Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Naturen er det stille vidne til intuition!

Naturen taler mange forskellige sprog.

Naturen er interesseret i det indre øje, det indre øre, den indre kapacitet til at give mening ud af noget, den eksterne bevidsthed måske opfatter som kaotisk.

Uden naturen kan vi ikke genoplive vores intuition.

Hvordan ville det være, hvis vi havde større tillid til vores intuition?

Hvis vi tillod at vores intuition til at være den platform, hvorpå vi skabte forbindelsen til vores fortid, vores nutid og vores fremtid?

Intuitionen bruger hele hjernen og sætter denne i spil.

Vi tænker som venstrehjerne folk – den logiske side af hjernen. Men intuitionen er ofte bygget op af at erfaringsgrundlaget – alle vores livserfaringer og det vokser over tid.

Det er venstre side af hjernen, men den lader alle de kreative sider af hjernen udfolde sig, så du kan tænke kreativt om verden og hvordan du ser ting og være i stand til at tage en række relativt uforenelige tanker og sætte dem sammen til et eller andet slags samlet hele.

Det er der storslåede beslutninger og ideer kommer fra. Udfordringer vi ser i dag med fattigdom, overbefolkning, miljøproblemer, energi og miljø, uddannelse, krig og det globale helbred har alle været problemer, der har eksisteret i meget lang tid, fordi vi ikke har bragt ideer sammen fra forskellige discipliner.

Hvis vi prøver at løse problemet, som man plejer og man fejler, gentager historien sig blot. Vi bliver bombarderet med indtryk.

Intuition er bevidsthed om alt det subtile, der ikke er genstand for vores opmærksomhed.

Alt det, vi er bevidst om subliminalt i underbevidstheden og hvis vi bruger for meget tid på vores meget fokuserede bevidste sind, kan vi ikke se, hvorfor den er vigtig. Den virker ikke til at eksistere eller have betydning, så vi ignorerer den. Men ved at ignorere den, fjerner vi det meste af alt det vi ved, for faktisk er meget få af vores mentale processer bevidste. De fleste er ikke bevidste overhovedet. Og det sker for at advare os om ting, som vores lidt langsomme sind måske ikke er bevidst om.

De er derfor ofte implicitte og subtile ting.

Eks kan du møde en person, som du ikke bryder dig om uden at vide præcist hvorfor – det kan være humor, toneleje, ordvalg, kropssprog osv. Intuition er forbundet med de ting, så ved at udelukke den, er det ensbetydende med at vi går glip af de fleste vise ting, som vi bør eller kunne vide.

Distraktion - vi kalder det underholdning.

Larmen i den eksterne verden dæmper lyden af den interne verden og derfor er det vores intuition, der betaler prisen. Vi må genoverveje, hvordan vi sanser verdenen.

Vores hjerner er således koblet til vores omverden og der er en mørkere side til denne forbundenhed. I stedet for at bringe os tættere, sker det modsatte, ved at vi bliver mere adskilt fra os selv, hinanden og verden omkring os.

Den eksisteltielle intelligens! 

Den eksistentielle intelligens eller at være livsklog er evnen til at forholde sig til livets store spørgsmål, samt at handle i overenstemmelse med eksistentielle og åndelige værdier.

Imens andre mennesker går omkring i deres dagligdag uden at skænke mange tanker til deres eksistens, har mennesker med eksistentiel intelligens en tendens til at spekulere over “dybe” tanker.

Disse tanker kan omfatte livet og dødens ”hvorfor” og ”hvordan”.

Mens de fleste mennesker bare ryster den slags tanker væk, er personer med høj eksistentiel intelligens draget af at udforske disse spørgsmål, som hvorfor bliver mennesker født, hvordan de er opstået, og hvorfor de dør.

De har også kapacitet og følsomhed til at håndtere tanker om, hvad der ligger ud over liv og død.

Selvom der ikke har været meget fokus på eksistentiel intelligens, er det også blevet kaldt åndelig eller moralsk intelligens. Dem med høj eksistentiel intelligens er dybt filosofiske.

Du kan have eksistentiel intelligens eller have det “stort spørgsmåls” intelligens. Men Gardner , ophavsmanden af de forskellige intelligenstyper, har ikke bekræftet, om det er en sand intelligens eller ej.

Det opfylder næsten alle kriterierne, men det mangler blot ét.

Der er ingen tegn på, at bestemte dele af hjernen omhandler filosofiske, eksistentielle spørgsmål.

En anden intelligens, nærmere beskrevet nedenfor, som heller ikke er kategoriseret som en standard intelligens, er den personlige intelligens.

Personligt intelligente er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke. De motiverer sig selv, foretrækker uafhængige projekter, og tiltrækker tit andre mennesker på grund af den indre styrke.

De foretrækker deres egen indre verden, holder af at være alene og er bevidste om deres egne styrker, svagheder samt følelser. Den personlige intelligens er høj hos planlæggere, selvstændigt erhvervsdrivende, kunstnere, religiøse ledere og forfattere.

Den personlige intelligens!

Personligt intelligente mennesker er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke.

Du motiverer dig selv, du foretrækker uafhængige projekter, og tiltrækker tit andre mennesker på grund af din indre styrke.

Du foretrækker din egen indre verden, du holder af at være alene og er bevidst om din egen styrke, svaghed samt følelse.

Du vil oftest være selvmotiverende, opmærksom på dine styrker og svagheder, oftest meget tilbagetrukket med private ting og ønsker at tænke tingene igennem i enrum.

Den personlige intelligens er høj hos planlæggere, selvstændigt erhvervsdrivende, kunstnere, religiøse ledere og forfattere.

Du kan styrke din intelligens ved at have "hjerte til hjerte"-samtaler og ved at anvende indlæringsaktiviteter, der befordrer en personlig udvikling.

At du får tid til at gå i dybden med at tolke begivenheder og at sætte tid til din indre refleksion og lytte til din intuition, og at du tillader dig at være anderledes end de andre i gruppen.

Den personlige intelligens er desuden evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan "jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad "jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig".

Vi drages mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser.

De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de skal løse et problem.

Det personligt intelligente menneske:

...er selvbevidst

...er motiveret

...er beslutsom

...er eftertænksom

...er stille

...foretrækker at arbejde alene

...foretrækker eget selskab

...har tit en dagbog

..."tænker"

...dagdrømmer

Abstrakt tænkning er vigtigere end ambition

Hvilke egenskaber har betydning for vores intelligens?

Det spørgsmål blev i en undersøgelse stillet til over 600 fagfolk på området.

Næsten alle mente, at talentet for at tænke abstrakt var afgørende. Langt færre mente, at ambition og motivation havde nogen betydning.

Mennesket forandrer sig.

Vores art kanaliserer sin energi og holder fokus på, hvad du vil.

Hvis flere bliver .... Fusionerer med maskiner snart

Alt forandrer sig konstant.

Lever vi i hovedet og således uden følelser?

Hvordan påvirker det vores liv i dag?

Vi er komplekse individer.

Vi er sind, krop, sjæl og, når der er pres på, har vi en tendens til kun at fokusere på det rationelle sind, og vi lukker os selv ned eller ude!

Hvis vi ikke kan se ind i os selv, kan vi ikke udnytte vores største evner og vores intuition kan aldrig udfolde sig. På det højeste niveau er alle beslutninger intuitive. Hvis de ikke var det, kunne vi blot køre dem på computer.

Vi ville have alle svarene. Intuition er menneskets våben og styrke i forholdet mellem kapløbet menneske og computer. I de sidste 20-25 år har vi set en dominans af rationel tankegang. Den har domineret ikke mindst mange af vores akademiske institutioner.

