Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Selvrefleksion kan give dig et mere velovervejet og vellykket liv!

Selvrefleksion er defineret som "meditation eller seriøs tanke om din karakter, handlinger og motiver."

Det handler om at tage et skridt tilbage og reflektere over dit liv, opførsel og tro eller værdier.

Vi stopper ikke med at reflektere.

Vi bliver i et job, der (bogstaveligt talt) dræber os. Forhold der dræner vores energi. Omstændigheder, der efterlader os stressede, ulykkelige, frustrerede og trætte.

Vi fortsætter med at løbe på livets løbebånd og tænker, vi har ingen tid at spilde. Så vi fortsætter med at bevæge os for at holde os oppe. Men ofte kolliderer vi bare og brænder ud.

Det er fordi den eneste måde at holde trit med livets tempo er at stoppe. At hoppe af løbebåndet. At reflektere over, hvad der virker, og hvad der ikke virker. At identificere hvad du vil beholde og hvad der skal ændres.

Du har måske hørt ordspillet:

“Tåber gør det samme igen og igen, men forventer forskellige resultater. "

Men det er det, som mange af os gør - fortsætter gennem livet med de samme ting og undrer os over, hvorfor vi ikke får et andet resultat. Når et projekt eller andet ikke går godt på arbejde, hvad gør du?

Du bruger et øjeblik til at træde tilbage og se, hvad der gik galt, og hvad du kunne gøre anderledes næste gang.

Det samme skal være tilfældet med livet! Måske føler du, at du ikke har tid, og der er bare for meget andet at tænke på. Eller måske har du ikke den tilstrækkelige energi. Du er træt og føler, at det kun er muligt at gøre enkelte ting. Måske forstår du ikke betydningen, og hvordan det kan ændre dit liv positivt. Eller måske har du bare lyst til at det skal være svært.

Endelig ved du måske ikke, hvor du skal begynde eller hvad du skal overveje. Imidlertid kræver det bevidsthed, engagement og dedikation af tid.

Betydningen af selvrefleksion!

Mange mennesker finder selvrefleksion vanskeligt eller besværligt. De forstår ikke, hvorfor de har brug for det, og de ser ikke fordelene ved selvrefleksion.

Fordelene ved selvrefleksion er følgende: Forbedrer din selvbevidsthed Det er vigtigt at forstå dig selv på et dybere niveau.

Selvbevidsthed er afgørende for succes på alle områder af livet. At bruge tid på selvrefleksion fører til en større selvbevidsthed, hvilket igen fører til selvforbedring.

Hertil kommer at en stærk følelse af selvtillid forbedrer dit selvværd.

Giver perspektiv!

Selvrefleksion giver dig mulighed for at forstå og se tingene fra et andet synspunkt. Når du tager et skridt tilbage fra en situation, får du en ny forståelse. Du kan se hele billedet, ikke bare stykker af puslespillet. Tillader dig at agere og ikke blot reagere! Når du reagerer, tænker du ikke på de mulige konsekvenser af dine handlinger. Men når du tager tid til at reflektere over en situation, kan du agere med mere omtanke og ændre din adfærd til næste gang.

Tilrettelægger et dybere niveau af læring!

Mange studier deler den fælles konklusion, at selvrefleksion letter et dybere niveau af læring og forståelse. Når folk får tid til at reflektere, fordøje og integrere, er de bedre i stand til at lave abstrakte forbindelser, samt beholde og genkalde informationer.

Forbedrer tilliden!

Når du reflekterer, får du en bedre forståelse af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Dette giver dig mulighed for at træffe bedre beslutninger og ændre dine handlinger.

Hver gang du forbedrer og udvikler dig, hjælper det med at opbygge din tillid med øget viden og perspektiv.

Udfordrer dine antagelser!

Det, som du tror, er sandt, er ikke altid sandheden. En af de bedste måder at tackle en begrænsende tro på er at gå tilbage og diskutere gyldigheden af denne tro.

Selvrefleksion giver dig mulighed for at udfordre overbevisninger og antagelser, der kommer i vejen.

Praktisk kan du træne din selvrefleksion ved at etablere dine egne principper og værdier i livet – få inspiration og motivation til disse i

”Når sindet er principfast – en vej til nye valg i livet” – udkommer i uge 22 - kan bestille hos din boghandler eller på Forlaget Mellemgaard.

Grundlæggende oplever vi alle en eksistentiel angst!

En angst som vil præge vores tilgang til tilværelsen afspejlet i vores kultur, værdier og psyke.

Denne angst præger vores sårbarhed og uanset den enkeltes normale mentale sundhed inden udbruddet af Corona, vil ingen kunne undgå at opleve en øget sårbarhed i forbindelse med at skulle eksistere som menneske i disse tider!

Denne sårbarhed vil fremover sætte sit præg hos den enkelte. Det være sig mere eller mindre synligt ved en anderledes adfærd, samt i form af en indre angst, som vil blive mere eller mindre styrende i sindet. Det enkelte menneske vil ikke kunne vende tilbage til sit tidligere ego!

Dette skyldes ikke udelukkende den introspektive reaktion på en sådan krise, men også de interrelative forhold vi som mennesker skal til at forholde os til.

Refleksioner hos den enkelte både før under og i fremtiden vil være byggesten, som vil danne fundmemntet for den fremtidige personlighed. For nogen vil denne bære præg af flere vinkler omkring eksistensen og dens vilkår.

Eksempelvis kan oplevelsen og tilhørende tanker ved selv at være eller blive smittet eller en pårørende, skabe et særdeles anderledes syn på tilværelsen og tilhørende værdier. Såfremt der i dette har været dødsfald i nær eller fjern forbindelse, skabes et yderligere lag for eksistentielle overvejelser.

Parallelt med dette kan være situationer, livsvilkår, radikale ændringer af tilværelsen osv. som desuden kan etablere tankerækker, som kan være uoverskuelige og til tider svære at håndtere. For øjeblikket befinder vi os nærmest i en undtagelsestilstand og ingen kan på nogen måde forudse, hvorledes livet kommer til at se ud i fremtiden - andet end, at det bliver anderledes for os alle. Det være sig for den enkelte, men også for os sammen.

Blot vores kultur i forbindelse med indledning før kommunikation, hvor kram eller håndtryk har været sædvane, kommer ikke til at gælde lang tid frem - om nogensinde. Og hvorledes vil nye hilseformer blive etableret! For det forståelige i en sådan sammenhæng er, at der skal være respekt over for et andet menneske. Måske over tid, at nogle føler sikkerhed ved at kramme til højre og venstre, men der bør være en respekt og forståelse for, at det ikke ligger som et ønske for tilkendegivelse hos alle.

Har du været smittet eller nære relationer - måske endog med døden til følge, vil der givetvis altid ligge en frygt i fremtiden om, at en ny virus vil kunne bryde ud!

Menneskeheden har med dette udbrud fået bekræftet, at der hersker kræfter, der kan berøre vores eksistentielle angst på et grundlæggende plan, og som er ensbetydende med ,at vi alle er blevet mere sårbare end nogensinde før!

Vi lever i et eksistentielt limbo!

Landet er blevet lukket ned og vi er blevet bedt om at blive hjemme. Men hvad med de hjemløse!

