Hverdagsfilosofi.dk

Tanker fra hverdagen!

Har du et voksenansvar?

Til det vil de fleste givetvis svare "Ja" og måske især gøre dette synligt, såfremt de er forældre.

Men spørgsmålet er, hvad det ansvar indebærer - for det gælder vel både i forhold til ens nærmeste, men også i forhold til job, samfund og samlet for at være en person, som mere eller mindre modnes med alderen.

Det er naturligvis forskelligt, hvordan denne modningsproces finder sted oo overhovedet, hvorvidt den finder sted?!

Fysisk sundhed, ungdommeligt look og et mere eller mindre naivt forsøg på at fremstå ungdommelig trods en fremskreden alder, synes ikke at være en hindring for mange - hvis blot den mentale og her tænkes intellektet fulgte med.

Skaden er imidlertid stor, når det viser sig ikke at være tilfældet.

Således viste et af de sidste programmer af Kernen på TV2 en udsendelse, hvor kendissen Kim Kardashian var emnet - for “emnet” er vel lige præcis det hun er, eller hvad?

Den unge vært udtalte i starten af programmet, at han aldrig havde set reality TV, da hans mor havde ment, at det er fordummende! ( Her er dog et eksempel på en voksen ansvarlig kvinde!)

Spørgsmålet er blot, hvad denne Kim Kardashian står for og hvorledes hendes indflydelse præger over millioner af mennesker - unge piger - kunne man tro, men nej.

I programmet blev en forfatter til en bog om KK interviewet og det er her kæden ryger af.

Forfatteren, som måske nærmede sig halvtreds, var af næsegrus beundring for denne unge kvinde og hendes måde at være “på”.

Som hun sagde: “Nogle er dygtige advokater, andre dygtige tandlæger, men hun er dygtig til at være “på”.

Ja, okay, de første to grupper hun nævner, har måske en nytteværdi, mens det at være “på” uden evner iøvrigt, i højere grad ligner påvirkning, der kan skrues i retning af indoktrinering.

“Tænk bare som hende at kunne blive “dullet” (få ordnet hår og negle af andre) - både jeg og mine veninder får daglig et kick ved at følge KK”.

Helt forståeligt, og alligevel ikke, men typisk, såfremt det handler om andre unge kvinder, som følger med i en sådan kendis tilværelse for at drømme sig væk for en stund. Men en midaldrende kvinde, som får sit daglige boost ved at følge denne, det er mildest talt uhyggeligt, såfremt det er en tendens, hvor voksne kvinder ikke i højere grad formår at være rollemodel på et mere modent og voksent plan!

Midaldrende kvinder som mere eller mindre er daglig fan på denne måde, må siges at være tomme og mangelfulde som rollemodeller for de fremtidige generationer!
Og i forhold til nærværende hjemmeside og dennes indhold, ligger vi naturligvis lysår fra hinanden, men spørgsmålet er blot, hvorvidt det er en enlig svale eller en tendens.
Såfremt sidstnævnte er tilfældet, er en værdidebat om ansvar og voksenroller muligvis på sin plads!

"Min skjulte smerte"

Hvem har ansvaret for vores mentale sundhed?

TV2 sender i øjeblikket serien “Min skjulte smerte” hvor mere eller mindre kendte mennesker fortæller om, hvilke mentale sygdomme de lider af.

Første afsnit : Krigskorrespondent Steffen Jensen fortæller således om, hvorledes han har fået konstateret PTSD efter adskillige grufulde oplevelser i forbindelse med hans job i krigshærgede zoner og dermed givetvis har fået varige men.

Heldigvis har han fundet fotografiet som en måde at flytte fokus for et splitsekund.

Forsangeren fra Carpark North er for år tilbage blevet overfaldet, hvilket i dag betyder at han lider af angst.

Således fortæller han stille og roligt om hændelsen, den efterfølgende tid og hvorledes han i dag har lært at leve med angsten, se den i øjnene og accepteret den som en del af ham.

Og sidst fortæller iværksætter og forretningskvinden Le Gammeltoft om, at hun lider af stress! Hun fortæller detaljeret, hvorledes det påvirker hende fysisk og hvilke symptomer der i øvrigt følger med dette.

Hun fortæller desuden, at hun kommer fra en familie, hvor man altid har arbejdet meget. Imidlertid er det paradoksalt, at hun som karrierekvinde med små børn og i jagten på rigdom, succes og magt føler sig stresset og omvendt vælger afslutningsvis at mene, at det nærmest er samfundets skyld!

Det er ikke samfundets skyld.

Når du vælger overhalingsbanen og vælger at arbejde på et niveau, hvor luften er tyndere, hvor ansvaret er tungere og opgaverne er flere, skal du være robust!

Sådan har det altid været og det er et personligt valg.

Nu er der givetvis ikke mange kendisser blandt aktive sygeplejersker , som ville kunne bruges som eksempel, men alligevel…. En sygeplejerske på en underbemandet overbelagt hospitalsafdeling, kan ofte ende med at blive stresset - der kan du tale om, at det er samfundets skyld!

Når du vælger at være selvstændig for at opnå rigdom, succes, indflydelse og magt - må du passe på dig selv og vurdere om du kan arbejde uden at blive stresset.

Det er det private, selvstændige frie valg, du har - også selv om du kommer fra en aktiv og arbejdsom familie.

Hvor finder vi visdom?

Vores universiteter, hvorfra de akademisk lærde formodes at være udklækket fra, er forskningsinstitutioner og ikke læringsanstalter.

De bliver uddannet til specifikke fagområder, som tilrettes, således at de passer de behov, som stilles fra arbejdsmarkedet.

Der er ikke længere tale om generel visdom inden for læring og ikke mindst i forhold til menneskets moralske bevidsthed.

Alle fag er mere eller mindre tilrettet til at indgå i en fastlagt skabelon, som skal passe til det enhver tids herskende samfund og ikke mindst efterspørgsel.

Fag fra antikkens lærdom - de såkaldte frie kunster- som retorik, logik, poesi, historie for blot at nævne enkelte af de såkaldte discipliner inden for tre og firevejen, er ikke længere tydeligt indeholdt i diverse læseplaner for universitetets fag.

Det tætteste synes umiddelbart at være teologi, men også her synes der at være opbrud med datidens syn på læring for menneskets moralske liv og ikke mindst vilje til liv.

Det er synd, men det er ikke et nyt fænomen. Gradvist er de gode gamle fag for dannelse, menneskelige værdier og almindelig moralsk opførsel blevet erstattet af arbejdsmarkedets efterspørgsel efter faglig ekspertise. Imidlertid må det betragtes som værende en meget snæver og kortsigtet løsningsmodel.

For hvor står vi tilbage som humanister med en tro på det gode i mennesket og videre læring til de næste generationer bygget på menneskehedens arv?!

Min datter skal ikke dømme mig!

Uagtet hvor promiskuøs en ungdom midaldrende kvinder nu om dage måtte have levet, skal den yngre generation ikke være fordømmende over for dette. Det er direkte chikane mod deres eget køn! 

Det var en anden tid, og naturligvis er det absurd, når der er omtale af Simon Spies, som blev ophidset ved at høre lyden af en brækket arm på en purung pige. Og hvor meget forstod hun uden at være forblændet af pengene, som omregnet i dag var et beløb på omkring Kr 50.000 for et knald eller eksempelvis en brækket arm!

I hele Spies sagen, hvor meget unge piger er involveret, er det primært forældrene, som burde stilles til ansvar.

Når det gælder voksne kvinder og deres valg i livet i forhold til relationen til det andet køn, er det helt op til dem at stå til ansvar for de valg de måtte have truffet.

