket oftest er symptomerne i forbindelse med sådanne kriser. Imidlertid er det afgørende for længden og prægningen af dig som person, hvor god du er og ihærdigt arbejder på at komme ud af sådanne fastlåste situationer. 

Ofte er evnen til at komme videre og undgå disse negative stemninger sammenfaldende med flere episoders eller måske et helt livs træning. Mennesker som f.eks ofte oplever depressive perioder kan mellem disse perioder mere eller mindre bevidst og koncentreret arbejde på at forebygge disse episoder. 

Såfremt du ikke tidligere har oplevet en krise af nævneværdig grad og måske ikke over så lang en periode, giver det sig selv, at det kan være en stor opgave, oveni den eksisterende krise. 

Imidlertid er det derfor også vigtigt at du fokuserer på, hvad der evt kan have været udslaget for krisen og dermed måske årsagen til dette. Dette behøver dog ikke til alle tider at være sammenfaldende. Ofte kan depression bryde ud, i forbindelse med en detalje, som personen bliver udsat for, men som blot var dråber, der fik depressionen i udbrud. Men at der i bevidstheden ligger en lang række af årsager til den egentlige årsag til depressionens udbrud. Det er derfor grundlæggende stor betydning at komme helt til bunds i den form for krise, for om ikke andet at forhindre fremtidige udbrud af kriser.

Når du kender den grundlæggende årsag til din krise, vil du kunne tage dine forholdsregler for at det skal i fremtiden, samtidigt med at du i langt højere grad bliver bevidst om, hvor og hvordan du kan rehabilitere dig selv. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med din bevidsthed, fundet ind til din væsenskerne f.eks ved brug af bevidsthedsmodellen, og fundet og klargjort dine værdier og holdninger til dit liv, kan det være en stor opgave at skulle komme igennem en eksistentiel krise. Og meget vil tyde på, at det netop vil være tilfældet for de fleste, sålænge de er havnet i en eksistentiel krise. Ikke desto mindre er det et faktum, at du derfor på starte op på denne proces og langsomt få dannet et overblik over dit liv og dine værdier for dette. En dyb krise kan dermed være den grundlæggende årsag til at starte på denne proces, hvilket naturligvis betyder, at du må skabe nogle prioriteter og etablere et mønster, som du langsomt kan gå frem efter - med dig selv i behold. 

Det kan også udtrykkes ved at være et spørgsmål om, at du ikke bygger mure omkring din bevidsthed i forsøget på ikke at skulle forholde dig til dine værdier og idealer. De grundlæggende aspekter, som vi mennesker står over for i forbindelse med livets gang, kan være overvejelser ,bevidsthedsgørelse og beslutninger omkring din skæbne, dine moralske overbevisninger, relationen til andre mennesker, livets love og gang samt din fremtid. 

Ved at tvinge din bevidsthed til at fokusere din bevidsthed på disse områder, uanset hvor enig eller uenig tingene synes at stemme overens med dine grundlæggende meninger, kan du erfare, at din bevidsthed er aktiv , levende og mere eller mindre under kontrol.

For ikke at få etableret eller komme på for mange destruktive tiltag, ideer og aktiviteter, vil det desuden være gavnligt, at du mere eller mindre distraherer dig selv fra disse indfald. Dette kan ske ved at bruge din energi på overfladisk underholdning, en hobby, evt. dit job eller andre distraktioner, som kan fjerne dit fokus for en periode.

Vend og søg istedet dit fokus bevidst mod mere positive og livsbekræftende aktiviteter, som ofte kan have kreative aspekter såsom musik, kunst, litteratur eller enhver anden aktivitet, som du enten kan bruge til at udtrykke dig i ord eller handling, og som ikke er af livsafgørende karakter.

For at kunne bearbejde en eksistentiel krise, er det væsentligt at du forstår, hvad der kan være årsagen til, at du er havnet med disse problemer som er indeholdt i din krise. I denne sammenhæng konkret dine tanker, men i højere grad din forholdemåde til dine tanker. Dine tanker og dine indre dialoger tager udgangspunkt i din livssituation, dine omgivelser og din reaktion over dine erfaringer. 

Prøv at forholde dig til, hvor din plads er i den sammenhæng. Stil spørgsmålstegn ved dette, mens du ser bort fra sociale, politiske, åndelige og personlige sandheder og usandheder.

