Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

At prøve nye ting!

At dine rutiner og vaner er blevet dig uvedkommende, og at den ene dag blot tager den anden, det er tilfældet for rigtig mange mennesker.

Deres dage ligner hinanden til forveksling, og for nogen kan det fylde et helt liv, uden at de hverken ønsker det anderledes eller forsøger at lave om på dem ved at indlægge ny inspiration. Men for andre kan det resultere i, at de stopper op og spørger sig selv "Er det nu det liv jeg vil leve? Var det sådan jeg havde tænkt at mit liv skulle være?".

Ved at have sådanne overvejelser, vil nogen mennesker kigge sig omkring, og blive nedtrykte over, hvad de erfarer. Intet står til måls med de planer og drømme som de oprindeligt havde.

Vær nysgerrig på, hvordan du som menneske kan strukturere dit liv, så du i højere grad fremover kan få etableret et spor, hvor du kan få indfriet nogle af de ønsker, behov og fundamenter til at få et bekræftende liv, som stemmer overens med dine mål - og ikke mindst måden du når til disse mål. Indholdet af dine mål varierer naturligvis i ambitionsniveau alt efter temperament og karakter.

For nogen vil det være ambitiøst at genetablere et liv med fornyet energi i hverdagen.

For andre kan det betyde, at de ønsker at omlægge deres liv på radikalt eksistensgrundlæggende områder. Uanset hvad, vil nysgerrigheden være med til at skabe inspiration for at opnå disse mål.
Spørg ind til dit inderste - vær ærlig overfor dig selv og tag ikke hensyn til, hvad andre måtte mene eller tro om dig, når du har værdier og lyster, som umiddelbart kan virke ukonventionel i forhold til din omverden.
Det er dit liv det handler om!

Altid at ville det modsatte!

Vi vil ofte det modsatte af, hvad vi er!

Vi misunder ofte det modsatte og stræber efter at opnå dette, uden dog at tænke nærmere over, hvorvidt vi med denne søgen og evt opnåelse af dette, er indstillet på at give afkald på det eller de egenskaber vi allerede indeholder.

Vi søger det uopnåelige og bruger vores liv og tid på dette fremfor at glæde os over, hvad vi har, kan underbygge og bygge ovenpå samt ved afvigelser fra den store mængde evt kan bruge som originalt og specielt.

Alle mennesker har og er noget specielt - noget som afviger fra andre, og som de kan vælge at bygge videre på for at adskille sig og optræde som original med de styrker, glæder og mål dette kan indeholde.

Du kan ikke til alle tider styre indholdet i dit liv, men du kan skabe nogle rammer, hvor du i højere grad er forberedt mere eller mindre på primært de svære ting i lovet samtidigt med at din styrke til at overvinde disse hændelser, konflikter endog kriser ved at glæde dig over indholdet i dit nuværende liv.

Du kan etablere en højere grad af harmoni ved at være tilfreds med situationen, vel vidende at du gerne vil bygge ovenpå, men først når du føler at du kan stå inde for det.

Et utal af eksempler kunne fremhæves omkring nutidens konstante stræben efter et anderledes og mere tilfredsstillende liv. Det være sig lige fra skilsmisser, forbrug, urealistiske målsætninger, osv. Det slider mennesket op i en grad, hvilket udmønter sig i stadig stigende stress, depression og højere grad af psykisk sårbarhed også blandt helt unge ned til teenagealderen.

Unge bliver i dag i langt højere grad gjort til forbrugere med hvad dette fører med sig i en evig jagt efter at skulle fremstå som idealbilledet af perfektion og succes.

Ansvaret for denne fremmedgørelse af menneskets naturlige udvikling med de behov hvert trin i livet måtte indeholde, kan i overvejende grad tillægges politikerne samt medierne.

Imidlertid kan vi ikke alene gøre op med denne udvikling af systemet, men må i forbindelse med for eksempel vore børn være ansvarlige forældre, som støtter vores børn og efterkommere på en måde, hvor de i højere grad hviler i sig selv på baggrund af dannelse fra vores side.

Kedsomhed er ikke kedeligt!

Det virker i dag, som om, at vi er i konstant krig med kedsomhed.

Vi er næsten bange for det, ja næsten alle bærer enheder i deres lommer, som vi udtrykkeligt bruger til at bekæmpe kedsomhed.

Tænk over , hvad du gør, når du er på en kedelig rejse eller venter på noget? Du bruger din smartphone eller en anden transportabel enhed. Du kan lytte, læse, søge og spille spil for at udfylde tiden med disse enheder.

Det forværres af, at vi nu har flere former for stimulering end nogensinde før. Derfor søger vi forskellige og mere spændende måder at bekæmpe kedsomhed.

Grundlæggende kan det være en opfattelse af, at menneskelige hjerner hader at kede sig Hjernen er hardwired for at søge stimulanser.

Hver gang vi nyder en ny oplevelse, brænder neuroner i vores hjerne ud og vi oplever glæde eller en kort pause fra kedsomhed. Men efter et stykke tid ophører den samme oplevelse med en sådan virkning, og som sådan keder vi os.

Cyklussen fortsætter, da vi leder efter andre ting at kæmpe mod kedsomhed.

Sagen er, selv om vores hjerne søger disse erfaringer, har vi ikke brug for dem. Vi har ikke behov for at blive stimuleret hele tiden, og helt ærligt, at søge stimulanser kan hele tiden have en negativ indvirkning på os og vores produktivitet.

Arbejde, som vi finder svært, gør at vi ofte keder os, når vi står over for at skulle arbejde på en vanskelig opgave i et stykke tid, bliver vi let distraheret, vores sind beder om stimulation.

Manglende interesse for noget, og et ønske om forandring eller nyheder er hovedårsagerne til kedsomhed. Distraktion er således et kedsomhedsmiddel

Når vi står over for kedsomhed, føler vi straks, at vi skal slippe af med det. Vi skifter opgaver eller aktivitet til noget, der vil gøre os mindre kede af det eller vi bliver let distraheret.

Dette kan være et stort problem, hvis opgaven du skal gennemføre er af stor betydning.

Forestil dig dette scenarie, at du skriver en rapport til dit job, der skal udføres den følgende morgen. Mens du skriver det, begynder du at kede dig og beslutter at se Youtube i et stykke tid.

Et skifte som dette kan være katastrofalt, hvilket skaber en risiko for at du mislykkes med opgaven, eller endda hvis du fuldfører det, vil den være af en ringere kvalitet end den ville have været, hvis du havde fokuseret fuldt ud på indholdet og var fortsat.

Det er kun nogle af de farer, vi står over for hver dag, ved at underkaste sig kedsomhed. din kedsomhed Dette er ikke en artikel om, hvordan man fjerner kedsomhed. I stedet er det en artikel om, hvordan man styrer den og får styr på den, samt lærer at acceptere og leve med kedsomhed.

For det første skal du antage, at du vil kede dig.

Det er helt naturligt og er ofte uundgåeligt. I stedet for at kæmpe imod dette og blive distraheret, skal du byde det velkomment. Det eneste du skal gøre er, at give det tid og lad det være en naturlig del af hverdagen. Det er sundt for krop og sjæl og ikke mindst sindet at kede sig og ofte lade tankerne hvile uden noget bestemt formål eller indhold. Planlæg tid for distraktioner og læg tid ind til kedsomhed.

Overvej specielt at gøre tid til dine øjeblikke af kedsomhed og distraktion, og betragt dem som pauser. At gøre dette betyder, at du i din faste arbejdstid er mere tilbøjelige til at være fokuseret på dit arbejde end at bekæmpe kedsomhed eller blive distraheret.