Den har domineret i særdeleshed i medierne og den har fjernet vores kapacitet til at udvikle vores intuitive evner. Men vi begynder nu at indse for første gang, at problemerne ikke bliver bedre løst. Vi må tage et skridt tilbage og få en ny tilgang til disse problemer.

En af udfordringerne i forretningsverden er, at vi ved at gå helt over til den rationelle side og ved kun at fokusere på de kortsigtede mål, analytiske værktøjer, har vi udhulet eller udslettet kreativiteten fra vores virksomheder. Det er spild af penge.

Vi tror, at vi ved at arbejde mere får udført mere arbejde. Det passer ikke. Du giver ikke dig selv en chance for at trække dig tilbage.

Vi tror at arbejde er en dyd. Vi brænder ud ,før vi indser det. Akademisk er vi dannet til ikke at tro eller stole på vores intuition. Intuition som vejleder ved dømmekraft og beslutninger bliver ikke betragtet som pålidelig.

Mennesket er fastlåst i logik og venstrehjerne tænkning. Vi lever i den vestlige verden i en kultur domineret af venstre hjerner.

Vores verden er som en masse fragmenteret og det er svært at se sammenhænge. Når du ikke kan se mønstre eller sammenhænge, bliver du afstumpet i din beslutningsproces og resultateterne bliver ikke effektive.

Den slags forståelse, der plejede at hjælpe os med at se, hvad ting betyder, er gået tabt, således at visdom er blevet erstattet med viden og viden er blevet erstattet med information - bunker af information.

Derfor andre kulturer, afrikanske, og ældre ikke er i høj kurs, da ældre ikke kan bibringe med ny information, og deres visdom for livet anvender vi ikke eller har vi ikke brug for.

Intelligente mennesker keder sig mest, fordi de stiller store krav;

En gammel talemåde siger, at intelligente mennesker aldrig keder sig. Men intelligente mennesker stiller de største krav til livet og kan se kedsomhed som noget foruroligende, der viser mangel på kontrol over og styr på tilværelsen.

Kedsomhed overlader mennesket til sit eget indre tomrum og får vedkommende til at mærke en af livets uomgængelige realiteter. At når alt kommer til alt, er vi dybest set alene med os selv.

Forskere mener derfor, at det netop er de intelligente og meget veluddannede mennesker, der keder sig mest. Jo mere meningsfuldt, indholdsrigt, ukompliceret og lykkeligt man forlanger, at livet skal være, jo sværere er det at håndtere følelsen af tomhed og kedsomhed.

Det handler altså om at lære kedsomheden at kende og bruge den som inspiration. Dette gælder ikke kun for voksne – men i høj grad også for børn. Børn har nemlig brug for at kede sig for at få ideer til nye lege.

I dag bliver de opdraget til samme niveau af hektisk travlhed og konstant underholdning, som præger deres forældres tilværelse. Børn lærer ikke selv at fordrive kedsomheden med en ny og spændende leg. For så snart de viser tegn på kedsomhed, sørger de voksne for underholdning. Og dermed bliver børns naturlige evne til at udfolde sig taget fra dem.

Lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn, fortæller, at flere og flere har svært ved at fordybe sig. De er blevet evigt rastløse og urolige, hvis de ikke bliver underholdt. De ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, når de keder sig.

Børnenes rastløshed er den samme, som kendetegner voksenlivet, hvor idealet hele tiden er at ”lave noget”. Det præger naturligvis også børn. Hvis vi vil lære vore børn at nyde ro og opnå goderne ved en dag uden effektivitet og fast program, må vi give dem ro til selv at finde en vej ud af kedsomheden.

Det bliver børnene ikke understimulerede af. De lærer tværtimod deres egne skabende potentialer at kende.

Når børn bliver gode venner med kedsomheden i barndommen, vil de også være godt stillet som voksne. Nogle forskere mener nemlig, at det at være ven med kedsomheden som barn giver os en langt større evne til at håndtere den, når vi bliver ældre.

Gamle mennesker, der har været aktive hele livet og aldrig har lært at nyde kedsomheden uden dårlig samvittighed, kan pludselig stå i en situation af følelsesmæssig magtesløshed. De har ikke længere mulighed for at glemme sig selv i et hektisk arbejdsliv og har heller ikke den samme fysiske og mentale kapacitet som tidligere. De risikerer derfor en alderdom i bitterhed på tilværelsen. For hvad skal de nu stille op med tiden?

Det er klogt at gøre sig gode venner med kedsomheden; Nogle af de mennesker, som i høj grad gør brug af kedsomheden som inspirationskilde, er forfattere, malere og andre kunstnere. De har altid kredset om kedsomheden og tomheden som fænomen, fordi de to tilstande er nødvendige for dem i den skabende proces.

Kunstnere arbejder udelukkende ud fra sig selv og er derfor henvist til at dykke ned i deres indre univers. De giver kedsomheden lov til at tage over. De flygter ikke fra den, men går i stedet ind i den og bruger den til at blive klogere og mere kreative. De ser desuden kedsomheden som en god ven, der hjælper dem til at dyrke sider frem fra deres personlighed, som de ikke har kendt tidligere.

Hvis alle, der ikke lever af at udfolde sig kunstnerisk, forsøger at sætte sig i kunstnernes sted – rent mentalt – kan vi lære at profitere af kedsomheden.

Kedsomhed giver anledning til en sund og nødvendig granskning af sig selv og sin tilværelse:

Lever jeg et liv, som jeg er tilfreds med?

Hvad er mit motiv til evig og altid at jage hurtigt af sted?

Kedsomhed kan føre til en større evne til bare ”at være”.

Tid til selvindsigt!

Du skal investere tid og energi i at træne dit sind hver dag. Det er ligesom med sport – uden træning bliver du aldrig god.

Vi investerer meget tid og energi i at træne vores krop, men ikke vores sind. Vi bør måske investere lige så meget tid i at træne vores sind, ellers affinder vi os med at leve et liv ude af balance med os selv, og først alt for sent opdager vi, at dette liv gør os syge.

Den første træning er at stille ind på sin ”sjæl” og lytte til, hvad den har at fortælle os. Det er den stille indre stemme, som altid vil viske sandheden til os, men som let bliver druknet af alle de andre stemmer, som ekkoet stadig lyder af i vores sind.

I en tilstand med tvivl og frygt, vil man ikke kunne identificere sine inderste ønsker, behov og formål i livet, som skal til for at kunne leve et liv i balance med sit inderste væsen.

Man er først nødt til at befri sindet for disse snærende bånd.

Tricket er at stille dig selv spørgsmål, der åbner for en tilstand uden frygt og tvivl.

Eksempelvis:

• Hvilke mål ville du sætte for dig selv – hvis du var sikker på, at det ville lykkes?

• Ville du leve dit liv anderledes, hvis du fik succes i alt, hvad du foretog dig?

• Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad ville du så lave?

• Hvis du skulle gøre det gratis – hvad ville du så lave?

Opskriften herfra er meget simpel:

”Tag en beslutning – og lev efter den hver dag”.

Jo mere modstand du overvinder, jo stærkere et sind vil du opbygge.

Det er ikke afgørende, hvad det er, du bestemmer dig for, der skal være dit fokus for at holde livet i balance. Det er blot vigtigt, at du holder det, som du lover dig selv. Også når du møder modstrand.

Tænk på, at dette vil bringe dig tættere og tættere på dine mål her i livet. Du træner på den måde dit sind til, at der ikke er nogen vej udenom.

Dette er målet og dette vil du realisere – på den ene eller anden måde. Det hele er således tilbage ved, at dit liv bliver nøjagtigt som du forestiller dig, at det vil blive.