Vi er blevet bedt om ikke at finde sammen i grupper, men hvad med de mennesker, som er tvunget til at være sammen med flere mennesker, såsom fængsler, plejehjem og hospitaler?

Konstant melder tanken sig “Hvad nu hvis?”

Og man tør ikke tænke tanken til ende!

Det er som en ond drøm, der ikke forsvinder, men er virkeligheden i denne tid.

Vores tanker bør i høj grad gå til det plejepersonale, som sætter deres og familiens liv på spil ved at pleje de patienter, som er indlagt på landets sygehuse.

Når en sådan situation opstår, dukker desværre også de værste sider frem hos mennesket.

Hamstring og i særdeleshed tyveri blandt andet fra landets sygehuse i form af masker, som skal være til internt brug i denne nødsituation.

Det er ganske usmageligt og burde straffes ekstra hårdt. Denne form for hamstring kan ikke udelukkende være til eget forbrug, hvorfor det kan være en mistanke, at det er med hensigt for salg.

Absolut utilgiveligt og uden sidestykke af dimensioner. Utilstedeligt at det arme plejepersonale skal agere kontrol i sådanne situationer, hvor det primære er at behandle indlagte patienter.

Spørgsmålet er, hvor lang tid vil der gå, når vi endnu ikke har en kur mod dette angreb af dimensioner og på hvilken måde, kan vi som mennesker ellers tage vores forholdsregler - ud over de udstedte af Sundhedsstyrelsen?

Gaderne ligger øde, folk går væk fra hinanden og usikkerheden hersker omkring, hvordan, hvor meget og hvor lidt?

Hvad skal der til og hvem bliver de næste ofre?

Vi er blevet sat i karantæne og dette ufrivillige ophold med familien, som på ingen måde er planlagt, kan få en række konsekvenser, som vil strække sig langt ud i fremtiden!

Tålmodighed bliver en dyd både på den ene og den anden måde.

Vi kommer ikke til at fortsætte livet om to uger, på samme måde som inden denne situation.

Der er sket en adskillelse og berøringsangst, som vil hvile over os som menneske samtidigt med en tristhed over situationen og evt. tab.

Verdens økonomien vil komme til at bløde og mange både indenlandske og udenlandske virksomheder vil lide store tab.

Det får vidtrækkende konsekvenser uden dimensioner og vi har intet overblik over dets omfang.
Sideløbende med, at vi har fået dette tæt på i en grad, hvor det blot handler om at overleve. I fremtiden vil vi hele tiden vende tilbage til tiden før og efter denne!

Vigtigst i denne sammenhæng er, at vi passer på os selv, hinanden og tager en dag ad gangen!

Kedelige tal afspejler udvikling!

Ny tal viser, at antallet af børn og unge som får stillet en psykiatrisk diagnose er steget fra 11,2 % til 15% inden for de sidste to år.
Det er tal, som fortæller os noget om, hvordan vores børn og unge har svært ved at forholde sig til livet og være en del af samfundet.

Spørgsmålet er blot, hvor mange børn og unge, som måtte befinde sig i grænseområdet, som stadig ikke har fået stillet en diagnose, men som ikke befinder sig godt rent mentalt?

Det er tal, som fortæller os noget om vores samfund og flere foreninger og organisationer inden for området opfordrer også til politisk indgreb.

Lad det være slået fast med det samme, der er ikke mange politiske stemmer på psykiatriområdet, og det er første, når et menneske får en psykiatrisk sygdom eller en nær relation kommer ud for dette, at interessen for området skærpes.

Der er en underliggende tabuerisering inden for dette område, og fra politisk side ønsker man at nedprioritere dette, hvilket blandt er synligt ved, at psykiatrien stadig er en del af satspuljen, som bevidner, at man betragter problemer og omkostninger på området, som værende forbigående.

Spørgsmålet er blot, hvad man kan gøre fra politisk hold?

Det er et bredt område og for at komme dette til livs, er det et spørgsmål om dels at skabe bedre rammer for behandling med kortere ventetider , men overordnet er det et udtryk for den kultur vi lever i.

Derfor giver det også en pejling om, at rigtig mange mennesker har det svært og har problemer med at tackle tilværelsen - både i børne og voksen sind.

Omvendt kan man fundere over, hvorvidt fagfolk, primært læger, er blevet hurtigere til at stille en diagnose, når et barn eller ungt menneske viser tegn af mental karakter, evt presset fra forældrenes side?!

En ting er dog sikkert, der bør vises stor forsigtighed med hensyn til at diagnostisere disse unge!

Umiddelbart kan det for mange være en forløsning, at der bliver sat et navn på “problemet”, og man kan i højere grad forholde sig til det. Men det kan få vidtrækkende konsekvenser i fremtiden for den enkelte.

Dels er personen mere eller mindre blevet stemplet, særlige hensyn bliver muligvis foretaget og der kan etableres en spiral af sygdomsrelaterede hensynstagen, som måske i virkeligheden er et spørgsmål om modningsproblemer generelt eller henhørende den enkeltes temperament.

Desuden vil det betyde en række indskrænkede muligheder for disse mennesker i fremtiden, idet man ser flere og flere engagementer, som den enkelte er forhindret i blandt andet med begrænset rettigheder på lige fod med personer uden en psykiatrisk diagnose.

Der er derfor grund til at fokusere på at få rettet op på dette område, da det viser en tendens i vort samfund og kultur, som afspejler, at der er flere som mentalt er påvirket af en kedelig udvikling.
Oveni at det kommer til at betyde store omkostninger og ressourcer i samfundet - udover en dårligere livskvalitet hos den enkelte.

Askeonsdag og fasten begynder!

I de 40 dage som Jesus vandrede i ørkenen og indtil påskesøndag, vælger nogle kristne at faste fra udvalgte områder i sit liv.

Oprindeligt forbindes faste med mad og drikke, hvilket også gælder for rigtig mange, at de blandt andet undlader kød og alkohol.

Laver en linsesuppe og giver overskuddet til de mindre bemidlede. Men at faste eller afholde sig fra noget i en periode, kan naturligvis tolkes på flere forskellige måder og således også de manges nyere fortolkning.

Således er der flere som bruger perioden til at holde pauser fra for eksempel tv, computer, mobiltelefoner og lign.

Eller i det mindste forsøger at begrænse dette.

Formålet med denne form for styrket selvdisciplin kan blandt andet være eller er for mange, at vi ved at afholde os fra tingene for en periode dels får mere tid til fordybelse og for en kristen, en fordybelse til at komme tættere på Gud, men også at vi bliver opmærksomme på, hvilke ting, som fylder i vort liv.

Hvad kunne du undvære eller “faste” fra over en sådan periode?

I virkeligheden vil du kunne opleve, hvad du er afhængig af, hvad du måske tager for givet og desuden vil det kunne afspejle, hvilke vaner, du måske vil eller kan ændre på i fremtiden!

Når vi taler med os selv!

Sproget - er en forfladigelse og forringelse af sproget ensbetydende med, at vi bliver dårligere til at finde vores egen identitet og “forklare” os ud af vores problemer?

Bliver vi dårligere til eller forringes vores evne til at tage vare psykisk på os selv, når vi ikke kan forklare vores smerte?

