Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Når den indre og ydre personlighed er i spil!

Umiddelbart kan man mene, at stoicismen er en meget militaristisk, hård og disciplineret filosofi med kolde brusebade og ingen tid til afslapning. Og dette er også indeholdt i flere dele af kritikken omkring denne filosofi. At den er for grå, hård og kedelig uden plads til impulsivitet eller følelser og farver.
Ikke desto mindre, vil der altid være mennesker, som har en anden rækkefølge i den psykologiske tilgang til livet, hvorfor filosofien ikke er faretruende angrebet.
Netop på grund af dette indhold i filosofien, er den anvendelig til at passe og værne omkring sig selv.

Som Kierkegaard udtalt “En personlighed er ikke medfødt, man danner selv sin personlighed” - og han talte både om den ydre som den indre personlighed.
Han fremhævede især sidstnævnte for at være den vigtigste, hvorfor det er menneskets egen opgave at arbejde med den del af personligheden.

Imidlertid bliver vi i dag mere eller mindre angrebet og intimideret af vores omgivelser, hvorfor arbejdet med den indre personlighed eksisterer under svære kår i denne tid, og hvor alle praksisser og teorier er i spil.

Og netop i denne sammenhæng er stoicismen et godt værktøj eller redskab, idet mennesket dermed primært lader fornuften råde og ikke lader sig rive med af omgivelserne, når følelser kommer i spil.

Nutidens herskende usikkerhed og følelse af ensomhed, kan meget vel være et udtryk for, at mennesket i langt højere grad vægter den ydre personlighed, hvilket konflikter og skaber tomhed, når fokus ikke er på den indre personlighed.

Men som nævnt vil filosofien inden for stoicismen kunne sætte nogle grænser for denne psykologiske invadering og sørge for, at den enkelte i langt højere grad selv kan administrere sin mentale tilstedeværelse.

Glæden bliver større, når forventningen er gået forinden!

Indrømmet - der har været lidt langt imellem indlæggene på bloggen i den seneste tid - for ikke at sige hele sommeren!

Beklager, men årsagen til dette skyldes, at jeg har været i gang med det helt store fodarbejde - jeg har fået stykket delene sammen til min egen filosofi.

Nu har jeg snart interesseret mig for filosofi i mere end tyve år - primært på hobbyplan, men jeg har dog også læst det i professionel sammenhæng primært i forbindelse med pædagogik. Imidlertid har jeg længe haft et behov for, at skabe mine egne tanker omkring en livsfilosofi med de tanker og filosofier, som jeg finder anvendelig og betydningsfulde. Og i den sammenhæng må jeg indrømme, at jeg ikke kan komme uden om stoicisme.

For mange en lidt svært tilgængelig filosofi, men min erfaring siger mig, at det oftest handler om, hvilken vinkel den og mange øvrige filosofier bliver anskuet og indlæst.

Således kan jeg læse mange filosofier, som umiddelbart synes for mig at være nærmest kinesisk at forstå, men som beskrevet fra en anden vinkel er særdeles “nemme” og står soleklart. Således også for stoicismen, den er enkel, men det handler om at gøre den tilgængelig på en let og nærværende måde.

Overordnet set, må jeg erkende, at stoicismen som filosofi indeholder en lang række værdier, som nutiden med fordel kan gøre brug af og for den enkelte i allerhøjeste grad - hvorfor jeg selv har tillagt den i min livsfilosofi og fylder en stor del.

Desuden er den - korrekt beskrevet - umiddelbart tilgængelig og der er blot enkelte steder brug for at justere denne filosofi i forhold til dens oprindelse for at være samstemmende og brugbar i nutiden.

Over tid har der været kritk omkring denne filosofi, og givet er det, at verden ville være en anelse kedelig og for velovervejet, såfremt vi alle var stoikere, men der er heldigvis altid nogle, som skaber flere farver og følelser i livet og som følger helt andre retninger og indhold i livet. Men for dem af os, som holder af mere orden og tid til eftertænksomhed og hvor fornuft og sandhed er de drivende kræfter, har stoicismen mange værdier at byde på.

Helt konkret kan du opdele din dag efter sådanne overvejelser og ikke mindst ved at læse Marcus Aurelius meditationer, hvor han giver såkaldte gode råd og grundige overvejelser omkring sine tanker - for hele dagen faktisk.