Tanker bliver til følelser, følelser bliver til reaktioner på begivenheder.

Dette giver resultaterne, som du definerer som dit liv.

Sådan træner du din intuition

1. Når du har svært ved at tage en beslutning eller er kørt fast i et projekt, så prøv at flytte fokus. Gør noget andet. Gå en tur, tag opvasken eller gå i bad. Der er større sandsynlighed for, at der kommer et svar i form af indre billeder, en kropslig fornemmelse eller en idé, hvis hovedet får fred.

2. Skab stilhed. Vi bliver bombarderet med indtryk. Ofte så meget, at vi simpelthen ikke kan høre vores intuition. Du kan skabe stilhed ved at meditere, fokusere på dit åndedræt eller bare være et sted med dig selv, hvor der er stille. Det er ikke sikkert, at du med det samme får de svar, du har brug for, men der er en god chance for, at din intuition bedre kan komme til orde, hvis du giver plads til den.

3. vis du har nogle konkrete valgmuligheder, du har svært ved at vælge imellem, kan du simpelthen gøre det, at du mærker efter i kroppen, hvordan de hver især føles. Hvis du for eksempel skal flytte og er i tvivl om, hvor du skal flytte hen, så forestil dig først, hvordan det er at bo det ene sted og mærk efter i kroppen, hvordan det føles. Det gør du også med det andet. Det kan så være, du opdager, at den ene mulighed føles mere rigtig en den anden. Det er ofte sådan, at når du har besluttet, hvad du vil, så kan du faktisk mærke, om det var den rigtige beslutning.

4. Hvis du er i tvivl om, hvordan din intuition kommer til udtryk, så prøv at tænke over, hvordan du for eksempel lærer bedst. Har du brug for billeder, tekst - eller fungerer det bedst at læse det? Hvis du er meget visuel, kan din intuition for eksempel vise sig som indre billeder i form af drømme, dagdrømme og fantasier.

5. Lav noget fysisk for at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Prøv eksempelvis løb, dans, yoga. Når du kommer ned i kroppen, bliver du mere til stede i nuet, og du kan bedre mærke dig selv og din intuitive stemme.

Hvad er grunden til visdom?

Visdom er nødvendigt for menneskehedens overlevelse.

Visdom - Det kan lyde som noget uopnåeligt, gammeldags og passé. I dag taler vi om fleksibilitet, kompetence og at være smart. Intet kunne være mere forkert.

Aldrig før har individets valgfrihed været større, mængden af oplysninger mere omfattende og kravene til tilpasning og evne til at konvertere som selvindlysende.

I en sådan tid er adgangen til visdom vigtigere end nogensinde. Men først og fremmest om, hvordan du kan vokse i visdom og drage fordel af det i alle aspekter af livet.

Mennesket står overfor store udfordringer i de kommende årtier. Men vi kan også ødelægge forudsætningerne for hele menneskelivet. Godhed og visdom to kvaliteter, vi skal stræbe efter for at overleve rejsen ind i fremtiden.

Intelligent eller klog?

Der er forskel på at være intelligent og at være klog.

Når du er intelligent, er det ofte en evne, som er medført, mens at klogskab opstår løbende gennem livet.

At være klog er et spørgsmål om, at du på baggrund af dine erfaringer i livet formår både at reflektere over disse , at anvende dem i dit liv, og på baggrund af denne visdom i højere grad evner og er dygtig til at leve et godt liv. Ved at indse og forstå, vil du også blive bedre til at tilgive!

Visdom er den personlige indsigt i læretiden som menneske. Man får meget tilbage, når du investerer i dig selv.

Omvendt er det ikke ualmindeligt at intelligente mennesker har svært ved at takle livets genvordigheder.

 

Skabende virksomhed;

Skabende virksomhed er et særkende ved mennesket. Ingen dyreart producerer redskaber eller laver kunst. Selv ikke de højerestående aber (måske lige undtagen chimpanserne) er i stand hertil.

Forudsætningen for skabende virksomhed er den løbende vekselvirkning mellem to specialiserede hemisfærer: højere hjernehalvdel med dens analoge kodningsprincip og med dens digitale kodningsprincip.

Skabende virksomhed omfatter både en skabende erkendelse, altså opfattelse og forarbejdning af indtryk og det skabende udtryk, altså planlægning eller forberedelse og selve det skabende arbejde.

Skabende virksomhed eller kreativitet er således både evnen til at opleve kunstneriske udtryk og kunne skabe dem. Det ”kreative menneske” er både den gode iagttager og den gode skaber.

At opleve f.eks. kunst i form af billeder kræver evnen til iagttagelse af både kunst og form, evnen til at fortolke og indleve sig – som forudsætninger for at opleve.

At opleve er en kreativ proces.

Det skabende arbejde – f.eks. maleren, der maler et billede – forudsætter evnen til at udtrykke oplevelser i et samlet spændingsfelt mellem at lade sig styre af helheden og detaljen ¨på samme tid. Det kreative menneske udfolder sine muligheder i størst omfang ved både at kunne opleve og udtrykke – ligesom den gode sprogbruger både er en god læser og en, der kan udtrykke sig på skrift.

Den hollandske maler, Vincent van Gogh, skriver i et brev til broderen Theo i 1914: ”-kunsten er mennesket tilføjet naturen

I netop malerkunsten er det muligt at iagttage spillet mellem det analoge og det digitale. I nogle perioder eller udtryksmåder er det meget tydeligt, f.eks. hos de spanske malere Salvor Dali og Joan Miró , hos Cobra-gruppens malere og hos ” de nye vilde” i dansk malerkunst fra 1980érne.

Skabende virksomhed: forudsætter en meget aktiv interaktion mellem de to specialiserede hemisfærer. Det er forudsætningen for det verbale sprog, for billedskaben, musik osv. Det er denne dobbelte informationsbehandling og samspillet mellem de to slags informationsbehandling, der fører til skabning af nyt.

Hvor bliver så fantasien og det intuitive af på farten?

De er der som led i den skabende proces. Fantasien er det at sætte tingene sammen på nye måder ved hjælp af associerende processer. Det at tænke i fritanke forløb, der følger konventionelle regler og vedtagen logik, er fantasien. Intuitionen er det at sætte tingene sammen på nye måder ved hjælp af umiddelbart opståede helhedsløsninger.

De er begge led i skabende virksomhed, fantasien med en fri form for sekventiel tænkning, intuitionen med en fri, dvs. spontan umiddelbar form for simultan tænkning.

Skabende virksomhed rummer fantasi og intuition. Intuition (eller fantasi) er lige netop halvdelen af en skabende proces.

Den analytiske tænkning er den anden halvdel, og den udgør et kognitivt syrebad for holdbarheden af den bratte, intuitive oplevelse af ny indsigt.

Den amerikanske psykolog Graham Wallas opdeler den kreative proces i fire trin:

Forberedelsen: hvor problemet udforskes.

Inkubationen: hvor den bevidste anstrengelse slippes for en tid.

Illuminationen: hvor løsningen brat melder sig.

Verifikationen: hvor tænkningen testes og finpudses.

Inkubationen er anfægtet lige siden, og psykologer kan ikke finde den i laboratorieforsøg med digtere og billedkunstnere.

Den amerikanske psykolog Rudolf Arnheim og mange med ham fremhæver det langvarige minutiøse og slidsomme arbejde skridt-for-skridt og med stadig forandring, som det centrale i skabende virksomhed.

Kunstnere og videnskabsmænd peger imidlertid selv ofte på inkubationen og det ubevidste som en væsentlig del af deres skabende virksomhed.

