Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

"Hvor kortsigtet er fremtiden?"

Der synes at herske en uhyggelig snæver og provokerende indsigt hos mange politikere i disse dage, hvor krigen hersker omkring tiltag i forbindelse med aflivningen af mink. 
Naturligvis skal der ved sådanne beslutninger være en lovhjellem, men tidligere tilfælde kendes vel ikke i forhold til en pandemi, hvorfor dette ikke er indskrevet i Grundloven. Overordnet kan man formode, at det er blandt andet den til enhver tid siddende regering, som har ansvaret for folkets sikkerhed herunder sundhed generelt, som fremgår af loven.

Det forhindrer imidlertid ikke oppositionen, anført af blandt andet Jakob Ellemann til at gå til angreb på disse beslutninger, hvilket må betragtes som en meget snæver og uprofessionel tilgang, hvor man kan have sine tvivl om, hvor meget disse angreb primært synes at skyldes kontroversielle formodninger om at kunne skabe stemmer på et meget billigt grundlag.
For spørgsmålet er, hvilet scenarie kunne vi ikke komme til at stå i, såfremt denne specielle mutation blandt mink, som iøvrigt er skadedyr og forbudt til avl i flere andre lande, rent faktisk betød nye udbrud, som ikke kunne slås ned med vaccine.

Oppositionen ser meget snævert på sagen, fokuserer på minkavlerne, men alternativet eller i værste fald risikoen ved nye angreb, er ganske enkelt ikke til at overskue i vores nuværende situation. Et større samlet overblik over denne sag kunne efterlyses, samt forslag til alternative tiltag, hvilket ikke fremgår af deres kritik.
Men oppositionen kan jo sagtens være kloge på sidelinjen, og prise sig lykkelige for, at de ikke står med det samlede ansvar, om ikke andet kan vi andre være tilfredse over, at dette ikke er tilfældet med den form for sygelig angrebspolitik fremfor samarbejde i denne usædvanlige situation. 

Vi bliver vores tanker!

Pas på dine tanker for de bliver til ord.

Pas på dine ord for de bliver til handlinger.

Pas på dine handlinger for de bliver til vaner.

Pas på dine vaner for de bliver til din karakter.

Og pas på din karakter for den bliver din skæbne.

Konspirationsteorier

USA er omgærdet af konspirationsteorier , ikke mindst når det gælder politik og i denne tid omkring præsidentvalget. Således lyder endnu en teori, at evangeliske kristne samfund overalt i USA simpelthen tror, at præsident Trump er Guds vilje, idet han er indsat som præsident for at nedbryde vores nuværende verden, således at en ny og bedre verden kan etableres efter ham!

Hm! Ja, måske, men forhåbentlig går disse vælgere ikke hen og stemmer på ham i troen på, at en ny og bedre verden vil være mulig i vores levetid!

Værdien af penge!

Penge er blot et transaktionsmiddel!

Umiddelbart søger mange mennesker at tjene eller på anden måde at indehave så mange penge som overhovedet muligt.

Det kan i de flestes bevidsthed skabe rigdom på både glæde og lykke!

Imidlertid er begrebet penge ikke længere bundet op på en konkret værdi!

For at kunne skabe en værdi, nødsagedes noget andet til at sætte dette op mod, at relatere dette overfor. Og dette er ikke længere tilfældet i dag!

Ja, det lyder abstrakt, men da USA bortskaffede guldets værdi som værdiansættelse for penge, satte pengemaskinerne i gang med at trykke sedler og Goldman Sachs opfordrede selv middelklasse borgere til at optage lån, røg økonomien af sporet!

Dette er blandt andet årsagen til hvad vi historisk kan kalde finanskrisen i 2007-2008 og de efterfølgende økonomiske “tømmermænd”.

Rent moralsk er dette naturligvis forkasteligt og såfremt fokus rettes mod dyder over for dødssynder, kommer fænomenet “frådseri” måske tættest. Imidlertid er dette ej nær tilstrækkeligt dækkende, idet der i denne sammenhæng også er tale om gerrighed, (grådighed) en af de andre dødssynder.

Spørgsmålet er blot, hvor stor denne gerrighed stadig er og hvor meget det vil fylde i fremtiden.

Adskillige mennesker gik fallit, både i stor, mellem og lille skala og kranke skæbner har måtte lide under denne form for menneskelig regulering af samfundets økonomi.

Udviklingen betyder også, at værdiansættelser kommer ud af proportioner, at det efterhånden er ligegyldigt, hvor mange 00 vi sætter efter disse.

Eksempelvis handles fodboldspillere i dag til flere milliarder, enkeltpersoner har opbygget virksomhedsimperier som værdisættes til flere milliarder osv.

Vi kender ikke vores endeligt i denne sammenhæng, men sikkert er det, at vores fiksering og fokus fortsat er på penge, trods dets “ringe” værdi som middel!

Mange kvinder går frivilligt sengevejen for at gøre karriere!
Sofie Linde mangler stof til sin rolle som vært ved årets comedyshow og vælger at lade springe en bombe om, hvordan hun er blevet sexuelt chikaneret af en mandlig chef år tilbage.

Booom - kampen for ligestilling - konkret eksemplificeret med sexchikane - bliver på et splitsekund sendt lysår tilbage.

Konkret vælger hun ikke at nævne vedkommendes navn, hvilket i sig selv er umoralsk, idet alle mandlige kolleger fra den tid nu bliver mistænkeliggjort. Men mon ikke en snu journalist kan regne ud, hvem der er tale om!

Ydermere ender hele sagen i folketingssalen, hvor emnet på ny bliver taget op til debat. Det er ganske enkelt pinligt og endnu et bevis for mediernes magt og styring af den politiske dagsorden. Har politikerne gået med skyklapper - emnet har altid været til stede på alle arbejdspladser, og hvordan vil man komme det til livs?

Ved lovgivning eller give mundkurv til udvalgte tilfælde!

Faktum er, at der faktisk er mange kvinder som netop frivilligt vælger at gå sengevejen for at gøre karriere, hvilket vel er deres personlige valg.

Den frihed, hverken skal eller kan vi lovgive omkring, og vi skal under ingen omstændigheder bekæmpe sexchikane ved at forbyde.

Det handler derimod om, at vi søger ligestilling ud fra personlige valg med en menneskelig frihed.

Det handler desuden om, at vi opdrager vores børn til at være stærke og selvstændige i en grad, der signalerer, at chikaner af denne art blot besvares med et “Hold snitterne væk” - hvis det ønskes!

Kvinder bliver pålagt en offermentalitet og pludselig pibler det frem med andre kvinder, som udtaler, at de har været ude for det samme. Det er pinligt på kønnets vegne.

Desuden må eksemplet være en tilkendegivelse af, at nævnte chef tidligere er lykkes med at efterlyse det samme hos andre kvinder ,som dermed har brolagt vejen som en mulig hurtig karriere.

Kampen om ligestilling skal tages i fællesskab og ikke med en opsplitning af kønnene som et “dem - og os”.

Det bliver et sejt træk, når vi etablerer denne opsplitning, idet vi bekæmper hinanden fremfor en fælles løsning.

Naturligvis er det ikke acceptabelt, når primært kvinder - det modsatte finder faktisk også sted - bliver chikaneret på arbejdspladsen og hvis skæbne nogle gange kan afhænge af den magt, manden ligger inde med. Men ingen behøver i dag at være ofre i denne kamp.

Hele debatten om ligestilling bliver sønderknust på denne måde, idet en offensiv og aggressiv tilgang ikke vil skabe resultater for nogen parter, samtidigt med at det nu er blevet en kamp mellem kønnene og ikke en kamp om ligeret, hvilket må være det ultimative mål på sigt.

Vi er mildest talt røget tilbage til midt halvtredserne, faktisk både bekymrende og bemærkelsesværdigt, taget ophavskvindens alder i betragtning.

Kvinder er ofre i den teknologiske udvikling!

Et nyt udbredt fænomen i Asien kaldes Molka!

Det er primært mænd , 90%, som finder interesse i at dyrke denne bizarre og sygelige form for interesse.

Det handler om skjult kamera både i privat og offentligt regi og de jagtede ofre er kvinder.

Det er alle typer mænd, som føler sig tiltrukket af at optage kvinder primært i intime situationer med skjult kamera. De opsætter kameraer på offentlige toiletter, i omklædningsrum både i butikker og på offentlige arbejdspladser og ikke mindst i deres eget soveværelse i privat regi, hvor de under sex akten er bevidst om, at handlingen bliver optaget og med kvindernes uvidenhed.

På den måde agerer kvinderne uvidende og givetvis også mod deres vilje som pornomodeller!

Efterfølgende føler de behov for at lægge disse optagelser ud på nettet til deling med resten af verden. Det siger sig selv, at dette er både fornedrende og bizart, men værst af alt er den skade de forårsager på de involverede uvidende kvinder. De bliver socialt ekskluderet, mobbet og oplever en angstpræget paranoia. Dette er resulteret i flere ofre, som i sidste ende ikke har kunnet leve med disse oplevelser og derfor har begået selvmord.

En fuldstændigt absurd og intimiderende handling blandt disse mænd, som på sigt kan blive dømt, såfremt de såkaldte “digitale bedemænd” finder deres optagelser på nettet og angiver dem til politiet.

En af forklaringerne på hvorfor det er kommet så vidt kan muligvis skyldes udbredelsen af reality shows, hvor grænsen mellem vores rolle i det offentlige rum og det private rum er blevet nedbrudt. Samfundet er ved at udvikle sig til et stort talkshow netop på grund af tabet af vores offentlige roller.

Dermed har vi mistet noget værdifuldt, idet mange således mener og har en sygelig trang til at blotte sig og udstille deres private griller. Det er denne grænse som disse mænd totalt har nedbrudt og ikke længere ser som en naturlig opdeling i samfundet med det enkelte menneskes nødvendige behov for at kunne eksistensere.

Når ord mister deres værdi!

Det er et faktum, at flere ord i det danske sprog bliver udskiftet med engelske gloser.

Dansk sprognævn udskifter hvert år adskillige hundrede ord, tilføjer engelske gloser samt slangudtryk og andre regler for retskrivning. Det resterende sprog og ordforråd skulle derfor være til fri afbenyttelse og kan frit anvendes!

Dog fordrer det vel, at skribenten har forståelse for ordets betydning og anvender det i den korrekte kontekst!

Ofte anvendes ordet “folkekær” i mediernes overskrifter! Hvorvidt dette skulle være for at skabe øget opmærksomhed eller generel nyhedsværdi, vides ikke.

Tidligere blev ordet primært sat i forbindelse med kongelige, efterfølgende er kunstnere kommet til, men det fordrer ifølge betydningen, at det skal være en for nationen foretrukken kunstner, en kanoniseret kunstner - med andre ord en kunstner, som vil blive husket i generationer for den tid vi lever i.

Således er kunstneren Poul Pava senest udnævnt som folkekær?!

Ud over et utal af varer på Kop og Kandes hylder med kunstnerens såkaldte naive motiver, virker det ikke som en stilart, der vil blive husket af alle gennem flere generationer!

Måske sproget kunne blive mere nuanceret - trods begrænsningen af danske ord - såfremt vi holdt igen med forkert anvendelse af gloser og i stedet kaldte “en spade for en spade!”

Corona - hvad betyder det? 

Vi bruger ordet corona i flæng og i månedsvis har det været en stor del af vort ordforråd, men ved du hvad det betyder og hvorfor?

Corona er latin og betyder kronen - som henviser til virussens top på bakterien.

Navnet "coronavirus" stammer fra latin corona og fra græsk κορώνη, der betyder krone eller glorie, som refererer til den karakteristiske måde viruset ses i elektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S eller peplomer ses som en krone eller glorie der ligner solens korona. Wikipedia

Flere unge søger i år ind på en videregående uddannelse, hvilket blandt andet kan skyldes overvejelser i forbindelse med corona

- deriblandt er der flere, som vil læse teologi, i forhold til de senest fem år.

Højskoleforstander: Corona har givet os tid til at tænke over, hvad vi virkelig vil.

Jacob Zakarias Eyermann, der er forstander på Silkeborg Højskole, ved noget om, hvad der motiverer de unge, der er interesserede i teologi.

På højskolen bliver de undervist i blandt andet religion, filosofi og eksistensfag og har derudover temadag og studiekredse om teologi. Ifølge ham er der altid 3-5 stykker fra en årgang, der efterfølgende begynder på teologistudiet, og det er ikke blevet færre i år.

- Jeg tror, corona har gjort, at der pludselig var tid og rum til at stoppe op og tænke over, hvad er det, der er vigtigt?

Hvad er det virkelig, jeg vil bruge mit liv på?

Der har været tid til at reflektere over fællesskab, livet og det, der betyder noget. Måske har flere unge sagt,

”nu gør jeg det her, jeg har lyst til.”

På den måde har corona måske dæmpet støjen for andre ting, siger Jacob Zakarias Eyermann.

Med nedlukningen af Danmark og en truende pandemi har emner som håbløshed og kontroltab været aktuelle, og ifølge forstanderen har det måske også fået nogles øjne op for teologi.

- Corona har nok mindet os om, at livet ikke er noget, vi har kontrol over. Det er jo det, teologien beskæftiger sig med – død, sorg, liv og glæde – ting vi ikke kan kontrollere. Og der har teologi et sprog for det og noget at byde ind med.

Kristeligt Dagblad 20.08.2020

Voksne mennesker spiser ikke vingummibamser!

Det er utroligt, at vi blot for en stund til dels har mindsket fokus på corona, før end de sædvanlige indlæg flyder ind på div medier. Og tilsyneladende har vi intet lært af den nære fortid, til trods for, at vi står over for en usikker fremtid på en lang række områder.
Det er de gamle travere, som holder deres indtog i div medier, og blandt de meste læste hører råd og historier omkring diæter og idealiseringen omkring den slanke krop.

Samtidigt er det besynderligt, at de fleste ikke blot følger almindelige huskeråd som at holde sig i gang, spise mindre og ikke mæt samt sørge for at få en sund og næringsrig kost tre gange om dagen!

I gamle dage spiste de flest ikke mellem måltiderne og såfremt en person gik og spiste eller drak på gaden, som i dag er mere regel end undtagelsen, blev de betragtet som nærmest hjemløs.

Det samme gælder typen af mad. Slik hører til hos børn og spiritus hører til hos voksne.

Alle mennesker har en holdning!

- og alle mennesker har værdier. Holdninger og værdier kommer især til udtryk på den politiske scene, men vedrører i høj grad også vores religiøse og etiske overbevisninger.