Forskning har vist, at ved at tage regelmæssige pauser under dit arbejde kan du faktisk øge din produktivitet og holde dig længere uden at blive udbrændt, fremfor at knokle på uden nogen former for pauser.

Overvej at arbejde i cirka 52 minutter og hvile i 8 minutter.

Træn din tolerance over for kedsomhed!

Du vil  opleve, at løbende pauser vil forbedre din evne til at fokusere, og selve tiden under pauserne kan næsten virke som en form for mental træning.

For eksempel, hvis du har afsat noget tid til en pause i tredive minutter, vil de næste tredive minutters arbejde være en øvelse i koncentration. Ikke alene vil din produktivitet øges, men din koncentration og evnen til at arbejde vil blive bedre. Det samme gælder i forbindelse med læring.

For voksne gælder, at deres hjerner kan optage koncentreret læring i ca 45 minutter, hvorefter koncentrationen begynder at dale eller svækkes for en stund. For børn i forbindelse med indskolingen med træning af regning og læsning, er denne periode på ca 20 minutter, hvorefter der enten skal eller bør være en pause i undervisningen eller fokus bør rettes til et andet emne med mindre grad af indlæring.

En arbejdsdag vil således også være en dag med læring af koncentration.

Til sidst kan du endda finde ud af, at din koncentration vil være fokuseret i en grad, hvor , du ikke keder dig så ofte. Næste gang du keder dig på arbejde, må du ikke straffe dig selv så meget, men acceptere det som naturligt.

Det er nemt at blive frustreret over dig selv, hvis du bliver distraheret. Men med ovenstående forslag kan du mestre din kedsomhed, ændre den og gøre den til et værktøj til at forbedre din produktivitet og gøre arbejdet nemmere.

Endvidere skal du være opmærksom på, at kedsomhed ofte kan være anledning til at åbne for underbevidstheden og dermed også for din intuition, der pludselig kan forsøge at fortælle dig noget på de mest besynderlige og tilfældige tidspunkter - hvor du også har tid til at lytte.

At sætte sig i et andet menneskes sted!

Næstekærlighed er et ofte anvendt begreb anvendt i litteratur og information om selvudvikling.

Og hertil følger narturligvis spørgsmålet om, hvem næsten er? Er det din ægtefælle, ven, børn, familie iøvrigt, kolleger eller andre?

Svaret er, det er alle.

At udvise næste kærlighed er et spørgsmål om at sætte sig i en andens sted. Imidlertid bliver begrebet fortolket fejlagtigt. Når du bliver opfordret til at udvise næstekærlighed, er det ofte ud fra en hensigt om, at du vil få det bedre med dig selv ved at udføre en næstekærlig handling. Du vil føle større værdi som menneske og en højere grad af selvtillid, da du har været til gavn for et andet menneske.

Det ses ofte i forhold til en stadig større tilslutning og velvilje overfor frivilligt arbejde og tit kan det undres, at mennesker ønsker at hjælpe fremmede måske fremfor at hjælpe og være værdifuld i forhold til sine egne selvetablerede relationer i form af f.eks. familien.

Igen er der tale om en energi, som er udadvendt og som har til sigte at opnå større grad af behovsopnåelse i form af selvværd og glæde.

Næstekærlighed er udadrettet, og handler i høj grad om at udvise respekt og sætte sig i et andet menneskes sted og ud fra dette tilrette sin adfærd.

Et eksempel kan være det velkendte og efterhånden slidte med "kassedamen". Der synes ofte ikke at være grænser for, hvordan kunder mener sig berettigede til at overfuse udsatte udskældte kassedamen, uden at have en større forståelse for den virkelige konstellation hændelsen finder sted. Vi stiller krav til den isolerede situation, revet ud af konteksten uden at ville forstå den større sammenhæng denne hændelse finder i.

Vi anser os for at være den fornuftige forbruger, som handler, hvor varerne er billigst, samtidigt forventer vi en høj grad service og ser os ikke uden om at lade denne frustration om, at vores forventninger og indfrielse af behov ikke bliver opfyldt, gå ud over den person, som vi har den direkte kontakt med på stedet.

Såfremt vi som kunde satte os i kassedamen sted, som sidder hele dagen og hører på kunders frustrationer, som måske endda ikke nødvendigvis er på grund af dårlig service, men en umedgørlig chef, som er underbetalt og som leverer den service, vedkommende bliver betalt for.

Hvis vi for et kort øjeblik satte os ind i, hvorledes vi selv ville tackle denne oplevelse, hvis vi var kassedamen, kunne det være tonen blev lidt anderledes.

At udvise kærlighed over for næsten handler derfor om at sætte sig i næstens sted og udvise den respekt, som du selv ønsker fra omgivelserne.

Næstekærlighed er uselvisk, hvorfor det ikke er et spørgsmål om en indre tilfredsstillelse af behov ved synligt at foretage f.eks frivilligt arbejde, men et spørgsmål om at bibringe en kærlighed over for et andet menneske, som også kan foregå i det skjulte, uden at blive opfordret, men som en gerning, hvor du som menneske tænker over, hvad næsten vil kunne glædes over. Imidlertid er det et faktum, at det ofte er mennesker med overskud, som er istand til at øse af den og give den videre til næsten.

Det kan , hvilket er ganske forståeligt, være svært at være noget for andre, hvis du i forvejen ikke er noget godt for dig selv!

At udvise næstekærlighed er en evig vedvarende og udviklende proces, som du kan opleve fylder mere eller mindre i dit sind. I det øjeblik, at du opfatter dit sind og dit selv som sandheden omkring dig, vil du også opleve et behov for at udvise næstekærlighed, og det være sig ægte kærlighed givet til din næste.

En vedvarende kærlighed til næsten, ses i forhold til vores børn. Menneskets kærlighed til vores børn vil oftest være en ubrudt linie af kærlighed! Vores børn er og vil ofte være det dyrebareste i vores liv, hvilket skyldes alt fra primærinstinkter til den voksende kærlighed som finder sted under barnets udvikling osv.

Således kan det også til tider være et paradoks at i rollen som forældre, eksempelvis i forbindelse med teenagertiden, synes det som om, alle glemmer, at de selv på et tidspunkt i deres liv har været teenager!

Forståeligt er det, at vi ikke kan sætte os i den ældre generation fra eget livs vinkel, da du ikke er kommet dertil og har prøvet dette stadie af livet, men at huske tilbage, må siges at være muligt for de fleste. Der er tale om en tid, hvor barnet modnes hurtigere end på noget andet tidspunkt i et helt liv, hvor hormonerne kører rundt i kroppen, hvor fysiske træk træder fem og tilbage og hvor det egentlige fundament for den voksne adfærd og udseende bliver dannet. Og alligevel foranlediger dette trin i livet at skabe et hav af frustrationer i mange familier.

Der er tale om en proces, hvor barnet får fra barn til voksen, hvor den opdragelse og dannelse som har præget barnets udvikling og opvækst bliver synligt, heraf ordet opdragelse, som handler om at drage op til voksen.

Det er en blanding af egen avl med tilhørende gener eller dna og dine indsatser i rollen som forældre, som står sin prøve. Forekomsten af frustrationen kan derfor undre, set ud fra to perspektiver. Dels handler det om, hvorvidt du oplever at du ikke er lykkes som forældre med dine indsatser, og derfor er frustreret over den "færdige" produkt, men også om det faktum, at tænke tilbage på, hvorledes du selv måtte have været i rollen som teenager.

