Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Få et bedre immunsystem, mere energi og tid, spar penge, tab et par kilo - få samlet en bedre livskvalitet!

Det handler om biohacking, hvis navn primært skyldes vores teknologiske tidsalder, og som er blevet voldsomt populært.

Det forbindes oftest til mænd i fyrreårsalderen, som forsøger at opnå en bedre kondition og øget muskelmasse, men det bør ikke begrænses til det.

Biohacking er et fænomen og en tilgang til livet, der kom frem helt tilbage til 80’erne, og i dag er det for alvor blevet populært verden over. Helt kort handler biohacking om at udforske og ‘hacke’ ens egen biologi med det formål at forbedre ens livskvalitet.

De fleste af os har givetvis igennem årene forsøgt at forbedre vores livskvalitet! Ikke mindst påvirkninger fra medierne og de trends som vi bliver overlæsset med dagligt, har bevirket, at vi mere eller mindre stiller os uden for vores egen krop og i stedet forsøger at efterleve de råd og vejledninger om alt vedr vores livskvalitet.

Det drejer som om slankekure, søvnkure, reduktion af stress, nærvær, koncentration, kroniske lidelser og generelle skavanker, som hører sig til - ikke mindst i forbindelse med aldring. Imidlertid er vi alle forskellige og den slankekur, som din nabo har haft succes med, kan udemærket vise sig at være virkningsløs for dit vedkommende.

Derfor handler det om at etablere vaner, som passer til din fysik og mentale tilstand. Det er naturligvis forskelligt, hvor meget du kan efterleve disse gode råd, alt efter hvilken livssituation du befinder dig i, men nedenfor følger en række råd, som du personligt kan afprøve for dermed at skabe nye vaner for dig selv til en forbedring af din livskvalitet.

Nogle råd er generelle for os alle, idet vores fysik reagerer ens på disse, mens andre kan være individuelle at følge for at erfare virkningsgraden. Ikke desto mindre vil du kunne opleve flere fordele i form af bedre energi, mere motivation, bedre velvære, et bedre immunsystem, mindre sygdom og skavanker - samlet set en bedre livskvalitet.

Desuden er det vigtigt at påpege, at eksempelvis strenge fastekure ikke er tilrådeligt uden indledende konsultation hos din læge. For at opnå det bedste udbytte tilrådes det at gå langsomt frem og lade enkelte råd blive omdannet til vaner, fremfor at iværksætte flere indsatser, som du inden for kort tid ikke kan overholde.

Lad vær med at stresse dig selv ved at optimere en hel masse ting på én gang. Bliv opmærksom på dine dårlige ”mikro-vaner” og erstat dem langsomt med nogle bedre. 1% forbedring hver dag i et år er bedre end 20% forbedring i 30 dage.

På den lange bane vil det endvidere betyde, at du opnår en sidegevinst ved både at spare penge og få mere tid til de ting, som du holder af.

Søvn

Ingen tvivl om, at det er naturens bedste middel for såvel vores fysik, som vores mentale tilstand - vores organisme bliver “vasket” når vi sover.

Det tilrådes voksne mennesker at sove i snit 7 timer pr nat - uden afbrydelser. Sørg for at sove i et rum uden “blå lys”, undlad skæmtid en time før søvn. Såfremt du har problemer med at sove, kan det tilrådes at meditere eller dyrke mindful yoga før søvn.

Såfremt du skal op og tisse midt om natten - hvilket ofte bliver aktuelt efter overgangsalderen - undlad såvidt muligt at tænde lys, da hjernen dermed vågner for alvor.

Det er naturligvis forskelligt, hvornår du bliver træt. Nogle er såkaldte A- mennesker, andre er B- mennesker - det kaldte man det tidligere. Imidlertid er det ikke væsentligt, hvorvidt du tilhører den ene eller anden gruppe, det vigtigste er, at du etablerer dit søvnmønster og får den tilstrækkelige søvn inden for den tidsramme som passer dit liv. Undlad sovemedicin, for enhver pris og drik ikke koffeinholdige drikke efter frokost.

