Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Hvor henter vi tilliden?

Eksistentialismen betegner dels en filosofisk retning og dels en hel strømning i primært det 20. århundredes tænkning og litteratur. Udgangspunktet for eksistentialismen er i store træk oplevelsen af tilværelsen som menings- og formålsløs, bestemt af tilfældigheder.

Synet på tilværelsen er præget af begreber som fremmedgørelse og meningsløshed, men fremkalder både en følelse af frihed og af angst, da det er netop denne tomhed, der stiller krav til det enkelte menneske om at give tilværelsen mening.

Således, siger eksistentialisterne, at mennesket er summen af sine handlinger og kan kun skabe mening med livet gennem handlinger, men handler dog alligevel næsten altid midlertidigt og ustabilt.

Hvis vi ser på denne filosofi og tilgang til livet under de nuværende omstændigheder, kan det tage udgangspunkt i den amerikanske psykiater Irvin Yaloms overordnet opdeling af eksistentialismen.

Han arbejder med eksistentiel terapi og bygger livets fundament for mennesket ud fra fire grundlæggende vilkår:

Døden

Meningsløsheden

Friheden

Ensomheden

Alle forhold må siges at være fremtrædende under menneskets vilkår i disse tider og for at kommentere disse enkeltvis:

Døden - vi har fået den tæt på, vi registrerer dødsfald dagligt og holder statistik over hele verdens befolkning, og dette til trods for, at der under normale daglige forhold mistes flere mennesker af øvrige omstændigheder. Men nu har vi en fjende, som tager menneskeliv , og som vi forsøger at få under kontrol. Det viser menneskets sårbarhed i forhold til det uforudsigelige. Vi kan opruste i forhold til krig og teknologisk udvikling har betydet, at vi ofte er i kapløb med vores egen udvikling, men denne fjende har vi intet middel eller våben over for indtil videre, hvorfor det betyder menneskeliv.

Vi har endnu ikke opfundet vort våben i form af en vaccine til bekæmpelse af denne fjende, men må i første omgang gå i isolation for at holde afstand. Og alligevel har vi været på forkant.

WHO har siden 2012 advaret mod en sådan pandemi, opfordret medlemmernes lande om at opbygge styrelser for sikring af værnemidler for at forhindre for mange dødsfald.

Alle har imidlertid ignoreret denne opfordring og det er først nu, hvor katastrofen er sket, at lande som Danmark i hast forsøger opbygning af en sådan afdeling under justitsministeriet!

Endvidere har kinesiske og koreanske videnskabsfolk siden september 2019 advaret mod et udbrud af corona. Imidlertid fandt myndighederne i disse dele af verden dette som en lovovertrædelse, hvorefter disse specialister blev anholdt, tvunget til at underskrive erklæringer om, at de i fremtiden ikke ville udsende denne form for “provokationer” samt fængslet for deres indsats.

Såfremt man havde taget deres advarsel for pålydende, ville Asien kun have haft 5% dødsfald i forhold til statistikkens indhold i dag. De involverede forskere er i dag døde!!!

Med andre ord døden er rykket tættere på, vores sårbarhed over for livet er kommet på en hård prøve, og vores oplevelse af udødelighed og formåen i livet har lidt et stort knæk!

Dette fører direkte over i en form for meningsløshed, hvor vi kan undre os over, hvorvidt livet i absurd forstand skal ende på grund af en virus! Det forekommer uoverskueligt at skulle forholde sig til med en meningsfuld begrundelse og argumentation.

Eksistentielt har vi at gøre med en synlig manglende bevidsthed og forstand for at kunne forklare livets fænomener. Derfor kan det som menneskelig bevidsthed også være under stor forundring, at magthavere ikke formår at etablere nogle rammer under hvilke vi i langt højere grad kan søge sikkerhed inden for.

Det er givet, at denne magt er tilranet på mere eller mindre konventionelle måder, men det kan undre, at menneskeheden til stadighed sætter sin lid og tillid til sådanne mennesker.

Når USA’s præsident nedtoner krisen, trods hans eget lands yderst kritiske omstændigheder, og udtaler, at kun ældre, kvinder, demokrater og “kyllinger” går med maske - “rigtige” mandfolk går ikke med maske - ligger der en provokation af ufattelige dimensioner i en sådan udtalelse! Og vel er det hans hensigt, men hvor har vi tilliden! Vores frihed er blevet indskrænket og på flere områder også berøvet.

Fastlagte sikkerhedsregler skal sikre, at smitten ikke spreder sig, hvorfor vi ikke kan udfolde os, som vi ønsker. Det er både en fysisk og mental begrænsning, som dækker over vores frihed! Vores handlemønster under disse forhold reducerer også vores udfoldelser som menneske i en grad, som på sigt betyder, at vi som enkeltpersoner kan udvikle ændringer af vores egenskaber og derfor også personlighedstræk, hvilket er forårsagedet af netop den indskrænket frihed!

Grundlæggende kan denne udvikling og under de nuværende omstændigheder og de følgevirkninger som opstår, betyde en langt højere grad af ensomhed.

Det være sig den direkte form i forhold til manglende samvær med sine medmennesker, en følelse af uforløst livsbekræftelse - men også en grundlæggende eksistentiel ensomhed, ved netop det paradoks at stå alene og være forsvarsløs i forhold til eksterne omstændigheder, hvor ingen synes at have en løsning, overblik eller formåen til det yderste af menneskets evner!

Det kan i sig selv fremkalde en angst, hvor eksistensen “står alene” uden at kunne finde svar!

Angsten for angsten og hvad der måtte være imellem!

Da nogle lande letter begrænsningerne for coronavirus, bemærker eksperter inden for mental sundhed et voksende fænomen; angst for livet efter lukningen af samfundet.

Uanset hvorvidt du normalt lider af en invaliderende angst eller ej, vil det være de færreste, som ikke i disse tider kan opleve grader af angst i forbindelse med genåbning af landet.

Der vil for alle ligge en angst i, hvad ophævelsen af diverse regler vil betyde for vores sundhed.

For de fleste har lukningen af samfundet betydet kampe af mere eller mindre sårbar karakter, og usikkerheden ved en genåbning vil danne grobund for yderligere spekulationer og for de fleste også angst for, hvad fremtiden vil byde og hvad det betyder, når vi skal vende tilbage til vores tidligere liv.

Når man har været isoleret, vil det for de fleste være en anderledes og mærkelig følelse at skulle bevæge sig ud i samfundet med en bevidsthed om at skulle tage de fornødne forholdsregler.

Det gælder således om både at forberede sig fysisk i forhold til Sundhedsstyrelsens regelsæt, men også mentalt at være forberedt på denne nye situation.

Du mister måske din tillid til at gøre ting, som du ikke har været nødt til i et stykke tid, og hvor du samtidigt skal være opmærksom på, hvorvidt du kan foretage og agere på samme måde som tidligere med højde for de nye regler. Det kan og vil være belastende mentalt for os alle.

For nogle vil det personligt muligvis ikke danne grobund for nærmere overvejelser, men i betragtning af, at der skal udvises hensyn over for ens medmennesker, betyder det opmærksomhed og omtanke hos alle.

Arbejdsmøder, offentlig transport, personlige kontakter osv vil hele dagen danne basis for en skygge ved tanken om infektionsrisikoen.

Det er forandringer både af sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske overvejelser, som vi skal vænne os til på meget kort tid. Og før vi har fundet et fælles fodfæste, smitten er kommet under kontrol og samfundet er kommet i gang på ny, vil det være en stresset og mental belastende periode for alle.

Perioden med isolation har mere eller mindre fungeret som en kokon, hvor vi blot har fokuseret på sikkerheden for ikke at blive smittet.

Det har fungeret mere eller mindre som et tilflugtssted og for mange kan det have betydet, at situationen trods alt mere eller mindre har været under kontrol for den enkelte. Men ved en åbning vil vi alle blive udsat uden tilstrækkelige spilleregler og da menneskets temperament er forskelligt, vil det udarte sig på en både usikker og uberegnelig måde. Isolation og frygt for spredning af smitte er således et psykologisk fænomen, da det i høj grad er folks adfærd, hvor meget smitten vil sprede sig.

Derfor er det også af største betydning, at kommunikationen omkring retningslinjerne er tydelige samt, at det ikke findes acceptabelt, såfremt nogle vælger ikke at følge disse.

Retningsreglerne skal være tydelige for at berolige menneskets sind og dermed undgå for megen tankemylder, som i sidste ende skaber en angst som kan være opslidende i længden.

Angsten for at blive smittet, vil således skabe både panik samt en adfærd for undgåelse af flere handlinger, simpelthen for at komme uden om en sådan coronavirus-angst!

Motivationen for denne angst er således ikke udelukkende at undgå visse situationer for at forhindre panikangst, men er en generel angst for simpelthen at blive smittet.

Hvordan du kan håndterer coronavirus-angst

Uanset om du allerede lever med en angstlidelse eller har oplevet angst for første gang på grund af pandemien, er der ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv med at tackle genåbningen og den uundgåelige omjustering, der skal finde sted, når restriktionerne er ophævet.

Du skal forberede dig både på en fysisk og mental måde, og ikke forvente, at du kan vende tilbage til dit normale liv på en enkelt dag.

Vær ikke hård mod dig selv, hvis du har svært ved at komme tilbage i en rutine. Såvel som etablering af en rutine ved en isolation tager tid, vil det også være svært at vende tilbage, når samfundet åbner med flere ubekendte.

Når vi bevæger os ud af denne isolation er det såvel en fysisk som mental proces, hvilket kan føre til en sensorisk overbelastning på grund af anderledes stimuli og en bevidsthed på overarbejde for at overholde div regelsæt.