Der skal og vil blive prøvet grænser af, forekomme tåbelige handlinger og adfærd, mentale ustabiliteten osv., men det er samlet med til at skabe en personlighed og et individ, som du som forældre er afsender af.

Forståelsen og respekten for at netop barnet er under forarbejdning til at udvikle sig til en personlighed med de styrker og svagheder, der må og vil være, skal derfor være til stede hos dig. Og for at vejlede og rådgive dit barn til at indhente et bekræftende syn på livet, vil din væsentligste opgave som forældre være at udvise næstekærlighed ved at sætte dig i dit barns sted med dertil hørende manglende erfaring for, hvad livet indeholder og hvordan det bedst tackler de udfordringer og rigdomme, det måtte indeholde i fremtiden.

At være bevidst om din bevidsthed!

For at få et større indblik i dit sind, din person og fundamentet for dit liv, er det nødvendigt, at du bogstaveligt talt vækker din bevidsthed. Det kræver et grundigt forarbejde at starte denne rejse og desto mere du koncentrerer dig om processen, desto bedre resultat og værdi får du ud af det - ikke mindst i forbindelse med planlægningen af dit fremtidige liv.

Du kan starte med at lave en tidslinje på et stykke papir. På denne linje noterer du de mål og specielle oplevelser og begivenheder, som du føler, at du har nået i livet indtil nu.

Alle disse notater giver et billede af dig og har været med til at skabe dig som den person, som du er idag. Når dit liv har bragt problemer og ulykker, er disse også med til at præge din tro og overbevisning om livet og er dermed også med til at præge dig til dig.

Dette samlet billede er et udtryk for dig, som du er helt inde i din væsenskerne og ikke en afspejling af samfundet og dets udvikling, uanset kultur, religion og lign.

Hensigten med denne øvelse er ikke, at du skal blive overvældet af nedtrykthed over at erfare, hvorledes dit liv måske til tider har været svært at tackle. Derimod er en afklaring og identifikation af disse problemer med til, at du skal blomstre!

Giv dig selv god tid til at afklare denne oversigt af din fortid.

En tidslinje er en utrolig objektiv metode til at noterer tidligere hændelser i dit liv, som du personligt måske oplever som store. Men denne objektivitet giver dig mulighed for nøgternt at vurdere, hvilke trin du har været igennem i livet og som kan give dig en fastlagt linje, uden at du opholder dig nævnligt ved en eller et par specifikke hændelser.

Tidslinjen kan desuden betragtes som en række dannelsesblokke med skiftende erfaringer uden at du bliver grebet af for mange følelser, som tilfældet måske ville være i forbindelse med læsning af din dagbog. Udeladelse af for følelsesladet detaljer, men ved en enkel, objektiv og ægte notat, vil du i højere grad kunne sondere, hvilke erfaringer du har gjort dig af disse hændelser.

Det betyder også, at du især ved de negative hændelser kan fokusere på, hvad du har lært af disse. Alle har sådanne hændelser - en blanding af gode og dårlige oplevelser og erfaringer - som en del af deres tidslinje, hvorfor det er vigtigt, at du ikke ignorerer eller overdriver dem, men istedet erkender, hvad du har erfaret af dem omkring dig selv.

At kede sig med god samvittighed!

Kedsomhed er sundt, mener psykologer, der arbejder med begrebet. De opfordrer os til at holde fast i kedsomheden, når den indfinder sig, i stedet for at flygte fra den ved straks at kaste os ud i en eller anden form for beskæftigelse.

Hvis vi i stedet tør blive i kedsomheden f.eks. en hel dag, vil der automatisk ske forandringer i vores bevidsthed. Det er nemlig i denne lev-i-nuet-kedsomhed, at vi tænker anderledes og får nye kreative og skabende ideer.

Det er her, vi gransker os selv og vores måde at leve på. Og det er i sådanne situationer, at vi slapper så grundigt af, at hjernen bliver klar igen til at modtage og bearbejde.

De tanker og ideer, der dukker op i kedsomheden, kan være til stor nytte i en hektisk og stresset dagligdag.

Forestil dig at få lysende gode ideer, før der er brug for dem! Det er netop det, der vil ske, når du slapper fuldstændig af, slipper styringen, dropper effektiviteten og giver dig selv lov til bare at være. I stedet for at have lange lister med gøremål, kan du i første omgang starte med at spørge dig selv, hvad du umiddelbart har lyst til.

Efterfølgende kan du opleve, at den ene handling afløser den anden, uden at du har en indre diskussion om, hvorvidt du enten har tid, lyst eller overskud til at gå i gang med den næste handling eller aktivitet.

På den måde vil du opleve en form for flow, om du roligt efterfølgende kan opleve som værende en måde at dimse/nusse eller blot være tilstede. Du har ikke umiddelbart fået udrettet noget konkret, men måske blot ladet dit sind ved, at det har været på vandring, uden din store eller fulde opmærksomhed.

Omvendt vil du dog også kunne opleve, at du måske i din flowtilstand har nået ganske meget, når du samler op på idet du måske har fået ryddet op i en skuffe, læst i en bog og fået inspiration til noget nyt, eller blot ordnet dine planter for at gøre dig klart, at de trænger til ny jord.

Du kan roligt være ineffektiv med den reneste samvittighed. Du skal ikke få dårlig samvittighed. Samvittighedskvaler kan du for det første ikke bruge til noget som helst. Og for det andet er der slet ingen grund til at få dårlig samvittighed over at gøre noget, der er godt for både sjæl og krop.

Den dårlige samvittighed dukker givet heller ikke op under en god, lang cykeltur eller en travetur til grønttorvet for at købe frugt og grønsager. Endvidere er den dårlige samvittighed med til at blokere for, at dine tanker får frit løb og denne form for meditation kan hindre at de gode ideer opstår. Når de fleste af os alligevel får moralske tømmermænd, hvis vi ”spilder” en hel dag med at nusse rundt i stuen og flytte om på planterne, hænger det sammen med fortidens kliché:

Lediggang er roden til alt ondt.

Vi er opdraget til at mene, at en god dag er en dag, hvor vi virkelig får noget for hånden. Vi bliver rastløse ved for mange aktiviteter! I dag bruger vi langt fra alle vore mentale og fysiske kræfter på at overleve.

Livet er i stedet blevet en kamp for flere materielle goder og statussymboler. En større bil, et større hus eller en dyr ferierejse. Det hektiske liv med talløse spændende muligheder for både aktiv og passiv underholdning er derfor også årsag til vores samvittighedskvaler efter en lang dag uden noget program.

Kvalerne er en reaktion på, at vi får alt for meget af det, vi ellers så godt kan lide. Fester, biograf- og teaterture, tv, gode middage med venner og familie og lange ferierejser.

Det, der tidligere var i stand til at engagere og begejstre os, er nu blevet endnu en hverdagsting og noget kedsommeligt. Vi er simpelthen åndeligt stopmætte, nærmest overfyldte af oplevelser.

Så selv om vi på mange måder har det som vi gerne vil, kan det føles underligt tomt, ligegyldigt – og kedeligt.

Kedsomheden trives derfor som aldrig før – vi har vænnet os til den. Men samtidig frygter vi den. Vi vil ikke acceptere kedsomheden og gør alt, hvad vi kan for at undgå den eller flygte fra den. Det præger naturligt den tid og det samfund, som vi lever i.