Vi kan ikke bede om undskyldninger med tilbagevirkende kraft. Det er klart et signal om, at disse kvinder ikke har fattet en brik af, hvad der har foregået og har været både dumme og blinde i "gerningsøjeblikket".

De har været forblændet af magt og penge, og det er midler som har bestået lige siden menneskehedens etablering. Det kan vi ikke lave om på. Og hvad der i dag bliver sønderlemmende kritseret, omkring gerninger i fortiden, viser sig blot i andre versioner i dag.

Hvad med de fyre, som lægger nøgenbilleder af piger ud på nettet, sex i alle afarter dyrkes også og ikke mindst handel med kvinder finder sted over hele verde.

Det er direkte chiklane og en nedværdigelse, når nutidens ungdom skal danne "moral" for, hvad er korrekt og ukorrekt. 

Vi var selvstændige kvinder som træf vores egne valg - hvilket har gjort os til, hvad vi er i dag - på godt og ondt. Men vi tog selv ansvar for vores handlinger og det gjaldt også vores forhold til det andet køn.

Ingen skulle diktere og være formynder for vores adfærd - det skal den nuværende unge generation også stoppe med.

Det ender med at være en ensretning, hvor kvinder over tid kommer til at savne opmærksomheden fra mænd, som efterhånden er totalt usikre  over, hvad de kan tillade sig i forhold til kvinder.

Det bliver ensformigt, kedeligt og langt fra bekræftende og attraktivt.

 

Hvorfor .....


Hvorfor er der en nærmest sygelig trang blandt kendte midaldrende kvinder til at lægge fotos af deres mere eller mindre blottede kroppe ud på de sociale medier?
Nogle af dem endog med kommentarer som “Se min forfærdelige krop” vel vidende at de ser bedre ud end de fleste.

Givetvis for at blive bekræftet, hvilket hovedparten også bliver med bemærkninger i kommentarfeltet om, at de har en flot krop i forhold til deres alder.

Men kan dette endvidere spores som reaktion på Me too bevægelsen, har kvinder i dag et udpræget behov for at blive bekræftet og er de underernæret på opmærksomhed, fordi mænd i dag absolut ikke ved, hvor de står i forhold til det andet køn?

Eller er det i et forsøg på at udvise og promovere frisind? Besynderlig tendens - glæd Jer over en veltrænet krop og lad os andre leve uanede videre med vores!

“Det kan ikke lade sig gøre”

I gamle dage var der rigtig mange ting, som ikke kunne lade sig gøre - sammenlignet med i dag!

Den teknologiske udvikling har beriget mennesket med mange ting og løsningsmodeller for vort liv. Imidlertid har der i slipstrømmen af denne fantastiske udvikling etableret sig en nærmest manglende evne til at fatte menneskets umiddelbare formåen og fantasi.

Når vi bliver stillet over for en opgave i dag, skal den gerne kunne løses hurtigt og uden for store anstrengelser samt uden den fornødne indsats for at finde en løsning, når man bliver stillet over for forhindringer.

Det betyder, at til forskel fra tidligere, er vores tålmodighed og sindighed omkring en opgave ofte præget at en for let opgivenhed, såfremt der ikke findes en hurtig og kvik løsningsmodel gerne løst ad teknologiens vej.

Således er det ikke ualmindeligt at støde på udtalelser og ordvekslinger som :

“Det kan ikke lade sig gøre”

“Jamen det skal kunne lade sig gøre!”

“Jamen vil du virkelig have, at jeg skal tælle, samle og ordne alle disse enheder i hånden”.

“Ja, enten opfinder du en hurtigere måde at gøre det på eller er det bare at starte fra en ende af.”

Løs det og brug hvad du har!

Vores tilgang til opgaveløsninger er i alvorlig grad præget af ugidelighed, dovenskab samt utålmodighed, såfremt vi skal tage tingene styk for styk til arbejdet er gjort!

Fremgang kan skabe tilbagegang!

Det er egentlig et paradoks, at vi lever i en tid, hvor menneskets formåen i forbindelse med teknologi ingen ende vil tage. Vi tilretter , udvikler og tilpasser os teknologiske tiltag, som skal løse menneskets umiddelbare behov. Der er med andre ord ingen grænser for, hvad vi formår at løse af teknologisk vej.

Omvendt ser det ud, når vi taler om menneskets åndelige behov.

Det er et paradoks, at vi søger løsninger på vores umiddelbare særskilte behov ad teknologiens vej, mens en fællesnævner som eksempelvis åndelig udvikling og formåen er mere generelt gældende.

Nogle søger stadig primært i den østlige filosofi for at få blot enkelte oplevelser eller løsninger på dette fænomen.

Således er det besynderligt, idet vores udvikling inden for teknologien er direkte omvendt proportionalt med vores menneskelige tilpasning i livet.

Givet er det, at teknologien har løst mange af de behov, som vi måtte stå overfor og gøre vores hverdag lettere, MEN det er også på bekostning af, at vi mister en række menneskelige kompetencer og egenskaber, som ikke bliver erstattet i samme grad.

Det gælder områder for mennesket inden for hukommelse, tålmodighed, empati osv. Desuden er de sociale medier med til at underbygge følelsen af stress og ensomhed hos flere og flere.

Spørgsmålet er, hvad der ligger til grund for, at vi bevæger os længere og længere væk fra de åndelige fænomener og i stedet udelukkende forholder os til den realistiske hverdag - her og nu. Sålænge vi alle har et udtrykt behov for at forholde os i langt højere grad til livet, lykken, sjælen og døden - for blot at nævne enkelte områder inden for dette felt. 

Ofte skyder vi det væk, undskylder det med ikke at have tid samtidigt med, at vi mere eller mindre peger fingre af de østlandske filosofier og oplever dem for at være mere eller mindre hippie agtige.

Men kan vi styre en teknologisk udvikling også i fremtiden uden i højere grad at forholde os til et åndeligt perspektiv for at bevare os selv som "hele" mennesker?!

Hvad med det almindelige hverdagsliv?
Påsken nærmer sig - jøder og kristnes vigtigste helligdage til trods for, at dette ofte overskygges af julen, hvilket i sig selv er en fejl. Ingen seriøs historiker tvivler på eksistensen af Jesus og dette skyldes primært historiske fakta i forbindelse med de hændelser, som fandt sted i påsken.

Til gengæld synes der ikke på samme måde at være bevis for de hændelser, som fandt sted i julen. Ikke desto mindre har mennesket igennem tiden formået at udvikle en historie om Jesusbarnet, som blev født i en krybbe og dermed forsødet og etableret en kontroversiel tilgang til denne hændelse, hvilket i sig selv er et udtryk for menneskets behov for at leve efter historiefortællinger fremfor historiske fakta.

Men uanset årstiden og helligdage, hvad er fiktion og hvad er historiske data? Især omkring årtusindskiftet synes der at være nye arkæologiske fund, som kan understøtte en større konkret viden om Jesus i forbindelse med hans korsfæstelse, død og (genopstandelse!) Og alligevel synes vi ikke at være mere optaget af disse fakta, men forsøder vores tro i henhold til gamle myter og sagn primært omkring juletid.

Spørgsmålet er derfor, hvad vi søger i den kristne religion og i en tro i det hele taget? Mennesket har altid haft et skærpet behov for en tro, når det føler sig presset og de store eksistentielle spørgsmål træder frem. Vi så det blandt andet i forbindelse med pesten i år 1500, men nutidens pandemi må siges at træde i en karakter, hvor noget lignende kunne være påkrævet! Ikke desto mindre kan man spekulere over, hvordan nutidens mennesker grundlæggende kan leve efter en tro, som blev etableret og udbredt for 2000 år side.