Vær derfor blid ved dig selv, overhold de udstukne regler og sørg for et hvil, når du vender hjem eller til dit endelige bestemmelsessted.

Såfremt du virkelig kæmper med angst og du føler, at denne er blevet øget i denne periode, skal du opsøge din læge og ikke stå med dette alene. Det vil kun forværre din situation i længden såfremt du ikke får hjælp i tide.

Tal med din familie, venner og andre du kan betro dig til, fortæl om dine bekymringer og find løsninger i fællesskab.

Pas på dig selv og sørg for om muligt at spise, sove og træne, således at din mentale tilstand stabiliseres og bliver modstandsdygtig.

Mange oplever angsten mere eller mindre og for de fleste vil denne forsvinde, når vi har gennemlevet en periode, hvor vores daglige rytme er etableret som rutiner.

Du har måske etableret nye værdier under isolationsperioden og vælger måske i fremtiden helt at afholde dig fra visse ting.

Prøv at leve simpelt uden for mange nye tiltag!

Hvis du for eksempel ikke ligefrem er elitesvømmer eller har for vane at gå i svømmehallen, er der ingen grund til at starte på dette indtil videre.

Sålænge det er en snigende virus, hvor du kan være smittet i op til to uger, før sygdommen bryder ud, vil du risikere at overbelaste dit sind med tanken om, hvorvidt du skulle være blevet syg.

Hold derfor fast i de mest nødvendige rutiner og bevæg dig langsomt ud i samfundet efterhånden som de forskellige risikogrupper bliver åbnet og du dermed langsomt kan udvide dit handlingsmønster.

Og sidst men ikke mindst - glæd dig til den fest eller sammenkomst i fremtiden, hvor vi igen kan mødes og tale om, hvor angste vi alle har været i denne tid, og hvordan vi i fællesskab er kommet videre.

Mediernes værdi og magt i fremtiden!

Medierne er den styrende autoritet i nutidens samfund! Ingen tvivl om dette og således vil det (muligvis) også være i fremtiden!
Derfor er det også ynkeligt at være vidne til, hvilke værdier de sætter på dagsordenen i form af artikler, kommentarer osv.

“Dronningens middagsmad torsdag aften!”

“Kronprinsen har været til frisøren!”

En selfie af Kronprinsesse Mary uden øjen make up - flot!

Det er Tordenskjolds soldater som præger mediebilledet, som det altid har været! Men skal det fortsætte, når der ikke er tale om mere dybdeborende journalistik -måske for stort et ord at bruge i denne sammenhæng.

Det må siges at henvende sig til et publikum, som man betragter som ignoranter og som værende uden synderlig omtanke eller refleksion.

Til dette kan naturligvis påtales, at det er en form for nyhedskanaler, hvorfor hver enkelt kan søge mere dybe og eftertænksomme nyheder/artikler andre steder!

Ja, dette er korrekt, men set ud fra den for alle berørte ufrivillige situation, hvor det handler om liv og død, virker den slags nyheder absurde og patetiske. Umiddelbart uforståeligt, at de involverede vil medvirke til dette!

Vi lever i en tid, hvor eksistentielle værdier står på spil, hvor vi alle står over for uvante tvivlspørgsmål og på bedste vis må gebærde os igennem tiden - med eller uden for store afsavn og for nogen også sorg. I en sådan situation ville det være relevant, såfremt medierne valgte at fokusere på nyheder, tekster, hvor vi kunne bruge hinanden, udveksle ideer, værdier, betragtninger og støtte hinanden i langt højere grad.

Artikler, som kunne berøre os alle mere eller mindre!

Hvilke overvejelser har man som forældre ved at sende sit barn i institution, hvad tænker du om dit job i fremtiden, hvordan oplever du at være ansat i en højrisiko stilling, har du ændret forbrugsvaner, ændret personlighed, er du kommet tættere på din partner og opdaget nye sider, hvad får du tiden til at gå med osv. osv.

Alle emner som i et mere eller mindre tilgængeligt sprog kunne være af interesse for de fleste og således bruge medierne til en kommunikation, som kunne berettige deres “magt” i nutidens samfund.

I dag efterlader vi i stedet et billede til næste generationer om, at vores fællesskab og interesser var “tomme” og uden betydning for de overvejelser vi stod over for som enkelt individ! Den frygt og angst kan og vil komme til at præge mange mennesker i fremtiden og den er ikke blevet lettet ved at føle et fællesskab af det tunge!

Okay, vi har fået fællessang, men det skal jo ikke stige os til hovedet! En tanke skal i den sammenhæng gå til de arme beboere i for eksempel en ejendom i byområderne, som dagligt skal stresses ved at høre på høj musik i baggårde, foranlediget af personer, der føler sig berettiget til noget sådan, da fællessang mere eller mindre er blevet et nationalt symbol, der ikke må påtales eller røres ved, da det skaber fællesskab!

Givet er det, at vi kan få for megen information om covid-19 og eksperterne udtaler desuden, at du rådes til at søge information om dette to til tre gange dagligt for ikke at blive for psykisk påvirket!
Men der er tale om yderligheder Og spørgsmålet er, hvorvidt medierne på sigt kommer til at lide under denne manglende indsigt i danskernes eksistens, som har berørt os alle og i hvor høj grad vi vil lade dem være styrende for at sætte dagsordenen, sålænge vi bliver betragtet som værende intellektuelle letvægtere!

Giv tid og tænk efter!


Vi lever i en periode, hvor vi i fremtiden vil opdele vor tid som værende før og efter denne Coronatid.

Ingen tvivl om, at det tidsmæssigt vil være en pejling og stadfæstelse samt samfundsmæssigt vil komme til at præge vores kultur og adfærd i fremtiden.

Umiddelbart ved starten af en sådan krise vil mennesket gribe til nødforanstaltninger, simpelthen blot for at overleve. Men på sigt vil det med denne situation komme til at præge vores liv på en stribe områder.

Ved nærmere eftertanke oplever vi hjælp, forståelse og opblomstring fra en lang række områder, som vi mere eller mindre har taget for givet i hverdagen. Det omvendte er desværre også tydeligt, at kedelige tendenser, adfærd og udnyttelse af værdier kommer i fuldt flor til ren udnyttelse. Det kan man kun skamme sig over!

Imidlertid kan det for den enkelte også betyde en refleksion over, hvilke ting vi tager for givet i livet, hvordan vi hver især har levet vort liv indtil dette angreb, hvilke prioriteter vi har haft både med hensyn til tid og indhold.

Nu, hvor de fleste har mere eller mindre fået tiden forærende, kan det have betydet, at vores rækkefølge for fremtidige prioriteter er blevet ændret?!

Vi har på tæt hold, midt i vores ellers travle og til tider kaoslignende og frustrerende samtid, fået konstateret menneskets dødelighed!

Det kan for rigtig mange betyde, at den enkelte måske i et retrospektivt lys ønsker at skabe mere fokus på de nære ting, de bekræftende og eksistentielle dele i livet?!
Vi lever ifølge eksperterne i den første bølge af denne virus! Bølge nr to forventes i efteråret og indtil videre forudses endnu en bølge i foråret 2021, hvorfor vi fundamentalt som samfund både må tage dette hensyn samt indstille os på en anden levevis med andre værdier!

Giv tid og tænk efter!

Læg fløjten i lommen, Lars!

Denne opfordring er rettet til tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen! 

I flere tidligere portrætudsendelser under hans tid som statsminister, har han tydeligt givet udtryk for, at landet kunne ledes mere eller mindre med et skævt grin, venstre hånd i lommen, mens han  fjøjtende er gået op og ned på gangene.En udfordring som landets øverste civile embedsmand  synes ikke at have været synderlig stor for ham! Måske ej heller stor nok til at han har kunnet bevise sit værd, for det virker ikke som om de store poster inden for dansk erhvervsliv banker på hans mail-post!

Derfor har han rig mulighed for at henvende sig i pressen med sin uforbeholdne mening omkring den nuværende statsministers håndtering af Coronakrisen!

Ak ja, hvor er det dog letkøbt at være bagklog i ordets dybeste betydning. For kritikken hagler ned over den nuværende regerings måde at varetage denne for ingen andre afprøvet opgave. Men det holder ikke Lars tilbage! Han henviser til hans demokratiske ret til at udtale sig og forlanger at blive taget seriøst! Man kan levende forestille sig, hvorledes han som statsminister ville forholde sig til denne tilgang!

Uagtet politisk tilhørsforhold i dagligdagen og når det gælder om i første omgang at redde menneskeliv, kan man med sådanne reaktioner på højrefløjen udelukkende prise sig lykkelig over, at det er en socialdemokratisk regering vi har siddende i denne tid!

 

Det handler også om mental sundhed!

Vi lever i en tid, hvor menneskets psyke bliver sat på en svær prøve.

Særdeles ekstroverte personer, hvis energi får ny næring ved kontakten med andre mennesker, kan udvikle reaktionsmønstre, som er mindre hensynsfulde, når de er tvunget til denne sociale distancering.

Vi ser det blandt andet i forbindelse med landets krisecentre, som melder alt optaget!

Omvendt kan mere introverte personer, måske i højere grad affinde sig med dette påbud. Ikke desto mindre kan det hos denne mennesketype danne grobund for mere tid til bekymrende tanker, da isolationen er ganske ufrivillig.

Samlet betyder det overordnet, at vi skal -udover at passe på hinanden - huske på, at vi skal stå dette igennem med respekt og hensyn overfor de forskellige adfærdsmønstre vi hver især udviser!