Et af tidens kendetegn er netop en ekstrem travlhed, geskæftighed og hang til at blive underholdt fra morgen til aften.

Forskere, der beskæftiger sig professionelt med kedsomhed, mener, at vi griber tilstanden helt forkert an. I stedet for at flygte fra kedsomheden, skal vi tillade os selv at nyde den. Det er helt i orden at stryge tøj mandag aften, hvis vi har lyst. Eller bare sidde i en stol og kigge på den nyindkøbte plante.

Forskerne mener, at hvis vi ikke kan acceptere kedsomhed og fornemmelsen af indre tomhed, bliver vi følelsesmæssigt amputerede mennesker.

Vi bliver ganske enkelt meget mindre menneskelige. At fornægte kedsomhed er at fornægte sig selv, siger eksperterne.

De råder os i stedet til at tage ved lære af kedsomheden. Den kan nemlig give os en evne til bare ”at være”.

Hvis vi kan kunsten at leve i nuet, og deri findes kedsomheden også, bliver vi også i højere grad tilfredse med vores tilværelse. I vores kultur er det imidlertid ikke legalt at kede sig. Og af den grund vil kun ganske få af os frivilligt indrømme, at lørdag var en helt stille dag, ja faktisk en lidt kedelig dag.

Hvis man ikke konstant har travlt på jobbet, i fritiden og ferierne, er det så som så med den sociale status, mener forskerne. Man er en outsider, der ikke længere er ”med” på holdet.

Men kedsomheden – eller det at slippe effektiviteten og kontrollen og lave ingenting – er en del af menneskets natur – en sund del.

Pointen er, at uanset hvor styrtende fortravlede vi sørger for at være i arbejdslivet og privatlivet, må vi ikke slippe kedsomheden. Intelligente mennesker keder sig mest, fordi de stiller store krav;

En gammel talemåde siger, at intelligente mennesker aldrig keder sig. Men intelligente mennesker stiller de største krav til livet og kan se kedsomhed som noget foruroligende, der viser mangel på kontrol over og styr på tilværelsen.

Kedsomhed overlader mennesket til sit eget indre tomrum og får vedkommende til at mærke en af livets uomgængelige realiteter; At når alt kommer til alt, er vi dybest set alene med os selv.

Forskere mener derfor, at det netop er de intelligente og meget veluddannede mennesker, der keder sig. Jo mere meningsfuldt, indholdsrigt, ukompliceret og lykkeligt man forlanger, at livet skal være, jo sværere er det at håndtere følelsen af tomhed og kedsomhed.

Det handler altså om at lære kedsomheden at kende og bruge den som inspiration. Dette gælder ikke kun for voksne – men i høj grad også for børn. Børn har nemlig brug for at kede sig for at få ideer til nye lege.

I dag bliver de opdraget til samme niveau af hektisk travlhed og konstant underholdning, som præger deres forældres tilværelse. Børn lærer ikke selv at fordrive kedsomheden med en ny og spændende fantasi-leg.

For så snart de viser tegn på kedsomhed, sørger de voksne for underholdning. Og dermed bliver børns naturlige evne til at udfolde sig taget fra dem. Lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn, fortæller, at flere og flere har svært ved at fordybe sig.

De er blevet evigt rastløse og urolige, hvis de ikke bliver underholdt. De ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, når de keder sig. Børnenes rastløshed er den samme, som kendetegner voksenlivet, hvor idealet hele tiden er at ”lave noget”. Det præger naturligt nok børn.

Hvis vi vil lære vore børn at nyde ro og opnå goderne ved en dag uden effektivitet og fast program, må vi give dem ro til selv at finde en vej ud af kedsomheden. Det bliver børnene ikke understimulerede af. De lærer tværtimod deres egne skabende potentialer at kende.

Når børn bliver gode venner med kedsomheden i barndommen, vil de også være godt stillet som voksne. Nogle forskere mener nemlig, at det at være ven med kedsomheden som barn giver os en langt større evne til at håndtere den, når vi bliver ældre.

Gamle mennesker, der har været aktive hele livet og aldrig har lært at nyde kedsomheden uden dårlig samvittighed, kan pludselig stå i en situation af følelsesmæssig magtesløshed. De har ikke længere mulighed for at glemme sig selv i et hektisk arbejdsliv og har heller ikke den samme fysiske og mentale kapacitet som tidligere.

De risikerer derfor en alderdom i bitterhed på tilværelsen. For hvad skal de nu stille op med tiden? Det er klogt at gøre sig gode venner med kedsomheden;

Nogle af de mennesker, som i høj grad gør brug af kedsomheden som inspirationskilde, er forfattere, malere og andre kunstnere. De har altid kredset om kedsomheden og tomheden som fænomen, fordi de to tilstande er nødvendige for dem i den nødvendige for dem i den skabende proces.

Kunstnere arbejder udelukkende ud fra sig selv og er derfor henvist til at dykke ned i deres indre univers. De giver kedsomheden lov til at tage over. De flygter ikke fra den, men går i stedet ind i den og bruger den til at blive klogere og mere kreative. De ser desuden kedsomheden som en god ven, der hjælper dem til at dyrke sider frem fra deres personlighed, som de ikke har kendt tidligere.

Hvis vi, der ikke lever af at udfolde os kunstnerisk, forsøger at sætte os i kunstnernes sted – rent mentalt – kan vi lære at profitere af kedsomheden.

Men først må vi gøre op med myten om, at kedsomhed og lediggang er roden til alt ondt. Der er derfor rigtig mange gode og sunde dele ved kedsomheden, såsom:

Kedsomhed – giver anledning til en sund og nødvendig granskning af sig selv og sin tilværelse: Lever jeg et liv, som jeg er tilfreds med? Hvad er mit motiv til evig og altid at jage hurtigt af sted?

Kedsomhed kan føre til en større evne til bare ”at være”. Hvis man behersker kunsten at leve i nuet, bliver man også i højere grad tilfreds med sin tilværelse.

Kedsomhed: Børn har godt af at lære at lege sig ud af kedsomheden – helt uden hjælp og opfordring fra voksne. På den måde får de mulighed for selv at udvikle deres kreative og skabende evner.

At gøre op med autoriteterne og blive ekspert i livet;

Noget af det allersværeste for os er at tro på, at vi selv kan bidrage med noget væsentligt og værdifuldt i livet. Men den holdning er dybest set forkert. Vi er nødt til at tro, at vi faktisk er kloge nok til at være kompetente til at træffe beslutningerne i vores eget liv.

Vi er nødt til at have vores egen sikre mening om alle vigtige ting i livet. Denne mening må revideres åbent og udvikles konstant, så den løbende er ajour og til at stole på.

Vi er nødt til at tro, at vi kan forstå alle livets svære forhold: hvorfor vi bliver skilt, hvorfor vi bliver syge, hvorfor vi elsker og hader, hvad det er vi vil, hvem vi selv er osv. Alt dette er forudsætningen for at være et helt, frit og lykkeligt menneske.

Der findes virkelig ikke noget udsagn, ikke nogen kemisk eller fysisk formel, ingen teori eller ide, som vi ikke kan teste mod vores egen dybe eksistens for at finde ud af, om den er rigtig eller forkert. Om det så er teorien for kvantemekanik eller big bang.

Der er i virkeligheden ikke den store afstand mellem vores personlige, subjektive oplevelse af verden og videnskabelige eller filosofiske sandheder – selv om mange videnskabsfolk og filosoffer ønsker sådan en afstand for at sikre deres eget ekspert-territorium.

