Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Galskabslitteratur!
Et begreb inden for skrivekunsten, som jeg nyligt stødte på i forbindelse med min sidste bogudgivelse “Kom vellykket igennem din depression” .

Som med mange andre hurtige løsrevne moderne substantiver, indeholder denne benævnelse flere vinkler inden for mental sundhed.

Det kan dels dreje sig om kritik af psykiatrien, beskrivelse af psykisk sygdom, men det kan endvidere, hvilket er meget spændende, være fiktive fortællinger om personer, som måske tænker anderledes end de fleste. Og lige præcis når det kommer til kategoriseringen af normal og gal, er der vel ikke nogen lige grænse.
For har de fleste mennesker ikke omend blot en smule galskab i sig!?

Det vil jeg håbe, ellers bliver livet for kedeligt.

Og netop i disse år oplever vi også, at flere og flere, desværre også blandt børn og unge, får sat en etikette i form af en diagnose på denne “galskab”.

Det synes dog at være meget uhensigtsmæssigt, specielt når der er tale om børn, og der ofte ikke er søgt andre løsninger eller forklaringer for deres tilstand.

Ofte udtaler forældre, at det har været en lettelse at få en diagnose på deres barn - underforstået, at så var de da ikke helt gale på den!

Man skal blot være opmærksom på, at barnet kommer til at leve med denne diagnose resten af sit liv, og dets udvikling selv ved mildere sygdomsgrader kan udvikle sig meget anderledes netop på grund af en sådan diagnose.

Men tilbage til galskaben inden for litteraturen.......

Historien viser, at flere af vores største forfattere som Hemingway, Sylvia Plath, James Joyce, Virginia Woolf og William Faulkner har skrevet om galskaben ofte ud fra egne erfaringer.
På hjemmefronten kan nævnes Amalie Skram, Tove Ditlevsen og i nyere tid Karen Fastrup, Anne-Lise Marstrand Jørgensen og Peter Øvig.

Alle kendte forfattere som tidligere har opnået stor anerkendelse med almindelig fiktionsromaer, men som i forbindelse med mere eller mindre selvbiografiske udgivelser omkring psykisk sygdom har opnået særdeles stor opmærksomhed og rosende omtale.
Det kan skyldes, at flere læsere kan genkende sig selv i disse tekster og derfor kan få et udbytte af at læse dem.

Freud søgte ofte i galskabslitteraturen for at få et større indblik i, hvad der skete i hjernen på de mennesker som rent mentalt afveg fra normal tankegang.

Umiddelbart må det kunne føles til tider også trygt at føle sig gal eller som en original. Det pres som omverdenen, den falske illusoriske virkelighed er ofte ren til grin.

Som sindet tænker: "Den tætteste på mig er mig, jeg ved hvem jeg er og hvad jeg indeholder. Jeg føler mig ikke tiltrukket af det normale, slet ikke. Jeg får kvælningsfornemmelser og bliver rastløs ved at tænke på leverpostej, brunhed, regelret og ordinært.

Sundhed og lykke, som alle såkaldte normale søger - ja, måske, men ikke på den overfladiske måde. Sund i ånden, ja, tak, lykke når stilheden hviler over mig og jeg kan høre vinden!

Unaturlig tynd krop, kosttilskud, farvet hår, kunstige bryster, læber, negle, tatoveringer for at sende mit budskab i stedet for at lukke munden op og kæmpe for mine værdier? Er det sundhed?
Lykke med karriere, succes, rigdom , hm! Jeg keder mig allerede. Og efterfølgende en trædemølle for at bibeholde denne illusion!

For hvem har egentlig fundet på netop de to fænomener for menneskets lyksagligheder?!

Det må da hurtigt gå hen og blive kedeligt, ikke mindst med tanke på, at der skal ydes en indsats for at bibeholde dette niveau for livsytringer!

Nej, lad mig ligge i græsset og mærke solen i ansigtet og lytte til lærken, som synger!

Jeg får ikke dårlig samvittighed og føler ingen pligt over for at skulle andet - end at være et helt menneske!

Hvad er angst?

Hvad er angst?

Citat: “Den, der dannes ved Angesten, han dannes ved Muligheden, og først den, der dannes ved Muligheden, dannes efter sin Uendelighed”

Kierkegaards ”Begrebet Angest” udkom i 1844.

For Kierkegaard udgør angsten ikke en anormalitet. Angsten er ikke en sygdom. Ikke en diagnose, der kan sættes på de få – eller på de mange. Angsten er et grundvilkår.

Et grundvilkår er noget, man aldrig slipper af med.

Et grundvilkår ligger i grunden af selve et menneskes menneskelighed. Men et grundvilkår kan vise sig på forskellige måder på forskellige tidspunkter i menneskelivet.

Angsten viser sig således på en anden måde i barnet end i den unge og atter anderledes i den ældre, hvis man spørger Kierkegaard. Og angsten kan naturligvis også vise sig på forskellig vis i forskellige mennesker til forskellige tider.

Dertil kommer, at den kan fejludvikle sig og blive til åndløshed eller dæmoni. Men der er alligevel noget almenmenneskeligt og dermed alment genkendeligt ved angsten i alle dens forskellige skikkelser.

Vi er alle alene! (1:12)

“Det er menneskets eksistentielle grundvilkår at være ene!” SAK

Alle mennesker får fra tid til anden oplevelsen af ensomhed.

Det kan være af en kortere eller længere periode og det kan være af mere eller mindre dyb karakter.

De fleste af os, vil givetvis kunne nikke genkende til følelsen af eksistentiel ensomhed, hvor følelsen og undren over hvorfor vi er her og hvad vi gør med vores liv, pludselig strømmer som en tsunami gennem vort sind.

Følelsen af ensomhed optræder i et utal af områder i menneskets sind. Vi kan opleve ensomhed til trods for samvær med andre mennesker, ensomhed for et splitsekund eller ensomhed i forbindelse med eksempelvis magtesløshed, hvilket ofte vil optræde, når vi står over for eksistentielle livsspørgsmål som sygdom, død og tab i al almindelighed.

Derfor er det også væsentligt at vi konkretiserer og definerer, hvad det er for en form for ensomhed, der er på tale.

Den eksistentielle og fortabthedsfølelsen fordrer helt andre indsatser end eksempelvis følelsen af vedvarende ensomhed. Vedvarende ensomhed er en sindstilstand.

Ensomhed får folk til at føle sig tomme, alene og uønskede.

Mennesker, der er ensomme, higer ofte efter menneskelig kontakt, men deres sindstilstand gør det sværere at skabe forbindelser med andre mennesker. I forbindelse med vedvarende ensomhed er der tale om en følelse, som i rigtig mange sammenhænge kan udvikle sig nærmest til en besættelse i sindet.

De fleste mennesker holder oftest denne tanke på afstand ved simpelthen at være beskæftiget, have travlt, omgive sig med sociale relationer og hele tiden flytte fokus væk fra denne oplevelse. Imidlertid kan dette til tider ikke være tilstrækkeligt, idet du ubemærket kan opleve og føle ensomhed, til trods for, at du er omgivet af andre mennesker.

Spørgsmålet handler om fortrolighed og tryghed.

Såfremt du ikke har nære relationer, hvor du kan åbne og betro dig til dine nærmeste, vil du ofte kunne opleve en høj grad af ensomhed fra tid til anden.

Tanker som, at du står alene med problemer, at andre ikke kender dit inderste “jeg” eller at du muligvis føler dig usikker eller bange over nogle vigtige livsforhold.

“Man kan også have for mange venner!”

- udtalte en af mine venner for mange år siden.

Umiddelbart kan det lyde lidt arrogant og overlegent, men dybest set mente han, at uanset antallet af venner, det vigtige var, at du havde blot en eller nogle få, du kunne betro dig til.

Ensomhed betragtes som tabubelagt og på ingen måde, som et succeskriterie i nutidens samfund - hvorfor vi alle flygter langt væk fra dette fænomen.

Vi er alle forskellige! (2:12)

Vedvarende ensomhed er ofte betegnelsen for de mennesker, som lever alene, som føler et savn over manglende kontakt med andre samt i mange tilfælde har svært ved eksempelvis at indtræde i sociale konstellationer.

Derfor vil hovedvægten i forbindelse med rådgivning og hjælp i disse sammenhænge også ofte være, at de skal opsøge kontakt til andre, holde sig beskæftigede og dermed bryde den form for isolation de mere eller mindre selv har bragt sig i.

Det kan til tider være nemmere sagt end gjort og der kan være rigtig mange årsager til, at det enkelte mennesker føler og har svært ved at komme videre med den form for rådgivning.

Ensomhedsfølelsen kan ramme alle mennesker, på alle tider og i alle aldre.

Det kan være den unge, som føler sig uden for vennegruppen, den enlige, som ikke kan finde en livspartner eller et ældre menneske, som har mistet sin partner gennem mange år.

I sådanne sammenhænge kan det naturligvis være tilrådeligt at vedkommende skal blande sig i sociale sammenhænge og dermed fjerne fokus fra følelsen og komme på andre tanker. Men det kan til tider blot være for en kort stund, og såfremt følelsen ikke helt forsvinder, vil den kunne gro og udvikle sig påny blot på et senere tidspunkt.

Som mennesker er vi alle forskellige, således også vores behov for at være udadvendt og omgås andre mennesker.