Nogle er meget bevidste om deres holdninger, og andre udtrykker blot deres holdninger gennem deres gøren og laden uden at tænke videre over dem.

Fælles for dem alle er dog, at holdninger er foranderlige over tid ligesom resten af vores samfund. Og fælles for hele vores samfund og vor tids tænkning er, at vi har holdninger til det meste.

For eksempel har vi har en holdning til, hvilke fag der er bedst for vores børn at have i skolen, en holdning til, om regeringen nu håndterer samfundet godt nok, og en holdning til, om den danske folkeskole og lærerne nu udfører den opgave, der er blevet pålagt dem, godt nok.

Holdningerne til, hvad dette godt nok er, er ikke faste. Og de ændrer sig med tidens trends og tendenser. Og hvis vores holdninger rent faktisk var faste, så ville hele idéen med at holde folketingsvalg hvert fjerde år for at give vælgerne en mulighed for at skifte kurs – og måske ligefrem aktivt vælge en helt ny kurs – være meningsløs.

Men hvis vi alle sammen har holdninger, så betyder det jo også, at de lærere, der uddanner vores børn i folkeskolen, også har holdninger. Og som lærer vil man befinde sig i situationer og diskussioner med eleverne om emner, der deler vandene og holdningerne i to blokke. Her står læreren over for en udfordring, der går på at balancere mellem det at præge eleverne til at antage en bestemt og – i lærernes øjne – korrekt og accepteret holdning og på den anden side det at lade eleven selv danne sig en holdning til den pågældende sag. Altså at lade eleven blive et tænkende siv.

Men hvem har egentlig retten til at bestemme, hvilke valg der er mere rigtige end andre?

Hvem har ret til at bestemme, hvad eksempelvis et godt liv er?

Det er også et dilemma, og livet er fuldt af dem – de store og de små dilemmaer.

Skolens opgaver er altså mange, men kan koges ned til ét ord: oplysning. Man må altså ikke sætte direkte lighedstegn mellem uddannelse og dannelse.

For det at være dannet er ikke det samme som at være uddannet, og dannelse forudsætter ikke nødvendigvis uddannelse.

Dannelse sker gennem socialisering, hvor den enkelte formes gennem en mangfoldighed af påvirkninger i samspil, både via skole, forældre, bedsteforældre og omgangskreds.

Dannelse er altså en del af folkeskolens opgave gennem færdighedsindlæring og det, man ville kalde "almen dannelse", men ansvaret ligger fordelt over en bred platform, hvor uddannelse er med til at fremme denne dannelsesproces, og det skal den blive ved med at være, og så selvom indholdet og værdierne i denne dannelsesproces ændres over tid.

Taletid er noget, man låner af hinanden, og ingen kan lide en nærigrøv, der aldrig giver tilbage.

Ingen kan spå om fremtiden – men det er et forsøg værd!

Tid - bliver omdrejningspunkt, hvor ophold i tiden, livets længde og brug af tiden bliver afgørende. Slow fast - bliver et begreb, hvor langsom handling bliver værdsat og udøvet. Tid til eftertanke, tid for liv, tid for "væren"

Det bliver moderne at være en ener, som vælger sin egen måde at bruge sin tid og sit liv på. At adskille sig fra mængden bliver afgørende.

Mental styrke får mere fokus fremfor fysisk, og hvor fremhævelse af originalitet og særpræg samt at adskille sig fra mængden bliver et udtryk for bevidst at have valgt sin egen livsform og sin egen måde at bruge sit liv på.

Der bliver et par traditioner og kulturer som danner grundlag for mentale ankre og tryghed for den individuelle opfattelse af liv og tilværelse. Strømninger som mobiltelefoner fortsætter, men hvor den enkelte i højere grad styrer denne, set ud fra det praktiske ved denne mobile enhed, alle former for falskhed bliver erstattet af ægthed. Det være sig hårfarve, look / figur, kunstige stoffer, mad, farvestoffer, tatoveringer, plukket øjenbryn, skrigende farver, Alle farvenuancer bliver i højere grad tilrettet og tonet til naturen.

Mad bliver enten lokale råstoffer eller pulver ved manglende tid.

Job bliver specialsyet til den enkelte, flere vil ikke påtage sig traditionelle jobs, som vil blive erstattet af importeret arbejdskraft. Iværksættere og specialistviden bliver DK's grundlag for overlevelse. Det være sig inden for IT, allokering af arbejdskraft inden for humanitære opgaver, forenkling af produktionsprocesser, hjælp og udvikling til u-lande,

Pension på prøve!

Når jobbet stopper, pensionen står for døren, står mange med en tomhed i livet, hvor de pludselig skal til at finde ud af at bruge tiden ud fra de tilbud omgivelserne tilbyder for at bruge tiden til der ikke er mere tilbage. En slags legestue for de rigtig voksne, som ikke kan underholde sig selv.

Pludselig skal de til at realisere sig selv se på kunst, spille bridge eller andet for at få tiden til at gå, og hvad ventes der på?

Pasning af børnebørn eller døden som kommer og banker på!

Besynderlig måde at lagdele livet som om det ikke kan eksistere på samme kraft hele tiden blot afstemt til egen energi eller humør.

Når den ene ægtefælle falder fra, bliver flere oprigtigt sat på en prøve, da det nu gælder om at skulle realisere sig selv, finde et nyt fodfæste, omgås andre og få nye vaner.

For mange virker dette uoverskueligt, hvorfor de enten isolerer sig, modløse eller opgiver helt ved at afslutte livet.

Finde sammen med ligesindede på samme alder og bruge tiden på at brokke sig over sine skavanker. Friskere gamle i en høj alder, men det er primært på det fysiske plan for evig træning, men robusthed og udvikling af psyken og de mentale ressourcer stopper, når livet ikke længere stiller udfordringer, som kræver skærpet bevidsthed.

Vedligeholdelse af det liv som altid er levet kræver også mentalt kapacitet, hvilket i sig selv kan være fint med gode vaner, for dem som dyrker dette.

Men at anvende tiden til at lægge syv kabale og være ligeglad med familien og ikke foretage sig noget, er opgivenhed!

Tatoveringer afspejler nutidens selviscenesættelse

Der kunne skrives adskillige klummer om tatoveringens sprog, men lige nu er det ordet selv, som interesserer. Der er liv i sproget på folks kroppe for tiden! Hos nogle er det diskrete markeringer, hos andre er det lange billedfortællinger, der løber op ad halsen og markerer, at der er mere under skjorten end det, som er umiddelbart synligt.

Tatoveringer hører til tidens tale! Selvfremstillingens og markeringens tale. Tatoveringer i mange farver og med magiske billeder.

Det, der engang var sømandens eksotiske tegn og udtryk for længsel mod kvinden i hans liv, ofte påført huden i fjerne havne, er i dag udtryk for tusinder af mænds og kvinders selviscenesættelse. Sportsstjerner, unge mennesker, almindelige borgere, midaldrende, der vil markere ungdommelighed, lader sig tatovere.

De lydmæssigt nære ord, tatovering og tattoo, hvor de to oo’er udtales som et langt u, har ikke det fjerneste med hinanden at gøre. I hvert fald ikke i udgangspunktet, men de forveksles, mikses og derved efterhånden får en slags fællesmængde af betydning.

Verbet at tatovere er kommet ind i dansk fra tysk, tätowieren , eller måske fra et ord på ældre engelsk, tattow . Ordet kommer mere oprindeligt af et tahitisk ord, der hedder tatau , som simpelthen betyder tegn eller udsmykning. Det danske sprog rummer altså mindst et ord, som har rod i oprindelig tahitisk.

Tatoveringerne var som sagt oprindeligt et tegn på, at man var sømand. Man havde været verden rundt. Det andet ord, tattoo, stammer i nogen grad også fra sømænd og fra det maritime, men endnu mere fra det militære.

En tattoo er betegnelsen for en udendørs forestilling eller parade, hvor en militær musikenhed laver opvisning i march, våbenbetjening, præcision og musiceren.

Berømt er eksempelvis den store Edinburgh Tattoo, hvor sækkepiberne jamrer aggressivt og paukerne drøner som kanoner! Det er et flot skue, der oprindelig blev iscenesat for at imponere fæ, folk og fjender.

De 12 fælles arketyper

Den kombinerede betydning af ordet arketyper er et "originalt mønster", hvoraf alle andre lignende personer, objekter eller begreber er afledt, kopieret, modelleret eller emuleret.

Psykologen, Carl Gustav Jung, brugte begrebet arketype i hans teori om den menneskelige psyke. Han troede at universelle, mytiske tegn - arketyper - ligger inden for det kollektivt ubevidste af mennesker verden over.

Arketyper repræsenterer grundlæggende menneskelige motiver af vores oplevelse, som vi udviklede; Følgelig fremkalder de dybe følelser.

Selvom der er mange forskellige arketyper, definerede Jung tolv primære typer, der symboliserer grundlæggende menneskelige motivationer.

Hver type har sit eget sæt værdier, betydninger og personlighedstræk. Også de tolv typer er opdelt i tre sæt af fire, nemlig Ego, Soul og Self.

Typerne i hvert sæt deler en fælles kilde, for eksempel typer i Ego-sæt er drevet for at opfylde ego-definerede dagsordener.

De fleste mennesker, hvis ikke alle, har  flere arketyper i spil i deres personlighedskonstruktion; Imidlertid har en arketype tendens til at dominere personligheden generelt. Det kan være nyttigt at vide, hvilke arketyper der spiller i sig selv og andre, især blandt familie, venner og kolleger, for at få personlig indsigt i adfærd og motivation.

Ego typer

1. Den uskyldige

Motto: Fri for at være dig og mig Kerneønske: at komme til paradis Målsætning: at være glad Største frygt: at blive straffet for at gøre noget dårligt eller forkert Strategi: At gøre tingene rigtigt Svaghed: kedelig for al deres naive uskyld Talent: Tro og optimisme Den uskyldige er også kendt som: Utopisk, traditionalistisk, naiv, mystisk, hellig, romantisk, drømmer.

2. Ordinær / Almindelig Motto: Alle mænd og kvinder er skabt lige Hovedønske: Forbindelse med andre Mål: at tilhøre Største frygt: at blive udeladt eller at skille sig ud fra mængden Strategi: Udvikle almindelige faste dyder, være jordnære, det fælles berøring Svaghed: At miste sit eget selv i et forsøg på at blande i eller for overfladiske forholds skyld Talent: realisme, empati, mangel på forestilling Den almindelige person er også kendt som: Den gode gamle dreng, hvermand, naboen, realisten, den arbejdende stive, den faste borger, den gode nabo, det tavse flertal.

3. Helt Motto: Hvor der er en vilje, er der en måde Kerneværdi: At bevise, at det er værd ved hjælp af modige handlinger Målsætning: ekspertmesterskab på en måde, der forbedrer verden Største frygt: svaghed, sårbarhed, at være en "kylling" Strategi: At være så stærk og kompetent som muligt Svaghed: arrogance, der altid behøver et andet slag til at kæmpe Talent: Kompetence og mod Helten er også kendt som: Krigeren, korsfareren, redningsmanden, superhelten, soldaten, dragejægeren, vinderen og holdspilleren.

4. Hjælperen Motto: Elsk din nabo som dig selv Kerneønske: at beskytte og pleje andre Mål: At hjælpe andre Største frygt: egoisme og uvurderlighed Strategi: Gør ting for andre Svaghed: martyrdom og udnyttelse Talent: Medfølelse, generøsitet Hjælperen er også kendt som: Den hellige, altruisten, forælder, hjælper, tilhænger. Sjæletyperne

5. Udforskeren Motto: Hæng mig ikke ind Kernelang: Friheden til at finde ud af, hvem du er ved at udforske verden Mål: At opleve et bedre, mere autentisk og mere tilfredsstillende liv Største frygt: at blive fanget, overensstemmelse og indre tomhed Strategi: rejse, opsøge og opleve nye ting, undslippe kedsomhed Svaghed: formålsløs vandring, bliver en misforståelse Talent: autonomi, ambition, at være tro mod ens sjæl Udforskeren er også kendt som: Søgeren, iconoclaster, vandrer, individualist, pilgrim.

6. Rebel Motto: Regler er lavet til at blive brudt Kerneønske: hævn eller revolution Målsætning: at vælte det, der ikke virker Største frygt: at være magtesløs eller ineffektiv Strategi: forstyrre, ødelægge eller chokere Svaghed: Kryds over til den mørke side, forbrydelse Talent: oprør, radikal frihed Rebellen er også kendt som: oprøreren, revolutionæren, den vilde mand eller iconoclast.

7. Elskeren Motto: Du er den eneste Kerneønske: intimitet og erfaring Mål: at være i et forhold til de mennesker, arbejde og omgivelser, de elsker Største frygt: være alene, en wallflower, uønsket Strategi: At blive mere og mere fysisk og følelsesmæssigt attraktiv Svaghed: Udadrettet ønske om at behage andre i fare for at miste egen identitet Talent: Lidenskab, taknemmelighed, påskønnelse og engagement Elskeren er også kendt som: Partneren, ven, intim, entusiast, sensualist, ægtefælle, teambygger.

8. Skaberen Motto: Hvis du kan forestille dig det, kan det gøres Kerneønske: At skabe ting af varig værdi Mål: At realisere en vision Største frygt: middelmådig vision eller udførelse Strategi: udvikle kunstnerisk kontrol og færdigheder Opgave: At skabe kultur, udtrykke egen vision Svaghed: perfektionisme, dårlige løsninger Talent: kreativitet og fantasi Skaberen er også kendt som: Kunstneren, opfinderen, innovatøren, musikeren, forfatteren eller drømmeren. Selve Typer

9. Hofnar Motto: Du lever kun en gang Kerne ønske: at leve i øjeblikket med fuld nydelse Målsætning: At have god tid og oplyse verden Største frygt: keder sig eller keder andre Strategi: spille, lave vittigheder, være sjovt Svaghed: lidenskab, spilde sin tid Talent: Glæde Hofnarren er også kendt som: Den fjols, joker, praktisk joker eller komiker.

10. Tænkeren Motto: Sandheden vil sætte dig fri Kerneønske: at finde sandheden. Mål: At bruge intelligens og analyse til at forstå verden. Største frygt: være bedøvet, vildledt eller uvidenhed. Strategi: At søge information og viden Selvrefleksion og forståelse af tankeprocesser. Svaghed: Kan studere detaljer for evigt og aldrig handle. Talent: visdom, intelligens. Tænkeren er også kendt som: Den ekspert, forsker, detektiv, rådgiver, tænker, filosof, akademiker, forsker, tænker, planlægger, professionel, mentor, lærer, kontemplativ.