Alle mennesker, der bare tror nok på sig selv til at mærke efter helt ind i sjælen, og som disciplinerer sig selv nok til at sætte præcise og rigtige ord på de indre fornemmelser, er virkelig ekstremt kloge – også når det kommer til elektroner, kræft eller hvad det nu måtte dreje sig om.

Der er ikke noget, vi ikke kan forstå, hvis vi virkelig vil.

Det er ikke intelligensmangel, vi mennesker lider af. Vi har en fantastisk hjerne og en fantastisk intuition. Hvad vi mangler i tilstrækkeligt mål er selvtillid.

En meget frugtbar betragtning på det at udvikle sig personligt og blive klogere handle om forholdet til alle de ydre autoriteter og eksperter, som man gennem hele sit liv har set op til og givet magt over én.

Det er nu tid til at gøre op med alle disse eksperter. Ønsker man at blive virkelig livsduelig, så man kan fungere overalt i tilværelsen, hjemme, på jobbet og i fritiden, har man brug for førstehåndsviden om livet, sig selv og virkeligheden.

Langt det meste af det vi har lært er, når det kommer til stykket, andenhåndsviden. Det er noget vi har fra andre og ikke selv har gået igennem og testet for sandhedsværdi.

Al viden, der skal fungere som grundlag for et liv, må være personlig. Den personlige viden er kendetegnet ved, at man selv har formuleret spørgsmålet, selv givet svaret og selv har trukket det gennem sit eget indre for at sikre sig, at svaret nu også virkelig passede, og at spørgsmålet var helt rigtigt stillet.

Normalt er dette selvfølgelig en lang proces, hvor man hele tiden bliver bedre til at stille de rigtige spørgsmål og bedre til at give rigtige og præcise svar i stadig dybere overensstemmelse med, hvad man dybt i sit hjerte kan mærke er rigtigt. I alle livets valgsituationer må man være opmærksom på, hvad man har lært af andre, og hvad det er, man selv dybest set står for.

Det, som man har lært er fornuftigt, blander sig tit i situationen på en høj og skræmmende måde. Det er oftest ganske let at identificere disse regler og forskrifter blot på fornuftens typiske høje lydstyrke. Langt sværere er det at mærke, hvad man selv står for, hvad man selv mener og dybt i sin sjæl kan mærke er rigtigt og forkert.

For denne stemme er så stille og næsten ordløst hviskende, at man selv må være aktivt lyttende for at hente den frem.

Er der nu uoverensstemmelse mellem det, man har lært og det, man dybt i sit hjerte kan mærke er rigtigt, må man nu gå på klapjagt i hovedet for at finde de løgne om tilværelsen, man er opflasket med.

Denne klapjagt tager typisk mange år, og kunsten er jo at se, hvad man gør forkert i hver situation og føre de systematiske fejl og skævheder ned til de underliggende årsager:

De drager, der ustandseligt stikker deres tusinde hoveder ind i vores livs begivenheder og giver dem et uheldigt og skæbnesvangert udfald.

At erkende de store fejl man selv har som menneske er første skridt mod at få dem rettet.

At prise er at udvise taknemmelighed!

Ofte sammenstiller vi ord som at prise og taknemmelighed med en religiøs undertone eller tro, da de ofte anvendes i disse sammenhænge.

Men vi priser, mere eller mindre, ofte i hverdagen, når vi f.eks roser vores omgivelser eller os selv.

Der kan dog ofte gå inflation i at rose, da det kan være udtrykt mere eller mindre ubevidst, med manglende inderlighed og dermed etablere en tomhed, ligegyldighed og manglende værdi.

Derfor er det også vigtigt, at rosen kommer fra hjertet og er oprigtigt.

Omvendt vil både du selv og omgivelserne hurtigt afkode, hvilken vægt du udsender en rosende bemærkning med og værdien og meningen vil ofte prelle af, hvilket vil skade, når du virkelig mener, hvad du siger af rosende ord.

Både børn og voksne er i stand til at afkode denne ubevidste, upersonlige adfærd hos dig, hvis du altid synes at skulle sige en bemærkning, som du oprindeligt måske tror, skaber energi og udviser optimisme, men som måske dybest set bunder i et personligt behov for at booste dit eget selvværd, udtrykt ved oplevelsen af, at du mener du virker overskudsagtig og fremstår som en gavmild person.

Ofte kan man som voksen blive både træt og irriteret, når chefen konstant finder og oplever at en måde at udvikle medarbejdere er ved konstant at rose dem.

Det kan til tider trække håret af selv den bedste, idet du dermed ikke får en klar fornemmelse for, hvornår du reelt har gjort et godt, solidt og ordentligt stykke arbejde.

Rosende ord fremstår også med overfladiske bemærkninger og i form af floskler, som virker upersonlige, og som i bedste fald ville kunne bruges i enhver anden kontekst. Med hensyn til børn og ikke mindst i forbindelse med etablering af deres selvværd, er det naturligvis vigtigt at vi som voksne er opmærksomme på at rose.

Ofte er vi meget fokuseret på hvad der burde være anderledes, men ros er vigtigt. Ingen tvivl om det. Men børn kan sagtens gennemskue, hvorvidt du som voksen udtrykker en beundring og ros ud fra en oprigtig mening eller om det også i denne sammenhæng handler om overfladiske bemærkninger.

Vi kan bruge rosen til at skabe individer, hvilket sker i børnenes dannelsesproces, hvorfor det også kan være en fejl at rose ud fra en mindre oprindelig hensigt.

Det er pejlemærker for børnene, hvorfor en konstant ros hos dem, skaber et tåget spor, hvor de dels ikke finder vejen samtidigt med, at de får etableret et selvcentreret centrum, hvor de ikke har plads til øvrige kommentarer ofte til udvikling, hvilket i uvilkårligt vil komme ud for senere i livet i deres møde med deres omverden og andre situationer. Der er tale om en oprigtighed, hvor du dybtfølt signalerer en forståelse og indsigt samt glæde over f.eks en anden persons adfærd, tilstedeværelse eller gerning.

At prise er ikke udelukkende et udtryk, som kan formidles via ord. Der kan også være tale om, at du fysisk berører en anden person for dermed at udtrykke din kærlighed enten ud fra en konkret situation eller vedkommendes blotte tilstedeværelse.

Det samme gælder når du retter din opmærksomhed indad. I det øjeblik, hvor du i din indre dialog med dit sind og din til enhver tid nærværende bevidsthed, priser hvad du møder på din vej, om det er omkring dig selv eller dine oplevelser, er med til at etablere en højere grad af positiv energi.

På samme måde, som det også skaber positiv energi hos dine omgivelser, når rosen er oprigtig og sagt fra hjertet, vil din indre dialog også være med til at nedbryde den indre kritik, som vi ofte udsætter vores sind for.

Naturligvis kan det fra tid til anden være svært altid at finde den ros eller lovprise enhver given situation, men når og hvis du har etableret et mentalt lager i sindet, din underbevidsthed, hvor du løbende har suppleret dette, vil du i højere grad kunne trække på disse overbevisninger til også at komme ud af en svær situation og videre væk fra den negative vinkel.

Omvendt vil et lager med udelukkende kritik, fylde op på en måde, hvor din energi i selv positive øjeblikke vil blive undermineret til at tvinge situationen til at blive sat i et negativt lys.

For at fastholde denne indsigt i underbevidsthedens lager, er det derfor også ofte værdifuldt, såfremt du siger og bekræfter højt for dit indre, at der eller dette var en positiv oplevelse, som er værd at gemme på.