Nogle mennesker oplader energi gennem andre mennesker, mens andre bliver tappet af andre mennesker.

I forbindelse med ensomhed er det imidlertid ofte blot overfladen vi kommer til livs, når rådgivningen går ud på eksempelvis at blande os socialt, finde på ting for at være aktiv og dermed flytte fokus.

Nogle mennesker nyder at være alene, at lade op før eller efter samvær med andre. For andre er tiden alene ofte ensbetydende med en rastløshed, hvor ventetiden før samvær med andre kan være noget nær en lidelse.

Grundlæggende handler det derfor overordnet om at blive bedre til at være i dit eget selskab. At respektere dig selv, sætte pris på dig selv og nyde dit eget selskab.

Forstå at du er et vigtigt menneske, som det handler om at passe på, respektere og hele tiden skabe de bedste rammer for et fylde tiden ud på en livsbekræftende måde.

Det betyder også, at du eksempelvis skal lave aftaler med dig selv, hvor du skriver ind i din kalender, at du for eksempel skal læse en god bog i eftermiddag - hvilket du skal overholde.

På akkurat samme måde, som når du arrangerer og overholder mødeaftaler med andre.

Som nævnt tidligere handler det også om at være beskæftiget, hvormed dine tanker ikke får hvile til at cirkle omkring følelsen af ensomhed. Derfor er det vigtigt at du lister store som små gøremål og således arbejder dig frem efter din plan, dels for at være produktiv, men også for at skabe fokus på nye og andre perspektiver i livet.

Såfremt du ligger i din seng, kigger ind i væggen og er ligeglad med, hvordan du eller rummet ser ud, da det hele er ligegyldigt, da vil de fleste givetvis få tanker i sindet, hvor ensomhed fylder meget.

Mennekser har altid følt sig ensomme! (3:12)

Følelsen af ensomhed kan sætte sig som en tvangstanke, blive en besættelse i sindet, hvilket kan blive yderligere bekræftet i form af kedelige omgivelser, en tom kalender og en død telefon.

Mennesker har altid følt sig ensomme, men der er ingen tvivl om, at nutidens kommunikationssamfund skaber særdeles gunstige vilkår for at lade følelsen af ensomhed gro og sprede sig på en både uhensigtsmæssig og tilnærmelsesvis sygelig måde. Vi har aldrig før haft samme behov for at blive bekræftet både over for os selv samt i forhold til vores omverden.

Grænserne for vort privatliv er blevet reduceret, hvorfor alle og enhver kan få indsigt i den enkeltes liv og trivsel, hvilket i sig selv er ensbetydende med en mere tydelig form for ensomhed og dermed også fortabthed overfor den.

Ensomhed betragtes som tabubelagt og på ingen måde, som et succeskriterie i nutidens samfund - hvorfor vi alle flygter langt væk fra dette fænomen.

Omvendt findes der også mange mennesker som både før og nu ligefrem har søgt efter ensomheden - det gælder eksempelvis kunstnere, som oplever at de i langt højere grad bliver inspireret til at være kreative, sålænge de bevæger sig på kanten af livet fra tid til anden.

Forskernes definition: “Ensomhed er en smertefuld følelse, som opstår, når der er en forskel mellem den sociale kontakt, man har, og den man ønsker at have.«

Der er med andre ord ikke tale om alenetid, men i højere grad, hvilke forventninger vi har til andre i forbindelse med sociale konstellationer.

Ifølge Videnskab Norge er blandt de lande i verden, hvor flest bor alene – knap 40 procent. I visse dele af Oslo bor helt op til 70 procent alene. Men Norge er på samme tid ét af de lande i Europa, som ligger lavest på listen, når det gælder følelsen af ensomhed, viser forskning.

Der er således tale om en forventningsgrad ved vort samvær med andre mennesker. Og givet er det naturligvis, at såfremt du oplever en vedvarende ensomhed, og har svært ved at omgås eller skabe nye sociale kontakter, hjælper denne statistik lige fedt. Imidlertid ville en indfaldsvinkel være, at du i første omgang kunne træne dig i at være alene, lære dig selv at kende og forberede dig, når du har aftaler med andre om at mødes.

Men forskning viser også i stigende grad, at der er reelle fordele ved at finde ting at lave selv. At gøre ting selv giver dig mulighed for at nyde aktiviteter, du elsker i dit eget tempo og på din egen måde.

Gennem ensomme sysler lærer du mere om dig selv og reflekterer måske mere over dine oplevelser.

Fordelene ved at være alene (4:12)

Det meste af forskningen tyder på, at for meget social isolation tager alvorligt på både fysisk og mental sundhed.
Men der er fordele ved at bruge tid på egen hånd, så længe du balancerer det ved at opretholde stærke og støttende sociale forbindelser.

Det kan forbedre koncentration og hukommelse!

Når du arbejder i en gruppe, vil du måske anstrenge dig mindre for at huske information, fordi du blot antager, at andre i gruppen vil udfylde hullerne, et fænomen kendt som social loafing.
At arbejde på ting alene kan hjælpe dig med at fokusere din opmærksomhed, hvilket kan forbedre din fastholdelse og genkaldelse.

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Psychological Bulletin fandt forskerne ud af, at grupper, der arbejder sammen om at genkalde information, klarede sig dårligere end individer, der huskede ting på egen hånd.

Desuden giver det dig tid til at fokusere på dine egne interesser.

At være alene er en vigtig del af din selvudvikling.
Det giver dig mulighed for at lære dig selv at kende. Når du er omgivet af andre, kan du lægge dine egne ideer og lidenskaber til side for at tilfredsstille venners og families ønsker og behov.

At bruge tid på egen hånd giver dig en kritisk mulighed for at træffe kreative valg og fokusere din opmærksomhed uden at bekymre dig om, hvad andre mennesker tænker.

Det booster kreativiteten!

Kollaborativ brainstorming ses ofte som en af de bedste måder at generere nye ideer på, men forskning har fundet ud af, at folk ofte er bedre til at løse vanskelige problemer, når de arbejder på egen hånd. Hvor gruppeindsatsen ofte handler om at opnå konsensus og passe ind i mængden, tilskynder soloarbejde til innovation uden yderligere socialt pres.
Det forbedrer dine forhold!

Relationer er ofte stærkest, når hver person tager sig tid til at passe på sig selv. Selv når det kommer til venskaber, kan det gamle ordsprog være sandt - et lille fravær kan virkelig få hjertet til at vokse mere.

At være alene vs. ensomhed (5:12)

Mens der er et væld af forskning, der peger på de psykologiske ulemper ved ensomhed og social isolation, er der en stigende mængde beviser, der tyder på, at en vis mængde kvalitetstid alene er afgørende for velvære.

Nogle ting, som denne forskning antyder, er bare bedre stillet af at blive gjort af dig selv uden andre menneskers distraktioner, meninger eller påvirkninger.

Selvom folk nogle gange frygter afsondrethed, har forskning vist, at mange mennesker rent faktisk søger og foretrækker ensomhed.

Dit ønske om alenetid er stærkt påvirket af din generelle personlighed. Dine præferencer for ensomhed spiller en rolle for, om det at være alene har en positiv eller negativ effekt på dit velbefindende.

Hvor udadvendte ofte ikke kan lide at være alene, har introverte en tendens til at foretrække det.

Bare fordi du har tendens til at være indadvendt betyder det selvfølgelig ikke, at du vil være alene hele tiden. Selv de mest indadvendte mennesker har brug for et støttenetværk og sociale forbindelser. Og at være udadvendt betyder ikke, at du ikke er i stand til at nyde dit eget selskab.

Selvom du naturligt søger selskab hos andre , kan du lære at nyde lidt tid for dig selv nu og da.

At vælge at være alene til tider kan være foryngende, men de vigtige variabler er, at det er noget, du vælger, og noget, du nyder.

At være alene er skadeligt, hvis det føles som en straf, eller hvis du føler dig udelukket fra sociale forbindelser.

Ting at lave alene (6:12)

Hvis du er naturligt tiltrukket af andre mennesker, kan det virke svært i starten at finde aktiviteter, du kan nyde helt på egen hånd.
Stunder af stille øjeblikke, hvor du kan være alene, kan have en række fordele, især hvis du altid er på farten og kæmper for at sætte farten ned og holde pauser.

Tidligere forskning har vist, at naturen kan have en række psykologiske fordele, lige fra at genoprette opmærksomheden til at lindre stress.

En undersøgelse offentliggjort i British Journal of Psychology viste, at meget intelligente mennesker faktisk bliver mindre tilfredse, jo mere tid de bruger på at socialisere med venner.

At have venskaber og et stærkt socialt netværker vigtigt for din mentale sundhed og velvære, men at tage en pause og være alene en gang imellem kan hjælpe dig med at værdsætte disse forbindelser endnu mere.

Det gør dig mere produktiv

Gruppearbejde får ofte ros for at forbedre samarbejde og innovation, men det kan også være distraherende. Selv forsøg på at fokusere på mere end én ting ad gangen har vist sig at reducere den samlede produktivitet dramatisk. Så selvom du ikke har den luksus at fokusere på projekter alene, kan du reducere produktivitetsdræberne ved blot at fokusere på én opgave ad gangen.

Det gør dig mere empatisk

Forskning tyder på, at en vis mængde alenetid faktisk kan hjælpe dig med at få større empati for de mennesker omkring dig. Selvfølgelig er det ikke altid nemt at få tid alene, især når teknologien har ændret den måde, folk bruger tid på alene.