11. Magikeren Motto: Jeg får tingene til at ske. Kerneønske: forstå universets grundlæggende love Målsætning: at gøre drømme til virkelighed Største frygt: utilsigtede negative konsekvenser Strategi: udvikle en vision og leve ved det Svaghed: bliver manipulerende Talent: Finde win-win løsninger Magikeren er også kendt som: Den visionære, katalysator, opfinder, karismatisk leder, shaman, helbreder, medicinmand.

12. Herskeren Motto: Magt er ikke alt, det er det eneste. Kerneønske: kontrol Mål: Lav en velstående, vellykket familie eller et fællesskab Strategi: træningsevne Største frygt: kaos, omstyrtelse Svaghed: være autoritær, ude af stand til at delegere Talent: ansvar, ledelse Herskeren er også kendt som: chef, leder, aristokrat, konge, dronning, politiker, rollemodel, leder eller administrator.

De fire kardinalretninger

De fire kardinale orienteringer definerer fire grupper, hvor hver gruppe indeholder tre typer (som det ovenfor viste af arketyper) illustrerer. Hver gruppe er motiveret af dets respektive orienteringsfokus: ego-opfyldelse, frihed, socialitet og orden.

Dette er en variation på de tre grupper af typer, der tidligere er nævnt; Imidlertid, mens alle typer inden for Ego, Soul & Self alle deler den samme drivkilde, har de typer, der omfatter de fire orienteringsgrupper, forskellige kildedrive, men den samme motiverende orientering.

For eksempel er Hjælperen drevet af behovet for at opfylde ego dagsordenen ved at opfylde andres behov, hvilket er en social orientering; Mens helten, som også er drevet af behovet for at opfylde sin ego agenda, gør det gennem modig handling, som viser sig selvværdigt.

Er du udpræget én af typerne eller en god blanding af flere?

Får Martin A. Hansen en renæssance?

Hvad er meningen med livets tomme gentagelser, døden, kærligheden og ja, galskaben?

I sit forfatterskab leder Martin A. Hansen utrætteligt efter svar på disse eksistentielle, store spørgsmål i en hybridform, der blander tradition og modernisme. Ikke mindst får man som læser fornemmelsen af, at Martin A. Hansen i sine tekster leder efter den forløsende sprække, hvorigennem han kan nå ud af skriftens og sprogets fængsel til en slags forløsning, hvorefter ord ikke længere er nødvendige.

Her er tale om en forfatters kamp, der er særdeles dramatisk, vedkommende og interessant – også for nutidens læsere. Efterkrigstidens eksistentialisme Men det er den, der er nødvendig, således at det ikke blot kommer til at handle om forbindelsen mellem historien og kristendommen som det særligt danske, men i endnu højere grad, at forståelsen af kristendommen hos Martin A. Hansen bliver en formidling af den erkendelse, at der i forkyndelsen af evangeliet ligger en tilværelsestydning, der kan og skal forstås på modernitetens præmisser. Heri ligger den egentlige formidling af Martin A. Hansen. At den eksistentielle virkelighed i forfatterskabet bliver bragt udenfor de lærdes cirkler og formidlet i en handlingens poesi.

For Martin A. Hansen var digterens anliggende ikke blot et æstetisk anliggende, men tillige et moralsk. Martin A. Hansen vidste af kristendommens betydning for at udtrykke det normative i en normløs tid, men ligeledes, at dette må udtrykkes på modernitetens præmisser.

Han vidste, hvoraf han var rundet, og han slap aldrig den erkendelse, der ofte kunne tynge ham, men stædigt kæmpede han for at give erkendelsen et livskraftigt og livsdueligt udtryk.

Han vidste ligeledes, at det er selve digtningens væsen, at digteren forråder det almene liv, mens han er i færd med at skrive om det. Det var og blev hans dilemma. Derfor måtte han hele tiden bryde digtet, poesien, ned, for han var klar over, at ”ordene er ludere”, og pege på det levede liv, hvor kunsten altid har sit udspring.

Den begynder ”med en uventet gæst, en skikkelse, der langsomt kommer frem af meditationens skumring, en henvejret menneskerøst, en fortællingsstump, en sætning, der lander som en fugl på grenen, ord, der slår som fisk i vandfladen, et vers, der kommer flyvende, et uklart, skælvende billede, en smertelig erindringsskygge, et latterligt minde, smerte og latter”. (”Konvention og formånd”).

Fiktionen begyndte for digteren i det levede liv, og her blev den med kristendommen som erkendelses- og erfaringsbaggrund nærværende og forløsende. Han er en meget begavet forfatter, der er i stand til at formulere konflikter og dilemmaer, som også moderne mennesker befinder sig i.

Han beskæftiger sig blandt andet med den bevidsthedsmæssige søvnløshed, hvor man stresser sig selv op og aldrig slapper af – et emne, der mildest talt er relevant for unge mennesker i dag.

Mennesket fødes og dør alene!

 Vi kommer i forskellige sociale kontekster og konstruktioner, som påvirker os på godt og ondt, men vi står alene med at træffe valg, som kan være afgørende for vort liv.

Vort samfund lider af nydelsessyge, hvor vi primært ønsker at blive underholdt og ofte oplever en rastløshed, tomhed og falskhed fordi det ikke opfylder illusionen om, hvad der er et rigtigt liv indeholdt værdier, lykke og glæde.

Vores glæde er kortvarig og vi har svært at forholde os til de elementer som udgør en hverdag, op- og nedture i livet samt hvordan vi skal forholde os, tackle dem og ofte for at komme over disse på den smarteste og lemfældige måde.

Vi søger indædt efter en længsel, om hvorledes livet bør være, men det er en hul illusion, som vi aldrig kan få opfyldt andet end i små øjeblikke, vi skal lære at kende livet med dets indhold på godt og ondt.

Mentalt kurbad for det enkle liv!

Tankevækkende artikel af John Engelbrecht, Mag.Art. I Filosofi

Når vi forener langsomhedens visdom med hurtighedens ekstase bliver vi moderne højhastighedsmennesker med jysk sindighed og elegance.

Vi lever i en tid hvor stress og depression er blevet udnævnt til at være de to største miljøbomber under alle arbejdspladser, dukker en lang række nye begreber op som power-napping, positiv visualisering, mental aikido, økologisk samba, livsnyderkurser samt grinekurser for dødbidere eller peptalk for trætte krigere.

Her kan man lære om kunsten at lave bølger af opbyggende energier, som rytmiserer, harmoniserer, integrerer, udligner, justerer og forløser nakkestivhed, følelsesmæssige blokeringer, spændinger og traumer.

Som jeg hørte en sige: What do you do? I do the woodo! Har fremtidsforskere ret, når de siger, at det indre liv, altså vores mentale indeklima, bliver vigtigere end det ydre, og at fremtiden drejer sig om refleksions-, relations- og meningskompetence i følelses-, oplevelses- og drømmesamfundet? Både ja og nej.

Det handler mere om at koble fortid, nutid og fremtid sammen på en aldrig før set historisk måde.

Vi skal både over- og undervinde teknisk, økonomisk og rationel tænkning, som leverer en alt for forsimplet og forenklet model af virkeligheden. Vi må tage industrikulturens briller af, hvis udfordringen er at koble modsætninger sammen på et højere trin.

At lære kompleksitet og komplementaritet er forudsætningen for at drømmen om det enkle liv kan blive til virkelighed.

Det handler ikke så meget om at ændre verden, som at ændre vores måde at opleve den på. Det gør man ved at koble højre og venstre hjernehalvdel sammen, dvs. bygge bro mellem højre hjernehalvdels emotionelt, vegetativt, drømmende, tilbageskuende erindringsevne, kaldet fornuften, som er den sammenhængsskabende kraft i vort liv, det meningsgivende og betydningsbærende, samt venstre hjernehalvdels kognitivt, voluntaristisk, stringent, eksakte, skarpe, kontante og markante tænkemåde, kaldet forstanden, som dissekerer, sønderdeler, analyserer, pulveriserer og fragmenterer. Det hedder henholdsvis regression og progression og transformation.

De er ikke kun hinandens modsætninger, men forudsætninger. Når de spiller kreativt sammen, så integrerer de hinanden. Der sker en genfortryllelse af virkeligheden kaldet transformation eller flow.

De tre trylleord - regression, progression, transformation - hedder også quick, slow, flow eller temposkift, rytme og timing.

Når vi forener langsomhedens visdom med hurtighedens ekstase bliver vi moderne højhastighedsmennesker med jysk sindighed og elegance. Det drejer sig om at forene drive-effekten med kunsten at drive. Man skal nyde, før man skal yde.

På engelsk taler man om balancen mellem flexibility og security, som det der hedder flexicurity. Eller som Ib Ravn siger i sin bog 'Flux', at stabilitet og fleksibilitet bliver til fleksstabilitet.

Et eksempel: Tennisspilleren John McEnroe skulle mestre både stram præcision og fleksibilitet på samme tid. Derfor forestillede han sig, at han inde i sin hånd havde en lille kanariefugl!

Stram fleksibilitet eller som jeg selv kalder det, fleksibel specialisering , eller flere gear i ens gearkasse, så man kan skifte op i et spirituelt metafysisk overdrive og blive æresmedlem af foreningen til at trække tiden i langdrag.

Jeg abonnerer på et aldeles vidunderligt tidsskrift 'Simplify', som er inspireret af den amerikanske filosof Thoren´s ord: 'Simplify! Simplify'!, som betyder: 'Forenkl dit liv'. Se dig for. Tænk dig om. Handl klogt og kærligt. Plej din sjæl. Øv din ånd. Styrk din hukommelse. Tænd dit indre poetiske fjernsyn. Og husk at le og lege hver dag. Al leg er lykkelig erindring, og al den tid man leger, bliver ikke trukket fra ens levetid, men lagt til. Så leg og lær med liv og lyst.

Gennem legen genfinder du dit indre legebarn, al din forbavselseskompetence, det skøre, det skæve og det sjove, sund galskab, et helligt stænk af vanvid.

Eller som det hedder i psykiatrien: Moderat kontrolleret grænseoverskridende adfærd.

Mennesker, der mestrer at udføre noget meget kompliceret på en legende let og enkel måde, er på en måde i deres es, dvs. på højden af deres væren (esse). Det ser legende let ud, men er i virkeligheden utrolig kompliceret.

Kreative mennesker oplever, at tiden skaber sit eget rum, skaberrum, frihedsrum, tidsrum, dvs. man er så opslugt, henført og fortryllet af det, man gør, at tid og evighed smelter sammen og skaber de gyldne øjeblikke, hvor tiden opleves eksistentielt eller spirituelt.

Man bliver millionær på fri tid. Det nye rigdomsbegreb handler om, at tid bliver vigtigere end økonomi.

Tid er penge, sagde man. Nu er tid vigtigere end penge.

Den egentlige hindring for at opleve arbejdet på en positiv måde er vores egen mangel på fantasi. Fantasi er intelligens, der morer sig. Og det gode, udviklende arbejde er spændingen mellem det seriøse og det sjove eller som det også hedder: færdigheder og forventninger.

Gode færdigheder og høje forventninger vil omskabe psykisk arbejdsmiljø til personligt ansvar for, at det skal være sjovt at gå på arbejde, også selv om det er hårdt. Så hedder det 'hard fun' eller mentalt kurbad i sparetider. Hvordan kan vi koble det seriøse og det sjove sammen, så det også bliver sundt? Kan du mærke om morgenen, når du skal på arbejde, at det bobler af glæde indeni?

Ellers skal du gå i seng igen, for ellers bliver du syg. Vi bliver syge, når vi glemmer at lytte til os selv, når vi glemmer at mærke os selv og have føling med os selv.

Livskvalitet er jo meget enkelt og godt sagt: at have det godt med sig selv, at have det godt med andre og at have det godt med det, man laver. Væredygtighed og bæredygtighed er kunsten at få det indre og det ydre bragt i frugtbar balance.

Hvert menneske har selv nøglen til livsglæde, men også mulighed for at forspilde sit liv. Den moderne frisættelse fra traditioner er også en afgrund for dem, der har boet i sorgens og smertens og ensomhedens hus. Aldrig har vi været så rige og så ensomme på samme tid.

Nu må vi til selv at udvikle åndeligt kløpulver, gymnasticere livsoptimismen og lære at forvandle alt det livsødelæggende til noget positivt og konstruktivt. Vi har brug for nogle positive fremtidsmodeller, en multikulturel, global og verdensvid ansvarlighed funderet på visionen om det legende menneske, den legende organisation og det legende samfund. Leg, latter, glæde, humor, kunst, religion og filosofi er ikke en modsætning til effektivitet og lønsomhed, men en forudsætning for det. Mennesker, der har et velplejet følelsesliv og en velplejet humor, kan klare en langt højere grad af spidsbelastning end andre, og er langt mere kreative med hensyn til problemløsninger.

Et arbejde, man elsker, bliver man aldrig færdig med. Med industrisamfundets rationalisering, specialisering og effektivisering blev vi arbejdsslaver, fabriksslaver, kontorslaver. Vi blev arbejdsnarkomaner, flidsneurotikere og arbejdsfascister.

Nu arbejder vi som sindssyge og gale. Det kalder vi normalitet. Statistikken fortæller, at kun hver tredje dansker har det godt på arbejde. I middelalderen forbandt man i kristendommen det indre og det ydre liv i det kendte slogan: bed og arbejd, ora et labora. Men når arbejde bliver religion, så står kirkerne tomme.

Vi skal til at overvinde den fordom, der hedder, at hvis du er humoristisk, så er du ikke seriøs. Humor udspringer faktisk af dyb alvor, hvis den er ægte, ja har sin oprindelse i fortvivlelse. Humorister lever ofte i en tilstand af opstemt fortvivlelse, fordi, som Niels Bohr sagde: »Der er ting, der er så alvorlige, at man kun kan omgås dem spøgefuldt«. Humor er den elastik af solidaritet og tilgivelse, som fritager os mennesker for den skyld, vi bærer. Vi skal sørge ordentligt og glæde os ordentligt, ellers bliver livet for fladt og farveløst og ikke værd at fortælle om.

De stærkeste mennesker er dem, der er bedst til at være bløde. Problemet er, at de fleste enten er for hårde i filten eller for bløde i bolden. Men kunsten er at være hård og blød på de rigtige steder og de rigtige tidspunkter.

En lussing er et kærtegn ført med for voldsom kraft. Chill-out time kaldes det, når man lige køler ned. Jo mere fart over feltet, desto mere skal vi lade op ved at dase, dovne og drive. Jo mere aktivitetsvanvid udadtil, desto mere indre ro skal vi have for at klare det.