Et eksempel på stoiske overvejelser i forbindelse med starten på din dag. Ved daggry, når du har problemer med at komme ud af sengen, skal du sige til dig selv:

”Jeg skal på arbejde - som menneske. Hvad skal jeg klage over, hvis jeg skal gøre det, jeg er født til - de ting, jeg blev bragt til verden for at gøre? Eller er det det, jeg er skabt til? At putte mig under tæpperne og holde varmen? - Marcus Aurelius , Meditationer 5.1

• Sengen

Inden du kan gøre noget, skal du stå ud af sengen. At slå snoozeren til og ligge der i yderligere ti minutter tilføjer intet til din dag. Det er et af de øjeblikke, hvor din eneste hindring er dig selv, og det er let at overvinde. Når du er oppe, red din seng. Hvis du ikke opnår andet i dag, opnåede du det.

• Brusebadet I sit brev, Om Åndens fejl , kalder Seneca sig selv som en veteran -tilhænger af koldt vand.

Selvom du måske ikke har lyst til et koldt brusebad hver morgen, er det værd at øve sig nu og da som et middel til at reducere din afhængighed af komfort og minde dig selv om, hvor modstandsdygtig du virkelig er. Der er også dokumenterede sundhedsmæssige fordele .

• Påklædningen Seneca gik kun ind for påklædning som beskyttelse mod kulde og personligt ubehag. Med andre ord er der ikke behov for udgifter og ekstravagance, når det kommer til tøj - du har mere, når du er tilfreds med mindre (og som en god bonus er uigennemtrængelig for reklame).

Ja, umiddelbart kan det jo virke meget kedeligt og militaristisk, men disciplineret i den grad behøver hele din dag ikke at være.

Dette er blot for at illustrere, at vi ofte klager vores nød uden at forholde os til en anderledes og måske endog endnu værre situation. Vi er tilbøjelige til hele tiden at gøre vort liv behageligt, komfortabelt og værdsætter ikke i tilstrækkelig grad, når vi rent faktisk oplever komfort og velbehag på en velfortjent måde - med andre ord, vi spiser fredagsslik hele ugen og spiser jordbær hele året, hvorfor vi mister glæden til fredag og sommeren, når vi får mulighed for at spise sæsonens jordbær.

Glæden bliver større, når forventningen er gået forinden og ikke bliver opfattet som et behov vi blot skal have tilfredsstillet her og nu.

Hvorfor stoicismen er en god filosofi til at vende tilbage til hverdagen!

Når talen kommer på filosofi, er der rigtig mange som synes, at det bliver for tungt, kedeligt og teoretisk, men sådan behøver det absolut ikke at være, når blot det bliver grebet an fra en måske utraditionel og inspirerende vinkel.

I nyere tid har Sven Brinkmann skabt stor opmærksomhed omkring anvendelig filosofi i hans titler som “Ståsteder” og “Stå fast”. Han tager primært udgangspunkt i den stoiske filosofi på en forståelig, men også til tider sporadisk og ind i mellem bombastisk måde. Han bruger filosofien som eksempel på enkeltstående livsopfattelser, men den kan mere end det.

Når den bliver nærlæst i en sammenhæng, ligger der rent faktisk en filosofi, som kan danne grundlaget for en livsopfattelse samt ikke mindst en måde at leve livet på - en såkaldt livsfilosofi.

Overordnet set:

- Stoicisme er fokuseret på ukomplicerede livsteorier.

- Stoicisme er så klar, at du kan gøre brug af den fra starten.

- Dybdegående studier er ikke påkrævet for at forstå denne filosofi.

Mere specifikt er der tale om en filosofi som:

• er mere en meditativ praksis, der giver dig mulighed for at tage de negative følelser, du oplever, og gøre dem til tanker, der giver dig fred og perspektiv på livet. Ofte bliver denne filosofi sammenlignet med Budhismen, idet den netop anvender den meditative praksis, er introspektiv samt anvender begrebet karma - hvad du sender ud, får du tilbage. 

Den vigtigste del af at lære stoisme er at have den rigtige sindstilstand. Ligesom i livet kan den rigtige sindstilstand hjælpe dig med at se på udfordringer på den bedst mulige og overskudsagtige måde.

Det handler om, hvordan du lever et godt liv - ikke nødvendigvis et argument om, hvad der er rigtigt eller forkert.

“Vi kontrollerer ikke begivenheder, men vi styrer, hvad de betyder.”

Alt, hvad der sker i dit liv, kan styres af dit eget sind til at være godt eller dårligt. Når du forstår denne lære, kan du tage styringen i dit sind. Du bliver mindre reaktiv og mere rolig. Du har overblikket og kan ved hjælp af en lang række værktøjer styre i hvilken retning du ønsker at dit sind skal bevæge sig. Imidlertid kan forstyrrelser i dit sind ikke undgås.

Der kan aldrig opnås ro ved at undgå eller blokere forstyrrelser eller frygtelige begivenheder.

Måden at komme til en rolig sindstilstand er gennem dine valg og dømmekraft om disse begivenheder og situationer.

Det kan være svært og tidskrævende at se dit livsformål i den moderne verden.