Selv når du er alene, kan du aldrig tage en pause fra at kommunikere med andre. De er trods alt kun en sms, tweet eller DM væk.

Selv i tilfælde, hvor du ikke er i stand til at få tid helt alene, kan det være nyttigt at skære ned på digital kommunikation i en kort periode.

I en undersøgelse fandt forskerne ud af, at når teenagere gik fem dage uden kommunikationsudstyr, forbedrede de deres evne til at fortolke følelser og ansigtsudtryk.

 

Hvordan man er alene (7:12)

At være alene falder ikke naturligt for alle.

Hvis du er vant til at omgive dig med venner og familie eller endda foretrækker selskab med fremmede, kan det tage noget tid at lære at værdsætte glæderne ved at være alene.

* Lav en plan.

Den bedste alenetid sker ofte, når du afsætter en bestemt tid til at være alene. Det bør ikke være tvungen isolation, der får dig til at føle dig tilbagetrukket eller asocial. Sæt en aften eller en weekend af til lidt "mig-tid".

* Eliminer distraktioner.

Hvis du bliver fristet til at arbejde, tjek sociale medier eller tale i telefon, så start med at slukke for eventuelle distraherende enheder. Lad din bærbare computer og telefon være, og fokuser på at gøre noget, som du normalt ikke ville gøre på egen hånd.

* Lær at værdsætte ensomhed.

I en evigt forbundet verden, der ofte devaluerer det at være alene, er det vigtigt at huske vigtigheden af at tage sig tid til kun at fokusere på sine egne tanker.

En lidt besynderlig undersøgelse viste, at deltagerne hellere ville engagere sig i verdslige opgaver eller endda give sig selv elektriske stød i stedet for at bruge 6 til 15 minutter alene i et rum uden andet at gøre end at tænke.

I undersøgelsen foretrak deltagerne meget at bruge deres tid på at engagere sig i hverdagslige opgaver frem for at blive overladt til deres egne tanker.

Forskerne konkluderede, at de fleste mennesker hellere ville gøre noget – selv noget negativt – end at sidde og lave ingenting. Det betyder selvfølgelig ikke, at du helt skal undslippe alle former for ekstern stimulation, når du er alene.

Essensen er at engagere sig i aktiviteter, der giver dig mulighed for at få en følelse af indre ensomhed. Nogle mennesker kan opnå denne følelse, mens de lytter til musik eller læser en bog, mens andre kan kræve stilheden i en fredelig meditationssession.

Find det, der virker for dig, og sørg for, at du har regelmæssige øjeblikke, hvor du kan trække dig tilbage til dette stille mentale rum.

En afsluttende bemærkning ......

Uanset om du er en indadvendt, der trives med ensomhed eller en selskabelig udadvendt, der elsker at socialisere, kan lidt tid af høj kvalitet for dig selv være godt for dit generelle velbefindende.
Tricket er at huske, at denne alenetid er til at fokusere på dig – til at dyrke dine passioner, finde nye inspirationer, lære dig selv bedre at kende eller endda engagere sig i noget tiltrængt hvile og afslapning.

Selv når du har travlt, så indskriv lidt tid hver uge for nogle øjeblikke af afsondrethed for dig selv.

Den smertefulde ensomhed (8:12)

Ensomhed hænger  sammen med forventninger og sociale behov.

Derfor kan man godt føle sig ensom, selv om man har et hektisk socialt liv.

Omvendt føler man sig ikke nødvendigvis ensom, hvis man ikke har det, mener Thomas Hansen.

Sammen med Tilmann von Soest, psykolog og forsker ved Universitetet i Oslo, har han har skrevet et studie om ensomhed blandt personer i Norge, som er mellem 40 og 80 år gamle.

Det unikke ved undersøgelsen er, at forskerne har gjort brug af personlighedstests, og det har hidtil ikke været almindeligt i forskningen om ensomhed.

Psykologerne taler om 'The Big Five' ('femfaktormodellen'), som angiveligt beskriver os alle.

Vores personlighed er i forskellig grad sammensat af:

* Ekstraversion (indadvendt – udadvendt)

* Neuroticisme (bekymret – rolig)

* Åbenhed (konventionel – original)

* Samvittighedsfuldhed (upålidelig – trofast)

* Venlighed (irritabel – godmodig)

Kan du lide at gå i byen? Er du en person, som kan lide at snakke meget i store forsamlinger? Er du sårbar over for stressende situationer? Bekymrer du dig meget?

Det er alle eksempler på spørgsmål, som Thomas Hansen og Tillmann von Soest har stillet i forsøget på at afdække de fem grundlæggende personlighedstræk blandt forsøgsdeltagerne......

Ekstrovert eller introvert (9:12)

Forskerne opdagede, at indadvendte og udadvendte personer har forskellig risiko for at blive ensomme.
Introverte (indadvendte) foretrækker i højere grad end ekstroverte at være alene. Men de er ikke bare mere alene; de føler sig også mere ensomme, viser forskernes data.

»Måske er det sværere for dem at opnå social kontakt, når de ønsker det?« spørger Tilmann von Soest.

Ekstroversion (udadvendthed) mindsker derimod risikoen for ensomhed. Det samme forhold gør sig gældende for neuroticisme. Hvis man er emotionelt stabil som person, er det – måske ikke så overraskende – mindre sandsynligt, at man oplever ensomhed.

Forskerne mener, at de på grundlag af denne undersøgelse, kan slå fast, at personligheden har noget at sige for ensomhed. De har efterfølgende kontrolleret for en række andre faktorer, eksempelvis om personen har børn, er gift eller er i arbejde.

Ensomme tænker mere negativt!

Filosoffen Lars Fr. H. Svendsen har skrevet bogen 'Ensomhetens filosofi'. Han har holdt foredrag om ensomhed i forbindelse med et event, som Folkehelseinstituttet arrangerede for nylig.

Han har gransket forskning om ensomhed og har fundet, at personer, som rapporterer at de føler sig ensomme, ikke tilbringer mere tid alene end personer, som svarer, at de ikke føler sig ensomme.

Lars Fr. H. Svendsen mener, at det er veldokumenteret, at ensomme har en tendens til at bedømme mellemmenneskelige forhold mere negativt end personer, som ikke er ensomme. De ensomme betragter faktisk både sig selv og andre mere negativt.

Sociale perfektionister!

Lars Fr. H. Svendsen mener, at ensomme mennesker:

* Oplever i mindre grad deres omgivelser som pålidelige og i større grad som truende.

* Søger i mindre grad følelsesmæssig og praktisk støtte blandt andre, når livet er svært.

* Hjælper andre i mindre udstrækning.

* Lader til at være en smule mindre empatiske.

* Hvis de er i et parforhold, tvivler de ensomme på oprigtigheden af deres partners komplimenter. De tror, at kæresten har en negativ opfattelse af dem.

* De har større forventninger til sociale relationer end personer, som ikke er ensomme, og de rapporterer mindre glæde ved det sociale liv.

* De leder efter tegn på afvisning fra andre – og de finder dem.

»De reagerer stærkere på tegn på afvisning,« fortæller Lars Fr. H. Svendsen, som tilføjer:

»Man kan sige, at ensomme er sociale perfektionister. De stiller højere krav til både sig selv og andre i forbindelse med den sociale interaktion.«

Kultur og tillid kan have en effekt på ensomhed (10:12)

Personligheden har altså angiveligt stor betydning for, om vi bliver ensomme eller ej. Men personligheden forklarer ikke alt. Hvilket land, vi bor i, er også en vigtig faktor.
Thomas Hansen har tidligere studeret ensomhed i 12 europæiske lande. Forskerne fandt en meget større andel ensomme i lande som Grækenland, Italien og Portugal end her i det kolde nord.

Ensomheden er op til fem gange højere i østeuropæiske lande end i Norge. Forskellene er især påfaldende blandt kvinder; rigtig mange kvinder i Østeuropa er ensomme blandt andet som følge af den lave levealder blandt mænd.

Problemet med ensomhed er større i svage velfærdsstater, hvor ældre borgere i større udstrækning har dårligt helbred og et ringere socialt sikkerhedsnet. Men mindre velfærd og dårlige økonomiske livsvilkår er ikke hele forklaringen.

Thomas Hansen og Tilmann von Soest mener, at kulturelle forhold også kan have betydning. Det er paradoksalt, at der er mindre ensomhed i 'kolde og individualistiske lande' end i 'kollektivistiske og familieorienterede lande', hvor man forventer et stærkt sammenhold og fællesskab i familier og lokalsamfund, påpeger Thomas Hansen.

Eftersom ensomhed er forankret i forventninger, kan de kulturelle normer bidrage til at sænke 'ensomhedstærsklen'. Sårbarheden kan blive stor i syd og øst, hvis forventningerne til fællesskabet i lokalmiljøet og familien ikke bliver indfriet, mener han.

Forankret i forventningerne »Al ensomhed er forankret i forventninger. Det kan være, at man i øst- og sydeuropæiske samfund forventer et større sammenhold i familien, og så vokser sårbarheden,« påpeger Thomas Hansen.

Filosoffen Lars Fr. H. Svendsen mener, at tillid også betyder noget for ensomhed. Han uddyber: »Jo mere tillidsfuld du er, desto mindre ensom er du.