Prøv at nå til den erkendelse, at det kan være et mere eller mindre fælles problem for os som mennesker. Gør dig bevidst, at som mennesker ofte eller fra tid til anden kan og vil føle, at vi sidder fast i livet. Det kan være mere eller mindre selvskyldt. 

Ikke desto mindre fortsætter livet sin gang, om ikke andet så på mikroniveau. 

Lys, mørke, tidligt, sent - livet har sin gang og fortsætter uhindret, at du måtte befinde dig i en krise!

Ret fokus mod dig selv og udelad verden omkring dig. Stop med at sammenligne dig med andre, og du vil åbne en lem for at kunne opleve oprigtig glæde ved kun at sammenligne dig med dig selv - hvis du overhovedet har brug for at sammenligne på nuværende tidspunkt. Erkend at det for en periode er din skæbne og forsøg om muligt at lade denne iboende tanke ophøje sig til en form for stoisk ro og subjektivitet.

Tag ikke afstand for at udforme dine egne regler. Prøv at slække på dine normale begrebsnormer såsom erstatning af ord bør og skal i din indre dialog. Lad disse blive afløst af et vil og kan. Du er for en periode hægtet af dit normale normsæt, men disse eksisterer og ligger stadig i din bevidsthed, hvorfor du ikke skal frygte, at du udraderer dem for altid, men sætter dem på stand by for en periode.

Prøv at komme ind til kernen af, hvad det altoverskyggende problem måtte være og som har været årsagen til din situation. Alt efter temperament kan du skrive dine overvejelser ned. Det kan være i form af lister, udgang, digte eller blot i din dagbog, for på den måde at få afløb for dine tanker. 

Forestil dig hvad en person, som du respekterer meget, måske ville give dig af råd. Eller lad dig inspirere af en rollemodel, som du beundrer meget, og hvis egenskaber du kender tilstrækkeligt til. 

Sæt dig uden for dig selv, og iagttag hvad du ville sige til et andet menneske, som var i samme situation. Til tider kan det være gavnligt at etablere denne form for dualisme for at få sin situation sat i perspektiv istedet for at grave sig længere og længere ned i sin egen magtesløshed.

Hvis de løsningsmodeller, som du når frem til, kræver store ændringer og ikke mindst hvis det vitalt berører andre mennesker, vil være formålstjenstligt at vente et par dage og tænke nærmere over dine beslutninger før du tager aktion.

Hvis du ikke kan gøre noget ved din situation lige her og nu, må du acceptere dette og i så høj grad som muligt acceptere dette og muligvis parkere det for en stund.

Ofte vil beslutninger truffet f.eks i løbet af natten stå i et helt andet lys, når dagen bryder frem. Det kan også være med til at påvirke din beslutningskraft og dermed værdien af dine beslutninger.

Gør status over, hvad du har erfaret indtil videre  - og inddrag evt de overbevisninger, som du har arbejdet med i forbindelse med bevidsthedsmodellen. Såfremt du stadig oplever, at du sidder fast efter gennemgang af disse, skal du dog vide, at du trods alt har lært af situationen, og at også den har og er med til at præge dig som menneske.

Langsomt kan du sætte fokus og finde mening med nogle af de enkle og små glæder i livet - hvilket kan forstærkes, når du anvender alle dine sanser. Duft til blomsterne, kig på træerne i skoven, lyt til en fugl eller lign. Vær for en stund betragter af livet og dets eksistens. Forestil dig at du trækker dig lidt tilbage for blot at være iagttager uden at kommentere noget, uden at have en mening om noget og uden overhovedet at involvere dig i noget. Blot lyt og se.

Selv om det kan være særdeles hårdt at befinde sig på dette stadie, er det dog stadig et faktum, at imorgen er en ny dag - og hvor du kan forestille dig, at du visker din tavle rent og tager udgangspunkt i en ren tavle, som du nu kan udfylde som du vil.

For at blive motiveret til dette, skal du være konsekvent. Du kan f.eks. lave en overskrift som indeholder ord som: "Hvad betyder sandheden for mig og hvad er meningen med mit liv?".

Arbejd dig langsomt frem efter disse overskrift, noter hvilke overvejelser du gør dig og start ud fra dette at udarbejde dine mål Et mål i denne sammenhæng kan også være at du afsætte den nærmeste tid til at passe på dig selv og lade dine tanker få frit løb. Til inspiration kan du endvidere fordybe dig i en række filosoffer såsom Sartre, Nietzsches eller Camus, som alle har skrevet om eksistentialismen og deres overvejelser om den.

