Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Troen udenfor kirken!

Sven Brinkmann har udgivet bogen “Mit år med Gud” - jeg har bestilt den og glæder mig til at læse, hvad han når frem til.
I mellemtiden har jeg læst en anmeldelse af bogen, skrevet af en kvindelig sognepræst, hvor hun roser Brinkmann for at tage fat på emnet, men samtidigt skoser hun ham for ikke at ville være ivrig kirkegænger og dermed mere eller mindre synliggøre sin tro.

Tro er en privat sag, og præster har gennem tiden været udsat for megen kritik netop omkring åbenlys tro og forkyndelse af evangeliet. Tænk blot på Kierkegaard, som konsekvent kaldte dem for nathuer!

Men også i dag synes der at være et efterlyst behov blandt præster for at få bekræftet troen ved et øget antal kirkegængere. Og det er naturligvis også deres succeskriterie - hver søndag at tælle kirkegængerne kan være deprimerende for de fleste præster.

Imidlertid har tidligere omtalte amerikanske undersøgelse af forskellige europæeres forhold til tro åbenlyst vist, at vi netop ikke behøver at besøge kirken ud over til vores traditionelle begivenheder som dåb, bryllup og begravelse.

Det ligger i vores DNA, at vi har dette hus til den slags og føler tryghed dermed. Vi er i nyere sprogbrugs terminologi såkaldte kulturkristne! Uanset hvad vi måtte blive benævnt som, vi har fundamentalt i vor kultur uden for kirken en åbenlys tilknytning til vor religion, hvorfor det må være op til det enkelte menneske at gøre sig tanker om forholdet til Gud samtidigt med at hverdagen går med alverdens påvirkninger i retning af et sammenhold med Gud - hvem denne end måtte være!

Jeg finder større ægthed og inderlig tro hos det menneske som under brusebadet ber en bøn fra tid til anden fremfor vedkommende, som går i kirke uden at have gjort sig tanker om tro, men som efterfølgende føler sig mere frelst end andre!

Vi lever i en forrykt krænkelsestid!

Oprigtig talt, jeg er efterhånden flov på mit køns vegne.
Vi lever i en tid, hvor der fra kvinders side synes at være et åbenlyst behov for at udpege sig et mandligt offer og sende denne i den offentlige gabestok med beskeden om, at de har overskredet nogle, for kvinden etablerede, regler for anstændig opførsel.

Der er efterhånden ikke grænser for, hvad kvinder i dag vælger at gå sammen om for at få ydmyget og forfulgt disse mandspersoner.

Hvorvidt de har overskredet nogle moralske eller fornuftige grænser skal lade være usagt, men sikkert er det, at kvindekønnet i denne tid fremstår ganske naivt og latterligt med sine emsige behov for beskyldninger om sexchikane.

Det synes som om, kvinder vælger at spille forudrettet, naive og totalt intetanende om, hvorfor tingenes udvikling har ført dem til deres nuværende offerrolle.

Hvor ligger indsigten, fornemmelsen, intuitionen, handlekraften hos disse kvinder?

Hvilken vej har de gået et stykke af for pludselig at synes at det var for meget?

Hvorfor har de ikke selv reageret?

Umiddelbart kan en indirekte psykologisk betragtning af disse former for hetz måske ligge i en indestængt vrede og frustration over andre ting eller livet som sådan, og hvor det nu skal hævnes på mere eller mindre “uskyldige” eller blot involverede ofre (mændene)!

Værst af alt er tanken om, hvor denne evige jagt og angreb på mandekønnet vil føre til?
Hvilken præcedens det vil skabe i fremtiden?

(Jeg vil nødigt være mand i dag og skulle forsøge at charmere mig ind blandt en gruppe kvinder!)

Tag Jer dog sammen, kvinder!

Vi har alle været på livets vej, når det handler om det modsatte køn, sex, tilnærmelser og flirteri, det er både opløftende og livsbekræftende at være en del af!

Såfremt det er overgreb af eksempelvis voldelig karakter, er det naturligvis strafbart og skal meldes til politiet, men det er ikke hvad der er tale om i denne tid.

Det er et spørgsmål om, at nogle kvinder i den grad får udstillet kvindekønnet som det svage køn, opfører sig derefter og efterhånden trænger til at være deres køn mere bevidst fremfor at spille forudrettet og efterfølgende naiv i en grad, der ikke synes at være ansvarligt.

Bliv voksen og lær af de kvinder som igennem tiden har kæmpet for at vi er nået, hvor vi står i dag fremfor at banke os tilbage til en victoriansk hausfraukultur!