Når vi har arbejdet to timer, så er biorytmen naturligt i bund. Og så skal de fleste have noget husmor-speed (kaffe) og en lunge-torpedo (cigaret). Men her kan man selv lave glædespauser, bølger af opbyggende energier, opkvikkende ord, sange, remser, rim og rytme, lave eccentric dance, step-aerobics, eller gå ud i firmaets spøg- og skæmtafdeling og finde en morsom video, så man hulker af latter og klukler.

Vi skal forsvare vore oaser og fristeder, have skabende stilhedsrum, give os selv lov til ti minutters indre kurbad, hvor vi laver glædesbølger, så endorfinerne, velværehormonerne skyller igennem os som et indre sjælebad.

Vi kan gøre tiden til vor tjener og med vor fantasi kan vi generobre vores egen og menneskehedens barndom, fantasiens tidsalder, Arkadien, Edens Have, Idavang, ideernes blomstrende haver, hvor man ikke søger, men finder, dér bliver man åndeligt gravid, dér er saligheden, dér er gudedrikken og genfortryllelsen, når evigheden og tiden bejler til hinanden og øjeblikket løber over af fylde og nærvær.

Mentalt kurbad er evnen til at skabe og samle alle gyldne øjeblikke trukket som perler på en snor. Det er det eneste, der bliver tilbage, når alt engang er forbi. Evigheden er forunderlig barmhjertig. Den skænker os tilbage alt det, vi har tabt og mistet i tiden, gennem minder og visdom, gennem sange og fortællinger.

Man skal lege, før man skal lære, og man kan kun senere i livet lære i samme grad , som man evner at lege. Barndommen genudsendes ikke. Og dog. Michael Ende, forfatteren til bogen Momo, siger, at det er kun barnet i dig, som indtil din sidste dag afgør din fremtid. Eller som det lyder: Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom. I ethvert barn begynder menneskehedens historie forfra. Det, som var først, kommer til sidst. Drømmen om det enkle liv vender tilbage. Bare på et højere trin. Vi har skilt arbejde og leg fra hinanden.

Men når arbejde og leg smelter sammen, så begynder arbejdet at gå som en leg, og så holder man fri, når man arbejder. Så bliver arbejdet til den højeste form for liv, der findes, og så bærer arbejdet lønnen i sig selv. Det hedder ny løn!

Gammel løn hedder kroner og øre, men ny løn er den egentlige løn for vort arbejde. Den egentlige løn for vort arbejde, er glæden vi udvikler med det, vi har med at gøre.

Det er de udfordringer, vi skaber, de bånd af fællesskab vi knytter, og den, vi bliver til gennem vort arbejde, er den egentlige løn. Der findes ikke så meget dårligt arbejde, som dårlige holdninger til arbejdet.

To what nation do you belong? I-magi-nation!

“Hvordan jeg har det?” - alt er relativt!

Spørger du i forhold til alverdens jordskælv, hungersnød og katastrofer, svarer jeg “Godt”.

Det samme vil mit svar være efter en vellykket blindtarmsoperation , sammenlignet med smerterne før operationen.

Efter at have vundet i lotto, vil det være “Godt”, afløst af spekulationer om, hvorledes jeg vil bruge min gevinst.

Efter at være blevet gift med den eneste ene, vil det være “Godt”, afløst af tanker om, hvad fremtiden vil bringe.

Lige nu, har jeg det “Godt”, men hvis jeg får en tagsten i hovedet, mens vi taler, vil svaret være “Dårligt”.

Svarer jeg “Jeg har det dårligt” vel vidende, at du givetvis vil sukke, dit blik vil begynde at flakke og dine øjne vil søge efter din mobiltelefon.

Et uskyldigt hverdagsagtigt spørgsmål! Jeg kan ikke svare!

Er dit liv en opadgående kurve, hvor du stadig mangler det bedste?

Når jobbet stopper, pensionen står for døren, står mange med en tomhed i livet, hvor de pludselig skal til at finde ud af at bruge tiden ud fra de tilbud omgivelserne tilbyder - indtil  der ikke er mere tid tilbage.

En slags legestue for de rigtig voksne, som ikke kan underholde sig selv.

Pludselig skal de til at realisere sig selv, se på kunst, spille bridge eller andet for at få tiden til at gå, og hvad ventes der på?

Pasning af børnebørn eller døden som kommer og banker på!

Besynderlig måde at lagdele livet som om det ikke kan eksistere på samme kraft hele tiden blot afstemt til egen energi eller humør.

Når den ene ægtefælle falder fra, bliver flere oprigtigt sat på en prøve, da det nu gælder om at skulle realisere sig selv, finde et nyt fodfæste, omgås andre og få nye vaner. For mange virker dette uoverskueligt, hvorfor de enten isolerer sig eller opgiver helt ved at afslutte livet.

Vi kommer til at leve længere, pensionsalderen bliver givevis sat op, men stadig er det et paradoks, at vi søger efter et langt liv, men stadig med gammeldags aktiviteter, som om alle ældre er mere eller mindre mentalt afstumpet!

ETISKE DEBATTER I 2019!

Det er svært at spå – især om fremtiden.

Ikke desto mindre har tre fremtidsforskere givet deres bud på, hvad vi primært kommer til at debattere og fokusere på i 2019!

Det kommer til at handle om:

- [ ] Klima

- [ ] Fokus på vækst siden finanskrisen 2008

- [ ] Grådighed - er den menneskeskabt eller samfundsskabt?

- [ ] Empatien udvides - større opmærksomhed på lidelse. At udstrække en hånd til mennesker, som føler sig krænket - sensibilitet overfor lidelse er blevet en etisk frontlinje.

- [ ] Friheden er blevet indskrænket ved tekniske udbydere såsom facebook som flyder over med personlig data. Hvad vil vi gøre ved det?

- [ ] Arbejde skal vi ikke hænge vores identitet op på, da kunstig intelligens overtager vores jobs eksempelvis advokater i USA, læger og socialrådgivere. Når der er tale om mennesker betyder dette en udeladelse af en menneskelig vurdering af, hvad der er godt eller skidt for den enkelte samt koncis personlige hensyn i forhold til den enkelte.

Spændende – og eksistentielle emner, som kan komme til at rykke ved vores grundlag som menneske!

Fra multitasking til monotasking!

Når du har en fuld tidsplan, ser multitasking ud som en god og oplagt måde til at frigøre tid på.

Næsten alle gør det.

Børn spiser ,mens de ser tv eller spiller på en iPad. Voksne skriver og surfer på internettet.

Går du ned ad enhver bygade, vil du se folk, der forsøger at gå og bruge deres smartphones på samme tid.

Multitasking er blevet normen.

Vi er endda stolte over, hvor mange ting vi kan gøre med flere ting på én gang.

Jo flere opgaver vi kan jonglere, jo mere værdifulde føler vi os i forhold til vores virksomhed, familie og venner.

Dette kan dog være fejllogik.

Når du tænker på dine erfaringer med multitasking, har du virkelig udført mere?

Vores besættelse med multitasking bekræfter vores kærlighed til produktivitet, men kvaliteten af vores arbejde kan fortælle en anden historie.

Multitasking er en vane, ikke en kunstform Intet slår en arbejdsdag med en ryddet tjekliste. Det føles godt at opnå så meget på én gang.

Multi-tasking er blevet en vane for de fleste af os. Det forventes af os, og vi tænker ikke to gange over at tackle flere projekter på én gang.

Vaner er lavet af tre dele: en sag, en rutine og en belønning.

1 En sag eller område lægger op til, at vi skal gøre noget, rutinen er adfærden ved at udføre den og belønningen er den udbetaling, vi får fra rutinen.

Vaner er svære at bryde, fordi når du fuldfører din rutine, frigiver din hjerne følsomme neurotransmitter kaldet dopamin.

Ifølge nogle undersøgelser frigiver vores hjerner masser af dopamin, når vi multitasker.

Din hjerne belønner dig mere, når du multitasker, fordi du opfylder flere rutiner på samme tid. Alt det dopamin - og følelserne af tilfredshed, der følger med det - får dig til at tro, at du er god til multitasking.

Det er derfor vanen er så svær at ændre. Mere er ikke nødvendigvis bedre! Den "mest er bedst” mentalitet er en myte, der har brug for at blive undersøgt.

Forskning har vist, at multi-tasking ikke er godt for os, og vi er ikke så gode til det, som vi tror. Din hjerne er simpelthen ikke bygget til at fokusere på flere ting på samme tid.

Når du står over for at gøre to ting på én gang, er det ikke muligt for dig at fokusere helt på begge punkter. I stedet skifter din hjerne hurtigt mellem de to opgaver, hvilket skaber illusionen, at du investerer 100% opmærksomhed i to aktiviteter på samme tid.

Når dit sind skal jonglere, kan det ikke være så effektivt som, når du giver din uindividede opmærksomhed. Det tager længere tid at gøre ting, fordi du hele tiden forstyrrer dig selv.

Du får flere fejl, fordi hver gang din hjerne skifter opgaver, skal du fokusere. Du vil også føle sig mere stresset, når du skifter mellem jobs.

At skifte frem og tilbage påvirker din hukommelse og kvaliteten af dit arbejde.

Givet er det, at flere elementer kan være afsluttet i slutningen af en multitaskingsdag, men har du haft mulighed for at tænke på dem med tilstrækkelig dybde?

Hvis du vil gøre dit bedste arbejde, er det tid til at bryde multi-tasking vane og fokusere på at gøre én ting af gangen.

Monotasking giver bedre resultater! Det kan lyde kontraintuitivt at skifte fra at lave flere ting på samme tid for at begrænse dig til en opgave.

Monotasking, eller kun én ting ad gangen, er bedre for os, og det forbedrer således arbejdsresultaterne. Vi skal omskole vores hjerner for at gøre monotasking til en vane. Ved at lægge din fulde opmærksomhed på en opgave, kan du opretholde fokus længere, arbejde med mere dybde og producere arbejde af høj kvalitet.

Forskning viser, at når du gør en bevidst indsats for at refokusere med et vandrende sind, øger du din evne til at styre din opmærksomhed. Dit fokus og hukommelse forbedres, og du har bedre kontrol over dit sind. Nemme tips til at opbygge din monotasking muskel

Åbn en fane ad gangen. Hvor ofte har du 15-20 faner åbnet på din computerskærm på én gang?

Begræns dig selv med at have en fane åben. Dette forhindrer dig i at blive fristet til at vende mellem faner og tabe koncentration.

Start i det små. Med drastiske ændringer i din livsstil kan få dig til at føle dig frustreret.

Tag små skridt for at gøre mindfulness til en naturlig del af din dag. Ved måltider fjerner du for eksempel alle andre distraktioner.

Når du er i et møde, skal du slukke for din telefon og lægge den væk.

Når du kører bil, skal du køre bil og ikke andet!

Disse mindre ændringer kan tilføje op til flere dage fyldt med mere fokus. Indstil dine prioriteter.

Du kan have en mile lang liste over ting, der har brug for din opmærksomhed, men du skal være realistisk om, hvad du kan nå. Tænk på, hvad der er vigtigst, og hvornår du arbejder bedst, så du stadig kan være produktiv uden at slække på kvaliteten. De fleste af os har for meget støj og rod i vores liv.

Tænk på, hvad du har brug for for at fuldføre opgaven foran dig, og sæt alt andet væk. Modstå trangen til at overdrive ved at sige "ja" til for mange ting og have ang i alle dine projekter på én gang.

Når du arbejder på noget, skal alt andet sættes til side. Lad folk vide, hvad du laver.

Hvis dine kolleger er vant til at droppe ind for at tale løs snak, kan de være chokerede over at finde ud af, at du prioriterer din tidsplan og dit fokus på en ny måde. De vil være mere tilbøjelige til at respektere og støtte dine bestræbelser, hvis de ved hvad du forsøger at gøre.

Alle disse tips hjælper dig med at genopbygge dit eftertænksomme sind. Hver gang du er i stand til at stoppe distraktion og refokusere, opbygger du din opmærksomhed.

Jo mere kontrol du har over at være opmærksom på, desto mindre bliver du distraheret.

Til sidst vil fokus blive din nye vane.

 

Idealisten; (1:6)

Verdens situation i dag lægger op til idealismen om at gøre verden til et bedre sted at være;

Både for den enkelte, nye generationer og verden som helhed. Imidlertid oplever Idealisten i dag en splittelse i sin måde at håndtere dette på, idet behovet for at være objektiv, holder mennesket egne følelser og behov udenfor.

Der skal finde en sammenkobling af disse begreber sted for at det kan lykkes at redde verden og den enkelte dermed kan føle sig helstøbt.

Følelser og intellekt er i dag splittet og kroppen spænder.

Årsagen til denne polarisering skal ses ud fra en gennemgående selvkritik samt stigende irritation over for autoriteter (de er et levn fra fortiden, de færreste i dag, har respekt for).

Den ene fejl efter den anden bliver synliggjort omkring disse grupper i samfundet og massemedierne er med til at synliggøre og understøtte dette.

Endvidere er de fleste – eller har de fleste – tilstrækkeligt med overskud – hviler så meget i sig selv – at de kan have svært ved at acceptere og tilgive andres fejltagelser.

Det er i dag kendetegnet, at de fleste mennesker har svært ved at reagere umiddelbart og direkte, i stedet vælger at ”gemme” på sin sårbarhed.

Tillid til næsten, omgivelserne og samfundet samlet er ikke stor, idet bekræftelse af denne ikke synes at være tilstede eller tydeliggjort i tilstrækkelig høj grad.

Idealisten (2:6)

Vreden over dette hober sig op i den enkelte og kommer glimtvis til syne eks. v. udbrud over andres fejl og mangler.

I virkeligheden er det ofte en projektering af sin egen oplevet utilstrækkelighed, som den enkelte kanaliserer i udbrud for ind imellem sagesløse mennesker.

Denne usikkerhed og ophobede vrede skal ofte forklares ud fra det faktum, at den enkelte sætter meget høje – og ofte for høje – standarder for sig selv, og hvor den enkelte v. manglende opnåelse, i stedet vælger at være speciel eller anderledes.

I sit forsøg på at være perfekt eller fungere og naturligt glide ind i samfundet og dets grupper, kan mennesket opleve det, vi frygter – nemlig leve op til det perfekte og derfor blive ”dømt af” andre.

Dette faktum kan ofte føre med sig, at ved mgl. forståelse af sine egne idealer, bebrejder den enkelte ofte sine omgivelser for ikke at ville samarbejde eller forstå, hvormed den enkelte ofte vælger at fordybe sig i detaljer og andres fejl – hvilket i højere grad er til at overskue og mindre skamfuldt og pinligt.