Tusinder af distraktioner konkurrerer om din opmærksomhed og forhindrer dig i at reflektere over dit liv.

Stoisme kan hjælpe dig med at pege dig i den rigtige retning, fordi den er en lære om en moderat livsstil.

Vi lever i en tid, hvor vi skal være modtagelig for alle former for påvirkninger, om vi ønsker det eller ej. Vi skal være forandringsparat og blot være modtagelig for omverdenen i en grad, hvor vi ofte selv føler, at vi ingen styring har.

Det kan ofte være svært at gebærde sig i dette landskab af værdifulde og betydningsfulde indtryk på den ene side og affald og junk på den anden side. Og såfremt du ikke er åben, forandringsparat og ser positivt på disse påvirkninger eller indtryk, bliver du karakteriseret som værende sær, ensom, isoleret og asocial.

Det kan til tider være svært at beskytte sig selv mod denne invasion og se omverdenen i øjnene eventuelt holdt op mod et sæt af livsprincipper, som for dig danner grundlag for en værdifuld og betydningsfuld tilværelse - blot for at have lidt styring i dit liv.

På samme måde som at du ikke giver nøglerne til dit hus til en vildt fremmed eller lader ukendte fornærme dine kære, således lader vi ofte omgivelserne invadere vort sind med påvirkninger, kommentarer, opmærksomhed der kræver tid og energi - uden vi selv har givet accept.

Det skal du prøve at arbejde dig ud af - og dertil kan du bruge stoicismen, simpelthen til at sætte hegn omkring din person, således at du selv styrer, hvad der skal påvirke dig og være væsentligt i dit liv. I første omgang et par overskrifter indeholdt i filosofien:

Dyd og ro er en stoikers højeste værdier!

Stoicisme er en livsfilosofi, som kan give dit liv retning og mening. Det viser dig, hvad der er værd at forfølge, såsom ro, og hvad der ikke er det, såsom ydre glæde.

Som sådan er det en måde at forenkle dit liv i høj grad. I stoisk forstand betyder dyd ikke en person med høje moralske standarder, men snarere at leve et liv, der er i overensstemmelse med dit eget sæt af værdier.

Ordet “dyd” bliver ofte karakteriseret med en dydig person, som føler sig hævet over andre. Det er ikke tilfældet her. Der er i langt højere grad tale om en person, som lever ud fra nogle livsprincipper og værdier eller karakteregenskaber og som holder disse i hævd.

For eksempel kan du være knyttet til værdierne venlighed, ærlighed, retfærdighed, værdighed, integritet, loyalitet, anstændighed og fortjeneste. Du gør måske, hvad du kan for at anvende disse værdier i det, du siger og gør. Hvis du kan se, at dine handlinger kan gavne dig og dem omkring dig, bør du tage højde for det.

At leve et dydigt liv kan bestå i at gøre dine nærmeste glade og i at dele din viden for at hjælpe mennesker med at leve bedre.

For en stoiker er stilhed en psykologisk tilstand, hvor vi oplever få negative følelser, såsom angst, sorg og frygt, men en overflod af positive følelser, især glæde.

Brug dine ræsonnementsevner til at jage alt væk, der opildner dig eller skræmmer dig. Hvis du kan gøre det, vil der være uafbrudt ro og varig frihed.

En stille person udviser stor selvbeherskelse og lader ikke sine følelser dominere sit intellekt, som for eksempel at forblive rolig i en trafikprop.

Sæt pris på, hvad du allerede har ved hjælp af negativ visualisering.

”Den nemmeste måde at opnå lykke på er at ville have de ting, du allerede har.” - William Irvine

En af de værste onde cirkler, vi står over for, især i den vestlige verden, er forbrugerismens fælde eller dominans. Vi er utilfredse, fordi vi er umættelige.

Efter at have arbejdet hårdt for at få det, vi ønsker, mister vi interessen for genstanden og for vores ønske. I stedet for at føle os tilfredse, føler vi os lidt nedtrykte og som reaktion på den kedsomhed fortsætter vi med at danne nye, omend endnu større, ønsker og efterfølgende forbrug.

Videnskabeligt kendt som hedonisk tilpasning refererer det til den observerede tendens hos mennesker til hurtigt at vende tilbage til et relativt stabilt niveau af lykke trods store positive eller negative begivenheder eller livsændringer. Ifølge denne teori, når en person tjener flere penge, stiger forventninger og ønsker i samme takt, hvilket resulterer i ingen permanent gevinst for lykke eller stabil følelse for lykke.

Hvis du udsættes for en luksuriøs livsstil, kan du miste din evne til at nyde de enkle ting. Denne endeløse trang betyder, at du bliver slave af ønsket om mere og mere.