Denne sammenhæng er tydelig på individ-niveau, men også når vi ser på de forskellige lande. Vi kan se, at lande, hvor borgerne har mere tillid til andre, også gennemgående har et lavere niveau af ensomhed.«

Hans hypotese er, at det er hovedforklaringen på, at indbyggerne i Norge oplever mindre ensomhed end for eksempel italienerne.

Bliver vi mere ensomme med alderen?

Mange tror, at vi bliver mere ensomme, når vi bliver ældre. Men stemmer det egentlig? Både ja og nej, svarer Thomas Hansen. Der er stor forskel på ældre og gamle. Det er de gamle, som i højere grad er ensomme – ikke de ældre. 60-årige er ikke mere ensomme end andre aldersgrupper – snarere tværtimod.

Risikoen stiger imidlertid hurtigt omkring 75-årsalderen, når folk får problemer med helbredet og mister deres nærmeste.

Omkring 30 procent af personer, som er over 75 år, rapporterer, at de af og til eller ofte er ensomme, viser et af Thomas Hansens tidligere studier.

»Generelt er der en overdreven forestilling i samfundet om, hvor ensomme ældre mennesker er – også blandt de ældre selv,« siger Thomas Hansen.

Han tilføjer: »Selv om mange får et mindre netværk med alderen, kan det hjælpe til at beskytte mod ensomhed og psykisk lidelser, hvis de ældre bliver bedre til at prioritere aktiviteter og relationer, som giver glæde.

Mens yngre mennesker har et varieret netværk gennem forskellige roller, kan ældre personer i større grad fravælge kontakter og relationer, som tapper energi og skaber irritation. Man bliver mindre optaget af at skulle ’please’ andre, og man tør prioritere sig selv,« siger Thomas Hansen.

Er kvinder mere ensomme end mænd? (11:12)

I forskningen om ensomhed står det ofte dårligere til med kvinderne end med mændene.
Det gør det også i dette studie, hvor forskerne spørger direkte:

Er du ensom?

»Det kan tyde på, at kvinder er mere ensomme end mænd. Men det kan også være, at kvinder har lettere ved at tale om ensomhed. Det tyder vores studie på, for når vi går lidt rundt om grøden og undgår at bruge ordet ‘ensomhed’’, ser kønsfordelingen anderledes ud,« siger Thomas Hansen.

Forskerne er opmærksomme på, at der er en vis skam knyttet til at sige, at man er ensom.

Derfor har de også spurgt indirekte:

Har du et netværk? Er du glad for dit netværk? Er der personer, du står nær, eller personer du kan betro dig til?

Kvinder har muligvis større risiko for at føle sig ensomme end mænd. Mænd dør nemlig tidligere end kvinder i Norge, og derfor sidder mange kvinder alene igen uden en partner i de sidste år af livet.

Kvinder er dog bedre til at opretholde et netværk uden for parforholdet end mændene.

Hvad betyder uddannelsesniveauet for ensomheden?

Ifølge de fleste studier er en høj uddannelse en faktor, som beskytter mod negative livshændelser. Men når det gælder ensomhed, har uddannelsesniveauet ikke samme effekt.

Høj uddannelse beskytter ikke mod ensomhed. Tværtimod, viser Thomas Hansen og Tilmann von Soests studie. Forskerne forklarer, at det muligvis hænger sammen med forventningerne.

Ensomhed er forskellen mellem vores forventninger, og hvad vi rent faktisk har. Hvis vi før har haft et stort netværk men pludselig mister en stor det af det, kan vi føle os ensomme i forhold til tidligere.

»Man har måske højere forventninger til det social live, hvis man har en høj uddannelse og sammenligner sig selv med andre, som lever et succesfuldt liv. Det kan også være, at man er mere reflekterende omkring det at være ensom. Måske har personer med en lavere uddannelse mere moderate forventninger?« siger Thomas Hansen.

Skilsmisse har en langtidseffekt

Dårligt helbred og dårlig økonomi er en skidt kombination, når det gælder ensomhed, for så er man oftere isoleret. Men det er sociale faktorer, der er allermest afgørende for, om vi oplever ensomhed; eksempelvis om vi har en partner eller ej.

Forskerne har også fundet, at skilsmisse har en langtidseffekt på ensomhed. Selv om man får en ny partner, er der alligevel større risiko for at blive ensom. Det skyldes muligvis, at det netværk, som man har opbygget gennem mange år, er blevet halveret, mener Thomas Hansen og Tilmann von Soest.

Ensomhed i stikord (12:12)

Du kan føle dig ensom uden at være alene.
Omvendt kan du være alene uden at føle dig ensom.

Det kan ofte være tabubelagt at give udtryk for følelsen af ensomhed – det skal vi væk fra.

For at afhjælpe følelsen af ensomhed, er det vigtigt at flytte fokus.Udarbejd en plan for aktiviteter, vær travl for dig selv.

Der kan følge mange psykiske lidelser i kølvandet af ensomhed – herunder også eksempelvis misbrug, som grundlæggende er en flugt fra følelsen af ensomhed.

Positiv psykologi med en mere intens energi kan trænes og være med til af afvæbne følelsen af ensomhed til tider. Det gælder både i relation til dig selv og dine omgivelser.

At grounde – hvor du stopper op, får jordforbindelse i en mere eller mindre stresset situation, kan skabe en større grad af opmærksomhed og dermed også et nærvær, hvor ensomhedsfølelsen bliver mere flygtig.

Lav aftaler med dig selv og overhold dem!

Er ensomhed et større fænomen i nutiden end det har været tidligere? Måske ikke umiddelbart. Imidlertid lever vi i en tid, hvor de sociale medier fylder meget, hvilket i højere grad er en påmindelse og et udtryk for, at følelsen af ensomhed kan dukke op med disse som et vidnesbyrd. Det bør vi i høj grad arbejde os væk fra, da antallet og indholdet af hits på disse medier oftest er overfladiske og uden betydning.

Det gælder om at ændre følelsen af ensomhed , flytte fokus, til i højere grad at være nysgerrig og lade sig inspirere sig selv. Vænne sig til og nyde sit eget selskab ved at sætte pris på dette og opsøge andre sociale relationer, når der er et reelt ønske om dette.

Mange føler sig ensom trods samvær med andre mennesker, hvorfor dette ikke er en garanti for at slippe for denne følelse. Derfor handler det om at sætte pris på tiden og dens indhold, og sørge for at fylde den ud med betydningsfulde aktiviteter – sammen med andre såvel som alene.

Tid er livets råstof!

Der er flere måder at opleve tiden på.

Vi siger ofte, at tiden går, i andre lande siger man, at tiden kommer. Men ingen har kunnet forklare, hvor den kommer fra, og hvor den går hen, når den har været her.

Når man holder fødselsdag, jul eller nytår, er det ofte med undren, at man konstaterer, at der nu allerede er gået et helt år. Man forstår ikke, hvor tiden er blevet af, og det kan føles, som om nogen har ”stjålet” den. Nok er tiden meget retfærdig fordelt med 24 timer til hvert menneske hvert døgn, men alligevel føles det, som om vi aldrig har tid nok.

Fokuserer man altid på alt det, man ikke kan nå, vil man konstant føle, at man har for lidt tid. ”Intet er mere trist, end når vi ikke har tid til det, der bringer os lyst og glæde…”

På livets rejse kan det være klogt nu og da at tage en tænkepause over tid, liv, ønsker og forholdet til andre mennesker, for at se om vi er på rette kurs, eller om små eller større ændringer vil give et bedre liv.

Tanker om tid

Hvis man i dag vil illustrere noget, som udvikler sig over tid, bruger man det, som kaldes en livsløbs-kurve.

De fleste forhold i menneskelivet følger denne kurve. Sådan forløber nu engang alt liv. Livet er noget, der begynder og slutter. Og ind imellem de to begivenheder er der tid.

Tid og liv er to begreber, som er tæt knyttet til hinanden.

1. Tiden som et kredsløb

Begrebet tid er knyttet sammen med jordens og solens bevægelser og årstidernes kredsløb. Derfor vil nogle nok forklare tiden ved at tegne en cirkler.

2. Tiden som en bølge

For andre mennesker er tid som en bølget linje. Alt her i livet går op og ned. Intet bliver nogensinde helt det samme igen. Intet i historien gentages.

Eller som den græske filosof Heraklit skal have sagt: ”Man kan ikke bade to gange i den samme flod”, for anden gang er floden ikke den samme som før.

3. Tiden som en tidslinje

Nogle vil tegne tid som en lang pil. Nu´et (dvs. det øjeblik jeg står i lige nu) bevæger sig hen ad en tidslinje. Bag nuet ligger fortiden, og foran ligger fremtiden.

Tidslinjen er en kæde af begivenheder og handlinger ordnet i kronologisk rækkefølge. Fremtiden er dermed ikke andet end en forlængelse af fortiden.

4. Tiden som en vifte

Livet kan også beskrives som en lang række af valg. Et menneske har næsten altid mulighed for at gøre enten det ene eller det andet og må så vælge. Mange af disse valg er rigtig vanskelige, fordi den endelige beslutning også rummer et fravalg.

Fremtid er ikke et entydigt ord, der betyder det samme for alle mennesker. Men interessen for fremtiden er altid til stede. Fremtid er alt det, vi kan forestille os lige nu. Fremtid er egentligt et flertalsbegreb, for der er ikke kun en fremtid. Fremtid er den vifte af muligheder, der står åben i nuet.