Dette mønster og denne adfærd ser vi i høj grad hos det enkelte menneske.

Men vi ser det også på samfundsplan – både inden for politik, religion, retssystemet osv., og massemedierne er – som tidligere skrevet – med til at ”bære brænde” – og til tider ofre – til bålet. 

Idealisten (3:6)

De store linjer, ideologier , tanker og idealer om livet, verdens samfund er splittet + hvilket er med til at lade fikspunkter forblive i små og detaljerede problemkasser, hvor det er splittet + hvilket er med til at fokuspunkter forbliver i små og detaljerede problemkasser, hvor et ”ja” eller et ”nej” – for eller imod – mao. fastlagt dualisme – er med til at undergrave og betændtgøre sådanne områder.

Der er ikke længere overskud, indsigt, lyst og engagement til at forholde sig til livet ud fra dets grundlæggende indhold med lykke, , tab, glæde og sorg.

Vi ser det politisk, hvor det ikke længere i høj grad er ideologier, vi stammer ud fra ,men i højere grad er ideologier, vi stemmer ud fra – men i højere grad den enkelte politiske person – og hvor meget medietække denne har.

Vi ser det efterfølgende i medierne, hvor enkeltsager danner præcedens og grundlag for efterfølgende lovgivning, acceptable adfærdsmønstre samt idealbilledet og trendsætteren for det acceptable.

Det er dem, der er ude – ofte de psykologisk syge, originalerne og de anderledes tænkende – og dem, der er inde – kværulanterne, spekulanterne, de nævenyttige og dem, der bare ikke ved eller tør andet.

Der opleves ikke for den enkelte ikke at være overblik til at lægge sig fast på sine moralske og etiske værdier – for tænk, hvis det (nogle) adskille sig, hvad andre værdsætter!?

Politisk svinger de fleste fra højre til venstre uagtet, hvilken livssituation, de står i og dermed , hvad der bedst kunne svare sig at forsvare for den. Reliøst oplever vi en ”ta-selv hylde” religion, hvor vi blander Østlands- og vestlige religioner systemer og filosofi i en stor personlig blanding – alt efter liv og temperament Men i dette er der dog et standpunkt – og et truffet vælg.’

De fleste forholder sig overhovedet ikke til vor primære protestantiske tro og kulturgrundlag. De færreste gør sig bevidst om, hvor stor en del af samfundet – det være sig i form af politik, religion, sociale bevægelser, uddannelsessystemer osv. – der i virkeligheden er bygget op på baggrund af vores religion (protestantismen ) bla. tilvejebragt af personligheder som Grundtvig, SAK og Colt.

 

Idealisten (4:6)

Imidlertid synes der at være ved at ske en forandring. Der synes et lys for enden af tunnelen.

Denne rigide og egocentreret samfundsorden synes i fremtiden at skulle blive afløst af flere og flere motiver for godhed og retfærdighed hos det enkelte individ.

De senere års –årti – eksempler på naturkatastrofer og terrorangreb fra religiøse fundamentalister, har bevist at ”mennesket” og dets kærlighed til livet, er blevet overhalet af dels naturen samt uforståelige ideologier i et brag af kultursammenstød

Den omtalte fordybning i detaljer og ligegyldige ”sager” er flettet med det altoverskyggende informationssamfund ensbetydende med, at vi som andre huleboere ikke kan tåle lyset udenfor og forstå eks. andre kulturer, religioner og filosofere gennem tiderne.

Vi lever i dag i et her – og nu videns samfund, hvor fortidens kulturskatte, etikker og værdier ikke synes at være af interesse.

Denne indsigt er dog nødig, idet vi ellers aldrig vil komme til i hovedtræk – om ikke andet at forstå og måske acceptere disse forskelle.

Forandringen og lyset findes dog ej heller i en større indsigt og engagement omkring dette, men derimod i de grundlæggende menneskelige følelser, som vi alle har, og som eks. viser sig i form af omsorg – også på kollektivt plan.

Således har der aldrig tidligere i samme grad været opbakning, og økonomisk hjælp både fra private og erhvervsorganisationer i forbindelse med økonomi for hjælpearbejde for udsatte geografiske områder.

Verden er med informations samfundet blevet ”mindre”, vi kan hurtigt komme fra sted til sted – både fysisk og mentalt /intellektuelt – og vores oplevelse af andres nød gør os til medmenneskelige og næstekærlige individer, der i virkeligheden frygter, at det samme kunne ske for os.

Den unge generation i dag udviser ikke tidligere generationers respekt for autoriteter,.

De uddannes ikke længere med en bred paratviden, men i højere grad ud fra situationsløsning og bruger nettet til informationer i læringsprocessen.

De uddannes med her og nu – viden og specialiserer sig i fag/-områder, de måtte interessere sig for – bla. uden at skele til arbejdsløshed eller lign. på området.

Fagene i dag bliver endvidere i højere grad opsplittet, således at der sammensættes uddannelsesgrene, der i virkeligheden kan være sammensat af flere grundfag fra flere typer uddannelsesgrene, der i virkeligheden kan være sammensat af flere grundfag fra flere typer uddannelser.

Dette for at etablere en ny og anderledes viden indsigt, der i højere grad matcher nutidens behov for specialister. 

Idealisten (5:6)

Denne opsplitning og nye sammensatte modeller kræver en højere grad af personligt valg og beslutning om, de enkelte delelementer i den unges liv.

Samtidig betyder det på den ene side en større isolation, idet den enkeltes gruppeidentifikation bliver mindre, men behovet for og afhængighed bliver dermed omvendt større.

Det skaber en større accept for forskellighed – det være sig religiøst, politisk, uddannelsesmæssigt osv. – og deltagelse i sociale bevægelser bliver en måde at vedligeholde et netværk for denne afhængighed. 

Idealisten (6:6)

Accept omkring lighed etableres og hierarkier og status skydes i baggrunden.

Intet er i dag sikkert for at kunne skabe rigdom og succes (hvad ofte er de unges lighedstegn med lykke) – der er ingen facitliste for, hvorledes dette skabes.

Førhen var, enkelte fag ofte ensbetydende med rigdom og en sikker fremtid.

Dels er dette ikke tilfældet i dag og sammenkoblet med ungdommens nysgerrighed og mulig indhentning af denne bla. via Internettet – bygger succes i dag på andre præmisser end tidligere.

En sådan lineær udvikling betyder endvidere at unge i højere grad engagerer og viser interesse for det enkelte individ ,og ikke er statens orientering mht. hvilket fag den enkelte tilhører.

Den lighed, som er kommet i fokus er ensbetydende med, at det fundamentale -mennesket/personen selv – er grundlaget for udvikling

Både med henblik på at kunne opleve og udvikle sin egen person samt i relation til andre – det være sig både de nære relationer samt som verdensborger.

Bagsiden af denne udvikling ses blandt andet i det store antal af utilpassede unge. Såfremt du ikke har truffet dine valg – har svært ved at knytte kontakter og begå dig i disse altomfavnende sociale grupper – det være sig i form af både venner og grupper med et tema/emne, som samlings pkt – dannes ofte en opsplitning både i den unge, samt hos den unge i mødet med omverdenen og dennes værdier;

Ensomheden træder ind og kan ofte udvikle sig til en depressiv kronisk diagnose, som kan betyde, at den enkelte er ”hægtet” af samfundet – ofte på grund af manglende kærlighed oprindeligt, rodet følelsesliv og deraf manglende selvtillid til oprigtigt at kunne træffe sine basale valg i livet ved mødet med virkeligheden.

Lykkebegrebet!

 I gamle dage opfattede vi mennesker lykken som en bestemt størrelse.

Når nogle havde opnået lykke, var der mindre til os andre.

Det bunder i vores kultur og herunder vores religion.

Således er det naturligvis ikke længere, hvilket dog til tider kan synes, når vi kan opleve høj grad af misundelse. Idag betyder det ikke noget for din lykke, såfremt naboen synes at være blevet lykkelig efter at have vundet i spil - du har samme mulighed.

Naturligvis kan det være med forskellige afsæt, at vi har muligheden for at opleve lykke, men muligheden og lykken som en uendelig størrelse er til stede.

Det siges, at 90% af lykke kommer indefra.

Det er med andre ord begrænset, hvor meget lykke, der opleves ad ydre omstændigheder.

Dog kan man mene, at oplevelsen af lykke bliver større, hvis man f.eks har midler til at opleve denne i form af penge, men det er blot et redskab til at opnå lykke.

Den dybe, sande og oprigtige lykke finder for størstedelen sted i dit sind og dermed også din tolkning af livet og hvorledes du måtte opfatte dette som lykkeligt.

Homo religiosus!

Jørgen Gustava Brandt:

”Jeg er hvad nogen kalder ”kulturkristen”.

Det bliver man uundgåeligt, enten man er bevidst om det eller ej, og enten man vil eller man absolut ikke vil.

Historien viser det, og kristelige forestillinger gennemtrænger sproget, også det ganske dagligdags, og de dukker bestandig op, om ikke andet så som reminiscenser eller uafvidende atavistiske islæt.

Endda de ret mange typer af filosofisk opstand mod og afvisning af kristendommen viser afhængigheden.

Min religiøsitet er personlig. Jeg kan ikke tro på den kirkelige konfessionelle erklærings sandhed i bogstavelig og entydig forstand. Men jeg kunne uden videre bifalde den ytring, der står i et anagram, som Karen Blixen engang lavede over mit navn:

”Antag at vi er Guds børn”.

Jeg tror på skabelsen hinsides vores hullede og ufuldkomne viden.

Om vi skal leve et evigt liv efter vores jordiske død er jeg ikke overbevist om.

Troen på det er herlig og fuldstændig urimelig. Men jeg har ingen mulighed for at forestille mig det uendelige.

Evighed forbinder jeg med visse øjeblikke, der omgående udløser følelsen af endeløs varighed, der straks forvandles til længsel. I den findes et sola fide, hvori man ikke er alene.

Derfor kan jeg, så langt min forståelse rækker, participere i den italienske filosof Lévinas erfaring – om det nu kan være det rette ord: at denne fremmede evighed er til stede i den andens (min næstes) ansigt. Men det er egentlig ikke noget, jeg har behøvet at læse mig til.

Ligeledes føler jeg slægtskab med væsentlige sider af Bubers betragtning, at vi kun lever i forhold, i gensidighedens afhængighed, hvilket forudsætter, at vi er hjemme på Jorden, og det er jeg. Livet er et mysterium.

Jeg har fundet megen visdom i andre religioner end kristendommen, men mest hos kætterne. Så snart der opstår en kirke, en bevægelse, en lære, en kanoniseret hellig antologi, et sæt dogmer og så videre omkring dem, begynder forvanskningen, magtens faktor, fantasiløsheden, politikken og hykleriet at sætte ind, kampen om sjæle og et sindssygt sammensurium af regler, forbud og forbandelser.

Kun buddhismen er fredelig. Som en slags religiøs løsgænger finder jeg det til syvende og sidst unødvendigt at gå over åen efter vand. Det væsentligste findes i kristendommens kilde. I vidnesbyrd fra evangelierne. I Jesus.”

Når ordene forringer budskabet!

Tit og ofte tænker vi ikke over, hvilke ord vi bruger i vores daglige tale.

Det sker mere eller mindre ubevidst, men ikke desto mindre kan det være med til at forringe vores budskab over for modtageren.

Hvis du f.eks siger til dit barn: "Du er rigtig god til at smøre din madpakke, MEN du skal rydde op efter dig!"

En sådan kommentar vil uværgeligt betyde, at modtageren - dit barn - hæfter sig ved, at han/hun skal rydde op efter sig!

Det er muligt, at det er dit primære budskab, men sætningen bliver usammenhængende, hvilket betyder, at den ros, du ønsker at give dit barn bliver overhørt.

Derimod vil en sætning som: "Du er rigtig god til at smøre din madpakke, OG du skal rydde op efter dig!" - betyde, at du formidler en sammenhængende sætning, hvor budskabet er, at det er en sammensat opgave, både at smøre madpakke og rydde op efter sig.

Der findes adskillige lignende ord, som du med fordel kan anvende i dit sprog, og som betyder, at du får formidlet dit budskab på en måde, hvor det står klart og uden at blive mistolket eller misforstået som, at det eneste du måtte vælge at kommentere i nævnte eksempel er en reprimande om, at der skal ryddes op.

Af øvrige eksempler kan nævnes ord og udtryk som:

Brug "vil" istedet for "skal" - der lyder som en straf eller et påbud udefra.

"Jeg prøver " - virker ikke overbevisende. Brug istedet "Jeg gør eller vil".

"Man" bruges, når meningen skal være objektiv og du vælger bevidst ikke at tage ansvar. "Jeg håber" - , skaber afstand til det du udtaler og håber på.

Brug istedet "Jeg vil.."

"Hvis" skaber også afstand og sår tvivl både i din hjerne samt over for omgivelserne.

Det samme gælder ordet " måske" , som i ordets betydning lægger op til en usikkerhed. Også "tror" sår tvivl.

Brug istedet ord som "kan" eller "ved".

Samlet betyder et mere lyst og klart ordvalg med positive signaler, at kroppen producerer endorfiner, som giver dig en følelse af lyst og velvære.

Du gavner både dig selv og dine omgivelser ved dermed at skabe energi og overskud.

Hvad er grunden til visdom?

 Visdom er nødvendigt for menneskehedens overlevelse.

“Visdom “ - Det kan lyde som noget uopnåeligt, gammeldags og passé. I dag taler vi om fleksibilitet, kompetence og at være smart. Intet kunne være mere forkert.

Aldrig før har individets valgfrihed været større, mængden af oplysninger mere omfattende og kravene til tilpasning og evne til at konvertere som selvindlysende. I en sådan tid er adgangen til visdom vigtigere end nogensinde. Men først og fremmest handler det om, hvordan du kan vokse i visdom og drage fordel af det i alle aspekter af livet.

Mennesket står overfor store udfordringer i de kommende årtier. Men vi kan også ødelægge forudsætningerne for hele menneskelivet. Godhed og visdom er to kvaliteter, vi skal stræbe efter for at overleve rejsen ind i fremtiden.

Respekt for vores følelser - barn som voksen! 

Når børn viser deres følelser, bliver de standset og fra tid til anden tilmed straffet.

På den måde lærer de at nære mistillid til deres egne reaktioner. Får de ofte at vide, at deres reaktioner er forkerte og mærkelige, kan de ikke slutte andet end, at der er noget galt med dem.

Når de ikke kan stole på deres egen oplevelse, bliver de usikre og får svært ved at orientere sig i tilværelsen.