En rolig, velafbalanceret og dydig person ved, at de skal komme ud af denne cyklus, og stoikerne gør dette ved at lære at ville have de ting, de allerede har, og at værdsætte tingene i deres liv.

Jo mere du vil have det du har, i forhold til hvad du vil, jo gladere bliver du.

Udøvelse af negativ visualisering

En meget enkel øvelse, som du kan bruge til at opnå dette, er negativ visualisering: forestil dig, at de ting og mennesker, du tager for givet, og som er en del af dit liv, pludselig forsvinder eller falder bort.

Hvorledes vil du føle et savn - et savn, som du i højere grad bør sætte pris på i hverdagen.

Du skal forstyrre dig selv.

Hvis du gør tingene som de altid har været gjort, vil du blive forstyrret af nogen eller noget, der ændrer sig med miljøet. At operere ud af vane betyder, at du er holdt op med at tænke og tankeløst driver gennem livet. Det betyder, at du ikke er i kontrol.

"Når du mister kontrollen, bestemmer dit miljø dine resultater"

Der er en god chance for, at du vil synes, at disse resultater er sorte. Øvelsen her er at bryde dine vaner, komme ud af din komfortzone og forstyrre dig selv. I både gode og dårlige tider har du et valg.

Uanset hvad din nuværende livssituation er, har du et valg. Vi kommer alle fra forskellige baggrunde, og vi vil alle opleve såvel opture som nedture i livet.

Gennem disse forskellige omstændigheder har vi imidlertid alle et valg. Det er at have valgfriheden, der vil gøre os frie i det lange løb. Det er den valgfrihed, der vil sikre, at du ikke spilder dit liv væk med at tænke på ting, du ikke kan kontrollere.

Du vil altid føle frihedens magt, når du styrer dine valg, uanset hvad livet kaster dig over.

Gør det til en vane at se indad.

Stoikere er besat af at tage sig tid til at se indad. Det er noget, de går ind for frem for al anden lærdom. At bruge tid om morgenen, hvor du stiller dig selv spørgsmål om dit liv, er fundamentet for den udøvende praksis af denne filosofi.

Når du gør dette, vil du opdage, at svarene på livets største spørgsmål bliver tydeligere i forbindelse med dit eget liv. At kigge indad hjælper dig med at finde de svar, som du hele tiden kendte og troede, var gemt inde i en anden eller noget andet.

Denne praksis fungerer kun, hvis du er ærlig over for dig selv. Vær heller ikke for hård mod dig selv.

Indse, at vi alle starter et sted, og det er derfra vi kan gå. Det er den største gave, vi kan nyde. Derimod vil det at være paranoid og bange ødelægge dig. Modgiften mod frygt og paranoia er selvkontrol.

Lær at styre dine impulser.

Hvis du bliver bange for, at andre vil sabotere din succes, dit mål, dit liv eller andre dele indeholdt i din livsfilosofi, og du ikke forbliver i kontrol over disse frygtelige tanker, mister du virkeligheden af syne.

Disse frygtelige tanker får dig til at projicere din frygt på andre mennesker, og de vil give dig præcis det, du frygter. Enkelt sagt er frygt en selvopfyldende profeti.

Det, du lægger ud, kommer lige tilbage til dig.

Hvordan du kan arbejde videre med stoicismen og lade denne være fundamentet for din livsfilosofi, vil vi se nærmere på i de fremtidige indlæg på bloggen.

I første omgang kan du reflektere over dette indlæg, og gøre dig nogle overvejelser over, hvilke behov du måtte have for en filosofi som denne og hvordan den vil kunne bidrage til at du får et mere roligt og lykkefyldt liv i fremtiden på dine præmisser.

Irrationelle tanker!

Som mennesker kan vi tit opleve at vi støder på irrationelle tanker. De kan opstå mere eller mindre ud af det blå, ofte foranlediget af en kommentar, en læst tekst eller generelle overvejelser, som ligger og ruger i vores bevidsthed.
Oftest vil disse tanker forsvinder, når vi har sovet på dem og vi kan efterfølgende undre os over, at vores koncentration var fokuseret i svær grad for eksempel dagen forinden. Men hvad kan man gøre, når de opstår midt på dagen og de er svære at komme udenom. Din koncentration cirkler om disse og du kan ikke slippe disse tanker?

Såfremt du er udøver af meditation, er dette en god øvelse for simpelthen at få renset dit sind. Derudover kan du spørge dig selv, hvorvidt dine tanker egentlig vedrører dig?

Har de betydning for dig og dit liv eller er de blot irrationelle, som du ikke kan bruge til nogen verdens nytte? Vedrører det andre, deres liv og uden egentlig involvering med dig, kan du forsøge at beskæftige dig med noget, som er med til at du slipper disse tanker og dit fokus bliver rettet mod noget andet.