 

 

 

 

At være tilstede her og nu!

Du kan ikke unddrage dig alle dine tanker , både de store og små, men du kan tage udgangspunkt i her og nu situationen og fastholde en stemning, der tager udgangspunkt i nuet og føle, hvad der sker med dig. Du kan fokusere på at føle, mærke og observere, hvad der sker omkring dig. Det betyder, at alle dine sanser kommer i bevægelse og bliver aktive. Det kan i en depressiv tilstand være svært, idet dele af sanseapparatet kan være skåret fra eller være mere inaktivt end normalt. Det kræver øvelse, og det er i denne sammenhæng vigtigt at starte i det små. At se, lytte og f.eks lugte til den positive situation du kan være i, skærper dine sanser i en grad som er med til, at du bogstaveligt lever dig ind i situationen. Det kan til tider være udmattende over længere tid, men det øjebliksbillede din underbevidsthed opfanger etableres i hjernens hukommelse og vil langsomt kunne opbygges til genkendelse og samlet være fundamentet til at bygges videre på og langsomt betyde, at din bevidsthed arbejder ad mere positive veje samlet set.

 

At skrue ned!

Skru ned på dine forventninger både til dig selv og dine omgivelser - du vil blive glædeligt overrasket.

Forventningerne til dig selv er givetvis store. Du oplever måske, at det netop er på grund af dine manglende indfriet forventninger til dig selv, at din depression er opstået. Det siger derfor sig selv, at du skal skrue ned for disse forventninger og i højere grad stille dig tilfreds med situationen, som den er her og nu. Du skal fokusere på, hvad der lykkes, selv om det kan være selv små ting. Desuden skal du i høj grad sætte pris på den indsats du selv lægger for dagen i forbindelse med at komme ud af din depression. Skriv i din dagbog, hvad du er taknemmelig for og ville glæder du har haft uden at stille de store forventninger på forhånd.

Rigtig mange mennesker stiller - ofte meget store - forventninger til sine omgivelser. Det gælder både deres adfærd, gøren og laden. De forventer, at andre vil handle på den måde, som de selv finder som den rigtige. Det kan du ikke forvente af andre. Som mennesker er vi alle forskellige, med hver vores baggrund i form af arv og miljø samt vilje, hvorfor en konkret situation ofte vil blive betragtet og vægtet vidt forskelligt. Såfremt der ikke er tale om grov overskridelse af etiske og moralske retningslinier, er den måde vi alle vælger at håndtere en situation lige så forskellig, som vi er mennesker. Etablering af forventninger over for andre kan ofte være af en hel urealistisk grad, som gør det næsten umuligt for vedkommende at kunne indfri. Indfaldsvinklen til den pågældende situation bliver derfor betragtet ud fra vidt forskellige vinkler, hvorfor din vinkel nødvendigvis ikke er den mest gældende! Hvis du på forhånd har dannet dig nogle forventninger til en given hændelse, vil du oftest blive skuffet , muligvis også bekræftet i din formodning om at disse ikke bliver indfriet og får dermed ny næring til dit brokkeri, som i sidste ende kun er til skade for dig selv. Sålænge du ikke forventer det helt store, vil du blive positivt overrasket, idet en hændelse kan udvikle sig i en retning, du ikke havde fantasi til at forestille dig. 

At have styr på tankerne!

Hvis vi virkelig forstår og tror på, at vi skaber vores virkelighed med vores tanker og overbevisninger, så kan vi også bruge den viden til at skabe den verden, vi gerne vil leve i. At tankens kraft er stor hersker der ingen tvivl om. Du har givetvis erfaret det i forbindelse med din depression. Dystre, mørke og destruktive og selvnedbrydende tanker har taget både magten i dit sind og dermed også over din energi og motivation. Dine tankers magt har indflydelse på både dine følelser, adfærd og dermed også dit syn på verden udadtil. Såvel som de derfor kan være negative, kan de også være positive og ad denne vej få magten i dit fremtidige sind. Med andre ord det handler om tanker og om den kraft dine tanker udøver over for dig og gør ved dig og gør dig til.