I samfundet anskues udvikling af det skabende menneske både som et dannelsesideal og en kvalifikation. Som dannelsesideal tilstræbes det kreative menneske for at få mennesker, der både har interesse for det musiske (æstetiske, sanselige) og det verbale og logisk-matematiske i tilværelsen.

Som kvalifikationer ses det kreative menneske som et menneske, der i sit hele liv, herunder også dets udfoldelse i arbejdslivet, er i stand til nytænkning, til at producere ideer, til fleksibilitet og til omstilling.

Videnskabeligt er det bevist, at højre hjernehalvdel er nært knyttet til al ægte religion, ægte kunst og ægte medmenneskelighed samt barnlighed (spontan, tilfreds og skabende).

Således kan man kalde både religion og kunst som en erkendelsesform, blot udøvet på hver sin måde. Videnskab og kunst komplementerer / eksisterer side om side og illustrerer deres virkning.

Kunstens fundament er intuition og indsigt. Inspiration er lige nødvendig i geometrien som i poesien. Vores intellektuelle viden vokser på hjertets og følelsernes bekostning.

Vi er dog fra barnsben opdraget til frygt og dermed til at forsvare os. Og at vores intellektuelle viden helt igennem vokser på hjertets og følelsernes bekostning.

Det er de færreste børn, der får lov til – både i skolen og i hjemmet – at udvikle sig på deres egen måde og med de voksnes støtte at leve og virke ud fra deres inderste jeg. Forældrenes ambitioner overskygger denne indsats.

Det ligger også i ordet ”opdrage”, som kan fortolkes til: At drage barnet op til en voksen adfærd.

Først når videnskaben ikke er farlig, vil denne kunne gå hånd i hånd med kunsten. Et menneskes adelsmærke må således være: kærlighed, styrke og selvtillid = den personlige autoritet.

For kun vejledt af kærlighed og mod, nærmer man sig for alvor friheden.

Kendetegn for den kreative person:

• Det er vigtigt for dig ikke at være almindelig.

• Du kan lide luksus, det unikke, det særlige, kvalitet

• Du ønsker det uopnåelige, det, der er svært at få. Du drømmer gerne.

• Du søger intense oplevelser og du føler ofte, at der mangler noget.

• Dit følelsesliv er dybt

• Du er ofte optaget af, hvordan andre oplever dig.

• Du bidrager gerne med et unikt særpræg.

• Du forsøger at gøre det almindelige liv mere spændende ved at handle dramatisk og ved at fantasere. Den kreative person vil gerne være noget særligt, og er original, kreativ og opfindsom. De vil gerne bidrage med noget originalt – for eksempel noget kunstnerisk, skæve ideer osv.

 

Når du begår sjælemord!

Samvittigheden er styrende for din adfærd, dine handlinger og er langsomt med til at bygge dine værdier op, som kan være fejlagtige, hvis du ikke tør være ærlig over for dig selv.

Når du dybest set ved og er klar over, at du begår en handling, som strider mod en ren samvittighed, begår du sjælemord på dig selv og er dermed til at forråde dig selv.

Du vil til at begynde med forsøge at bortforklare din handling, give dig selv undskyldninger, idet du dybest i din bevidsthed er klar over, at din gerning eller handling strider mod din indre overbevisning og dermed påvirker din samvittighed i dårlig retning.

Denne flugt styrer din adfærd til at forsøge at indlemme overspringshandlinger for at undvige at se realiteterne i øjnene. Og til trods for at virkeligheden ofte kan være brysk og hård at være enten vidne til eller en del af, vil det oftes på længere sigt være et mere rent snit du vil opleve fremfor at etablere et spor som kan vildlede dig på længere sigt og styre dig længere og længere væk fra din væsenskerne.

Du undviger, tildrager dig overspringshandlinger og bortforklaringer, og tillægger nye værdier anderledes prioriteringer, hvilket afstedkommer at du fjerner dig fra din essens.

Din adfærd over for omgivelserne bliver fjendtlig ,idet du klart fornemmer og mærker, at du ikke hviler i sig selv, er i harmoni eller balancerer med dine øvrige værdier, hvilket betyder ,at felter som hobby, arbejde ,interesser for andre og sociale relationer bliver underordnede.

Du bliver mindre opmærksom og koncentreret på din egen person og pleje af denne eller selvcentreret i håbet om at klamre dig til en form for stamme, som ingen hverken kan , vil eller skal kunne tage fra dig. Dit selvværd daler, troen på din egen formåen svækkes, din optimisme dør og tiltroen til dig selv og det at kunne lykkes daler kraftigt.

Du har ingen beviser for målopnåelse, succes store som små i livet og ingen livsbekræftende tiltag, som du kan bygge videre på. Du har indfiltredes dig i et spindelvæv af løgne, falskhed, værdiløshed, dine interesser bliver overfladiske, idet du ike længere hverken har lysten, tålmodigheden eller evnen til at koncentrere dig til at gå i dybden.

Der hersker en overfladiskhed, som på samme måde kaster overfladisk glæde af sig, hvorfor det ikke er værd af bygge videre på. Hvorfor det handler om hurtigt at flyve videre som en anden bananflue til næste rådne frugt for finde ophold for et kort øjeblik.

Din vilje svækkes,og du kan ikke holde alle bolde i luften på samme tid. Du har forsøgt i mange år, men er ikke lykkes, hvorfor du nu har opgivet.

Hvorfor holde gang i denne kamp, når det alligevel ikke har nogen formål, ikke fører til noget og hvor overhovedet ingen endog vil takke dig for dette forsøg. Derfor har du givet op og har valgt de korte løsninger, de overskuelige valg, som du kan anvende og træffe, når du har lyst til det.

Det skal være sjovt, det skal passe til dog både i tid og indhold og det skal på ingen måde udfordre dig mere end, hvad du måtte lyste eller have behov for. Det skal være tilgængeligt, gerne moderne for slet ikke at tale om mainstream. For sådan gør alle andre, hvormed du lægger dig i skyggen af en gyldighed for at dette må være OK.

Der er et kollektiv ansvar, skyld og kollektiv følelse for, at det er jo bare sådan det er! Hermed fravælger og fralægger vi også et ansvar for at kigge nærmere på dybden, indholdet og måden vi vælger at gribe dette an.

Er det ok i nutiden, i eftertiden og hvad vil det betyde for vort samfund på længere sigt?

Hvad er det vi vil med at den kommunikation?

Har vi et øget behov i dag for at informere hinanden end tidligere, hvordan lykkes vi tidligere med ikke at have kontakt med hinanden og hvad vil vi føle, når vort liv er opholdt måske samlet 8-10 år med at tale eller SMS pr en mobiltelefon.?

Hvor blev børnenes opvækst af, hvis det ikke var med snuden ned i en mobiltelefon?

Man må ikke lyve!

Man må ikke lyve, er de fleste blevet opdraget med. Men hvorfor egentlig ikke?

De fleste er enige om, at man skal holde sig til sandheden. Alligevel er det de færreste, der ikke har taget sig selv i at fortælle historier, der nok var en lige lovlig kreativ udlægning af virkeligheden.

Spørgsmålet om løgn og sandhed har beskæftiget filosoffer i tusinder af år. Hvad er en løgn, hvorfor er det forkert at lyve, og er det egentlig altid det?

1. Sandheden om en løgn At lyve er at videregive informationer, som man ikke regner med er sande med det formål at snyde nogen.

En løgn behøver ikke at indeholde falske informationer. Det afgørende er, at personen, der videregiver informationerne, tror, at de er forkerte. En løgn behøver heller ikke have en ond hensigt.