Såfremt de vedrører dig og du konkluderer, at det kommer til at være en del af dit liv på en mere eller mindre involverende måde, kan du spørge dig selv til råds!

Hvis du for eksempel har en rollemodel, et menneske, hvis egenskaber du sætter pris på!

Spørg dig selv, hvad ville x gøre i samme situation og læg mærke til, hvad du udleder af dette! Det kan være en nulevende eller fortidig person, dette er underordnet. Men en person, som du har lænet dig op ad og som du beundrer for egenskaber, som du selv gerne vil indeholde og dyrke.

Ved at sætte tingene i et tredje perspektiv får du løsnet for dine spekulationer og får fokus på de dele af dine tanker som virker irrationelle og en beslutning om dine handlinger og beslutninger vil komme til dig på en velovervejet måde, som er med til at du kan lade dine tanker forsvinde efter en beslutning, som du føler accept omkring.

Troen udenfor kirken!

Sven Brinkmann har udgivet bogen “Mit år med Gud” - jeg har bestilt den og glæder mig til at læse, hvad han når frem til.
I mellemtiden har jeg læst en anmeldelse af bogen, skrevet af en kvindelig sognepræst, hvor hun roser Brinkmann for at tage fat på emnet, men samtidigt skoser hun ham for ikke at ville være ivrig kirkegænger og dermed mere eller mindre synliggøre sin tro.

Tro er en privat sag, og præster har gennem tiden været udsat for megen kritik netop omkring åbenlys tro og forkyndelse af evangeliet. Tænk blot på Kierkegaard, som konsekvent kaldte dem for nathuer!

Men også i dag synes der at være et efterlyst behov blandt præster for at få bekræftet troen ved et øget antal kirkegængere. Og det er naturligvis også deres succeskriterie - hver søndag at tælle kirkegængerne kan være deprimerende for de fleste præster.

Imidlertid har tidligere omtalte amerikanske undersøgelse af forskellige europæeres forhold til tro åbenlyst vist, at vi netop ikke behøver at besøge kirken ud over til vores traditionelle begivenheder som dåb, bryllup og begravelse.

Det ligger i vores DNA, at vi har dette hus til den slags og føler tryghed dermed. Vi er i nyere sprogbrugs terminologi såkaldte kulturkristne! Uanset hvad vi måtte blive benævnt som, vi har fundamentalt i vor kultur uden for kirken en åbenlys tilknytning til vor religion, hvorfor det må være op til det enkelte menneske at gøre sig tanker om forholdet til Gud samtidigt med at hverdagen går med alverdens påvirkninger i retning af et sammenhold med Gud - hvem denne end måtte være!

Jeg finder større ægthed og inderlig tro hos det menneske som under brusebadet ber en bøn fra tid til anden fremfor vedkommende, som går i kirke uden at have gjort sig tanker om tro, men som efterfølgende føler sig mere frelst end andre!

Vi lever i en forrykt krænkelsestid!

Oprigtig talt, jeg er efterhånden flov på mit køns vegne.
Vi lever i en tid, hvor der fra kvinders side synes at være et åbenlyst behov for at udpege sig et mandligt offer og sende denne i den offentlige gabestok med beskeden om, at de har overskredet nogle, for kvinden etablerede, regler for anstændig opførsel.

Der er efterhånden ikke grænser for, hvad kvinder i dag vælger at gå sammen om for at få ydmyget og forfulgt disse mandspersoner.

Hvorvidt de har overskredet nogle moralske eller fornuftige grænser skal lade være usagt, men sikkert er det, at kvindekønnet i denne tid fremstår ganske naivt og latterligt med sine emsige behov for beskyldninger om sexchikane.

Det synes som om, kvinder vælger at spille forudrettet, naive og totalt intetanende om, hvorfor tingenes udvikling har ført dem til deres nuværende offerrolle.

Hvor ligger indsigten, fornemmelsen, intuitionen, handlekraften hos disse kvinder?

Hvilken vej har de gået et stykke af for pludselig at synes at det var for meget?

Hvorfor har de ikke selv reageret?

Umiddelbart kan en indirekte psykologisk betragtning af disse former for hetz måske ligge i en indestængt vrede og frustration over andre ting eller livet som sådan, og hvor det nu skal hævnes på mere eller mindre “uskyldige” eller blot involverede ofre (mændene)!

Værst af alt er tanken om, hvor denne evige jagt og angreb på mandekønnet vil føre til?
Hvilken præcedens det vil skabe i fremtiden?

(Jeg vil nødigt være mand i dag og skulle forsøge at charmere mig ind blandt en gruppe kvinder!)

Tag Jer dog sammen, kvinder!