Sundhedsstyrelsens påbud handler om fysisk kontakt og dermed fysisk sundhed ! Men vi skal desuden være opmærksomme på den mentale sundhed, idet vi både i nuværende situation, men også på længere sigt vil være påvirket af den tåge, som ligger over os.

Uanset graden af psykisk sårbarhed, vil ingen kunne føle sig foruden at være ramt, spørgsmålet er blot hvor meget og hvordan det udtrykker sig! Når vi føler os ensomme eller overvældede af den situation, vi er i, kan vi let falde i fælden med følelsesmæssigt at distancere os fra andre.

Både for de mennesker, som fysisk er alene, men også for dem, som er sammen med andre, kan der opstå en form for følelsesmæssig isolation, som kan betyde, at presset for den enkelte på et tidspunkt bliver for stort, og i sidste ende vil blive udløst på en uheldig måde – enten i form af konflikter eller generelt raseri grundet en generel følelse af magtesløshed.

Derfor kan det være vigtigt at øve følelsesmæssig forbindelse – både til dig selv og dine nærmeste. Vi er også nødt til at huske, at det at være fysisk alene ikke behøver at betyde, at vi føler os mentalt alene. Vi kan indse dette ved at øve os følelsesmæssigt forbundet ved at huske ting, vi har gjort med andre i fortiden.

Dette kan være handlinger af venlighed, som folk har gjort for os, eller handlinger af venlighed, vi har gjort for andre.

Vi kan også føle os mere forbundet med mennesker ved at tage os tid til at tænke over, hvem vi holder af og hvem det er vigtigt for os at passe ekstra meget på. Dette kan være en lille gruppe mennesker tæt på dig eller bredere.

Ved at anerkende vores pleje for andre og tage os tid til at tænke over dette, kan vi føle os mere forbundet med andre.

Forbliv praktisk talt forbundet

I dag er det ikke svært at holde forbindelsen med andre ved lige. Heldigvis kan vi med videoopkald, beskeder, e-mail og telefonopkald føle os meget tættere på vores nærmeste og kæreste, når vi er socialt distancerede.

Det er derfor vigtigt at vi bevarer kontakten med hinanden på denne måde og dermed skaber håb hos hverandre i denne tid. At gøre dette til en vane på længere sigt, kan være en opfordring til alle.

Desto mere åbne vi er omkring vores tanker, desto mindre bærer det enkelte menneske alene af bekymringer, hvorfor vi skal tale om dette!

Den angst, som mange givetvis bærer på i denne tid, vil hos psykisk ustabile mennesker kunne få ekstra grobund og danne grundlag for svære tider med udsving i flere bekymrende retninger.

Derfor er det vigtigt at bevare fokus på de tanker, som i højere grad kan være opbyggende fremfor nedbrydende. At komme ud af negative spiraler, som kan være sværere og sværere at komme ud af, desto længere tid, de får lov til at styre sindet.

Selvrefleksion kan i denne sammenhæng være nyttigt – det gælder for alle!

Tænk over dit reaktionsmønster, over din nuværende situation og hvordan du bedst kan planlægge dit døgn uden at opleve for store udsving i din psyke.

Brug tiden på at tænke måske nogle af de store tanker i livet, dem, som du sædvanligvis ikke har tid til at tænke igennem uden at skulle gå for meget på kompromis.

Tænk over, hvad denne situation gør ved dig på nuværende tidspunkt og hvordan du vil forholde dig til livet i fremtiden!

Forklar evt. dine børn om situationen, alt efter alderstrin og modenhed, men uden at de får sat en skræk i livet og frygter fremtiden.

Desuden vil det være opbyggende at planlægge, hvad dine planer er for fremtiden.

Det kan være alt fra opstillede mål til en ny livssituation generelt – vigtigt i denne sammenhæng er det imidlertid, at du mentalt ”løfter” dig over denne tid og undgår at gå i panik på grund af en total magtesløshed – det skylder du både dig selv og dine medmennesker.

Pas dig selv for andres skyld!

Umiddelbart synes der at være sket en ændring i udviklingen af den nuværende situation!

Efter statsministerens og dronningens taler til nationen, lyder budskabet dels at passe på sig selv, men i særdeleshed af hensyn til vores medmennesker.

Det må synes at være op til den enkelte, hvor meget vedkommende vil tage sine forholdsregler, MEN budskabet er klart, gør det for andres skyld. Muligvis du er sund og rask, og dog kan du bære smitten videre til andre, som ikke kan tåle at blive syge.

Vi står som samfund over for en prøve, idet vi ganske uvant skal til at tage hensyn til fællesskabet og ikke udelukkende til os selv!

Det har vi det imidlertid svært ved!

Hamstring er et tydeligt eksempel på en egoisme, hvor den enkelte ikke har tanke for andre.

Det fordrer en omvendelse at skulle udvise samfundssind og lignende tilfælde, hvor dette har været aktuelt, er givetvis kun sket i forbindelse med krig, hvilket de færreste af os har oplevet!

Det spinkle håb, som vi alle nærer, kan udelukkende bæres oppe ved, at vi viser dette samfundssind og fælles hensyntagen. Alt andet er udtryk for egoisme og er respektløst!

Det gælder derfor om at passe på sig selv - om ikke andet for at vise hensyn over for dine medmennesker.

Tanken om at have smittet et andet menneske, kan være ganske nedbrydende for ethvert menneske!

Og lad dermed være ment, at trods statsministerens “pæne” henstilling til at droppe middagsselskaber, være et klart No go!

Alle vil alligevel bruge store dele af tiden ved sådanne sammenkomster til at tale om epidemien, og hvilken nytte har det? Det vil alligevel være befængt med dårlig samvittighed!

Det handler derfor om, at udvise næstekærlighed på afstand.

For de fleste af os tør vi ikke tænke de værste scenarier igennem omkring udviklingen af denne situation, hvorfor vores tanker bør aflastes og fokusere på andre ting.

Det kan i denne sammenhæng være nyttigt at meditere for at rense hovedet, at arbejde med åndedrætsøvelser for at panikken ikke spreder sig osv.

Men det handler også om at passe på os selv, således at vi ikke hverken kommer til skade eller blive syge af andre årsager. Dermed undgår vi at belaste sundhedspersonalet på landets sygehus!

Styrk dit immumforsvar ved for eksempel at tage et par citron/ingefær shots i løbet af dagen, luft ud i hjemmet og hold hjemmet rent. Istedet for at betragte denne “venteperiode” fra hånden til munden med sporadiske tiltag for at underholde blandt andet børnene, kan det være en oplagt måde, at familien kommer tættere og lærer hinanden at kende.

Tal med dine børn, lav lektier eller andre hjemlige sysler med dem og opbyg dagen med faste gøremål.

Lav mad ud fra de fødevarer I har i skabe, skuffer, kummefrysere osv. og lad det blive en sport at se, hvor meget anderledes mad, I kan kokkerere.

Vi skal have flyttet fokus fra mangler til muligheder, således at samfundet kan fortsætte på lavt gear, men uden nedbrud i en grad, hvor vi får svært ved at genetablere den normale drift efterfølgende.

Et håb i dette kunne være, at vi i fremtiden får etableret en ny form for fællesskabsfølelse, hvor vi alle oplever, at vi kom igennem denne periode ved fælles hjælp.

Hvor mange skeletter er der ellers  slottet?

Der er en række kongelige skandaler, som i denne tid nyder godt af den megen pressedækning af Megan og Harrys exit fra det engelske kongehus. Det gælder naturligvis selvsammes onkel, prins Andrew, hvis ry og rygte fik en ordentlig omgang på grund af sexskandaler i slutningen af 2019, det gælder den tragiske hændelse i det norske kongehus med Ari Behns selvmord, men det gælder også vort eget kongehus.

Kronprinseparrets ejerskab og udlejning af en skihytte i Verbier, har da fået en smule dækning, men denne sag kunne og vil udvikle sig til langt mere, såfremt der ikke er en fagkyndig kommunikationsrådgiver hos kongehuset, som udtænker en strategi for, hvordan der kan rettes op på denne uheldige udvikling.

Selve sagen har og vil kunne udvikle sig, ikke mindst set i lyset af, at den er lige på kanten af, hvad der kan forsvares fra kongehusets side af.

Det vil kunne skabe præcedens, og såfremt Kronprinsen vælger, i hans sædvanlige kejtet kommunikationsform, at slå det hen ved henvendelser om dette spørgsmål, vil der blive boret yderligere i sagen. Han burde vide bedre, som en kongehus ekspert også udtalte forleden.

Sagen danner naturligvis grobund for lang række øvrige spørgsmål, som eksempelvis: hvordan har dette kunne være skjult i så mange år, hvor meget har de tjent på udlejning og ikke mindst finder der andre lyssky forretninger sted med køb, salg og udlejning?

Ejer de andet, som offentligheden ikke kender til og hvordan er nuværende investeringer bogført, siden det ikke har været kendt, før kronprinsen kom med en fortalelse, selvsamme sted!

Hvad kommer til at ske i fremtiden?

Det kan være svært at spå om, hvad der kommer til at ske i tiden fremover, men det kan samtidigt være både spændende og gratis at give et bud på dette. Kun tiden vil vise, hvorledes disse prognoser bliver opfyldt. Men hermed et forsøg på en sådan øvelse:

Tid - bliver omdrejningspunkt, hvor ophold i tiden, livets længde og brug af tiden bliver afgørende. Slow fast - bliver et begreb, hvor langsom handling bliver værdsat og udøvet. Tid til eftertanke, tid for liv, tid for "væren".

Det bliver moderne at være en ener, som vælger sin egen måde at bruge sin tid og sit liv på. At adskille sig fra mængden bliver afgørende.