Der er ingen grænser for, hvor bredt og dybt disse værdifulde indsigter kan være, og efterhånden som du vænner dig til at observere disse, sige dem højt og lægge dem på lager, desto mere varieret bliver de også, hvilket i sidste ende er med til at nuancere dit sind og din underbevidsthed i en større evne til at finde glæder også i de måske umiddelbare mindre ting i tilværelsen og dermed skabe en mere solid grad af lykkefølelse i dit liv.

At bekræfte er derfor med til for et øjeblik at skabe fokus, at tage et øjebliksbillede af en given situation ud fra en kontekst, som måske ikke engang er etableret for at skulle give energi, men hvor du med denne øvelse er med til at generere ny energi, som du kan anvende i øjeblikke, hvor du måske står og mangler denne energi.

Modtag en rose og sig tak!

At nære dig selv!

Der er kun dig til at sørge for, at du har det godt! Alle andre er mest optaget af at sørge for sig selv – og ingen andre end du har i øvrigt forstand på, hvad der er godt for dig.

Du kan søge vejledning, hjælp og støtte fra andre, men kun du kan afgøre, hvad du har brug for.

Dit liv og dit helbred er dit ansvar.

Hvis du overlader ansvaret til andre, vil du sidde i en offerrolle og være prisgivet andres forgodtbefindende.

Hvem har ansvaret for dit helbred? Er det din læge? Din terapeut? Din mand/kone? Eller er det samfundet og sygehusvæsenet? Eller er det dig selv?

Hvis ikke – hvordan ville det føles, hvis du selv tog ansvaret?

Hvad ville du så gøre anderledes end det, du allerede gør?

Der er fire hovedområder, som kræver forskellige former for næring.

Når du skelner mellem disse områder, kan du tilpasse dine løsninger til det område, som kræver din opmærksomhed.

1. Du skal næres fysisk: Det vil sige, at du skal have mad, drikke, frisk luft, bevægelse, hvile og søvn.

2. Du skal næres følelsesmæssigt: Du skal mærke dine følelser, anerkende dem og give dem din plads i dit liv – og tilbringe tid med mennesker, som du holder af.

3. Dit intellektuelle område skal også næres: Du skal holde dig orienteret på de områder, som interesserer dig, du skal udvikle dine intellektuelle evner, og du skal anbringe dig i sammenhænge, hvor du får opfyldt disse behov.

4. Endelig skal du have åndelig næring: ”Mennesket lever ikke af brød alene”, vi har også brug for indre stilhed via for eksempel meditation, fordybelse, bøn eller andre måder, hvorpå vi kan beskæftige os med det åndelige eller spirituelle plan.

At have en fri vilje til en ren samvittighed!

For at etablere gode vaner til i højere grad at kunne og bestride sandheden, kræver både en fri vilje samt motivation. Det fordrer at du med udgangspunkt i dine kerneværdier forholder dig til, hvad du oplever som en ordentlig adfærd i forhold til dine omgivelser og på sigt i forhold til dig selv og dit eget selvværd.

Den fri vilje kan imidlertid ikke stå alene, idet du kan være inspireret til at ville ændre på et adfærdsmønster, som du ikke er stolt over. Men i sidste ende betyder dette, at du skal være motiveret til at gøre noget konkret over denne form for handlinger. Desuden handler det om, at du tilgiver dig selv.

Evnen til at tilgive dig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For du kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give dig selv fred.

At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, som i for lang tid er kommet i kølvandet på din fortrudte adfærd og som er kommet i kølvandet af dit indre tillidsbrud, der har påvirket det liv, du ønsker at leve. I første omgang kan du efterrationalisere, hvorvidt du allerede lever et liv indeholdt en række løgne, som du kan forholde dels dig selv til og eventuelt indvie relevante personer i, såfremt det vedrører dem.

Det er en tillidserklæring, hvor du åbner for dine følelser og tanker omkring dette faktum og beder om hjælp til at få blotlagt disse, således at I kan komme videre på et eksistentielt grundlag.

Såfremt du føler behov for styrke eller hjælp i forbindelse med større forståelse, indsigt og tydning af dette mønster, kan du meditere over din situation og bede vor herre om at støtte dig i processen i håbet om forståelse og accept hos dine relationer.

Det er vigtigt i denne sammenhæng at fremhæve, at når du har truffet en beslutning om at ville ændre denne form for adfærd og bevidst arbejde på at få sandheden for dagens lys og fremover tage dig selv i ikke at lyve, da har du taget det første store skridt.

Efterfølgende opfordres du til at registrere, hvor stor en lettelse du vil mærke i dit sind, når du letter for den dårlige samvittighed, kan se dine relationer i øjnene og i langt højere grad føle indre harmoni og lettelse ved en øget energi.

Det er vigtigt, at du overbeviser dig selv om, at en epoke er afsluttet og en ny er etableret, som vil kunne generere øget energi til mere livsbekræftende og udviklende indsatser.

At være ydmyg er at vise storsind!

Det kan være svært at være ydmyg - hvis du føler, at du er perfekt på alle måder. Det giver næsten sig selv, at såfremt du føler dette, er du netop ikke perfekt!

Ikke destomindre kan det under alle omstændigheder være svært at være ydmyg, især når vi er en del af et samfund, som lægger vægt på konkurrence og individualitet.

Ydmyghed er en dyd, som hos mange kan lyde gammeldags og være tale om er begrænset selvværd. Det er derimod lige modsat!

At være ydmyg kan hjælpe dig med at udvikle dig fuldt ud, etablere rigere relationer med andre samt etablere mere respekt omkring din person. Der er en række forhold, som du skal gøre dig klart i forbindelse med denne dyd.

Dels skal du en gang for alle indrømme, at du ikke er den bedste til alt eller noget. Det kan naturligvis for nogle være svært, men givetvis ikke for de fleste. Uanset hvor talentfuld du måtte være, vil der altid være nogle som er bedre end dig. Dem kan du lære af ved at observere dem og overveje dine muligheder for forbedringer.

Du må erkende, at selv om der kan være rigtig mange ting, som du er god til, vil der altid være andre ting, som du aldrig har prøvet eller som du aldrig kommer til at gøre.

Det er derfor vigtigt at erkende disse begrænsninger, hvilket dog ikke betyder, at du behøver at opgive disse drømme eller forbedre dine nuværende eksisterende evner, men blot erkende at vi som mennesker ikke kan være lige god til alt og gøre alt af os selv.

2 Det leder dig til at kunne erkende dine egne fejl. Det kan være generelt en erkendelse af, at vi alle som mennesker har fejl, samt at der er specifikke områder, som vi fejler og ikke er videre effen inden for. Ofte dømmer vi andre for deres fejl, og glemmer at kigge indad og erkende vores egne fejl og begrænsninger. Det kan ofte føre til produktivitet, sammenstød og dårlig energi generelt.

I virkeligheden handler det om, at vi dømmer os selv, når vi har travlt med at dømme andre personer eller grupper af mennesker. Overvej hvordan du kan forbedre dig selv istedet for hvordan du tror eller mener, at andre skal handle eller tænke. I disse sammenhænge er du dig selv nærmest, forstået derhen, at du kan ikke styre andres adfærd eller beslutninger, men du kan styre dine egne.

At arbejde med at løse dine egne fejl varer hele livet, en proces, som aldrig stopper uanset, hvor god du måtte være.