Vi har alle været på livets vej, når det handler om det modsatte køn, sex, tilnærmelser og flirteri, det er både opløftende og livsbekræftende at være en del af!

Såfremt det er overgreb af eksempelvis voldelig karakter, er det naturligvis strafbart og skal meldes til politiet, men det er ikke hvad der er tale om i denne tid.

Det er et spørgsmål om, at nogle kvinder i den grad får udstillet kvindekønnet som det svage køn, opfører sig derefter og efterhånden trænger til at være deres køn mere bevidst fremfor at spille forudrettet og efterfølgende naiv i en grad, der ikke synes at være ansvarligt.

Bliv voksen og lær af de kvinder som igennem tiden har kæmpet for at vi er nået, hvor vi står i dag fremfor at banke os tilbage til en victoriansk hausfraukultur!

Vi tror, men er ikke religiøse!

Måske var det en fejl ikke at få mine børn døbt. Jeg bemærker i dag, at de mangler rødderne fra vores civilisation. De har ikke den kultur, de burde have,” siger han i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

Bibelen, og især Det Gamle Testamente, er ekstremt rig og har givet os alle vores rødder, og vores samfund er bygget på den. Jeg håber, at de finder ud af dette, når de bliver voksne,” siger den franske far.

Måske en meget typisk udtalelse fra en person født i 60’erne eller 70’er generationen. Det opgør som fandt sted med protester mod autoriteter skinner igennem og har dannet holdningsgrundlaget for disse årgange siden hen. Og når spørgsmål omkring religion kommer på bane i eksempelvis Danmark, har vi stadig en negativ og konfronterende holdning omkring fænomenet.
Noget sådan skyldes givetvis tidens bombardementer af opfattelser omkring religion og ekstremisme inden for dette.

Eksempelvis islam og andre yderliggående tilfælde. Vi tænker ikke ideologier og troen på Gud, men bliver ærlig talt lidt træt i håret, når religion generelt kommer på dagsorden.

Kigger vi indad, vil dette også skinne igennem. For når eksempelvis en amerikansk undersøgelse tilbage i 2018 stiller flere hundrede danskere spørgsmål om religion, svarer hovedparten at de ikke er religiøse.

Typisk amerikansk for denne undersøgelse skinner det igennem, at svarene er givet på grundlag af spørgsmål som handler om, hvor ofte vi udøver religiøs praksis såsom at gå i kirke, bede bønner osv. Det er imidlertid ikke indeholdt, at danskerne har deres kristendom tæt på i en grad, hvor religionsbegrebet ikke er af betydning, idet vi tager afstand fra dette grundet associationer omkring religion ud fra ovenstående eksempler.

Måske netop derfor kunne man mene, at vi har et yderligere grundlag for at synliggøre vores tro på kristendommen!

Grundtvig har imidlertid slået sine rødder, ved at mene “Menneske først, derefter kristen” måske en anelse holdt op mod Kierkegaards kristne eksistentialisme, hvor religion er et subjektivt anliggende, og som stadig handler om ikke nødvendigvis at synliggøre sin tro ved kirkegang og anden offentlig religiøs udøvelse.

Hvorvidt vi efterfølgende havner som kulturkristne kan vurderes, idet vi tilsyneladende grundlæggende i vores kultur udøver religiøs praksis, fortsat er medlem af folkekirken for 75% vedkommende samt fylder kirken til jul, dåb, bryllup og begravelse. Det kan være et tryghedspunkt, behov for tradition, behov for fællesskab - uagtet tilgang er dette også et udtryk for vores tro og holdepunkt.

Tilføjes skal det dog, at overraskende mange adspurgte tror på Gud, næsten 50% og ofte beder. Når spørgsmålet om en tro på, at der er mere mellem himmel og jord, som ikke kan forklares, stiger endnu engang procentdelen til næsten tre fjerdele.
Med andre ord, vi tror på noget åndeligt, vi søger ikke udelukkende pragmatiske og rationelle elitære svar, hvilket må siges at være et godt og solidt grundlag at bygge videre på.
For vi kender ikke svarene, ingen kender sandheden!

Vi lever i en brydningstid!

Antalle af unge med en psykisk diagnose er tredoblet indenfor de sidste ti år!


Vi lever i en tid, hvor eksistensen kan være yderst svær og hård at håndtere.

En ting er det seneste års tid med corona, hvilket vi må betragte som et isoleret tilfælde, som ikke gerne skulle efterlade sig alt for mange restriktioner og repressalier.

Derimod er mennesket og især ungdommen, som ikke kender til andet og med manglende erfaring, en del af samfundet som lider i vores tid! Vores kultur er efterhånden opbygget på en perfektionisme, som ikke synes mulig at opnå eller indhente og med falske, tomme og respektløse værdier indeholdt.