Mental styrke får mere fokus fremfor fysisk, og hvor fremhævelse af originalitet og særpræg samt at adskille sig fra mængden bliver et udtryk for bevidst at have valgt sin egen livsform og sin egen måde at bruge sit liv på.

Der bliver et par traditioner og kulturer som danner grundlag for mentale ankre og tryghed for den individuelle opfattelse af liv og tilværelse.

Strømninger som mobiltelefoner fortsætter, men hvor den enkelte i højere grad styrer denne, set ud fra det praktiske ved denne mobile enhed, alle former for falskhed bliver erstattet af ægthed. Det være sig hårfarve, look / figur, kunstige stoffer, mad, farvestoffer, tatoveringer, plukket øjenbryn, skrigende farver,

Alle farvenuancer bliver i højere grad tilrettet og tonet til naturen.

Mad bliver enten lokale råstoffer eller pulver ved manglende tid. Job bliver specialsyet til den enkelte, flere vil ikke påtage sig traditionelle jobs, som vil blive erstattet af importeret arbejdskraft.

Iværksættere og specialistviden bliver DK's grundlag for overlevelse. Det være sig inden for IT, allokering af arbejdskraft inden for humanitære opgaver, forenkling af produktionsprocesser, hjælp og udvikling til u-lande,

Jobs kan etableres i alle fag, såfremt den enkelte selv er med til at skabe det. Organisationer udvikles ved at spørge medarbejdere om input. Fællesskab på overordnet linjer, mens personlig indsats bliver selvstændigt projekt.

Titler bliver afløst af stillingsbeskrivelsen, hvor kompetencer går forud kvalifikationer. Ingen tillid, tro eller respekt for autoriteter. Decentralisering af ansvar til kommuner fra staten nedbryder opfattelsen af fællesskab, hvorfor alle vil gøre det på hver sin måde.

Tiltroen til USA og interessen incl trends vil svækkes. Fokus vil være på det nordiske samt nye udviklingsmarkeder som Kina og Indien.

Charterferie bliver yt, personlige ferier bliver In med tid og natur som fokus. Sundhed: fysisk træning vil finde et leje, hvor mental styrke skaber harmoni for at holde dødsangsten for døren.

Større behov for at finde egne naturlige behov fremfor flertallets. Oprør mod formynderstaten omkring hvad der er bedst for hvem Spraglet livsstil i befolkningen, men spredte interesser og livssituationer, hvilket kan blive svært for den uoriginale og traditionelle.

Privat og dog med et særpræg for omgivelserne. Fællesskaber bliver ud fra andre værdier i dag.

Livssyn bliver grundstenen og ikke arbejde men mission i livet. Flere græsrodsbevægelser, som udvikler sig også i politisk retning, som danner grundlag for politiske partier.

Rastløshed (som er et levn fra institutionsbørn generationen) bliver kureret ved en tilværelse / livsstil, hvor ro kommer i fokus. Ikke udelukkende med mindfulness, men etablering af en tilværelse hvor den enkelte lægger alenetid eller samvær ind for ro.

Metoder: Familie: børn fået med udgangspunkt i kærlighed, men også ud fra gener. Gift og skilt bliver et fokus som vil fortsætte, forhold vil blive etableret ud fra venskaber, som også vil holde kontakt efter brud. Almindeligt med flere børn med forskellige partnere.

Opsplitning mellem arbejde og fritid bliver mere flydende. På grund af internationaliseringen bliver tiden flydende og du skal være til rådighed hele tiden, hvorfor almindelig arbejdstid kun kan opretholdes i forbindelse med virksomheder med brug af maskiner og produktion i øvrigt.

Kirken: Sætte den kristne tro med udgangspunkt i den enkelte. Dagens tekst ud fra, hvad det betyder for den enkelte. Bibelen oversat incl de ti bud! Præsten bliver coach og prædiker ud fra, hvad teksten kan gøre for den enkelte og troen på livet Fælles meditation i kirkerummet Musik og kulturel bevidsthed Troen på livet og dets værdier

Sygehusvæsenet: Helbredstest til den almene befolkning Serviceorgan, hvor borger selv kan vælge hvilke undersøgelser man ønsker Sin egen læge - via info fra nettet Opsplitning mellem rig og fattig - Kræftvaccine Flere helbredsproblemer med hovedpine, muskel og ledsmerter, livsstilssygdomme , psykisk sårbare til overgang med Mantra "Lever du dit liv tilfredssstillende som var det den sidste dag.'

Omformuleres! Har du haft et godt liv, hvis du døde imorgen?!" Hvad du fylder og pakker sit liv med af indhold kommer i fokus ud fra den tid du har. Alternative leveformer bliver In. Meditation for at få ro og tid til sine tanker. Bevægemønster og indsatser bliver velovervejet.

Det bliver In at have tid. At have travlt betyder, at du er dårlig til at disponere og administrere din tid og dine værdier.

Yt at følge flertallet og tilhøre normalen. Tegn på originalitet og intellekt at adskille sig fra mængden. Genbrug også i produktion bliver DK kendetegn.

Filosofi med tanke på tid og liv bliver afgørende Etiske dilemmaer i forhold til tradition, menneske opfattelse og værdier bliver skæringspunkter

Religion og spiritualitet bliver springbræt til individets egen livsfilosofi, manifest, mantra.

I dag spørges ind til hvad den enkelte laver (job) fremover spørges hvad den enkelte bruger sin tid på.

Fremtidsemner iøvrigt:

1.Optimering vs napercise: optimering af tid, effektivitet, hurtig når frem til målet, ekspert på kort tid, Vs Afslapning og Detox, langsommelighed Napercise og drop In silence

2 online vs offline fast and slow får brug for begge dele. Langsommelige aktiviteter som håndarbejde, Kunstterapi , jordarbejde.

3 Input til livets faser, klæde os på til disse skift vil blive et hit.

4 Den brede dannelse ud over specialistviden såsom kagekunst eller spille et instrument.

5 Sanselighed' produktion og håndarbejde, pileflet.

6 brug for at mødes med fælles interesseområder

7 Understøtte digitalt - find andre medieformer, når tiden ikke er til fremmøde.

8 Just In time vs just because betyder her og nu kompetencer over for at lære noget fordi det er sjovt.

9 Lær på farten læring på en interaktiv måde

10 Lær af dem der kan - Interesse for menensker, som kan noget og kan lære fra sig mod et menneske, som har et rigtigt liv fremfor professortyper.

11 Ryd op og bruge det vi har og opleve glæden ved finde ud af, hvem vi er som mennesker, når vi giver slip på alt det gamle.

Ak ja, tiden må vise, hvorvidt dette kommer til at passe! 

Er der en voksen til stede?

Og nu tilslutter prinsesse Marie sig gruppen af ægtefolk, som mener, at deres ægtefælle bliver urimeligt behandlet og forsmået af pressen!

Hvor synes dette patetisk, specielt fordi hun udtaler, at prins Joakim ikke lader sig gå på af denne kritik. Derfor kan det virke en anelse besynderligt, at hun offentligt har behov for at forsvare ham!

Men som han udtaler, er han ikke kommet cyklende til sin opgave, nej, og det er dine forfædre ej heller, hvorfor du skulle have mere respekt om din arv!

De færreste mennesker har samme mulighed for at leve efter din standard og indhente en luksuriøs SU i din alder samtidigt finder du det helt på sin plads at klage din nød. Det virker fuldstændigt respektløst også set ud fra din opførsel.

At blive offentligt fotograferet på natklubsbesøg efter billeder fra en begravelse, hvor I står nedbøjet i sorg, det er ganske simpelt respektløst uanset, hvor tæt knyttet I var til afdøde.

Årsagen til jeres deltagelse skal givetvis ses ud fra det faktum, at det var Caroline Flemmings far, som skulle begraves, og hun er jeres nye lejer, hvor I blev æresgæster! Ikke desto mindre vælger I at slå jer løs i nattelivet efterfølgende, hvilket givet ikke bliver det sidste vi ser af eskapader fra Jeres side, nu hvor I vil give pokker i danskerne og deres kritik og derfor har svært ved at styre jeres lyster.

Måske en kende voksenadfærd ville være på sin plads, såfremt en apanage skal kunne retfærdiggøres?!

Paradoksernes tid!

Samtiden er fyldt med paradokser!

Hvor mange aspekter af dit liv bygger på valg du reelt selv har foretaget og hvor mange er du mere eller mindre blevet styret af i forhold til dine omgivelser, dine relationer, tilfældigheder eller samfundet og den kultur vi lever i?

Havde du oprindeligt for et tiår tilbage gjort dig nogen overvejelser om, hvor megen tid du for eksempel i dag skulle bruge på de sociale medier?

Såfremt du havde fået denne oplysning på forhånd, hvorledes vil du forvente at have reageret?

Hvordan stemmer det overens med din virkelighed i dag?

Er der ting du kan gøre anderledes i forhold til, hvorledes du ønsker, at du får renset din samvittighed?

Har du god eller dårlig samvittighed, når du har enten brugt timer på disse medier uden et reelt udbytte eller, når du mere eller mindre har sendt tekster ud, som du fortryder på et senere tidspunkt?

Hvor megen efterfølgende tid bruger du på samvittighedskvaler over en adfærd, som du fortryder og i hvor høj grad vælger du handlinger ud fra en velovervejet beslutning til forskel for en letkøbt løsning?

Vi fokusere på sundhed og kan via nettet indhente alle informationer om eksempelvis dette felt, og ikke desto mindre har vi aldrig haft så mange diagnoser som i dag.

Vi får informationer om eksempelvis søvn og alligevel sover folk med en aktiv mobiltelefon som afbryder deres søvn flere gange om natten.