Tiden var anderledes, forholdene var ikke til at sammenligne med nutiden, krig, terror og nød herskede samtidigt med dyrkelsen af overtro i alle versioner. Det kan synes besynderligt, at mennesket i dag enten via arv, miljø eller indlevet kultur, kan leve efter samme overbevisninger som den gang. Og trods nyere historiske data omkring den virkelige “fortælling” synes der ingen interesse blandt religiøse kristne i at ændre på indholdet blandt andet i evangelierne!

Omvendt kan man naturligvis betragte dette intellektuelt fra en mere kulturradikal vinkel og danne sin egen overbevisning omkring en personlig tro. Og det er vel også hvad tilfældet er i nutiden.

Mennesket søger febrilsk at realisere sig selv, finde sin egen autencitet og mere eller mindre “mærke sig selv” i højere grad. Dette forinden, men især efterfølgende den tid vi har gennemlevet på det seneste, har betydet en om muligt endnu større frustration og rodløshed hos mange.

Mange har brug for et anker i tilværelsen, et kompas i livet til at navigere efter og værdier eller principper at læne sig op ad. Imidlertid kan det til tider være vanskeligt overbevisende at indarbejde fortolkninger af Bibelen eller andre skriftsteder, såfremt der enten er huller eller direkte fejl i fortællingen - hvor ægte bliver indholdet i sidste ende? Og hvad er det vi søger efter?

Det almindelige liv eller det spektakulære?

Nogle bruger megen tid på politisk tænkning og økonomiske bekymringer! Arbejde, ægteskab, familie. Kort sagt det almindelige liv.

Er det noget at skrive om - hvis man ikke ligefrem er romanforfatter eller essayist? Det er faktisk noget at skrive om. Men det har ikke altid været sådan.

I det gamle Grækenland og næsten op til 1700-tallet var det almindelige liv intet. Det vil sige, at filosoffer og forfattere hellere beskæftigede sig med de særlige ting som filosofi, politik, krig og religion.

Den store filosof Platon mente, at filosofi og meditation egentlig var det eneste værdige. Og at politik var lidt plat. Den anden store græske filosof Aristoteles skelnede mellem to ting. Nemlig livet og det gode liv.

Livet var selve den primære livsopretholdelse. Det var noget, som slaver og dyr gjorde. Derimod var det gode liv det egentlig menneskelige. Det bestod af nogle særlige aktiviteter, som angik det gode liv: tænke over moralsk fuldkommenhed, overveje tingenes orden, filosofere over det fælles bedste og politik.

I 1700-tallet skete der to ting, der blev afgørende for bekræftelsen af det almindelige liv. Økonomien løsrives fra religion og politik, og romanen opstod.

Økonomiens løsrivelse må ses i forbindelse med erkendelsen af arbejdets betydning og værdi, som ikke hidtil havde været indlysende. Platon foragtede arbejdet som noget, slaver kunne tage sig af. Men nu blev arbejdet anset for værdifuldt, og bønder og håndværkere blev pludseligt betragtet som vigtige og værdifulde mennesker. Alliancen af arbejde, teknologi og økonomi skulle blive en verdenshistorisk drivkraft, der på længere sigt afskaffede fattigdom og nød for masser af almindelige mennesker.

Romanen opstod i 1700-tallet. Og den handlede mest om kærlighed og ægteskab. Også dette var et vægtigt led i bekræftelsen af det almindelige liv. Rousseau og hans romantisering af familien og forholdet til børnene hører til i samme ideologi. Rousseau ’opfandt’ kernefamilien. Det er tankevækkende, at det almindelige liv skulle eksistere i årtusinder, før det blev anerkendt som vigtigt og værdifuldt.

Det er endvidere tankevækkende, at bekræftelsen af det almindelige liv er foregået i godt to århundreder, mens vi først i de senere årtier er begyndt at opdage det.

Det kan afstedkomme overvejelser i retning af…..

For det første er det måske ved at være slut med det almindelige liv. Arbejde forvandles til selvrealisering. Og det foregår på alle tider og alle steder! Ægteskabet er på vej ud. Børnene er der næsten ikke tid til for lutter karriere. Er det almindelige liv ved at blive ualmindeligt?

For det andet er der de seneste årtier opfundet ord, der signalerer, at vi for alvor er ved at opdage det almindelige livs betydning. Sociologer studerer hverdagsliv, som pludseligt blev vigtigt. Postmodernisten Baudrillard hævdede, at det vigtige måske ikke foregik i politikkens ophøjede rum, men i folks almindelige hverdagsliv.

Mange mennesker bruger megen tid på at beskæftige sig med verdens fremtid og den økologiske trussel, men mindre tid på det almindelige liv. Derved opstår der måske et helt skævt forhold mellem liv og politik?!

Hvis det almindelige liv er det vigtigste, må tænkningen over politiske ændringer og verdens forbedring måske træde i anden række.

Vi bruger måske for megen tid på politisk tænkning og økologiske bekymringer.

Er det os, der får problemerne til at fylde så meget, fordi vi frakobler det almindelige liv og med det glæder og bekymringer?

Mindskes disse problemer og vægten af dem, hvis man hovedsagelig ’lever i’ det almindelige liv? Og hvad er det almindelige liv i dag i en mere eller mindre ualmindelig verden?
Går vi ikke til tider med hovedet i skyerne og leder efter det perfekte lykkelige liv, når det ofte foregår lige omkring os i hverdagen!

God påske!

Puha - et meget langt år med Gud!

Tidligere på året annoncerede jeg, at jeg ville læse Sven Brinkmanns bog “Mit år med Gud".

Jeg HAR købt bogen og hele tre gange har jeg forsøgt at komme videre med min læsning.

Umiddelbart synes jeg ,at det var et spændende emne, og hans form med en dagsbogsopsætning er god - den er ikke ny, men sjov - især i forbindelse med en coronatid, hvor han inddrager et samtidsbillede i hans skrivning.
Desuden er det en interessant måde at gribe et vanskeligt emne an ved at lade hver måned være koncentreret om forskellige vinkler på emnet “Tro”, hvilket falder fint i tråd med dagbogsstilen.

Det betyder at emne og form er på plads, men når det kommer til indhold begynder det at vakle, hvilket også skyldes mine adskillige forsøg på at fortsætte.

Selve sproget er væsentligt mere komprimeret end hans tildligere udgivelser, som vel må betegnes som hørende under genren inden for selvhjælpsbøger.

Generelt må det siges, at han balancerer på et knivsæg, når talen kommer på dette felt.

På den ene side kritiserer han selvhjælpsindustrien til fulde samtidigt med, at han selv bidrager i stor stil ved at rådgive sine læsere om, hvad de alternativt bør gøre. Hvad og hvem definerer egentlig denne genre?

Hans kollektive spanking til hans læsere afholder dog ikke publikum fra at vende den anden kind til og købe fortsættelser af hans bøger!?

Det er et paradoks. At læse om kritik af sig selv som læser, kunne man mene! Lad dette være en sidebemærkning - tilbage til omtalte titel.

Sproget er fortættet og egentlig når han ikke frem til en større bevidsthed omkring tro eller det religiøse felt - hverken i sin konklusion eller nærmere indsigt i sin kredsen omkring det religiøse.Og noget sådan vil naturligvis også være vanskeligt omkring et emne som tro.

Derimod bruger han uforholdsmæssig megen plads på at forsvare sig og kommentere anmeldelser af hans tidligere titler, hvilket synes ganske upassende i denne sammenhæng.