Vi fokuserer på idealer, som i længden hverken er befordrende eller lærerige for de næste generationer. Vores kommunikation er blevet gennemsyret af et moralsk forfald for almindelig dannelse og vores syn på vores medmennesker har lidt en krank skæbne ensbetydende med, at vi udelukkende interesserer os for dem, som kan følge med og fremstå som rollemodeller.

Det betyder, at flere og flere unge ikke kan følge med. At ungdomstiden indeholder ensomhed, angst og depressioner i forbindelse med de store eksistentielle spørgsmål, som fylder meget i ungdomsårene. Det kan vi som samfund ikke være bekendt og noget må gøres!

Således er antallet af unge med en psykisk lidelse tredoblet inden for de sidste ti år! Der er noget galt - og der skal gøres noget. Ellers ender vi som samfund med at tabe generationer på gulvet, som dels har en forringet livskvalitet, men ej heller er i stand til at videreføre vort eksistensgrundlag. Ingen tvivl om, at der i diagnosesproget er kommet en udbredt accept af, at vi forstærker vores udtryk.

Således anvendes ofte gloser som at være depressive og ikke triste samt angste i stedet for at være bange i en kort stund. Det kan vi alle afværge.

Desuden kan det stigende antal unge, som konsulterer lægen med dårlig livskvalitet være en boomerang i forhold til deres eget syn for et liv som lykkes.

Holdt op mod mediernes idealisering af tilværelsen og tomme rollemodeller, kan det være svært at efterleve. Desuden skabes der ikke megen plads for de mere skæve eksistensen, alternative livsformer, hippieideologien med love and peace.

Det synes at være et spørgsmål om de korrekte mål, ambitioner, niveauer og ikke mindst anerkendelse og accept blandt omgivelserne - ellers er man lukket ude.

Vi skal passe på med den snævertsynethed og manglende accept af afvigelser - det skaber udelukkende stagnation og ikke alternativer og innovation på den lange bane. Men rent menneskeligt betyder det desværre, dels flere stillede diagnoser, hvilket i sig selv er problematisk, flere utilpassede og ensomme unge, hvilket alt andet lige er en katastrofe samt et tilbagestående samfund, som bygger på tomme og værdiløse regler og normer.

Det kan vi ikke være bekendt.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan undlade at idealisere og fremelske de falske værdier, som præger mediebilledet, men derimod vise mod til opbakning af forskellighed.
Du kan afstå fra at tale og anvende ord som depression, angst og andre psykiske vendinger, når der udelukkende er tale om almindelige eksistentielle tilstande, som hører livet til.

Du kan undlade at presse og fokusere på mål og ambitioner blandt unge, men i højere grad drage omsorg for deres velvære.

Du kan spørge ind og lytte til de unge, vise interesse, når du omgås dem.

Du kan vise interesse for deres situation og tilbyde din hjælp, hvis behovet opstår - du har erfaring og har prøvet det før!

De kender ikke til livet i samme grad og har brug for hjælp!

Hvorfor du bør gå uden om nyhedsstrømmen!

Vi er så velinformeret og alligevel ved vi så lidt!

Især i denne tid kan der være mange gode grunde til at holde sig orienteret, men vores sociale medier skaber rigelige muligheder for at du kan få dækket den nyhedsstrøm som bør være nødvendig. Men i al almindelighed kan der være mange gode grunde til at vælge nyheder fra i dit liv.

Tre hurtige årsager er som følger:

Din hjernes reaktion på chokerende og skandaløse nyheder bør ikke undervurderes!

Nyheder er irrelevante!

De optager din tid!

Oftest bliver vi i sensationspressen proppet med skandaler og negative nyheder, som efterhånden ingen grænser har og som skal overgå tidligere skandaler og konspirationsteorier. Det gælder både i tekst og billede og sikkert er det, at disse indtryk sætter sig i underbevidstheden og skaber en negativ og frusterende opmærksomhed, som i bund og grund ikke er til nytte i hverdagen.

Desuden er langt hovedparten af de nyheder, som vi får præsenteret uden nogen form for værdi. Enten set ud fra det faktum, at det finder sted uden for din berøringszone, hvilket naturligvis kan virke som en egoistisk betragtning!

Alternativt kan en supplerende viden via nyhederne være grundlag og forklaring på at følge med, men det samlede nyhedsforbrug i dag bringer ikke mennesker videre frem! Såfremt dette var tilfældet, ville journalister være væsentligt bedre lønnet end tilfældet er.

Endelig kan det optage voldsomt meget af din tid at læse og forholde dig til nyhederne, og når det kommer til stykket, vil hovedparten af de aktuelle nyheder være nytteløs for dit personlige vedkommende. At læse bøger skaber derimod en større viden og kan være et positivt bidrag til at forstå verden og livet bedre!