Tv er proppet med livsstilsprogrammer om madlavning, og ikke desto mindre køber vi flere færdigretter end tidligere, reality programmer for at vi kan få helte og heltinder, som vi kan beundre for deres underlødige holdninger, økonomi, hvor folk for åben skærm tilkendegiver, hvorledes de i en voksenalder ikke har begreb om styring af deres økonomi, hvilket er fornedrende, talentshows, hvor rollemodeller kan trækkes frem osv, osv.

Mig alene i verden!

Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det er vigtigt - især for den yngre generation - at sammenligne og opnå sympati, at blive målt og vejet i forhold til gruppen.

Frygten for hele tiden at skulle efterleve disse høje forventninger og det pres som ligger på den enkeltes skuldre, kan udvikle sig til en sygelig angst for ikke at være god nok og slå til som menneske.

Det skaber stress, lav livskvalitet og en frustration over, hvorledes det skal gå på sigt, for de unge, som er nået til at tænke på den lange bane. Mistrivsel, angst, stress og uro er dominerende hos menneskeheden i dag, og det faretruende i dette faktum er, at det primært findes blandt den yngre generation.

Dette har en selvforstærkende virkning, idet de ældre, voksne generationer føler en bekymring over dette, hvilket isolerer sig til at være en proces med en vekselvirkning af stress og angst, idet bekymringer over fremtiden måske ikke gælder for det enkelte, men på vegne af et andet menneskes liv og fremtid.

Så længe vi som samfund ikke længere har faste grundlæggende værdier, normer og strukturer, som vi kan læne os op ad, samt noget at tro på og være fælles om, kommer den enkelte til at stå meget alene i sin bekymring over fremtiden.

Dette forstærker den individualisering, som allerede i dag har fundet sted! Den enkelte står mere eller mindre bevidst og efter eget ønske alene med sin bekymring eller angst. Det betyder, at det bliver alles kamp mod alle og den mindste enhed er mig, og dette bliver til mig, mig, mig.

Vi hverken tør eller tror på fællesskabet.

Vi mister evnen til empati og får et endnu mere udvendigt og ligegyldigt forhold til hinanden. Praktisk betyder dette og kan ses ud fra det faktum at vi lever i en brug og smid væk kultur, hvor det ikke berører den enkelte, hvorvidt ting er holdbare, brugbare eller værdifulde, såfremt det ikke passer ind i den enkeltes liv/hverdag.

Vi vægter ikke at holde fast i traditioner, og såfremt dette kommer i fokus, bliver det primært via medierne blæst op til at skulle udfylde perfekte og identitetsløse rammer, som på forhånd er dømt til at mislykkes for den enkelte.

Vi formår ikke at vægte og sætte pris på de dele af vores kultur, som blandt andet vores tro bygger på, som kan være med til at etablere stolper og milepæle for det eneste menneskes liv, som holde- eller fixpunkter i livet.

En forringelse af vores kulturarv, vores almindelige omgang og respekt for andre mennesker samt en styrket individualisering betyder endvidere, at vi vægter og inddrager kun de elementer og dele i vores liv, som er til fordel for den enkelte.

Når det begynder at blive vanskeligt, når der kommer modstand eller tingene ikke fungerer, vælger mange at kassere det i jagten på selvopfyldende tilfredsstillelse. Vi ser det i forhold til parforhold, arbejde, studier og så videre.

Dette betyder blandt andet fra samfundets side, at for at fastholde en højere grad af disciplin og tilknytning samt kontinuerlighed for flertallet, vælger man overordnet at slække på kravene til den enkelte.

Det er ensbetydende med, at den enkelte ikke bliver udfordret tilstrækkeligt, hvorfor der etableres en utilfredshed, som ikke bliver erstattet.

"Satan og helvede!"

Kender du den type mennesker, som - for eksempel i forbindelse med fysisk arbejde - sender en strøm af forbandelser og eder efter sig.

Som bliver ophidset, når tingene går skævt eller som generelt har et behov for at synliggøre over for omverdenen, at nu står de med en særdeles vanskelig og udfordrende opgave, som kræver mandsmod og særlige kvalifikationer.

Årsagen, til disse verbale udbrud tilhørende mere eller mindre aggressiv adfærd, skal være usagt, men der kan naturligvis gives et par bud, når man går længere ned i situationen. I virkeligheden kan man have en formodning om, at vedkommende ønsker at synliggøre overfor omgivelserne, at det er en særdeles svær opgave - lige fra at støvsuge eller lave mad, og hvad der måtte være af forhindringer i forbindelse med dette!

En udfordring som i afsenderens optik fordrer særlige evner og indsats, hvorfor der verbalt skal lyde disse ukvemsord og forbandelser.

Således kan det drages, at afsenderen mener, at omgivelserne bør værdsætte denne, idet opgaven tilsyneladende er svær!

Ja, det kan jo ske for os alle, at vi rammer en karm, når vi støvsuger, men det er ikke alle, som skyder eder eller højlydte forbandelser efter sig.

Naturligvis har det noget at gøre med temperament, men dette synes fra afsenderen ofte at sende signaler om, at det går galt trods en stor selvsikkerhed! Og det er jo netop det, der ikke forefindes.

Det er et mislykket signal om, at her kommer den store og stærke opgaveløser, som fordrer, at omgivelserne skærper opmærksomheden på vedkommende, fordi en uoverskuelig opgave skal lykkes!

Derimod er der tale om en person, som efterlyser opmærksomhed, hvorfor diverse eder og forbandelser er et nødskrig om at få og være i fokus! Det kan blive en rigtig dårlig vane med den slags negativ energi og i særdeleshed, når børn er involveret.

De danner rollemodeller og finder det til at begynde med “stærkt” og voksent at forbande tingene, når ting går skævt. Men det ligger en dæmper på energien og såfremt omgivelserne ikke har mulighed for at gå væk fra disse, eller skærme dem af, kan det være nødvendigt at forholde vedkommende til dette.

Muligvis tingene går galt, alt kan gå galt, og der kan være et utal af årsager til at brokke sig.

Imidlertid kan det være hensigtsmæssigt at forholde sig til de ting, som man selv kan gøre noget ved og lade resten ligge! Og såfremt det er et spørgsmål om en overskydende energi i form af vrede eller aggression, køb en boksebold og slå til den eller i en pude, til alle aggressionerne er kommet ud og raseriet er ude.

Men at skabe opmærksom på sin person, hver gang man skal bidrage med eksempelvis praktisk hjælp, og lade dette ske med diverse forbandelser og eder - det er ynkeligt!

Fri os fra smerten!

På mange måder er vores nuværende samfund sat sammen for at undgå så meget smerte som muligt.

Hvad enten det er ny teknologi, nye medicinske eller farmaceutiske fremskridt, eller selvhjælpsindustrien; alt er med henblik på at gøre vores liv lettere, enklere og mere skræddersyet til vores individuelle behov.

Selv navnene på produkter som iPhone (Den bogstavelige mening af "i" er "jeg", altså "jeg telefon") og iPad indikere en sammensmeltning af produkt og person.

Men spørgsmålet forbliver, om hele denne undgåelse af smerte og stræben efter fornøjelse virkelig gør os lykkeligere eller mere modstandsdygtige?

Selvfølgelig har nye teknologiske og medicinske fremskridt hjulpet millioner af mennesker til at komme ud af fattigdom og overvinde sygdom, men i det store og hele er vores sociale niveau af glæde ikke steget.

Faktisk har forskning vist, at brugen af sociale medier som Facebook er korreleret med depression og manglende glæde. Andre studier har vist, at der er en vis vækst i niveauet af glæde, når folk kommer ud af fattigdom, men materielle besiddelser ud over dette gør ikke den store forskel.

Har du nogensinde spekuleret på, at nogle mennesker kun gennemgår en livsændrende krise for kun at komme ud på den anden side stærkere og mere i fred med sig selv, mens andre falder fra hinanden og kæmper for at fortsætte?

Det er svært at forudsige, hvem der kommer ud af en tragedie som en Phoenix fra asken, og som vil have brug for al deres styrke, bare for at holde deres hoveder over vandet. Vi håber alle at være i den første kategori, men det er svært at vide, hvordan vi vil reagere på en katastrofe eller krise, der får os til at stille spørgsmålstegn ved alt, hvad vi troede, vi vidste.

En psykologisk teori har til formål at præcisere, hvordan sådanne transformationer forekommer, og hvilke typer mennesker der sandsynligvis vil udnytte en sådan mulighed for vækst: teorien om positiv nedbrydning.

Ordet "positiv desintegration" kan forvirre dig - ordet bruges normalt til situationer, hvor noget opløses helt, brændes til aske, vaskes væk ved tidevand eller fejes ind i ingenting af en stærk vind.

Dette ord er imidlertid nøglen til teorien. Ifølge udvikleren af denne teori er det, når tragedien rammer, og vores tidligere følelse af selv eller identitet fjernes som blade på en brise, at vi er i vores største vækstpotentiale.

Når vi begynder at stille spørgsmålstegn ved ikke kun det, vi ved, men hvem vi er, er vi i stand til at samle de stykker af os selv, vi vil beholde, forlade dem, vi ikke gør, og konstruere en ny identitet, der er autentisk til vores sande selv.

Det er de samme spørgsmål, som bliver stillet!

Hen over sommeren har jeg valgt at repetere og genlæse biografier om de vigtigste filosoffer, vi har haft i den vestlige verden gennem tiden - lige fra Sokrates til Ole Fogh Kirkeby.