Vi tror, men er ikke religiøse!

Måske var det en fejl ikke at få mine børn døbt. Jeg bemærker i dag, at de mangler rødderne fra vores civilisation. De har ikke den kultur, de burde have,” siger han i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

Bibelen, og især Det Gamle Testamente, er ekstremt rig og har givet os alle vores rødder, og vores samfund er bygget på den. Jeg håber, at de finder ud af dette, når de bliver voksne,” siger den franske far.

Måske en meget typisk udtalelse fra en person født i 60’erne eller 70’er generationen. Det opgør som fandt sted med protester mod autoriteter skinner igennem og har dannet holdningsgrundlaget for disse årgange siden hen. Og når spørgsmål omkring religion kommer på bane i eksempelvis Danmark, har vi stadig en negativ og konfronterende holdning omkring fænomenet.
Noget sådan skyldes givetvis tidens bombardementer af opfattelser omkring religion og ekstremisme inden for dette.

Eksempelvis islam og andre yderliggående tilfælde. Vi tænker ikke ideologier og troen på Gud, men bliver ærlig talt lidt træt i håret, når religion generelt kommer på dagsorden.

Kigger vi indad, vil dette også skinne igennem. For når eksempelvis en amerikansk undersøgelse tilbage i 2018 stiller flere hundrede danskere spørgsmål om religion, svarer hovedparten at de ikke er religiøse.

Typisk amerikansk for denne undersøgelse skinner det igennem, at svarene er givet på grundlag af spørgsmål som handler om, hvor ofte vi udøver religiøs praksis såsom at gå i kirke, bede bønner osv. Det er imidlertid ikke indeholdt, at danskerne har deres kristendom tæt på i en grad, hvor religionsbegrebet ikke er af betydning, idet vi tager afstand fra dette grundet associationer omkring religion ud fra ovenstående eksempler.

Måske netop derfor kunne man mene, at vi har et yderligere grundlag for at synliggøre vores tro på kristendommen!

Grundtvig har imidlertid slået sine rødder, ved at mene “Menneske først, derefter kristen” måske en anelse holdt op mod Kierkegaards kristne eksistentialisme, hvor religion er et subjektivt anliggende, og som stadig handler om ikke nødvendigvis at synliggøre sin tro ved kirkegang og anden offentlig religiøs udøvelse.

Hvorvidt vi efterfølgende havner som kulturkristne kan vurderes, idet vi tilsyneladende grundlæggende i vores kultur udøver religiøs praksis, fortsat er medlem af folkekirken for 75% vedkommende samt fylder kirken til jul, dåb, bryllup og begravelse. Det kan være et tryghedspunkt, behov for tradition, behov for fællesskab - uagtet tilgang er dette også et udtryk for vores tro og holdepunkt.

Tilføjes skal det dog, at overraskende mange adspurgte tror på Gud, næsten 50% og ofte beder. Når spørgsmålet om en tro på, at der er mere mellem himmel og jord, som ikke kan forklares, stiger endnu engang procentdelen til næsten tre fjerdele.
Med andre ord, vi tror på noget åndeligt, vi søger ikke udelukkende pragmatiske og rationelle elitære svar, hvilket må siges at være et godt og solidt grundlag at bygge videre på.
For vi kender ikke svarene, ingen kender sandheden!

Vi lever i en brydningstid!

Antalle af unge med en psykisk diagnose er tredoblet indenfor de sidste ti år!


Vi lever i en tid, hvor eksistensen kan være yderst svær og hård at håndtere.

En ting er det seneste års tid med corona, hvilket vi må betragte som et isoleret tilfælde, som ikke gerne skulle efterlade sig alt for mange restriktioner og repressalier.

Derimod er mennesket og især ungdommen, som ikke kender til andet og med manglende erfaring, en del af samfundet som lider i vores tid! Vores kultur er efterhånden opbygget på en perfektionisme, som ikke synes mulig at opnå eller indhente og med falske, tomme og respektløse værdier indeholdt.

Vi fokuserer på idealer, som i længden hverken er befordrende eller lærerige for de næste generationer. Vores kommunikation er blevet gennemsyret af et moralsk forfald for almindelig dannelse og vores syn på vores medmennesker har lidt en krank skæbne ensbetydende med, at vi udelukkende interesserer os for dem, som kan følge med og fremstå som rollemodeller.