Derfor kan fremtid vælges: Og fremtid er både de muligheder, som vi har i dag, og de muligheder, som kan skabes med tiden. Der er et helt sæt af forestillinger om det, der er fremtidsmuligt. Vi kan derfor altid tale om fremtider – og ikke om fremtiden.

Fordi fremtid er noget, man vælger. Forskellige mennesker har meget forskellige fremtids-vifter.

Viften kommer an på, hvor i verden de bor. I Danmark hører vi til de mest privilegerede mennesker. Der er intet, der forhindrer os i at åbne, udnytte og forny vores personlige vifte af muligheder – det skulle da lige være os selv.

For hvor tit lader vi ikke tilfældigheder bestemme, hvad der sker i vores liv. Men hver enkel af de beslutninger, som et menneske træffer, er med til at forme dets fremtid. Det er med andre ord det, som vi gør i dag, der bestemmer vor fremtid.

Hvordan vil du tegne tid?

Citater om tiden

”Det eneste sikre ved fremtiden er, at den vil overraske selv dem, der har været mest fremsynede.”

”Hvad fremtiden angår, er det din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig”

”Det er livets kunst at få det, der fylder ens tid, til også at fylde ens liv.”

”Ingen kan skrue tiden tilbage og starte forfra på ny, men enhver kan starte herfra og skabe en helt ny slutning.”

”Tid er liv. Og livet bor i hjertet.”

Dette citat kommer fra Michael Endes bog »Momo«.

Den handler om de grå tidstyve, der stjæler tiden fra menneskene, der derfor aldrig har tid nok til det, der virkelig er vigtigt, uanset hvor meget tid de sparer.

Bogen handler om, at menneskene bliver så effektive og præstationsfikserede, at de glemmer alt det, der gør livet smukt og dejligt - nemlig når vi er nærværende og giver vores opmærksomhed til de mennesker, der betyder noget for os, og som måske har et behov for, at vi er noget for dem.

Eksistentialismen lever stadig!

Eksistentialismen har altid været folkelig og med det religiøse vil filosofien altid være relevant. Og folket er ikke blevet træt af den, vurderer flere fagfolk.

Eksistentialismen er en af de få filosofiske retninger, der for alvor er lykkedes med at bryde igennem lydmuren og opnå bred folkelig interesse.

Det skete især i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor man for eksempel i Paris i oktober 1945 i helt uhørt grad så folk strømme til filosoffen Jean-Paul Sartres foredrag om eksistentialisme og humanisme.

Også i Danmark brød eksistentialismen igennem, og især idéhistorikeren Johannes Sløks arbejde med at formidle den havde stor effekt.

Således beretter Sløks ven og nuværende biskop Kjeld Holm, at både læg og lærd fyldte auditorierne i de tidlige 1960ere for at høre Sløk tale om eksistentialisme, og at det resulterede i, at man ligefrem kunne høre pæne lægefruer udtale sig eksistentialistisk i Magasin.

Der var god grobund for eksistentialismen i efterkrigstiden, fordi mange oplevede deres livssyn splintres med 2. verdenskrigs barbari i form af Auschwitz, Gulag-øhavet og atombombens indtog.

Dette gav mange mennesker en følelse af meningsløshed, som eksistentialister har oversat til begreberne om absurditet og fremmedgørelse.

I Danmark havde eksistentialismen endnu bedre grobund, da stort set alle eksistentialister bygger videre på Søren Kierkegaards forfatterskab, der som det første problematiserede begrebet om eksistens, og eksistentialismen er netop en undersøgelse af, hvad det vil sige at eksistere, at være til.

Hvad er eksistentialisme?

Idéhistoriker og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Jens Viggo Nielsens påpeger, at alle eksistentialister i udgangspunktet er enige om, hvad eksistens betyder:

"At mennesket eksisterer betyder i første omgang, at det ikke bare er til ligesom en sten eller et dyr, men at det stiller spørgsmål til, hvad det vil sige at være til som menneske. Dette er de alle umiddelbart enige om, hvad enten de så kalder sig for eksistentialister eller eksistensfilosoffer".

Til gengæld er de så uenige, når det kommer til svarene:

På spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske, leverer de vidt forskellige svarmuligheder Med Anden Verdenskrig in mente blev svaret for mange, at verden var et sted uden mening, og at det var op til det enkelte menneske at skabe sit eget formål i livet.

Ifølge idéhistoriker Paw Hedegaard Amdisen, højskolelærer ved Odder Højskole, er det netop dette spørgsmål om mening med livet, som kendetegner eksistentialismen:

"Det, der karakteriserer eksistentialismen som bred kulturstrømning, er spørgsmålet om mening. Er tilværelsen absurd eller meningsfuld? Og netop derfor kommer religion ofte til at spille en stor rolle for eksistentialister, hvad enten man som ateist vil afvise den, eller man som troende vil forlade sig på den", lyder det videre fra Paw Hedegaard Amdisen:

"Er man ateist, giver religion ingen mening den er bare en form for sutteklud. Men hos Sløk og Kierkegaard, er der en forskel, fordi kun religiøsiteten kan sikre mening. Ligegyldigt hvor meningsløst det hele ser ud, er man en del af en større fortælling", uddyber han.

Sløve årtier

I de sene 1960ere og frem begyndte den intellektuelle interesse for eksistentialismen at falme.

Dette kan ifølge Jens Viggo Nielsen blandt andet skyldes, at eksistentialismen blev synonym med Jean-Paul Sartre: "Eksistentialismens popularitet kom næsten til at stå og falde med Sartre. Andre filosoffer som Jaspers og Heidegger følte straks, at Sartres ateistiske anliggende ikke var deres, og derfor ville de ikke kaldes for eksistentialister. Med 68-oprøreret og de efterfølgende årtier fik eksistentialismen modspil, fordi fokus der lå på det kollektive og på marxismen.

Men som Paw Hedegaard Amdisen pointerer, var både Sløk og Sartre en del af det tidlige ungdomsoprør: Sartre var jo både eksistentialist og marxist, og Sløk var også enig i den første del af ungdomsoprøret, men da det blev dogmatisk, ville han ikke være med. Selvom det er alment accepteret, at det i 1970erne og 1980erne var de færreste, der ville vedkende sig betegnelsen eksistentialist," mener Jens Viggo Nielsen ikke, at det er det samme som at sige, at den ikke stadig nød folkelig opbakning:

"For mig at se har eksistentialismen aldrig været upopulær, hvis man dermed mener, at den har mistet sin opbakning i bredere, folkelige kredse. Som eksempler på denne brede opbakning nævner han, at det er eksistenstænkningen, der interesserer, når han underviser på højskoler og andre steder, samt de imponerende salgstal på f.eks. Sartres "Eksistentialisme er en humanisme" og Johannes Sløks forfatterskab.

Her kan man også nævne, at forfatteren Peter Thielst i 1994 skrev bogen "Livet forstås baglæns men må leves forlæns" om Søren Kierkegaard, der har solgt imponerende 80.000 eksemplarer.

På vej frem igen?

Selvom eksistentialismen altså ifølge Jens Viggo Nielsen aldrig har mistet sin folkelige popularitet, mener han også, at der er flere ting, der tyder på, at den styrkes endnu mere i disse år.

Han anfører flere punkter, der peger på, at den er på vej frem igen.

For det første den store interesse for biografier, der sætter fokus på det enkelte individ.

For det andet det store fokus på naturvidenskaben, hvor eksistentialismen ofte stiller sig i opposition, fordi den benægter, at naturvidenskaben skulle kunne forklare menneskets eksistens udtømmende.

For det tredje nævner han det store fokus både på og uden for universiteterne på det religiøse, hvorfor eksistentialismen bliver vigtig: "Eksistentialismen har altid været i opposition til både naturvidenskaben og teologien, fordi den så at sige indplacerer sig lidt midt i feltet ved at insistere på at stille spørgsmålet om det guddommelige på kroppens og endelighedens vilkår."

Heller ikke fra Paw Hedegaard Amdisens plads på højskolen i Odder ser det ud som om, eksistentialismen er ved at dø, selvom vi næppe igen skal til at høre eksistentialistiske udtryk i Magasin: ”Jeg synes ikke, at jeg ser de store tegn på, at eksistentialismen er j på vej frem igen som modefilosofi. Men eksistentialisterne læses stadig på ungdomsskoler og højskoler. De spørgsmål, som eksistentialismen stiller, er ikke blevet mindre aktuelle. Vores kulturelle situation har ikke ændret sig meget siden Anden Verdenskrig.

Vi lever stadig i en post-religiøs tidsalder. Man kan selvfølgelig godt se tegn på, at religionen vender tilbage, men den klassiske religiøsitet, der sikrede mening i livet, er brudt sammen. Og her er eksistentialismen relevant, fordi den netop spørger til og kæmper med dette meningstab.”

Eksistentialismen og vores tid

Vores tid betegnes ofte som postmoderne, fordi vi nu ser resultaterne af det moderne gennembrud, Vesten har gennemgået.

For mange at se har dette resulteret i et fragmenteret samfund, hvor ustabile fællesskaber hersker. Eksistentialismen har også altid haft dette fokus på det enkelte individ midt i fællesskabet.

På den måde deler eksistentialismen det postmoderne syn på samfundet: ”Den postmoderne tænkning har visse fællestræk med eksistentialismen. Den følger jo eksistentialismens analyse af det moderne samfund som splittet og fremmedgørende,” siger Paw Hedegaard Amdisen.