De nyheder, som du har brug for, kan du få rigeligt gennem familie, venner og naboer.
Følg med i obs! Og forhold dig til, hvilke oplysninger du som borger skal forholde dig til og skip resten - du bliver blot i dårligt humør!

Pas på - der bliver smedet blandt bondefangere!
Vi bevæger os ud på fremmed jord i denne tid i forhold til vores fremtid. Vores overbevisninger om, hvad der sker og kommer til at ske går i alle retninger.
Det kan også få fatale konsekvenser i kølvandet af de første bølger omkring denne pandemi, idet mennesket altid er udsat for såkaldte “spåkoner og mænd”, når fremtiden er usikker og ikke udelukkende kan bero på fakta og videnskabelig resonnememt.

Givet er det, at der i fremtiden vil komme mange bud på, hvorfor og hvordan menneskeheden er ført i den nuværende situation, hvornår det sker igen og hvad den enkelte kan gøre for at forhindre dette eller slippe fri for at leve med konsekvenserne omkring dette.

Ren og skær grov udnyttelse og bondefangeri, som vil kunne tendere kriminel adfærd!

Desuden vil der blandt mange udbydere være markedsføring af såkaldte Coronafri zoner, “ren og virusfri service” og lignende banaliteter i forsøg på at skabe opmærksomhed og score kunder!

Imidlertid er mange mennesker desværre sårbare i sådanne situationer og kan blive lette ofre for disse overbevisende “sælgere” af ren bluf!

Vi har fået en fælles fjende!

Vi befinder os i en periode, hvor vi utålmodigt venter på at få en vaccination mod den herskende pandemi, så vi kan komme tilbage til hverdagen igen! Vores liv er i midlertid blevet forandret, og det bliver aldrig det samme.

På baggrund af det sidste år kan vi konstatere, at vi har fået en fælles fjende, som stater og lande har tacklet vidt forskelligt med sanktioner, restriktioner og retningslinjer lagt op til de enkelte landes stats- og regeringschefer!

Det skal der i fremtiden laves om på. Sålænge vi lever i en stigende internationalisering, kan det ikke være op til de enkelte stater og lande egenhændigt at gå ind i krigen mod en pandemi - der skal i fremtiden arbejdes på et væsentligt højere niveau.

Det gælder vedr. beredskab, prævention og indsatser mod fremtidige pandemier - for vi bliver angrebet også i fremtiden, spørgsmålet er blot, hvor store tab vi kommer til at lide, samt hvor forberedte menneskeheden er på disse angreb.

Set i dette lys forekommer vores nuværende og hedengangne indsatser i forhold til militær og beredskab i al almindelighed både mht ressourcer, indsatser og ikke mindst økonomi, også at være gammeldags og blot et levn fra fortiden lært af erfaringer. Men som mennesker er vi på dette område ikke længere end, hvad vi har erfaret, vi tænker ikke strategisk på fjender i samme grad og typer - vi ser på historien og forsøger at være beredt, også når udefrakommende mutationer finder deres vej.

Det kan også være en nærmest umulig opgave at forudse, men efter fælles evne, må vi lære af det sidste års angreb på menneskeheden. Rent præventivt må vi satse på vacciner, forskningsresultater bør intensiveres, således at sammensatte “tænkte” mutationer kan helbredes.

På verdensplan bør fælles retningsregler for indsatser i forbindelse med fremtidige indgreb udarbejdes, således at dette bliver en international indsats - også i vid udstrækning i forhold til økonomi. Gerne som erstatning for de enorme militæromkostninger, som hvert år udgør de enkelte landes BNP.

Desuden bør der etableres internationale specielkorps af specialister, som kan rykke ud i forbindelse med udbrud eller formodninger, således at der kan tages de fornødne forholdsregler og indsatserne bliver ensrettet.

Endelig bør der etableres fælles beredskabsplaner for de enkelte nationer, alt efter graden af epidemien og dens udbredelse. Sålænge vi er blevet internationaliseret i en grad, hvor enkeltpersoner kan rejse på tværs af verden inden for et døgn, skal der være sikkerhed for, at en spredning ikke finder sted under sådanne aktiviteter.

Set i bagspejlet er vi på verdensplan blevet overhalet af denne fjende, vores reaktion har været vidt forskellig både indsatsmæssigt, beredskabsmæssigt og de videre forløb og det har været individuelt op til de enkelte magthavere at forsvare sig mod pandemien - det holder ikke længere, sålænge vi mennesker er kommet tættere på hinanden og derfor bliver ofre i denne form krigsførelse med en fremmed modstander.

Læs tidligere indlæg under ARKIV!