2. Kan man lyve uden at sige noget? Nogle filosofer mener, at der skal ligge en intention og aktiv handling bag en løgn. En løgn er noget, der enten bliver skrevet eller sagt. Andre vil mene, at man også kan lyve ved ikke at gøre noget, eller at man kan leve i en løgn, hvor man snyder andre om ens person ved den måde, man lever på.

3. Hvorfor er det så slemt at lyve? Der er en lang række af forskellige grunde til, at det ofte bliver betragtet som forkert at lyve. Nogle mener, at løgn er forkert, fordi det i sig selv er ondt at bryde med sandheden. Andre vil mene, at løgn er af det onde, fordi det fører til ondt. Løgn kan både skade samfundet i sin helhed ved at ødelægge tilliden til hinanden. Nogle peger også på, at der i sproget ligger en forpligtelse til at bruge det troværdigt. Desuden kan en løgn skade de personer, der bliver løget over for.

4. Lyv, hvis det gavner Nytteetikerne, også kaldet utilitaristerne, vil vurdere, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at lyve ud fra løgnens konsekvenser. Hvis det giver et bedre resultat at fortælle end løgn end at lade være, vil det altså være bedst at lyve. Da det kan være vanskeligt at vurdere fra sag til sag, benytter flere nytteetiske tænkere sig af den grundlæggende tanke, at løgn er forkert, fordi det skader de folk, det går ud over og ødelægger samfundets generelle respekt for sandheden. Men der kan dog være visse tilfælde, hvor det er okay at lyve, da det vil gavne mere end skade.

5. Man må aldrig lyve Inden for pligtetik, også kaldet deontologi, mener man, at der findes universelle moralske regler til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder, at man ikke skal vurdere løgne ud fra, om der kommer noget godt eller skidt ud af dem, men om løgn i sig selv er acceptabelt. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) bliver ofte regnet som en af pligtetikkens vigtigste tænkere. Han mente, at løgn i alle tilfælde var forkert. Hans tanke var, at man bør behandle mennesker som mål og ikke som middel til at opnå noget. Hvis man lyver for folk, afspejler det, at man ser andre personer som et middel til at opnå noget.

6. Accepterer Gud løgne? Flere kristne tænkere har beskæftiget sig med spørgsmålet, om man må lyve. En af dem er kirkefaderen Augustin (354-430). Hans klare holdning var, at det altid er forkert at lyve. Gud har givet mennesket evnen til at tale, for at de kan dele deres tanker med hinanden. Når man bruger talegaven til at bedrage sine medmennesker, som man gør ved at lyve, gør man det modsatte af Guds intentioner. Derfor er det altid synd at lyve, lyder Augustins ræsonnement. Den berømte teolog Thomas Aquinas (1225-1274) stod også fast på, at løgn var synd. Men han gradbøjede samtidig løgne, hvor nogle er dødssynder, mens andre kan tilgives. Aquinas mente, at løgne, der er sagt for at skade andre, er dødssynder. Hvis man lyver i en spøg, kan det undskyldes, hvilke løgne, der er sagt med et godt formål, også kan.

7. Må muslimer lyve? Nej, heller ikke i islam er det tilladt at lyve. Mennesker skal holde sig til sandheden, lyder Muhammeds lære. Spørgsmålet er dog alligevel interessant, da der inden for shia-islam findes begrebet taqiyya. Det betyder, at muslimer i visse tilfælde kan lyve om deres tro, hvis de risikerer forfølgelse.

8. I virkeligheden accepterer vi løgne Mens mange vil mene, at det er forkert at lyve, er der enkelte situationer, hvor samfundet generelt accepterer løgne - eller undladelse af at fortælle sandheden. For eksempel i retssager, hvor ingen kan forventes at vidne mod sig selv. Hvis man som vidne i en sag risikerer det, jurister kalder "selvinkriminering", kan man ikke tvinges til at fortælle sandheden.

9. Er hvide løgne i orden? En hvid løgn er en løgn, hvor hensigten ikke er at skade nogen personer. Hvide løgne vil ofte handle om ting, der er relativt harmløse. Selvom hensigten med en hvid løgn kan være god, kan man alligevel rejse etiske indvendinger imod dem. Nogen vil mene, at hvide løgne er med til at udviske den generelle opfattelse af, at det er forkert at lyve og dermed kan skabe et moralsk skred både for personen, der lyver og i samfundet som sådan.

10. Må man lyve over for folk, der lyver? Mister man retten til at høre sandheden, hvis man selv lyver? De fleste moral-filosoffer vil sige, at man ikke får carte blanche til at lyve over for folk, bare fordi de ikke selv fortæller sandheden. En løgner er ikke i en stærk moralsk position til at kunne beklage sig over at blive bedraget. Men det ændrer ikke ved, at samfundet i sin helhed kræver, at der er respekt for sandheden for at kunne fungere.

Du står selv til ansvar for dit liv og hvordan det leves! Part 1

Fortærsket, indgroet og intolerante holdninger og værdier kan danne grundlag for din adfærd, hvorfor det fra tid til anden kan være nyttigt at anskue disse fra en anden vinkel for at få disse op til overvejelse og eventuelt ændre holdning og dermed adfærd.

Lader du dig for ofte i højere grad styre af følelser efter situationen fremfor fornuften, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at du føler dig usikker over for de fundamentale overbevisninger i livet?

"Tankeadfærd" fremhæver en række begreber, som kan bruges som eksempler på, hvordan du kan forholde dig til dine overbevisninger, holdninger og værdier og dermed skabe refleksion over, hvorvidt du lever et ærligt liv.

Selvrefleksion kan give dig et lykkeligere og mere vellykket liv

Hvad er selvrefleksion?

Selvrefleksion er defineret som "meditation eller seriøs tanke om ens karakter, handlinger og motiver." Det handler om at tage et skridt tilbage og reflektere over dit liv, opførsel og tro. Hvad sker der, når du ikke reflekterer?

Vi stopper ikke med at reflektere. Vi bliver i job, der (bogstaveligt talt) dræber os. Forhold der dræner vores energi. Omstændigheder, der efterlader os stressede, ulykkelige, frustrerede og trætte.

Vi fortsætter med at løbe på livets løbebånd og tænker, vi har ingen tid at spilde. Så vi fortsætter med at bevæge os for at holde os oppe. Men for ofte kolliderer vi bare og brænder ud. Det er fordi den eneste måde at holde trit med livets tempo er at stoppe. At hoppe af løbebåndet. At reflektere over, hvad der virker, og hvad der ikke virker. At identificere hvad du skal beholde og hvad der skal ændres.

Du har måske hørt ordspillet: “Tåber gør det samme igen og igen, men forventer forskellige resultater. "

Men det er det, som mange af os gør - fortsætter gennem livet med de samme ting og undrer os over, hvorfor vi ikke får et andet resultat. Når et projekt eller andet ikke går godt på arbejde, hvad gør du?

Du bruger et øjeblik til at træde tilbage og se, hvad der gik galt, og hvad du kunne gøre anderledes næste gang. Det samme skal være tilfældet med livet, men vi tager ikke ofte tid til at reflektere.

Hvorfor ikke?

Måske føler du, at du ikke har tid, og der er bare for meget andet at tænke på. Eller måske har du ikke den tilstrækkelige energi. Du er træt og føler, at det kun er muligt at gøre enkelte ting. Måske forstår du ikke betydningen, og hvordan det kan ændre dit liv positivt. Eller måske har du bare lyst til at det skal være svært.

Endelig ved du måske ikke, hvor du skal begynde eller hvad du skal overveje. Imidlertid kræver det bevidsthed, engagement og dedikation af tid.