Angriber man barnets følelser angriber man barnet i dets kerne for det er dets følelse. Den, der ikke får lov at føle det, hun føler, får ikke lov at være den, hun er.

Lykkelige , er de børn, der har frihed til at vise, hvad de føler.

Men de fleste hører de samme ydmygende kommentarer, som også deres forældre i sin tid fik:

- “Det er vel ikke noget at græde for”

- “Du er godt dum, at du bliver sur over så lidt”.

- “Det tager du dig alt for nær”.

- “Hvorfor bliver du bange for så lidt”

- “Du skal være taknemmelig for det, du får”

- “Du skulle hellere være glad….”

Nej, man skulle ikke hellere føle andet end det, man føler. Følelser er.

Det er kendsgerninger i ens liv, som man må sige “ ja” til og integrere for at blive et helt og levende menneske.

På langt sigt kan man ændre sine følelser, hvis man vil det, men kun ved først at acceptere dem.

Vi voksne havde ikke nødigt at lære at give jeg-budskaber , hvis der var blevet lyttet til os, og vi var blevet taget alvorligt, når vi som børn spontant gav udtryk for, hvad vi følte.

At kommunikere med jeg-budskaber er en kunst. Og den kunst forudsætter en grundholdning af accept: Jeg har lov til, at være den jeg er.

Du har lov til at være den du er. Hun har lov til at være den hun er. Lad os se ,hvordan vi kan leve sammen og hvordan vi kan berige hinanden med respekt for alle.

Statistik om danskerne!

Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 250.000 af angst, og 300.000 af forskellige former for misbrug. Omkring 40.000 er ramt af svære psykoser, og 50.000 lider af demens. Til sammen betyder det, at hver anden familie kommer i kontakt med behandlingssystemet.

Videnssamfundet er blevet et centralt, tidsaktuelt udtryk.

Det benyttes både som navn på, karakteristik af og ideal for det moderne, post-industrielle samfund i en stadig mere globaliseret verden.

'Videnssamfundet’ gennemtrænger såvel den offentlige politiske debat som det private erhvervsliv og de kommunale, amtslige og statslige institutioner. Men hvad er så et videnssamfund?

Ja, hvilke begreber og fænomener bruges til at indkredse dets rammer og indhold? Videnssamfundet afføder aktuelt en lang række udfordringer, problemer og muligheder, som vi borgere ikke har et tilstrækkeligt teoretisk og praktisk beredskab til at håndtere tilfredsstillende.

Mange spørgsmål står ubesvaret hen. Findes der f.eks. kun én vidensform, eller er der flere?

Og i så fald, hvilke vidensformer spiller og skal spille roller i det moderne samfund?

En sådan tematik åbner igen op for spørgsmålet om, hvordan viden dannes og tilegnes i forskellige praksisformer, f.eks. i videnskabelig, kulturel, æstetisk eller religiøs praksis.

Et andet helt aktuelt problemfelt er, hvilke roller Internettet og andre definerende teknologier har (og kan have) for vidensdannelse, vidensdistribution, vidensarkivering og vidensanvendelse.

Mediebegrebets aktuelle forskydninger sammen med en række sociotekniske fænomener som f.eks. elektroniske patientjournaler og digital æstetik springer i øjnene.

De ovenstående tematikker udfoldes imidlertid forskelligt, og helt nye problematikker, muligheder og begrænsninger opstår.

Det afhænger af, hvilke samfundsmæssige vidensfelter og organisatoriske perspektiver, der er på tale (f.eks. fødevareproduktion, bioteknologi, arbejdslivets organisationer, kulturinstitutionerne, universitetsforskning, etc.). Visdom blev afløst af viden, som i dag er blevet afløst af information!

Det kræver overskud at være psykisk syg!

I dag sondres der ikke mellem sygdomme inden for psykiatrien!

Alle med en mental diagnose bliver betegnet som under psykisk syg, hvilket i sig selv er både en katastrofe samt en medvirkende årsag til fejlbehandling.

Der bør i langt højere grad sondres mellem mennesker med eller uden psykotiske sygdomme, hvorefter behandlingen kan tilrettes den enkelte med større effekt.

Således eksemplificeret blandt andet i Anders Aggers udsendelse “Indefra”, hvor Bo gennemgik en ECT behandling med succesfulde resultater. Han lider af skizofreni , hvilket blandt andet betyder, at han hører stemmer fra personer, han har truffet i løbet af sit liv, og som har præget ham i en negativ grad. Han er styret af disse stemmer, hvorfor hans liv og gerninger også i udstrakt grad er afhængig af disse og deres utidige påvirkning i hans sind.

Han får ECT som supplement til hans medicin, hvilket skaber et frirum i hans tanker og er dermed tilfreds med denne behandling.

Man kan i dag ikke sige nøjagtigt, hvorledes ECT har effekt på den pågældende og hvad det skyldes, men såfremt det hjælper, også fra udsagn hos den enkelte, er det klart en metode til anvendelse.

Omvendt er eksemplet med Hanne, som er indlagt på psykiatrisk afdeling. Hendes diagnose er svær depression og da medicinen ikke giver det ønskede resultat, tilbydes hun ECT. Hun har under sin indlæggelse givet udtryk for at ville begå selvmord, hvorfor et hold af læger og sygeplejersker rykker ud og taler med hende i en halv time.

Efterfølgende bliver alle rekvisitter, som forefindes til skade og gennemførelse for et selvmord, fjernet og hun bliver medicineret for at berolige hende.

Behandling med ECT bliver fremskyndet og antallet af behandlinger bliver sat op.

Hun gennemfører disse ECT behandlinger og kan efter hver behandling hverken huske sit navn, hvor hun befinder sig og er synlig mere og mere hensunket uden liv eller gnist.

Hun visner for hver behandling! Ved en nærmere snak med Hanne - primært forinden behandling med ECT - kommer årsagen til hendes depression frem.

Hun fortæller, at hendes døtre er flyttet hjemmefra, at hun ikke har de samme gøremål og aktiviteter som tidligere, hvilket skaber en tomhed hos hende.

Desuden har hendes ægtemand et synligt større sexbehov end hende og hun kan ikke indfri hans forventninger i den retning, hvilket skaber misstemning og frustration hos dem begge.

Nu sidder hun på en psykiatrisk afdeling, gennemlever diverse ECT behandlinger, visner for dag til dag! Muligvis kunne hendes situation have været løst med en fortrolig samtale blandt relevante fagfolk, hvor hun i et trygt miljø havde haft muligheden for at løsne op for sin frustration og om årsagen til sin svære depression og dermed have undgået langsomt at forgå som menneske!

Forslag til nytårsforsætter – som vil gøre 2019 til det sjoveste år! 

Ofte er nytårsforsætter en masse forbud mod alt det, der gør tilværelsen sjov.

Sådan behøver det ikke at være.

Nytårsforsætter kan være stribevis af ideer til alt det, du ved, at du bliver gladere af at gøre.

Her er nogle forslag til, hvordan du f.eks. får andre til at sige deres mening om dig eller hvordan du kan komme til at møde nye spændende mennesker,

Efterlev din egen moral:

Det første tegn på, at man er et selvstændigt tænkende væsen er, at man har en anden moral end den, der står i avisen. Det er så let at hoppe på medievognen, sætte hjernen i frigear og bare køre med.

Desværre er der en tendens til, at man efter nogle år bliver lettere svimmel og mister både jordforbindelsen og sig selv. Du skal leve med din mening hver dag året rundt. Men ved du egentlig, hvad du står for, og hvordan dine holdninger er i forhold til politik, religion, sex, genmutation, børneopdragelse osv.?

Prøv at spørge dig selv om, hvad du egentlig mener. Lidt efter lidt toner et fundament af holdninger frem på nethinden. Det er din moral!

Næste trin er at se på, i hvor høj grad du lever efter den måde, du synes, andre mennesker bør leve på.

Er du tolerant over for dig selv uden at tillade andre de samme privilegier? Tænk bare på emner som bistandshjælp, forurening og sexmoral.

Det er i orden at prædike for andre, men det er en god ide først og fremmest selv at efterleve sine egne ord.

Se flere mennesker:

Vi er på fornavn med rockstjerner og filmskuespillere, men vi ved ikke, hvem vores naboer er, hvad de hedder, hvad de laver, og slet ikke, hvad de tænker.

Det samme gælder vores kolleger, modstandere på håndboldbanen, de kendte ansigter i supermarkedet og på cafeerne og for den sags skyld de fleste andre medborgere. Det er en skam. Ikke fordi man ikke kan leve et liv uden for flokken, men fordi disse mennesker kan give dig meget mere end stjernerne fra tv og film. Det er de nære relationer, det kommer an på, når lykke, glæde og tryghed skal måles.

Det er trods alt lidt svært at være intim med tv-speakere eller at have det sjovt med børstal og rockstjerner fra den anden side af kloden.

Nej, mennesker af kød og blod, der har levet et spændende liv og har lyst til at dele deres erfaringer med dig, gør livet værd at leve.

Gå til sagen med et åbent sind og en positiv attitude, så har du i løbet af få uger indrullet nye mennesker i den daglige omgangskreds. Til glæde for både dem, dig og dine nuværende bekendte.

Læs mange flere bøger:

At læse en bog er ikke et spørgsmål om information, det er et spørgsmål om kommunikation.

Langt de fleste medier overlader intet til fantasien, alt bliver leveret direkte til dine sanser i farver og stereo, og det gør dig fantasiløs, stillestående, handlingslammet og naiv. Du er kort sagt i fare for at blive tilskuer til dit eget liv.

Ved at læse bøger åbner du for din fantasi og bliver bedre til at bedømme, visualisere og tænke. Det tager som regel cirka 328 sider at fortælle en god historie eller at nå helt til bunds i en sag. Og dér kan kun bogen være med.

Arranger en stor fest:

Det er så besværligt. Indkøb, madlavning, opvask, servering, smadrede flasker, rødvin på tæppet, rødvin på gardinerne. Øv for dagen derefter. Hvem orker det? Det gør alle gæsterne, og det gør du også.

Det er blot et spørgsmål om at købe sig til det hele: Bestil dinér transportable og rengøring til dagen derefter. Det er ikke specielt meget dyrere end din egen indsats, og det er så dejligt befriende.

Du repræsenterer hjemmet, du bestemmer, du høster masser af opmærksomhed, og alle gæsterne lægger gavmildt i skyldekassen, så du drukner i invitationer de næste mange måneder. Desuden ved alle jo, at det er sjovere at gå til privatfester, end det er at gå i byen.

Bliv medlem af en velgørende organisation:

Man bander og svovler foran tvét, men det hjælper ingenting, verden er stadig uretfærdig. Gør noget.

Måske er der en bestemt organisation, du altid har haft intention om at melde dig ind i, men du har aldrig fået hevet dig selv op ved håret.

Tag telefonbog / check på nettet og find organisationer og foreninger.

Vælg den, der passer bedst til dig, undersøg, om den går dit ærinde, og meld dig ind. Hellere i dag end i morgen.

Vær en bevidst forbruger.

Hver dag bliver dit lokale supermarked forvandlet til en global retssal, hvor du er din egen dommer. Alle varer bliver konstant sat under mistanke, hvilke er rene varer, og hvilke er syndige at putte ned i indkøbskurven?

Du må hele tiden foretage valg. Ved at købe økologiske æg har du bestemt, at de producenter, der giver deres høns kunstigt fremdyrket mad, enten må dreje nøglen om eller forbedre sig.

Køber du kaffe fra de tidligere heroinmarker, irriterer du narkohajerne grænseløst, og køber du æbler og tomater i løs vægt, sparer du emballagen. Hvis du virkelig vil, kan du styre verdens gang med din moral og pengepung. Tænk på atomprøvesprængninger og returflasker.

Lær at sige fra:

Sig “Nej tak” – næste gang du bliver inviteret ud til et arrangement, du har overværet 31 gange før, og som egentlig aldrig har sagt dig noget. Men vær forberedt på modstand. Først vil din omverden måbe, så vil de opdage, at du er en person, der ønsker at træffe sine egne valg, og til sidst vil de respektere dig for det.

Tag på flere ferier:

Er du træt af at soppe rundt i den lokale andedam, findes der kun en kur: Rejs ud!

Det giver luft i hovedet, nye oplevelser, overraskelser og frem for alt, det er nyt. Du behøver ikke at tage på jordomrejse i tre år, du kan sagtens nøjes med mindre.

En forlænget weekend i New York, på Mallorca eller på fjeldvandring. Verden ligger for dine fødder og venter på dig.

En god ting ved at rejse ud er, at du får hjemve. Hjemme venter trygheden og de kendte lyde, og forhåbentlig er der ikke sket noget, siden du tog af sted. I stedet for at rejse en gang om året i flere uger, burde du prøve at rejse tre-fem gange om året – hvis arbejdet tillader det. Du bliver et helt nyt menneske af det, og dine venner bliver grønne af misundelse.

Slip tøjlerne:

Du er sikkert i stand til at holde fyldige foredrag om dig selv.

Du ved, hvordan du reagerer i samtlige situationer, du har rejst kloden tynd og har været i seng med flere end de fleste. Du går til træning hver anden dag, og dit arbejde siger mere om, at du har en god indtægt end om, hvilket menneske du er.

Du går kun i bestemte tøjmærker, du forsøger ihærdigt kun at omgås en helt speciel type mennesker, ikke langt fra din egen. Du er med andre ord indbegrebet af kontrol og forudsigelighed. Og kors, hvor er du kedelig.

Slip tøjlerne en smule, tillad dig selv at blive overrasket, gå amok over chefen, syng en godnatsang for din kæreste, eller fortæl din mor, at du elsker hende. Der er ingen grund til at beholde masken på, sænk paraderne og føl efter, om du stadig lever. I øjeblikket er der intet tegn på det, men dit hjerte slår, så et eller andet sted må du jo være. Find dig selv.

Snyd skabsnomaden:

Alle kan trænge til fornyelse en gang imellem. Det moderne menneske er et rodløst væsen, der bruger det meste af sit voksenliv på at flytte, rejse og pendle fra sted til sted, i håbet om at græsset vitterligt er grønnere bag naboens hæk.

Vi er nomader med trang til at bryde op og brænde alle broer for at starte på en frisk. Det er de færreste, der gør noget ved det. Men når din indre nomade kommer op i dig, findes der et trick til at snøre ham/hende: Ommøblér straks!

Brug en hel dag til at flytte sofaen over i det modsatte hjørne, bytte om på gardinerne og flytte vaserne over i den modsatte vindueskarm. Efter endt møblering er du igen blevet dit eget jeg, det lykkedes dig at få skabsnomaden til at tro, at du virkelig flyttede.