Men han pointerer også, at der er en afgørende forskel: ”Men de postmoderne tænkere af i dag opfatter ikke denne tilstand som tragisk. Mange postmoderne tænkere opfatter det ikke som et problem, at de store fortællinger går tabt.”

Litteratur nævnt ”At tænke eksistensen” af Jens Viggo Nielsen, Jonas Holst og Paw Hedegaard Amdisen (red.)

”Eksistentialisme” af Johannes Sløk

”Mennesket er en misforståelse – portræt af Johannes Sløk” af Kjeld Holm, netop genudgivet.

Få et bedre immunsystem, mere energi og tid, spar penge, tab et par kilo - få samlet en bedre livskvalitet!

Det handler om biohacking, hvis navn primært skyldes vores teknologiske tidsalder, og som er blevet voldsomt populært.

Det forbindes oftest til mænd i fyrreårsalderen, som forsøger at opnå en bedre kondition og øget muskelmasse, men det bør ikke begrænses til det.

Biohacking er et fænomen og en tilgang til livet, der kom frem helt tilbage til 80’erne, og i dag er det for alvor blevet populært verden over. Helt kort handler biohacking om at udforske og ‘hacke’ ens egen biologi med det formål at forbedre ens livskvalitet.

De fleste af os har givetvis igennem årene forsøgt at forbedre vores livskvalitet! Ikke mindst påvirkninger fra medierne og de trends som vi bliver overlæsset med dagligt, har bevirket, at vi mere eller mindre stiller os uden for vores egen krop og i stedet forsøger at efterleve de råd og vejledninger om alt vedr vores livskvalitet.

Det drejer som om slankekure, søvnkure, reduktion af stress, nærvær, koncentration, kroniske lidelser og generelle skavanker, som hører sig til - ikke mindst i forbindelse med aldring. Imidlertid er vi alle forskellige og den slankekur, som din nabo har haft succes med, kan udemærket vise sig at være virkningsløs for dit vedkommende.

Derfor handler det om at etablere vaner, som passer til din fysik og mentale tilstand. Det er naturligvis forskelligt, hvor meget du kan efterleve disse gode råd, alt efter hvilken livssituation du befinder dig i, men nedenfor følger en række råd, som du personligt kan afprøve for dermed at skabe nye vaner for dig selv til en forbedring af din livskvalitet.

Nogle råd er generelle for os alle, idet vores fysik reagerer ens på disse, mens andre kan være individuelle at følge for at erfare virkningsgraden. Ikke desto mindre vil du kunne opleve flere fordele i form af bedre energi, mere motivation, bedre velvære, et bedre immunsystem, mindre sygdom og skavanker - samlet set en bedre livskvalitet.

Desuden er det vigtigt at påpege, at eksempelvis strenge fastekure ikke er tilrådeligt uden indledende konsultation hos din læge. For at opnå det bedste udbytte tilrådes det at gå langsomt frem og lade enkelte råd blive omdannet til vaner, fremfor at iværksætte flere indsatser, som du inden for kort tid ikke kan overholde.

Lad vær med at stresse dig selv ved at optimere en hel masse ting på én gang. Bliv opmærksom på dine dårlige ”mikro-vaner” og erstat dem langsomt med nogle bedre. 1% forbedring hver dag i et år er bedre end 20% forbedring i 30 dage.

På den lange bane vil det endvidere betyde, at du opnår en sidegevinst ved både at spare penge og få mere tid til de ting, som du holder af.

Søvn

Ingen tvivl om, at det er naturens bedste middel for såvel vores fysik, som vores mentale tilstand - vores organisme bliver “vasket” når vi sover.

Det tilrådes voksne mennesker at sove i snit 7 timer pr nat - uden afbrydelser. Sørg for at sove i et rum uden “blå lys”, undlad skæmtid en time før søvn. Såfremt du har problemer med at sove, kan det tilrådes at meditere eller dyrke mindful yoga før søvn.

Såfremt du skal op og tisse midt om natten - hvilket ofte bliver aktuelt efter overgangsalderen - undlad såvidt muligt at tænde lys, da hjernen dermed vågner for alvor.

Det er naturligvis forskelligt, hvornår du bliver træt. Nogle er såkaldte A- mennesker, andre er B- mennesker - det kaldte man det tidligere. Imidlertid er det ikke væsentligt, hvorvidt du tilhører den ene eller anden gruppe, det vigtigste er, at du etablerer dit søvnmønster og får den tilstrækkelige søvn inden for den tidsramme som passer dit liv. Undlad sovemedicin, for enhver pris og drik ikke koffeinholdige drikke efter frokost.

Når du er tilstrækkelig søvnig, skal du nok falde i søvn.

Faste

Der findes et utal af fastekure på nettet, hvoraf nogle er mere ekstreme end andre. Ikke desto mindre er det væsentligt at påpege, at en almindelig fastekur uden sygdom primært handler om at nulstille systemet.

Desuden får du efterfølgende en større bevidsthed om, hvor meget mad du rent faktisk udsætter dit system for i løbet af en dag. Væsentligt i denne forbindelse er det naturligvis at påpege, at en sådan kur ingen virkning har, såfremt du spiser dobbelt op de efterfølgende dage.

Ofte vil du faktisk opleve en nedsat appetit, samt over tid opleve en reduktion af din vægt.

På nettet kan du finde den eller de kure, som passer bedst til din fysik. Mange mennesker vil under en fastekur opleve en højere grad af koncentration, idet al energi er fokuseret på intellektuelle øvelser fremfor fordøjelse af mad.

Vand

Under fastekuren vil vand oftest blive dit eneste indtag, hvorfor det er vigtigt, at dette er af god kvalitet. Du kan anskaffe en ioniseringsmaskine - tjek iwater.dk

Kolde gys

Optræn dig selv til at tage op til et 3-5 minutters koldt bad hver morgen. Det vil styrke dit immunforsvar, din blodcirkulation, din søvnkvalitet, din hormonregulering, dit nervesystem, din selvtillid og ikke mindst dit humør Det har samme virkning som vinterbadning.

Mindfulness

Der kan være mange stressende faktorer i hverdagen, der samlet set øger ens stressniveau. Forsøg efter bedste evne at være så afslappet, du kan, og at have en dyb og rolig vejrtrækning.

Særligt ting som du ikke kan kontrollere – eksempelvis andres adfærd i trafikken – bør du trække på skuldrene over i stedet for at lade det stresse dig. Indfør små mindfulness portioner i løbet af dagen – det hjælper til at sænke stress og inflammation i kroppen.

Brug f.eks 2 min mere på at klare opvasken i stilhed, imens du nøje følger dine hænders rolige bevægelser og lader tankerne stå stille en stund. Eller når du hænger tøj op. Koncentrer dig om, hvad du er igang med, og gør det omhyggeligt færdigt, fremfor at skynde dig, mens du tænker over, hvad du skal nå efterfølgende.

Indfør netløse pauser, hvor du bevidst undlader ophold på din mobil, sæt den på lydløs, IPad, pc osv.

Meditation

Det er blevet videnskabeligt bevist, at meditation har en positiv virkning på vores mentale tilstand - ingen tvivl om det. Du kan vælge bevidst at indføje tid til meditation i din hverdag, men du kan også starte i det små, hvor du mediterer i løbet af dagen, alt efter behov.

Selv når du står i kø i supermarkedet kan du meditere ved at samle fokus omkring “det tredje øje” - lige mellem dine øjne, midt i panden.

Flyt opmærksomheden på dette punkt og luk alle forstyrrelser ude, selv små øjeblikke af denne karakter kan afstresse systemet i løbet af dagen.

Yoga

Dyrk mindful yoga, som fokuserer på få, men rolige øvelser! Hensigten er primært at reducere stress med langsomme, meditative øvelser, som kan udføres af alle uanset smidighed.

Kost

Ja, her vil det for rigtig mange blive svært at etablere nye sæt af vaner, da megen kost i dag er indbygget i vores behovshieraki, mere eller mindre ubevidst. Ikke desto mindre indtager vi også megen mad og drikke som intet godt gør for hverken vores fysik eller mentale tilstand.

Det er derfor individuelt hvor meget du vil regulere denne del, men som hovedregel, vil følgende være at anbefale, såfremt du vil skabe en yderligere forbedring af din livskvalitet:

Spis vegetarisk

Undlad alkohol, rygning og stoffer

Spis dig 80% mæt, øjnene spiser mere end mavens behov

Spis når du er sulten

Spis frugt eller grønt om formiddagen, da det renser systemet.

Undlad af spise efter kl 20, da systemet skal have fred til at forarbejde kosten.

Spis primært groft, grøntsager og uforarbejdet mad

Undlad så vidt muligt fedt og sukker.

Det er råd, som vi kender til hudløshed, men prøv at regulere, hvad der er bedst for dit vedkommende og hold fast i dette. Undlad slanke- eller detoxkure, 90% af vægttab tages på igen inden for kort tid, og ofte mere til endda.

Du vil langsomt få et naturligt behov for denne slags kost, som erstatning for din nuværende.

Samlet set handler det om, at du personligt planlægger dit program med nye sunde vaner, som passer til dig, din fysik og mentale tilstand samt fjerner fokus fra alle ydre påvirkninger om, hvad der er den bedste levevis - det ved kun du.