Det betyder, at flere og flere unge ikke kan følge med. At ungdomstiden indeholder ensomhed, angst og depressioner i forbindelse med de store eksistentielle spørgsmål, som fylder meget i ungdomsårene. Det kan vi som samfund ikke være bekendt og noget må gøres!

Således er antallet af unge med en psykisk lidelse tredoblet inden for de sidste ti år! Der er noget galt - og der skal gøres noget. Ellers ender vi som samfund med at tabe generationer på gulvet, som dels har en forringet livskvalitet, men ej heller er i stand til at videreføre vort eksistensgrundlag. Ingen tvivl om, at der i diagnosesproget er kommet en udbredt accept af, at vi forstærker vores udtryk.

Således anvendes ofte gloser som at være depressive og ikke triste samt angste i stedet for at være bange i en kort stund. Det kan vi alle afværge.

Desuden kan det stigende antal unge, som konsulterer lægen med dårlig livskvalitet være en boomerang i forhold til deres eget syn for et liv som lykkes.

Holdt op mod mediernes idealisering af tilværelsen og tomme rollemodeller, kan det være svært at efterleve. Desuden skabes der ikke megen plads for de mere skæve eksistensen, alternative livsformer, hippieideologien med love and peace.

Det synes at være et spørgsmål om de korrekte mål, ambitioner, niveauer og ikke mindst anerkendelse og accept blandt omgivelserne - ellers er man lukket ude.

Vi skal passe på med den snævertsynethed og manglende accept af afvigelser - det skaber udelukkende stagnation og ikke alternativer og innovation på den lange bane. Men rent menneskeligt betyder det desværre, dels flere stillede diagnoser, hvilket i sig selv er problematisk, flere utilpassede og ensomme unge, hvilket alt andet lige er en katastrofe samt et tilbagestående samfund, som bygger på tomme og værdiløse regler og normer.

Det kan vi ikke være bekendt.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan undlade at idealisere og fremelske de falske værdier, som præger mediebilledet, men derimod vise mod til opbakning af forskellighed.
Du kan afstå fra at tale og anvende ord som depression, angst og andre psykiske vendinger, når der udelukkende er tale om almindelige eksistentielle tilstande, som hører livet til.

Du kan undlade at presse og fokusere på mål og ambitioner blandt unge, men i højere grad drage omsorg for deres velvære.

Du kan spørge ind og lytte til de unge, vise interesse, når du omgås dem.

Du kan vise interesse for deres situation og tilbyde din hjælp, hvis behovet opstår - du har erfaring og har prøvet det før!

De kender ikke til livet i samme grad og har brug for hjælp!

Hvorfor du bør gå uden om nyhedsstrømmen!

Vi er så velinformeret og alligevel ved vi så lidt!

Især i denne tid kan der være mange gode grunde til at holde sig orienteret, men vores sociale medier skaber rigelige muligheder for at du kan få dækket den nyhedsstrøm som bør være nødvendig. Men i al almindelighed kan der være mange gode grunde til at vælge nyheder fra i dit liv.

Tre hurtige årsager er som følger:

Din hjernes reaktion på chokerende og skandaløse nyheder bør ikke undervurderes!

Nyheder er irrelevante!

De optager din tid!

Oftest bliver vi i sensationspressen proppet med skandaler og negative nyheder, som efterhånden ingen grænser har og som skal overgå tidligere skandaler og konspirationsteorier. Det gælder både i tekst og billede og sikkert er det, at disse indtryk sætter sig i underbevidstheden og skaber en negativ og frusterende opmærksomhed, som i bund og grund ikke er til nytte i hverdagen.

Desuden er langt hovedparten af de nyheder, som vi får præsenteret uden nogen form for værdi. Enten set ud fra det faktum, at det finder sted uden for din berøringszone, hvilket naturligvis kan virke som en egoistisk betragtning!

Alternativt kan en supplerende viden via nyhederne være grundlag og forklaring på at følge med, men det samlede nyhedsforbrug i dag bringer ikke mennesker videre frem! Såfremt dette var tilfældet, ville journalister være væsentligt bedre lønnet end tilfældet er.

Endelig kan det optage voldsomt meget af din tid at læse og forholde dig til nyhederne, og når det kommer til stykket, vil hovedparten af de aktuelle nyheder være nytteløs for dit personlige vedkommende. At læse bøger skaber derimod en større viden og kan være et positivt bidrag til at forstå verden og livet bedre!

De nyheder, som du har brug for, kan du få rigeligt gennem familie, venner og naboer.
Følg med i obs! Og forhold dig til, hvilke oplysninger du som borger skal forholde dig til og skip resten - du bliver blot i dårligt humør!