3 Vær taknemmelig for hvad du har. Du vil altid kunne finde personer, hvis liv og baggrunde har eller er sværere end din egen, uagtet at de også måtte have klaret sig godt.

Husk på, at ved et dårligt valg igår f.eks ville dit liv idag være sværere, og idag kunne et godt valg netop betyde, at dit liv vil ændre sig.

Vær også opmærksom og taknemmelig for, at uanset hvor langt du må være kommet i livet, vil det ikke kunne være sket, såfremt andre mennesker ikke havde støttet dig undervejs.

Alt hvad du gør og står for et et resultat af, hvad mange mennesker igennem tiden har gjort for dig. De er også disse menneskers skyld, at du har nået de mål, som du har nået idag.

4 Du skal ikke være bange for at begå fejl. En del af det at være ydmyg er forståelse for, at du vil begå fejl.

Alle andre mennesker begår også fejl, hvilket er vigtigt at forstå for ikke at bebrejde dig selv hver gang du begår fejl.

Såfremt du også frygter dette, forhindrer det dig også i at prøve nye ting, sætte ting igang, anvende nye metoder for f.eks at nå dine mål. Der vil altid være mennesker, som er ældre og klogere end dig, hvilket kan være særdeles udbytterigt at lytte til for at forbedre dig og lære nye ting.

5 Indrøm når du har begået en fejl. Det er altid bedre, både over for dig selv og andre mennesker at erkende dine fejl fremfor at dække over dem. Og det er uanset i hvilken rolle du har begået fejlen.

Både som chef, ven, forældre eller ægtefælle er et vigtigt, at du indrømmer det. I sidste ende skaber det en tillid, som kan udvikle sig til fortrolighed og samtidigt undgår du at komme ud i at lyve, hvilket kan være særdeles skadeligt både ved ikke at ville indrømme det overfor dig selv og i relation til andre mennesker.

6 Undlad at gøre for meget ud af at prale. Du kan sagtens have et sundt selvværd, men hvis det skal bæres op af praleri, er det primært fordi du selv føler usikkerhed omkring dette.

Den måde at føre opmærksom på sig selv, kan være med til at mennesker netop forsøger at finde fejl hos dig. Desuden vinder du også mere ved, at mennesker lægger mærke til dine indsatser og netop ikke praler omkring dette. Det skaber større grad af respekt omkring sin person.

Du behøver dog ikke undlade at nævne, når du har gennemført eller opnået et godt resultat eller præstation eller lign., men hvis du konstant taler om dette og din fantastiske indsats, bliver det trættende for omgivelserne.

7 At udvise hensyn i forbindelse med samtaler, er også en form for ydmyghed. Igen handler det ikke om at gå i et med tapetet eller at have et lavt selvværd. Det handler om i samtalesammenhæng at være opmærksom på alle i samtalen og respektere at andre har deres input, deres meninger samt behov for at give dette til kende.

Derfor gælder det om hverken at tale ned om andre, afbryde uafladeligt eller blot tie for efterfølgende at lade opmærksomheden overgå til sig selv.

8 At værdsætte andre mennesker for deres talenter og kvaliteter som mennesker, betyder også en udvist ydmyghed fra din side. At have respekt for, at andre kan have andre talenter og evner end du måske umiddelbart vægter specielt højt, og hvor det gælder om at understøtte disse mennesker og respektere deres valg omkring dette.

Det er endvidere en enestående chance for at nyde og få indsigt i andre mennesker netop med andre interesseområder end dine egne. Det er alt sammen med til, at du som menneske udvider din horisont og får oplevelsen af, at livet kan leves og betragtes på andre måder end den du selv har.

Desuden vil den nyerhvervet erfaring være med til dels at give dig mulighed for at genkende kvaliteter hos dig selv, som du måske ønsker at forbedre eller nå samt give dig mulighed for at overveje, hvorvidt dine egne talenter og evner stemmer overens med de mål, som du har sat dig.

9 Ofte får man oplevelsen af, at livet eller verden på alle måder har en begrænsning, hvilket kan være grundlaget for konkurrence. At konkurrere i sig selv, kan være en udemærket ting, men det endelige mål og vinderen behøver ikke at få tildelt hele æren eller gevinsten.

Det er konkurrencebegrebet som ligger til grund for vores behov for at sammenligne os med hinanden, hvilket kan være godt, når der er tale om inspiration, men ikke når der er tale om at der kun kan være en vinder.

At være ydmyg og hele tiden stræbe efter at være den bedste eller være bedre end andre, kan være to uforenelige størrelser. At sammenligne dig med andre betyder åbenlyst at du forholder dig til dig selv i forhold til omgivelserne.

Vigtigt er det dog i højere grad at fokusere din energi på dig selv for at blive et bedre menneske, hvilket du vil opdage er meget lettere, da du ikke behøver at bruge unødig bekymring over, hvorvidt du er bedre eller dårligere end nogen anden.

Det handler naturligvis om det faktum, at alle mennesker er unikke, har hver sin baggrund og derfor også er forskellige både i forbindelse med talenter, evner, udseende og færdigheder, hvilket du må respektere for at være ydmyg i forhold til dine medmennesker.

At slippe dine forudindtaget fordomme kan også være vejen til en mere ydmyg adfærd. Det er muligt, at du ikke umiddelbart mener, at der er mere mellem himmel og jord, end hvad der kan påvises. Imidlertid oplever vi igennem historien at dette er tilfældet og mennesket står stadig over for uforklarlige fænomener, situationer og hændelser, som ikke kan forklares, trods årtusinders forskning.

På det personlige plan gælder det derfor om at være åben og indstillet på, at der forekommer ting, som selv du ikke forstår.

En måde at komme nærmere den større forståelse er vedvarende og hele livet at være videbegærlig. En ydmyghed i forhold til ny læring fordrer også, at du både er nysgerrig og modtagelig. Der vil altid være mennesker, som er bedre til noget i forhold til dig. Og det er i sig selv en gave, idet du kan trække på disse menneskers viden og erfaring.

Du har muligheden for at lære mere om livet og samtidig erfare, at livet i høj grad er vidtfavnende og værdifuld på en farverig og inspirerende måde.

Du kan vælge enten at indhente denne nye læring inden for specifikke områder, som måske på forhånd har din interesse eller mere generel viden. Du kan derfor deltage konkret i undervisning inden for disse fag eller afsætte tid til at læse mere litteratur, avis, se tv eller deltage i f.eks kulturelle arrangementer.

På den måde vil du konkret opleve, at andre mennesker ligger inde med en viden, som beriger dit liv, hvilket du i høj grad skal lægge vægt på og derfor respektere disse mennesker.

At respektere andre kan konkret udvises ved at hjælpe dine medmennesker. Ved at behandle andre mennesker som ligeværdige og hjælpe dem samt ikke mindst respektere at vi alle er forskellige som mennesker. Når du hjælper andre, som måske ikke umiddelbart har mulighed for at gengælde din tjeneste, udviser du ydmyghed af den ægte karakter. Et eksempel på dette er frivilligt arbejde.

I disse tider er der rigtig mange mennesker, som udfører frivilligt arbejde, hvilket også bliver fremhævet som en givtig indsats, hvis du ønsker at styrke din selvtillid. Imidlertid handler det ikke om dig, og såfremt du har et stort behov for at give din indsats til kende over for dine omgivelser i form af praleri over din indsats. Det er god ting, hvis du er stolt over din indsats, men fokus skal være på de mennesker, som du hjælper, såfremt du ønsker at være oprigtig i forbindelse med din indsats, hvormed du er ydmyg på dybtfølte og medmenneskelige måde.