Når vi taler med os selv, og den lille, indre stemme fortæller os løbende, hvordan vi føler, mærker, handler og danner holdninger, som munder ud i værdier. Hvis vores sprog bliver “fattigt”, betyder dette ligeledes en forringelse af vores evne til at forklare os over for os selv?

Det er derfor vigtigt at tale ordentligt, at have et nogenlunde kultiveret sprog – det kunne jo være du talte til dig selv – og der skal tonen vel også være ordentlig?!

Empati efterlyses!

Empatien synes efter nyeste undersøgelser blandt ungdommen at være reduceret i snit med 42%.

Hvorledes dette måles vides ikke.

Imidlertid er det et kendetegn og afkast af den teknologiske udviklings påvirkning af det enkelte menneske, idet der er sket et skred i forhold til menneskets evne til at holde fokus og koncentrere sig.

Fokus på mobiltelefonen i samvær med andre, spredning af opmærksomheden og denne bliver lettere og mindre dyb.

Desuden synes tankevirksomheden at være mere flagrende, idet der sker flere ting på samme tid, så længe den enkelte er online og dermed kan være deltagende i lettere grad på et vist plan, fremfor at holde fokus på den eksisterende her og nu situation.

Det samme kan være tilfældet med fænomener som kreativitet og intuition som på samme måde fordrer lydhørhed og koncentration for at få det fulde udbytte. Ikke desto mindre er netop intuition og kreativitet ved deres adskillelse fra teknologien væsentlige at lægge vægt på i fremtiden.

Det gælder som supplement til en eksisterende funktionel intelligens samt som selvstændig stærk egenskab, intelligens.

Sideordnet skal dette ses i forhold til uddannelse, hvor det mere fakta prægede fag i langt højere grad vil kunne indhentes viden til via den teknologiske udvikling, hvorimod det mere bløde karaktertræk mellem mennesker som kreativitet, intuition og empati ikke er videns baseret men i langt højere grad mellem menneskelige relation og tilknyttet menneskets følelsesregister.

Hvorfor også intelligenser såsom inter og intra personelle IQ vil blive mere efterspurgt i fremtiden, så længe det i højere grad kommer til at handle om menneskets præmisser.

Det er først ved adskillelsen mellem menneske og maskine at vi i langt højere grad vil kunne styre udviklingen.

Eksempler på menneskelige egenskaber for dette er indeholdt i egenskaber som kreativitet og intuition. Menneskets opfattelse må trække på den ubevidste del af hjernen.

Sandheden ligger i dag derfor under for en digital fortolkning.

Livet handler vel dybest set om at give andre mening!

Det siger sig selv, at jo bedre du kender og accepterer dig selv, desto bedre bliver du i stand til at tage vare på andre.

Desto mere du er i harmoni med dig selv og kender dig selv med dine styrker og svagheder, desto bedre vil du være i stand til at interagere med verden omkring dig og de mennesker, du måtte have kontakt med.

Hvis du derimod konstant har mentale sammenstød i dit sind medfølgende negativ kritik af din gøren og laden og en evig diskussion om at skulle leve op til noget, både for dig selv og i forhold til omverdenen, er det begrænset, hvor meget energi, du har tilovers for andre mennesker.

Ofte udtaler mennesker, at de ville ønske, at de kunne slippe kontrollen og bare være sig selv. Det skal der være plads til, og når du finder ind til din væsenskerne, lærer den at kende på godt og ondt, samt affinder dig med dens indhold, vil du kunne rette fokus til din omverden og dine medmennesker.

I forbindelse med hele selvcentreringsindustrien, bliver det tit og ofte nævnt, at du skal elske dig selv for at kunne elske andre. Det er imidlertid blot et stykke af vejen.

For det siger sig selv, at din fokusering af dig selv vil være indadrettet mod dig selv, og hvor dit behov for at være noget for andre udelukkende handler om i sidste ende at gøre noget befordrende for dig selv.

Det handler om at hvile i dig selv, etablere et overskud som du øser af til andre og dermed skaber en udadrettet energi. Ved at du flytter fokus fra dig selv og din person, handler det derfor om, at du sætter dig i næstens sted, og ud fra dette spejler dig i, hvorledes din egen bibringelse af energi er mest optimal.

Du sætter dig ud over din egen eksistens og handler for næstens bedste, uden at forvente nogen form for konkret egen gevinst ud af denne indsats. Indirekte vil du i tilstrækkelig grad blive belønnet, idet du i længden efterhånden givetvis vil opleve en harmonisk tilfredsstillelse, også ved at se, at din indsats har fået et andet menneske til at komme videre, vokse eller komme på ret køl igen.

Dermed har du dels vist medmenneskelighed ved din næstekærlige gerning, vist et eksempel på interesse og engagement som kan fremstå som rollemodel for andre samt endelig gjort verden til et lidt bedre sted at være.

Dybest set handler det om, at du har givet liv til livet!

Med andre ord det er først, når du kender til dit eget selv og har fået afklaret dine bevægegrunde i forskellige situationer og med de erfaringer du har gjort dig i livet, at du har overskuddet og energien til at etablere en god kontakt til andre mennesker, og bidrage til, at disse mennesker oplever at du bidrager noget væsentligt til dem.

Vi har alle et ansvar for at være med til at skabe en verden, hvor mennesker kan leve trygge og glade liv, hvilket for de fleste mennesker er meningen med livet. Og det er helt tydeligt, at det ikke kun handler om ens eget liv, men også om at indgå i en række fællesskaber og give mening for andre.

Det handler om at være glad og have overskud samt give andre forudsætninger for at være glade og have et overskud. Det vil sige, at hvis man forsøger at bilde mennesker ind, at det meningsfulde liv handler om en selv, og at ens eget liv er løsrevet fra andre, er det udover en enorm selvfiksering og høj grad af egoisme, men også en fordrejet og misforstået opfattelse af meningen med livet.

Det handler i lige så høj grad om at give andres liv mening.  

Moderskabet

Det føles som et tomrum - en følelse som et stort hul i sjælen. Det skulle være en glædelig ting, men føles som et savn.

En uro i kroppen, som ikke kan beroliges , et hul som ikke kan fyldes ud.

Hun kendte følelsen fra da hun selv flyttede hjemmefra. Den befriende og forfriskende følelse af frihed. Men sådan kunne hendes egen datter vel ikke føle?

Datteren klarede sig godt, så noget måtte hun have gjort rigtigt. Det var mere den tilbageblivende følelse af tomhed, den uforklarlige følelse af, at noget var blevet amputeret i hende.

Hun var stadig i en mere eller mindre choktilstand, hvor hun stadig ikke havde fattet, at døren ikke ville gå op og hun igen hørte datteren råbe “Hej, nu er jeg hjemme”.

Der var til gengæld en umådelig stilhed. Ting stod stille og rørte sig ikke uden hun gjorde dem levende. Hun var som hjemløs i sit eget hjem uden at datteren fyldte det ud med støj og tilstedeværelse.

Hun havde stadig ikke fattet, at det ikke kun var et spørgsmål om, at datteren var på en lang weekend for at vende tilbage med nye indtryk. Nu var det endeligt og hun havde begivet sig ud på livets vej, havde skabt sit eget hjem, som nu var hendes helle.