Din krop og intellekt vil elske dig for det og ikke mindst vil din energi, dit humør og overskud blive større i hverdagen.

Når du bliver vildt optaget af at biohacke dit liv, kan du købe teknisk udstyr til dels at måle og registrere både blodtryk, søvn, puls osv.osv

Desuden kan du hente flere apps på nettet, som kan understøtte dine indsatser og registrere dine aktiviteter.

Væsentligt er det at påpege, at det vigtigste er, at du finder din egen måde for at øge din livskvalitet og tager små skridt ad gangen for på sigt at nyde dine fremskridt og ikke mindst skabe mere energi og mindre sygdom i fremtiden.

Lykke til!

Er du i et forhold?

Mennesket har ofte en trang efter mening - vi stiller hele tiden spørgsmål som Hvem er jeg? Hvad er et godt liv? Hvad er meningen med livet?

Vi søger hele tiden efter svar - men svaret ligger i spørgsmålet - ikke blot i det eksistentielle.

Vi har et behov for, at noget er meningsgivende for os - et behov for at tro.

Gud er det forhold, at der er noget - ikke bare tomhed og ved at tro ligger vi en mening ind i livet. Deri ligger også en trang, som ligger i mennesket, en årsag til at mennesket har behov for Gud.

For som Kierkegaard beskriver Gud, er han som en slags pottemager, der har skabt mennesket og sluppet det fri.

Gud er hverken indvortes eller udvortes, men et forhold som mennesket har i alt hvad det gør. Med andre ord betyder det, at Gud er det forhold, at der er noget - ikke bare en tomhed.

Ifølge Kierkegaard ligger der en trang i mennesket til et behov for Gud i det som Sløk kaldte bekendthedens grænse.

Når det helt konkret handler om tro og troen på livet, kan du stille dig selv spørgsmålet, hvad hvis der ikke findes en gud, da er virkeligheden absurd.

“Livet er absurd” som Camus udtalte. Og for mange ville vi ikke kunne tåle tanken om, at der ikke er et liv efter døden.

Således kan en ateistisk tilgang, med beskeden om at efter livet findes intet, være svær at stå med ved en endelige afslutning af døden.

Desuden må det tilføjes, at med denne tilgang til livet og uden tanker om efterliv, - men kun det endeliges afslutning - da må selve livet skulle anvendes og leves absolut til fulde. Og mon ikke en enkelt ateist eller to ved livets afslutning og med døden i øjnene - har hevet i nødbremsen og sat deres lid og håb til, at der findes noget mere efter dette liv!?

Det kan derfor ofte i tvivlspørgsmål være hensigtsmæssigt at spørge ind til alternativet.

Troen på dette forhold og på det evige liv, kan vi undertiden opleve, når for eksempel vores ældre familiemedlemmer nærmer sig livets afslutning, og hvor de nærer et håb om at komme til at møde afdøde familiemedlemmer.

Der opstår et behov, som ikke kan forklares, men som udmønter sig i et håb, der undertiden kan gøre tiden op til døden mindre smertefuld.

Vi kan have en tro, troen på livet og vi kan nære et håb, som giver mening, retning og fylde. Ved at tro ligger vi en mening ind i livet.

Og for at forblive i det abstrakte og for nogen i petitesser - det handler også om, hvilke ord vi bruger.

Når vi “tror på” betyder det, at vi nærer en lid, har en tillid.

For eksempel kan du have lid til din partner - du har tillid til, at det menneske for eksempel vil hjælpe dig og stå dig bi med, hvad du måtte møde igennem livet.

Når mennesker ikke længere føler tryghed og ikke længere har tillid til den anden, kan det ende i skilsmisse.

Derimod er udtalen at “tro at" mere rationel, idet du tror uden at fylde indhold eller sætte din lid til dette. At Gud eksisterer er således en objektiv betragtning, som i rationalitetens tegn ikke er endeligt bevist, hvilket Kant gav dødsstødet til.

Derimod kan mange have en tro på Guds eksistens, netop for at kunne være i relation til ham og søge tryghed ved, at han vil bistå dem ii forbindelse med livets omstændigheder.

Den barnlige og naive tilgang til dette er således ofte en betragtning af en gammel mand med skæg, idet objektet synes at være et behov, som skal dækkes for at gøre det værdifuldt.

Derimod vil en tro på et forhold til Gud kunne være en ægte tro på Gud!

Hvad er samvittighed i dag?

Derfor kunde et menneske heller ikke have noget på sin samvittighed, dersom Gud ikke var til, thi forholdet mellem den enkelte og Gud, Guds-forholdet - er samvittighed”, udtaler Kierkegaard i Kjerlighedens gerninger.

Er samvittighed i dag stadig et forhold mellem Gud og mennesket og hvordan har samvittigheden det i dag?

Har vi overhovedet nogen samvittighed og hvis vi har, lytter vi til den og hvor meget fylder den?

Når vi tager udgangspunkt i ,at vi i dag lever i en henholdsvis online og offline verden, og hvor online verden er ved at overtage vort liv, betyder dette ,at vores samvittighed bliver mere flydende.
Vi forholder os ikke etisk til vores liv længere, samvittigheden bliver skubbet væk, da vi føler at det bliver et åg, såfremt vi skal forholde os til vores dybeste samvittighed og hvad det som menneske vil sige at have en samvittighed.

Vores online liv afkobler eksempelvis vores intersubjektive relationer, vi bliver afskåret fra hinanden i tid og rum.

Dermed mister vi medfølelse og vores reaktion på dårligdom og katastrofer bliver som teflon, da vi glider af ved tanken om at skulle tage det til os.

Som forældre har vi fralagt at tage et ansvar for en medfølelse, da vi i stedet er flygtet ind i en online verden for at kunne følge med.

Det samme gælder i forbindelse med samliv, vores erotiske samvittighed ønsker det bedste for os selv fremfor at skulle forholde os til den anden og det slid det vil kræve for at kunne holde sammen og arbejde for forholdet.

Således bliver flere unge mennesker depressive og begår selvmord. Ikke fordi de patalogisk er blevet mere psykiatrisk syge, men fordi deres samvittighed ikke kan klare den verden som bliver dem budt.

Vi har solgt for hurtigt ud.

Eksempelvis inden for klimaet.

Derfor kunne man spørge: Hvad er det højeste princip for en tilværelse på jorden?
Førhen ville mange svare demokrati, mens det i dag er klimaet.

Det besynderlige i den sammenhæng er, at vi kender løsninger såsom ikke at skulle spise kød, begrænse flytrafik og bilkørsel, men alligevel gør vi kun en begrænset indsats.

Politikerne handler ikke, og befolkningerne afventer politikernes indsatser, uden at der sker noget. Det betyder, at såfremt vi fortsætter i samme takt, vil vores nuværende civilisation være særdeles hårdt udsat inden for blot en periode af 100 år.

Løgstrup har udtalt i forbindelse med etiske overvejelser, at vi skal passe på ikke at blive intellektuelle proletarer, med andre ord ikke tage etisk ejerskab over den viden vi har.

Vi skal handle efter bedste samvittighed og derfor også gøre en indsats eksempelvis i forhold til klimaet. Og det gør vi bedst ved i bogstavelig forstand at være rollemodeller, hvor vi følger de råd, som menneskeheden allerede kender til i dag for at bevare vores jord.

For at forhindre at både flere dyre- og plantearter uddør dagligt. Vi skal derfor være tilstrækkelig modige til at adskille os fra mængden og gøre en indsats, hvorefter flere vil følge det gode eksempel og dermed være med til at bevare jorden i bedst mulig stand til både vores børn, børnebørn og oldebørn.

Menneskets besynderlige og tilbageholdende adfærd!

Det er symptomatisk, at vi i forbindelse med etablering og udvikling af et moralsk kodeks omkring menneskets adfærd i samvær med andre, i dag vil kunne beskue, at denne bærer præg af :

Tilpassethed

Tilbageholdenhed, ikke dermed sagt at man sætter sit lys under en skæppe, men særstatus skyldes sjældent en originalitet, men i langt højere grad udelukkende et behov for at skabe opmærksomhed omkring sin person. ”Se mig” - uden dog altid at bibringe med nogen form for nyskabelse eller originalitet.

Vi er bange for personer, som skiller sig ud, optræder anderledes og alligevel inden for rammerne af acceptabel adfærd.

Ikke tænkt i en patologisk adfærdsterminologi, men mennesker, som måske fra start bibringer med en åbenhed, energi, glæde og kommenterer med en oprigtighed, som andre tænker, genkender og nikker anerkendende til, men som er tilbageholden.

Åbne mennesker skaber ofte opmærksomhed og hvis de samtidig har en finger på pulsen og kan opfatte stemninger , situationen i en helhed og gebærde sig derefter, vil en form for empati kunne etableres blandt deltagerne, hvormed opmærksomheden drages mod den originale person.

Vi ser hinanden an, vi er mere eller mindre generte uanset alder, og udtryk som : “Det gør man ikke” ligger oplagt hos de fleste, dog uden at kunne se sig fri for, netop at have en lyst eller et behov for at gøre noget lignende.

Vi udfolder os ikke, men begrænser os, lægger bånd på os selv, for hvad mon andre tænker, kommer jeg til at fremstå latterligt i andres øjne?