Endnu en gang er det spændende at læse om, hvilke spørgsmål disse mænd - for det er primært mænd - har stillet til livet og hvilke perspektiver de har valgt for at give svar på disse spørgsmål. Det giver naturligvis anledning til om muligt endnu flere spørgsmål og efterhånden færre og færre svar.

Een ting som overordnet må konstateres er, at det er faktisk de samme spørgsmål, som de stillede og gav deres svar på - men som stadig i dag er spørgsmål vi mennesker stiller til livet!

Det giver naturligvis anledning til først og fremmest at konkludere, at nutidens filosoffer faktisk står med et rigtig godt grundlag for videre tænkning, idet de har mere eller mindre arvet et stykke arbejde, som deres forgængere har givet adskillige bud på! Imidlertid kan det undre mig, at det hører til sjældenhederne, at vi hører fra disse mere eller mindre uddannede fagfolk. Det sker yderst sjældent, at for eksempel bøger udgives med filosofiske betragtninger, som er læsbar for også personer, som ikke er udlært inden for dette felt.

En enkelt undtagelse er dog Jakob Holms bog “Meningen med det hele - Om at være, elske og dø” som udkom sidste år. Et frisk forsøg på at skrive jordnært og i et forståeligt sprog, om mange af de overvejelser, de fleste af os tænker over fra tid til anden. Imidlertid valgte Holm at drage adskillige sammenligninger til kunstens verden i form af eksempler fra både film, teater og musik, og da min viden inden for kunst ikke er tilstrækkelig grundig, mistede jeg interessen midt i bogen.

Anderledes og i forlængelse af mit studie omkring filosofihistorien, hvor jeg primært interesserer mig for eksistentialismen, hvilket den opmærksomme læser af denne blog ikke har kunnet undgå at observere, valgte jeg bøger af nutidige forfattere inden for denne filosofi. Grundige akademiske værker, med fodnoter, som til tider fyldte halve sider af brødteksten, hvilket gjorde læsningen besværlig og abrupt og skabte kun delvise meninger.

Jeg undrer mig over, hvor sjældent vi hører eller læser fra nulevende aktive filosoffer og dette til trods for, at flere og flere mennesker stiller de åbenlyse spørgsmål, som filosofien kan give sit bud på.

Det være sig Hvem er jeg? Hvad handler livet om? Hvilken betydning har sprog og kommunikation i vores dagligdag? Osv. Osv.

I virkeligheden et område som burde blive gennemgået og studeret på samme niveau og af betydning som “dannelse” er et fag inden for det pædagogiske felt.

Jeg efterlyser filosoffer, som blander sig i debatten, danskernes liv og levned og uden udelukkende at revse de tilstande som desperate mennesker tyr til i form af selvhjælpsbøger!

Vi - og det gælder alle mennesker - vil få svar på mange af disse spørgsmål, såfremt disciplinen filosofi blev hver mands eje, hvilket gerne skulle kunne ske ved, at udlærte fagpersoner i langt højere grad var formidlere at de tanker, som tidligere filosoffer har gjort sig.

Hvorvidt disse føler sig ude af stand til at skrive til såkaldte almindelige mennesker uden for den akademiske verden, skal jeg ikke kunne sige. Jeg har dog en formodning om, at dette desværre kan være tilfældet efter en udtalelse fra en kendt filosof, som erklærede, at hovedparten af tiden med at skrive hans bøger, går med at skrive “ned” til folk!

Arrogant og ganske utilstedeligt, hvorfor jeg vælger at konkludere, at han absolut ikke forstår netop faget filosofi, idet vi alle stiller spørgsmål til livet og filosoffens fornemste opgave er at informere om, hvorledes disse spørgsmål kan besvares uden ,at det med denne viden skal stige ham til hovedet!

Tro på dine grundholdninger!

Et eksempel på dette kunne for eksempel være sundhed.

Sandheden omkring sundhed fokuserer i megen høj grad omkring det fysiske, hvorimod det mentale har mindre opmærksomhed og værdi. Igen er det medierne som værdisætter disse normer og understøtter dermed opfattelsen af, hvornår du som menneske lykkes og ikke lykkes.

Det bunder i vores evige behov for som mennesker i at opnå succes. At opnå det som i almenvellets optik udgør formen og opskriften på det gode liv. Og igen er det en samlet betragtning ud fra den social konstruerede gruppe. Det betyder, at det enecelle menneske dels fjerner sig mere og mere fra sin egen identitet og selvet, og den evige søgen i at finde tilbage til de grundlæggende ting i tilværelsen og livet søges udadtil.

Selvhjælpsbøger har gennem årtier hersket det danske og udenlandske bogmarked, for ikke at tale om indhold på Internettet.

Generelt for denne form for information er imidlertid, at det er en form, en måde, som bygger på iagttagelser fra afsender, i form af forfatteren og til modtageren, læseren, som hver især har sit værdigrundlag og baggrund, hvorfor indfaldsvinklen fra start ikke vil matche hinanden. Det er ofte en generel formel , som punktvis muligvis vil kunne passe på et gennemsnitsmenneske, men hvem ønsker at være det?!

Ofte bliver disse budskaber underbygget af enten at være udtalt eller forskningsresultater fra videnskabsfolk, eller fra respekterede autoritære religiøse personligheder som Dalai Lama, Paven og andre religiøse kendisser.

Naturligvis kan det være grundlag for inspiration og motivation ud fra sit eget afsæt til at komme videre, men den krystalklare definition vil aldrig passe ind til den enkelte.

Oveni bliver budskabet også oftest præsenteret isoleret, hvorfor der ikke er taget højde for det væld af parametre den enkelte læser står over for i forhold til den enhver tid givne livssituation. Det siger sig selv, at et begreb som lykke ikke kan, vil eller bør blive betragtet og arbejdet med, alt efter om er i en livssituation som nybagt mor og til at være pensionist.

Naturligvis kan det indeholde en række retningslinjer og gode råd om, hvordan vi som mennesker almindeligvis og fundamentalt kan og vil opfatte begrebet lykke og hvad der skal til for at opnå dette, men måden at opfatte, implementere og komme videre derfra vil være forskelligt, hvilket muligvis også er meningen. Ikke desto mindre har det en negativ psykologisk sideeffekt, idet læseren i forsøget på at arbejde med sin egen lykke efter de angivne forslag kan opleve en manglende opnåelse af værdien, hvilket kan afstedkomme en nedtrykthed ved ikke at kunne opleve og erfare en værdi af sin indsats.

Det skyldes at det er en naturlig menneskelig grundholdning, som den enkelte søger råd om udefra, i stedet for at gå ind i sig selv og på ærlig vis spørge ind til sit selv om, hvilke opfattelse vedkommende selv har omkring lykke og hvad det vil betyde for netop "mig" eller mit "jeg" at være lykkelig.

Endvidere bærer hjælp ude fra også præg af - for at skabe optimal omsætning - at love succes ved den rette måde at betragte og arbejde med begreberne ud fra de anviste opskrifter.

Dermed lægger læseren sit lid til, at såfremt dette eller hint opnået, vil den hellige grav være velforvaret, eller vejen til succes er banet! Det mås siges at være et øjebliksbillede og situation - alt andet lige.

Livet er foranderligt, og til trods for, at hjælpen også bærer præg af og giver anvisninger på, hvorledes du kan opnå dette eller hint også i fremtiden, vil det være en form for utroskab at importere denne slags holdninger værdier.

Du er åndeligt utro over for dig selv og din egen person, og har på denne måde skabt splid mellem hvem du ønsker at være og hvem du i virkeligheden er! At flere og flere mennesker søger hjælp udefra for at finde selvet i sig, ses på hele den industri af etablerede virksomheder inden for coaching, som er etableret inden for det seneste årti.

Der findes coaching inden for alle afskygninger og forhold i livet, og hvor det til forskel fra rådgivning, hvor der gives råd og vejledning, for coaching handle om at spørge ind til den enkelte med Hv-spørgsmål.

Banalt set handler det om, at du som kunde selv medbringer den vare, som du betaler penge for, og hvor coachen udelukkende har til opgave at pakke den ud!

Såfremt du vælger at skærpe din opmærksomhed, spørge ind til dine egne overbevisninger og foretage til- og fravalg kan du kanalisere din energi til selv at finde svaret på dine egne hv-spørgsmål.

At få mere tiltro til dig selv og dine grundholdninger og værdier, er derfor et væsentligt fokus, som du i længden kan skabe en større tillid til, efterhånden som du oplever at du lykkes med tingene og kan stå inde for dem.

Men det kræver, at du spørger ind til dig selv, danner dine egne overbevisninger og i forbindelse med omgivelserne også ønsker, tør og kan gå imod strømmen. Det handler om, at du er som du er og måske ikke nødvendigvis, hvad du gerne vil være i omgivelsernes optik. Det er det faktiske!

Det som du tænker, føler og gør fra øjeblik til øjeblik. Det kræver opmærksomhed, årvågenhed og et opfattende sind, og med som mange andre ting, vil du opleve, at træning og øvelser i dette gør mester! Når først du forstår og lærer dig selv at kende, finder der en langsom mutation eller transformation sted, hvor du ved at lykkes bliver nysgerrig på, hvordan denne videre proces vil udvikle sig og blive bygget ovenpå.

Du oplever måske i hvor høj grad du langsomt fjerner dig fra det fiktive billede, som omgivelserne har af idealet, og du finder på tæt hold nye værdier i din selvopfattelse og opdagelse. Det gælder om at stille spørgsmål, undres og forstå det som er.

Der finder en udvikling sted, som er frugtbar ved at det er en stadig strøm og nye opdagelser, til forskel for at søge idealet, som kun er en vej frem og hvor opskriften er givet på forhold, hvorfor der ikke finder nogen forandringer sted. Og det er netop forandringer, spørgsmål til det eksisterende, undren og overvejelser om anderledes måder, som danner grundlaget for enhver udvikling.