Pludselig var hun alene om at være hjemme i det som de før havde haft sammen - deres hjem!

Hun følte en tomhed, som var en kær person død, hun frygtede stadig hvornår det ville gå op for hende, at det var endegyldigt, og at der fremover kun ville være fremtiden med børn, svigerbørn og børnebørn, som ville komme på besøg.

Hun måtte affinde sig med, at hun skulle lade sit hjem være åbent, men at det nu var på de andres præmisser, hvornår, hvordan og hvor meget.

En meget uforklarlig tanke ud i usvisheden og uden fornemmelsen af at have greb om noget flygtigt, som var en gang!

Debat

"Lad os gøre op med ordet ”livsstilssygdomme”

”Jeg tror, de fleste af os kender det. Når vi hører om en, der har fået lungekræft, tænker vi i vores stille sind, at han nok skulle have holdt lidt igen med smøgerne,” skriver debattør.

Tidligere medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen

Jeg synes, vi skal droppe betegnelsen ”livsstilssygdomme” og derved forhåbentligt blive bedre til at anerkende, at sygdomme kan skyldes mange andre ting end den enkeltes adfærd, skriver Christian Borrisholt Steen

ORDET SKABER, hvad det nævner. Det har salig Grundtvig sagt, og der er meget sandhed i de ord. Med ord og sprog skaber vi en sandhed for os selv og hinanden. Derfor er der god grund til at overveje, hvilke ord og hvilke etiketter vi sætter på hinanden.

Jeg synes for eksempel, vi burde afskaffe begrebet ”livsstilssygdomme”. Når vi benævner bestemte sygdomme som livsstilssygdomme, er vi samtidig med til at stigmatisere mennesker, som rammes af disse sygdomme.

Det synes jeg, vi burde stoppe med, for årsagerne til de forskellige sygdomme skal som regel findes mange andre steder end alene i den sygdomsramtes livsstil og adfærd.

Jeg tror, de fleste af os kender det. Når vi hører om en, der har fået lungekræft, tænker vi i vores stille sind, at han nok skulle have holdt lidt igen med smøgerne.

Eller når kollegaen får diabetes, finder vi straks forklaringen i hendes valg af fed mad og sukkerholdige drikke i kantinen. Men den enkeltes adfærd er sjældent hele forklaringen på fremkomsten af den ene eller anden sygdom.

Der er for eksempel mange eksempler på mennesker, der har fået lungekræft uden nogensinde at have røget, og tilsvarende findes der også mange eksempler på diabetes hos mennesker, der er både slanke, fysisk aktive og aldrig eller sjældent spiser sukker.

Omvendt findes der også masser af eksempler på storrygere, som aldrig får lungekræft, og svært overvægtige, der hverken får diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Så årsagerne til de forskellige livsstilssygdomme skal altså findes mange andre steder end alene i den enkeltes livsstil. For mig at se er der først og fremmest to problemer ved, at vi i flæng benævner for eksempel diabetes og lungekræft som livsstilssygdomme.

For det første lægger man hele ansvaret for sygdommen over på den enkelte – underforstået, han eller hun kunne jo bare have ladet være med at ryge, eller han eller hun kunne jo bare have dyrket motion og ladet være med at spise så fed mad.

Det er ikke et rimeligt ansvar at lægge over på det enkelte menneske. Naturligvis har vores adfærd også betydning for vores helbred, og selvfølgelig kan den enkelte også gøre noget selv.

Men når vi ved, at de såkaldte livsstilssygdomme ofte skyldes mange andre ting end den enkeltes adfærd og livsstil, er det selvfølgelig ikke rimeligt, at vi på den måde italesætter den enkeltes skyld gennem et begreb som livsstilssygdomme.

For det andet risikerer vi både som samfund, sundhedsvæsen og enkeltindivider at komme til at se bort fra andre årsager til sygdommene, årsager, som man rent faktisk ville kunne have gjort noget ved, hvis man ellers havde dem inde på radaren.

De to problemer ved brugen af begrebet livsstilssygdomme, som jeg har beskrevet ovenfor, har også medført, at man fra politisk side og i sundhedsvæsenet i høj grad har fokuseret på netop adfærdsregulering – igen, ordet skaber, hvad det nævner.

Tænk blot på de mange forebyggende initiativer i regionerne, som alle tager udgangspunkt i de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Alle faktorer, der har med den enkeltes adfærd at gøre.

Jeg synes, vi skal droppe betegnelsen ”livsstilssygdomme” og derved forhåbentligt blive bedre til at anerkende, at sygdomme kan skyldes mange andre ting end den enkeltes adfærd. Christian Borrisholt Steen er foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

The messing link

Det er en besynderlig tid vi lever i. Den politisk bevidste forbruger florerer mere end nogensinde før. Vi skal købe økologisk, bevare et ordentligt klima, være miljøbevidste osv. og såfremt du ikke indordner og tager hensyn til dette, bliver du mere eller mindre udstødt af det bedre borgerskab.

Imidlertid er der ikke mange af de bevidste forbrugere, som vil deltage, hvor de store beslutninger bliver truffet omkring disse emner.

Vi lever i et demokrati, hvor alle kan ytre sine holdninger og arbejde for en god sag, men indsatserne og røster fra befolkningen udebliver, når det drejer sig om den politik der skal føres for eksempel i forhold til vort klima.

Der mangler input fra den enkelte på den politiske arena, for at vi kan arbejde i den bedst mulige retning for at opnå de politikker, som kan bevare en godt miljø - også til vores børn.

Der er opstået en “dem og os” holdning over for staten og politikerne eller “du og jeg” holdning, hvor det i langt højere grad handler om at være i opposition fremfor at deltage uanset divergerende holdninger, men arbejde for sagen i magtens øje.

I et demokrati er du også staten og dermed også magtapparatet, men de fleste forbliver i disse tider blot at være en betragter! Det er ikke en sund udvikling for vores demokrati.

Måske nogle vil udtale, at de ikke gider eller magter denne udfarende handling?

Imidlertid magter de samme at pege fingre, når andre -for at blive i sproget- ikke er bevidste forbrugere som dem selv.

Samlet set handler det om, at der mangler deltagelse fra den enkelte i disse såkaldte miljøbevidste tider med fastlagte holdninger, men ingen gider at tage stafetten og arbejde på den lange bane.

Det kan virke som et paradoks, ikke mindst set ud fra, at vi bryster os af at leve i et demokrati samtidigt med, at vi fremhæver vores miljøbevidste adfærd som værende det eneste rigtige - uden at ville gøre noget seriøst ud af det!

Disse 30-dages udfordringer kan forandre dit liv!

At ændre vaner kan være svært. Vi kan alle have brug for nogle positive forandringer i vores liv, men så snart motivationen forsvinder, begynder vi ofte at lave overspringshandlinger og ender med at give op. Men disse 30-dages-udfordringer kan hjælpe dig med at komme i gang og forandre dit liv.

Vær taknemmelig

Begynd en taknemmelighedsdagbog. Brug den hver dag og notér de ting, du er taknemmelig for.