Når du er tilstrækkelig søvnig, skal du nok falde i søvn.

Faste

Der findes et utal af fastekure på nettet, hvoraf nogle er mere ekstreme end andre. Ikke desto mindre er det væsentligt at påpege, at en almindelig fastekur uden sygdom primært handler om at nulstille systemet.

Desuden får du efterfølgende en større bevidsthed om, hvor meget mad du rent faktisk udsætter dit system for i løbet af en dag. Væsentligt i denne forbindelse er det naturligvis at påpege, at en sådan kur ingen virkning har, såfremt du spiser dobbelt op de efterfølgende dage.

Ofte vil du faktisk opleve en nedsat appetit, samt over tid opleve en reduktion af din vægt.

På nettet kan du finde den eller de kure, som passer bedst til din fysik. Mange mennesker vil under en fastekur opleve en højere grad af koncentration, idet al energi er fokuseret på intellektuelle øvelser fremfor fordøjelse af mad.

Vand

Under fastekuren vil vand oftest blive dit eneste indtag, hvorfor det er vigtigt, at dette er af god kvalitet. Du kan anskaffe en ioniseringsmaskine - tjek iwater.dk

Kolde gys

Optræn dig selv til at tage op til et 3-5 minutters koldt bad hver morgen. Det vil styrke dit immunforsvar, din blodcirkulation, din søvnkvalitet, din hormonregulering, dit nervesystem, din selvtillid og ikke mindst dit humør Det har samme virkning som vinterbadning.

Mindfulness

Der kan være mange stressende faktorer i hverdagen, der samlet set øger ens stressniveau. Forsøg efter bedste evne at være så afslappet, du kan, og at have en dyb og rolig vejrtrækning.

Særligt ting som du ikke kan kontrollere – eksempelvis andres adfærd i trafikken – bør du trække på skuldrene over i stedet for at lade det stresse dig. Indfør små mindfulness portioner i løbet af dagen – det hjælper til at sænke stress og inflammation i kroppen.

Brug f.eks 2 min mere på at klare opvasken i stilhed, imens du nøje følger dine hænders rolige bevægelser og lader tankerne stå stille en stund. Eller når du hænger tøj op. Koncentrer dig om, hvad du er igang med, og gør det omhyggeligt færdigt, fremfor at skynde dig, mens du tænker over, hvad du skal nå efterfølgende.

Indfør netløse pauser, hvor du bevidst undlader ophold på din mobil, sæt den på lydløs, IPad, pc osv.

Meditation

Det er blevet videnskabeligt bevist, at meditation har en positiv virkning på vores mentale tilstand - ingen tvivl om det. Du kan vælge bevidst at indføje tid til meditation i din hverdag, men du kan også starte i det små, hvor du mediterer i løbet af dagen, alt efter behov.

Selv når du står i kø i supermarkedet kan du meditere ved at samle fokus omkring “det tredje øje” - lige mellem dine øjne, midt i panden.

Flyt opmærksomheden på dette punkt og luk alle forstyrrelser ude, selv små øjeblikke af denne karakter kan afstresse systemet i løbet af dagen.

Yoga

Dyrk mindful yoga, som fokuserer på få, men rolige øvelser! Hensigten er primært at reducere stress med langsomme, meditative øvelser, som kan udføres af alle uanset smidighed.

Kost

Ja, her vil det for rigtig mange blive svært at etablere nye sæt af vaner, da megen kost i dag er indbygget i vores behovshieraki, mere eller mindre ubevidst. Ikke desto mindre indtager vi også megen mad og drikke som intet godt gør for hverken vores fysik eller mentale tilstand.

Det er derfor individuelt hvor meget du vil regulere denne del, men som hovedregel, vil følgende være at anbefale, såfremt du vil skabe en yderligere forbedring af din livskvalitet:

Spis vegetarisk

Undlad alkohol, rygning og stoffer

Spis dig 80% mæt, øjnene spiser mere end mavens behov

Spis når du er sulten

Spis frugt eller grønt om formiddagen, da det renser systemet.