Desuden vælger han at medtage Kierkegaard opdeling af mennesket som æstetisk, etisk eller religiøs nærmest i en pixi model, som ikke værdsættes tilstrækkeligt.
Hans endelige konklusion er et valg om at forblive agnostiker, hvilket han tilsyneladende  i forvejen har karakteriseret sig selv som på facebook!

Okay, man kan vel blot til dette tilføje, at agnostikeren måske fjerner smerten, men ikke håbet!

Måske hans overvejelser i højere grad skulle have gået på, hvorfor mennesker i dag søger råd og vejledning inden for selvhjælpsindustrien fremfor i troen og hvad den eventuelt ville kunne tilbyde som alternativ? Hermed et forslag til næste titel!

Når den indre og ydre personlighed er i spil!

Umiddelbart kan man mene, at stoicismen er en meget militaristisk, hård og disciplineret filosofi med kolde brusebade og ingen tid til afslapning. Og dette er også indeholdt i flere dele af kritikken omkring denne filosofi. At den er for grå, hård og kedelig uden plads til impulsivitet eller følelser og farver.
Ikke desto mindre, vil der altid være mennesker, som har en anden rækkefølge i den psykologiske tilgang til livet, hvorfor filosofien ikke er faretruende angrebet.
Netop på grund af dette indhold i filosofien, er den anvendelig til at passe og værne omkring sig selv.

Som Kierkegaard udtalt “En personlighed er ikke medfødt, man danner selv sin personlighed” - og han talte både om den ydre som den indre personlighed.
Han fremhævede især sidstnævnte for at være den vigtigste, hvorfor det er menneskets egen opgave at arbejde med den del af personligheden.

Imidlertid bliver vi i dag mere eller mindre angrebet og intimideret af vores omgivelser, hvorfor arbejdet med den indre personlighed eksisterer under svære kår i denne tid, og hvor alle praksisser og teorier er i spil.

Og netop i denne sammenhæng er stoicismen et godt værktøj eller redskab, idet mennesket dermed primært lader fornuften råde og ikke lader sig rive med af omgivelserne, når følelser kommer i spil.

Nutidens herskende usikkerhed og følelse af ensomhed, kan meget vel være et udtryk for, at mennesket i langt højere grad vægter den ydre personlighed, hvilket konflikter og skaber tomhed, når fokus ikke er på den indre personlighed.

Men som nævnt vil filosofien inden for stoicismen kunne sætte nogle grænser for denne psykologiske invadering og sørge for, at den enkelte i langt højere grad selv kan administrere sin mentale tilstedeværelse.

Glæden bliver større, når forventningen er gået forinden!

Indrømmet - der har været lidt langt imellem indlæggene på bloggen i den seneste tid - for ikke at sige hele sommeren!

Beklager, men årsagen til dette skyldes, at jeg har været i gang med det helt store fodarbejde - jeg har fået stykket delene sammen til min egen filosofi.

Nu har jeg snart interesseret mig for filosofi i mere end tyve år - primært på hobbyplan, men jeg har dog også læst det i professionel sammenhæng primært i forbindelse med pædagogik. Imidlertid har jeg længe haft et behov for, at skabe mine egne tanker omkring en livsfilosofi med de tanker og filosofier, som jeg finder anvendelig og betydningsfulde. Og i den sammenhæng må jeg indrømme, at jeg ikke kan komme uden om stoicisme.

For mange en lidt svært tilgængelig filosofi, men min erfaring siger mig, at det oftest handler om, hvilken vinkel den og mange øvrige filosofier bliver anskuet og indlæst.

Således kan jeg læse mange filosofier, som umiddelbart synes for mig at være nærmest kinesisk at forstå, men som beskrevet fra en anden vinkel er særdeles “nemme” og står soleklart. Således også for stoicismen, den er enkel, men det handler om at gøre den tilgængelig på en let og nærværende måde.

Overordnet set, må jeg erkende, at stoicismen som filosofi indeholder en lang række værdier, som nutiden med fordel kan gøre brug af og for den enkelte i allerhøjeste grad - hvorfor jeg selv har tillagt den i min livsfilosofi og fylder en stor del.

Desuden er den - korrekt beskrevet - umiddelbart tilgængelig og der er blot enkelte steder brug for at justere denne filosofi i forhold til dens oprindelse for at være samstemmende og brugbar i nutiden.

Over tid har der været kritk omkring denne filosofi, og givet er det, at verden ville være en anelse kedelig og for velovervejet, såfremt vi alle var stoikere, men der er heldigvis altid nogle, som skaber flere farver og følelser i livet og som følger helt andre retninger og indhold i livet. Men for dem af os, som holder af mere orden og tid til eftertænksomhed og hvor fornuft og sandhed er de drivende kræfter, har stoicismen mange værdier at byde på.

Helt konkret kan du opdele din dag efter sådanne overvejelser og ikke mindst ved at læse Marcus Aurelius meditationer, hvor han giver såkaldte gode råd og grundige overvejelser omkring sine tanker - for hele dagen faktisk.

Et eksempel på stoiske overvejelser i forbindelse med starten på din dag. Ved daggry, når du har problemer med at komme ud af sengen, skal du sige til dig selv:

”Jeg skal på arbejde - som menneske. Hvad skal jeg klage over, hvis jeg skal gøre det, jeg er født til - de ting, jeg blev bragt til verden for at gøre? Eller er det det, jeg er skabt til? At putte mig under tæpperne og holde varmen? - Marcus Aurelius , Meditationer 5.1

• Sengen

Inden du kan gøre noget, skal du stå ud af sengen. At slå snoozeren til og ligge der i yderligere ti minutter tilføjer intet til din dag. Det er et af de øjeblikke, hvor din eneste hindring er dig selv, og det er let at overvinde. Når du er oppe, red din seng. Hvis du ikke opnår andet i dag, opnåede du det.

• Brusebadet I sit brev, Om Åndens fejl , kalder Seneca sig selv som en veteran -tilhænger af koldt vand.

Selvom du måske ikke har lyst til et koldt brusebad hver morgen, er det værd at øve sig nu og da som et middel til at reducere din afhængighed af komfort og minde dig selv om, hvor modstandsdygtig du virkelig er. Der er også dokumenterede sundhedsmæssige fordele .

• Påklædningen Seneca gik kun ind for påklædning som beskyttelse mod kulde og personligt ubehag. Med andre ord er der ikke behov for udgifter og ekstravagance, når det kommer til tøj - du har mere, når du er tilfreds med mindre (og som en god bonus er uigennemtrængelig for reklame).

Ja, umiddelbart kan det jo virke meget kedeligt og militaristisk, men disciplineret i den grad behøver hele din dag ikke at være.

Dette er blot for at illustrere, at vi ofte klager vores nød uden at forholde os til en anderledes og måske endog endnu værre situation. Vi er tilbøjelige til hele tiden at gøre vort liv behageligt, komfortabelt og værdsætter ikke i tilstrækkelig grad, når vi rent faktisk oplever komfort og velbehag på en velfortjent måde - med andre ord, vi spiser fredagsslik hele ugen og spiser jordbær hele året, hvorfor vi mister glæden til fredag og sommeren, når vi får mulighed for at spise sæsonens jordbær.

Glæden bliver større, når forventningen er gået forinden og ikke bliver opfattet som et behov vi blot skal have tilfredsstillet her og nu.

Hvorfor stoicismen er en god filosofi til at vende tilbage til hverdagen!

Når talen kommer på filosofi, er der rigtig mange som synes, at det bliver for tungt, kedeligt og teoretisk, men sådan behøver det absolut ikke at være, når blot det bliver grebet an fra en måske utraditionel og inspirerende vinkel.