Tilmeld dig et aftenkursus:

Det er aldrig for sent at lære noget, og uanset hvad din lidenskab er, findes der sandsynligvis et kursus i det. Det handler om at komme op af sofaen, ud ad døren, ud af den vante gænge og ud for at lære nyt og møde nye mennesker.

Der findes et hav af kursusudbud, og de fleste dumper ind af brevsprækken, så der er ingen undskyldninger for ikke at få trimmet de små grå i vintermånederne.

Pust nyt liv i forholdet:

Kærlighed er den bedste lim mellem to mennesker, men indimellem skal man passe på, at den ikke tørrer ind og får forholdet til at krakelere. Selv i de tætteste og allermest intime forhold er der problemer. Uanset hvad problemet er, kan det kun føre til to ting: Krise eller vækst.

To mennesker vil altid udvikle sig hver for sig, og man må altid overveje, om man er ved at vokse fra hinanden, eller om der er tale om en naturlig udvikling, der på længere sigt vil udvikle forholdet.

Enten giver det sig selv, eller også er man i tvivl. Tvivlen kan ødelægge alt, så sørg for at fjerne den, inden den fjerner din elskede. Konfrontation er nøgleordet, når der skal støves af i parforholdet, få din partner til at sætte ord på, hvad han/hun vil med dig, sit liv og sine gerninger. Bliv ved, indtil du ved med dig selv, hvad du har lyst til i fremtiden.

En konfrontation behøver ikke altid at være et spørgsmål om forhold eller ikke forhold, det kan foregå på en måde, som tilfredsstiller begge parter og får nogle tabuer knækket, nogle ting op på bordet og nogle bedre timer i sengen.

Sluk for tvét : – eller sælg det.

Sig din mening:

Prøv det – du får lettere ved at se omgivelserne i øjnene, og det er bestemt ikke kedeligt. Det virker bedre, end du har drømt om.

Tag tid til at kedsomhed:

Mange musikere, reklametekstforfattere, skuespillere, skønlitterære forfattere, ja, mange folk i kreative brancher påstår, at de har fået deres bedste ideer, mens de kedede sig bravt. Man skulle ikke tro, at kloge mennesker havde brug for at kede sig, men det har de. Når vi stresser rundt i hverdagen, er der ikke meget tid til refleksion og meditation.

Det at kede sig er ofte at sammenligne med en meditativ tilstand, hvor de konkrete ting omkring os glider bort til fordel for en abstrakt verden fyldt med løse tanker og usammenhængende indfald.

Dyrk de løse tanker. Det kan være fordrende for kreativiteten, og pludselig er den der, den gode ide. Løsningen på problemet, der har holdt dig vågen flere uger i træk, brikken, der får livet til at falde på plads igen. Så vær ikke bange for kedsomheden.

Drik mere vand:

Du består af 80% vand, men vand udgør for lidt af din daglige kost. Kroppen lider af vandmangel, fordi vi fejlagtigt tror, at al væske tæller med i vandregnskabet. Du skal drikke et ton vand om året.

Det svarer til tre liter hver dag. I starten er det svært, men køb en smuk vandkaraffel, så vil du med ihærdig træning samt adgang til postevand på arbejdspladsen hurtigt vænne dig til det. Når du har drukket tre liter vand om dagen i et par uger, vil du indse, at du har lidt af vandmangel hele dit liv.

Dine øjne bliver klarere, din hud bliver synligt glattere, din mave fungerer upåklageligt og du føler dig mere oplagt og vågen, end du nogensinde har gjort før.

Find ud af andres mening:

Hvis du ikke rigtig ved, hvor du har dine bekendte, venner, kolleger og din familie, så gå direkte i flæsket på dem og udfrit dem om deres syn på dig. Hvis de beskytter sig bag diplomatiet, så gå til deres venner og spørg dem, hvad vedkommende har sagt om dig.

Bed alle om at være ærlige og bed dem om ikke at skjule noget eller lægge fingrene imellem. Når du føler, du har fået klar besked, fortæller du høfligt dem, hvis udtalelser du ikke brød dig om, at du ikke har lyst til at se dem igen. Men lad dette råd være på eget ansvar!

Godt nytår!

Øjeblikkets væren!

Vi kan ikke leve et liv uden selvets forholden til et subjekt - objekt - en dualisme, men vi kan frigive sindet i perioder, hæve os over denne dualisme og skabe en sandhed i selvet, som gør det mere harmonisk at fungere i denne virkelighed og samvittighed - kaldet livet.

Denne ophævelse af selvet er “øjeblikket”- det øjeblik, hvor din sandhed bliver skabt, en sandhed der vil være en del af din verden og dit liv.

Forskellen mellem hvorvidt der er tale om træning i etablering og fornemmelse af total tomhed, indsatser til lagring i den personlige underbevidsthed eller træning i brugen af intuition/kreativitet.

Føle oplevelsen af tilstedeværelse med ophævelse af tid og rum, stille skarpt og tage et snapshot af situationen, hvor du end måtte befinde dig.

Sæt et par ord på for at gemme, sammenligne og trække frem til et godt og varigt mind til brug i lign situationer.

Tid alene til at tænke en tanke, f.eks i badet, hvor du dermed bliver enig med dig selv om om, at det er her du tænker tanker.

Når du går en tur med hunden, beslut at inden du kommer hjem skal du vide eller have fundet ud af, hvad du gør med......

Befind dig 100% i øjeblikket og tal højt for dig selv/ i dit indre, hvad du foretager dig, dermed lukker du al støj ude! Du er i et med øjeblikket!

Syndernes forladelse!

Protestantismens skyld og synd,  Luthers ønske om afskaffelsen af afladsbreve, var korrekt dengang da det udhulede almen mands rigdom i en oppisket stemning på grund af den katolske kirkes rygter om ,at du havnede i skærsilden ,såfremt du ikke betalte for dine synder på jord.

Desuden ville dit ophold i paradis blive længere og af bedre kvalitetet desto mere du betalte.

En ond cirkel som ingen kunne aflive, da troen var herskende.

Det var blandt andet dette Luther gjorde oprør mod i forbindelse med etableringen af protestantismen.

Ikke desto mindre er der også i protestantismen en række områder, som ikke er synderligt befordrende for det enkelte menneske.

Afskaffelsen af aflad var desuden afgivelse af menneskets mulighed for at erkende sin synd og få syndsforladelse i levende live.

Dette synes på flere måder at kunne være et effektivt middel for menneskets evige synd på jord. Synd og skam vil på denne måde ikke være altdominerende i menneskets liv og vil i højere grad kunne blive tilgivet i ens færd gennem livet.

For at forstå!

At forstå det faktiske kræver opmærksomhed, et meget årvågent og hurtigt opfattende sind.

Det, som er, hvad du er, og ikke hvad du gerne vil være!

Det er ikke et ideal, for idealet er fiktivt, men det er faktisk, hvad du gør, tænker og føler fra øjeblik til øjeblik.

Det, som er det faktiske, og at forstå det faktiske kræver opmærksomhed, et meget årvågent og hurtigt opfattende sind.

Men hvis du begynder at fordømme det, som er, hvis du begynder at tage afstand fra det eller gøre modstand mod det, vil du ikke kunne forstå dets bevægelse.

Hvis du vil forstå en person, kan du ikke fordømme ham – du må iagttage ham, studere ham.

Du må elske selve det, du studerer.

Hvis du ønsker at forstå et barn, må du elske det, ikke fordømme det.

Du må lege med det og lægge mærke til dets bevægelser og adfærd i det hele taget.

Men hvis du udelukkende fordømmer det, modarbejder det eller kritiserer det, er der ingen forståelse af barnet.

For at forstå det, som er, må du på en tilsvarende måde iagttage det du tænker, føler og gør fra øjeblik til øjeblik.

Dette er det faktiske.

Enhver anden handling, enhver idealistisk eller ideologisk handling er ikke det faktiske – det er udelukkende et ønske, en fiktiv stræben efter at blive noget andet end det, som er.

"Øjeblikket er den dimension, som eksistensen udspiller sig i."

Kan man føle lykke uden dårlig samvittighed!

Ja, vil svaret givetvis være hos de fleste, hvilket også kan være tilfældet på den korte bane!

Men over tid samt med samvittighed som relativt begreb hos den enkelte, kan dette ændre sig!

Et eksempel kunne være manden, som køber den Porsche, som han altid har drømt om. Han er kommet retmæssigt til den, idet han har tjent sine penge selv, har ikke snydt i skat eller er kommet tilfældigt eller lemfældigt til sin investering.

Han har truffet et valg og har investeret i den drøm, som skal være med til at han får oplevelsen af lykke.

Hans drøm om at køre i en smart og hurtig bil, betyder at han undervejs får følelsen af lykke, som strømmer igennem kroppen på ham.

Hans selvtillid er muligvis boostet og han føler sig ovenpå.

Han har truffet et valg, men samtidigt har han fravalgt andre ting.

Kunne han have brugt sine penge på andre ting, som muligvis var mere nødvendige?

Hvad med taget på huset, som trænger til at blive repareret , drømmeferien for hele familien jorden rundt eller hans pension?

Tvivlen begynder at nage i hans sind, og det splitsekund, hvor han får oplevelsen af lykke fordufter og fornuften overtager.

Spørgsmålet er blot fremhævet ud fra ovenstående eksempel, men hvor mange indsatser gør vi i livet i vores jagt på lykke, hvor det er på kort sigt, at vi oplever den fulde tilfredsstillelse ved opnåelse af denne - uden dårlig samvittighed?

Tro på troen!

Tro og åndelig praksis er ofte tabubelagt i nutidens samfund.

Dette skyldes blandt andet den manglende videnskabelige dokumentation omkring sådanne fænomener.

Imidlertid har videnskaben netop været på banen, når det handler om tro i forhold til sundhed og dermed hvilke helbredsmæssige virkninger kan have på kroppen fysisk som mentalt.

Således har teolog og forfatter Niels Christian Hvidt, som leder et forskningscenter på Odense Universitetshospital efterhånden udgivet 10 videnskabelige artikler, hvor der er forsket i denne konstellation. Og tallene taler for sig selv.

Det er videnskabeligt bevist, at 40% overlever i højere grad lungekræft og 70% overlever i højere grad generel livsstilskræft som leverkræft og KOL såfremt de har en tro.

Årsagen til dette er naturligvis flertydig, men en grundliggende forklaring er, at såfremt du har en tro vil du også i langt højere grad have et håb samt , for eksempel i forbindelse med praksis af din tro, være en del af et fællesskab.

Endvidere er det også bekræftet at det kan vedrøre og sprede sig til mindre former for kriser i livet såsom skilsmisser, arbejdsløshed osv. Der kan med andre ord være alt mulig grund til at have en tro, såfremt du ønsker at etablere et håb og en tro på, at du også i fremtiden vil kunne modstå livets op- og nedture.

Det er paradoksalt, at vi i nutidens samfund, hvor vi dyrker sundhed i højeste gear, givetvis vil springe ovenstående statistik over, fordi vi stadig vil så tvivl om tilstrækkelig dokumentation for omtalte statistik.

I mange år har vi været afstandstagende over for netop tro - ikke udelukkende hæftet op på en religion. Ikke desto mindre synes der at være en større accept og forståelse samt tolerance for, at der kan opstå besynderlige fænomener, mirakler eller uforklarlige årsager til, at livet arter sig uforklarligt.

Endog kan det synes, at desto mere entydig fastholdelse af videnskaben, desto større grad af konservatisme og forstokkethed! Ikke destomindre er der her tale om en konstellation, hvor tro og videnskab er nået til et fælles resultat, såfremt et abstrakt fænomen som tro kan være bidrager til dette.

Sålænge vi ved, vil vi fjerne os fra tro, men det er elementer som tro, håb og samhørighed, der er indeholdt i troen, som skaber denne ramme for at virkemiddel til anvendelse på en positiv måde, hvorfor vi også burde være åbne og nysgerrige.

Foranlediget af dette kan der naturligvis spørges ind til følgende:

Tro på troen - tør du lade være?

“The Station”!

I essayet ”The Station” skriver Robert Hastings:

“Gemt I vor underbevidsthed, findes en idyllisk drøm. Vi ser os selv på en lang togrejse, der strækker sig over hele kontinentet.

Gennem vinduerne indfanger vi landskabet, der kører forbi, børn der vinker, græssende køer, bølgende bakker, storbyer og landsbyhuse.

Men klarest i vort indre billede er rejsens mål.

Én dag vil vi rulle ind på stationen, hvor man vil spille musik og vifte med flag.

Når vi endelig ankommer, vil mange af vores drømme gå i opfyldelse, og hele vort liv vil flade på plads som brikkerne i et puslespil.

Hvileløst går vi op og ned af gangen, hader minutterne, der går…vi venter….vi venter…vi venter på endestationen.

Når vi når til stationen, skriger vi:

”Så er det nu!”

”Når jeg bliver 18!”,

”Når jeg køber min første Mercedes!”,

”Når jeg bliver gift!”….

Vi venter…og vi venter….vi venter på stationen, der skal dukke op.

Men før eller siden opdager vi, at den sande glæde ved livet ikke er målet – endestationen – men selve rejsen!

Himmelen vil komme tids nok; i mellemtiden siger David,

”Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glædes på den”.

Hold op med at gå hvileløst op og ned ad gangen, lad være med at tælle kilometerne;

livet skal leves på rejsen.

Endestationen skal vi nok nå!”

Vi skal føle den mod alt levende.......

Kærlighed har så mange betydninger i så mange forskellige sprog.  Det er et navneord, et adjektiv, et verbum, er det endnu en emotion - det er næsten umuligt at forstå dets betydning helt, fordi det kan bruges og anvendes på så mange måder.  Du kan endda sige, kærlighed er alt ... 

 

Mens alt dette er intet mindre end forbløffende de mest grundlæggende forståelse, vi har af, hvad kærlighed er at vores kultur er misforstået og ofte overset og ignoreret.  På grund af det enkelhed - dens storhed er ofte uvidende om de fleste mennesker. 

 

Kærlighed er den ene betingelse, der bringer os sammen.  Det er svar på ethvert problem, vi står over for i livet men vi helt overser det.  Vi har cheapened det til det punkt, hvor vi mener, det kun gælder for fysiske handlinger og den følelse, vi har mod en væsentlig anden eller familiemedlem.  Alligevel enhver religion vover at fortælle os, at det er så meget mere. 

 

 Vi er nødt til at åbne ud hjerter til hinanden, er vi nødt til at se gennem de imaginære mure og grænser vores samfund havde skabt.  Vi er nødt til at se ud over det og tillade os at føle kærlighed i det mest basale form.  Vi er nødt til at forstå det er ikke begrænset til mand eller kvinde, lige eller homoseksuelle, gammel eller ung, sort eller hvid, kort- eller høj, fedt eller mager, punk rocker eller klassisk pianist. 