Undlad af spise efter kl 20, da systemet skal have fred til at forarbejde kosten.

Spis primært groft, grøntsager og uforarbejdet mad

Undlad så vidt muligt fedt og sukker.

Det er råd, som vi kender til hudløshed, men prøv at regulere, hvad der er bedst for dit vedkommende og hold fast i dette. Undlad slanke- eller detoxkure, 90% af vægttab tages på igen inden for kort tid, og ofte mere til endda.

Du vil langsomt få et naturligt behov for denne slags kost, som erstatning for din nuværende.

Samlet set handler det om, at du personligt planlægger dit program med nye sunde vaner, som passer til dig, din fysik og mentale tilstand samt fjerner fokus fra alle ydre påvirkninger om, hvad der er den bedste levevis - det ved kun du.

Din krop og intellekt vil elske dig for det og ikke mindst vil din energi, dit humør og overskud blive større i hverdagen.

Når du bliver vildt optaget af at biohacke dit liv, kan du købe teknisk udstyr til dels at måle og registrere både blodtryk, søvn, puls osv.osv

Desuden kan du hente flere apps på nettet, som kan understøtte dine indsatser og registrere dine aktiviteter.

Væsentligt er det at påpege, at det vigtigste er, at du finder din egen måde for at øge din livskvalitet og tager små skridt ad gangen for på sigt at nyde dine fremskridt og ikke mindst skabe mere energi og mindre sygdom i fremtiden.

Lykke til!

Er du i et forhold?

Mennesket har ofte en trang efter mening - vi stiller hele tiden spørgsmål som Hvem er jeg? Hvad er et godt liv? Hvad er meningen med livet?

Vi søger hele tiden efter svar - men svaret ligger i spørgsmålet - ikke blot i det eksistentielle.

Vi har et behov for, at noget er meningsgivende for os - et behov for at tro.

Gud er det forhold, at der er noget - ikke bare tomhed og ved at tro ligger vi en mening ind i livet. Deri ligger også en trang, som ligger i mennesket, en årsag til at mennesket har behov for Gud.

For som Kierkegaard beskriver Gud, er han som en slags pottemager, der har skabt mennesket og sluppet det fri.

Gud er hverken indvortes eller udvortes, men et forhold som mennesket har i alt hvad det gør. Med andre ord betyder det, at Gud er det forhold, at der er noget - ikke bare en tomhed.

Ifølge Kierkegaard ligger der en trang i mennesket til et behov for Gud i det som Sløk kaldte bekendthedens grænse.

Når det helt konkret handler om tro og troen på livet, kan du stille dig selv spørgsmålet, hvad hvis der ikke findes en gud, da er virkeligheden absurd.

“Livet er absurd” som Camus udtalte. Og for mange ville vi ikke kunne tåle tanken om, at der ikke er et liv efter døden.

Således kan en ateistisk tilgang, med beskeden om at efter livet findes intet, være svær at stå med ved en endelige afslutning af døden.

Desuden må det tilføjes, at med denne tilgang til livet og uden tanker om efterliv, - men kun det endeliges afslutning - da må selve livet skulle anvendes og leves absolut til fulde. Og mon ikke en enkelt ateist eller to ved livets afslutning og med døden i øjnene - har hevet i nødbremsen og sat deres lid og håb til, at der findes noget mere efter dette liv!?

Det kan derfor ofte i tvivlspørgsmål være hensigtsmæssigt at spørge ind til alternativet.

Troen på dette forhold og på det evige liv, kan vi undertiden opleve, når for eksempel vores ældre familiemedlemmer nærmer sig livets afslutning, og hvor de nærer et håb om at komme til at møde afdøde familiemedlemmer.

Der opstår et behov, som ikke kan forklares, men som udmønter sig i et håb, der undertiden kan gøre tiden op til døden mindre smertefuld.