I nyere tid har Sven Brinkmann skabt stor opmærksomhed omkring anvendelig filosofi i hans titler som “Ståsteder” og “Stå fast”. Han tager primært udgangspunkt i den stoiske filosofi på en forståelig, men også til tider sporadisk og ind i mellem bombastisk måde. Han bruger filosofien som eksempel på enkeltstående livsopfattelser, men den kan mere end det.

Når den bliver nærlæst i en sammenhæng, ligger der rent faktisk en filosofi, som kan danne grundlaget for en livsopfattelse samt ikke mindst en måde at leve livet på - en såkaldt livsfilosofi.

Overordnet set:

- Stoicisme er fokuseret på ukomplicerede livsteorier.

- Stoicisme er så klar, at du kan gøre brug af den fra starten.

- Dybdegående studier er ikke påkrævet for at forstå denne filosofi.

Mere specifikt er der tale om en filosofi som:

• er mere en meditativ praksis, der giver dig mulighed for at tage de negative følelser, du oplever, og gøre dem til tanker, der giver dig fred og perspektiv på livet. Ofte bliver denne filosofi sammenlignet med Budhismen, idet den netop anvender den meditative praksis, er introspektiv samt anvender begrebet karma - hvad du sender ud, får du tilbage. 

Den vigtigste del af at lære stoisme er at have den rigtige sindstilstand. Ligesom i livet kan den rigtige sindstilstand hjælpe dig med at se på udfordringer på den bedst mulige og overskudsagtige måde.

Det handler om, hvordan du lever et godt liv - ikke nødvendigvis et argument om, hvad der er rigtigt eller forkert.

“Vi kontrollerer ikke begivenheder, men vi styrer, hvad de betyder.”

Alt, hvad der sker i dit liv, kan styres af dit eget sind til at være godt eller dårligt. Når du forstår denne lære, kan du tage styringen i dit sind. Du bliver mindre reaktiv og mere rolig. Du har overblikket og kan ved hjælp af en lang række værktøjer styre i hvilken retning du ønsker at dit sind skal bevæge sig. Imidlertid kan forstyrrelser i dit sind ikke undgås.

Der kan aldrig opnås ro ved at undgå eller blokere forstyrrelser eller frygtelige begivenheder.

Måden at komme til en rolig sindstilstand er gennem dine valg og dømmekraft om disse begivenheder og situationer.

Det kan være svært og tidskrævende at se dit livsformål i den moderne verden.

Tusinder af distraktioner konkurrerer om din opmærksomhed og forhindrer dig i at reflektere over dit liv.

Stoisme kan hjælpe dig med at pege dig i den rigtige retning, fordi den er en lære om en moderat livsstil.

Vi lever i en tid, hvor vi skal være modtagelig for alle former for påvirkninger, om vi ønsker det eller ej. Vi skal være forandringsparat og blot være modtagelig for omverdenen i en grad, hvor vi ofte selv føler, at vi ingen styring har.

Det kan ofte være svært at gebærde sig i dette landskab af værdifulde og betydningsfulde indtryk på den ene side og affald og junk på den anden side. Og såfremt du ikke er åben, forandringsparat og ser positivt på disse påvirkninger eller indtryk, bliver du karakteriseret som værende sær, ensom, isoleret og asocial.

Det kan til tider være svært at beskytte sig selv mod denne invasion og se omverdenen i øjnene eventuelt holdt op mod et sæt af livsprincipper, som for dig danner grundlag for en værdifuld og betydningsfuld tilværelse - blot for at have lidt styring i dit liv.

På samme måde som at du ikke giver nøglerne til dit hus til en vildt fremmed eller lader ukendte fornærme dine kære, således lader vi ofte omgivelserne invadere vort sind med påvirkninger, kommentarer, opmærksomhed der kræver tid og energi - uden vi selv har givet accept.

Det skal du prøve at arbejde dig ud af - og dertil kan du bruge stoicismen, simpelthen til at sætte hegn omkring din person, således at du selv styrer, hvad der skal påvirke dig og være væsentligt i dit liv. I første omgang et par overskrifter indeholdt i filosofien:

Dyd og ro er en stoikers højeste værdier!

Stoicisme er en livsfilosofi, som kan give dit liv retning og mening. Det viser dig, hvad der er værd at forfølge, såsom ro, og hvad der ikke er det, såsom ydre glæde.

Som sådan er det en måde at forenkle dit liv i høj grad. I stoisk forstand betyder dyd ikke en person med høje moralske standarder, men snarere at leve et liv, der er i overensstemmelse med dit eget sæt af værdier.

Ordet “dyd” bliver ofte karakteriseret med en dydig person, som føler sig hævet over andre. Det er ikke tilfældet her. Der er i langt højere grad tale om en person, som lever ud fra nogle livsprincipper og værdier eller karakteregenskaber og som holder disse i hævd.

For eksempel kan du være knyttet til værdierne venlighed, ærlighed, retfærdighed, værdighed, integritet, loyalitet, anstændighed og fortjeneste. Du gør måske, hvad du kan for at anvende disse værdier i det, du siger og gør. Hvis du kan se, at dine handlinger kan gavne dig og dem omkring dig, bør du tage højde for det.

At leve et dydigt liv kan bestå i at gøre dine nærmeste glade og i at dele din viden for at hjælpe mennesker med at leve bedre.

For en stoiker er stilhed en psykologisk tilstand, hvor vi oplever få negative følelser, såsom angst, sorg og frygt, men en overflod af positive følelser, især glæde.

Brug dine ræsonnementsevner til at jage alt væk, der opildner dig eller skræmmer dig. Hvis du kan gøre det, vil der være uafbrudt ro og varig frihed.

En stille person udviser stor selvbeherskelse og lader ikke sine følelser dominere sit intellekt, som for eksempel at forblive rolig i en trafikprop.

Sæt pris på, hvad du allerede har ved hjælp af negativ visualisering.

”Den nemmeste måde at opnå lykke på er at ville have de ting, du allerede har.” - William Irvine

En af de værste onde cirkler, vi står over for, især i den vestlige verden, er forbrugerismens fælde eller dominans. Vi er utilfredse, fordi vi er umættelige.

Efter at have arbejdet hårdt for at få det, vi ønsker, mister vi interessen for genstanden og for vores ønske. I stedet for at føle os tilfredse, føler vi os lidt nedtrykte og som reaktion på den kedsomhed fortsætter vi med at danne nye, omend endnu større, ønsker og efterfølgende forbrug.

Videnskabeligt kendt som hedonisk tilpasning refererer det til den observerede tendens hos mennesker til hurtigt at vende tilbage til et relativt stabilt niveau af lykke trods store positive eller negative begivenheder eller livsændringer. Ifølge denne teori, når en person tjener flere penge, stiger forventninger og ønsker i samme takt, hvilket resulterer i ingen permanent gevinst for lykke eller stabil følelse for lykke.

Hvis du udsættes for en luksuriøs livsstil, kan du miste din evne til at nyde de enkle ting. Denne endeløse trang betyder, at du bliver slave af ønsket om mere og mere.

En rolig, velafbalanceret og dydig person ved, at de skal komme ud af denne cyklus, og stoikerne gør dette ved at lære at ville have de ting, de allerede har, og at værdsætte tingene i deres liv.

Jo mere du vil have det du har, i forhold til hvad du vil, jo gladere bliver du.

Udøvelse af negativ visualisering

En meget enkel øvelse, som du kan bruge til at opnå dette, er negativ visualisering: forestil dig, at de ting og mennesker, du tager for givet, og som er en del af dit liv, pludselig forsvinder eller falder bort.