Kærlighed kan ikke begrænses til eller af nogen af disse ting.  Det gælder for selve kernen i vores åndelige væsener.  Kærlighed er den følelse du får, når du låser øjnene med nogen, og det føles som tiden står stille.  Det er den følelse, når du holder en nyfødt barn i dine arme eller en baby killing eller hvalp - det er det øjeblik, at vi indser, hvor dyrebart livet er;  og resten af verden synes uvæsentligt på det ene tidspunkt - hvor fortid og fremtid er ikke engang en bekymring.  Når vi vågner til dette øjeblik og intet andet spørgsmål ... Det er, når den mentale snak stopper, og varmen kommer over dig.  Det er kærlighedens magt, der kan stoppe tiden og fryse rum, som vi ikke rigtig forstå og videregive det ud som et flygtigt øjeblik.  Når det faktum det er svaret på alle problemer, vi nogensinde har haft til ansigt, nu eller i fremtiden.  Det er en gave, som vi blot vælge for ofte at ignorere. 

 

Stop op og skabe imaginære mure og begrænsninger på, hvem du kan føle kærlighed til, og hvem du kan vise din kærlighed til.  Åbn dit hjerte og lade kærligheden være. 

 

  Fyld dit hjerte med kærlighed til dit medmenneske og se alle dine uenigheder og dom fade væk.  Det er, hvad verdens religioner har forsøgt at lære os.  Selv hvis du tilfældigvis er ateist - du ved kærlighed er ekstremt kraftfuld, når vi stopper holder det tilbage.  Dette er, hvad vores bedre natur forsøger at fortælle os.  Vi nægter bare at lytte til, hvad der er naturligt for os alle.  Hvad vi vidste som børn og se, når vi ser på et lille barn, som de gør øjenkontakt med os.  Vi ser, at ren kærlighed og uskyld, som vi har formået at løse, som vi blev ældre, og vores hjerter har tilsyneladende vokset koldere.  Vi har hovedsageligt glemt, hvordan at elske andre og i den proces mange er holdt op at elske sig selv. 

 

Vi skal tage tid hver dag for at se, at uskyld og kærlighed i andre - vi kan ikke lide eller uenig selv i dem.  Lad vore hjerter til at føle det og omfavne det er naturligt eksistens i alle levende ting.  Kærlighed er overalt, vi bare nødt til at vælge at åbne vores hjerter for det, omfavne det og acceptere det.  Stop frygte hvad det kan betyde at droppe vores vagt, åbne vores hjerter og føler uskyld, der er og har altid været der.  Vi må holde op med at bekymre hvad andre måske tror, og begynde at være autentisk og ægte med hinanden.  Det er på tide at tage ud maskerne og tillade vores medfølelse strømme frit til alle - især dem vi føler ikke fortjener det. 

 

Vi er nødt til at fylde vores hjerte med kærlighed og med hvert åndedrag vi tager, hvert ord vi taler, hver gestus vi gør - vi skal gøre det med autentisk, ægte, ubetinget og absolut kærlighed. 

 

Vi kan ændre verden ved at ændre vores holdninger og ved at give den uvurderlige gave af kærlighed til hinanden og til alt levende på planeten, vi kommer i kontakt med.  Det koster ikke en krone og afkastet på investeringen er så uvurderlig som gave at give det. 

 

Åben dit hjerte, og det vil åbne dit sind og befri din sjæl.  Vi kan slette had, mistro, vrede og grådighed ved at fokusere vores indsats i os selv og ændre vores perspektiv, og hvad vi simpelthen føler mod og om andre.

 

Kærlighed er en guddommelig gave, som vi aldrig bør modstå. Det bør blive omfavnet og beæret. 

"Jeg er kommet til den skræmmende konklusion, at jeg er det afgørende element. Det er min personlige tilgang, der skaber klimaet. Det er mit daglige humør, der gør vejret. Jeg har enorm magt til at gøre livet surt eller glad. Jeg kan være en værktøj for tortur eller et instrument for inspiration, kan jeg ydmyge eller humor, såret eller helbrede. i alle situationer, det er mit svar, der afgør, om en krise er eskaleret eller de-eskalerede, og en person er humaniseret eller de-humaniseret. Hvis vi behandler folk som de er, vi gør dem værre. Hvis vi behandler folk som de burde være, vi hjælper dem med at blive, hvad de er i stand til at blive. " 

-Johann Wolfgang von Goethe, 1749-1832 

 

Når vi lærer at give slip og lade kærligheden være - vi finder det er berusende og storslået! 

 

Min favorit betydning af ordet stammer fra det antikke græske 

Betydningen hjælper os med at forstå de mange nuancer og farver, hvad kærlighed virkelig er ... 

Det afdækker, hvordan den engelske oversættelse er alt for forenklet betydningen miste alt for meget i sin oversættelse. 

 

LOVE ... Det er en lille ord med en uendelig betydning. 

 

På græsk skelner man flere forskellige sanser , hvor ordet "kærlighed" bruges.  For eksempel oldgræsk har ord filia, eros, agape, storge, og Xenia.  Men med græsk (som med mange andre sprog), det har været historisk svært at adskille betydninger af disse ord totalt.  Samtidig, den antikke græske tekst af Bibelen har eksempler på verbet Agapo have samme betydning som phileo . 

 

Agape 

(γάπη agape) betyder kærlighed i moderne græsk. 

Udtrykket s'agapo betyder, at jeg elsker dig på græsk.  Ordet Agapo er verbet jeg elsker.  Det refererer generelt til en "ren" idealtype af kærlighed, snarere end den fysiske tiltrækning foreslået af eros.  Der er dog nogle eksempler på agape anvendes til at betyde det samme som adresse.  Det er også blevet oversat som "kærlighed til sjælen." 

 

Eros 

(ρως Eros) (fra det græske guddom Eros ) er lidenskabelig kærlighed, med sensuel lyst og længsel. 

Det græske ord erota betyder i kærlighed. Platon forfinet sin egen definition.  Selvom eros oprindeligt føles for en person, med fordybelse bliver det en opskrivning af den skønhed inden denne person, eller endda bliver værdsættelse af sig selv skønhed.  Eros hjælper sjælen tilbagekaldelse viden om skønhed og bidrager til en forståelse af åndelig sandhed.  Lovers og filosoffer er alle inspireret til at søge sandheden ved eros.  Nogle oversættelser liste det som "kærlighed til kroppen." 

 

Philia 

(Φιλία filia), en lidenskabsløs dydig kærlighed, var et koncept udviklet af Aristoteles . 

Det omfatter loyalitet over for venner, familie og samfund, og kræver dyd, lighed og fortrolighed.  Philia er motiveret af praktiske årsager;  en eller begge parter gavn af forholdet.  Det kan også betyde "kærlighed til sindet." 

 

Storge 

(Στοργή storge) er naturlig hengivenhed, ligesom der mærkes af forældre til afkom. 

 

Xenia 

 (ξενία Xenia), gæstfrihed, var en meget vigtig praksis i det antikke Grækenland . 

Det var en næsten ritualiseret venskab dannet mellem en vært og hans gæst, der tidligere kunne have været fremmede.  Værten fodret og forudsat kvartaler for gæsten, der forventedes at tilbagebetale kun med taknemmelighed.  Betydningen af dette kan ses i hele den græske mytologi -i særdeleshed Homers Iliaden og Odysseen . 

 

CASTLE Princip - "LOVE" 

 "... Alle menneskelige kommunikation sendes og modtages på et kontinuum spænder mellem negativ og positiv, mellem frygt og kærlighed. Vores hjerner frigive forskellige biokemikalier afhængigt af om vi oplever smerte og frygt eller kærlighed og inspiration. Når vi oplever smerte og frygt , hjernen sætter kroppen til "stress-mode", udløser frigivelse af stresshormoner, som det limbiske system. Når vi oplever kærlighed og inspiration, hjernen frigiver kroppens naturlige "overdel" at lavere blodtryk, hjerte-rate og iltforbrug . da sjælen og kroppen er en, vores erfaringer af kærlighed eller frygt direkte påvirke os til kernen af vores væsen - følelsesmæssige, åndeligt og, som vi kan se, fysisk vold og kærlighed er i hver sin ende af et kontinuum, med. egoisme i den ene ende og service på den anden. man bygger. de andre ødelægger. 

 

 Kærlighed er, når mit hjerte rører dit hjerte og føjer til, hvem du er som person.  Vi ved, at vi alle længes efter mere kærlighed i vores liv.  ... " 

 

— Benediktinermunk Laurence Freeman

De gode gamle dage!

I gamle dage gik man til ismejeriet og købte æg stykvis og smør fra tønder

I gamle dage kunne man trække cigaretter fra en automat

I gamle dage kørte man med sporvogn og drejede nummeret på telefonen

I gamle dag kunne man komme gratis i Tivoli på samme dag som sin fødselsdag

I gamle dage hørte man Karlsens kvarter i radioen hver lørdag aften

I gamle dage var julens disneyshow årets højdepunkt

I gamle dage regnede det altid i april og solen skinnende hele sommeren

I gamle dage købte man aviser, bær og kartofler ved vejkanten

I gamle dage spiste man jordbær om sommeren og kål om vinteren

I gamle dage kom mælkemanden med mælk og brød

I gamle dage fik man post to gange om dagen

I gamle dage købte man Søndagsavisen lørdag aften

I gamle dage samlede pigerne på glansbilleder

I gamle dage samlede drengene på bilkort og pigerne på glansbilleder

I gamle dage lavede man hønsekasser og samlede på hønseringe

I gamle dage gik man til frokostkaffe hos hinanden

I gamle dage lavede man kopier på stencilsmaskinen

I gamle dage telegrafere man med lange pairstrimler

I gamle dage gik man i skole om lørdagen

I gamle dage sang man morgensang hver morgen

I gamle dage havde man en dansk og to svenske tv kanaler

I gamle dage spiste man kun slik i weekenden og gås til jul

I gamle dage lærte man sine lektier udenad

I gamle dage sejlede man fra Sjælland til Fyn og fra Danmark til Sverige

I gamle dage trak man cigaretter i en automat og man havde tobaksfade til fester

I gamle dage sagde man jolly til sin cola og drak Cocio til din pølse

I gamle dage kørte man på cykel uden hjel

men vi overlevede alligevel - de gode gamle dage

Ak ja, de gode gamle dage! Eller var de nu så gode!?

 

 

Jeg hader køer!

Bilkøer, ja, fordi man ofte ikke ved, hvorfor rækken af biler er blevet lang nok til at danne en kø og man ikke ved, hvad der venter forude.

Men menneskekøer - det er det værste.

Og højsæsonen for køer er i ferietiden!

Rækker af menneskemængder, kødranden - dannes for hvert et skridt man skal tage mod målet.

Vi står i kø, bliver gennet afsted, som kvæg på vej til slagteriet og oplyst med skilte om, hvordan vi skal opføre os og til sidst presses ind, for at vi alle kan være der.

 

Tag nu bare i lufthavnen! Køen for indtjekning, køen for sikkerhedskontrollen, køen for indkøb i transithallen, køen til paskontrollen, køen til toilettet, køen op i flyet og ikke mindst af flyet. Køen ved transport til hotellet eller biludlejningen, køen ved indtjekning på hotel, til morgenmaden - det er bare køer hele tiden!

 

Jeg får en klaustrofobisk fornemmelse, når jeg står i disse køer. En følelse af panikangst ved følelsen af, at jeg ikke kan komme væk eller vælge noget andet. Mit blodtryk stiger og mine sensorer sidder helt uden på kroppen.

 

Som når man står i køen ved indtjekning med skrigende unger, vedkommende bag en som konstant ikke kan holde afstand og i en livlig samtale med sin partner ustandseligt kører sin vogn ind i haserne på en. Sikkerhedskontrollen, hvor både folk før og efter en stadig ikke fatter, at de ikke må medbringe væsker af en vis størrelse trods adskillige skilte med opmærksomhed omkring dette. Eller køen på toilettet, hvor flere forsøger at springe over, trods vi givetvis alle har det samme tiltrængte ærinde.

 

Flere oplevelser har jeg måtte være foruden - simpelthen fordi køen har været for lang.

Og givet er det, at såfremt det er et nødvendigt onde, som i lufthavnen, vil jeg stadig skulle arbejde med min aggression ved dette kreaturlignende fænomen. Til trods for at en kvik rationaliseringsekspert i tidernes morgen har fundet frem til, at kødannelse og den psykologiske effekt ved opfattelsen af, at køen ikke føles lang, sålænge den bliver opsplittet med bånd opstillet i baner som slalom, virker dette ikke på mit hidsige temperament. 

 

Blot følelsen af mennesker for og bag, gør mig dårlig. Personen bag en, som med en kraftig ånde og stærk kropslugt ikke kan holde tilstrækkelig afstand samtidigt med at jeg står bag en person, som tilsyneladende ikke føler sig anfægtet eller er tilstrækkelig hensynstagende overfor sine medmennesker, men vælger at tage en top på med bar ryg. En stor bums på ryggen er med til, at jeg som menneske, skal være tvunget og underlagt dette ubehagelige syn.

 

Selv når det ikke er tvunget, undgår jeg køer. Blot ved et blik ind i supermarkedet, kan en lang kø betyde, at jeg sagtens kan undvære mine indkøb, blot for at slippe for endnu en kø.

 

Min panik er introvert og jeg kunne aldrig finde på at springe over i en af disse køer! Blot tanken om enten at have foretaget en sådan simpel og naragtig form for handling af snyd og efterfølgende blive stirret ned  af øvrige i køen, holder mig langt væk fra dette. Jeg mener, andres tid er vel lige så kostbar som min, hvilket jeg da også bemærker, hvis andre gør dette. Ofte er det pensionister, som forsøger på dette, og når de bliver gjort bekendt med deres snyd, vælger de ofte at virke konfuse og forvirret, trods deres særdeles veludviklede evner som køsnydere.

Eller de er ofte de første til at råbe op om, at der burde åbnes en kasse mere, mens kassedamen febrilsk forsøger at følge med og endog udtale et “Ha’ en god dag” hvilket de givetvis er blevet pålagt. Men pensionisten kommer ofte med en vrissende bemærkning i ophidselse over butikkens dårlige service. 

 

Man kan undre sig over, hvorfor de ikke vælger at handle på et andet tidspunkt, således at de har et mindre irritationspunkt at hidse sig op over!

 

Jeg hader køer - jeg tror, at jeg bliver hjemme!