Vi kan have en tro, troen på livet og vi kan nære et håb, som giver mening, retning og fylde. Ved at tro ligger vi en mening ind i livet.

Og for at forblive i det abstrakte og for nogen i petitesser - det handler også om, hvilke ord vi bruger.

Når vi “tror på” betyder det, at vi nærer en lid, har en tillid.

For eksempel kan du have lid til din partner - du har tillid til, at det menneske for eksempel vil hjælpe dig og stå dig bi med, hvad du måtte møde igennem livet.

Når mennesker ikke længere føler tryghed og ikke længere har tillid til den anden, kan det ende i skilsmisse.

Derimod er udtalen at “tro at" mere rationel, idet du tror uden at fylde indhold eller sætte din lid til dette. At Gud eksisterer er således en objektiv betragtning, som i rationalitetens tegn ikke er endeligt bevist, hvilket Kant gav dødsstødet til.

Derimod kan mange have en tro på Guds eksistens, netop for at kunne være i relation til ham og søge tryghed ved, at han vil bistå dem ii forbindelse med livets omstændigheder.

Den barnlige og naive tilgang til dette er således ofte en betragtning af en gammel mand med skæg, idet objektet synes at være et behov, som skal dækkes for at gøre det værdifuldt.

Derimod vil en tro på et forhold til Gud kunne være en ægte tro på Gud!

Hvad er samvittighed i dag?

Derfor kunde et menneske heller ikke have noget på sin samvittighed, dersom Gud ikke var til, thi forholdet mellem den enkelte og Gud, Guds-forholdet - er samvittighed”, udtaler Kierkegaard i Kjerlighedens gerninger.

Er samvittighed i dag stadig et forhold mellem Gud og mennesket og hvordan har samvittigheden det i dag?

Har vi overhovedet nogen samvittighed og hvis vi har, lytter vi til den og hvor meget fylder den?

Når vi tager udgangspunkt i ,at vi i dag lever i en henholdsvis online og offline verden, og hvor online verden er ved at overtage vort liv, betyder dette ,at vores samvittighed bliver mere flydende.
Vi forholder os ikke etisk til vores liv længere, samvittigheden bliver skubbet væk, da vi føler at det bliver et åg, såfremt vi skal forholde os til vores dybeste samvittighed og hvad det som menneske vil sige at have en samvittighed.

Vores online liv afkobler eksempelvis vores intersubjektive relationer, vi bliver afskåret fra hinanden i tid og rum.

Dermed mister vi medfølelse og vores reaktion på dårligdom og katastrofer bliver som teflon, da vi glider af ved tanken om at skulle tage det til os.

Som forældre har vi fralagt at tage et ansvar for en medfølelse, da vi i stedet er flygtet ind i en online verden for at kunne følge med.

Det samme gælder i forbindelse med samliv, vores erotiske samvittighed ønsker det bedste for os selv fremfor at skulle forholde os til den anden og det slid det vil kræve for at kunne holde sammen og arbejde for forholdet.

Således bliver flere unge mennesker depressive og begår selvmord. Ikke fordi de patalogisk er blevet mere psykiatrisk syge, men fordi deres samvittighed ikke kan klare den verden som bliver dem budt.

Vi har solgt for hurtigt ud.

Eksempelvis inden for klimaet.

Derfor kunne man spørge: Hvad er det højeste princip for en tilværelse på jorden?
Førhen ville mange svare demokrati, mens det i dag er klimaet.

Det besynderlige i den sammenhæng er, at vi kender løsninger såsom ikke at skulle spise kød, begrænse flytrafik og bilkørsel, men alligevel gør vi kun en begrænset indsats.

Politikerne handler ikke, og befolkningerne afventer politikernes indsatser, uden at der sker noget. Det betyder, at såfremt vi fortsætter i samme takt, vil vores nuværende civilisation være særdeles hårdt udsat inden for blot en periode af 100 år.

Løgstrup har udtalt i forbindelse med etiske overvejelser, at vi skal passe på ikke at blive intellektuelle proletarer, med andre ord ikke tage etisk ejerskab over den viden vi har.