Du står selv til ansvar for dit liv og hvordan det leves! Part 2

Betydningen af selvrefleksion!

Mange mennesker finder selvrefleksion vanskelig eller besværlig. De forstår ikke, hvorfor de har brug for det, og de ser ikke fordelene ved selvrefleksion.

Fordelene ved selvrefleksion er følgende:

Forbedrer din selvbevidsthed

Det er vigtigt at forstå dig selv på et dybere niveau. Selvbevidsthed er afgørende for succes på alle områder af livet. At tage tid til selvrefleksion fører til større selvbevidsthed, hvilket igen fører til selvforbedring. Hertil kommer at en stærk følelse af selvtillid forbedrer din selvtillid og selvværd.

Giver perspektiv

Selvrefleksion giver dig mulighed for at forstå og se tingene fra et andet synspunkt. Når du tager et skridt tilbage fra en situation, får du en ny forståelse. Du kan se hele billedet, ikke bare stykker af puslespillet.

Tillader dig at agere og ikke blot reagere!

Når du reagerer, tænker du ikke på de mulige konsekvenser af dine handlinger. Men når du tager tid til at reflektere over en situation, kan du agere med mere omtanke og ændre din adfærd til næste gang.

Tilrettelægger et dybere niveau af læring!

Mange studier deler den fælles konklusion, at selvrefleksion letter et dybere niveau af læring og forståelse. Når folk får tid til at reflektere, fordøje og integrere, er de bedre i stand til at lave abstrakte forbindelser, samt beholde og genkalde informationer.

Forbedrer tilliden!

Når du reflekterer, får du en bedre forståelse af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Dette giver dig mulighed for at træffe bedre beslutninger og ændre dine handlinger. Hver gang du forbedrer og udvikler dig, hjælper det med at opbygge din tillid med øget viden og perspektiv.

Udfordrer dine antagelser!

Det, som du tror er sandt, er ikke altid sandheden. En af de bedste måder at tackle en begrænsende tro på er at gå tilbage og diskutere gyldigheden af denne tro. Selvrefleksion giver dig mulighed for at udfordre overbevisninger og antagelser, der kommer i vejen.

Du står selv til ansvar for dit liv og hvordan det leves! Part 3

Selvrefleksion i praksis:

• STOPPE OP: Tag et skridt tilbage fra livet eller en bestemt situation.

• SE: Identificer og få perspektiv på, hvad du ser.

• LYTTE : - til din indre guide, den medfødte visdom, der bobler op, når du giver tid og rum.

• HANDLE: Identificer de trin, du skal tage fremad for at justere, ændre eller forbedre.

Hvad skal man tænke over? Der er to vigtige komponenter til selvrefleksion.

1. Den første er at reflektere over dig selv. Dette omfatter hvem du er og hvilket liv du vil have. Dette er din bevidsthed. Mange gamle filosoffer fra Aristoteles til Sokrates og Pythagoras prydede fordelene ved at "kende dig selv".

Her er nogle spørgsmål du kan overveje, når du reflekterer over dig selv som menneske:

• Hvad er mine kerneværdier?

• Hvad er de overbevisninger, vejledende principper eller ideer, der er dybt vigtige for mig?

• Hvad er mine prioriteter?

• Hvad er mine unikke evner, færdigheder, styrker eller talenter?

• Hvilke svagheder eller blinde pletter skal jeg passe på?

• Hvem vil jeg være?

• Hvilken energi ønsker jeg at bidrage med ved alt, hvad jeg gør?

• Hvordan vil jeg tjene, bidrage eller tilføre værdi i mit liv?

• Hvad er mine lidenskaber? Hvad elsker jeg? Hvad får mig til at være engageret, motiveret og spændt og til tider også i flow?

• Hvad vil jeg have for mit liv? (trods alt, hvis du ikke ved hvad du vil have, hvordan forventer du at kunne opnå det?)

• Hvornår er jeg bedst?

2. Det andet er at reflektere over de områder af dit liv, der er vigtige for dig. Dette kan omfatte dine relationer, hjem og familie, karriere, sundhed og trivsel, økonomi, mål, spiritualitet og personlig vækst /- udvikling.

Her er nogle spørgsmål til at spørge dig selv på dette trin:

• Hvordan føler jeg mig generelt over dette område af mit liv?

• På en skala fra 1-10, hvordan ville jeg vurdere mine niveauer af tilfredshed og succes?

• Hvad vil jeg arbejde efter?

• Hvad er mine forhåbninger eller mål?

• Hvad er jeg taknemmelig for?

• Hvordan forbedrer jeg dette område i mit liv?

• Hvilke beslutninger kan jeg tage? Hvornår skal man reflektere? Jo mere du kan gøre selvrefleksion til en vane og en del af din rutine, desto større er virkningen.

Nedenfor er nogle ideer til at komme i gang. Identificer hvilke som vil fungere for dig. Så tag din kalender eller telefon og planlæg en påmindelse for at få det til at ske!

 • Milepæle - Du kanvælge et jubilæum, en fødselsdag, forårets komme, en ferie eller enhver dato, der har betydning for dig.

• Månedlig eller ugentlig - Måske vil du gerne planlægge tiden i begyndelsen af måneden eller vælge en ugedag som søndag for at reflektere over ugen før.

• Dagligt - En daglig praksis med selvrefleksion er nok en af de bedste måder at skabe en vane på. Mange mennesker står tidligt op og reflektere over dagen før og dagens komme. Nogle foretrækker at bruge aftenen før.

• Efter en 'begivenhed' - havde lige et forfærdeligt arbejdsmøde? Et dårligt samspil med dine børn eller ægtefælle? Tag et øjeblik for at komme tilbage og reflektere over, hvad der skete. Gør dette for at hjælpe dig med at forstå, hvad der skete og forhindre fremtidige hændelser, der ligner denne.

• Når du er kørt af sporet - Når du har lyst til at være isoleret, ulykkelig, stresset eller depressiv og ønsker at reflektere over årsagen til denne situation.

Bonus ved selvrefleksion

Her er nogle ekstra tips til dig vedrørende selvrefleksion:

• Skrivning har vist sig at lette nye forståelsesniveauer og reducere stressniveauet betydeligt.

Når du ser noget, er du desuden i stand til at behandle det på en anden måde. Og når det er håndgribeligt, har du en større evne til at tackle det eller lade det gå.

• Planlæg tid - Planlæg uafbrudt tid hvor du har plads, føler dig stille og kan fokusere., Om det er 5 minutter om dagen eller en halv dag en gang om kvartalet. Hvis du tror, at det bare kommer til at ske, er det ikke. Du skal gøre noget for at få det til at ske.

• Ansvarlighed – Deltag i en gruppe, find en ven, fortæl din ægtefælle - find nogen til at gøre dette med.

• Vær en flue på væggen – Når du reflekterer over noget, især forhold, er det nyttigt at tage stilling til en neutral observatør. Når du træder tilbage fra en situation og ser på ting som om du var en flue på væggen, er det en utrolig indsigt.

Prøv dette med noget i dit liv, du har svært med.

Tag et skridt tilbage og se situationen som om du var en flue på væggen, eller som om du så hele scenen på en filmskærm. Bemærk, hvad du ser, hører og føler over, hvad du observerer. Det vil give dig et perspektiv, som du ikke havde set før!

• Meditere - Der er hundredvis af undersøgelser, der viser fordelene ved meditation. Noget kraftigt sker, når du ikke 'tænker' på noget.

Du har en utrolig, medfødt visdom inde i dig og meditation gør det muligt at bryde igennem. Igen er det bare et spørgsmål om at give tid og plads til at klare det. Gør selvrefleksion til en del af dit liv Hvis selvrefleksion ikke er en regelmæssig del af dit liv lige nu, er det tid for dig at tage et skridt tilbage. Tid til at hoppe af livets løbebånd.