Gå en tur hver dag. 1,6 km er en god start.

Mindre tid på sociale medier

Brug kun de sociale medier 10-15 minutter om dagen. Det kan godt være hårdt for mange mennesker, men efter 30 dage vil du indse, hvor meget tid du spilder på de sociale medier.

Lad bekymringerne være

Reservér 30 minutter hver dag til at bekymre dig. Vi bekymrer os alle om noget hver dag, men prøv at gøre det på et specifikt tidspunkt i 30 dage.

Venskaber

Drik kaffe med nogen hver dag. Dette kan være en ven, et familiemedlem eller en kollega.

Spis derhjemme

Lad være med at spise ude i 30 dage. Lav nogle gode hjemmelavede måltider i stedet.

Giftige mennesker

Undgå giftige mennesker i dit liv eller prøv i det mindste at bruge mindre tid sammen med dem. Et godt eksempel er den ven, der altid dræner din energi.

Tal positivt om dig selv

Hold op med at tale grimt og begynd at bruge positive og venlige ord om dig selv.

Træning

Tag i fitnesscenteret og træn et par gange om ugen. Du behøver ikke at gå helt amok hver gang. 

Sig 'nej'

Øv dig i at sige nej til de ting, du faktisk ikke har lyst til. Du behøver ikke at sige ja til alt.

Mad-dagbog

Notér hvad du spiser i 30 dage. Sådan kan du bedre se, hvordan din ernæring har det, og hvad du skal gøre for at forbedre den.

Hold op med at se TV

Sluk for fjernsynet. Prøv det og se om du savner at se TV om 30 dage.

Giv et kompliment

Giv nogen et kompliment hver dag. De vil blive glade, og det vil gøre dig glad!

Tal med en fremmed

Tal med en fremmed hver dag. Dette kan være personen, du altid ser på den samme cafe, butiksarbejdere eller andre.

Sælg uønskede ting

Sælg mindst fem ting i løbet af 30 dage. Du kan bruge hjemmesider såsom eBay.

Motion

Dyrk motion i 20 minutter i 30 dage.

Vær kreativ!

Velgørenhed

Donér tre ting hver eneste dag i 30 dage.

Ryd op på bordet

Hold dit skrivebord ryddeligt. Ryd det hele væk og fjern de unødvendige ting.

Udelukkelseskost

Fjern specifikke madvarer eller ingredienser, som for eksempel sukker, fra din kost. Din krop vil takke dig.

Gå offline

Sluk for din mobil og andet elektronik klokken 8 om aftenen. Dette vil forbedre din søvnkvalitet.

Ryd op

Ryd op i dit liv, indtil du har 30 poser med ting, du ikke har brug for.

Spar penge

Sæt et mål om et beløb, du gerne vil spare op over 30 dage. Du vil blive overrasket over, hvor lidt der skal til for at spare penge.

Tjen penge

Se om du kan tjene nogle ekstra penge over 30 dage. Sælg nogle ting eller lav noget freelance-arbejde. Mulighederne er endeløse. Ingen online-shopping Ingen online-shopping i 30 dage.

Tid til dig selv

Brug 30 minutter hver dag på at lære noget nyt, arbejde på et projekt eller på din yndlingshobby.

Planlæg din dag

Planlæg din dag i intervaller på 15 minutter. Så kan du se, hvor meget fritid du faktisk har!

Gør rent

Vælg et nyt område at gøre rent hver dag, som for eksempel skabe eller køkkenskabe.

Undgå at have ondt af dig selv

Lad være med at have ondt af dig selv. Det er bare en sindstilstand, og det kan forandres.

Prøv at have en positiv indstilling i 30 dage, og du vil kunne mærke forskellen.

Generelt set kan vores forbrug opdeles i blokke!

Ved et forbrug med overdådighed eller spild af midler, kan det ofte skyldes, at du forsøger at vise over for andre, hvilken person du (ønsker at være, men i virkeligheden ikke) er.

Ved et forbrug med køb af overfladisk underholdning, usunde mad og drikkevarer og lign. kortvarige fornøjelser, er der ofte tale om måske ikke misbrug, men et forbrug som syner af erstatninger for andre mere jordnære og vitale oplevelser af livet.

Ved et forbrug på ferier og oplevelser kan det også synes som en form for flugt fra hverdagen og ind i fantasien og følelsen af lykke for en kort stund.

Samlet set handler det om konsekvent at vurdere ud fra ordet "ekstra" – har du for eksempel mere end en af elektroniske aggregater, som alle virker!

Eller køber du nyt og skifter ud, selv om det gamle stadig fungerer og er brugbart!

Summen er at skære de ekstra udgifter fra, som i sidste ende kan gøre, at du bliver mindre finansielt afhængig med færre forpligtelser. Det kan være en svær øvelse. Ikke mindst fordi det ikke altid er den konkrete vare, som du har behov for, men også selve handlingen at shoppe, som du giver dig et ekstra speed. Imidlertid kan der følge en række økonomiske, langvarige tømmermænd med denne kortvarige oplevelse.

Hvis du generelt har svært ved at begrænse dit forbrug, handler det derfor om at fokusere på at foretage dig andre aktiviteter, således at din svaghed ikke bliver udfordret i for overvældende grad.

Efterhånden oplever du, hvorledes du i højere grad får fred i sindet, så længe du ikke i samme grad bærer rundt på samme byrde i form af økonomiske belastninger og spekulationer.

Brug tid sammen med venner, i naturen eller find en hobby, som ikke er for kostbar. Der findes rigtig mange gratis måder at nyde livet på!

Du kan overføre en simplificering af dit forbrug til også at gælde dine omgivelser. Sorter ud i dit hjem, sæt ting i system og få organiseret din hverdag, så det passer sammen. Smid gamle ubrugelig ting ud, det forstyrrer på samme måde, som når du får med ubrugelige og formålsløse tanker.

Der er ikke tale om at skulle leve spartansk grænsende til det kedelige, men for at få klarhed over dine tanker fordrer det, at dine omgivelser er organiseret og at du har styr på dine ting.

Omvendt vil du bruge uforholdsmæssig lang tid på at lede efter ting, hvilket kan skabe irritation, unødig energi og ligefrem frustration fra tid til anden.

Samlet kan de konkret praktiske råd involvere andre, hvorfor du kan planlægge disse i samråd med dem.

En anden ting er, at når du eventuelt er psykisk påvirket i forbindelse med en krise, vil nogle af ovenstående råd være mulige at udføre, idet der ofte vil være tale om fysiske og praktiske foranstaltninger, som ikke altid kræver et særdeles stort psykisk overskud.

Et lykkeligt liv?

Til alle tider har det ultimative for mennesket været at få et lykkeligt liv. Mange store og små tænkere har gjort sig mange tanker omkring dette emne og er kommet med mange bud på et sådan. Måden at gribe dette an på, har dog ændret sig over tid.

Tidligere gav de store filosoffer således bud på, hvad et godt liv var, hvilket har ændret sig til i dag, hvor blandt andet Selvhjælpsindustrien og bøger inden for denne i højere grad giver et bud på, hvordan du får et godt liv. Vi ser alle forskelligt på, hvad der er indbefattet i et lykkeligt liv og hvordan det både opnået og leves.