Det ses i forhold til alverdens udviklinger af enhver art som for eksempel i forbindelse med fysiske opfindelser. Såfremt mennesket gennem tiden ikke havde stillet spørgsmålstegn og havde undret sig samt overvejet at gøre tingene anderledes og dermed afvige fra normen, ville vi aldrig være kommet fra stenalderstadiet. Og givet er det, at de mennesker, som har stået for de store opfindelser, som virkelig har betydet noget for menneskeheden, på deres samtid har været at betragte som afvigere og originaler, som ofte er blevet udstødt af den store fælles gruppe.

Derfor! Vær din egen opfinder, grundlaget er dit sind/selv, nu gælder det om at finde ud af, hvad det indeholder og hvordan det fungerer!

Hvad betyder dyd?

I moderne dansk benyttes begrebet «dyd» som oftest som betegnelse for moralsk prisværdige egenskaber eller karaktertræk ved mennesker.

At være et dydigt menneske vil således sige, at man er et menneske, som er i besiddelse af moralsk værdifulde karaktertræk. På dansk bruges begrebet i vore dage sjældent i daglig tale, men er først og fremmest en filosofisk fagterm, der anvendes indenfor moralfilosofien.

Når dyd igennem tiden er blevet brugt inden for filosofien, skyldes det filosoffernes diskussion om, hvordan du får et godt liv.

Nogle filosoffer mener, at du selv må finde ud af dette, mens andre mener, at du får det ved at være et godt menneske og dermed følge udvalgte dyder. Aristoteles , som levede for over 2350 år siden, mente, at vi får et godt liv, hvis vi er gode mennesker.

På den anden side er Kirkegaard-traditionen, som mener, at det gode liv afhænger af, hvordan det enkelte menneske forholder sig til sit eget liv.

Dydsetikken handler om, at det gode menneske har dyder og ikke laster, og hvor dyder er det samme som gode karaktertræk, som du efterlever.

Det kan naturligvis være svært at afgøre, hvorvidt dydige mennesker har det bedste liv, men ofte har vi en tendens til i højere grad at klage over vore laster, fremfor vore gode karaktertræk.

Oveni ligger det faktum at de fleste forældre i deres opdragelse, vælger at sigte efter at påvirke deres børn til at efterleve flere karaktertræk sammenfaldende med dyder.

Dette kan desuden være ensbetydende med, at flere mennesker kan finde mange fællestræk ved de gode dyder, hvorfor vi i højere grad kan socialisere os med hinanden. Ikke destomindre oplever vi at rigtig mange mennesker vælger deres egen unikke vej til det gode liv, hvilket i høj grad må siges at være inspireret af Kirkegaard og den såkaldte eksistentialisme.

Noget sådan handler blandt andet om, at protestantismen til forskel fra katolisisme i høj grad tager afstand fra udvalgte dyder, som anvisning til det enkelte menneske for et godt liv.

Dette kan betyde, at mange mennesker er overladt til selv at finde vejen til det gode liv, hvilket kan afstedkomme og efterlade et tomrum og usikkerhed.

Du må selv erfare, hvordan du lever rigtigt og gøre de ting, som du føler er din opgave i livet.

Dydsetikken kan være en måde til at få nogle retningslinier for det gode liv ved at efterleve disse og dermed etablere følelsen af at være et godt menneske. Både i forhold til dig selv, men også i forhold til andre mennesker, hvilket dydsetikken vægter højt og er opmærksom på.

Det handler derfor ikke blot om, at du som menneske lykkes, men at du også lykkes i fællesskab med andre, hvilket er muligt i og med, at nogle dyder er relevante for alle mennesker.

Desuden vil du  kunne føle større tillid til din eksistens, såfremt du fastlægger de dyder, som du ønsker at efterleve og følge, fremfor at bruge din  usikkerhed til din eksistens ved selv at finde din plads i livet.

Overvejelser i forhold til at arbejde med sin eksistens!

Som menneske bliver vi præget hele vores liv og det selv som vi kender til og forholder os til er et resultat og denne prægning og af i hvor høj grad vi har ladet dette påvirke vores væsenskerne.

Vi er et resultat, til enhver tid, af de omstændigheder hvorunder vores liv har formet sig. Det være sig i forhold til vores holdninger, værdier, mål, erfaringer, viden osv, som alt sammen er lagret i vores hukommelse.

Denne prægning giver sig til udtryk både i form af vores bevidste handlinger samt ligger som grundtone i vores underbevidsthed og er dermed med til at skabe indholdet, kraften og værdien af vores kreativitet og intuition.

Vi er et samlet produkt af den forarbejdning som lovet har skabt indtil videre. Nogle stiller sig tilfreds med dette, men status quo i denne sammenhæng betyder ikke, at der ikke kan eller bør finde en videre tilretning sted.

Vi er omgivet af sociale relationer, samfund og prægninger iøvrigt i forbindelse med alle former for sociale konstellationer, ikke mindst medierne. Det betyder, at for at opretholde status quo skal der løbende finde tilretninger af din væsenskerne sted dels præget af omgivelserne for at være tilpasset og en del af samfundet og omgivelserne.

Omvendt vil du som menneske stå stille og i sidste ende blive betragtet som anderledes, i bedste fald, og som original og en outsider, hvilket vil være det typiske udfald og dom fra omgivelserne.

Det betyder, at vi som mennesker lever i en tid, hvor du som enkeltperson ikke kan stille dig tilfreds med dig og sit uden at skulle arbejde med denne indstilling.

Du er et produkt, som hele tiden skal produktudvikles. Det skel eller gab som ofte optræder mellem omgivelsernes krav eller prægninger og det enkelte menneskes oprigtige grundopfattelse af liv, kan og vil ofte i disse år være stort. Det skaber frustration og ensomhed, idet afstanden mellem hvad mennesket oprindeligt ønsker af sit liv flytter sig mere og mere fra omgivelsernes krav og forventninger.

De udefrakommende værdier overtages og indlemmes i højere grad i det enkelte menneskes samlet værdisæt og vi lader os i høj grad styre af de norm og trendssættende værdier, uden hensyntagen til vores egen værdi og grundholdning.

De idealer som bliver opsat bliver normgivende og findes som det eneste korrekte og kriterierne for, hvad der er korrekt og forkert strammes mere og mere op i strid med en egentlig grundopfattelse af liberalisering.

Det betyder også, at såfremt du vælger disse normer fra, vil du i højere grad blive betragtet som afvigende fra gruppen, blive holdt ude og blive betragtet som en outsider og original.

Tidligere var der i forbindelse med den sociale klasseopdeling af samfundet en naturlig opdeling for, hvor den enkelte hørte til i hierakiet. Denne opsplitning er blevet mere flydende idag, idet mulighederne i højere grad for både uddannelse, karriere og brydninger af sin sociale arv, er blevet mulig. Det er naturligvis en positiv udvikling.

Imidlertid har dette afstedkommet en anden form for opsplitning i henholdsvis den korrekte og ukorrekte levevis. Det skyldes vores behov for at have en formynderstat, hvor det synes at være myndighedernes opgave at bestemme, hvordan det enkelte menneske, her den enkelte borger i DK, ønsker at leve sit liv.

Årsagen til denne opgave tildeling kan muligvis søges i, at de generationer, som vokser op idag, i højere grad har haft en institutionaliseret opvækst. De er institutionsbørn, som har været vant til at leve under regler og krav, som er stillet af et centralt organ, hvilket er nødvendigt for at vi som sociale grupper kan fungere sammen. Det er nødvendigt med fælles spilleregler, for at få spillet til at fungere. Imidlertid fratager det også det frie intiativ og mulighed for udvikling af selvstændighed samt bevidst ansvar for denne.

Autoritetstroen har flyttet sig. Fra at være et feudal samfund til et industrisamfund, hvor politikerne og fagforeningerne havde den overordnede magt til at sætte retningslinierne for pligter, normer og værdier, er vi endt op med et institutionssamfund.

Tidligere havde den enkelte en fuld overbevisning om, at de overordnede instanser havde svaret på, hvorledes retningslinierne skulle lægges, og tiltroen til deres indsats var stor. Det var almindeligt at tilhøre et bestemt parti med en fast politisk overbevisning hele livet igennem. Idag stemmer den enkelte i højere grad ud fra, hvad der er fordelagtigt for vedkommendes til enhver tid gældende livssituation.

Opbakningen til fagforeningerne, som er de enkelte politiske værdiers udfarende organer i arbejdssammenhæng, er også dalet stærkt, hvilket igen er et udtryk for at den ike længere finder en solidarisk opbagning sted, men primært et udtryk for den enkeltes egen kamp, der dermed er blevet overtaget.

Denne institutionaliseret prægning af individet, har dels betydet, at den enkelte har været tvunget ind i gruppefællesskabet med dets retningslinier, hvilket har betydet en fjernelse fra selvet med større usikkerhed om sin egen værdi og grundholdning, samt en overbevisning om, at ansvaret for livet og dets udfordringer skal søges i hjælp udefra.

Hjælpen ses i forhold til et åbenlyst større behov for at få bogstaveligt talt diagnostiseret, hvad der er galt, når individet ikke føler, at det marcher og passer ind i fællesskabet.

Behovet for at kunne tilhøre sig gruppen, betyder en omlægning af værdier. For at leve op til de normer og værdier, som bliver etableret af medierne og over tid er frataget de traditionelle instanser, følger individet / den enkelte borger i højere grad, hvad der bliver fremhævet som "det korrekte". Et eksempel er begrebet sundhed!