Tid til at reflektere. Uanset hvilket næste trin du tager, er det perfekt. Der er ingen 'rigtige' eller 'forkerte' måde at gøre dette på. Det er kun hvad der virker for dig. Refleksion i hverdagen

Følgende udsagn kan være en hjælpende hånd til at skabe refleksion over din hverdag og dit liv.

De er hentet fra bogen “Ren lykke.

Råd fra hjertet” forfattet af den benediktinske munk og åndelig vejleder Anselm Grun.

Læs de enkelte udsagn igennem og vælg de udsagn, der vedkommer dig mest. Mediter og fordyb dig i dem og tag dem til dig og i dit hjerte.

Brug og tænk over dem i din hverdag.

¨ Øv dig i at være bevidst om, at de gælder dig. Lev hver eneste dag, som var den en gave til dig personligt.

Øv dig i ikke at være overalt og ville for meget på en gang.

Væren handler om at være i dit eget liv, lytte til dig selv og være åben for andre.

Der findes et sted i os, hvor Gud har taget bolig.

Her er sjælens gnist. Det er kilden til livsglæde og lykke.

Jag ikke af sted.

Lev, tag den med ro og hvil i dig selv.

Kun når du ser ud over dig selv på et mål, som er større end dig og som forvandler dig, da vil dit liv blive helt.

Lykke og glas - begge dele går meget let i stykker.

Den, der virkelig vil nyde livet, skal også kunne give afkald. Når du intet besidder, ejer du alting.

Uanset hvad der sker, så bestemmer du selv, om du vil opfatte det som lykke eller ulykke.

Du kan ikke undgå modgang i livet, men det er måden du takler den på, som er afgørende for, hvorvidt du får succes.

Du har lov til at dumme dig.

Du behøver ikke være god til alting. I ulykken genfinder du for det meste den ro, som frygten for ulykken fratager dig.

Når du bringer dit nærvær ind i det, du rører ved, omgås du det på en blid måde.

Den, der presser sig selv for meget og dermed overbelaster sig selv, står i vejen for sin egen lykke.

Vær god mod dig selv og vær opmærksom på, hvad din sjæl har brug for.

Lyt til din længsels sagte stemme, så vil dit liv lykkes.

Den, der i taknemmelighed tager imod det, som andre giver, er rig. Det er lykken.

Gennem hele vort liv må vi lade os føde på ny igen og igen, hvorfor vores liv bliver ved med at være levende.

Personlig ledelse - at finde et formål med livet

1. Definer dine sande prioriteter og fjern falske mål

For at leve dit ekstraordinære liv, skal du leve dit liv, ikke en andens. Ofte lever vi vores liv, i forhold til, hvordan andre vil have os til at leve.

Vi bygger vores daglige vaner og tidsplaner omkring, hvad vores familier, venner og samfund ønsker for os.

Vi er et produkt af vores omgivelser.

Du står selv til ansvar for dit liv og hvordan det leves! - Part 4

Bonus ved selvrefleksion

Her er nogle ekstra tips til dig vedrørende selvrefleksion:

• Skrivning har vist sig at lette nye forståelsesniveauer og reducere stressniveauet betydeligt.

Når du ser noget, er du desuden i stand til at behandle det på en anden måde. Og når det er håndgribeligt, har du en større evne til at tackle det eller lade det gå.

• Planlæg tid - Planlæg uafbrudt tid hvor du har plads, føler dig stille og kan fokusere., Om det er 5 minutter om dagen eller en halv dag en gang om kvartalet. Hvis du tror, at det bare kommer til at ske, er det ikke. Du skal gøre noget for at få det til at ske.

• Ansvarlighed – Deltag i en gruppe, find en ven, fortæl din ægtefælle - find nogen til at gøre dette med.

• Vær en flue på væggen – Når du reflekterer over noget, især forhold, er det nyttigt at tage stilling til en neutral observatør. Når du træder tilbage fra en situation og ser på ting som om du var en flue på væggen, er det en utrolig indsigt.

Prøv dette med noget i dit liv, du har svært med. Tag et skridt tilbage og se situationen som om du var en flue på væggen, eller som om du så hele scenen på en filmskærm.

Bemærk, hvad du ser, hører og føler over, hvad du observerer. Det vil give dig et perspektiv, som du ikke havde set før!

• Meditere - Der er hundredvis af undersøgelser, der viser fordelene ved meditation. Noget kraftigt sker, når du ikke 'tænker' på noget.

Du har en utrolig, medfødt visdom inde i dig og meditation gør det muligt at bryde igennem. Igen er det bare et spørgsmål om at give tid og plads til at klare det.

Gør selvrefleksion til en del af dit liv Hvis selvrefleksion ikke er en regelmæssig del af dit liv lige nu, er det tid for dig at tage et skridt tilbage. Tid til at hoppe af livets løbebånd.

Tid til at reflektere. Uanset hvilket næste trin du tager, er det perfekt. Der er ingen 'rigtige' eller 'forkerte' måde at gøre dette på. Det er kun hvad der virker for dig.

Refleksion i hverdagen

Følgende udsagn kan være en hjælpende hånd til at skabe refleksion over din hverdag og dit liv. De er hentet fra bogen “Ren lykke. Råd fra hjertet” forfattet af den benediktinske munk og åndelig vejleder Anselm Grun.

Læs de enkelte udsagn igennem og vælg de udsagn, der vedkommer dig mest. Mediter og fordyb dig i dem og tag dem til dig og i dit hjerte. Brug og tænk over dem i din hverdag.

¨ Øv dig i at være bevidst om, at de gælder dig. Lev hver eneste dag, som var den en gave til dig personligt.

Øv dig i ikke at være overalt og ville for meget på en gang. Væren handler om at være i dit eget liv, lytte til dig selv og være åben for andre. Der findes et sted i os, hvor Gud har taget bolig. Her er sjælens gnist. Det er kilden til livsglæde og lykke. Jag ikke af sted. Lev, tag den med ro og hvil i dig selv. Kun når du ser ud over dig selv på et mål, som er større end dig og som forvandler dig, da vil dit liv blive helt.

Lykke og glas - begge dele går meget let i stykker.

Den, der virkelig vil nyde livet, skal også kunne give afkald.

Når du intet besidder, ejer du alting.

Uanset hvad der sker, så bestemmer du selv, om du vil opfatte det som lykke eller ulykke.

Du kan ikke undgå modgang i livet, men det er måden du takler den på, som er afgørende for, hvorvidt du får succes.

Du har lov til at dumme dig. Du behøver ikke være god til alting. I ulykken genfinder du for det meste den ro, som frygten for ulykken fratager dig.

Når du bringer dit nærvær ind i det, du rører ved, omgås du det på en blid måde.

Den, der presser sig selv for meget og dermed overbelaster sig selv, står i vejen for sin egen lykke.

Vær god mod dig selv og vær opmærksom på, hvad din sjæl har brug for.

Lyt til din længsels sagte stemme, så vil dit liv lykkes.

Den, der i taknemmelighed tager imod det, som andre giver, er rig. Det er lykken.

Gennem hele vort liv må vi lade os føde på ny igen og igen, hvorfor vores liv bliver ved med at være levende.

 

Logoterapi!

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening.

I logoterapien skal det forstås med vægten på mening. Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening - og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

Sådan bliver du kreativ!

Hvis vi vil være mere kreative, skal vi tænke om kreativitet på en anden måde, end vi er vant til. Det er budskabet fra en dansk forsker, som har interviewet 22 kunstnere for at finde ud af, hvordan de arbejder kreativt.