Vi skal handle efter bedste samvittighed og derfor også gøre en indsats eksempelvis i forhold til klimaet. Og det gør vi bedst ved i bogstavelig forstand at være rollemodeller, hvor vi følger de råd, som menneskeheden allerede kender til i dag for at bevare vores jord.

For at forhindre at både flere dyre- og plantearter uddør dagligt. Vi skal derfor være tilstrækkelig modige til at adskille os fra mængden og gøre en indsats, hvorefter flere vil følge det gode eksempel og dermed være med til at bevare jorden i bedst mulig stand til både vores børn, børnebørn og oldebørn.

Menneskets besynderlige og tilbageholdende adfærd!

Det er symptomatisk, at vi i forbindelse med etablering og udvikling af et moralsk kodeks omkring menneskets adfærd i samvær med andre, i dag vil kunne beskue, at denne bærer præg af :

Tilpassethed

Tilbageholdenhed, ikke dermed sagt at man sætter sit lys under en skæppe, men særstatus skyldes sjældent en originalitet, men i langt højere grad udelukkende et behov for at skabe opmærksomhed omkring sin person. ”Se mig” - uden dog altid at bibringe med nogen form for nyskabelse eller originalitet.

Vi er bange for personer, som skiller sig ud, optræder anderledes og alligevel inden for rammerne af acceptabel adfærd.

Ikke tænkt i en patologisk adfærdsterminologi, men mennesker, som måske fra start bibringer med en åbenhed, energi, glæde og kommenterer med en oprigtighed, som andre tænker, genkender og nikker anerkendende til, men som er tilbageholden.

Åbne mennesker skaber ofte opmærksomhed og hvis de samtidig har en finger på pulsen og kan opfatte stemninger , situationen i en helhed og gebærde sig derefter, vil en form for empati kunne etableres blandt deltagerne, hvormed opmærksomheden drages mod den originale person.

Vi ser hinanden an, vi er mere eller mindre generte uanset alder, og udtryk som : “Det gør man ikke” ligger oplagt hos de fleste, dog uden at kunne se sig fri for, netop at have en lyst eller et behov for at gøre noget lignende.

Vi udfolder os ikke, men begrænser os, lægger bånd på os selv, for hvad mon andre tænker, kommer jeg til at fremstå latterligt i andres øjne?

Hvad ville der reelt ske, hvis noget sådan skulle være tilfældet? Hvem er det vi skal stå til regnskab for og hvem tegner den moral, værdier og rammer, som vi skal leve og nærmest opføre os efter?

Hvad sker der, når vi bryder reglen, når der ikke på forhånd er en synlig, offentlig eller foreskrevne regelsæt for, hvad vi skal, kan og må?

Invitation til et bryllup med påklædning pålagt, og dermed også forventning om opførsel og adfærd, ligger klart. Der skal man ikke møde i badebukser, fordi det er varmt, og man vil rykke ved nogle grænser. Det er ganske upassende.

Men i en voksen gruppesammenhæng, ser vi hinanden an, er tilbagetrukken og bryder ikke disse usynlige skel.

Senere i et udviklingsforløb omkring samvær i samme gruppe, sker det imidlertid ofte, at deltagerne åbner sig og eksempelvis indrømmer, “At de tænkte på det samme i starten”.

Vi bruger uforholdsmæssig megen tid og energi til først at se hinanden an og være tilbageholden samt lægge bånd på vores egen umiddelbare adfærd.

For nogle mennesker kan noget lignende ske hele livet igennem endog i samvær med deres nærmeste.

De spiller en rolle, som de har en formodning om bør, kan og skal stemme overens med deres situation eller plads i livet på det tidspunkt og med den rolle de skal udfylde.

Ofte er denne påtaget og uden sammenhæng med den person, som ligger dybere og autenciteten begrænser sig, identiteten bliver sløret og usand samtidigt med at egoet booster sig op til at være ukendeligt for det enkelte menneske.