Vi har dog nogle fællesnævner for, hvad vi tror ville være indeholdt i et godt liv. Det gælder både succes, økonomisk overskud, gode relationer, god karriere, sundhed osv.

Et er blot overskrifter, men når vi går i dybden af disse, vil det være forskelligt fra menneske, dels hvordan vi ville vægte disse parametre, samt hvilke der skulle fylde mere end andre.

Det lykkelige liv sættes ofte i forbindelse med at tingene skal være perfekte, og vi har ofte en grundlæggende overbevisning om, at såfremt tingene blot var perfekte, ville vores liv være perfekt. Ikke mindst mindst med et sårbart sind, kan du føle, at såfremt blot du havde styr på alt, du havde nået alle dine ting og ikke oplevede modstand ville du være lykkelig.

Det er en evig jagt i livet på at nå det hele for muligvis blot et splitsekund at få følelsen af, at alt nu er i orden og stemmer overens med din kadence for perfektion. Men livet står ikke stille, og vi er mennesker som interagerer med hinanden med hver vores incitament tilsat være en del af verden. Noget sådan skaber energier, som ikke kan styres og som er underudvikling hele tiden.

Trods din oplevelse af at have styr på alt, vil du ikke kunne forudsige eller styre udefrakommende påvirkninger og impulser. Det være sig af både elementære dagligdagsting eller mere eksistentielle i form af sygdom omend dødsfald.

Den evige jagt vi hele tiden har på det lykkelige liv er således blot en illusion, som aldrig, alt andet lige, vil kunne opnåes for evigt ud fra en stilstand om,hvad lykke ultimativt ville være - fravær af modstand, sygdom, lidelse osv.

Sideløbende med dette, vil de skabeloner for et lykkeligt liv, som vi i fantasien og ved omgivelsernes påvirkning får, er desuden også blot stereotype vinkler og indhold.

Det er muligt at lykke måtte være en sandstrand på Bali med høj sol og dybtvlåt hav, men hvis du skulle være heldig og befinde dig i disse omgivelser, hjælper det næppe på lykkeskalaen, såfremt du spekulerer over de arbejdsopgaver du ikke fik færdig dør du tog afsted.

Givet er det naturligvis også at opnåelse af flere elementer, ville kunne gøre livet mere tilgængeligt såsom for eksempel økonomisk overskud. Imidlertid er det med andre ord ikke en stationær situation at kunne opnå lykke ved at forestille sig til disse eksotiske fantasier.

Det handler om at blive god til at bestride livet, ikke at bukke under for modstand og i højere grad opleve at du vokser som mennesker hver dag. Det gælder om at have et værdifuldt liv, som du vil passe på og værne om. Med en høj grad af sårbarhed og de erfaringer du har gjort gennem livet, gælder det derfor om, at blive god til at bestride tilværelsen og have et overblik af de grundlæggende forhold i livet, som kan skabe lykke. For de fleste mennesker gælder dette indenfor økonomi, sundhed, relationer, interesser og arbejde.

Desto bedre du formår at bestride disse og eventuelt tage dine forholdsregler ved modstand, løbende lade disse udvikle sig, således at du udvikler dig som menneske, desto bedre får du samlet opfattelsen af at have et lykkeligt liv.

Det betyder også, at du ved at have nogenlunde styr på disse faktorer, vil være mindre skrøbelig, når et enkelt område bliver berørt.

Alternativt ville et løbende dagligt manglende overblik betyde, at du mister det samlet overblik, såfremt du skulle opleve modstand eller løbe ind i problemer på et enkelt område. Det gælder uagtet, hvorvidt du selv er mere eller mindre skyld eller ophavsmand til det.

Du vil aldrig kunne gardere, beskytte eller forudse, hvilke incitamenter, der vil kunne påvirke din eksistens, før dit liv bliver påvirket i en negativ retning.

Du kan for at understøtte dette, vælge at tage udgangspunkt i dine overvejelser for de værdier du personligt opfatter som et grundlæggende lykkeligt liv.

De etiske overbevisninger, som du personligt ønsker, at din eksistens skal bygges op på i forhold til din deltagelse i livet. Ved at bygge videre på disse overbevisninger ,vil du have mulighed for hele tiden at søge tilbage til dine værdier og beslutte din videre færd med udgangspunkt i disse.

På samme måde som, når du bygger et hus, hvor du danner fundamentet på hvilket du bygger dit hus. Du kan etablere et fundament, danne en ramme inden for hvilke du vil skabe sit overblik og altid have et overblik over de parametre, der er indeholdt i dit liv. Ved høj grad af sårbarhed vil et grundlæggende arbejde af denne karakter være af særdeles stor betydning og værdi.

Det skyldes, at sindet bliver mindre stresset over ikke at skulle forholde sig både til konkrete problemområder samt hvilke grundlæggende overbevisninger, der kan og skal udarbejdes løsningsmuligheder ud fra.

Førstnævnte kan ikke undgåes, men hvis du ikke personligt har gjort dig nogen overvejelser om, hvordan du vil forholde dig til din eksistens og dit liv som en samlet enhed, kan det umiddelbart føles som at leve fra hånden til munden.

Når du har styr på din økonomi, vil du eventuelt spare op til en sommerferie, hvilket du kan lykkes med. Du kan således nyde din sommerferie og være foruden økonomiske spekulationer, og komme videre med ny energi, når du kommer hjem.

Alternativt har du ikke styr på din økonomi, du ønsker og føler at du trænger til sommerferie. Du låner for at komme afsted, nyder måske ferien, men når du kommer hjem, venter "økonomiske tømmermænd".

Spekulationer, dårlig samvittighed, konflikter og mange andre af livets parametre kommer i spil og du føler dig mere end almindeligt såret og finder ikke ro i sindet.

Når ordene forringer budskabet!

Tit og ofte tænker vi ikke over, hvilke ord vi bruger i vores daglige tale. Det sker mere eller mindre ubevidst, men ikke desto mindre kan det være med til at forringe vores budskab over for modtageren.

Hvis du f.eks siger til dit barn: "Du er rigtig god til at smøre din madpakke, MEN du skal rydde op efter dig!"

En sådan kommentar vil uværgeligt betyde, at modtageren - dit barn - hæfter sig ved, at han/hun skal rydde op efter sig!

Det er muligt, at det er dit primære budskab, men sætningen bliver usammenhængende, hvilket betyder, at den ros, du ønsker at give dit barn bliver overhørt.

Derimod vil en sætning som: "Du er rigtig god til at smøre din madpakke, OG du skal rydde op efter dig!" - betyde, at du formidler en sammenhængende sætning, hvor budskabet er, at det er en sammensat opgave, både at smøre madpakke og rydde op efter sig.

Der findes adskillige lignende ord, som du med fordel kan anvende i dit sprog, og som betyder, at du får formidlet dit budskab på en måde, hvor det står klart og uden at blive mistolket eller misforstået som, at det eneste du måtte vælge at kommentere i nævnte eksempel er en reprimande om, at der skal ryddes op.

Af øvrige eksempler kan nævnes ord og udtryk som:

Brug "vil" istedet for "skal" - der lyder som en straf eller et påbud udefra. "Jeg prøver " - virker ikke overbevisende.