Hvorledes vil du føle et savn - et savn, som du i højere grad bør sætte pris på i hverdagen.

Du skal forstyrre dig selv.

Hvis du gør tingene som de altid har været gjort, vil du blive forstyrret af nogen eller noget, der ændrer sig med miljøet. At operere ud af vane betyder, at du er holdt op med at tænke og tankeløst driver gennem livet. Det betyder, at du ikke er i kontrol.

"Når du mister kontrollen, bestemmer dit miljø dine resultater"

Der er en god chance for, at du vil synes, at disse resultater er sorte. Øvelsen her er at bryde dine vaner, komme ud af din komfortzone og forstyrre dig selv. I både gode og dårlige tider har du et valg.

Uanset hvad din nuværende livssituation er, har du et valg. Vi kommer alle fra forskellige baggrunde, og vi vil alle opleve såvel opture som nedture i livet.

Gennem disse forskellige omstændigheder har vi imidlertid alle et valg. Det er at have valgfriheden, der vil gøre os frie i det lange løb. Det er den valgfrihed, der vil sikre, at du ikke spilder dit liv væk med at tænke på ting, du ikke kan kontrollere.

Du vil altid føle frihedens magt, når du styrer dine valg, uanset hvad livet kaster dig over.

Gør det til en vane at se indad.

Stoikere er besat af at tage sig tid til at se indad. Det er noget, de går ind for frem for al anden lærdom. At bruge tid om morgenen, hvor du stiller dig selv spørgsmål om dit liv, er fundamentet for den udøvende praksis af denne filosofi.

Når du gør dette, vil du opdage, at svarene på livets største spørgsmål bliver tydeligere i forbindelse med dit eget liv. At kigge indad hjælper dig med at finde de svar, som du hele tiden kendte og troede, var gemt inde i en anden eller noget andet.

Denne praksis fungerer kun, hvis du er ærlig over for dig selv. Vær heller ikke for hård mod dig selv.

Indse, at vi alle starter et sted, og det er derfra vi kan gå. Det er den største gave, vi kan nyde. Derimod vil det at være paranoid og bange ødelægge dig. Modgiften mod frygt og paranoia er selvkontrol.

Lær at styre dine impulser.

Hvis du bliver bange for, at andre vil sabotere din succes, dit mål, dit liv eller andre dele indeholdt i din livsfilosofi, og du ikke forbliver i kontrol over disse frygtelige tanker, mister du virkeligheden af syne.

Disse frygtelige tanker får dig til at projicere din frygt på andre mennesker, og de vil give dig præcis det, du frygter. Enkelt sagt er frygt en selvopfyldende profeti.

Det, du lægger ud, kommer lige tilbage til dig.

Hvordan du kan arbejde videre med stoicismen og lade denne være fundamentet for din livsfilosofi, vil vi se nærmere på i de fremtidige indlæg på bloggen.

I første omgang kan du reflektere over dette indlæg, og gøre dig nogle overvejelser over, hvilke behov du måtte have for en filosofi som denne og hvordan den vil kunne bidrage til at du får et mere roligt og lykkefyldt liv i fremtiden på dine præmisser.

Irrationelle tanker!

Som mennesker kan vi tit opleve at vi støder på irrationelle tanker. De kan opstå mere eller mindre ud af det blå, ofte foranlediget af en kommentar, en læst tekst eller generelle overvejelser, som ligger og ruger i vores bevidsthed.
Oftest vil disse tanker forsvinder, når vi har sovet på dem og vi kan efterfølgende undre os over, at vores koncentration var fokuseret i svær grad for eksempel dagen forinden. Men hvad kan man gøre, når de opstår midt på dagen og de er svære at komme udenom. Din koncentration cirkler om disse og du kan ikke slippe disse tanker?

Såfremt du er udøver af meditation, er dette en god øvelse for simpelthen at få renset dit sind. Derudover kan du spørge dig selv, hvorvidt dine tanker egentlig vedrører dig?

Har de betydning for dig og dit liv eller er de blot irrationelle, som du ikke kan bruge til nogen verdens nytte? Vedrører det andre, deres liv og uden egentlig involvering med dig, kan du forsøge at beskæftige dig med noget, som er med til at du slipper disse tanker og dit fokus bliver rettet mod noget andet.

Såfremt de vedrører dig og du konkluderer, at det kommer til at være en del af dit liv på en mere eller mindre involverende måde, kan du spørge dig selv til råds!

Hvis du for eksempel har en rollemodel, et menneske, hvis egenskaber du sætter pris på!

Spørg dig selv, hvad ville x gøre i samme situation og læg mærke til, hvad du udleder af dette! Det kan være en nulevende eller fortidig person, dette er underordnet. Men en person, som du har lænet dig op ad og som du beundrer for egenskaber, som du selv gerne vil indeholde og dyrke.

Ved at sætte tingene i et tredje perspektiv får du løsnet for dine spekulationer og får fokus på de dele af dine tanker som virker irrationelle og en beslutning om dine handlinger og beslutninger vil komme til dig på en velovervejet måde, som er med til at du kan lade dine tanker forsvinde efter en beslutning, som du føler accept omkring.

Troen udenfor kirken!

Sven Brinkmann har udgivet bogen “Mit år med Gud” - jeg har bestilt den og glæder mig til at læse, hvad han når frem til.
I mellemtiden har jeg læst en anmeldelse af bogen, skrevet af en kvindelig sognepræst, hvor hun roser Brinkmann for at tage fat på emnet, men samtidigt skoser hun ham for ikke at ville være ivrig kirkegænger og dermed mere eller mindre synliggøre sin tro.

Tro er en privat sag, og præster har gennem tiden været udsat for megen kritik netop omkring åbenlys tro og forkyndelse af evangeliet. Tænk blot på Kierkegaard, som konsekvent kaldte dem for nathuer!

Men også i dag synes der at være et efterlyst behov blandt præster for at få bekræftet troen ved et øget antal kirkegængere. Og det er naturligvis også deres succeskriterie - hver søndag at tælle kirkegængerne kan være deprimerende for de fleste præster.

Imidlertid har tidligere omtalte amerikanske undersøgelse af forskellige europæeres forhold til tro åbenlyst vist, at vi netop ikke behøver at besøge kirken ud over til vores traditionelle begivenheder som dåb, bryllup og begravelse.

Det ligger i vores DNA, at vi har dette hus til den slags og føler tryghed dermed. Vi er i nyere sprogbrugs terminologi såkaldte kulturkristne! Uanset hvad vi måtte blive benævnt som, vi har fundamentalt i vor kultur uden for kirken en åbenlys tilknytning til vor religion, hvorfor det må være op til det enkelte menneske at gøre sig tanker om forholdet til Gud samtidigt med at hverdagen går med alverdens påvirkninger i retning af et sammenhold med Gud - hvem denne end måtte være!

Jeg finder større ægthed og inderlig tro hos det menneske som under brusebadet ber en bøn fra tid til anden fremfor vedkommende, som går i kirke uden at have gjort sig tanker om tro, men som efterfølgende føler sig mere frelst end andre!

Vi lever i en forrykt krænkelsestid!

Oprigtig talt, jeg er efterhånden flov på mit køns vegne.
Vi lever i en tid, hvor der fra kvinders side synes at være et åbenlyst behov for at udpege sig et mandligt offer og sende denne i den offentlige gabestok med beskeden om, at de har overskredet nogle, for kvinden etablerede, regler for anstændig opførsel.

Der er efterhånden ikke grænser for, hvad kvinder i dag vælger at gå sammen om for at få ydmyget og forfulgt disse mandspersoner.