Hvad ville der reelt ske, hvis noget sådan skulle være tilfældet? Hvem er det vi skal stå til regnskab for og hvem tegner den moral, værdier og rammer, som vi skal leve og nærmest opføre os efter?

Hvad sker der, når vi bryder reglen, når der ikke på forhånd er en synlig, offentlig eller foreskrevne regelsæt for, hvad vi skal, kan og må?

Invitation til et bryllup med påklædning pålagt, og dermed også forventning om opførsel og adfærd, ligger klart. Der skal man ikke møde i badebukser, fordi det er varmt, og man vil rykke ved nogle grænser. Det er ganske upassende.

Men i en voksen gruppesammenhæng, ser vi hinanden an, er tilbagetrukken og bryder ikke disse usynlige skel.

Senere i et udviklingsforløb omkring samvær i samme gruppe, sker det imidlertid ofte, at deltagerne åbner sig og eksempelvis indrømmer, “At de tænkte på det samme i starten”.

Vi bruger uforholdsmæssig megen tid og energi til først at se hinanden an og være tilbageholden samt lægge bånd på vores egen umiddelbare adfærd.

For nogle mennesker kan noget lignende ske hele livet igennem endog i samvær med deres nærmeste.

De spiller en rolle, som de har en formodning om bør, kan og skal stemme overens med deres situation eller plads i livet på det tidspunkt og med den rolle de skal udfylde.

Ofte er denne påtaget og uden sammenhæng med den person, som ligger dybere og autenciteten begrænser sig, identiteten bliver sløret og usand samtidigt med at egoet booster sig op til at være ukendeligt for det enkelte menneske.

Hvor er det ofte synd og behæftet med ærgrelse for de fleste langt hen i livet!

Ja, vi skal være forældre over for vores børn, vi skal skabe en form for dannelse over for dem for at de kan klare sig videre i livet, men vi skal også vise og udtrykke overfor dem, at vi elsker dem som de individer de er, ikke kun i rollen som mor til datter, men fordi vi holder af og elsker vort barn som det individ eller menneske de er.

Vi skal høste glæden ved vores indsats og glæde os over, at det bærer frugt, vi får nogle fuldbårne børn voksende til mennesker ud af det. Vi ser ingen udvikling, innovation eller nyskabelser i verdenshistorien tilvejebragt af ordinære personligheder.

Vi ser ingen verdensledere uden de over tid har skulle kæmpe mod masserne, adskille sig og med ildhu kæmpe for deres mission.

Efterfølgende beundres disse personligheder ofte og dette til trods for, at selvsamme ophav for beundring muligvis har været grundlaget for modstand og kritik over for selvsamme personer.

Vi er begyndt at tro på det ubegribelige!
Vi troede ikke, eller vores vildeste fantasi havde vel aldrig forestillet sig, at verden ville havne i den situation, som vi har måtte leve i og med inden for det sidste års tid.

Ingen, eller kun få, så det komme og mere eller mindre over få dage er vort liv blevet et andet! Der er intet naturligt forløb, intet var gryende for denne situation og det var langt fra et resultat af en længere proces, som måtte ende på denne måde. Det var en epidemi, pandemi, som med et slog benene væk under os og uden at vi kunne komme med en naturlig forklaring på dens opståen.

Vi bliver handlingslammet, primært fordi vi ikke kan finde ind til ondets rod og vi forsøger febrilsk at slå den ned, sporadisk og uden nogen erfaring for, hvorledes dette vil eller kan lykkes for os!

Menneskeheden har været vidne til det uforklarlige, det uforstående og samtidigt et fænomen som har magten og kraften til at påvirke vort liv på en radikal og skelsættende måde. Tilbage står vi uforstående, angste og fortabte. Vi har ikke magten.

Godt nok kan flere såkaldte “kloge hoveder” være bagkloge og komme med deres bud om, hvad man burde gøre og hvad vi fremadrettet bør gøre, men rent faktisk er der ingen med viden og erfaring, som kan tage styring på denne situation og sikre at vi kan komme helskindet og succesfuldt i mål.

Det er naturligvis angstprovokerende, men det er også med til, at vi flytter os fra udelukkende at tro på real facts, det forudbestemte, det positivistiske i eksistentiel sammenhæng.
Det kan skabe en åbning for vores tro på det uforklarlige, det hinsides, det abstrakte, som ikke nødvendigvis kan sættes på en formel og være en del af en ligning. Vi kan søge personligt på egen hånd eller i fællesskab, det op til os selv. Men sikkert er det, vi kan ikke være sikker på alt og slet ikke hvordan vort liv er eller vil blive uden for vores rækkevidde og indflydelse!

Mennesket har altid stillet spørgsmål til sin eksistens. Nogle gør det dagligt, andre løbende og igen andre sporadisk igennem livet, når en hændelse giver anledning til det. Der er naturligvis også mennesker, som aldrig eller sjældent gør sig disse tanker, lever lykkeligt og blot melder sig ud, når tid er! Kan til tider være misundelsesværdigt.

Ofte følger en lang række filosofier med i forbindelse med disse overvejelser, og efter anden verdenskrig fik eksempelvis eksistentialismen sin opblomstring. Mennesket stillede spørgsmål til, hvad eksistensen var og hvad formålet med livet grundlæggende kunne være. Såfremt der fandtes en gud, hvorledes kunne han tillade den ondskab og kranke skæbner, som menneskeheden måtte lide under denne krig?!

Sartre greb til sin parole og skrev om mennesket som var dømt til frihed i en eksistens uden gud! Mennesket som måtte leve med angsten, angsten for at leve og foretage de rette valg. Med eller uden gud, mennesket står i dag i en anden situation i forhold til eksistensen. Vi har bevæget os op på et andet niveau. Der er ikke mere tale om vor usikkerhed, nødvendigvis omkring det at eksistere, men i højere grad hvordan vi skal eksistere. Vores tro på vores eksistens har ændret sig fra et enten godt til et dårligt liv og til et liv overhovedet om muligt, såfremt vi ikke selv kan gøre en indsats.
Vores liv er overdraget, og vores skæbne afhænger af udefrakommende omstændigheder. Vi er mere eller mindre handlingslammet og kan til nøds blot rette os efter overordnede retningslinjer i en tro på, at vi dermed ikke kommer til at lide en krank skæbne. Vores indsigt og forhåbning kan i den sammenhæng naturligt gå til mere abstrakte visioner og overbevisninger.

Lykke og at lykkes er to forskellige ting, som kan udmøntes i det samme!

Mennesket søger lykken og det har vi altid gjort.

Nutidens mennesker sætter oftest lykken i forhold til succes, som tit er opgjort i forhold til økonomi, magt, fremdrift, personlig fremtoning og ikke mindst status. Det er målbare indsatser, som skaber succes hos den enkelte og ikke mindst i forhold til omgivelserne. Det handler om at skabe et lykkeligt og succesfuldt liv oftest båret oppe af materialisme.

Imidlertid er det oftest en kortvarig opnåelse, og grundlaget for en videre søgen for yderligere succes er dermed skabt!

Sammenholdt med, at det samtidigt kan være etableringen af en mere eller mindre dårlig samvittighed, idet ens vej til succes og rigdom ofte kan være forbundet med uærlige metoder eller simpelthen menneskelige ofre, som man i sit stille sind måske gerne ville have været foruden.

Eudaimonia er et gammelt græsk udtryk, som ofte fejlagtigt bliver oversat til at betyde lykke. Derimod betyder det at lykkes, at lykkes med livet og er dermed mere langvarigt og betyder således skabelsen af en kraft hos mennesket til at få overblik og gebærde sig i livet.

I græsk filosofi betyder Eudaimonia at opnå de bedst mulige betingelser for et menneske i enhver forstand - ikke kun lykke, men også dyd, moral og et meningsfuldt liv. Det var det ultimative mål for filosofien: at blive bedre mennesker - at udfylde vores unikke potentiale som mennesker.

Aristoteles skrev mest om ideen, og den var vigtig for mange græske filosoffer, lige fra Socrates, far til græsk filosofi, til stoicisme , en sengræsk filosofi.

Du kan opnå Eudaimonia, argumenterede Aristoteles, ved at arbejde hårdt, dyrke dine dyder og udmærke sig ved de opgaver, som natur og omstændigheder kommer til dig. Men Aristoteles skrev også, at det at leve på det rigtige sted og balancere dine aktiviteter med visdom er afgørende for at opnå Eudaimonia også.

Eksempel : Hvis du er forælder, skal du udmærke dig ved at opdrage dine børn; hvis du er læge, skal du udmærke dig ved at helbrede mennesker; og hvis du er en filosof, skal du udmærke dig ved at vinde viden og visdom og undervise.

Selvfølgelig spiller hver person mange roller i livet, og det er ved at udmærke sig i dem alle, at man opnår Eudaimonia.

Aristoteles hævdede, at ud over vores specifikke roller (forælder, læge, filosof) deler alle mennesker et formål - en ting vi alle gør, der gør os mennesker.

For at opnå ægte Eudaimonia skal du også udmærke dig ved dette - at være en moralsk person, kontrollere dine følelser og udøve fornuft. Fordi Aristoteles argumenterede for, at disse er de mest avancerede og unikt menneskelige evner.

Så i stedet for lykke kunne Eudaimonia oversættes som: opfyldelse, leve et godt (moralsk) liv, menneskelig blomstring og moralsk eller åndelig succes.

Læs tidligere indlæg under Arkiv!