Pas på - der bliver smedet blandt bondefangere!
Vi bevæger os ud på fremmed jord i denne tid i forhold til vores fremtid. Vores overbevisninger om, hvad der sker og kommer til at ske går i alle retninger.
Det kan også få fatale konsekvenser i kølvandet af de første bølger omkring denne pandemi, idet mennesket altid er udsat for såkaldte “spåkoner og mænd”, når fremtiden er usikker og ikke udelukkende kan bero på fakta og videnskabelig resonnememt.

Givet er det, at der i fremtiden vil komme mange bud på, hvorfor og hvordan menneskeheden er ført i den nuværende situation, hvornår det sker igen og hvad den enkelte kan gøre for at forhindre dette eller slippe fri for at leve med konsekvenserne omkring dette.

Ren og skær grov udnyttelse og bondefangeri, som vil kunne tendere kriminel adfærd!

Desuden vil der blandt mange udbydere være markedsføring af såkaldte Coronafri zoner, “ren og virusfri service” og lignende banaliteter i forsøg på at skabe opmærksomhed og score kunder!

Imidlertid er mange mennesker desværre sårbare i sådanne situationer og kan blive lette ofre for disse overbevisende “sælgere” af ren bluf!

Vi har fået en fælles fjende!

Vi befinder os i en periode, hvor vi utålmodigt venter på at få en vaccination mod den herskende pandemi, så vi kan komme tilbage til hverdagen igen! Vores liv er i midlertid blevet forandret, og det bliver aldrig det samme.

På baggrund af det sidste år kan vi konstatere, at vi har fået en fælles fjende, som stater og lande har tacklet vidt forskelligt med sanktioner, restriktioner og retningslinjer lagt op til de enkelte landes stats- og regeringschefer!

Det skal der i fremtiden laves om på. Sålænge vi lever i en stigende internationalisering, kan det ikke være op til de enkelte stater og lande egenhændigt at gå ind i krigen mod en pandemi - der skal i fremtiden arbejdes på et væsentligt højere niveau.

Det gælder vedr. beredskab, prævention og indsatser mod fremtidige pandemier - for vi bliver angrebet også i fremtiden, spørgsmålet er blot, hvor store tab vi kommer til at lide, samt hvor forberedte menneskeheden er på disse angreb.

Set i dette lys forekommer vores nuværende og hedengangne indsatser i forhold til militær og beredskab i al almindelighed både mht ressourcer, indsatser og ikke mindst økonomi, også at være gammeldags og blot et levn fra fortiden lært af erfaringer. Men som mennesker er vi på dette område ikke længere end, hvad vi har erfaret, vi tænker ikke strategisk på fjender i samme grad og typer - vi ser på historien og forsøger at være beredt, også når udefrakommende mutationer finder deres vej.

Det kan også være en nærmest umulig opgave at forudse, men efter fælles evne, må vi lære af det sidste års angreb på menneskeheden. Rent præventivt må vi satse på vacciner, forskningsresultater bør intensiveres, således at sammensatte “tænkte” mutationer kan helbredes.

På verdensplan bør fælles retningsregler for indsatser i forbindelse med fremtidige indgreb udarbejdes, således at dette bliver en international indsats - også i vid udstrækning i forhold til økonomi. Gerne som erstatning for de enorme militæromkostninger, som hvert år udgør de enkelte landes BNP.

Desuden bør der etableres internationale specielkorps af specialister, som kan rykke ud i forbindelse med udbrud eller formodninger, således at der kan tages de fornødne forholdsregler og indsatserne bliver ensrettet.

Endelig bør der etableres fælles beredskabsplaner for de enkelte nationer, alt efter graden af epidemien og dens udbredelse. Sålænge vi er blevet internationaliseret i en grad, hvor enkeltpersoner kan rejse på tværs af verden inden for et døgn, skal der være sikkerhed for, at en spredning ikke finder sted under sådanne aktiviteter.

Set i bagspejlet er vi på verdensplan blevet overhalet af denne fjende, vores reaktion har været vidt forskellig både indsatsmæssigt, beredskabsmæssigt og de videre forløb og det har været individuelt op til de enkelte magthavere at forsvare sig mod pandemien - det holder ikke længere, sålænge vi mennesker er kommet tættere på hinanden og derfor bliver ofre i denne form krigsførelse med en fremmed modstander.

Læs tidligere indlæg under ARKIV!