Hvorvidt de har overskredet nogle moralske eller fornuftige grænser skal lade være usagt, men sikkert er det, at kvindekønnet i denne tid fremstår ganske naivt og latterligt med sine emsige behov for beskyldninger om sexchikane.

Det synes som om, kvinder vælger at spille forudrettet, naive og totalt intetanende om, hvorfor tingenes udvikling har ført dem til deres nuværende offerrolle.

Hvor ligger indsigten, fornemmelsen, intuitionen, handlekraften hos disse kvinder?

Hvilken vej har de gået et stykke af for pludselig at synes at det var for meget?

Hvorfor har de ikke selv reageret?

Umiddelbart kan en indirekte psykologisk betragtning af disse former for hetz måske ligge i en indestængt vrede og frustration over andre ting eller livet som sådan, og hvor det nu skal hævnes på mere eller mindre “uskyldige” eller blot involverede ofre (mændene)!

Værst af alt er tanken om, hvor denne evige jagt og angreb på mandekønnet vil føre til?
Hvilken præcedens det vil skabe i fremtiden?

(Jeg vil nødigt være mand i dag og skulle forsøge at charmere mig ind blandt en gruppe kvinder!)

Tag Jer dog sammen, kvinder!

Vi har alle været på livets vej, når det handler om det modsatte køn, sex, tilnærmelser og flirteri, det er både opløftende og livsbekræftende at være en del af!

Såfremt det er overgreb af eksempelvis voldelig karakter, er det naturligvis strafbart og skal meldes til politiet, men det er ikke hvad der er tale om i denne tid.

Det er et spørgsmål om, at nogle kvinder i den grad får udstillet kvindekønnet som det svage køn, opfører sig derefter og efterhånden trænger til at være deres køn mere bevidst fremfor at spille forudrettet og efterfølgende naiv i en grad, der ikke synes at være ansvarligt.

Bliv voksen og lær af de kvinder som igennem tiden har kæmpet for at vi er nået, hvor vi står i dag fremfor at banke os tilbage til en victoriansk hausfraukultur!

Vi tror, men er ikke religiøse!

Måske var det en fejl ikke at få mine børn døbt. Jeg bemærker i dag, at de mangler rødderne fra vores civilisation. De har ikke den kultur, de burde have,” siger han i en ny rapport fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center.

Bibelen, og især Det Gamle Testamente, er ekstremt rig og har givet os alle vores rødder, og vores samfund er bygget på den. Jeg håber, at de finder ud af dette, når de bliver voksne,” siger den franske far.

Måske en meget typisk udtalelse fra en person født i 60’erne eller 70’er generationen. Det opgør som fandt sted med protester mod autoriteter skinner igennem og har dannet holdningsgrundlaget for disse årgange siden hen. Og når spørgsmål omkring religion kommer på bane i eksempelvis Danmark, har vi stadig en negativ og konfronterende holdning omkring fænomenet.
Noget sådan skyldes givetvis tidens bombardementer af opfattelser omkring religion og ekstremisme inden for dette.

Eksempelvis islam og andre yderliggående tilfælde. Vi tænker ikke ideologier og troen på Gud, men bliver ærlig talt lidt træt i håret, når religion generelt kommer på dagsorden.

Kigger vi indad, vil dette også skinne igennem. For når eksempelvis en amerikansk undersøgelse tilbage i 2018 stiller flere hundrede danskere spørgsmål om religion, svarer hovedparten at de ikke er religiøse.

Typisk amerikansk for denne undersøgelse skinner det igennem, at svarene er givet på grundlag af spørgsmål som handler om, hvor ofte vi udøver religiøs praksis såsom at gå i kirke, bede bønner osv. Det er imidlertid ikke indeholdt, at danskerne har deres kristendom tæt på i en grad, hvor religionsbegrebet ikke er af betydning, idet vi tager afstand fra dette grundet associationer omkring religion ud fra ovenstående eksempler.

Måske netop derfor kunne man mene, at vi har et yderligere grundlag for at synliggøre vores tro på kristendommen!

Grundtvig har imidlertid slået sine rødder, ved at mene “Menneske først, derefter kristen” måske en anelse holdt op mod Kierkegaards kristne eksistentialisme, hvor religion er et subjektivt anliggende, og som stadig handler om ikke nødvendigvis at synliggøre sin tro ved kirkegang og anden offentlig religiøs udøvelse.

Hvorvidt vi efterfølgende havner som kulturkristne kan vurderes, idet vi tilsyneladende grundlæggende i vores kultur udøver religiøs praksis, fortsat er medlem af folkekirken for 75% vedkommende samt fylder kirken til jul, dåb, bryllup og begravelse. Det kan være et tryghedspunkt, behov for tradition, behov for fællesskab - uagtet tilgang er dette også et udtryk for vores tro og holdepunkt.

Tilføjes skal det dog, at overraskende mange adspurgte tror på Gud, næsten 50% og ofte beder. Når spørgsmålet om en tro på, at der er mere mellem himmel og jord, som ikke kan forklares, stiger endnu engang procentdelen til næsten tre fjerdele.
Med andre ord, vi tror på noget åndeligt, vi søger ikke udelukkende pragmatiske og rationelle elitære svar, hvilket må siges at være et godt og solidt grundlag at bygge videre på.
For vi kender ikke svarene, ingen kender sandheden!

Vi lever i en brydningstid!

Antalle af unge med en psykisk diagnose er tredoblet indenfor de sidste ti år!


Vi lever i en tid, hvor eksistensen kan være yderst svær og hård at håndtere.

En ting er det seneste års tid med corona, hvilket vi må betragte som et isoleret tilfælde, som ikke gerne skulle efterlade sig alt for mange restriktioner og repressalier.

Derimod er mennesket og især ungdommen, som ikke kender til andet og med manglende erfaring, en del af samfundet som lider i vores tid! Vores kultur er efterhånden opbygget på en perfektionisme, som ikke synes mulig at opnå eller indhente og med falske, tomme og respektløse værdier indeholdt.

Vi fokuserer på idealer, som i længden hverken er befordrende eller lærerige for de næste generationer. Vores kommunikation er blevet gennemsyret af et moralsk forfald for almindelig dannelse og vores syn på vores medmennesker har lidt en krank skæbne ensbetydende med, at vi udelukkende interesserer os for dem, som kan følge med og fremstå som rollemodeller.

Det betyder, at flere og flere unge ikke kan følge med. At ungdomstiden indeholder ensomhed, angst og depressioner i forbindelse med de store eksistentielle spørgsmål, som fylder meget i ungdomsårene. Det kan vi som samfund ikke være bekendt og noget må gøres!

Således er antallet af unge med en psykisk lidelse tredoblet inden for de sidste ti år! Der er noget galt - og der skal gøres noget. Ellers ender vi som samfund med at tabe generationer på gulvet, som dels har en forringet livskvalitet, men ej heller er i stand til at videreføre vort eksistensgrundlag. Ingen tvivl om, at der i diagnosesproget er kommet en udbredt accept af, at vi forstærker vores udtryk.

Således anvendes ofte gloser som at være depressive og ikke triste samt angste i stedet for at være bange i en kort stund. Det kan vi alle afværge.

Desuden kan det stigende antal unge, som konsulterer lægen med dårlig livskvalitet være en boomerang i forhold til deres eget syn for et liv som lykkes.

Holdt op mod mediernes idealisering af tilværelsen og tomme rollemodeller, kan det være svært at efterleve. Desuden skabes der ikke megen plads for de mere skæve eksistensen, alternative livsformer, hippieideologien med love and peace.

Det synes at være et spørgsmål om de korrekte mål, ambitioner, niveauer og ikke mindst anerkendelse og accept blandt omgivelserne - ellers er man lukket ude.