Hvor er det ofte synd og behæftet med ærgrelse for de fleste langt hen i livet!

Ja, vi skal være forældre over for vores børn, vi skal skabe en form for dannelse over for dem for at de kan klare sig videre i livet, men vi skal også vise og udtrykke overfor dem, at vi elsker dem som de individer de er, ikke kun i rollen som mor til datter, men fordi vi holder af og elsker vort barn som det individ eller menneske de er.

Vi skal høste glæden ved vores indsats og glæde os over, at det bærer frugt, vi får nogle fuldbårne børn voksende til mennesker ud af det. Vi ser ingen udvikling, innovation eller nyskabelser i verdenshistorien tilvejebragt af ordinære personligheder.

Vi ser ingen verdensledere uden de over tid har skulle kæmpe mod masserne, adskille sig og med ildhu kæmpe for deres mission.

Efterfølgende beundres disse personligheder ofte og dette til trods for, at selvsamme ophav for beundring muligvis har været grundlaget for modstand og kritik over for selvsamme personer.

Vi er begyndt at tro på det ubegribelige!
Vi troede ikke, eller vores vildeste fantasi havde vel aldrig forestillet sig, at verden ville havne i den situation, som vi har måtte leve i og med inden for det sidste års tid.

Ingen, eller kun få, så det komme og mere eller mindre over få dage er vort liv blevet et andet! Der er intet naturligt forløb, intet var gryende for denne situation og det var langt fra et resultat af en længere proces, som måtte ende på denne måde. Det var en epidemi, pandemi, som med et slog benene væk under os og uden at vi kunne komme med en naturlig forklaring på dens opståen.

Vi bliver handlingslammet, primært fordi vi ikke kan finde ind til ondets rod og vi forsøger febrilsk at slå den ned, sporadisk og uden nogen erfaring for, hvorledes dette vil eller kan lykkes for os!

Menneskeheden har været vidne til det uforklarlige, det uforstående og samtidigt et fænomen som har magten og kraften til at påvirke vort liv på en radikal og skelsættende måde. Tilbage står vi uforstående, angste og fortabte. Vi har ikke magten.

Godt nok kan flere såkaldte “kloge hoveder” være bagkloge og komme med deres bud om, hvad man burde gøre og hvad vi fremadrettet bør gøre, men rent faktisk er der ingen med viden og erfaring, som kan tage styring på denne situation og sikre at vi kan komme helskindet og succesfuldt i mål.

Det er naturligvis angstprovokerende, men det er også med til, at vi flytter os fra udelukkende at tro på real facts, det forudbestemte, det positivistiske i eksistentiel sammenhæng.
Det kan skabe en åbning for vores tro på det uforklarlige, det hinsides, det abstrakte, som ikke nødvendigvis kan sættes på en formel og være en del af en ligning. Vi kan søge personligt på egen hånd eller i fællesskab, det op til os selv. Men sikkert er det, vi kan ikke være sikker på alt og slet ikke hvordan vort liv er eller vil blive uden for vores rækkevidde og indflydelse!

Mennesket har altid stillet spørgsmål til sin eksistens. Nogle gør det dagligt, andre løbende og igen andre sporadisk igennem livet, når en hændelse giver anledning til det. Der er naturligvis også mennesker, som aldrig eller sjældent gør sig disse tanker, lever lykkeligt og blot melder sig ud, når tid er! Kan til tider være misundelsesværdigt.

Ofte følger en lang række filosofier med i forbindelse med disse overvejelser, og efter anden verdenskrig fik eksempelvis eksistentialismen sin opblomstring. Mennesket stillede spørgsmål til, hvad eksistensen var og hvad formålet med livet grundlæggende kunne være. Såfremt der fandtes en gud, hvorledes kunne han tillade den ondskab og kranke skæbner, som menneskeheden måtte lide under denne krig?!