Altid at ville være den første, få den bedste plads eller altid få gjort tingene først bør du nok overveje, hvorvidt du altid ønsker dette, såfremt du umiddelbart udviser denne egoistiske adfærd. For at vi kan fungere i et socialt fællesskab kræver set, at vi respekterer hinanden og udviser hensyn, hvilket kan appellere til din ydmyghed.

At tage hensyn, når dine medmennesker mere eller mindre synligt har øget behov for f.eks at sidde ned i bussen, er både respektfuld og en måde at udvise næstekærlighed. Du bør blot forestille dig, hvordan du selv vil være i fysisk stand og kondition, når du når op i årene, og derfor vil være taknemmelig for at få tilbudt en siddeplads.

Det handler om almindelig høflighed og omgangsform, men ikke destomindre synes det umiddelbart at være enten gammeldags og udtryk for en selvudslettende og underdanig adfærd.

Ikke desto mindre er det tværtimod udtryk for, at du er et menneske som har et ekstra overskud og en forståelse for dine medmennesker. Ved at fokusere på positive egenskaber hos andre og udtryk disse i form af komplimenter er en grad af ydmyghed, som er værdifuld for flere parter. Naturligvis vil modtageren, såfremt du mener det oprigtigt, blive flad og positiv over at få denne "gave".

Samtidigt får du måske en "gave" retur i form at også et kompliment. Uanset hvorvidt dette skulle være tilfældet, vil du opleve en øget energi, som er med til at styrke dig og give dig et billede af, at verden har meget at tilbyde.

Desuden udviser du en adfærd med overskud, hvilket kan være en god investering, når du evt løber ind i mindre glædesfyldt perioder, hvor du måske uventet vil blive mindet om dette overskud i form af komplimenter udefra eller påmindelse om, at du til andre tider, har energi, endda så meget, at du deler ud af den til andre.

At planlægge tid for dig selv!

To-do lister er en naturlig del af de flestes hverdag og vi halser for at kunne hakke disse af i løbet af dagen - for at starte på en ny dagen efter.

Sjældent kigger vi op og får måske et større og mere overordnet blik på, hvad vi bruger vores tid på og hvordan vi efter flere år på den måde, pludselig opdager, at tiden har løbet os over ende og 10 år eller mere er gået uden at vi lægger synderligt mærke til det.

Opgaverne på din to - do liste handler ofte om jobbet, praktiske ting eller almindelige gøremål for at få hverdagen til at hænge sammen - med andre ord udefra kommende opgaver, som du skal ordne!

Du føler dig forpligtet og kan måske til tider omend lige fra starten opleve en træthed og være drænet for energi både på grund af omfanget og indholdet i opgaverne.

Du haster for at nå dem alle, hvilket ofte kan resultere i, at du overbooker din tid, hvormed du måske ikke når dem alle med en mindre irritation sidst på dagen, da dit fokus kan være netop på de ting, som du ikke fik nået.

Du har en respekt og er disciplineret for at ville nå det hele i forhold til dine omgivelser, hvilket du kan overføre til dig selv. I mange sammenhænge er tid til dig selv sat i forbindelse med at du kan gå i spa ,tager i svømmehallen, tager på bytur eller lignende udfarende aktiviteter.

Det behøver ikke nødvendigvis altid at være omstændigt og tage lang tid. Hvis du for eksempel holder af at strikke, se en god film eller læse din avis, kan du sætte konkret tid af på dagen i dit program, hvor du aftaler med dig selv, at du vil give dig tid til dette ,mens du lader alt andet ligge og uden at du tænker på dine øvrige gøremål - for du har sat den tid af til det med god samvittighed, hvor du er nået til dette punkt i dagens program.

Mange vil givetvis mene, at de ikke har tiden til dette i en hverdag med et utal af gøremål, hvorfor de underprioriterer dette.

Løsningen på dette kan være, at du står tidligere op eller i højere grad planlægger din tid mere præcist og koncentreret, således at du fastholder og opprioriter denne alene tid ved eventuelt at gøre den kort til at begynde med.

Du vil opleve, at flere af de trivielle gøremål bliver løst hurtigere ved tanken om, at du har en aftale med dig selv om en aktivitet, som du sætter pris på og ser frem til.

Dit overskud til de øvrige opgaver og dine omgivelser bliver desuden skærpet i en grad, hvor du år det samme trods dine personlige aftaler og aktiviteter.

En brugbar måde, hvorpå du dels kan sortere i tid og indhold på din to- do liste er ved, at du laver en overordnet overskrift som lyder:

Hvad er meningen med mit liv?

Prøv at tænke nærmere over denne sammenhæng.

At være et dydigt menneske! 

I moderne dansk benyttes begrebet «dyd» som oftest som betegnelse for moralsk prisværdige egenskaber eller karaktertræk ved mennesker.

At være et dydigt menneske vil således sige, at man er et menneske, som er i besiddelse af moralsk værdifulde karaktertræk.

På dansk bruges begrebet i vore dage sjældent i daglig tale, men er først og fremmest en filosofisk fagterm, der anvendes indenfor moralfilosofien. Når dyd igennem tiden er blevet brugt inden for filosofien, skyldes det filosoffernes diskussion om, hvordan du får et godt liv.

Nogle filosoffer mener, at du selv må finde ud af dette, mens andre mener, at du får det ved at være et godt menneske og dermed følge udvalgte dyder.

Aristoteles , som levede for over 2350 år siden, mente, at vi får et godt liv, hvis vi er gode mennesker. På den anden side er Kirkegaard-traditionen, som mener, at det gode liv afhænger af, hvordan det enkelte menneske forholder sig til sit eget liv.

Dydsetikken handler om, at det gode menneske har dyder og ikke laster, og hvor dyder er det samme som gode karaktertræk, som du efterlever. Det kan naturligvis være svært at afgøre, hvorvidt dydige mennesker har det bedste liv, men ofte har vi en tendens til i højere grad at klage over vore laster, fremfor vore gode karaktertræk.

Oveni ligger det faktum at de fleste forældre i deres opdragelse, vælger at sigte efter at påvirke deres børn til at efterleve flere karaktertræk sammenfaldende med dyder.

Dette kan desuden være ensbetydende med, at flere mennesker kan finde mange fællestræk ved de gode dyder, hvorfor vi i højere grad kan socialisere os med hinanden.

Ikke destomindre oplever vi at rigtig mange mennesker vælger deres egen unikke vej til det gode liv, hvilket i høj grad må siges at være inspireret af Kirkegaard og den såkaldte eksistentialisme.

Noget sådan handler blandt andet om, at protestantismen til forskel fra katolisisme i høj grad tager afstand fra udvalgte dyder, som anvisning til det enkelte menneske for et godt liv.

Dette kan betyde, at mange mennesker er overladt til selv at finde vejen til det gode liv, hvilket kan afstedkomme og efterlade et tomrum og usikkerhed.

Du må selv erfare, hvordan du lever rigtigt og gøre de ting, som du føler er din opgave i livet.

Dydsetikken kan være en måde til at få nogle retningslinier for det gode liv ved at efterleve disse og dermed etablere følelsen af at være et godt menneske.

Både i forhold til dig selv, men også i forhold til andre mennesker, hvilket dydsetikken vægter højt og er opmærksom på.

Det handler derfor ikke blot om, at du som menneske lykkes, men at du også lykkes i fællesskab med andre, hvilket er muligt i og med, at nogle dyder er relevante for alle mennesker.