Vi skal passe på med den snævertsynethed og manglende accept af afvigelser - det skaber udelukkende stagnation og ikke alternativer og innovation på den lange bane. Men rent menneskeligt betyder det desværre, dels flere stillede diagnoser, hvilket i sig selv er problematisk, flere utilpassede og ensomme unge, hvilket alt andet lige er en katastrofe samt et tilbagestående samfund, som bygger på tomme og værdiløse regler og normer.

Det kan vi ikke være bekendt.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan undlade at idealisere og fremelske de falske værdier, som præger mediebilledet, men derimod vise mod til opbakning af forskellighed.
Du kan afstå fra at tale og anvende ord som depression, angst og andre psykiske vendinger, når der udelukkende er tale om almindelige eksistentielle tilstande, som hører livet til.

Du kan undlade at presse og fokusere på mål og ambitioner blandt unge, men i højere grad drage omsorg for deres velvære.

Du kan spørge ind og lytte til de unge, vise interesse, når du omgås dem.

Du kan vise interesse for deres situation og tilbyde din hjælp, hvis behovet opstår - du har erfaring og har prøvet det før!

De kender ikke til livet i samme grad og har brug for hjælp!

Hvorfor du bør gå uden om nyhedsstrømmen!

Vi er så velinformeret og alligevel ved vi så lidt!

Især i denne tid kan der være mange gode grunde til at holde sig orienteret, men vores sociale medier skaber rigelige muligheder for at du kan få dækket den nyhedsstrøm som bør være nødvendig. Men i al almindelighed kan der være mange gode grunde til at vælge nyheder fra i dit liv.

Tre hurtige årsager er som følger:

Din hjernes reaktion på chokerende og skandaløse nyheder bør ikke undervurderes!

Nyheder er irrelevante!

De optager din tid!

Oftest bliver vi i sensationspressen proppet med skandaler og negative nyheder, som efterhånden ingen grænser har og som skal overgå tidligere skandaler og konspirationsteorier. Det gælder både i tekst og billede og sikkert er det, at disse indtryk sætter sig i underbevidstheden og skaber en negativ og frusterende opmærksomhed, som i bund og grund ikke er til nytte i hverdagen.

Desuden er langt hovedparten af de nyheder, som vi får præsenteret uden nogen form for værdi. Enten set ud fra det faktum, at det finder sted uden for din berøringszone, hvilket naturligvis kan virke som en egoistisk betragtning!

Alternativt kan en supplerende viden via nyhederne være grundlag og forklaring på at følge med, men det samlede nyhedsforbrug i dag bringer ikke mennesker videre frem! Såfremt dette var tilfældet, ville journalister være væsentligt bedre lønnet end tilfældet er.

Endelig kan det optage voldsomt meget af din tid at læse og forholde dig til nyhederne, og når det kommer til stykket, vil hovedparten af de aktuelle nyheder være nytteløs for dit personlige vedkommende. At læse bøger skaber derimod en større viden og kan være et positivt bidrag til at forstå verden og livet bedre!

De nyheder, som du har brug for, kan du få rigeligt gennem familie, venner og naboer.
Følg med i obs! Og forhold dig til, hvilke oplysninger du som borger skal forholde dig til og skip resten - du bliver blot i dårligt humør!

Pas på - der bliver smedet blandt bondefangere!
Vi bevæger os ud på fremmed jord i denne tid i forhold til vores fremtid. Vores overbevisninger om, hvad der sker og kommer til at ske går i alle retninger.
Det kan også få fatale konsekvenser i kølvandet af de første bølger omkring denne pandemi, idet mennesket altid er udsat for såkaldte “spåkoner og mænd”, når fremtiden er usikker og ikke udelukkende kan bero på fakta og videnskabelig resonnememt.

Givet er det, at der i fremtiden vil komme mange bud på, hvorfor og hvordan menneskeheden er ført i den nuværende situation, hvornår det sker igen og hvad den enkelte kan gøre for at forhindre dette eller slippe fri for at leve med konsekvenserne omkring dette.

Ren og skær grov udnyttelse og bondefangeri, som vil kunne tendere kriminel adfærd!

Desuden vil der blandt mange udbydere være markedsføring af såkaldte Coronafri zoner, “ren og virusfri service” og lignende banaliteter i forsøg på at skabe opmærksomhed og score kunder!

Imidlertid er mange mennesker desværre sårbare i sådanne situationer og kan blive lette ofre for disse overbevisende “sælgere” af ren bluf!

Vi har fået en fælles fjende!

Vi befinder os i en periode, hvor vi utålmodigt venter på at få en vaccination mod den herskende pandemi, så vi kan komme tilbage til hverdagen igen! Vores liv er i midlertid blevet forandret, og det bliver aldrig det samme.

På baggrund af det sidste år kan vi konstatere, at vi har fået en fælles fjende, som stater og lande har tacklet vidt forskelligt med sanktioner, restriktioner og retningslinjer lagt op til de enkelte landes stats- og regeringschefer!

Det skal der i fremtiden laves om på. Sålænge vi lever i en stigende internationalisering, kan det ikke være op til de enkelte stater og lande egenhændigt at gå ind i krigen mod en pandemi - der skal i fremtiden arbejdes på et væsentligt højere niveau.

Det gælder vedr. beredskab, prævention og indsatser mod fremtidige pandemier - for vi bliver angrebet også i fremtiden, spørgsmålet er blot, hvor store tab vi kommer til at lide, samt hvor forberedte menneskeheden er på disse angreb.

Set i dette lys forekommer vores nuværende og hedengangne indsatser i forhold til militær og beredskab i al almindelighed både mht ressourcer, indsatser og ikke mindst økonomi, også at være gammeldags og blot et levn fra fortiden lært af erfaringer. Men som mennesker er vi på dette område ikke længere end, hvad vi har erfaret, vi tænker ikke strategisk på fjender i samme grad og typer - vi ser på historien og forsøger at være beredt, også når udefrakommende mutationer finder deres vej.

Det kan også være en nærmest umulig opgave at forudse, men efter fælles evne, må vi lære af det sidste års angreb på menneskeheden. Rent præventivt må vi satse på vacciner, forskningsresultater bør intensiveres, således at sammensatte “tænkte” mutationer kan helbredes.

På verdensplan bør fælles retningsregler for indsatser i forbindelse med fremtidige indgreb udarbejdes, således at dette bliver en international indsats - også i vid udstrækning i forhold til økonomi. Gerne som erstatning for de enorme militæromkostninger, som hvert år udgør de enkelte landes BNP.

Desuden bør der etableres internationale specielkorps af specialister, som kan rykke ud i forbindelse med udbrud eller formodninger, således at der kan tages de fornødne forholdsregler og indsatserne bliver ensrettet.

Endelig bør der etableres fælles beredskabsplaner for de enkelte nationer, alt efter graden af epidemien og dens udbredelse. Sålænge vi er blevet internationaliseret i en grad, hvor enkeltpersoner kan rejse på tværs af verden inden for et døgn, skal der være sikkerhed for, at en spredning ikke finder sted under sådanne aktiviteter.

Set i bagspejlet er vi på verdensplan blevet overhalet af denne fjende, vores reaktion har været vidt forskellig både indsatsmæssigt, beredskabsmæssigt og de videre forløb og det har været individuelt op til de enkelte magthavere at forsvare sig mod pandemien - det holder ikke længere, sålænge vi mennesker er kommet tættere på hinanden og derfor bliver ofre i denne form krigsførelse med en fremmed modstander.

Læs tidligere indlæg under ARKIV!