Sartre greb til sin parole og skrev om mennesket som var dømt til frihed i en eksistens uden gud! Mennesket som måtte leve med angsten, angsten for at leve og foretage de rette valg. Med eller uden gud, mennesket står i dag i en anden situation i forhold til eksistensen. Vi har bevæget os op på et andet niveau. Der er ikke mere tale om vor usikkerhed, nødvendigvis omkring det at eksistere, men i højere grad hvordan vi skal eksistere. Vores tro på vores eksistens har ændret sig fra et enten godt til et dårligt liv og til et liv overhovedet om muligt, såfremt vi ikke selv kan gøre en indsats.
Vores liv er overdraget, og vores skæbne afhænger af udefrakommende omstændigheder. Vi er mere eller mindre handlingslammet og kan til nøds blot rette os efter overordnede retningslinjer i en tro på, at vi dermed ikke kommer til at lide en krank skæbne. Vores indsigt og forhåbning kan i den sammenhæng naturligt gå til mere abstrakte visioner og overbevisninger.

Lykke og at lykkes er to forskellige ting, som kan udmøntes i det samme!

Mennesket søger lykken og det har vi altid gjort.

Nutidens mennesker sætter oftest lykken i forhold til succes, som tit er opgjort i forhold til økonomi, magt, fremdrift, personlig fremtoning og ikke mindst status. Det er målbare indsatser, som skaber succes hos den enkelte og ikke mindst i forhold til omgivelserne. Det handler om at skabe et lykkeligt og succesfuldt liv oftest båret oppe af materialisme.

Imidlertid er det oftest en kortvarig opnåelse, og grundlaget for en videre søgen for yderligere succes er dermed skabt!

Sammenholdt med, at det samtidigt kan være etableringen af en mere eller mindre dårlig samvittighed, idet ens vej til succes og rigdom ofte kan være forbundet med uærlige metoder eller simpelthen menneskelige ofre, som man i sit stille sind måske gerne ville have været foruden.

Eudaimonia er et gammelt græsk udtryk, som ofte fejlagtigt bliver oversat til at betyde lykke. Derimod betyder det at lykkes, at lykkes med livet og er dermed mere langvarigt og betyder således skabelsen af en kraft hos mennesket til at få overblik og gebærde sig i livet.

I græsk filosofi betyder Eudaimonia at opnå de bedst mulige betingelser for et menneske i enhver forstand - ikke kun lykke, men også dyd, moral og et meningsfuldt liv. Det var det ultimative mål for filosofien: at blive bedre mennesker - at udfylde vores unikke potentiale som mennesker.

Aristoteles skrev mest om ideen, og den var vigtig for mange græske filosoffer, lige fra Socrates, far til græsk filosofi, til stoicisme , en sengræsk filosofi.

Du kan opnå Eudaimonia, argumenterede Aristoteles, ved at arbejde hårdt, dyrke dine dyder og udmærke sig ved de opgaver, som natur og omstændigheder kommer til dig. Men Aristoteles skrev også, at det at leve på det rigtige sted og balancere dine aktiviteter med visdom er afgørende for at opnå Eudaimonia også.

Eksempel : Hvis du er forælder, skal du udmærke dig ved at opdrage dine børn; hvis du er læge, skal du udmærke dig ved at helbrede mennesker; og hvis du er en filosof, skal du udmærke dig ved at vinde viden og visdom og undervise.

Selvfølgelig spiller hver person mange roller i livet, og det er ved at udmærke sig i dem alle, at man opnår Eudaimonia.

Aristoteles hævdede, at ud over vores specifikke roller (forælder, læge, filosof) deler alle mennesker et formål - en ting vi alle gør, der gør os mennesker.

For at opnå ægte Eudaimonia skal du også udmærke dig ved dette - at være en moralsk person, kontrollere dine følelser og udøve fornuft. Fordi Aristoteles argumenterede for, at disse er de mest avancerede og unikt menneskelige evner.

Så i stedet for lykke kunne Eudaimonia oversættes som: opfyldelse, leve et godt (moralsk) liv, menneskelig blomstring og moralsk eller åndelig succes.

Læs tidligere indlæg under Arkiv!