Der er ingen mennesker som kan undslippe livets hverken op- eller nedture. Det er forundt os alle. Men det er måden hvorpå vi takler disse livshændelser, der afgører hvorvidt vi bliver depressive eller ej. Det er måden, hvorpå vi vælger at imødekomme, takle og komme videre i disse situationer, som er afgørende for udfaldet. Vore tanker og vores formåen til at komme videre især i svære situationer afhænger oftest af vores fortid, hvad den måtte bringe med sig både i forhold til barndom, ophav, traditioner, værdier, holdninger osv. Oftest er vi ikke herre over de kriser, som livet bringer med sig, men vi er - eller kan være - herre over vores tanker, og dermed også vores måde at vælge at takle disse kriser. Nogle mennesker kan enten modstå eller gennemleve væsentlig sværere, dybere og mere skelsættende kriser gennem livet end andre, og til trods for dette komme helskindet igennem uden for mange m'en, mens der for andre ikke skal være mange krusninger på vandoverfladen, før det hele bliver for meget - og giver op.

Det forholder sig ofte således, at depression udløses hos mennesker, som er meget kontrollerende, perfektionister, pligtopfyldende og samlet set har et behov for at have et overblik og styr på tingene. De kan ofte i forvejen have svært ved at slappe af og har dermed et kontrolgen der på forhånd styrer deres umiddelbare lyster og behov, hvorfor livet allerede der er overvåget og toppet med tanker. I og med de mister kontrollen, etableres en angst, som kan udløse depression. Det kan være angst for at miste overblik, angst for ikke at slå til og i sidste ende angst for angsten. Et mylder af tanker vil ofte i denne sammenhæng indfinde sig. Disse mennesker er ofte meget samvittighedsfulde, dermed ikke ment, at mennesker med et mere lyst sind er mindre samvittighedsfulde, de ser blot mindre bekymrende og negativt på hændelser. De tænker  "Pyt  med det, det går nok over! "Og kommer videre med en mere positiv spiral, der bliver bekræftet undervejs og dermed skaber ny energi. Denne energi er med til at konsolidere deres egen selvtillid og skaber dermed fundamentet og troen på, at de er istand til at overleve også denne krise og deres videre færd.

 

Når omgivelserne dømmer!

Et af de største problemområder for folk, som bliver ramt af en psykisk sygdom, er den stigmatisering de oplever i deres omgivelser.

Relationer, som de før følte sig trygge i, udviser pludselig en afstandstagen og tabuisering af deres tilstand.

Undlader at kontakte dem, besøger dem ikke både under og efter indlæggelse og telefonen bliver død og mailkontakten forsvinder.  Selv den tætte familie, vælger at ”vælge fra”.

For mange syge er det faktisk en af de største byrder oveni selve sygdommen.

Hvor meget skal de fortælle og hvorfor er der ingen i familien, som forstår dem?  

Ofte er denne frygt faktisk et psykologisk fænomen, som står uden for den syge.

 Alastair Campbell  - også kaldet 'opfinderen af spin' og 'mørkets fyrste' - er tidligere toprådgiver og spindoktor for Tony Blair. Med sin personlige historie som rambuk arbejder eks-spindoktoren på at få to emner på dagsordenen: Åbenhed om psykiske lidelser og ligestilling af det mentale og det fysiske helbred. 

"Stigmatiseringen kommer på grund af folks frygt. Frygt for hvad det er. Frygt for at erkende, at man måske selv har en psykisk sygdom. Frygt for, hvad det gør ved andre mennesker." 

Om hvad der forhindrer psykiske lidelser i at blive anerkendt og accepteret som »rigtige« sygdomme, forklarer han:

»Jeg tror, det er … uvidenhed. Og at folk føler, at de her emner er mere komplicerede, end de er. Ligesom folk har en fysisk sundhed, så har de også en mental sundhed. Hvorfor er det kompliceret og svært at forstå? Hvorfor tror mange, at mental sundhed er noget derovre.« 

Han nævner skizofreni som en af de alvorligste psykiske sygdomme.

»Men hvis du spørger folk, der ikke har skizofreni inde på livet selv eller kender nogen, der har, så tror de, at skizofreni er noget med at lide af personlighedsspaltning, og at man går amok og slår folk ihjel. Men mange lever med deres skizofreni og har familie og arbejde og klarer sig med deres medicin og terapi. Andre har den så alvorligt, at de ikke kan gå på arbejde.«

Og han fortsætter….