Der bliver etableret normer for idealet for sundhed, medierne oversvømmes af anvisninger til dels, hvad sundhed betyder, hvorledes den opnået, hvordan det fremstår i form af idealet og såfremt den enkelte ikke lever op til dette, er du blevet dømt uden for gruppen og det fælles normsæt. Du afviger. Og dette til trods for, at du måske grundlæggende har en helt fundamental anderledes holdning til, hvad sundhed måske i bund og grund betyder for dig. Vi lader os styre i et spor, hvor sandheden bliver etableret, og hvor den enkeltes sandhed bliver tilsidesat. I en sådan sammenhæng kræver det opmærksomhed, mod og styrke at mene noget andet og have en anden overbevisning.

For at "styre" denne sandhed, træder samfundets organer til, og retningsgivende, under hvilke forhold og på hvilken måde, vi skal leve vort liv for at opnå denne sundhed. Og der er i denne sammenhæng tale om en magt, som er med til at præge normdannelsen på en måde, hvor afvigere bliver tabuerisering i en grad som betyder udskillelse og dermed fratagelse af det enecelle menneskes eget værdigrundlag og fjernelse fra selvet.

Sandheden omkring sundhed fokuserer i megen høj grad omkring det fysiske, hvorimod det mentale har mindre opmærksomhed og værdi. Igen er det medierne som værdisætter disse normer og understøtter dermed opfattelsen af, hvornår du som menneske lykkes og ikke lykkes. Det bunder i vores evige behov for som mennesker i at opnå succes.

At opnå det som i almenvellets optik udgør formen og opskriften på det gode liv. Og igen er det en samlet betragtning ud fra den social konstruerede gruppe.

Det betyder, at det enkelte  menneske dels fjerner sig mere og mere fra sin egen identitet og selvet, og den evige søgen i at finde tilbage til de grundlæggende ting i tilværelsen og livet søges udadtil.

Selvhjælpsbøger har gennem årtier hersket det danske og udenlandske bogmarked, for ikke at tale om indhold på Internettet. Generelt for denne form for information er imidlertid, at det er en form, en måde, som bygger på iagttagelser fra afsender, i form af forfatteren og til modtageren, læseren, som hver især har sit værdigrundlag og baggrund, hvorfor indfaldsvinklen fra start ikke vil matche hinanden. Det er ofte en generel formel , som punktvis muligvis vil kunne passe på et gennemsnitsmenneske, men hvem ønsker at være det?!

Naturligvis kan det være grundlag for inspiration og motivation ud fra sit eget afsæt til at komme videre, men den krystalklare opskrift vil aldrig passe ind til den enkelte.

Oveni bliver budskabet også oftest præsenteret isoleret, hvorfor der ikke er taget højde for det væld af parametre den enkelte læser står over for i forhold til den enhver tid givne livssituation. Det siger sig selv, at et begreb som lykke ikke kan, vil eller bør blive betragtet og arbejdet med, alt efter om er i en livssituation som nybagt mor og til at være pensionist.

Naturligvis kan det indeholde en række retningslinier og gode råd om, hvordan vi som mennesker almindeligvis og fundamentalt kan og vil opfatte begrebet lykke og hvad der skal til for at opnå dette, men måden at opfatte, implementere og komme videre derfra vil være forskelligt, hvilket muligvis også er meningen. Ikke desto mindre har det en negativ psykologisk sideeffekter, idet læseren i forsøget på at arbejde med sin egen lykke efter de angivne forslag kan opleve en manglende opnåelse af værdien, hvilket kan afstedkomme en nedtrykthed ved ikke at kunne opleve og erfare en værdi af sin indsats.

Det skyldes at det er en naturlig menneskelig grundholdning, som den enkelte søger råd om udefra, istedet for at gå ind i sig selv og på ærlig vis spørge ind til sit selv om, hvilke opfattelse vedkommende selv har omkring lykke og hvad det vil betyde for netop "mig" eller mit "jeg" at være lykkelig.

Endvidere bærer hjælp ude fra også præg af - for at skabe optimal omsætning - at love succes ved den rette måde at betragte og arbejde med begreberne ud fra de anviste opskrifter. Dermed lægger læseren sit lid til, at såfremt dette eller hint opnået, vil den hellige grav være velforvaret, eller vejen til succes er banet! Det mås siges at være et øjebliksbillede og situation - alt andet lige.

Livet er foranderligt, og til trods for, at hjælpen også bærer præg af og giver anvisninger på, hvorledes du kan opnå dette eller hint også i fremtiden, vil det være en form for utroskab at importere denne slags holdninger værdier. Du er åndeligt utro over for dig selv og din egen person, og har på denne måde skabt splid mellem hvem du ønsker at være og hvem du i virkeligheden er!

At få mere tiltro til dig selv og dine grundholdninger og værdier, er derfor et væsentligt fokus, som du i længden kan skabe en større tillid til, efterhånden som du oplever at du lykkes med tingene og kan stå inde for dem. Men det kræver, at du spørger ind til dig selv, danner dine egne overbevisninger og i forbindelse med omgivelserne også ønsker, tør og kan gå imod strømmen.

Det handler om, at du er som du er og måske ikke nødvendigvis, hvad du gerne vil være i omgivelsernes optik. Det er det faktiske! Det som du tænker, føler og gør fra øjeblik til øjeblik. Det kræver opmærksomhed, årvågenhed og et opfattende sind, og med som mange andre ting, vil du opleve, at træning og øvelser i dette gør mester!

Når først du forstår og lærer dig selv at kende, finder der en langsom mutation eller transformation sted, hvor du ved at lykkes bliver nysgerrig på, hvordan denne videre proces vil udvikle sig og blive bygget ovenpå. Du oplever måske i hvor høj grad du langsomt fjerner dig fra det fiktive billede, som omgivelserne har af idealet, og du finder på tæt hold nye værdier i din selvopfattelse og opdagelse. Det gælder om at stille spørgsmål, undres og forstå det som er. Der finder en udvikling sted, som er frugtbar ved at det er en stadig strøm og nye opdagelser, til forskel for at søge idealet, som kun er en vej frem og hvor opskriften er givet på forhold, hvorfor der ikke finder nogen forandringer sted. Og det er netop forandringer, spørgsmål til det eksisterende, undren og overvejelser om anderledes måder, som danner grundlaget for enhver udvikling.

Det ses i forhold til alverdens udviklinger af enhver art som f.eks i forbindelse med fysiske opfindelser. Såfremt mennesket gennem tiden ikke havde stillet spørgsmålstegn og havde undret sig samt overvejet at gøre tingene anderledes og dermed afviget fra normen, ville vi aldrig være kommet fra stenalderstadiet. Og givet er det, at de mennesker, som har stået for de store opfindelser, som virkelig har betydet noget for menneskeheden, på deres samtid har været betragte som afvigere og originaler, som ofte er blevet udstødt af den store fælles gruppe.

Derfor! Vær din egen opfinder, grundlaget er dit sind/selv, nu gælder det om at finde ud af, hvad det indeholder og hvordan det fungerer!

Vi har alle noget i glasset!

I går sendte DR2 en udsendelse under overskriften “Hvordan kan jeg slippe for min depression?”. Det var Alastair Cambell, blandt andet tidligere spindoktor for Tony Blair, som havde stillet dette spørgsmål, og som man fulgte under hele udsendelsen. Han har hele sit voksne liv lidt af depression og han undrer sig stadig over, hvorfor depressionen vender tilbage.

Han havde nogle antagelser om, hvad dette skyldtes, men var samtidigt træt af at tage medicin, efterhånden som han havde udraderet disse årsager fra sit liv.

Man fulgte hans forskellige forsøg blandt videnskabsfolk og alternative behandlere, samt fagfolks udtalelser om årsag og virkning, ikke mindst i forbindelse med behandling.

Trods årtiers forskning, er der stadig ingen, som kan give den optimale årsag og derfor også den korrekte behandling i forbindelse med depression. Men det skulle i sidste ende vise sig, at være en model i form af et syltetøjsglas, som skulle give ham den bedste indsigt i, hvordan depressionen opstår, årsager, samt hvordan han til dels selv kan holde denne for døren, sålænge han tilsyneladende har en sammensætning af gener, som gør ham mere disponeret for depression end andre.

En genforsker med speciale i psykiske sygdomme forklarede således, at vi alle har en række gener samt erfaringer fra vores liv, som fylder op i syltetøjsglasset.

Sammensætningen af disse gener kan betyde, at når en række af livets omstændigheder bliver for meget, springer glasset. Man kan ikke mindske glasset, men man kan udvide dette, således, at man bliver mere modstandsdygtig i forhold til stød og modstand igennem livet.

Det betyder, at man i form af ringe, metaforisk, kan udvide glasset for eksempel i form af kost, træning, social omgang, interesser osv., således at der skal mere til, før glasset springer og det derfor kan indeholde mere og gøre een mere modstandsdygtig.

En særdeles spændende udsendelse, som endnu engang understreger og dokumentere at forskningen på psykiske ledelser halter langt bagefter og hvor det indtil videre udelukkende er i form at et syltetøjsglas, at vi indtil videre i grove træk kan illustrerer, hvorledes for eksempel depression kan opfattes, men hvor vi er langt fra at vide, hvorledes den skal eller kan behandles tilfredsstillende!

Ikke mindst med tanke på endnu en dokumentar på DR under overskriften “Psykiatriens dilemma”, hvor det synes oplagt, at psykiatri ikke er et attraktivt område at beskæftige som med som læge, hvorfor forskning og viden inden for området halter bagefter - og dette til trods for at flere og flere mennesker i befolkningen har en psykisk diagnose!