Brug istedet "Jeg gør eller vil". "Man" bruges, når meningen skal være objektiv og du vælger bevidst ikke at tage ansvar. "Jeg håber" - , skaber afstand til det du udtaler og håber på.

Brug istedet "Jeg vil.." "Hvis" skaber også afstand og sår tvivl både i din hjerne samt over for omgivelserne.

Det samme gælder ordet " måske" , som i ordets betydning lægger op til en usikkerhed. Også "tror" sår tvivl.

Brug istedet ord som "kan" eller "ved".

Samlet betyder et mere lyst og klart ordvalg med positive signaler, at kroppen producerer endorfiner, som giver dig en følelse af lyst og velvære.

Du gavner både dig selv og dine omgivelser ved dermed at skabe energi og overskud.

Livet handler om at give andre mening!

Det siger sig selv, at jo bedre du kender og accepterer dig selv, desto bedre bliver du i stand til at tage vare på andre. Desto mere du er i harmoni med dig selv og kender dig selv med dine styrker og svagheder, desto bedre vil du være istand til at interagere med verden omkring dig og de mennesker, du måtte have kontakt med.

Hvis du derimod konstant har mentale sammenstød i dit sind medfølgende negativ kritik af din gøren og laden og en evig diskussion om at skulle leve op til noget, både for dig selv og i forhold til omverdenen, er det begrænset, hvor meget energi, du har tilovers for andre mennesker.

Ofte udtaler mennesker, at de ville ønske, at de kunne slippe kontrollen og bare være sig selv. Det skal der være plads til, og når du finder ind til din væsenskerne, lærer den at kende på godt og ondt, samt affinder dig med dens indhold, vil du kunne rette fokus til din omverden og dine medmennesker.

I forbindelse med hele selvcentreringsindustrien, bliver det tit og ofte nævnt, at du skal elske dig selv for at kunne elske andre. Det er imidlertid blot et stykke af vejen.

For det siger sig selv, at din fokusering af dig selv vil være indadrettet mod dig selv, og hvor dit behov for at være noget for andre udelukkende handler om i sidste ende at gøre noget befordrende for dig selv.

Det handler om at hvile i dig selv, etablere et overskud som du øser af til andre og dermed skaber en udadrettet energi. Ved at du flytter fokus fra dig selv og din person, handler det derfor om, at du sætter dig i næstens sted, og ud fra dette spejler dig i, hvorledes din egen bibringelse af energi er mest optimal.

Du sætter dig ud over din egen eksistens og handler for næstens bedste, uden at forvente nogen form for konkret egen gevinst ud af denne indsats.

Indirekte vil du i tilstrækkelig grad blive belønnet, idet du i længden efterhånden givetvis vil opleve en harmonisk tilfredsstillelse, også ved at se, at din indsats har fået et andet menneske til at komme videre, vokse eller komme på ret køl igen.

Dermed har du dels vist medmenneskelighed ved din næstekærlige gerning, vist et eksempel på interesse og engagement som kan fremstå som rollemodel for andre samt endelig gjort verden til et lidt bedre sted at være.

Dybest set handler det om, at du har givet liv til livet! Med andre ord det er først, når du kender til dit eget selv og har fået afklaret dine bevægegrunde i forskellige situationer og med de erfaringer du har gjort dig i livet, at du har overskuddet og energien til at etablere en god kontakt til andre mennesker, og bidrage til, at disse mennesker oplever at du bidrager noget væsentligt til dem.

Vi har alle et ansvar for at være med til at skabe en verden, hvor mennesker kan leve trygge og glade liv, hvilket for de fleste mennesker er meningen med livet. Og det er helt tydeligt, at det ikke kun handler om ens eget liv, men også om at indgå i en række fællesskaber og give mening for andre.

Det handler om at være glad og have overskud samt give andre forudsætninger for at være glade og have et overskud. Det vil sige, at hvis man forsøger at bilde mennesker ind, at det meningsfulde liv handler om en selv, og at ens eget liv er løsrevet fra andre, er det udover en enorm selvfiksering og høj grad af egoisme, men også en fordrejet og misforstået opfattelse af meningen med livet. Det handler i lige så høj grad om at give andres liv mening.

Et af hovedbudskaberne i kristendommen, er også, at vi skal være noget for næsten. Derfor bør vi måske også i højere grad finde en ny respekt frem for dem, der har viet hele deres liv til at give andre et bedre liv, det være sig f.eks. pædagoger, sygeplejersker , politi ,lærere osv.

Det er, som om vi er endt i en situation, hvor vi føler, at vi skal levere så meget på vores arbejde, at arbejdet næsten kan gå hen og blive en erstatningsreligion. Vi får forvekslet tingene og tror, at det er i arbejdet, vi skal udfylde vores opgave som menneske.

”Ganske vist gør en lille smule filosofi et menneske tilbøjelig til ateisme. Men grundig filosofisk tænkning fører menneskene tilbage til religionen.”Francis Bacon

Der er både et "Jeg" og et "vi"!

Et menneske er en del af den helhed, vi kalder universet, en del som er begrænset i tid og rum.

Han oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget adskilt fra resten… en slags optisk bedrag af hans bevidsthed.

Dette bedrag er en slags fængsel for os, som begrænser os til vore personlige begær og til hengivenhed for nogle få personer nær ved os.

Vores opgave må være at frigøre os selv fra dette fængsel ved at udvide vores hengivenhed til at omfatte alle levende væsener…” Albert Einstein

Dette citat er fantastisk, fordi det rører ved noget essentielt i livet, nemlig at udvide sit perspektiv fra “mig” til “os”. Man kan sige, at et af livets store formål er at lære, hvordan man rummer mere end sig selv.

Filosofiske smuler af Søren A. Kierkegaard;

”Ethvert menneske har et naturligt behov for at få sig en livsholdning, en forestilling om livets mål og midler”.

”Det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed for mig, at finde den ide, som jeg vil leve og dø for.”

”Eksistere – træde frem, vise sig”

”Min hovedtanke var, at man i vor tid har glemt, hvad det er at eksistere”

1. Stadie / Sanselighed:

”Her har vi så en livsholdning, som lærer

”Nyd livet….”

”De fleste mennesker styrter så blindt efter nydelsen, at de styrter forbi den.”

”Den ulykkelige er den, som mere eller mindre har sit ideal, sit livsindhold, sin samvittighed, sit væsen uden for sig selv. Den ulykkelige er altid fraværende i forhold til sig selv – aldrig nærværende.”

”Hvad er du bange for”?

”Du skal ikke føde/føle et andet menneske – kun dig selv”

2. Stadie / Inderlighed:

”Inderlighed er at være nærværende i sig selv”

”Valget selv er afgørende for personlighedens indhold; Ved valget synker den ned i det valgte, og når den ikke vælger, henvisner den i tæring.”

”For det store er ikke at være det ene eller det andet, men at være sig selv – og det formår ethvert menneske, som vil det”.

”At bruge verden uden at misbruge den”.

”Det enkelte individ er udelelig.”

”Personligheden vil blive bevidst om sig selv i sin evige gyldighed. Hvis dette ikke indtræffer, hvis bevægelse hindres eller presses tilbage – indtræder tungsind."