»Nogle synes, det er skamfuldt at have depression, men ingen er skamfulde over at have kræft. Kræft blev før i tiden kaldt »The big C« (C for cancer, red.) Man fortalte ingen om det. Blev man syg af kræft, fortalte man højst, at man havde mistet arbejdet. De fordomme er blevet nedbrudt. Det er det, jeg prøver med »mental health«. At nedbryde alle barriererne, så der i fremtiden ikke vil være forskel på, om du ruller ind på hotellet her med et brækket ben, og hvis du siger: Jeg har taget fri fra arbejde et halvt år, fordi jeg er alkoholiker eller har fået depression, eller min søster er skizofren. Åbenheden vil hjælpe alle. Jeg kender folk med psykiske sygdomme, der siger, at stigmatiseringen og fordommene faktisk er værre end symptomerne. At de går på arbejde og ikke kan tale om deres sygdom. At de bliver nødt til at lyve.«

Artikel fra Psykiatrifonden.

 

Vær fokuseret!

At lade tankerne gå fra mørke til lyse kræver, at du fokuserer dels på,hvad du tænker, men også hvor du vælger at fokusere dine tanker og dermed også dine følelser.

Det væsentlige er, at du konkretisere, hvilke type tanke det er og dermed også kan finde ud af, hvilken metode du kan anvende for at bryde dette mønster. Samlet vil et værktøj som meditation være en måde at flytte tankerne fra deres ophold til et andet. 

Endvidere er flow en måde over længere tid at flytte opmærksomheden og dermed også tankerne.

Din koncentration bliver dermed skærpet og styrket, hvilket er væsentligt, idet denne ofte svækkes i forbindelse med depression. 

Dette betyder også, at din hukommelse bliver dårligere, idet manglende koncentration i en given situation er medvirkende til, at du ikke husker den efterfølgende. Der vil underbevidstheden være et væsentligt lager, hvor alle former for impulser bliver lagt, og som kan hentes frem, når en lign situation opstår, og genkendelsen kan etableres.

Sørg for at holde fokus!

 

Tanketyper!

Verden er ikke statisk og dit syn på verden er anderledes end enhver andens. 

Det betyder også, at du kan ændre på dette syn ved i højere grad at være opmærksom på, hvilken måde dit syn er, og hvor du kan ændre det. 

Vær fri i dine tanker!

Dine tanker arbejder frit, hvilket kan betyde, at du kan have både mørke og lyse tanker. Du kan evne at lade dine tanker være frie til at bevæge sig fra mørke til lyse tanker.

Depression handler om tanker og energi!

I forbindelse med depression opstår der i første omgang måske en kortslutning efterfulgt af en lang række tankemønstre, som kan kategoriseres som:

Tankemylder : tankerne vrimler frem i en uendelighed uden der er et mønster for deres sammenhæng.

Katastrofetanker: du forestiller dig de værste scenarier  om katastrofale  hændelser og tankerne vokser både i antal og styrke, hvilket bliver yderligere styrket desto mere du tænker på dem.

Det kan i mange sammenhænge bindes op på angst og panikagtige tanker.

Tankespiraler: En negativ tanke opstår hos dig, udvikler sig og kører efterhånden ned en negativ spiral - den ene tanke bygger videre på den anden.

Tanketom : Du føler dig tom i hovedet, og når du opfatter dette, kan det skabe en panikagtig tilstand over, at du ikke er i stand til at formøble eller etablere en eneste tanke - tro på, at det er du, beviset har du netop.

Negative tanker: Du ser udelukkende livets hændelser ud fra et negativt aspekt og bekræfter dig selv i hele tiden, at du har ret i denne påstand. Hvis ikke det er synligt, sørger du for at have fokus på negativitet, så du bliver bekræftet endeligt!

Ruminationstanker : Du har evige tilbagevendende negative tanker, som kører i ring og etablerer sig i yderligere negative spiraler. Bogstaveligt talt tygger du drøv på dine negative tanker.

Sort/hvid tanker: Sindets forsøg at holde rede på alle tanker, bevirker ofte, at det er nødsaget til at foretage en grovsortering, hvilket betyder at mange overvejelser og meninger bliver opdelt i sort/hvid holdninger. Der er dermed ikke mange nuancer og abstrakte tænkte tanker, men det kan være formålstjenstligt for en periode, blot det ikke ender op i en alt for reaktionær holdning.

Har du styr på dine tanker!