Kreativitet og håndværk hører sammen. Vil du være kreativ, bliver du nødt til at finde et håndværk at være det inden for - for eksempel billedkunst. Rigtig kreativ bliver du først, når du fordyber dig i håndværket og lærer så meget om det som muligt.

Kreativitet er en eftertragtet egenskab.

Arbejdsgiverne vil gerne have kreative og innovative ansatte, og skolerne vil gerne have kreative elever. Men mens det er meget nemt at sige, at man vil have mere kreativitet, er det svært at få det. For hvordan bliver man egentlig kreativ?

Det satte tre forskere fra Aalborg Universitet sig for at finde ud af, ved at undersøge 22 fremtrædende kunstneres kreative processer. »Vi har taget konsekvensen og spurgt 22 kunstnere: Hvad gør I, når I skaber, og hvordan blev I kreative mennesker?« fortæller lektor Tatiana Chemi, der forsker i kunstneriske læreprocesser og kreativitet ved Aalborg Universitet.

»Vi fandt ud af, at kunstnere i høj grad tænker den kreative skabelsesproces som en læreproces. Kreativitet er altså ikke en guddommelig gave, man er født med. Det er en arbejdstilgang, som alle kan bruge, men som kræver, at man løbende udvikler sin håndværksmæssige kunnen, sin viden og sin risikovillighed – og det kræver hårdt arbejde.«

Interviewene med kunstnere som Michael Kvium og Julie Nord og forfattere som Siri Hustvedt og Morten Ramsland viste, at kunstnerne betragter kreativitet som en læreproces. Det lyder måske lidt kryptisk, men det er det egentlig ikke.

»Man skal hele tiden lære om det håndværksmæssige – hvilke værktøjer har jeg til rådighed, og hvordan kan jeg bruge dem? Og man skal også hele tiden lære at blive bedre til at få nye idéer. Kunstnere bliver aldrig færdige med at lære,« siger Tatiana Chemi.

At betragte kreativitet som en læreproces er et nyt syn på fænomenet – i hvert fald i skolesammenhæng.

Som regel forstår lærere på skoler og uddannelser nemlig kreativitet på to adskilte måder, som umiddelbart ikke hænger sammen: Som håndværksmæssigt arbejde.

Sådan er det med kreativitet i skolen, hvor lærerne siger, at eleverne er kreative, når de tegner, maler eller spiller på et instrument. Som evnen til at tænke nye tanker. Den opfattelse er på spil, når mennesker bliver samlet omkring et bord for at være kreative og idéudvikle.

For eksempel for at finde ud af, hvordan man skal konstruere en bro eller finde på et nyt stykke legetøj. Så forventer man, at de forsamlede sammen kan trække en ny, kreativ idé ud af den blå luft. Begge forståelser indeholder noget rigtigt, og faktisk hænger de sammen.

Det vil mange, der har prøvet at skrive en historie eller en dansk stil, sikkert være enige i. Kreativitet er ifølge Tatiana Chemi evnen til at skabe noget, som på den ene side er nyt, originalt og overraskende – og som på den anden side også er passende og hensigtsmæssigt.

Et nyt varmepumpesystem kan være en kreativ løsning, når energiforbruget i et hus skal bringes ned. Men pumpesystemet er hverken passende eller hensigtsmæssigt at byde ind med, hvis man sidder med en ven og forsøger at skrive en sang. Så om noget er kreativt afhænger altid af sammenhængen og det behov, der skal opfyldes.

Når man sætter sig ned for at skrive en tekst, har man aldrig hele idéen til historien parat, når man skriver det første ord. Den opstår, efterhånden som man sætter sit ’skrivehåndværk’ i sving ved at bruge og udvikle det. Med andre ord smelter idéudviklingen og den håndværksmæssige kunnen sammen.

Det samme gælder også for andre typer kreativitet – for eksempel, når man laver musik.

»Når man skaber et nyt stykke musik, så sammensætter man selvfølgelig noder, rytmer og lyde. Det kræver håndværk. Men vil man gennem musikken gerne skabe en stemning af at være i naturen, skal man nøje overveje, hvordan man bruger sine virkemidler – man skal have en idé med, hvordan man bruger dem.«

»Så kreativitet er både noget håndværksmæssigt, noget med at tænke nye tanker, men også en vilje til at være kreativ – og de tre ting påvirker hinanden. Den måde, jeg tænker på, påvirker det, jeg gør. Og det jeg gør, påvirker den måde, jeg tænker på,« siger Tatiana Chemi.

Erfaringerne fra de 22 kunstnere viser, at man som kreativ bliver nødt til at fordybe sig i en form for håndværk. Det betyder, at kreativitet i meget vidt omfang er bundet til en særlig håndværksmæssig kunnen.

En person, der skriver kreativt, er ikke nødvendigvis en kreativ billedkunstner. Og kreative musikere er ikke nødvendigvis kreative skuespillere. Med andre ord begynder kreativitet med, at man kan noget – om det så er skuespil eller evnen til at skabe skulpturer.

Tatiana Chemi nævner følgende skridt på vejen til at blive kreativ:

Først og fremmet er det vigtigt, du selv tror på, at du kan være kreativ. Giv ikke op på forhånd, for alle kan være kreative. Du skal vælge et håndværk, du vil mestre. For eksempel malerier, reklamefilm eller skibskonstruktion.

Så skal du finde viden om håndværkets traditioner. På den måde får du et godt grundlag at arbejde ud fra. Har du en stor viden om traditionen, kan du hele tiden indgå i en dialog med de kreative løsninger, som dine forgængere kom på.

Når det handler om kunst, skal du desuden turde udstille dig selv og dine følelser. Når du skaber, skal du ikke tænke på, hvad andre vil tænke. Har du først det basale håndværk på plads, kan du begynde at tænke skævt i forhold til traditionen.

Du skal øve dig i at skabe vilde associationer og bagefter tænke kritisk over dem for at vurdere, om de kan bruges.

Du skal ville det og forpligte dig selv til at blive bedre. Og meget vigtigt: Vær parat til at begå mange fejl og at lære af dem.

»Hårdt arbejde er en vigtig ingrediens i kreativitet. Man skal være parat til at prøve noget af og erkende, når man begår fejl – og så lære af fejlen. Og så gøre det igen, igen og igen.«

»Det er vigtigt, at man tager fejltagelserne alvorligt og inkluderer dem i læreprocessen. For hvis man ikke fejler, så lærer man ikke noget nyt – og det er sådan kreative mennesker tænker,« siger Tatiana Chemi.

Tilgangen til kunst og litteratur som en læreproces er årsagen til, at kunstnere ind imellem er så kreative, at de laver kunstneriske nybrud.

Når en forfatter går i gang med at skrive en roman, går hun ind i en proces, hvor hun både skaber noget og lærer noget af at skabe. Med den tilgang til at skrive, har verdensberømte forfattere som Virginia Woolf og James Joyce for hundrede år siden skrevet bøger, der var så nyskabende, at de stadig påvirker den måde, forfattere skriver romaner på i dag.

»Den slags kræver, at man udfordrer romanens grænser og former. Men for at kunne skrive på en ny måde, bliver man nødt til at lære det. Man bliver i sin kreative arbejdsproces nødt til at ’lære at skrive’.«

»Man skal lære at udfordre sproget, lære at konstruere en historie, så læseren bliver fanget, og lære at stimulere refleksioner om livet og samfundet. Virginia Woolf og James Joyce lærte løbende af deres fejl og fandt på den måde frem til nye måder at skrive på,« siger Tatiana Chemi.