3. Stadie / Åndelighed:

”Hvad er da dette ukendte?”

Uafbrudt forholder SAK sig til selv, sine tanker, sine følelser, sine reaktioner; Hver dag, hver time. Uafladeligt betragter han andre – hvad de siger, hvad de gør, og hvordan deres ord og handlinger hænger sammen. Han lever i en inderlig undersøgelse af virkeligheden, og så snart han finder noget interessant i det ydre, men helst i det indre, skriver han ned, samler for senere at stille det sammen, at formidle det han har fundet.

”Men den som ikke kan åbenbare sig, kan ikke elske….”

”Hvis det er sandt, at man ikke skal tro (i religiøs sammenhæng) på det, som man ikke kan se med sit eget øje, så burde man først og fremmest holde op med at tro på kærligheden. ”

"Jeg behøver ikke søge sandheden udenfor, men indenfor….”

”Sandheden om mit liv kan ikke findes noget andet sted end i mit eget indre”

”Hvordan kan et menneske finde mening med livet? – ved at : - Studere, overveje, fantasere, famle, prøve og spørge sig frem”.

”Menneskets ret til at være sig selv, og dets behov for at finde sin egen sandhed, sin egen mening med eksistensen.”

At eksistere – at træde frem / vise sig.

”For hver beslutning jeg tager, for hver omvurdering, jeg foretager, får jeg et stadigt tydeligere billede af mig selv – og alt andet eksisterende."

Danskerne har ondt i livet!

Vi ser det ved stigning i antallet af skilsmisser, højere grad af ensomhed, større gæld, alkoholproblemer, fertilitetsproblemer, øget antal selvmord osv. osv.

Grundlæggende betyder det, at flere og flere stiller spørgsmål ved

Hvem er jeg? Og hvad vil jeg med mit liv?

Flere og flere mere eller mindre seriøse fagfolk ser i denne sammenhæng sit snit til at give et bud eller svar på :

Hvad formålet eller meningen med livet er!

Disse personer må mere eller mindre betragtes som kvaksalvere, for på en useriøs måde at komme med banale svar, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Vi bør i langt højere grad stille spørgsmålet : Hvad livet er!

Og på denne baggrund få svaret på, hvordan det stemmer overens eller betyder for den enkelte.

Et svar omvendt til hvad livet er, vil betyde, at det for den enkelte vil kunne afstedkomme overvejelser om, hvad det betyder og hvordan den enkeltes liv dermed kan leves på en individuel tilfredsstillende måde.

At være menneske rummer lige fra fødslen mange smertefulde oplevelser. Imidlertid hober mange eksistentielle følelser sig op uden nogensinde at blive forløst, da de ignoreres eller undertrykkes af det enkelte menneske samt af omgivelserne.

For den enkelte kan en sådan ophobning betyde, at vedkommende bliver afmægtig og oplever en større og større grad af ensomhed i sit eget liv.

Generation Z generelt og på job!

Generationerne på arbejdsmarkedet:

Babyboomene er de store årgange efter 2. Verdenskrig. Mange af dem er nu omkring pensionsalderen

Generation X var unge i starten af 1990’erne og beskrives ofte som en generation uden retning og mål. De er nu midt i trediverne til midt i halvtredserne, og mange er ledere.

Generation Y er zappergenerationen og var centrum for familiens fokus. De er fra omkring 1980 til midten af halvfemserne og er i dag mellem midt tyverne og midt trediverne.

Generation Z er født midt i halvfemserne og er typisk teenagere eller maks. midt tyverne. Generation Z er knap ældre end teenagere lige nu, men snart rammer de arbejdsmarkedet med et brag, som Generation Y allerede har gjort. Men for dem er verden som teenager helt anderledes, end den var for Generation Y for ti år siden.

Tænk bare på, hvor hurtigt alting går – især teknologisk.

Generation Y kan huske terrorangrebene d. 11. september og finanskrisen, det kan Z’erne ikke. Deres verden er en anden trods de få års aldersforskel.

En typisk Z’er

Center for Fremtidsforskning beskriver Z’erne som en generation med fokus på succes og selvrealisering. De er identitetsprojekter i konkurrence med sig selv og hinanden.

Generation Z er vokset op i et rigere samfund end de forgående generationer og stiller derfor større krav både til sig selv, deres arbejdsplads og samfundet.

Opvæksten i halvfemserne har været tryg og fuld af optimisme, og der har derfor været rig mulighed for, at familier har brugt deres energi på at skabe de bedste betingelser for børnene.

De er vant til støtte, dialog og medbestemmelse, hvilket har affødt fænomener som ”trofæbørn” og ”curlingbørn”. De er højt uddannede og lærenemme.

Mange fra denne generation har set YouTube videoer på engelsk eller spillet online spil med engelsktalende jævnaldrene, lige siden de var små. Ofte før de overhovedet havde engelsk i skolen. Geografi og sprog er altså ikke en grænse for Z’erne, og de er lynhurtige til at lære på egen hånd. De har penge og er allerede erfarne forbrugere, som er langt sværere at snyde, end de foregående generationer har været.

Deres kommunikationsvaner gør i den forbindelse, at gode og dårlige oplevelser – f.eks. med en service eller en virksomhed – straks spredes i deres store netværk.

Generation Z i virksomheden

De er en generation, som er vant til at have indflydelse hos forældre og i hjemmet. Deres skolegang har været præget af fokus på talent og den enkeltes udvikling fremfor kollektivet.

De stiller derfor krav om, at en arbejdsgiver tilbyder konstant feedback og mulighed for at avancere på arbejdspladsen. Det betyder ikke, at de vil være i centrum, men de vil have opmærksomhed. De er opvokset med at se på sig selv og egne muligheder og samtidig anse forskellighed som noget positivt og konstruktivt.

Generation Z stiller høje krav til deres arbejdsplads, som skal gøre mere for at tilpasse sig Z’erne end omvendt.

De er ikke mere loyale, end at de sagtens kan finde en konkurrent, der er mere villig til at tilpasse sig. Og det er der mange, der vil.Venner og netværk er i den forbindelse altafgørende, og ofte er netværket meget stort.

Generation Z bruger meget energi på at vedligeholde (og udvide) det og kan derfor på kort tid aktivere og mobilisere en stor kontaktflade, hvilket kan være en enorm ressource for en arbejdsplads.

Generation Z kort fortalt:

Altid en smartphone ved/i hånden. Hvis telefonen skal blive hjemme eller i skuffen på arbejdspladsen, så finder den unge medarbejder et andet arbejde.

Ingen grænse mellem det ”almindelige” og det digitale liv.

Adfærd og bedrifter kræver opmærksomhed og anerkendelse af andre. Især på sociale medier og i skolen.

Er vant til og forventer at al respons falder lynhurtigt. Også fra chefen.

For mange regler er en udfordring.

Stort fokus på egen identitet – også på arbejdspladsen.

“At tilegne sig verden er en forudsætning for at kunne skabe en verden. Jeg optager verden i mig samtidig med, at jeg befinder mig i verden, og jeg frembringer en verden samtidig med, at jeg befinder mig midt i verden”.

Pia Tafdrup